Kulturhistorisk Rapport

Transkript

1 Kulturhistorisk Rapport Holkvej trelænget gård fra renæssancen Af cand. mag. Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf Matr. 9a Mellerup Sogn, Støvring Herred, tidligere Randers Amt Stednr KUAS journalnummer: /MOE-0017 Matr. 9a Mellerup Sogn, Støvring Herred, tidligere Randers Amt Stednr KUAS journalnummer: /MOE-0017

2 Indhold Indledning... 2 Udgravningens resultater... 3 Resultaternes betydning for området... 8 Tidstavle... 9 Litteratur... 9 Administrative data

3 Indledning Den undersøgte lokalitet ligger lidt uden for Mellerup tæt ved Sædde Gård på en skråning, der er en del af den gamle kystlinje ned mod Randers Fjord. Fjordengen, der udgør et stort drænet område fra bunden af bakkekammen og ud mod Randers Fjord, har tidligere været dækket af vand i store dele af året. Vandet er dog ikke kun kommet fra fjorden, idet skrænterne ned mod fjordengen har haft flere kilder bl.a. Holkkilde. Fig. 1: Udgravningens placering (rød pil) på et topografisk 4 cm kort. Fig. 2: Arkæologiske lokaliteter i nærheden af Holkvej. 2

4 Der er ikke tidligere gennemført arkæologiske udgravninger i nærheden af Holkvej. I området omkring Mellerup er der tidligere opsamlet flint flere forskellige steder SB nr. 11, 13 og 18 samt registreret en række oldtidshøje SB nr. 4, 5, 6, 11 og 12. Ved kirken i Mellerup er fundet en sten med skåltegn fra bronzealderen SB nr. 19. Udgravningens resultater Siden starten af 1970 erne har det (i Danmark) været normal udgravningsprocedure, at fjerne muldlaget på hele udgravningsfeltet med gravemaskine. Muldafrømningen bliver overvåget af en arkæolog, der med skovl renser fladen for de sidste muldrester, ridser alle anlæggene ind og markerer dem med en træpind. Ved den pågældende udgravning var muldlaget af meget varierende tykkelse, men generelt omkring 50 cm. tykt. I overfladen af undergrunden var det muligt at se, hvor der tidligere har været gravet igennem muldlaget og ned i undergrunden, da der ville være en anderledes jordfyld, som ville aftegne sig som mørkere områder mod den lysere undergrund. Oftest er de eneste bevarede spor efter ældre aktivitet disse mørke pletter i den lysere undergrund. Pletterne, der f.eks. kan være stolpehuller, ildsteder, grave eller affaldsgruber, kaldes med en fællesbetegnelse for anlæg. Alle anlæggene samt feltgrænserne opmåles med GPS, i system DK-UTM 32N/ETRS89, hvorefter der kan printes oversigtstegninger som bruges i det videre registreringsarbejde samt i rapporter som denne. Fig. 3: Tolket oversigtstegning over udgravningen. Den formodede grundplan af renæssance gården er stiplet op. Gruben fra yngre stenalder er markeret med grønt og bilæggerovnen fra højmiddelalder med orange. 3

5 I forbindelse med denne udgravning er der påvist og udgravet spor i form af stolpehuller fra en trelænget gård fra renæssancen ( ). Herudover er der undersøgt en velbevaret ovn fra højmiddelalderen ( ) samt en grube fra yngre stenalder ( f. Kr.). I forbindelse med afsøgning af muldlaget med metaldetektor forud for udgravningen blev der fundet et meget imponerende beslag fra senvikingetid/tidlig middelalder ( ). Grube fra tragtbægerkultur f. Kr. Gruben blev erkendt allerede i forbindelse med forundersøgelsen, så under muldafrømningen blev der gået meget forsigtigt til værks i dette område, og den sidste del af afrømningen blev foretaget med håndkraft. På trods af denne forsigtighed lykkedes det ikke at afslører yderligere anlæg fra denne periode i grubens umiddelbare nærhed. Ligeledes var det også forholdsvist svært at afgrænse gruben, da den var meget diffus i kanterne. Der blev fundet en del keramik i gruben, og på baggrund af skårenes form kan det ikke udelukkes, at de stamme fra samme kar, men de kunne ikke samles til større partier. Beslag i urnesstil e. Kr. I forbindelse med forundersøgelsen blev området afsøgt med metaldetektor. Afsøgningen resulterede i et overordentligt flot beslag i forgyldt bronze i den sene vikinge/tidlige middelalderstil urnesstil ( e. Kr.). Beslaget er for så vidt vides, på nuværende tidspunkt, uden fortilfælde. Nederst hviler det på en liste, som er perforeret af et lille nittehul, så det må have været monteret på et eller andet. Set i lyset af dette flotte fund, må det formodes, at der kan have været et vikingetids/tidlig middelalder bebyggelse på stedet, men endnu er der ikke fundet spor af den. Der blev dog kun undersøgt en mindre del af det oprindelige udstykningsområde, og det vil derfor være forventeligt, at finde resten af en sådan bebyggelse ved senere arkæologiske undersøgelser. Fig. 4: X1 beslag i urnesstil fundet med metaldetektor. 4

6 Bilæggerovn fra højmiddelalder e. Kr. En bilæggerovn er en ovntype med indføring fra et andet rum, end det der primært skal opvarmes. Dette anlæg adskiller sig markant fra lokalitetens andre anlæg, idet det lå i pløjelaget og slet ikke var nedgravet i undergrunden. Det er formodentlig kun takket være ovnens mange store sten og den store hårdtbrændte ovnflade, at anlægget har overlevet eftertidens slid fra primært pløjning. Fig. 5: Overfladen af ovnen. Det rødbrændte lag er selve ovnkammeret. Det sorte er aske, som man har raget ud af ovnen. Dele af den oprindelige flade af ovnkammeret var stadig bevaret og kunne ses i overfladen. Der var ingen rester af ovnkappen, men set i lyset af, at ovnen som sagt ikke var nedgravet men lå i pløjelaget, er dette ikke så mærkeligt. Ovnkammeret var funderet oven på et tæppe af marksten. Omkring indfyringsåbningen blev der fundet flere, store flade sten. Navnlig én af disse, der var placeret lige på overgangen mellem ovnkammeret og askelaget, var meget stor (65x45x23 cm.) og repræsentere tydeligvis selve indfyringsåbningen. Om anlæggets funktion kan der ikke herske nogen tvivl. Det er tydeligvis en bilæggerovn eller røgovn. Der blev fundet en del keramik i ovnen. Det hele dateres til slutningen af 1300-tallet eller begyndelsen af 1400-tallet. Da der ikke er fundet bygninger fra denne periode ved udgravningen, er det svært at sige noget om hvilken kontekst ovnens har indgået i. Typisk er ovne som disse brugt som bilæggerovne, hvor indfyringen er sket fra køkkenafdelingen og den dækkede ovnkappe har raget ind i beboelsesafdelingen og afgivet røgfri varme her. Skulle dette være tilfældet, må en eventuel bygning i så fald være funderet på syldsten eller fodremme, som ikke har efterladt sig nogen spor til i dag. 5

7 Fig. 6: Rekonstruktionstegning af bilæggerovn. Trelænget gårdsanlæg fra renæssancen år Det primære fokus for den arkæologiske undersøgelse var et gårdsanlæg fra renæssancen. Gårdsanlægget var vanskeligt at erkende fordi bygningerne var opført med en blanding af jordgravede stolper og syldsten/fodrem. Sidstnævnte efterlader sig kun yderst sjældent spor i undergrunden. Den endelige tolkning skete først efter, at den arkæologiske udgravning var afsluttet. Usikkerheden som den gradvise erkendelsesproces skabte, gjorde at der blev undersøgt en meget høj procentdel af de i overfladen erkendte anlæg. De naturvidenskabelige dateringer var en stor hjælp til tolkningen af anlægget. Fig. 7: Endelig tolkning af gårdens grundplan. En mulig udvidelse af gårdens vestlige længe har gult grundplan. Bilæggerovnen er markeret med orange. 6

8 Renæssancegården bestod af tre længer. Den vestlige længe var en såkaldt sulebygning. Det vil sige, at en række af kraftige stolper, kaldet suler, placeret midt i bygningen har båret tagets vægt. Den ydre væg bestod af jordgravede vægstolper, der blev erkendt ved udgravningen. Den indre væg ind mod gårdspladsen har primært stået på syldsten eller fodrem, for her afslørede kun enkelte stolpehuller væggens forløb. Mod syd og nord er længen afskærmet fra de to andre længer ved en skillevæg. Længen er, målt fra sydvæggen til skillevæggen i nord 33,2 m. Bredden er mellem 5,3 og 5,9 m. På er tidspunkt er det sydøstlige hjørne ombygget, men kun over en strækning på 9,3 m. Om dette afspejler det reelle billede, eller om man blot har valgt at fortsætte med syldsten eller fodrem herefter er svært at sige. Længen har formodentlig været anvendt som lade. Studier fra Fyn har vist, at sulekonstruktionens højtsiddende tagkonstruktion giver et godt højloftet arbejdsrum, der er velegnet til indendørs tærskearbejde. Den sydlige længe har ligesom den vestlige haft jordgravede stolper i ydervæggen og væg på syld eller fodrem ind mod gårdspladsen. Målt fra østgavlen til skillevæggen ind til den vestlige længe er den 13,2 m. lang og mellem 4,7 og 5,1 m. bred. Længen er opdelt i tre rum. Det midterste er det største med sine 26 m², mens det vestlige er 21 m² og det østlige 19 m². Der er således en vis symmetri i form af et stort rum flankeret af to forholdsvis ens, mindre rum. Længen tolkes som beboelseshus i gården. Den eneste bevægegrund for denne tolkning er rumopdelingen, der mere synes at tilgodese en beboelsesfunktion, om end rummene er forholdsvis små, end en stald eller lade. Samtidens ovnhuse, har netop en opdeling mellem køkken og stue for at kunne lave den røgfri, opvarmede stue. Den nordlige længe har i den østlige halvdel haft jordgravede stolper på både inder og ydervæg. Store dele af længens vestlige vægforløb har stået på syld eller fodrem. Igen adskiller dette sig fra de to andre længer, idet syld eller fodrem har været anvendt på både inder- og ydervæg. Længden målt fra østgavlen til vestgalv 32,5 m. og 6 m. bred. Fig. 8: Der arbejdes med tolkningen af den nordlige længe. Et forsøg på en tolkning af længens funktion er forbundet med store vanskeligheder, idet der ikke er bevaret noget af dens indre struktur. Umiddelbart burde der være en gennemskuelig forklaring 7

9 på længens anderledes konstruktionsform, men dette henstår endnu i det uvisse. Det er værd at bemærke, at længens er stort set lige så lang som den vestlige længe. Selvom dette ikke giver en præcis forklaring på, hvilken funktion længen har haft, så antyder det dog, at de har mere med hinanden at gøre end med den sydlige længe. Hvis man stoler på tolkningen af de to forrige længer som henholdsvis lade og beboelseshus, ville det være oplagt, at den nordlige længe har fungeret som stald. Hele gården er dateret til slutningen af 1500-tallet. Denne datering baseres på flere naturvidenskabelige dateringer. I den vestlige længe var der i et af de store sule stolpehuller bevaret resterne af selve sulen, altså den store stolpe der har båret taget. Det samme gjaldt et af stolpehullerne i den sydlige længes ydervæg. Disse to stolper blev årringsdateret på Skalk Wornianum, der lavede disse såkaldte dendrokronologiske dateringer. I de tilfælde hvor man har bevaret træet helt ud til barken, kan man sige det præcise år, hvor træet er fældet og endda om det er sket i vinterhalvåret eller sommerhalvåret. Herefter giver hver manglende årring en fejlmargen på ét år. På de to prøver var næsten hele stammen bevaret. Resultaterne sagde henholdsvis år og år Ved den nordlige længe blev der i jordprøver fra stolpehullerne fundet forkullet kornmateriale, der kunne bruges til kulstof 14-dateringer. Her er fejlmargenen noget større end ved årringsdateringer, men alligevel ville det kunne give et praj, om bygningerne var samtidige. Der blev lavet to brugbare prøver og disse gav begge en datering til 1500-tallet eller før midten af 1600-tallet. Det samlede billede af de naturvidenskabelige dateringen peger således på, at gården er anlagt i 1570érne eller begyndelsen af 1580érne. Ved en trelænget gård har den fjerde side som regel være aflukket af et gærde eller plankeværk. Dette er der ikke fundet spor af, men er let konstruktion som det efterlader sig også kun sjældent spor i undergrunden. Lidt uregelmæssige gårde som denne er typiske for området, mens man på Sjælland for eksempel har haft firlængde gårde om en næsten kvadratisk gårdsplads. Resultaternes betydning for området Museum Østjylland havde ikke på forhånd kendskab til bebyggelsesspor af nogen art i denne del af Mellerup. Placeringen på det skrånende bakkedrag ned mod Randers Fjord ville være en oplagt placering for en oldtidsbebyggelse, og det var også på den baggrund af undersøgelserne blev sat i gang. Med undersøgelsens resultater er vi blev betydeligt klogere på områdets bebyggelseshistorie, men som det jo så ofte er, så generere svarene kun endnu flere spørgsmål. Det undersøgte område ligger en smule uden for Mellerup i nærheden af Sædde Gård. Denne var indtil 1579 en hovedgård tilhørende kronen. I 1605 deltes den ved bortfæstning til to bønder. Fra den Sædde Gård, man kan se på højemålebordskortene opmålt i perioden , er der ca. 300 m. til den trelængede gård fundet i Det dateringsmæssige sammenfald er dog mere end påfaldende, og det er museets intention ved hjælp af gamle matrikler, at undersøge om der kan være en sammenhæng mellem gården fundet i udgravningen og hændelsen i Både ovnen fra højmiddelalderen og beslaget fra vikingetiden/tidlig middelalder peger ligeledes imod, at der også før 1500-tallet har været beboelse på lokaliteten. Enten er det sporene fra den gård kronen havde i området, eller også er det en enkelt gård, med rødder langt tilbage i tid. Umiddelbart synes det første mest sandsynligt, særligt set i lyset af det flotte detektorfund, der formodentlig har været en højstatus genstand, men det kan på ingen måde siges med sikkerhed. Det er dog helt sikkert, at et nyt kapitel af Mellerups historie er blevet åbent igennem udgravningen i vinteren og foråret Det pågældende byggefelt er færdigundersøgt, men de fundne fortidsminder er ikke afgrænset i deres fulde udstrækning, og det er højst sandsynligt, at de strækker sig ud i de ikke undersøgte arealer mod sydvest. F.eks. er der ikke fundet spor fra vikingetiden/tidlig middelalder på trods af 8

10 fundet af det meget flotte beslag fra samme periode. På baggrund af den pågældende udgravning vil Museum Østjylland derfor tilråde bygherrer, at der bliver foretaget forundersøgelser før eventuelle anlægsarbejder i området. Tidstavle 1650 Nyere tid Historisk tid 1500 Renæssance 1400 Senmiddelalder 1200 Højmiddelalder 1050 Tidlig middelalder 900 Yngre Vikingetid Forhistorisk tid 775 Ældre vikingetid 530 Yngre germansk jernalder Yngre jernalder 375 Ældre germansk jernalder 160 Yngre romersk jernalder 0 Ældre romersk jernalder Ældre jernalder 200 f.kr. Yngre førromersk jernalder 500 f.kr. Ældre førromersk jernalder 1000 f.kr. Yngre bronzealder Bronzealder 2000 f.kr. Ældre bronzealder 2400 f.kr. Dolktid / Senneolitikum Yngre stenalder (neolitikum) 2800 f.kr. Enkeltgravskultur / Mellemneolitikum B f.kr. Tragtbægerkultur / Mellemneolitikum A f.kr. Tragtbægerkultur / Tidligneolitikum 5400 f.kr. Ertebøllekultur Ældre stenalder (mesolitikum) 6800 f.kr. Kongemosekultur Maglemosekultur Ahrensburgkultur Palæolitikum Brommekultur f.kr. Hamburgkultur Arkæologiske perioder og deres begyndelsesdatering i det danske område. Skemaet skal læses sådan, at eksempelvis ældre romersk jernalder begynder omkring år 0 og skifter til yngre romersk jernalder omkring 160 e.kr. Perioden fra ældre førromersk jernalder til og med ældre romersk jernalder kaldes samlet for ældre jernalder. Litteratur Trap J. P.: Danmark. Randers Amt bd. 7, 2. (5. udg.). Niels Nielsen, Peter Skautrup og Therkel Mathiassen (red.). København Jeppesen, Torben Grønaard: Aastrup II to sulehuse fra middelalder og renæssance. Fynske Minder 1981, s Poulsen, Thomas Guntzelnick: Chresten Boldsens første gård. Museum Østjylland Årbog Stoklund, Bjarne: Bondegård og byggeskik. København

11 Administrative data Udgravningsansvarlig Museum Østjylland Bygherre Randers Kommune Areal 2866 m 2 Øvrige samarbejdspartnere Moesgård Museums konserverings- og naturvidenskabelige afdeling AMS 14C Dateringscenter Institut for fysik og astronomi Skalk Wornianum Entreprenør Erik Pedersen A/S Kulturstyrelsen Deltagere i udgravningen Benita Clemmensen (ansvarlig leder) Thomas G. Poulsen, (daglig leder) Jane Oksbjerg (arkæolog) Udgravningen blev foretaget i perioden 24. februar til 23. marts Originaldokumentation m.m. opbevares i Museum Østjyllands (MOE) arkiv samt på museets server under sagsnummer MOE Oldsager opbevares i museets magasin. Undersøgelsen er betalt af bygherren. Randers den 20. december 2012 Arkæolog Thomas G. Poulsen Stemannsgade 2 DK 8900 Randers C Tlf