DA Særberetning. nr.

Transkript

1 DA 2014 nr. 09 Særberetning Bliver EU s støtte til investeringer og salgsfremstød i vinsektoren forvaltet godt, og er der dokumentation for støttens resultater med hensyn til EU-vinenes konkurrenceevne?

2 DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET 12, rue Alcide De Gasperi 1615 Luxembourg LUXEMBOURG Tlf E post: eca-info@eca.europa.eu Internet: YouTube: EUAuditorsECA Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 ISBN doi: /67810 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Luxembourg

3 DA 2014 nr. 09 Særberetning Bliver EU s støtte til investeringer og salgsfremstød i vinsektoren forvaltet godt, og er der dokumentation for støttens resultater med hensyn til EU-vinenes konkurrenceevne? (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)

4 Indhold 02 Punkt Forkortelser Glossar I-IX Resumé 1-11 Indledning 1-11 Vinsektoren i EU Revisionens omfang og revisionsmetoden Bemærkninger Del I Er investeringsforanstaltningen under den fælles markedsordning for vin udformet hensigtsmæssigt, og gennemføres den med behørigt hensyn til princippet om sparsommelighed? Der er ikke et dokumenteret behov for supplerende investeringsforanstaltninger under den fælles markedsordning for vin og gennemførelsen af investeringer under den fælles markedsordning for vin blev forsinket eller begrænset i nogle medlemsstater De besøgte medlemsstater sikrer i begrænset omfang, at der kun ydes støtte til finansielt levedygtige projekter og evaluerer ikke systematisk, om projektomkostningerne er rimelige Del II Er foranstaltningen vedrørende salgsfremstød udformet hensigtsmæssigt, og gennemføres den på en produktiv måde? Støtte til salgsfremstød gives også til store virksomheder, som allerede har et godt omdømme og en tradition for eksport og som sandsynligvis ville have gennemført de pågældende salgsfremstød uden offentlig støtte (dødvægtseffekt) Uklar definition af støtteberettigede udgifter indtil 2013

5 Indhold Medlemsstaterne kontrollerer ikke altid, om der forekommer uregelmæssigheder med hensyn til dobbeltfinansiering Utilstrækkelige revisionsspor undergraver effektiviteten af de besøgte medlemsstaters kontrol til sikring af salgsfremstødenes forekomst og støtteberettigelse Del III Foreligger der passende dokumentation for foranstaltningernes effekt? Overvågningen og evalueringen af foranstaltningerne har fokus på output og finansiel gennemførelse, men der er endnu ikke tilstrækkelige oplysninger om de opnåede resultater Effekten af investeringer under den fælles markedsordning for vin kan ikke uden videre skelnes fra effekten af investeringer under politikken for udvikling af landdistrikterne Medlemsstaternes eksport af vin til tredjelande er steget men det er svært at fastslå, i hvilken grad dette direkte kan tilskrives foranstaltningen vedrørende salgsfremstød Konklusioner og anbefalinger Bilag I Forsyningsbalance for EU-27 de vigtigste poster Bilag II Bilag Xb til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 Kommissionens svar

6 Forkortelser 04 EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling EGFL: Den Europæiske Garantifond for Landbruget ELFUL: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne EU: Den Europæiske Union EU-27: Den Europæiske Union med 27 medlemsstater FM for vin: Den fælles markedsordning for vin ha: Hektar hl: Hektoliter UL: Udvikling af landdistrikter USD: US-dollar

7 Glossar 05 Andre vine: Vine, der ikke er støtteberettigede i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger, f.eks. bordvine uden angivelse af druesort. Dødvægtseffekt: En situation, hvor et støttet projekt også ville være blevet gennemført helt eller delvis uden støtte. Effektivitet: Princippet om effektivitet drejer sig om at nå de opstillede specifikke mål og de forventede resultater. Eksportrestitutioner: Under den fælles landbrugspolitik fastsætter Den Europæiske Union minimumspriser for visse landbrugsprodukter. Disse minimumspriser er i mange tilfælde højere end verdensmarkedsprisen for de pågældende produkter. Når landbrugsprodukterne skal eksporteres til tredjelande (dvs. lande uden for EU), er det nødvendigt at dække forskellen mellem EU prisen og verdensmarkedsprisen. Dette gøres ved at betale eksportrestitutioner til eksportørerne. Eksportrestitutionerne varierer over tid og afhængigt af de pågældende produktsektorer og produkter. Enkeltbetalingsordningen: En støtteordning, der erstattede størstedelen af de hidtidige direkte støttebetalinger, og som indebærer, at støtten er afkoblet fra enhver forpligtelse til at producere. Betaling af det fulde støttebeløb er i stedet betinget af, at landbrugerne bevarer al deres jord i god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) og opfylder lovgivningsbestemte forvaltningskrav (SMR) også kaldet»krydsoverensstemmelse«. Medlemsstaterne kan yde støtte til vinavlere ved at bevilge dem betalingsrettigheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 1782/2003, afsnit III, kapitel 3, i overensstemmelse med bilag VII, litra O, i samme forordning. Enkeltdruevine: Vine uden geografisk betegnelse, som på visse betingelser må bære en angivelse af druesorten. Disse vine er støtteberettigede under foranstaltningen vedrørende salgsfremstød. Foranstaltning for høstforsikring: Støtte, der har til formål at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når disse berøres af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb. Foranstaltning til destillation af biprodukter: Støtte ydet til frivillig eller obligatorisk destillation af biprodukter fra vinfremstilling (presserester fra vindruer samt vinbærme), der opfylder betingelserne i afsnit D i bilag XVb til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007. Foranstaltning til destillation til konsumalkohol: Hektarstøtte, der indtil den 31. juli 2012 kunne ydes til producenter for vin, der blev destilleret til konsumalkohol. Foranstaltning til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer: Støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer kan kun dække én eller flere af følgende aktiviteter: a) sortsomstilling, også ved hjælp af dobbeltpodning, b) flytning af vindyrkningsarealer, c) forbedring af driftsmetoder. Den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer betragtes ikke som en omstrukturerings- og omstillingsaktivitet. Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer kan kun ydes som: a) godtgørelse til producenterne for indkomsttab i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen, b) tilskud til omstrukturerings- og omstillingsomkostningerne. Foranstaltning vedrørende gensidige fonde: Gensidige fonde yder støtte til producenter, der ønsker at forsikre sig mod markedssvingninger. Fællesskabsstøtte til oprettelse af gensidige fonde kan ydes i form af midlertidig og degressiv støtte til dækning af fondenes administrative omkostninger. Ingen medlemsstater benyttede sig af denne foranstaltning.

8 Glossar 06 Foranstaltning vedrørende salgsfremstød: Støtte til oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for fællesskabsvine. De salgsfremmende foranstaltninger gælder for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort. Foranstaltningerne kan kun være: a) public relations, salgsfremme eller reklame, b) deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning, c) oplysningskampagner, d) undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne, og e) evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger. Fællesskabets tilskud til salgsfremstød må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter (artikel 103p i forordning (EF) nr. 1234/2007). Forsvarlig økonomisk forvaltning: Ifølge artikel 27 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (»finansforordningen«(eft L 248 af )) dækker begrebet forsvarlig økonomisk forvaltning principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Grøn høst foranstaltning: Ved grøn høst forstås fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul. Støtten til grøn høst kan ydes som godtgørelse i form af et fast beløb pr. hektar, der skal fastsættes af den berørte medlemsstat. Investeringsforanstaltning: Støtte til materielle og/eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter, vinbedriftinfrastruktur og markedsføring af vin, der generelt forbedrer virksomhedens resultater og vedrører ét eller flere af følgende punkter: a) produktion eller markedsføring af produkter, der er omhandlet i bilag XIb til forordning (EF) nr. 1234/2007; b) udvikling af nye produkter, processer og teknologier i forbindelse med de produkter, der er omhandlet i bilag XIb. Koncentreret druemost: Koncentreret druemost er ikkekaramelliseret druemost, som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning. Krisedestillation: Støtte ydet indtil den 31. juli 2012 til frivillig eller obligatorisk destillation af overskydende vin, som medlemsstaterne træffer afgørelse om i begrundede krisetilfælde, for at mindske eller fjerne overskuddet og samtidig sikre kontinuitet i leveringen fra den ene høst til den anden. Landdistriktsudviklingsprogram: Et dokument, der udarbejdes af medlemsstaten eller regionen og godkendes af Kommissionen, og som anvendes til at planlægge gennemførelsen af politikken for udvikling af landdistrikterne. Nationalt støtteprogram/nationalt rammebeløb: De vinproducerende medlemsstater anvender midlerne fra EU s fælles markedsordning for vin i forbindelse med nationale støtteprogrammer til finansiering af specifikke foranstaltninger til støtte for vinsektoren (artikel 103i i forordning (EF) nr. 1234/2007). Medlemsstaterne forelægger Kommissionen femårige støtteprogrammer, der indeholder foranstaltninger i overensstemmelse med bestemmelserne for vinsektoren (artikel 103k i forordning (EF) nr. 1234/2007).

9 Glossar 07 Produktionsår: Produktionsåret for vinprodukter (beskrevet i del XII i bilag I til forordning (EF) nr. 1234/2007). Det begynder den 1. august hvert år og slutter den 31. juli det følgende år. Produktivitet: Princippet om produktivitet drejer sig om at sikre et optimalt forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede output eller resultater. Programmeringsperiode: De nationale støtteprogrammer udarbejdes for en periode på fem år. Perioden er den første programmeringsperiode, og perioden er den anden. Rydningspræmie: Støtte ydet til vindyrkere for permanent rydning af alle vinstokke på en parcel eller en bedrift. Sparsommelighed: Princippet om sparsommelighed drejer sig om at opnå bestemte output eller resultater med de laveste omkostninger.

10 Resumé 08 I Den Europæiske Union (EU) er verdens største vinproducent. I 2008 gennemførte Rådet en reform af den fælles markedsordning for vin, som primært havde til mål at forbedre EU vinproducenternes konkurrenceevne og skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel, efter at der længe havde været et vedvarende strukturbetinget udbudsoverskud i forhold til efterspørgslen. De vigtigste finansielle instrumenter i denne reform omfatter en midlertidig rydningsordning og etableringen af nationale støtteprogrammer, hvor medlemsstaterne blandt 11 tilgængelige foranstaltninger vælger dem, der passer bedst til deres særlige situation. II I en tidligere revision 1 beskæftigede Retten sig med foranstaltningen til rydning af vinmarker, hvis primære mål var at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. I forbindelse med nærværende revision undersøgte Retten, om EU s støtte til investeringer og salgsfremstød i vinsektoren bliver forvaltet godt, og om der er dokumentation for støttens resultater med hensyn til EU vinenes konkurrenceevne. Retten konkluderer, at forvaltningen af støtten til investeringer og salgsfremstød i vinsektoren i de første år af den periode, som revisionen omfatter, var negativt påvirket af de udformnings- og gennemførelsessvagheder, der er beskrevet i denne beretning, og at der ikke altid var dokumentation for effekten på EU vinenes konkurrenceevne. III Der er ikke et dokumenteret behov for en supplerende investeringsforanstaltning, som er forbeholdt vinsektoren, eftersom der allerede fandtes en tilsvarende foranstaltning under politikken for udvikling af landdistrikterne. Denne supplerende foranstaltning er en kilde til kompleksitet, den skabte administrative hindringer, og i nogle medlemsstater førte den til forsinkelser i gennemførelsen eller til alt for restriktive praksis med hensyn til investeringernes støtteberettigelse. Da revisionen fandt sted, måtte en stor del af medlemsstaternes oprindelige tildelinger til investeringsforanstaltningen omfordeles til andre foranstaltninger i de nationale støtteprogrammer. IV Endvidere blev investeringsforanstaltningen ikke gennemført med behørigt hensyn til princippet om sparsommelighed. De fleste af de reviderede medlemsstater sikrede ikke, at kun levedygtige projekter modtog støtte, og der var en risiko for overforbrug, fordi det ikke systematisk blev evalueret, om projektomkostningerne var rimelige. V Ofte bruges salgsfremstød til at konsolidere tilstedeværelsen på eksisterende markeder snarere end til at generobre tidligere markeder eller erobre nye. Trods hensigten om at give SMV er fortrinsstilling blev der også ydet finansiering til store virksomheder. VI Medlemsstaterne var ikke tilstrækkelig selektive i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen vedrørende salgsfremstød. Navnlig fandt Retten klare tilfælde, hvor støttemodtagerne også uden EU støtte ville have afholdt omkostningerne til salgsfremstød. Endvidere var omkostningerne til salgsfremstød, generalomkostningerne og omkostningerne til gennemførelsesorganer utilstrækkeligt begrundet, idet dokumentationen var dårlig eller mangelfuld. Dette undergraver effektiviteten af medlemsstaternes dokumentkontrol til sikring af salgsfremstødenes forekomst og støtteberettigelse. VII Der budgetteres med, at medlemsstaternes midler til foranstaltningen vedrørende salgsfremstød i programmeringsperioden skal mere end fordobles i forhold til de midler, der blev brugt i den foregående programmeringsperiode 2. I betragtning af medlemsstaternes vanskeligheder med at få brugt det oprindelige øremærkede budget til salgsfremstød i perioden er der en risiko for, at budgettet for perioden er for stort, og dermed for, at principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning ikke vil blive fulgt. 1 Revisionsrettens særberetning nr. 7/2012,»Reformen af den fælles markedsordning for vin: Hidtidige fremskridt«( 2 I programmeringsperioden blev der brugt 522 millioner euro på foranstaltningen vedrørende salgsfremstød. Med henblik på programmeringsperioden har medlemsstaterne afsat millioner euro til foranstaltningen vedrørende salgsfremstød (EU-27). Der er således tale om en stigning på 121 % i forhold til de midler, der blev brugt i den foregående periode.

11 Resumé 09 VIII Kommissionen og de reviderede medlemsstater giver endnu ikke tilstrækkelige relevante oplysninger om de direkte resultater, der kan tilskrives foranstaltningerne. Med hensyn til investeringsforanstaltningen kan effekten af investeringer under den fælles markedsordning for vin ikke uden videre skelnes fra effekten af investeringer under politikken for udvikling af landdistrikterne. Med hensyn til foranstaltningen vedrørende salgsfremstød dækker de anvendte resultatindikatorer mange variabler, som ikke påvirkes af salgsfremstød. Der foreligger derfor endnu ikke dokumentation for foranstaltningernes resultater. IX På grundlag af disse bemærkninger anbefaler Retten følgende: Med hensyn til investeringsforanstaltningen: a) Med henblik på at rationalisere støtteordningen bør Kommissionen overvåge absorptionen af midler, analysere behovet for foranstaltningen og vurdere, om vinsektoren har brug for supplerende investeringsstøtte i forhold til andre landbrugssektorer. b) Medlemsstaterne bør mindske risikoen for manglende sparsommelighed ved systematisk at vurdere projektomkostningernes rimelighed og ansøgerens finansielle levedygtighed. Resultaterne af denne vurdering bør dokumenteres tilstrækkeligt. Kommissionen bør sikre, at medlemsstaterne foretager denne kontrol på en effektiv måde. Med hensyn til foranstaltningen vedrørende salgsfremstød: b) Med henblik på at minimere risikoen for dødvægt bør Kommissionen sikre, at medlemsstaterne i deres udvælgelsesprocedurer afkræver støttemodtagerne klar dokumentation for deres behov for offentlig støtte, og at normale driftsomkostninger ikke finansieres over EU budgettet. c) Kommissionen bør sikre, at ekstraomkostninger, såsom omkostninger til gennemførelsesorganer og generalomkostninger, er berettigede, og at de ikke kan udgøre mere end en bestemt procentdel af de samlede omkostninger. d) Medlemsstaterne bør sikre, at der er et tilfredsstillende revisionsspor, som forbinder hvert enkelt tilskud til salgsfremstød med specifikke og tilstrækkeligt dokumenterede tiltag. e) Kommissionen bør kræve, at medlemsstaterne evaluerer resultaterne af de salgsfremmende projekter mere omhyggeligt. Navnlig bør resultaterne af salgsfremstød vurderes på støttemodtagerniveau snarere end for hele EU s vinsektor under ét. Medlemsstaterne bør gøre bedre brug af de rapporter, som støttemodtagerne udarbejder ved afslutningen af salgsfremstødene, til at vurdere og konsolidere deres resultater. f) Efter en passende tid bør Kommissionen analysere, hvordan budgettet til de nationale støtteprogrammer i perioden svarer til EU vinsektorens behov og medlemsstaternes absorptionskapacitet. På grundlag af denne analyse bør Kommissionen om fornødent justere budgettet for at sikre, at medlemsstaterne har incitamenter til at gennemføre foranstaltningerne på en mere produktiv måde. a) Den gældende forordning bør forhindre, at individuelle støttemodtagere i hver programmeringsperiode fremlægger et program for salgsfremstød i de samme lande. Kommissionen bør også begrænse støtteberettigelsen af reklame for mærker og lægge mere vægt på at give SMV er fortrinsstilling under foranstaltningen.

12 Indledning 10 Vinsektoren i EU 01 Den Europæiske Union er verdens største vinproducent. På ca. 3 millioner ha vindyrkningsarealer producerer EU i gennemsnit 158 millioner hl vin pr. år. Det gennemsnitlige årlige forbrug i EU er på ca. 127 millioner hl 3. I produktionsåret 2011/12 blev der eksporteret ca. 23 millioner hl vin til tredjelande og importeret 14 millioner hl vin, svarende til en markedsværdi på henholdsvis 8,6 milliarder euro og 2,4 milliarder euro 4 (jf. vinforsyningsbalancen i bilag I). 02 I 2005, da Kommissionen påbegyndte det forberedende arbejde til en reform af den fælles markedsordning for vin, var den strukturbetingede overskudsproduktion af vin anslået til ca. 18,5 millioner hl. 03 I en meddelelse til Rådet og Europa Parlamentet 5 angav Kommissionen den stigende ubalance mellem udbud og efterspørgsel som den vigtigste årsag til reformen af den fælles markedsordning. I 2007 offentliggjorde Kommissionen en konsekvensanalyse 6 med en evaluering af situationen i EU s vinsektor. Denne konsekvensanalyse bekræftede, at der var en uholdbar markedsubalance, og at EU vinene havde mistet konkurrenceevne i forhold til vine fra lande uden for EU. 04 I 2008 blev den fælles markedsordning for vin reformeret ved Rådets forordning (EF) nr. 479/ Ifølge konsekvensanalysen var to af hovedmålene med reformen af den fælles markedsordning for vin: at forbedre de europæiske vines konkurrenceevne at sikre en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel. 05 Fra den 1. august 2008 blev markedsinterventionsforanstaltningerne f.eks. destillation, eksportrestitutioner og oplagringsforanstaltninger gradvis reduceret, og den 31. juli 2012 blev de helt indstillet 8. Udgifterne til markedsintervention faldt fra 364 millioner euro pr. år før gennemførelsen af reformen af den fælles markedsordning for vin (2007/08) til nul i 2012/13. 3 Eurostat forsyningsbalance for vinsektoren gennem snit for de fem seneste produktionsår (2007/ /12). 4 Datakilder: Dataudtræk fra Eurostats Comextdatabase den 24. juli KOM(2006) 319 endelig af 22. juni SEC(2007) 893 final af 4. juli Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin, om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 1782/2003, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 3/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2392/86 og (EF) nr. 1493/1999 (EUT L 148 af , s. 1). I august 2009 blev forordningen ophævet, og den fælles markedsordning for vin blev integreret i en enkelt fælles markedsordning, der blev etableret ved Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT L 299 af , s. 1). 8 Kun foranstaltningen til destillation af biprodukter blev bevaret, da dens formål er at sikre produktion af kvalitetsvine og miljøvenlighed i vinproduktionen.

13 Indledning De vigtigste finansielle instrumenter i den reformerede fælles markedsordning for vin i programmeringsperioden er: a) Den frivillige ordning for rydning af vinmarker, som blev indført med det formål at skabe en vinsektor, der var afstemt efter markedsbetingelserne, ved at give mulighed for at fjerne de mindst konkurrencedygtige vinmarker permanent. Denne ordning ophørte i produktionsåret 2010/ ha vinmarker er blevet ryddet under ordningen. De samlede EU udgifter til ordningen beløb sig til ca millioner euro. b) De nationale støtteprogrammer, også kaldet»nationale rammebeløb«: Et særligt budget stilles til rådighed for medlemsstaterne, som kan udarbejde et femårigt støtteprogram bestående af en række foranstaltninger, der skal vælges blandt 11 mulige foranstaltninger 9. Disse støtteprogrammer forelægges Kommissionen til godkendelse. 18 medlemsstater modtager et årligt budget til deres nationale støtteprogrammer. I den første femårige programmeringsperiode var det samlede budget på 5,3 milliarder euro. De tilsvarende årlige budgetter pr. medlemsstat er angivet i bilag II. c) Overførsel af beløb 10 til eksisterende programmer for udvikling af landdistrikterne med det formål at forhøje landdistriktsudviklingsstøtten i de vinproducerende regioner. 07 Når der ses bort fra enkeltbetalingsordningen 11, var de finansielt største foranstaltninger, som medlemsstaterne indførte i deres nationale støtteprogrammer for programmeringsperioden , foranstaltningen til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer (43 % af budgettet til de nationale støtteprogrammer, dvs. over 2 milliarder euro i femårsperioden), foranstaltningen til salgsfremstød og investeringsforanstaltningen (disse to foranstaltninger tegner sig hver for 10 % af budgettet til de nationale støtteprogrammer, dvs. henholdsvis 522 og 518 millioner euro) (jf. figur 1). Disse tre foranstaltninger har til formål at øge vinsektorens konkurrenceevne og afspejler hensigten med den nye fælles markedsordning for vin, som er at skifte fra markedsinterventionsforanstaltninger til markedsorienterede foranstaltninger. 9 Der er tale om følgende foranstaltninger: omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, grøn høst, gensidige fonde, høstforsikring, enkeltbetalingsordningen, salgsfremstød, investering, destillation af biprodukter samt tre midlertidige foranstaltninger, der ophørte den 31. juli 2012 (destillation til konsumalkohol, krisedestillation og brug af koncentreret druemost). 10 Beløbene er fastsat i artikel 190a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007, baseret på de historiske udgifter under Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (EFT L 179 af , s. 1) til interventionsforanstaltninger til regulering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209 af , s. 1). 11 Enkeltbetalingsordningen er en af de foranstaltninger, der er til rådighed i de nationale støtteprogrammer, men den anses ikke for at bidrage direkte til vinsektorens konkurrenceevne. De afsatte midler til denne foranstaltning i perioden beløber sig til 510 millioner euro.

14 Indledning 12 Figur 1 De største foranstaltninger i de nationale støtteprogrammer (programmeringsperioden ) Afsluttede foranstaltninger ** 13 % Andre * 14 % Omstrukturering 43 % Enkeltbetalingsordningen 10 % Investeringer 10 % Salgsfremstød 10 % * Destillation af biprodukter, høstforsikring, grøn høst og igangværende planer i henhold til forordning 1439/1999. ** Foranstaltninger afsluttet fra og med produktionsåret 2012/13: destillation til konsumalkohol, krisedestillation og brug af koncentreret druemost. Kilde: Kommissionen finansielle oversigter indsendt af medlemsstaterne, oktober Under investeringsforanstaltningen ydes der støtte til materielle og/eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter, vinbedriftinfrastruktur og markedsføring af vin. Målet med støtten er at forbedre virksomhedens resultater generelt 12. Medlemsstaterne skal definere, hvilke investeringsoperationer der er støtteberettigede. Den maksimale støttesats er 40 % 13 af de støtteberettigede investeringsomkostninger, som i de projekter, Retten havde udvalgt, lå mellem euro til anskaffelse af en ny maskine til påsætning af skruelåg og 10,3 millioner euro til opførelse og indretning af et nyt kooperativ, der skulle samle flere forskellige kooperativer. 12 Artikel 103u i forordning (EF) nr. 1234/ Andre støttesatser: 50 % i områder, der er klassificeret som konvergensregioner i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af , s. 25), 75 % i fjernområder i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU s fjernområder (EUT L 42 af , s. 1) og 65 % på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 af 18. september 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 265 af , s. 1).

15 Indledning Under foranstaltningen vedrørende salgsfremstød ydes der støtte til oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for fællesskabsvine i tredjelande med det formål at forbedre disses konkurrenceevne i de pågældende lande 14. Denne foranstaltning omfatter: public relations, salgsfremme eller reklame, der sætter fokus på fordelene ved Fællesskabets produkter, specielt med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed eller miljøvenlighed deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning oplysningskampagner, navnlig om Fællesskabets ordninger for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og økologisk produktion undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger Den maksimale støttesats for salgsfremmende foranstaltninger er 50 % af de støtteberettigede omkostninger, som i de projekter, Retten havde udvalgt, lå mellem euro til public relations tiltag og 32,6 millioner euro til et fuldt sæt af de salgsfremmende tiltag, der er anført i det foregående punkt. 11 Investeringsforanstaltningen og foranstaltningen vedrørende salgsfremstød i de nationale støtteprogrammer forvaltes ved delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Det betyder, at Kommissionen har det overordnede ansvar for forvaltningen af foranstaltningen, selv om gennemførelsen er overdraget til medlemsstaterne. Det er således i vid udstrækning medlemsstaterne, der står for gennemførelsen af investeringsforanstaltningen og foranstaltningen vedrørende salgsfremstød samt de tilhørende kontrolsystemer 16. De endelige støttemodtagere under disse foranstaltninger skal opfylde de betingelser, der er fastsat i EU lovgivningen samt i national/regional lovgivning. 14 På grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (EUT L 3 af , s. 1) kan Kommissionen yde direkte støtte til oplysningskampagner om EU ordningen for vinklassifikation. Sådanne generelle oplysningskampagner adskiller sig fra de specifikke støtteaktioner, der er omhandlet i denne beretning. Den 21. november 2013 stillede Kommissionen forslag om at ophæve og erstatte forordning (EF) nr. 3/2008. Ifølge forslaget bør der kunne ydes støtte til oplysningskampagner og salgsfremstød, hvor vin er knyttet til andre landbrugsprodukter, forudsat at der ikke ydes støtte under andre EU foranstaltninger. 15 Artikel 103p i forordning (EF) nr. 1234/ I Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 af 27. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår støtteprogrammer, samhandel med tredjelande, produktionskapacitet og kontrol i vinsektoren (EUT L 170 af , s. 1), som gennemfører Rådets grundforordning om den fælles markedsordning for vin, fastsætter artikel 76 følgende:»medlemsstaterne indfører kontrol og andre foranstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at sikre korrekt anvendelse af forordning (EF) nr. 479/2008 og denne forordning, jf. dog særlige bestemmelser i denne forordning eller anden EF lovgivning. Kontrollen og foranstaltningerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til risikoen for svig og have en afskrækkende virkning, således at de yder Fællesskabets finansielle interesser den fornødne beskyttelse.«

16 Revisionens omfang og revisionsmetoden Den seneste særberetning, som Retten udgav om den fælles markedsordning for vin, blev offentliggjort i Den pågældende beretning dækkede de to finansielt største støtteordninger i reformen af den fælles markedsordning for vin foranstaltningen til rydning af vinmarker og foranstaltningen til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer og Retten undersøgte især deres bidrag til at skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på EU s vinmarked, hvilket er det ene af reformens to hovedmål (jf. punkt 4). For at fuldende sin revision vedrørende reformen af den fælles markedsordning for vin har Retten også ønsket at dække de største foranstaltninger med relation til konkurrenceevne, som medlemsstaterne har valgt at gennemføre i deres nationale støtteprogrammer: investeringsforanstaltningen og foranstaltningen vedrørende salgsfremstød. Målet med denne revision var at få besvaret følgende spørgsmål:»bliver EU støtten til investeringer og salgsfremstød i vinsektoren forvaltet godt, og er der dokumentation for støttens resultater med hensyn til EU vinenes konkurrenceevne?«13 Retten vurderede, om investeringsforanstaltningen og foranstaltningen vedrørende salgsfremstød er udformet hensigtsmæssigt. Retten undersøgte også de foreliggende overvågningsog evalueringsdata for at vurdere, om Kommissionen og medlemsstaterne havde opnået de forventede resultater på en produktiv måde. For så vidt angår investeringsforanstaltningen har Retten allerede tidligere revideret produktiviteten af lignende investeringsforanstaltninger under politikken for udvikling af landdistrikterne 18. Retten koncentrerede sig derfor om sparsommelighedsaspekter i forbindelse med denne foranstaltning, f.eks. om de støttede investeringer var økonomisk levedygtige, og om omkostningerne var rimelige. Revisionens omfang er afspejlet i de vigtigste underspørgsmål: a) Er investeringsforanstaltningen under den fælles markedsordning for vin udformet hensigtsmæssigt, og gennemføres den med behørigt hensyn til princippet om sparsommelighed? b) Er foranstaltningen vedrørende salgsfremstød udformet hensigtsmæssigt, og gennemføres den på en produktiv måde? c) Foreligger der passende dokumentation for foranstaltningernes effekt? 14 Revisionen fokuserede på projekter finansieret mellem produktionsårene 2008/09 og 2010/11, dvs. i de første tre år efter gennemførelsen af reformen. Retten besøgte de relevante tjenester i Kommissionen samt følgende medlemsstater og regioner: Østrig, Frankrig regionerne Aquitaine og Languedoc Roussillon, Italien regionerne Lazio og Veneto, Portugal og Spanien regionen Cataluña. De fem besøgte medlemsstater tegnede sig for henholdsvis 95 % og 82 % af udgifterne til foranstaltningen vedrørende salgsfremstød og investeringsforanstaltningen i den første programmeringsperiode ( ). 17 Særberetning nr. 7/ Særberetning nr. 8/2012, 1/2013 og 6/2013 (

17 Revisionens omfang og revisionsmetoden Der blev aflagt besøg på stedet hos i alt 37 støttemodtagere, hvoraf 23 modtog støtte til salgsfremmende projekter, 11 modtog støtte til investeringsprojekter, og 3 modtog støtte til både salgsfremmende projekter og investeringsprojekter. Desuden blev 73 projekter udvalgt til skrivebordsgennemgang. I alt analyserede Retten 113 projekter (79 salgsfremmende projekter og 34 investeringsprojekter) 19. Retten baserede stikprøveudvælgelsen på projekternes væsentlighed og på modtagertyper med det formål at udvælge en række projekter, der var typiske for de projekter, der blev finansieret i de pågældende medlemsstater. 19 Der blev analyseret flere salgsfremmende projekter end investeringsprojekter, fordi to af de udvalgte medlemsstaters gennemførelse af investeringsforanstaltningen var forsinket, og én af de udvalgte medlemsstater havde valgt ikke at gennemføre denne foranstaltning.

18 Bemærkninger 16 Del I Er investeringsforanstaltningen under den fælles markedsordning for vin udformet hensigtsmæssigt, og gennemføres den med behørigt hensyn til princippet om sparsommelighed? 16 Det er en afgørende forudsætning for en forsvarlig økonomisk forvaltning, at foranstaltningen er hensigtsmæssigt udformet. Investeringsforanstaltningen giver offentlig støtte til den type virksomheder, der også er berettigede til EU finansiering under politikken for udvikling af landdistrikterne. For at være godt udformet skal en foranstaltning under den fælles markedsordning for vin være rettet mod et klart konstateret behov, der ikke dækkes af de eksisterende foranstaltninger. Endvidere bør den ikke pålægge de gennemførende myndigheder unødige administrative byrder. 17 Med henblik på at gennemføre investeringsforanstaltninger med behørigt hensyn til princippet om sparsommelighed bør medlemsstaterne indføre administrative kontroller og procedurer til at sikre: a) at støtten ydes til finansielt levedygtige projekter: For at undgå, at offentlige midler spildes på projekter, der tidligt slår fejl, bør medlemsstaterne ved tilstrækkelig kontrol af projekternes finansielle levedygtighed analysere, om ansøgernes finansielle situation er forsvarlig, og dokumentere denne analyse b) at de projektomkostninger, der anmeldes af støttemodtagerne, er rimelige. Denne kontrol bør foretages ved hjælp af et passende evalueringssystem som f.eks. referenceomkostninger, en sammenligning af flere tilbud eller en evalueringskomité. Der er ikke et dokumenteret behov for supplerende investeringsforanstaltninger under den fælles markedsordning for vin 18 Selv om den specifikt er rettet mod vinsektoren (og ikke samtlige landbrugssektorer), har investeringsforanstaltningen under den fælles markedsordning for vin grundlæggende det samme anvendelsesområde som investeringsstøtteforanstaltning 121 (»modernisering af landbrugsbedrifter«) og 123 (»forøgelse af landbrugsog skovbrugsprodukters værdi«) under politikken for udvikling af landdistrikterne. Som det fremgår af tekstboks 1, er målet for foranstaltningen under den fælles markedsordning for vin det samme som for de to investeringsforanstaltninger under politikken for udvikling af landdistrikterne. 19 Med den nye fælles markedsordning for vin stilles der mere landdistriktsudviklingsstøtte til rådighed for de vinproducerende regioner, fordi budgetbevillingerne til landdistriktsudviklingsprogrammerne i disse regioner forhøjes. Ifølge bilag Xc til forordning (EF) nr. 1234/2007 er forhøjelsen fra og med 2011 på 121,4 millioner euro 21 pr. år. 20 For 2009 og 2010 var denne budgetoverførsel på henholdsvis 40,5 og 80,9 millioner euro.

19 Bemærkninger 17 Tekstboks 1 Investeringsforanstaltningerne under den fælles markedsordning for vin og politikken for udvikling af landdistrikterne har samme mål a) Investeringsforanstaltningen under den fælles markedsordning for vin (artikel 103u, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007):»Der kan ydes støtte til materielle og/eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter, vinbedriftinfrastruktur og markedsføring af vin, der generelt forbedrer virksomhedens resultater«. b) Foranstaltning 121 under politikken for udvikling af landdistrikterne (artikel 26, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/ ):»Støtte i henhold til artikel 20, litra b), nr. i), ydes til materielle og/eller immaterielle investeringer: a) der generelt forbedrer landbrugsbedriftens resultater«. c) Foranstaltning 123 under politikken for udvikling af landdistrikterne (artikel 28, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/2005):»Støtte i henhold til artikel 20, litra b), nr. iii), ydes til materielle og/eller immaterielle investeringer: a) der generelt forbedrer virksomhedens resultater«. 21 Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af , s. 1). 20 I perioden inkluderede ni medlemsstater (Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig og Slovakiet) investeringsforanstaltningen i deres nationale støtteprogrammer, mens ni andre (Bulgarien, Grækenland, Litauen, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien og Det Forenede Kongerige) ikke gjorde 22. Portugal valgte ikke at inkludere investeringsforanstaltningen i sit nationale støtteprogram ud fra den vurdering, at der allerede var tilstrækkelig støtte til rådighed under landdistriktsudviklingsprogrammet: I programmeringsperioden blev 13,5 % af det samlede budget for de to investeringsstøtteforanstaltninger under landdistriktsudviklingsprogrammet således tildelt den portugisiske vinsektor. 21 Efter Rettens mening står det ikke klart, hvorfor vinsektoren specifikt havde behov for supplerende investeringsstøtte, eftersom denne form for støtte allerede var til rådighed for samtlige landbrugssektorer under politikken for udvikling af landdistrikterne, og budgetbevillingerne til landdistriktsudviklingsstøtten i de vinproducerende regioner blev forhøjet (jf. punkt 19). Ingen undersøgelser eller analyser understøttede afgørelsen om at stille yderligere støtte til rådighed. 22 Litauen afsatte hele sit nationale rammebeløb til salgsfremstød. Luxembourg (fra 2009/10), Malta og Det Forenede Kongerige afsatte hele deres nationale rammebeløb til enkeltbetalingsordningen.

20 Bemærkninger 18 og gennemførelsen af investeringer under den fælles markedsordning for vin blev forsinket eller begrænset i nogle medlemsstater 22 Fordi investeringsforanstaltningerne under den fælles markedsordning for vin og politikken for udvikling af landdistrikterne løb parallelt med hinanden fra og med produktionsåret 2008/09, var det nødvendigt at minimere risikoen for dobbeltfinansiering. I forbindelse med foranstaltningen under den fælles markedsordning for vin skulle medlemsstaterne således finansiere operationer, som adskilte sig fra de operationer, der blev finansieret under landdistriktsudviklingsprogrammerne 23. Behovet for at fastlægge og håndhæve et skel mellem meget ensartede foranstaltninger (især skellet mellem foranstaltning 123 under politikken for udvikling af landdistrikterne og investeringsforanstaltningen under den fælles markedsordning for vin) lagde en øget administrativ byrde på medlemsstaterne, som var nødt til at ændre deres eksisterende landdistriktsudviklingsprogrammer før gennemførelsen af investeringsforanstaltningen under den fælles markedsordning for vin. 23 I Italien og Spanien medførte behovet for at fastlægge det omtalte skel, at gennemførelsen af investeringsforanstaltningen under den fælles markedsordning for vin blev væsentlig forsinket 24. I disse medlemsstater forvaltes landdistriktsudviklingsprogrammerne på regionalt niveau, så skellet skulle fastlægges af hver enkelt region. Gennemførelsen af foranstaltningen under den fælles markedsordning for vin blev forsinket med tre år. I Italien blev kun 44 % af det oprindelig anslåede beløb anvendt. 24 I Spanien blev anvendelsesområdet for foranstaltningen under den fælles markedsordning for vin desuden i alt for høj grad begrænset af skellet mellem de operationer, der var støtteberettigede under de forskellige foranstaltninger. Indholdet af investeringsforanstaltningerne under politikken for udvikling af landdistrikterne forblev uændret, mens kun investeringer, som spanske støttemodtagere foretog i EU uden for det spanske nationale område, var støtteberettigede under den fælles markedsordning for vin. Som følge heraf brugte Spanien kun euro på det ene projekt, der blev søgt om støtte til, selv om det oprindelig var anslået, at der skulle bruges 148 millioner euro i hele perioden I Østrig og Frankrig blev skellet fastlagt fra centralt hold, og investeringsforanstaltningen blev allerede gennemført i produktionsåret 2008/09 uden forsinkelser. De besøgte medlemsstater sikrer kun i begrænset omfang, at der udelukkende ydes støtte til finansielt levedygtige projekter 26 Artikel 103u, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsætter, at der»[ikke ydes] støtte til virksomheder i vanskeligheder«25. Ikke desto mindre kan en virksomhed, der ikke vurderedes at være i vanskeligheder, da den indgav sin støtteansøgning, komme i en svag finansiel situation, der truer projektets levedygtighed. Den nuværende lovgivning stiller ikke eksplicit krav om, at medlemsstaterne skal kontrollere projekternes levedygtighed, før de yder støtten. 23 Artikel 20, stk. 2, i forordning (EF) nr. 555/2008.»En operation, der i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005 er støtteberettiget efter en medlemsstats eller en regions landdistriktsudviklingsprogram, kan ikke også være støtteberettiget i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 479/2008 under et nationalt støtteprogram i overensstemmelse med afsnit II i nævnte forordning for denne medlemsstat eller region.«24 I COM(2012) 737 final af 10. december 2012 er følgende anført i punkt 4.3:»Afgrænsningsproblemer i forhold til lignende aktiviteter i programmer for udvikling af landdistrikterne har skabt forsinkelser i gennemførelsen af denne foranstaltning, navnlig i Italien og Spanien.«25 Ifølge Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder betragtes en virksomhed»som kriseramt, når den ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som virksomhedens ejer/aktionærer og kreditorer er villige til at skyde ind i virksomheden, er i stand til at bremse de tab, som med rimelig stor sikkerhed vil kvæle virksomheden på kort eller mellemlang sigt, medmindre de offentlige myndigheder griber ind«.

21 Bemærkninger Kommissionen har ikke givet medlemsstaterne vejledning om projektudvælgelsesprocedurer i forbindelse med investeringsforanstaltningen. Retten konstaterede i de fire besøgte medlemsstater, der havde gennemført investeringsforanstaltningen, at der kun var én region i Italien (Veneto), der foretog passende kontrol af levedygtigheden, herunder af støttemodtagernes finansielle formåen (jf. tekstboks 2). Regionen Lazio i Italien anvendte et mindre detaljeret evalueringssystem, hvor den sammenlignede ansøgerens årsregnskab for året før investeringen med investeringens forventede indvirkning på regnskabet for året efter investeringen. 28 I Østrig og Frankrig fungerede udvælgelsen efter»først til mølle princippet«. Selv om kriseramte virksomheder ikke var støtteberettigede, medførte manglen på udvælgelsesprocedurer, at der ikke var nogen garanti for, at der blandt alle de støtteberettigede projekter kun blev ydet støtte til levedygtige projekter (jf. tekstboks 2). Tekstboks 2 Kontrol af projekternes levedygtighed: Eksempler på gode og svage praksis I den italienske region Veneto var der fastlagt udvælgelseskriterier og bl.a. udviklet et IT værktøj til at vurdere investeringens forventede resultater på grundlag af økonomiske data forelagt af støttemodtageren. Kun økonomisk bæredygtige projekter kunne få støtte, hvorved ikkelevedygtige projekter blev udelukket automatisk. I Østrig konstaterede Retten, at et investeringsprojekt fra 2009 vedrørte støtte til en tappekolonne på et kooperativ, der nu er under likvidation. Der var ikke fastsat nogen udvælgelseskriterier, der gjorde det muligt at opdage, at dette projekt ikke var bæredygtigt på grund af kooperativets finansielle situation. Kooperativet blev godkendt til at modtage støtte, selv om det før investeringen havde negative årsresultater og en skrumpende egenkapital og i hvert fald siden 2006 havde oplevet et støt tab af medlemmer. 29 I Spanien omfatter udvælgelsesprocedurerne en evaluering af projektets levedygtighed og af støttemodtagerens finansielle situation. Projektet skal imidlertid ikke opnå et bestemt minimumspointtal for at blive udvalgt.

22 Bemærkninger 20 og evaluerer ikke systematisk, om projektomkostningerne er rimelige 30 Medlemsstaterne bør kontrollere projektansøgningerne for at sikre, at de omkostninger, der skal godtgøres med EU midler, er rimelige. F.eks. kan de sammenholde de i ansøgningerne anførte omkostninger med referenceomkostninger eller kræve, at ansøgerne indsender forskellige tilbud, så målet med foranstaltningen opfyldes med rimelige omkostninger 26, dvs. på en produktiv måde. Retten vurderede, om medlemsstaterne havde indført et formelt system til evaluering af omkostningernes rimelighed. 31 Revisionen viste, at kun to af de fire besøgte medlemsstater, der gennemfører investeringsforanstaltningen, anvender procedurer som de nævnte. I Italien (Veneto og Lazio) og Spanien evalueres omkostningernes rimelighed ved formaliserede procedurer, før ansøgningen godkendes. Navnlig skal ansøgerne indsende tre forskellige tilbud vedrørende deres investeringsoperationer og angive, hvilket af de tre tilbud de har valgt. En ekstern evaluator kan vurdere, om dette valg er gyldigt. 33 I sine nylige retningslinjer 27 betragter Kommissionen ganske vist anskaffelse af fade som en potentielt støtteberettiget investering, men forordningen stiller krav om, at investeringen skal vare mindst fem år 28. Eftersom fade generelt kun anvendes i tre år, opfylder anskaffelsen af dem ikke dette EU krav. Investeringens begrænsede levetid skaber desuden en betydelig risiko for, at fadene anskaffes for at erstatte andre fade og ikke for at udvide vinlagringskapaciteten. 34 I Frankrig og Østrig var evalueringen af omkostningernes rimelighed ikke formaliseret. Evalueringen afhang af ekspertisen hos den person, der gennemgik ansøgningen. Retten fandt derfor ikke bevis for, at disse medlemsstater foretager en systematisk vurdering af projektomkostningernes rimelighed. Endvidere var ansøgerne ikke forpligtede til at fremlægge forskellige tilbud fra potentielle leverandører. 26 Følgende fastsættes i artikel 24, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne (EUT L 25 af , s. 8), der finder anvendelse på investeringer under den fælles markedsordning i henhold til artikel 77, stk. 5, i forordning (EF) nr. 555/2008:»Den administrative kontrol af støtteansøgninger skal især omfatte kontrol af: [...] om de anslåede omkostninger er rimelige, hvilket evalueres ved hjælp af et passende evalueringssystem, som f.eks. referenceomkostninger, en sammenligning af forskellige tilbud eller en evalueringskomité«. 27»Guidelines for implementation of the national support programmes in the wine sector according to Regulations (EC) No 1234/2007 and No 555/2008«25. februar I henhold til artikel 72 i forordning (EF) nr. 1698/2005, som artikel 103u i forordning (EF) nr. 1234/2007 henviser til. 32 Den vurdering af omkostningernes rimelighed, der blev foretaget af de italienske myndigheder (Veneto og Lazio), blev imidlertid undergravet af det forhold, at udgifter til anskaffelse af træfade til lagring af vin blev betragtet som støtteberettigede investeringsomkostninger, selv om de normalt skal udskiftes efter tre år. I Frankrig og Østrig blev investeringer i fade ikke betragtet som støtteberettigede operationer.

23 Bemærkninger 21 Del II Er foranstaltningen vedrørende salgsfremstød udformet hensigtsmæssigt, og gennemføres den på en produktiv måde? 35 Salgsfremstødene»gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort«29. Ingen andre vine er støtteberettigede i forbindelse med foranstaltningen vedrørende salgsfremstød. 36 For at være udformet hensigtsmæssigt og gennemføres på en produktiv måde skal foranstaltningen vedrørende salgsfremstød: være rettet mod støttemodtagere, der har brug for offentlig støtte til at opfylde foranstaltningens mål, som er at styrke EU s kvalitetsvines omdømme samt at generobre tidligere markeder og erobre nye 30 give fortrinsstilling til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV er) 31 gennemføres på en måde, der sikrer et tilstrækkeligt revisionsspor til dokumentation af salgsfremstødenes forekomst og støtteberettigelse. Støtte til salgsfremstød gives også til store virksomheder, som allerede har et godt omdømme og en tradition for eksport 37 Trods lovgivers hensigt om at give SMV er fortrinsstilling var der i alle de medlemsstater, Retten besøgte undtagen Østrig ydet støtte til salgsfremstød til store vinproducerende virksomheder med en lang eksporttradition 32. Nogle af disse virksomheder repræsenteres allerede i tredjelande af lokale partnere eller har deres egne distributører og kommercielle netværk. Der er ikke noget indlysende behov for at yde EU budgetstøtte til sådanne virksomheder (jf. tekstboks 3). For disse virksomheder er tilgængeligheden af EU støtte til dette formål desuden et incitament til at foretage en forholdsmæssig reduktion af deres eget budget til salgsfremstød. 38 I denne kontekst mener Retten ikke, at de tilskud, der modtages under foranstaltningen vedrørende salgsfremstød i den fælles markedsordning for vin, bidrager produktivt til at styrke EU vinenes omdømme eller til at generobre tidligere markeder og erobre nye. Når der gives tilskud til store virksomheder, der allerede er veletablerede på de pågældende markeder, medvirker støtten snarere til at beskytte eller konsolidere virksomhedernes eksisterende markedsandele. I sådanne tilfælde er EU s bidrag til denne type foranstaltning primært en delvis støtte til virksomhedernes operationelle omkostninger, eftersom konsolidering af en virksomheds tilstedeværelse på et givet marked indebærer konstant aktivitet for at sikre fortsat repræsentation og synlighed. 29 Artikel 103p, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/ Betragtning 5 til forordning (EF) nr. 479/ Artikel 4 i forordning (EF) nr. 555/2008:»Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder [...] har fortrinsstilling.«32 I Spanien, Frankrig, Italien og Portugal havde nogle af de reviderede støttemodtagere allerede datterselskaber i tredjelande til at varetage deres markedsføring, før de modtog finansiering under den fælles markedsordning. To store støttemodtagere i Spanien gennemførte salgsfremstød i lande, hvor de havde haft datterselskaber i over 60 år.