Procesrapport Analyse og redesign BSc03-ID 5 E2014 1

Transkript

1 Procesrapport Analyse og redesign BSc03-ID 5 E2014 1

2 2 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

3 TITELBLAD Amanda Jensen Arkitektur & Design Industrielt Design Aalborg Universitet Efterår 2014 Projekttitel: Industriel design: Analyse og redesign Projektgruppe: BSc03-ID 5 Tema: Kørestolslift til tagbagagebærer Projektperiode: Hovedvejleder: Jørgen Asbøll Kepler Bi-vejleder: Bente Dahl Thomsen Antal rapporter: 3 Sidetal: 90 sider inkl. bilag. Annica Nørlem Atzen Jens Asmussen Hamann Mads Svensk Jessen Malene Højvælde Nielsen Martin Juul Jensen 3

4 ABSTRACT This project is made by a study group and is the result of their 3rd semester project Industrial design: Analysis and redesign. In this project is made, in order to ease everyday life for users of wheelchairs, a redesigned bicycle lift for wheelchairs. In the process of redesigning, the group uses several methods in order to find a solution. To control the course the group uses the methods of Eskild Tjalve and The Stepping Stones Model. Also the group, among others uses the phenomenological and the morphological analysis methods. Furthermore the group has made a lifecycle analysis of the product. The result of the groups work is The Wheelchair Mount, which is a lift that automatically folds the wheelchair and lifts it up on top of the car where it is locked into the wheelchair mount. The three main components are a swing arm, a telescope arm with a wire inside, and a hook. The materials used are mainly aluminum 7020 and stainless steel. FORORD Dette projekt er udarbejdet af studiegruppe Ba3-id5 på Arkitektur og Design, Aalborg Universitet, i forbindelse med 3. semesters hovedprojekt i efteråret Der er herunder udformet en tegningsmappe samt en proces- og produktrapport. Projektet omhandler produktudvikling og produktionsmodning med udgangspunkt i analyse af et eksisterende produkt og efterfølgende redesign. Den pågældende viden inden for dette arbejde er baseret ud fra forelæsninger, fagbøger, kommunikation med relevante virksomheder, kilder samt vejledningsmøder. Hensigten med projektet er at øge de faglige kompetencer blandt gruppens medlemmer med fokus på det tekniske. Derudover er projektet udformet efter en problemstilling, der ønskes et løsningsforslag på. Redesignet vil forgå på en cykellift, som redesignes til en kørestolslift. Løsningsforslaget vil være en brugbar løsning til kørestolsbrugere, da transport og opbevaring af kørestolen er en stor hindring i hverdagen for denne målgruppe. Målgruppen i dette projekt er afgrænset til aktive kørestolsbrugere, der udelukkende er lammet i benene. Projektgruppen ønsker at give en tak til vores vejledere, Jørgen Asbøll Kepler og Bente Dahl Thomsen, for deres hjælp og vejledning gennem projektforløbet. Derudover ønskes der at give en tak til Benny Højvælde, for den store interesse i projektet samt hjælp til de tekniske detaljer. (se bilag 7). 4 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

5 LÆSEVEJLEDNING Denne rapport vil beskrive processen gennem dette projektarbejde. Rapporten er inddelt i faser ud fra Stepping Stones modellen (tilegnet redesign). Stepping Stones er en procesmodel, hvor det er muligt at springe frem og tilbage mellem faserne efter behov. Ill. 1 - Stepping stones model Alignment: Der beskrives de overordnede strukturer og remedier, som anvendes til forståelse af den stillede opgave. Analyse: Der udledes en registrering af kørestolen samt en dissasembly af cykelløfter, som afslutningsvis vil føre til idé- og konceptudviklingen. Design Brief: Der opstilles problemstilling, krav og målgruppe. Skitsering: Der præsenteres en udarbejdning til skitsering samt dets metoder. Integrering: Der foretages styrkeberegninger. Specificeringen: Produktets dimensioner og materialevalg redegøres med henblik på produktionsmetoder. Der er taget udgangspunkt i studievejledningen (se bilag 7). 5

6 INDHOLDSFORTGEGNELSE INDHOLDSFORTGEGNELSE 6 INTRODUKTION 7 METODER 8 1. ALIGNMENT 10 Analyse 12 Regiatrering af kørestol 13 Formanalyse af bil 16 Formanalyse af mountain bike 17 Fænomenologisk analyse 18 Brugs scenarie DESIGN BREIF 20 Målgruppe 22 Bruger-scenarie 23 Persona 24 Kravspecifikation 25 Vision 26 Problemformulering SKITSERING 28 Vudering af koncepter 32 Udvælgelse af form 36 Teleskopets form og sammensætning 37 Bøjlen til fastgørelse af wiren 38 Krogens udformning 38 Fastspændelse af kørestol 39 Udformning af dreje led INTEGRERING 42 Styrkeberegning 43 Motorvalg 44 Bestemmelse af motorer SPECIFICERING 48 Materialer 49 Korrosion 50 Specificering af wire 50 Specificering af krog 51 Specificering af arm 51 Specificering af teleskop 52 Livscyklusanalyse 54 KONKLUSION 58 REFLEKSION 59 KILDELISTE 60 ILLUSTRATIONSLISTE 61 BILAG 62 6 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

7 INTRODUKTION Navn: Amanda Jensen Tidligere beskæftigelse: Køge Gymnasium (STX). Kompetencer: Solidworks, tekniske tegninger, korrektur, skriftligformulering, tage opgaver alvorligt, beregninger. Udviklingspunkter: Photoshop og renderingsprogrammer. Navn: Annica Nørlem Atzen Tidligere beskæftigelse: Horsens Amts Gymnasie (STX). Kompetencer: Holde overblik, idégenerering, strukturering, beregniner i styrkelære, skriftlig formulering, håndskitsering, perfektionistisk. Udviklingspunkter: Fremmedsprog, renderingsprogrammer. Navn: Jens Asmussen Hamann Tidligere beskæftigelse: Aabenraa Tekniske Gymnasium (HTX). Kompetencer: CAD-og redigeringsprogrammer, modelbygning og opgave håndtering. Udviklingspunkter: Sprogligekompetencer og tekstformulering. Navn: Mads Svensk Jessen Tidligere beskæftigelse: Aalborg Tekniske Gymnasium (HTX). Kompetencer: Skitsering, modellering, idégenerering, korrektur og opgavehåndtering. Udviklingspunkter: CAD- og renderingsprogrammer. Navn: Malene Højvælde Nielsen Tidligere beskæftigelse: Aalborg Tekniske Gymnasium (HTX). Kompetencer: Analysator, korrektur, idegenerering, modelbygning, ideudvikling og ser alle aspekter af en sag. Udviklingspunkter: Solidworks, renderingsprogrammer og Photoshop. Navn: Martin Juul Jensen Tidligere beskæftiglese: Skive Tekniske Gymnasium (HTX). Kompetencer: Photoshop, InDesign, idégenerering, modelbygger, arbejdstegning. Udviklingspunkter: Tekst formulering, beregning af produkt. 7

8 METODER Striims model Fænomenologisk analysemetode Mini Design Kompas Eskild Tjalve Stepping Stones Morfologisk analysemetode Beskrivelse En idéudviklings metode som styrer/bestemmer løsningsforslaget vha. 5 steps. En analysemetode med henblik på registrering og analyse af et eksisterende produkt samt kontekst. Analyse metode med henblik på redesign ud fra syv parametre. Et systematisk faseforløb, der har henblik på konstruktørens proces. En metode, der beskriver et procesforløb i seks faser, hvorpå det er muligt at springe frem og tilbage imellem faserne. En behjælpelig metode til igangsættelse af konceptudvikling. Formål At skabe et løsningsforslag ud fra vigtige, højtvægtede, og opstillede parametre. At få en bedre forståelse af brugen og dimensionerne af produktet og konteksten. At analysere et eksisterende produkt. At få et systematiseret procesforløb og få skabt et gennemarbejdet produkt. At redesigne et produkt ud fra et omfattende procesforløb indeholdende de vigtigste faser. At skabe kombinationsmuligheder. Anvendelse Udføres ift. point system fra 0-2, hvor de højst prioriterede parametre dømmes med det doble. Til sidst ligges point sammen. Til metoden bruges egen krop som redskab til observation og analyse. At adskille produktet ud fra relevante parametre og hermed analysere dét. I projekter med en systematisk tilgang, hvor vurderinger tages ud fra opstillet kriterier. Til organisering af projektforløb samt at skabe retningslinjer gennem projektet via faser. Der opstilles matricer hvor forskellige parametre indskrives, hvorefter delforslag. Ill. 2 - Anvendte metoder 8 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

9 Skitsering Fysiske modeller CAD-modeller De 8 formparametre Design Kompas Fra vugge til grav En kreativ proces, hvor der omsættes tænkning til visualisering. Modeller, der giver en 3D visualisering, samt forståelse for form, funktion og æstetik. Modeller, der giver mulighed for at se produktet i anden kontekst samt at se produktet med realistiske materialer og samlinger. Dette er en analysemetode, som går i dybden med produktets form i otte parametre. Analyse metode med henblik på redesign ud fra otte parametre. En livscyklus analyse for et produkt. At skabe kommunikation og en bedre forståelse for en idéens indhold. At skabe visuel forståelse for produktets form, funktion og æstetik. At skabe en bedre forståelse for produktet i forskellige perspektiver, struktur og dimensioner. At få en forståelse af et produkts form. At analysere et eksisterende produkt. Forståelse af produkters livscyklus hvor der i denne sammenhæng kan ske forbedringer. Metoden kan anvendes som en kommunikationsmetode blandt dig og andre. Metoden bruges til at illustrere formsprog, dimensioner og funktion Metoden anvendes til målbarkommunikation af et produktforslag samt at illustrere et materiale. Produktet opdeles i de otte form parametre, som beskrives hver for sig og efterfølgende samles i en delkonklusion. At adskille produktet ud fra relevante parametre og hermed analysere dét. Der bliver set på råvare, materialefremstilling, produktfremstilling, samling af produkt, brug og bortskaffelse af et produkt. 9

10 ALIGNMENT -Der beskrives de overordnede strukturer og remedier, som anvendes til forståelse af den stillede opgave. Ill Stemningsbillede 10 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

11 Organisering Gruppen har overordnet benyttet tre forskellige metoder til at organisere dette projekt. Der er anvendt hhv. logbog, kalender og tovholder-system. Kalender Kalenderordningen er en metode til at få et overblik over projektets forløb. Opbygningen af kalenderen sker i starten af projektet, der tilrettes gennem projektets faser. Formålet er at strukturere de overordnede milepæle og opgaver for gruppen. Gruppen opstillede kalenderen på tavlen, hvor gule stickers blev brugt for at indikere, hvad der skal laves på længere sigt. Logbog Logbogen bruges for at skabe en struktur over gruppens igangsat og kommende arbejde. I Logbogen noteres dagsplaner, aktiviteter, valg, hjemmeopgaver og dagsorden til næste gang. Tovholder-system Tovholdere bliver stillet til ansvar for et område i projektet og er opdelt i følgende kategorier: Tekst, Photoshop, Rapport indhold, Modeller, Solidworks, renderinger, beregninger og Indesign. Formålet med Tovholder-systemet er at sikre, at der er styr på de forskellige områder, og at deadlines bliver overholdt. Ill Kalender Brug af kursusgangene Sideløbende med projektet er der afholdt i alt tre kurser, hvor fagkundskaben fra disse med fordel kan inddrages i hovedprojektet. Nedenstående vil de pågældende kurser beskrives med deres kontekst til projektet. Materialelære og procesteknikker: Her er der skabt kendskab til materialer, dets egenskaber og tilhørende procesteknikker. Dette kendskab er brugt til at kunne identificere materialer samt procesteknikker, der er benyttet til kørestolen, og grundlaget bag dette valg. Derudover bruges kendskabet også til selv at udvælge de mest optimale materiale og procesteknikker til det færdige produktforslag. Styrkelære: Dette kursus giver en mulighed for at beregne styrken på konstruktionerne. På den måde sikres det, at den rigtige konstruktion, de rigtige materialer og de mest optimale dimensioner vælges til det endelige produkt. Dermed undgås der unødvendigt materialebrug samt eventuelle brud ved brug af produktet. Integreret produktudvikling, Redesign: Dette kursus giver en forståelse for redesign og dets begreb. Derudover er der præsenteret brugbare metoder som Stepping Stones (tilrettet redesign), Designkompas, formanalyse; De 8 formparametre, der videreføres til dette projekt. Ydermere er flere værktøjer præsenteret til igangsættelse af idegenereringen vha. skitsering. Kommunikations metoder I gruppearbejde er kommunikation alt afgørende for et godt resultat. Her er grupperummet benyttet til både gruppediskussioner, beslutninger samt vejledningsmøder. Derudover er Facebook brugt til fjernkommunikation for nemt og hurtigt at kunne stille spørgsmål og dele andre oplysninger blandt de andre gruppemedlemmer. Dropbox er brugt til at holde styr på de enkle dokumenter samt billeder. På denne måde har alle i gruppen adgang til at rette og skrive videre på tekster. Tavlen er også brugt som kommunikationsredskab. Denne er brugt til opslag af inspirationsbilleder, forklaring af idéer samt kalender, som beskrevet i ovenstående afsnit. 11

12 ANALYSE -Der udledes en registrering af kørestolen samt en dissasembly af cykelløfter, som afslutningsvis vil føre til idé- og konceptudviklingen. Ill Stemningsbillede 12 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

13 REGISTRERING AF KØRESTOL Ill Kørestolens mål Ill. 2.3 Ill. 2.4 De 4 stænger, set på ill. 2.2, har to rotationspunkter, som muliggør sammenklapning og udfoldelse af kørestolen. Parvis er stængerne koblet sammen på følgende måde: Skrue (Torx 30) - spændeskive - stang 1 - plastik skive - stang 2 - spændeskive - en møtrik. Ved hver rotationspunkt er tilkoblet en skive af hård, sort plast, som mindsker slid ved brug af sammenklapningsfunktionen. Her ses tre komponenter som er fastspændt til en aluminiums stang, som støtter stænger og skaber stabilitet i kørestolen. A. Dette delkomponent støtter den ene af de to horisontale, aluminium stænger, som bundet med tekstil danner kørestolens sæde. Ill. 2.5 B. Dette komponent har samme funktion som delkomponent A. Dog er der her en ekstra funktion: Armlænet kan i hulet på- og afmonteres. C. Komponent C har samme funktion som A, dog med en ekstra støtte. Komponenten støtter også de to første, skrå stænger, som stabilisere kørestolen, når kørestolen er udfoldet. Her ses en formstøbt plastik stang, som er fastspændt - den øvre horisontale stang (ill. 2.7). Derudover den tilkoblet de skrå, sorte stænger. Disse plastik elementer er med til at skabe en forudbestemt vinkel, når kørestolen er udfoldet, som hindre en eventuel kollaps af produktet. Mini design kompas (bilag 4) Ud fra mini design kompasset vides det, at kørestolen, Rea Spire A2 fra firmaet Inva care, bruges til transport af personer, som er svagt gående. Kørestolen bruges oftest på sygehuse eller plejehjem og skal dermed kunne tilpasses flere forskellige personer. Dette har resulteret i de mange indstillingsmuligheder samt en stor brugervenlig. Stolen har en ergonomisk siddeposition, nem vedligeholdelse og er let sammenklappelig. Kørestolen forholder sig neutral i farverne, som falder i de fleste personers smag. Derudover er det også en billig kørestol, som endnu engang appellere til de mange. Materialerne, som benyttes, er aluminium, stål, tekstil og plast. Dertil er svejsning, ekstruderring, rørbukning og sprøjtestøbning benyttet som produktionsmetoder. Alt i alt er der tale om en kørestol, der er til for de mange. Ill. 2.6 Ill

14 DISASSEMBLY - CYKELLIFT Denne disassembly er analyseret for at opnå en forståelse af brugen af en manual lift. I analysen er der taget udgangspunkt i Det store designkompas, hvor der er set på funktionsfalder, materialer, produktion og virkemåde. Cykelliften fungerer således, at en hydraulisk løftearm (nr. 3, 12 og 21), tages ned manuelt og kobles på cyklens sæde og styr del (nr. 5 og 34). I samarbejde med den hydrauliske arm, løftes cyklen op på taget (se ill. 2.9). Når cyklen er på taget, spændes dækkene fast med stropper på skinnen (del nr. 15 se ill. 2.10). For at få cyklen ned, løsnes stropperne og ved hjælp fra den hydrauliske arm føres cyklen manuelt ned på jorden igen. Der antages, at der er brugt følgende materialer: - Til arm nr. 3 og 12 er lavet af aluminium. - Del nr. 37 antages at være af PVC plast. Denne antagelse skyldes, det hårde plast med en god brudstyrke. - Del nr. 21 er en hydraulisk vippeled. Yderskallen er aluminium. Grundet materialevalget, kan cykelliften bruges under alle vejrforhold. Liften kan bære op til 35 kg. og kan løfte single- samt tandemcykler. Målgruppen for cykelliften er derfor bred, da både folk som vil en tur i skoven eller folk som skal på ferie bruger denne type lift. Til montering af cykelliften skal der bruges en række komponenter (22, 23, 24, 26, 27 og 34), som fører til mange samlinger og adskillelse hver gang cykelliften anvendes. Ill Løfte metode Ill Fastspændelse Ill Motering på tagbøjler 14 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

15 STYKLISTE 1. Plastprop 2. Højderegulere 3. Bærerør 4. Plastprop 5. Sadel ramme 6. Spændebånd 700x18 mm. 7. Trykarm 8. Stjerne møtrik m. greb M6 9. T-bolt M6 10. Gevind plade 11. Tryklås 12. Monteringsarm 13. Stjerne møtrik m. greb M6 14. Dæk skinne 15. Spændebånd 16. Hjulramme 17. PT skrue 18. Cylinder skrue M6x Bærebjælke bro 20. Gevind blok 20 mm. 21. Lift enhed 22. Cylinder skrue M6x Øvre krydsklemme 24. Nedre krydsklemme 25. Gevind blok 25 mm. 26. Midte skive 27. M6 møtrik DIN Skruehætte 29. Skruer M6x Skive Ø30 mm. 31. Klemme stykke 32. Ledningsholder 33. Krog 34. Yderkal t-stykke 35. Umbraco nøgle SW Umbraco nøgle SW Universal klemme Ill Disassembly 15

16 FORMANALYSE AF BIL Virksomhed: Peugeot Model: 207 SW Ill Peugeot For bedst at kunne matche vores produkt, både form- og udtryks mæssigt, er der blevet udført en gennemarbejdet analyse af henholdsvis den udleverede bil, Peugeot 207SW og en mountainbike. Disse to analyser tager begge udgangspunkt i formanalysemetoden Form Opdelt I 8 Parametre (IPR. Kursusgang 6), og giver en beskrivelse af de to referencers formsprog og udtrykket deraf. Formen er opdelt i 8 parametre: - Størrelse (ift. mennesket) - Retning (ift. tyngdekraften) - Proportioner (højde, bredde og længde) - Linjeføring (silhuet, linjer, kurver) - Komposition (forhold mellem dele og helhed) - Densitet (massiv, semi-transparent, transpar ent) - Overflade (blank, mat, struktur) - Farve (palet, kulør, valør) Sammenfatning ud fra de 8 formparametre: Med sin højde på 1510 mm, bredde på 1972 mm. og en længde på 4164 mm, udgør Peugeot 207 SW i alt 1527 mm 2. Dette giver ift. mennesket en stor rumlig størrelse med en masse indvendig plads til både personer samt bagage. Da dette er en bil, skal den derfor kunne transportere brugeren frem og tilbage på vejene. Dette betyder, at bilens retning er stående, og at den dermed kun kan udføre sin (hoved) funktion i denne position. Peugeot en fremstår med bløde og kurvede linjer (kan f.eks. ses ved taget og tagbøjlerne set fra siden), men har derudover også nogle rette linjer, som tilsammen udstråler en rolighed over bilen. Linjeføringen ved vinduerne danner en ellipse-lignende figur, som også går igen ved forlygterne. Dette giver bilen et udtryk af fart og hastighed. Peugeot 207 SW består af mange delkomponenter, men ude fra set fylder kabinen det meste og har en stor størrelse ift. andre hovedkomponenter såsom hjul og tagbøjler. Bilen består af en række forskellige materialer, hvilket også betyder, at densiteten i disse både er massive, transparente og semi-transparente. De semi-transparente ses f.eks. i lygterne på bilen. Peugeot en har generelt en blank og glat overflade, og farven på denne bil er i en sort/grå nuance. 16 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

17 FORMANALYSE AF MOUNTAIN BIKE Ill MTB Virksomhed: Valentino Rossi Model: VR46 MTB Mountainbikens størrelse vides ikke diffinitivt, da en sådan cykel skal indstilles og købes alt efter, hvilken størrelse brugeren er - men generelt for målene er, at sadlen skal være i højde med brugerens hofte. Derfor er størrelsen på produktet altså mindre end det gennemsnitlige menneske. Cyklen skal stå på dets to hjul, da den ellers ikke ville være funktionel til dets formål, og dermed har den en stående retning. VR46 MTB, som er den valgte mountainbike, har en generel linjeføring, som er lige og strangent. På cyklens stel ses der dog også en blød og enkel kurveføring. Dette giver mountainbiken en livlig emotion og skaber bevægelse i cyklen. For en mountainbike er det vigtigt at have utrolige holdbare og kraftige hjul, da den bl.a. skal kunne klare alle vejrforhold og kunne køre i vanskeligt terræn - derfor har disse en dominerende størrelse ift. de andre komponenter på cyklen. Som det fremgår består cyklen af forskellige materialer og desuden har den forskellige overflader. De største overfladeforskelle kan bl.a. ses på hjulet, hvor der er en strukturel tekstur i overfladen. I stellet ses to forskellige overflader - det gule/grønne er blankt, hvorimod der i det sorte er en mat overflade, som kommer af en meget lille tekstur. Alle disse formparametre kombineret resulterer i dette produkt og skaber dets farts- og rå-agtige udseende, som samtidig holdes i et simple udtryk. 17

18 FÆNOMENOLOGISK ANALYSE For at undersøge de mulige forhold som kørestolsbrugeren har ved bilen, er der anvendt forskellige metoder såsom at opstille et eventuelt scenarie. I blandt disse metoder er der benyttet mock-ups, som groft og let danner et billede og fornemmelse af realismen. I nedenstående illustrationer er der opstillet et scenarie med borde og stole, for at få en fornemmelse af pladsen fra bil til kørestol. Ill Ill Ill Ill Illustrationerne viser brugeren, som lige er kommet over i bilen fra kørestolen. Brugeren forsøger at skubbe kørestolen så langt tilbage uden at der opstår ubehag. Det registreres at brugeren kan skubbe kørestolen 70 cm. tilbage fra dørkarmen af bilen til centeret af baghjulet på kørestolen, hvor det antages at er denne afstand maksimalt må være 40 cm. for at der ikke opstår ubehag (se ill. 2.16). Sidder brugeren derimod med benene ude af bilen (ill. 2.18) kan kørestolen skubbes til 90 cm. Ill Ill På illustrationerne ovenfor vises den ønskede afstand, som er udledt af gennemsnitlig måling heraf skal afstanden fra kørestol til bil være min. 5 cm. og max ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

19 BRUGER SCENARIE Ill Bruger scenarie 19

20 DESIGN BREIF -Der opstilles problemstilling, krav og målgruppe. Ill. 3.1 Stemningsbillede 20 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

21 Problemfelt Kørestolsbrugere er oftest hindret i at transportere sig rundt på normalvis. De oplever en udfordring i de daglige pligter, sociale arrangementer, samt i offentlige transportmidler, egenskaber og kvaliteter, som ikke-handicappede tager forgivet. Dette kan være med til at sænke livskvaliteten hos de handicappede, da de begrænses af deres afhængighed af kørestolen. Samfundet er dog gode til at støtte de handicappede på mange områder. Dette kan eksempelvis være med en personlig hjælper, som hjælper den handicappede gennem dagen med de daglige indkøb, toiletbesøg m.m. Her kunne der bl.a. også være tale om hjælp til placeringen af kørestolen i bilen, efter at den handicappede har sat sig ind på førersædet. Afhængigheden af andre kan desværre påvirke kørestolsbrugeren negativt: - Handicappede kan være begrænset i dagligdagens udfordringer grundet manglende hjælp. - Der kan opstå ydmygelser. - Begrænsning af privatlivet. Det er derfor alt afgørende for den handicappets livskvalitet, at afhængigheden mindskes mest muligt. Afgrænsning I dette afsnit fortælles der om afgrænsningerne for projektet. Der er bl.a. valgt at afgrænse sig for den begrænset tid til forarbejdning af dette projekt. Vejrforhold er taget i betragtningen. Dette er dog kun i forhold til vind, da den tildelte kørestol skal være fastspændt oppe på tagbagagebæreret. Der er ikke taget forbehold for kørestolens temperatur, når den tages ned fra tagbagagebæreret, trods at temperaturen sandsynligvis ikke vil være optimal for kørestolsbrugerens helbred. Der tages dog forbehold for regn i forhold til konstruktion og materialevalg. I denne opgave har man ligeledes valgt, at persona kun benytter én kørestol ad gangen. Dette gør at løsningsforslaget kun skal kunne transportere én kørestol. Oprindeligt vil den udleverede kørestol kun blive benyttet i forbindelse med udlån af kørestol fra et hospital, men det bestemmes, at det også er dén kørestol, vores persona benytter. Vores lift designes derfor kun til den udleverede kørestol. Opgavens løsningsforslag og konceptdesign bliver designet til bilen, Peugeot 207 SW, da det er denne bil, som vejlederen har stillet til rådighed og da dén har været mulig at kunne benytte målbart. Sidst at nævne er der ikke taget forbehold for økonomi i forhold til konceptets og re-designets løsningsforslag. 21

22 MÅLGRUPPE En målgruppe fastlægges for at muliggøre en god kommunikation fra virksomhed til forbrugeren. Ved at indsnævre målgruppen har virksomheden mulighed for at præcisere et budskab efter den ønskede målgruppe. Ydermere kan produktet udformes efter kundens behov og krav, således at den mest optimale løsning findes til netop denne valgte målgruppe. Målgruppen er valgt som følgende: Køn: Begge Alder: år Uddannelse: Fagudlært Bopæl: Norddisk Livsfase: Par med småbørn Handicap: Udelukkende lam i benene Ill Målgruppe 22 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

23 BRUGER-SCENARIE Som handicappet opstår der forskellige problematikker i hverdagen. I nedenstående beskrives nogen af de typiske problematikker i løbet af en dag gennem et brugerscenarie. Mange af de praktiske ting, som ikke-handicappede står overfor i løbet af dagen, ses måske som en bagatel og som meget simple gøremål, men dette er mere besværligt for handicappede i kørestol. Fra morgenstunden skal kørestolsbrugeren ud af sengen for at komme på toilet og i bad. Allerede her opstår der et problematisk scenarie. Vedkommende skal her til og fra kørestolen for at klare denne opgave. Efterfølgende skal der spises morgenmad og smøres madpakke før, at vedkommende kan tage på arbejde. Her opstår der igen en udfordring, da personen skal i skabe og skuffer som ikke nødvendigvis er til at komme til. Efter at morgenmaden er indtaget, skal personen på arbejde, som foregår i egen transport i bil. Her støder den handicappede på et problem i samme genre som tidligere nemlig at skulle til og fra kørestolen. På vej hjem fra arbejde skal der handles ind i supermarkedet, som foretages i kørestol. Her kan der desuden opstå et problem med f.eks. at komme over en kantsten eller andet der umiddelbart er enkelt for en ikke-handicappet men en helt anden sag for en kørestolsbruger. Efter at have handlet ind skal der laves aftensmad, hvor det kan være noget af en opgave at kokkerere over kogepladerne. Ud på aftenen skal personen i seng, hvilket betyder, at den handicappede endnu en gang skal bevæge sig fra kørestol og over i sengen. Der kan konkluderes, at man som handicappet støder på en masse problematikker i løbet af en ganske normal hverdag, som kræver både psykisk og fysiske kræfter. Det kan af denne beskrivelse udledes, at det største problem, som går igen hver dag og mange gange i løbet af én enkelt dag, er at komme til og fra kørestolen og at få kørestolen til og fra en bil. Ill Brugs scenarie 23

24 PERSONA Der gives i nedenstående et eksempel på en aktuel bruger af det udviklede koncept. Denne persona er stillet op for at kunne få nogle komplekse data, der kan give en bedre forståelse af brugerens typiske træk og behov. Herud af kan der dermed ses på hvilken kontekst at konceptet vil kunne praktisk implementeres i. (www. innovationsguiden.dk) Navn: Jesper Andersen Alder: 38 år Status: er gift og har to børn Joberfaring: er krigsveteran inden for militæret og tidligere været udstationeret i Afghanistan. Baggrund: Under sin udsendelse, blev Jesper Andersen ramt af en vejsidebombe på en patrulje i Afghanistan, som resulterede i at denne dag i dag er Jesper bruger af kørestol. Før ulykken var Jesper meget aktiv i sin hverdag i form af mountainbike. Han var meget fysisk stærk og tog enhver udfordring op der kunne forekomme. Livsstil: Jesper benytter sig af kørestol hver dag. Men trods af sin ulykke og sine efterfølgende mén, ser Jesper ikke dette som en undskyldning for ikke at holde sig i form. Derfor holder Jesper sin fysik ved lige og er stadig veltrænet, som skyldes sin seriøsitet af genoptræning. I det nye liv tager Jesper sig i sin fritid tid til skydning, for stadig have sin relation til sin fortid i militæret. Ill Jesper Joberfaringer: Efter sin ulykke, har han opsagt sin stilling i militæret og er nu ansat hos en virksomhed, der arbejder med kørestole. Hans intuition er at kunne hjælpe andre handicappede med samme problematikker, som ham selv. Nærmere beskrevet består Jespers arbejde af at køre ud af huset og holde foredrag om sit uheld og det nye liv som handicappet, samt hvordan han er kommet videre i livet efter ulykken. I foredraget markedsfører han også produktet, Wheelchair Mount, som er med til at gøre hans hverdag lettere. Behov: Da Jesper benytter sin bil meget grundet sit job som foredragsholder, er det vigtig for ham, at der ikke er for mange komplikationer i forbindelse med at komme fra A til B med kørestol. En anden vigtig parameter er derfor, at selve kørestolsliften ikke skal tage for langtid at betjenes. Dette skyldes også Jespers fortid i militæret, at han ikke bryder sig om ikke at møde til tiden, da det er sin pligt at gøre. Ligeledes skal kørestolsliften betjenings forløb ikke fylde mere end en handicap parkeringsplads, da Jesper ikke ved parkeringsforholdene de steder han kommer til via. sit arbejde. 24 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

25 KRAVSPECIFIKATION Materiale Funktion Krav 1. Skal holde til Skal tåle regnvand. 6. Skal løfte kørestolens vægt på 15kg samt konstruktionens egen vægt. 7. Skal være motoriseret. 8. Skal fastspænde kørestol til tagbagagebærere. 9. Liften skal både transportere kørestolen fra og til og start- og slutposition. Ønsker 3. Minimal materialespild. 4. Genanvendelige materialer. 5. Slidstærke materialer. 10. Let betjenelig. 11. Betjenes fra førersædet. 12. Bilen må ikke beskadige gøres under løft. Æstetik Målgruppe Ill Kravspecifikation 13. Liften skal designes til en Peugeot 207sw. 14. Æstetisk flot løfteforløb af kørestol. 15. Lang levetid af produkt. 16. Ikke tage for langtid at betjene. 17. Skal ikke fylde mere end en handi cap-parkeringsplads. 25

26 VISION Der stræbes med dette projekt efter at skabe et færdigt produkt og projekt, som alle i gruppen stiller sig fuldt tilfreds med. Projektet er gennemarbejdet til mindste detalje af hvert gruppemedlem både i forhold til produkt og rapport. Der ønskes ydermere en letlæselig produktbeskrivelse, der nemt og hurtigt vil give et billede af produktet på en overskuelig måde, så der kan dannes en forståelse af grundlaget for vores rapport/projekt. 26 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

27 PROBLEMFORMULERING Hvordan kan der redesignes en løsning til en sammenklappelig kørestol, hvor løfte funktionen modificeres med et henblik på brugervenlighed, samt kørestolen skal kunne fastgøres på tagbagagebæreren automatisk 27

28 SKITSERING -Der præsenteres en udarbejdning til skitsering samt dets metoder. Ill Stemningsbillede 28 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

29 SKITSERINGSPROCESSEN Ud fra bogen Systematisk udformning af industriprodukter Værktøjer for konstruktøren skrevet af metodikeren, Eskild Tjalve, er der benyttet en række metoder inden for bestemmelsen af formen samt produktudviklingens forløb. Der er her set på Konstruktionsproces-modellen, som beskriver et produkts tilblivelse, trin for trin gennem 8 hovedfaser. (se ill. 4.2) Der er i forhold til procesforløbet benyttet i alt to modeller - Konstruktionsproces-modellen samt Stepping Stones-modellen. Der kan mellem disse modeller drages en vis sammenligning, grundet deres til dels fælles tilgang til produktudviklings-faserne. Der bliver dog primært taget udgangspunkt i Steppings Stones-modellen, da denne har en tilgængelighed for at springe frem og tilbage mellem faserne, og samtidig grundet gruppens tidligere erfaring af denne procesmodel. Der er ydermere blevet inddraget enkelte metoder fra Konstruktionsproces-modellen: - Form-variationsmetode: Der kigges på variationen af formmetodens fire generelle parametre; antal, placering, formgeometri og dimension. - Formdelingsmetoden: Et produkt opdeles i forskellige elementer, f.eks. funktionsmæssig-, fysisk- og visuel opdeling, og formen skabes ud fra disse. - Det karakteristiske faseforløb i produkt syntesen (se ill. 4.3) (Tjalve, Eskild (1976)) Ovenstående metoder er ikke indeholdende i Stepping Stones-modellen, men har stadig en vigtig faktor ift. gruppens produktforløb. Modellering Modellering benyttes til at kunne kommunikere og illustrere ideer i en ideudviklingsfase. Det er ikke modeller, som skal være korrekt i proportioner, samt være dimensionsdygtige, men modeller til at kunne designevaluere på ideer og skitser, for at kunne til slut udvælge et passende koncept som opgaveløsning. Ill Eskild Tajlve Ill Det karakteristiske faseforløb i produkt syntesen I dette projekt, er modellering brugt på forskellige måder og parametre. I skitsefasen benyttes der LEGO til at udforme mockups, til at illustrere de forskellige ideer ud fra skitserne, for at gå fra 2D til 3D. Efterfølgende laves der en fælles mockup i pap, der havde målestoksforhold. Dette gjorde, der kunne præciseres mere på de 3 udvalgte koncepter ud fra samme mockup. Til sidst arbejdes der med en detaljering af de forskellige delkomponenters geometri og funktion i et udvalgt koncept, benyttes modellerings ler. 29

30 Systematisk idegenerering Til at skyde skitseringsfasen i gang blev den morfologisk analysemetode brugt, som resulterede i en masse kombinationsmuligheder af tidligere idéer. For at finde frem til det endelige løsningsforslag, er alle idéerne blevet analyseret og vurderet. På denne måde er en del idéer frasorteret, da de ikke levede op til de opstillede krav og kriterier. I starten af frasorteringsfasen var kravene ikke så specifikke og kun få idéer og skitser blev fravalgt. Efterhånden som fasen skred frem, blev kravene mere og mere specifikke og flere og flere skitser kunne nu sorteres fra. Da der kun var få skitser tilbage, blev der foretaget forsøg, som blev resultat for det endelige koncept. Ill Morfologisk metode Morfoloisk analysemetode I den morfologiske analysemetode arbejdes der med kombinationer. Der sættes flere faktorer op mod hinanden, hvor de efterfølgende sættes sammen på kryds og tværs. På den måde skabes der flere forskellige koncepter. I projektet er løftet opdelt i 7 kategorier. Disse 7 kategorier er gennemdiskuteret og forslag på mulige løsninger er skrevet under hver kategori. De 7 kategorier er som følgende: 1.Lokalisering 2.Føring af arm 3.Griber fat 4.Løft 5.Flytte 6.Placeret 7.Lås Efter at have opstillet skemaet diskuteres det, hvad der er realistisk i forhold til arbejdsgangen (Røde felter på ill. 4.5), og hvilke arbejdsmetoder der ønskes at arbejde videre med (Grønne felter på ill. 4.5). De mange kombinationsmuligheder er dermed nedskåret til de arbejdsgange vi ser mulige og realistiske. Ved denne metode opstod der forslagsmuligheder, som ikke før var blevet set. Ill Morfologisk metode 30 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

31 Striims model Striims model er en ideudviklingsmodel, der bruges til at finde en kreativ problemløsning ud fra et problemorienteret projekt. Striims model er benyttet gennem denne rapports ideskabelse, skitsefaser og idevurdering, hvor der til sidst findes frem til det koncept, der skal i denne rapport være svaret på en kørestolslift i dette projekt forløb. Striims model er delt op i 5 forskellige faser: 1. step Fokusering Her laves en beskrivelse af problemet. Inden for denne fokusering er der dannet en problemformulering baseret ud fra aligment. 2. step Idéskabelse Her skabes ideer gennem et kritiskløst skitseforløb. 3. step Sammenfatning Her foretages der et overblik over alle de ideer, der blev skabt i 2. step. Idéerne vurderes ud fra nogle opsatte krav og kriterier. Dé idéer der er bedst, arbejdes der videre med. 4. step Idéudvikling Der skitseres på forskellige parametre i forhold til de ideer, der blev udvalgt. Her udvikles og forbedres ideerne. 5. step Idevurdering Sidste step i Striims model udvælges den mest velegnede ide, som står for grund til det færdige udviklede koncept. Ill Striims model 31

32 VUDERING AF KONCEPTER -I dette afsnit vurderes udvalgte koncepter, som er dannet ud fra den Morfologiske analysemetode. Dette gøres med Striims pointsystem. Wire Ill. 4.7 Ill To wire løfter kørestolen op på en ramme, hvorefter rammen sænkes til en vandret vinkel. 2. To wire løfter kørestolen op på en ramme, som samtidig fastholder kørestolen vha. en rille, som det nederste hjul føres igennem. Ill Kørestolen løftes op af en wire, hvorefter at stangen drejer 180. Drejet gør, at kørestolen vil hvile på stangen og til sidst lande på denne. Ill Point system 32 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

33 Stænger Ill Ill Liften har tre drejeled, og vil fungere som en foldemekanisme. Det midterste drejeled vil ende til højre side af taget, hvor andet led vil ende til venstre 2. Konceptet har tre drejeled. Det midterste led drejer 270, hvorefter at konstruktionen omkredser kørestolen. Ill Liften har to drejeled. Begge led dreje mere end 180, hvor at kørestolen vil lande på den første stang i konstruktionen. Ill Point system 33

34 Teleskop Ill Ill Konceptet tager udgangspunkt i en gafletruck, hvor bundpladen kørestolen løftes op vha. et teleskop. Kørestolen føres op på en ramme, hvor den holdes fast. 2. Konstruktionen sidder på bagerste stykke af biltaget. Her er hydraulik benyttet til at fremskyde teleskopet i horisontal retning. Det fremskudte teleskop griber fat på kørestolen, og trækker den med tilbage. Herefter føres kørestolen op på biltaget vha. et skinnesystem. Ill Ill Ill Liften har to drejeled. Begge led dreje mere end 180, hvor at kørestolen vil lande på den første stang i konstruktionen. Ill Point system 34 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

35 Der er fundet tre, følgende koncepter ud fra point-systemet. Ill Ill Ill Udvalgte koncept Fordele: - Hovedstangen er stabil og gør konstruktionen stærk - Enkel konstruktion - Hovedstangen er placeret til højre side, hvilket giver plads til konstruktionen Ulemper: - Stort moment om drejningsak sen - Wiren gør løftet ustabil. 2. Udvalgte koncept Fordele: - Sammenklapningen sker i forbindelse med løft - Stabil konstruktion Ulemper: - Problemer med vinklen fra biltag til kørestol (Mangel på ekstra led eller teleskop) 3. Udvalgte koncept Fordele: - Brug af teleskop, som skaber mere plads på bilens tag i sammenklappet position. Ulemper: -Skinnesystem vil stikke ud over bilens kant, hvis teleskoppet skal nå ned til lodret position. De bedste elementer er valgt ud fra de overstående, tre koncepter, og følgende koncept er fundet: Dette samlet koncept er kombineret ud fra følgende: Hovedstangen er taget fra første udvalgte koncept for at skabe en stor styrke i konstruktionen. Derudover er placeringen af stangen også taget fra dette koncept for at skabe størst mulig plads på biltaget ved sammenklapningen. Fra andet koncept er de to drejeled valgt til viderebearbejdelse for at kunne opnå den rette vinkel til løft af kørestolen. Teleskopet er videreført fra tredje koncept for at muliggøre kombinationen med de to tidligere faktorer. Til slut er krogen valgt fra andet koncept for at integrere sammenklapningen af kørestolen i løftet. Ill

36 Udvælgelse af form Efter udformning af det samlede koncept ønskes der nu en detaljering af de enkle delelementer. Hovedstang/Løftearm Der er her valgt de tre, mest, relevante skitser, som beskriver idégenereringen til valg af løftearm. I Ill er benyttet to hovedstænger for at styrke konstruktionen. Disse to stænger munder ud i en enkelt stang, hvorpå at teleskopet skulle fastsættes. Der er et materialespild som kunne mindske ved brug af en anden konstruktion. Der er her brugt fire drejeled og én enkel svejsning. Ill Denne konstruktion (Ill. 4.26) er massiv og vil derfor have en stor styrke. Det tænkes, at teleskopet skal svejses fast i enden (Til højre på billedet). Derudover er der i forvejen fire svejsninger og én enkelt bukning. Bukningen er utrolig skarp og er derfor svær at producere. En svejsning ville derfor være et bedre alternativ. Ill Den sidste konstruktion (Ill. 4.27) minder om den forrige, dog er den midterste stang flyttet 90. Dette skaber en trekantskonstruktion, som er kendt for at være den stærkeste. Den midterste stang fungere som en ekstra støtte til kørestolen, når kørestolen transporteres med liften. Der er i denne konstruktion fem svejsninger og én bukning. Bukningen sker i den midterste stang, som fortsætter ud i en krog. Ill Delkonklusion Der er ud fra nøje vurderinger udvalgt konstruktionen Ill Dette ligger til grund i trekantskonstruktionen, som danner den store brudstyrke. Konstruktionens brug af skrå linjer skaber et dynamisk udtryk. Ydermere føres den midterste stang videre gennem svejsningen og ud i teleskopet, hvilket skaber et større sammenspil i formsproget. Ill Stangens tværsnit Stangens form har en betydning for funktionsfladen mht. kørestolens hvile på konstruktionen under løftet. Ved ændring af stangens form fra cylinder til ellipseform dannes en større funktionsflade og skaber dermed en større stabilitet mellem kørestolen og liften i brug. 36 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

37 Teleskopets form og sammensætning Der er diskussion om forløbets samling fra teleskopets sekundære led til teleskopets sidste vandre led ift. løftning af kørestolen. Derudover ses der ud fra et æstetisk perspektiv ift. teleskopet. Ud fra diskussion omkring æstetikken for teleskopet, ses der på formsproget. Teleskopet Ill viser en sammenføjningsmetode, der fungere således, at wiren er fastgjort i det sidste vandre led. I udtrukket tilstand, vil teleskopet automatisk via wiren og udformningen trække vandreledende med op i det første led, som er det sekundære led. I forhold til det æstetiske, vil et samlet teleskop ikke kunne ses at der er flere vandre led eller åbninger i bunden. Ill Teleskopet Ill er en sammenføjningsmetode, hvor de vandrende lede trækkes op i hinanden, ved at de føres op med wiren. Pladerne der sidder forenden af hvert leds åbning, gør at når ledende er samlet oppe i det sekundære led, at de har en afsluttet lukket flade. Dog vil det sekundære led have en synlig bundplade. Ill Delkonklusion Udvælgelsen af hvilken sammenføjningsmetode af ledende og formsproget for teleskopet, har givet en bedre indsigt i funktionaliteten for teleskopet. Derfor er det ill der udvælges til at arbejdes videre med i forhold til løsningsforslag. Fordelene ved dette teleskop er, at vandreledene ikke vil kunne glide ud af hinanden på grund af den måde, hvert led er sat sammen med næste led: En form for lukke mekanisme. Ydermere er dette teleskop klar og enkel i sine linje føringer. Formen på teleskopet er cylinderformet. Begrundelsen ses i boksen til højre. Ill I forhold til formsproget for teleskopet lægger tre grundformer i overvejelserne: firkantet, cirkulært eller ellipseformet. Ud fra en diskussion blev det konkluderet, at formen af teleskopet skulle være cirkulært. Dette ligger til grund i, at teleskopet skal passe til liftens æstetiske udtryk. Ydermere er Form follows function været i tankerne. Der er ikke behov for at behandle et standart cylinderrør yderligere ved at skabe ellipseformen. Dette skaber også en billigere produktion. 37

38 Bøjlen til fastgørelse af wiren I dette afsnit ses der på bøjlen, som skal sikre fastspændelse af wiren samt krogen. Her er fri skitsering benyttet. Ill Efter den frie skitsering af bøjlen til wiren vurderes, hvor stor en bue bøjlen må have for, at wiren ikke glider ud af position og skaber ubalance i konstruktionen. Derudover er der også set på materialespild. Bøjlen på ill er derfor valgt, grundet dens minimale materialebrug samt dens simple produktionsmetode (Bukning af rør). Ydermere skabes der en bue som sikre, at wiren automatisk vil hvile i midten under brug. Krogens udformning I dette afsnit ses der på krogen, der skal løfte kørestolen. Der er også her benyttet fri skitsering. Ill I denne frie skitseringsfase diskuteres krogens udformning og stabilitet. Krogen skal kunne tage fat i kørestolens sæde, og på denne måde klappe stolen sammen, når løftet sker. Hertil ses der på, hvordan krogen vil fuldføre sin stabilitet i forhold til, hvordan kørestolen hejses op, da der ikke må ske for mange svingninger. Krogen på ill er derfor valgt ud, hvor længden skal tilpasses sædets dybde. Derudover er der en åbning, hvor sædet kan føres ind. Når stolen løftes, vil sædet hvile på det nederste stykke af krogen. Rundingen for enden af krogen sikre, at sædet ikke gider ud af position. 38 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

39 Fastspændelse af kørestol Da kørestolen skal placeres oven på et transportmiddel, er det vigtigt, at kørestolen er fastspændt til denne. Derfor er der i dette afsnit diskuteret, hvilke lukkemekanismer, der kan benyttes til en mulig løsningsforslag. De to vigtigste løsningensforslag er valgt ud for at beskrive eventuelle overvejelser om valget af låsemekanismen. Udformning af dreje led I dette afsnit diskuteres drejeled med fokus på funktion, form og helhed ift. liftens samlede udtryk. Ill Ill Ill Løsningsforslaget i Ill fungere således, at kørestolen fastgøres vha. et skinnesystem. Kørestolens drivringe føres ind i skinnesystemet og fungere her som en lås. Ill Ill Ill Ill I dette forslag vil løftearmen have en aktiv funktion ift. lukkemekanismen. Når løftearmen lægger sig på taget, vil den samtidig ramme denne lukkemekanisme. På denne måde drejes mekanismen og en krog vil køre over kørestolens hjul. Dette vil fastgøre kørestolen. Delkonklusion Løsningsforslaget nr. 2 er valgt ud. Dette ligger til grund i det minimale materialebrug samt fleksibiliteten af låsningsmekanismen. Ved et skinnesystem er det alt afgørende at ramme skinnerne korrekt. Dette gør sig ikke gældende ved det valgte løsningsforslag. Her skal kanten blot rammes med konstruktionens egen vægt. Lukkemekanismen vil automatisk gå tilbage til startspositionen grundet fjederen, når løftearmen fjernes. Diskussion/Konklusion Drejeledene er alle robuste udformet, hvilket giver en stor styrke. Teleskopet er valgt at være cylinder formet, og armen er ellipse formet. Derfor ønskes en form, som også indeholder de bløde kurver, og vil derfor skabe et fælles æstetisk udtryk. Da drejeledet skal fastkobles løftearmen, vil det give den mest optimale produktionsfremstilling, hvis drejeledet produceres i samme form som denne: Elipseformet. Derfor vil valget falde på en af de to ellipseformet drejeled, ligeledes fordi de vil kunne skjules inde i armens form, og på denne måde mindske synlige overgange. 39

40 Form, æstetik og funktion -Her ses et skema som danner et overblik over hvordan form, æstetik og funktion er benyttet. Form Æstetik Funktion Form Æstetik Funktion Ill Form, æstetik og fuktion Formen på selve liften er ellipseformet, hvilket er afspejlet fra bilens form. Referenceværket, MTB, er brugt til æstetikken, hvor der benyttes cylindriske former samt svejsninger for at skabe det ønskede udtryk. Materialerne er valgt på baggrund af deres lange holdbarhed. Derudover er de behandlet således at overfladerne fremstår glatte og brugen af svejsningen er minimale. Form follows function De elipseformet rør er benyttet til at skabe en bedre funktions og støtteflade. Æstetikken og funktionen spiller sammen, når der ses på armens funktionsgang. Løftearmen kan løfte kørestolen op og ned af bilens tagbøjler. ÆSTETISK LØFT Der er gjort nogle overvejelser om løftehastigheden samt de to armes bevægelse. I sammenhæng med det æstetiske udtryk, ønskes løftet ikke at fremstå hurtigt og brutalt. Dette vil også gavne sikkerheden samt slid af produktet. Løft med teleskop Det er blevet besluttet, at teleskoppet skal benytte 30 sekunder på løftet. Forløbet vil føre til et kontrolleret løft, som vil løfte kørestolen i en bevægelse, hvor der ikke opstår ustabilitet. Løft med hovedarm Ydermere er det besluttet, at løftet med hovedarmen ligeledes tager 30 sekunder. Det konlkluderes at hele løftet vil tage kørestolsbrugeren 2 minutter at anvende og er derefter klar til det videre forløb. 40 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

41 Ill Stemningsbillede 41

42 INTEGRERING -Der foretages styrkeberegninger. Ill Stemningsbillede 42 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

43 STYRKEBEREGNING -I dette afsnit beregnes der for styrker og eventuelle brud, for at sikre at konstruktionen kan holde Under styrkeberegning er der blevet beregnet på moment (Mm) kraft (P), Normalspændning (ω) og Flydespændning (τ). Mellemregninger kan ses i bilag 1, 2, og 3. Krogen I disse beregninger er der regnet med kørestolens vægt på 15 kg. Kraften er beregnet ud fra massen og tyngdeacceleration. P = 147,105N Ved det højeste snitmoment, i snit to, er som følgende: Ud fra snit 2, er den maksimale normalspædning udregnet: Ligeledes er den maksimale flydespædning udregnet: Efterfølgende har gruppen udregnet den maksimale vægt krogen må belastes: Løftearm Disse beregnninger er udregnet med en real vægt på 15,1 kg og en sikkerhedsvægt (med sikkerhedsfaktor på 0,5) på 27,15 kg. Kraften er beregnet til følgende: P = 266,12 N/m Momentet på løftearmen er beregnet med tre forskellige metoder: 1. vektorer 2. bjælke regning 3. ved afhængig af viklen. Mmax = 283,41 N/m Dernæst er den maksimale normalspændning for sikkerhedsfaktoren udregnet: σ max = 0, N/m 2 Ligeledes er den maksimale flydespædning udregnet: Krog Løftearm AlZn4,5Mgl 7020 σ -0, N/ 0, N/m 2 0,290 N/m 2 m 2 τ 3,04396* N/m 2 26* *10 7 N/m 2 N/m 2 43

44 MOTORVALG Ved valget af motor til hhv. wire (bevægelse 1) og løftearm (bevægelse 2), er der blevet beregnet på effekt, antal omdrejninger pr. minut (RPM) samt vinkelhastigheden. Bevægelse 1 Ill Bevægelse 1 & 2 Ill Frit legeme diagram Først løses den globale ligevægt ift. momentet af wire-motoren. Det beregnes igennem følgende, antallet af omgange aksen skal rotere før de 0.8 meter wire er snurret ind. Først regnes omkredsen af aksen, og efterfølgende divideres med længden, hvor efter antallet af rotationer vides. Gruppen har opstillet et krav om at teleskopet må bruge 30 sekunder om at samle sig. 44 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

45 For at opnå resultatet i RPM, skal det omregnes til rotationer/minut, derfor multipliceres resultatet med 2. Dermed bliver der brugt 34 RPM. Ud fra ovenstående resultater kan vinkelhastigheden beregnes med nedenstående formel. For at kunne beregne effekten skal dette bruges i radianer pr. sekund. Nu kan den maksimale effekt beregnes ud fra vinkelhastigheden og momentet i motoren. Den maksimale effekt er dermed 7,1 W Bevægelse 2 Ligeledes bliver der for Bevægelse 2 beregnet hvilken hastighed og effekt, som motoren skal levere. Ill udregnings udgangspunkt Først opstilles ligevægt for momentet i motoren: Ligningen løses ift. momentet: 45

46 Momentet ændres alt efter hvilken vinkel armen befinder sig i. Armen bevæger sig 180º (3.14 rad). På nedenstående graf kan momentet aflæses over antal radianer. Ill Moment over radianer Ill Effekt over radianer Som ses på grafen, vil momentet være størst, når armen starter og afslutter dens løft. Ligeledes kan effekten ses over antal radianer. Nu kan det beregnes, hvor mange RPM der anvendes. Armen flytter sig 180 grader på 30 sekunder. For at kunne beregne effekten skal dette anvendes i radianer/sekund. Nu kan den maksimale effekt beregnes ud fra vinkelhastigheden og momentet i motoren. Det beregnes nu hvor momentet er størst altså ved θ=0 46 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

47 BESTEMMELSE AF MOTORER Ud fra tidligere bevægelses beregninger for wire og løftearm, kan der nu ud fra resultaterne for effekt, moment, antal omdrejninger pr. minut og vinkelhastighed findes data for motorer, som stemmer overens med resultaterne for hvad motoren skal kunne. Skemaerne viser data for hvad de to bevægelsers motor skal kunne, samt data for de 2 udvalgte motorer: Data Resultater Motor data Spænding(U n ) volt 12 volt Effekt(N n ) 7,1 watt 19 watt Omdrejning pr. min. (P n ) 34 RPm 60 RPM Moment (M n ) 1,99 N/m 4,5 N/m Ill Motor specifiktationer Motor: CHP 12V 24,5W Bevægelse 1 - wire Bevægelse 2 - arm Data Resultater Motor data Spænding(U n ) volt 12 volt Effekt(N n ) 29,69 watt 42 watt Omdrejning pr. min. (P n ) 6,29 RPm 135 RPM Moment (M n ) 283,42 N/m 3 N/m Ill Motor specifiktationer Motor: CHP 12V 42W *135 RPM, skal ganges sammen med 3 N/m, på den måde får vi et moment på 405 N/m. Dette skyldes den kører hurtigt, derfor kører den 135 i minuttet. Derfor må den også gerne overbelaste motoren. På den måde får vi det højeste moment i forhold til hvornår motoren skal arbejde med når den drejes op i 90 grader, ved de 15 sekunder. Ses der på omdrejning pr. minut, ses der for denne valgte motor, at den har en høj omdrejning pr. minut i forhold til motorens moment. Dette kan sammenlignes med, at en person der cykler med gearing op ad af en bakke. Her vil der være forskellige belastnings niveauer med henblik på gearet. Første niveau vil være en let belastning med konstant omdrejning pr. minut, andet niveau vil være en middel belastning med stadig konstant omdrejninger pr. minut. Til sidst vil cykellisten ramme bakken i hård belastning, og omdrejningerne på toppen vil stå stille, indtil cykellisten vil cykle ned af bakken igen, og der vil her ske en let belastning, middel belastning og til sidst en hård belastning da bakken stopper. På den måde er de forskellige gearing og belastninger, ligesom en motors omdrejninger pr. minut og moment. Fælles for de to motorer er, at de begge er DC 12 volt motor, da dette er det sammen som en bil motor. På denne måde kan motoren køre på bilens egen forsyninger. Hertil skal begge motor være med snekkegear, da det er egnet til at lave forskellige lavgearing, samt det er en fordel for et selvlåsende gear, sådan løftearmen ikke falder ned, når armen står i 90 grader og sænkes ned på bilens tag. For at kunne kontrollere motoren, sættes der en mikroprocessor til kredsløbet i motoren til løftearmen. Denne mikroprocessor skifter automatisk til næste gear når nødvendigt, samt styrer censor. På den måde kan der reduceres beholdningen af styrke og der vil fortsat være et afhængig feedback kredsløb. 47

48 SPECIFICERING -Produktets dimensioner og materialevalg redegøres med henblik på produktionsmetoder. Ill Stemningsbillede 48 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

49 MATERIALER Aluminum Aluminium er grundstof nr. 13 i det periodiske system og har betegnelsen Al. Dets smeltepunkt er 660 grader celsius og kogepunktet er helt oppe på 2519 grader celsius. Aluminium er et ret blødt, sølvhvidt metal med en lille densitet 2700kg/m3 (ved legeringer indholdene zink har den en densitet på 2800 kg/m3) og er en del af gruppen letmetaller. (Bengtsson, Lasse; Selck, Preben(2011)) Aluminium har mange gode egenskaber, da der er mange forskellige legeringsformer og er meget formbar. Aluminiums vægtfylde er også kun ca. en tredjedel af ståls, hvilket gør det lettere brugbart, når det ikke vejer så meget. Derudover har det en særdeles god formbarhed, hvilket også beviser dets gode anvendelighed og giver det uendelige bearbejdningsmuligheder. Aluminium besidder en god ledeevne både når det gælder varme og elektricitet. Dette grundstof kan anvendes igen og igen, da det ikke er magnetisk og samtidig ugiftigt, hvorfor det er et attraktivt stof at bruge til mange ting. Denne sidste og ikke mindst afgørende ting er, at aluminium er miljøskånsomt, og dette betyder meget i dét moderne samfund, vi har i dag, hvor det er blevet mere normalt at passe ekstra godt på miljøet. Aluminiums anvendelighed er værd at bide mærke i. Man bruger det ofte til forskellige køretøjer, fly og skibe, som hele verden er så afhængige af og i forlængelse heraf bruges det også til hjælpemidler, transportudstyr og maskinelementer. Aluminium bruges også inden for andre væsentlige industrier, nemlig i elektroindustrien og i forhold til møbler, husholdning og kontor, men også i forhold til det mere håndværksmæssige, såsom el-ledninger og bygningskonstruktioner. Legeringer Med en kombination af andre metaller, såsom silicium (Si) og magnesium (Mg) er det muligt at øge aluminiummets egenskaber denne proces kaldes en legering. Overordnet er legeringstyper derfor dét, der afgør renheden af aluminiummet, herunder hvor hårdt eller blødt aluminiummet er, samt hvor modstandsdygtigt det er overfor diverse stoffer. Den anvendende type af legering afhænger dermed af konteksten alt efter hvor let, det skal være at bearbejde samt dets styrke. Legeringen bliver beskrevet ved en tal-betegnelse, og jo højere tallet er, desto stærkere er aluminiummet. Til højre for vises de pågældende hovedgrupper af legeringer med dens hovedlegeringselementerne. (Ved udvalgte legeringstyper gives der en kort præsentation af dens karakteriserende egenskaber): - EN AW-1xxx, ren aluminium Meget god korrosionbestandig. God svejsbarhed Gode egenskaber ved buk - EN AW-2xxx, kobber - EN AW-3xxx, mangan - EN AW-4xxx, silicium - EN AW-5xxx, magnesium Meget god svejsbarhed Høj korrosionbestandig, specielt i maritimt og industrielt miljø God bearbejdnings muligheder ved buk. - EN AW-6xxx, magnesium og silici um - EN AW-7xxx, zink Meget høj stivhed og styrke Meget svær svejsbarhed Kræver stor produktionsteknologi - EN AW-8xxx, andre legeringsele menter (alumeco) 49

50 STÅL Det er vigtigt at tage højde for korrosion i en konstruktion, især når denne er til udendørs brug. I løftet er der benyttet en stålwire, som er indkredset af et teleskop. Til wiren er rustfrit stål valgt som materiale, da det er modstandsdygtig over for den generelle korrosion, som er den mest almindelig korrosionsform for metaller. Dog kan den generelle korrosion ikke undgås fuldstændig grundet rustfrit ståls passivsstrøm, som opstår ved opretholdelse af det passiverende, beskyttende kromoxilag. Denne korrosion tages dog ikke højde for, da hastigheden af denne er så lav, at materialetabet stadig ikke kan måles efter flere år. Det primær legeringselement i rustfrit stål er krom. Kroms gode egenskab til at passivere giver stålet evnen til selv at danne et beskyttende lag af uopløselige oxider, som beskytter stålet mod korrosion. Det er dermed krom, der gør rustfrit stål, rustfrit. Trods de gode egenskaber er rustfrit stål ikke fuldstændig immun over for korrosion. Rustfrit stål har en ph-værdi mellem 2,5 og 14 (Rislund, Ebbe(1996)), hvilket skaber en risiko for lokal- og spændingskorrosion. Legeringstypen af rustfrit stål er valgt til autenitisk. Dette skyldes, at det er den bedste korrosionsresistens legeringstype. Derudover har den en stor brudforlængelse, som er vigtigt, når wiren skal bruges til løft. Til denne wire er der benyttet EN /AISI 316( dk), da denne legering er særlig modstandsdygtig over for både lokal- og spændingskorrosion. Da wiren skal trækkes igennem x-antal spoler, samt hive kørestolen op på bilen, kræver det en stor slidstyrke. Denne slidstyrke kan øges yderligere ved at overtrække den rustfrie stålwire med et lag nylon. SPECIFICERING AF WIRE I forbindelse med anvendelsen af en wire som løftemekanisme vises nedenstående en illustration af, hvorledes wirens forløb er igennem løftearmen og teleskopet. Wiren løber indvendig i rørene og har i dens forløb et knæk på 90ᵒ (markeret med rød cirkel), hvor der er indsat et hjul for at undgå friktion mellem wiren og røret Wiren forbindes til en bøjle i teleskopets sidste led, hvor den så trækker de andre led med sig op når motoren startes. Ill. 6.4 Ill. 6.2 Ill. 6.3 Ill ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

51 SPECIFICERING AF KROG Ill. 6.6 Ovenfor er grebspositionen testet af for ligevægt gennem løftet. Her ses det, at kørestolen er i ligevægt, når der løftes midt på sædet (Se det midterste billede også markeret med orange. Derfor er kræves det, at løftet sker på midten af sædet. Det er vigtigt, at krogen er brugervenlig, og at krogen nemt kan komme ind mellem sædet og understellet for dernæst at blive løftet op. Da højden (fra sæde til stænger) blev beregnet til 10,68 cm, er det vigtigt, at krogens nederste del ikke overstiger dette. Der er derfor valgt en højde af den nederste del af krogen til at være 5 cm. Dermed er der et frirum og en højde på 5,68 cm, hvor det er muligt at krogen kan komme ind. Når kørestolen er klappet sammen, er der ikke meget mellemrum mellem sædets afslutning og ryglænets start. Denne afstand er målt til 3,5 cm. Det er derfor vigtigt, at krogen ikke stikker længere ud end de 3,5 cm, da krogen ellers ville gribe fast under ryglænet i stedet. Dette vil gøre, at al kraften ville lægges på ryglænet i stedet, hvilket ikke vil være en optimal løsning. Med sædets dybde på 38 cm, er der valgt en sikkerhedsfaktor på 0,5 cm, hvilket giver et indre mål på 38,5 cm. Derudover er standens diameter på 2 cm. Tilsammen vil dette give 40,5 cm og der vil være 1 cm i mellemrum fra krog til ryglænet under løft. Sidst at nævne, er der valgt, at den øverste stang, skal have en længde på 18,25 cm på begge sider af løftet. Dette er valgt for at stabilisere kørestolen mere både i op- og neddrift. Der er valgt runde rør for at skabe en pæn overgang mellem aktorater og krog. Ill. 6.7 SPECIFICERING AF ARM Som grundlag for dimensioneringen af løftearm er der primært tænkt på kørestolens- samt bilens sikkerhed. Med en længde på 1160mm sikres det, at kørestolen ikke beskadigegøre bilen ved løft. Ydermere er længden tilpasset biltagets bredde så løftearmen ikke stikker ud over. Som tidligere nævnt er løftearmens profil elipseformet. Dets dimensioner, Ø50, Ø100, er valgt for at skabe en større flade som kørestolen kan ligge på Ill

52 SPECIFICERING AF TELESKOP Der blev bearbejdet en løftemekanisme med kravet om, at den skal sidde i forlængelse af armen, samt forbindes til krogen, der skal hjælpe med at holde kørestolen fast, når den løftes op. I forbindelse med udvikling af løftemekanismen blev der kontaktet virksomheder, taget forskellige registreringer ift. hvor langt løftemekanismen skal udstrækkes. De forskellige løsninger der blev taget op i udarbejdelsen af løftemekanismen, var; aktuator, elektrisk teleskop og teleskop m. wire. Test af hvor lang denne løftemekanisme skal have af mål: Ill. 6.9 Ill Ill Her ses der løftemekanisme i helt udstrakt position. Der er antaget nogle dimensioner til hvad længden på sekundære led og vandre led. Flere af vandrelede er sammenklappet, samt kørestolen er foldet sammen. Alle lede er trukket op i det sekundære led og kørestolen løftes op i højden til at vil blive løftet yderligere af liften Ud fra registreringen, kan der nu laves en skitse over målene, samt en bestemmelse af antal led for denne løftemekanisme. Led Mål (mm) 1. led - sekundær led - vandre led - vandre led - vandre led - slut vandre 190 Samlet længde: 960 Ill Hvis ledende er fuldt udstrakt, vil løftemekanismen være 960 mm lang. 52 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

53 Ill Skitsen illustrere fordelingen af mål i grove træk. Der ses, at ledene går ind i hinanden, derfor i udtrækt position vil løftemekanismen være 960 mm, men oprindeligt vil den kun komme til at måle 800 mm i udtrækt position, pga. sammenføjningen af ledene. Diskussion: Under bearbejdelse af løftemekanisme har gruppen kontaktet 3 forskellige danske virksomheder, som alle er producenter af aktuatorer i forskellige kontekster, heriblandt LINAK Danmark A/S, CONCENS A/S og BJ-Gear A/S. Kontakten med disse virksomheder har udvidet vores viden og kompetencer inden for området, og har medvirket til forslaget af løftemekanismen, herunder hvad der er muligt og ikke. Ydermere har de delt deres erfaring med os og har kunne rådgive os i den rigtige retning - dog endte diskussionen inden for aktuatoren ud med at det ikke blev denne løsning, da en aktuator ikke vil være egent til at blive produceret med mere end 1 sekundært led og 2 vandre led. Efterfølgende kigges der på et elektrisk teleskop, men ligesledes som aktuatoren, lykkedes det ikke at finde et elektrisk teleskop med flere end fem led. Dertil rådgav de firmaer, der blev kontaktet, at konstruktionen ikke var optilmal. Løsningen blev hermed en wire, der blev stabiliseret af et teleskop, som havde en skrædder syet sammenføjningsmetode i forhold til ledene. Dermed ville teleskopet passe med, at den skal række de 800 mm ned for at få fat i kørestolen. Teleskopet og dimensionering Det valgte teleskop skal udformes i materialet aluminium 7020 legering med efterfølgende glasblæsning for at styrke metallet yderligere. Herudover vil pågældende også udtrykke sig æstetisk i forhold til hele konceptets design og være et gennemgående materiale i flere af produktets komponenter. Materialevalget baseres ydermere på dens styrker og egenskaber, som bliver udnyttet i produktets løsning. Dette kommer bl.a. til udtrykt i selve teleskopets funktion, hvor de pågældende led skal være slidstærke grundet den bevægelse der er imellem dem. Hertil lukkes alle ledene med en gummiring for at beskytte. Samt skal wiren inde i teleskopet have en god brudstyrke, da det er dèn, der skal kunne løfte teleskopets vægt samt kørestolen. 53

54 LIVSCYKLUSANALYSE LCA Formål LCA (Life Cycle Assessment) har til formål at se på produktet miljøbelastning gennem dens livscyklus. Der ses her på udvindingen af råmaterialer, bearbejdningen af disse samt produktfremstillingen. Afgrænsning Der afgrænses for motoren, som løfter kørestolsliften. Motoren kan afmonteres resten af liften, og sendes derfor blot tilbage til producenten efter brug. Derudover er livscyklusanalysen afgrænset til kun at se på hoveddelene i konstruktionen. Dvs. at der kun ses på løftearmen, drejeledet, teleskopet og krogen. Ill Råvare Løftearm Løftearmen produceres i aluminium. 8-9% af jordskorpens vægt udgøres af aluminium, hvilket gør det til én af de mest hyppige metaller i verdenen. Aluminium fremstilles oftest af råmaterialet, bauxit, som er en aluminiumsmalm, der består af ca. 50% aluminiumoxid. Derudover indeholder bauxit ca. 3 % titanoxid, 25 % jernoxid og 22 % vand. Bauxit graves op fra miner rundt omkring i verden. Bauxit tørres og knuses inden videre bearbejdelse. Teleskopet og krogen er ligeledes produceret i aluminium og har derfor samme udvindingsproces som beskrevet ovenfor. Drejeled Drejeledet produceres i rustfrit stål. Ud fra malm kan der udvindes grundstoffer og mineraler. Her er der valgt jernmalm, da der ønskes en udvinding af jern. Jernmalm indeholder også nogle ledsages stoffer såsom fosfor, svovl, silicium, kulstof, aluminium, og kalk. For at jernmalmen kan bruges, skal det have en forbehandling som sintring. Før jernmalm-pellets tilføres til højovnen, skal der tilsættes koks. Koks er et brændselsstof, der bliver fremstillet ved en forbrænding af stenkul og brunkul vha. tørdestilation. Kulgassen koks og jernmalm-pellets tilsættes til en højovn, hvor der sker en kemisk reducerende proces. Her fjernes ilten ud af jernmalmen og man ender ud med råjern. 54 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

55 Materialefremstilling Løftearm For at kunne udvinde aluminiumoxid skal de andre mineraler adskilles herfra. Hertil bruges elektriske ovne, hvor der opløses bauxit i smeltet kryolit. Dernæst skal aluminiumoxid omdannes til aluminium. Dette gøres ved hjælp af elektrolyse. Bauxitten bliver spaltet, hvor det flydende aluminium ryger til bunds og kan deraf tappes. Ved den udvunden aluminium er renhedsgraden ca. 99,5 %. For et opnå en større renhedsprocent kan elektrolysen gentages og fremstille aluminium med en renhed på hele 99,99%. Drejeledet For at få råjern omdannet til stål, skal råjernets ledsages stoffer formindskes. Herefter tilsættes råjernet i en top og bundventileret konverteringsovn. Top og bundventileret konverteringsovn fungere ved, at der blæses ren ilt ind fra toppen af ovnen med et stort tryk gennem lansen og ned i det smeltede råjern. Der sker en høj temperaturstigning. Fra bunden blæses ilt og kuldioxid. Dette gør, at jernet sættes i bevægelse og sikre, at det er kulstoffet, som brændes af. På denne måde ender man ud med en smeltet stålmasse, der laves til stænger og afkøles. For at stålmassen kan omdannes til rustfrit stål, skal en legering til. I mens stålet stadig er flydende tilsættes der nogle legeringsstoffer. Her er det specielt et højt indhold af krom og nikkel. Herefter kommer det flydende stål ned i strengstøbemaskinens vandkølede kokille (denstoredanske.dk). Til sidst størknes stålet i lange stænger, som kan benyttes til støbeprocesser ved at genopvarme det rustfrie stål. Produktfremstilling Løftearm Løftearmen består af fire ellipseformede stænger af materialet Aluminium Som vist på ill er de fire aluminiumsstænger både bukket og svejset sammen for at danne den ønskede form. Fremstillingen for denne vil blive beskrevet her; Efter at producenten har modtaget råvarerne, aluminium stængerne, ud glødes og bukkes rørene. Rørene bliver herefter opstillet i en ramme, hvor de bliver punktsvejst. Efter godkendelse af produktets konstruktion svejses rørene nu helt sammen. Efterfølgende sendes produktet igen til glødning, da der ved svejsningen er sket ændringer i trækningerne i materialet. Når produktet er blevet hærdet (efter 3-4 dage), slibes det og får en overfladebehandling, hvorpå det i dette tilfælde er en glasblæsning. Til sidst bliver produktet sendt til lakering, anodisering, som gøres for at skåne farven ved produktets daglige brug. Ved en anodisering er det ikke farven, men materialet der vil tage skade af f.eks. slid, hvilket derfor ikke vil være synligt for brugeren. Drejeled Drejeledet produceres i rustfrit stål, da dette skal kunne klare de eventuelle vejrforhold, som produktet kan udsættes for. Grundet drejeledets speciale udformning er det valgt at producere dette ved sandstøbning. Dette er en forholdsvis billig produktionsmetode, hvor der også er mulighed masseproduktion. Ved støbningen vil overfladen på emnet ses ruflet, og emnet skal derfor efterbehandles ved slibning for at opnå den pasning der forlanges i kontekst til de andre komponenter i produktet. Ill

56 Ved støbning halveres det ønskede støbe-komponent, hvoraf disse modelleres i et fast materiale, med deres karakteristiske udformning (se ill. 6.16). Disse to komponenter presses derefter ned i sandet, som indeholder et bindemiddel således at sandet er fast. Ill Krog For at skabe så stabilt og stærkt komponent som muligt, ønskes det at benytte så få delkomponenter som muligt. Her ønskes det samtidigt at bevare størstedelen af komponentet i ét ved brug af bukninger. Derfor er der valgt kun at bruge én svejsning og tre bukninger for at danne krogen. Dvs. at krogen består udelukkende af ét komponent. Produktfremstilling er den samme som løftearm, derfor der henvises til dette afsnit om produktfremstiling. Svejsningen sker mellem krogen og teleskopets ende. Ill Samling af produkt Til samling af produktet er der benyttet TIG-svejsning. TIG står for tungsten inaktiv gas, hvilket er dét materiale som svejseelektroden består af. Gassen ledes gennem svejsehovedet og ned på samlingspunktet. Dette forhindre uønsket ilt og andre luftarter til at blandes med smeltningen. På denne måde samles de enkle delelementer. Forhandlere Det samlede produkt transporteres videre til forhandlerne, som får kørestolsliften pakket på anstændigvis. Derudover vedlægges der her brugs- og samlevejledningen. 56 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

57 Genanvendelse Den største del af produktet bliver produceret i aluminium, hvilket kan genanvendes uden tab af materialets tekniske, gode egenskaber. Derudover kræver genanvendelsesprocessen til det sekundære aluminium kun 5 % af dén energi, som blev brugt til at danne det primær aluminium. Der bruges 0,17 kwh til genanvendelse af et kilo processkrot og 0,35 kwh til genanvendelse af et kilo produktskrot. Her er forbehandling medregnet i energiforbruget. Derudover er der benyttet stål, som også kan genanvendes. Dette kræver kun 14 MJ pr. kg processkrot i modsætning til de 35 MJ pr. kg, der bruges til udvinding af stål fra råvare. MEKA skema Materialefasen Produktionsfasen Brugsfasen Genanvendelse Transport Materiale Aluminium: Løftearm Teleskop Krog Legeringer: Alu Stål EN Rustfrit stål: Drejeled Energi Kemikalier Rustfrit stål: 95 MJ/kg Stål: 35 MJ/kg Aluminium: 15,4 kwh pr. kg aluminium der udvindes. Rustfrit stål: Krom tilsættes for at opnå rustfrit stål Aluminium: Kryolit benyttes i Bayer-processen til opløsningen af aluminiumsoxiden TIG-svejsning Energi til smeltning. Valsning Energi til varme Sandstøbning Energi til smeltning og varmholdning samt. Svejsning Argon- og helium-blanding benyttes i svejsning som beskyttelsesgas Bilbatteri: Strøm til brugen af lift Brandstof til opladning af batteri. Rengøring af lift Stål: 14 MJ/kg processkrot Aluminium: 30MJ/kg processkrot Olie og brandstof. 1,1 kg fluorider i gasform og som partikler fra elektrolyseprocessen udledes pr. ton aluminium. Vedligeholdelse Andet Ill ( Delkonklusion Der er med denne konstruktion opnået en fra vugge til vugge livscyklus. Alle materialerne kan genanvendes: Enten som deres nuværende form eller som omstøbte. 57

58 KONKLUSION Under projektet blev der udarbejdet et automatiseret kørestolslift, som kan transportere en kørestol fra jorden og op på taget. Der er blevet fastlagt, at kørestolsliften skulle designes til en Peugeot 207 SW. Under analyse af kørestolsbruger samt opbevaring af kørestol under kørsel, blev der konkluderet, at metoden til opbevaring hinderede mange kørestolsbrugere fra selv at kører bil eller skulle bruge hjælp. Gruppen har taget udgangspunkt i BMW cykellift, hvor der er analyseret brugen og arbejdsgangen. Ligeledes er der stillet som opgave, at redesigne sammenklapningsmetoden til kørestolen. Under virksomhedsbesøg ved en kørestolsproducent, opnåede gruppen viden indenfor typiske brugte materialer, produktionsmetoder samt erfaringer inden for produktet. Der blev fastlagt i gruppen at tage udgangspunkt i materialer og metoder fra virksomhedsbesøget, samt at produktet bliver produceret ved virksomheden. I problemanalysen er der fortaget en disassimbly og registrering af cykellift og kørestolens sammenklapningsmetode. Ud fra denne analyse er der opnået en forståelse af arbejdsgangen af cykelliften og sammenklapning af kørestol ved transport. Gruppen dannede en brugs senarie fra kørestolsbrugen arbejdsgang og kunne dernæst fastlægge en målgruppe som havde stor betydning for gruppen krav og ønsker til projektet. Ved hjælp fra Eskild Tjaves metode Systematisk udformning af industriprodukter og Stepping stones modellen, udarbejde gruppen et koncept som opfyldte kravspecifikationen. Gruppen endte ud med et produkt, som fungere således at en teleskop folder sig ud og samler kørestolen op. Under opgang mod taget, sammenfoldes kørestolen, og ligges på et beslag bestående af tre stænger. Disse stænger lægger kørestolen ned på biltaget, hvor den bliver låst fast af en mekanisk låse system. Dimensionering af teleskop, stængerne samt bøjle er sket ved beregninger iht. styrke og materiale. 58 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

59 REFLEKSION Der er efter afslutning af projektet reflekteret over projektforløbet med henblik på en eventuel videreudvikling af produktet samt optimering af fremtidige projekter. Der er erfaret, at der er behov for mere systematik i idegenereringen for at sikre sig et gennemarbejdet løsningsforslag. Dette kan bl.a. opnås anvendelse af den morfologiske analyse metode, hvor resultatet er varierende, kombinations muligheder. Efterfølgende kan Striimsmodel passende benyttes, da den udvinder gode løsningsforslag ud fra dets pointsystem, som bygger på de krav og ønsker, der måtte være til produktet. Ved en videreudvikling af dette produkt kunne hjulet til wiren, som bl.a. er med til at beskytte wiren mod unødvendig slid og hermed forlænge dets levetid, være et relevant emne at kigge på. Som videreudvikling og måske optimering af dette kunne der undersøges flere montagemetoder til hjullejet. Derudover kunne der i det videre arbejde ses på markedsføringen af liften: En økonomisk vurdering af produktet samt formidling af produktet og ud til brugeren. Kunne der bruges billigere materialer og produktionsmetoder, som i sidste ende vil skabe et billigere produkt? Derudover kunne det vurderes, om liften kunne bruges til andet end en kørestol ved blot få justeringer. Der reflekteres ydermere over optimeringen af gruppens indbyrdes kommunikation samt gruppens projektarbejde. Projektets blev skudt i gang med forventningssamtaler for at afstemme indbyrdes- samt gruppens forventninger til projektforløbet og projektresultatet. Dette er en god måde at kickstarte et godt gruppearbejde på. I denne fase skulle en samarbejdsaftale være udformet for at skabe retningslinje, og sikre, at forventningerne forblev stabile under hele projektforløbet. Dette blev ikke gjort, hvilket kunne mærkes på det videre projektarbejde, da retningslinjerne var en smule uklare. Vigtigheden af en samarbejdsaftale er derfor forstået, og dette vil blive højt prioriteret i de kommende projektgrupper. Gennem projektforløbet er forskellige idégenereringsmetoder benyttet, heriblandt skitsering og modellering. Derudover er den fænomenologiske analysemetode benyttet. Dette har været en god metode til at gå fra det teoretiske til det praktiske og dermed få en bedre forståelse af sine idéer. 59

60 KILDELISTE Metoder Striims model Mini design kompas Integreret produktudvikling; redesign. Kursusgang 1.1 d. 20/10-14 Eskild Tjalve Tjalve, Eskild(1976): Systematisk udformning af industriprodukter værktøjer for konstruktøren. København, Akademisk Forlag. Stepping stones Integreret produktudvikling;redesign. Kursusgang 2 d. 21/ formparametre Integreret produktudvikling; redesign. Kursusgang 6 d. 27/20-14 Design kompas Integreret produktudvikling; redesign. Kursusgang 1.2 d. 20/10-14 Analyse Disassembly Forklarelse af cykel lift.(sidst set d. 14/12-14) Design Brief Persona (Sidst set d. 4/12-14) Integrering Styrkeberegning Krex, Helge E.(2004): Maskin ståbi. København V, Nyt teknisk forlag. (Sidst set d. 15/12-14) Bestemmelse af motor Specificering Materialer Aluminium 60 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

61 Bengtsson, Lasse; Selck, Preben(2011): Byggeriets materialer. København K, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Larsen, Valdemar( ): Metaller og Metal-legeringer Aluminium 4. bind. København, Valdemar Larsens Metalværk. (Sidst set d. 14/12-14) file:///c:/users/mads/downloads/aluminium%20som%20materiale%20-%20herunder%20potentielle%20overfladebehandlingstyper.pdf ( Stål Rislund, Ebbe(1996): Korrosionsbestandigt rustfrit stål - hvordan?. København, Industriensforlag. Livscyklusanalyse Meka-analysen - publikationer/2003/ /html/kap05.htm Råmaterialet aluminium Bauxit bauxit Udvindelse af aluminium Svejsning Valsning valsning 61

62 Råvarer til stål sintring Energiforbrug for forskellige grundstoffer Kemikalier til støbning malm wiren og_asfalt/koks Jern og stål Gummi Specificering af teleskop ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

63 ILLUSTRATIONSLISTE Ill. 1: Integreret produktudvikling;redesign. Kursusgang 2 d. 21/ (Sidst set ) Ill : Egne illustrationer Ill. 2.8: (Sidst set: ) Ill. 2.9: (Sidst set: ) Ill. 2.10: (Sidst set: ) Ill. 2.11: (Sidst set: ) Ill : millesim-sw.jpg (Sidst set: ) Ill. 2.13: 8d27136e95/m/t/mtb_zoom_01.jpg (Sidst set: ) Ill : Egne illustrationer Ill. 3.2: jpg (Sidst set: ) Ill. 3.3: Egen illustration Ill. 3.4: (Sidst set: ) Ill : Egne illustrationer 63

64 BILAG 1 VEKTORBEREGNING FOR LØFTEARM P = 266,26 N L = 1,065 m Der opstilles FLD og ligevægts ligninger. Summen løses for punkt A, B og C Retningsvektorene findes: Momentet løses vha. retningsvektorene: 64 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

65 Krydsproduktet findes: De to retningsvektorer lægges sammen: Summen af momenterne findes for hhv. x, y og z aksen. 65

66 BILAG 2 Registrering af kørestol: Der er udført en registrering af sædet på kørestolen hvori længder, vinkler og areal er udregnet. Dette bruges for at kunne fastlægge størrelsen og dimensionerne på krogen. Sæde, plan Beregninger til krogen: Højden (h) beregnes: Sæde, opstalt Her benyttes pythagoras: aa 2 + bb 2 = cc 2 ( 35cccc 2 ) 2 + h 2 = 20,5cccc 2 h = 10,68cccc Vinklen (B) beregnes: Sinusrelationen benyttes: sin(h) cc = sin(bb) h Vinklen (A) beregnes: Cosinusrelationen benyttes: sin(90) 20,5 = sin(bb) 910,68 cos(aa) = 20, , ,5 20,5 sin(bb) = 31,4 = 117,22 66 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

67 Der tjekkes, om målene er korrekte: Dette viser, at målene er korrekte. Arealet udregnes dermed: VVVVVVVVVVVV(AA) = 180 (31,4 2) = 117,2 Da trekanten består af to, retvinklede trekanter af samme størrelse, kan arealet udregnes, som var det en firkant. ( 35 ) 10,68 = 186,9cccc2 2 Arealet er dermed 186,9cccc 2 Styrkelære Kørestolens masse(m): 15kg Kørestolens sædelængde: 35cm Tyngdeacceleration(g): 9,802 mm ss 2 Tværsnitsberegning dd yyyyyyyy = 20 mmmm, dd iiiiiiiiii = 17 mmmm rr yyyyyyyy = 10 mmmm, rr iiiiiiiiii = 8,5 mmmm tt = 1,5 mmmm Radius(r) er derfor: rr = rr iiiiiiiiii + 1 tt = 8,5 mmmm + 0,75 mmmm = 9,25 mmmm 2 Og diameter er lig 9,25 mm 2 = 18,5 mm Arealet udregnes: AA = 2ππ rr tt AA = 2ππ 9,25 1,5 = 89,5354mmmm 2 Inertimomentet for henholdsvis x og y: 67

68 II xx = II yy = ππ dd3 tt 8 = ππ 18,53 1,5 8 Det polære modstandsmoment udregnes: IIII = ππ dd3 tt 4 = ππ 18,53 1,5 4 II xxxx = 0 = 3729,63mmmm 4 372,963cccc 4 = 7459,27mmmm 4 745,927cccc 4 Kraftberegning Den nedadgående punktkræft(p) beregnes: PP = mm gg PP = 15kkkk 9,802 mm ss 2 PP = 147,105NN Der opstilles et fritlegemediagram for snit 1: FF xx = NN SS = 0 FF yy = PP VV SS = 0 MMAA = PP LL 1 MM SS = 0 Da der er 3 ubekendte og 3 ligninger, kan de ubekendte nu udregnes: NN SS = 0 VV SS = PP = 147NN MM SS = PP LL 1 = 147NN 0,1925mm = 28,3177 NN mm Da MM SS nu kendes kan vi ved denne formel, σσ mmmmmm = MM SS yy II xx hvor y er cirklens radius r, finde den maximale spænding: 68 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

69 σσ mmmmmm = 147,105NN mm 0,01mm = 0,0759 NN 3,72963mm 4 mm 2 Flydespændingen beregnes: Her benyttes følgende formel ττ mmmmmm = VV SS QQ II bb,hvor QQ = 2 3 (rr 2 3 rr 1 3 ) og bb = 2(rr 2 rr 1 ). Først regnes QQ og bb ud: QQ = 2 3 (0,013 0, ) = 2, bb = 2(0,01 0,0085) = 0,003mm Nu kan den maximale flydespænding ττ udregnes; 147,105NN 2, ττ mmmmmm = 3,72963mm 4 0,003mm = 0,00338 NN mm 2 De samme trin gøres nu for snit 2 og 3: Først opstilles Frit legeme diagram for snit 2: FF xx = NN SS = 0 FF yy = VV SS PP = 0 MMAA = MM SS + PP XX 2 = 0 De 3 ubekendte findes NN SS = 0 VV SS = PP = 147,105NN MM SS = PP xx 1 = 147,105NN 0,2125mm = 31,2598 NN mm Spændningen og flydespændningen udregnes nu: σσ mmmmmm = 31,2598NN mm 0,01mm = 0, NN 3,72963mm 4 mm 2 ττ mmmmmm = 147,105NN (2 3 (0,013 mm 0, mm)) 3,72963mm 4 0,003mm = 3, NN mm 2 69

70 Frit legeme diagram opstilles for snit 3: FF xx = NN ss = 0 FF yy = VV ss PP = 0 MMAA = MM SS PP xx 3 = 0 De 3 ubekendte findes: NN SS = 0 VV SS = PP = 147,105NN MM SS = PP xx 3 = 147,105NN 0,2025mm = 29,79 NN mm Nu udregnes den maximale spænding og flydespænding: σσ mmmmmm = 29,79NN mm 0,01mm = 0, NN 3,72963mm 4 mm 2 ττ mmmmmm = 147,105NN (2 3 (0,013 mm 0, mm)) 3,72963mm 4 0,003mm = 3, NN mm 2 Nedenfor ses en graf over snitmomenterne, samt Vs i de 3 snit. For at se om konstruktionen kan bære vores kørestol på 15kg, ses der ud fra tabel om den udregnede maksimale spænding er inden for materialets spænding: I følgende skema ses resultaterne for beregningerne samt materialets spænding: Materialets spænding ( NN mm 2 ) Maksimal spænding i snit 1 ( NN mm 2 ) Maksimal spænding i snit 2 ( NN mm 2 ) Maksimal spænding i snit 3 ( NN mm 2 ) 0,290 0,0759-0, , Da spændingerne i krogen er betydeligt lavere en materialets spænding kan det nu konkluderes at konstruktion godt kan holde. For at finde ud af den maksimale vægt som konstruktionen kan bære, indsættes materialets spænding i formlen, ved snit 3 da den har den største maksimale spænding og snitmomentet isoleres; σσ = MM SS yy II xx σσ II xx = MM SS yy 70 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

71 σσ II xx yy = MM SS σσ II xx yy = MM SS Nu indsættes de kendte værdier i formlen: MM SS = 0,290NN mm 2 3,72963mm 4 = 108,159 NN 0,01mm mm 2 Da man finder snitmomentet i snit 3 ved denne formel: MM SS = PP xx 3, isolere vi P: PP = MM SS xx 3 PP = 108,159NN mm 2 0,2025mm = 534,119 NN mm Da dette er en linjelast laves det nu om til punktlast, ved at dividere med sædets længde: PP = 534,119NN mm 0,38mm = 1402,58NN For at finde den maksimale vægt, divideres kraften P med tyngdeaccelerationen: 1402,58NN = 143,018 kkkk 9,807 mm ss 2 71

72 BILAG 3 Styrkeberegninger for hovedarm Der beregnes på den midterste stang. Denne har en bukning og bliver understøttet af de to tværgående stænger. Stangen er opstillet i et frit legemediagram(fld), som ses ovenfor. Hernæst vil momentet omkring punkt A beregnes. Dette gøres for at finde dét moment, motoren bliver udsat for. Der regnes først med den reale vægt (18,1 kg) og dernæst en vægt med en sikkerhedsfaktor 0.5 (9,05kg + 18,1 kg = 27,15 kg). Der opstilles globalt ligevægt ud fra FLD: FF xx = RR AAAA = 0 FF yy = RR AAAA PP = 0 RR AAAA = PP MM AA = MM AA PP LL 1 = 0 MM AA = PP LL 1 Moment om pkt. A med realvægt: MM AA(RRRRRRRRRRægggg) = PP LL 1 = 177,41NN 1,065mm MM AA(RRRRRRRRRRægggg) = 188,95 NNNN Moment om pkt. A med sikkerhedsfaktor MM AA(RRRRRRRRRRægggg+ssssssssssssheeeeeeeeeeeeeeeeee) = PP LL 1 = 266,12N 1,065mm MM AA(RRRRRRRRRRægggg+ssssssssssssheeeeeeeeeeeeeeeeee) = 283,42 NNNN De indre spændinger beregnes vha. et snit: Der opstilles globalt ligevægt for snitkrafterne, og snitmomentet udregnes for den reale vægt. 0 xx 1,065mm FF xx = RR AAAA + NN ss = 0 FF yy = RR AAAA VV ss = 0 VV ss = PP 72 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

73 MM ss = MM ss + MM AA + RR AAAA xx = 0 MM ss = MM AA RR AAAA xx MM ss(rrrrrrrrrrægggg) = MM AA RR AAAA xx = 188,95 NNNN 177,14NN xx MM ss(rrrrrrrrrrægggg) = 11,81xx NN mm Snitmoment beregnet med sikkerhedsfaktor beregnes: MM ss(rrrrrrrrrrægggg+ssssssssssssheeeeeeeeeeeeeeeeee) = 283,42 NNNN 266,12 xx MM ss(rrrrrrrrrrægggg+ssssssssssssheeeeeeeeeeeeeeeeee) = 17,3xx NN mm Inertimomentet for en ellipse beregnes: ππ aa bb3 II ZZ = ( 4 ππ aa bb3 ππ 0,05mm 0,025mm 3 ) = 4 4 II ZZ = 456,095mm ππ 0,046mm 0,021mm 3 4 Spændingerne for den reale last og for sikkerhedsfaktoren beregnes: σσ max (RRRRRRRRRRægggg) = ( MM ss yy ) = ( 11,81 NN II ZZ σσ max (RRRRRRRRRRægggg) = 0, NN/mm 2 mm 1,065mm 0,023mm 456,095mm Spændingerne med sikkerhedsfaktoren beregnes: σσ max (RRRRRRRRRRægggg+ssssssssssssheeeeeeeeeeeeeeeeee) = ( MM ss yy ) = ( 17,3 NN 1,065mm 0,023mm mm ) II ZZ 456,095mm σσ mmmmmm(rrrrrrrrrrægggg+ssssssssssssheeeeeeeeeeeeeeeeee) = 0,000929NN/mm 2 Resultaterne bliver sammenlignet med en tabel over aluminiumlegeringer fra Maskin Ståbi (s. 263). Aluminium 7020 har en normalspænding på 290 N/mm 2. Dvs. at normalspændingen er på N/m 2. Da konstruktionens maksimalspænding er langt under normalspændingen, kan det konkluderes, at armen godt kan holde. ) 73

74 Illustrationen viser, at den maksimale spænding vil være konstant og størst i tværsnittet (p til q). Hvis der derimod ses på et vilkårligt punkt m, vil spændingen være en anden. I illustrationen er den indre radius (rr 1 )og ydre radius (rr 2 ) vist. Da normalspændingen ikke overskrides, skal der ligeledes ses på, om denne arm går over flydespændingen. Tøjningen for armen beregnes dermed. I denne beregning antages det, at armen er cylinderformet. Diameteren er hermed på 100mm og rørtykkelsen er 0,4 mmmm = 0,0004mm. CCylinderen beregnes med to radius. Målene for rr 1 og rr 2 er følgende: rr 1 = 0,0496mm og rr 2 = 0,05mm. Der udregnes nu b: bb = 2(rr 2 rr 1 ) bb = 2(0,0496mm 0,05mm) bb = 0,0008mm Udregner herefter Q, for at finde frem til hvor tøjningen er i sit max: QQ = 2 3 (rr 2 3 rr 1 3 ) QQ = 2 3 (0,04963 mm 0,05 3 mm) QQ = 2 (0,000122mm 0,000125mm) 3 QQ = 0, mm 3 Til sidst kan flydespændingen/tøjningen udregnes ud fra følgende formel, samt tidligere beregningers resultater: ττ mmmmmm = VV ss QQ II zz bb 266,12NN 0, mm3 ττ mmmmmm = 2, ,0008mm ττ mmmmmm = NN 0, MMMMMM mm2 Flydespændingen for aluminium 7020 er opgivet til ττ mmmmmm = 260 MMMMMM. Der kan hermed konkluderes, at denne stang kan holde, da dens flydespænding ligger langt under aluminium 7020 flydespændings grænse. 74 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

75 BILAG 4 Mini design kompas: Mini design kompasset er en analysemetode, som har til formål at adskille produktet efter parametre. På denne måde sikres det, at de relevante områder bliver analyseret. Produktet opdeles i de syv, følgende parametre: Brug: Her beskrives de relevante funktioner samt brugsmetoder Æstetik: Indebære beskrivelse af overflader, farver samt linjeføring og udtryk Teknologi: Omhandler materialer, produktionsmetoder samt samlingsmetoder og vægt Navn: Her beskrives hvilken model og hvilket firma produktet er fra Pris: Prisklasse bestemmes Værdi mission: Der formodes, hvilket formål designeren har haft med skabelse af produktet. Målgruppe: Den tænkelige målgruppe beskrives 75

76 BILAG 5 DREJELED OG TELESKOP Processen Drejeled I forlængelse af løftearmen skal der placeres et passivt drejeled, som gør at hele teleskopet med krogen kan rotere, så kørestolen kan drejes til den ønskede position på biltaget. Bearbejdelsen af dette drejeled startede med inspirationssøgning på forskellige typer af led, for at danne et overblik over de eventuelle løsninger hvis princip kunne være passende på netop vores behov. Links til inspirationsbilleder: A B C Ovenstående er illustreret 3 eksempler på forskellige typer drejeled. A) B) C) Efterfølgende blev der opstillet specifikke krav som skulle tilpasses det ønskede drejeled, som følgende: - Leddet skal rotere i en 90ᵒ vinkel. - Leddet skal have en styrke der kan bære teleskop, krog og kørestol á 30 kg i alt. - Leddet skal laves i rustfrit stål. - Leddet skal tilpasses løftearmens struktur Herefter blev der påbegyndt en skitsefase med løsningsforslag til et drejeled, som skulle tilpasset de givne krav. Nedenstående vises udvalgte skitser fra fasen, som har haft afgørende indflydelse på den endelige løsning af drejeleddet. 76 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

77 Efter skitse forløb blev der udvalgt den ide, der kunne bedst muligt leve op til de opstillede krav i forhold til dette drejeled. Der blev hurtigt fravalgt simple løsninger, såsom ringe og gyngeled, da disse ikke ville opfyldte kravet om at have en vandregang på 90ᵒ, samt at ringene vil give en vis usikkerhed når kørestolen skal løftes og sænkes. Der blev derfor med udgangspunkt arbejdet videre med proportionerne og formen af den indrammede skitse, og dertil hvordan leddet skal sammensættes og fungere. For at opfylde kravet om at leddet kun skal kunne rotere i en 90ᵒ vinkel, blev der arbejdet med en form for lås/blokade i selve leddet, hvor det dog stadig var muligt for leddet at rotere med tyngdekraften. Denne blokade fungere ved at der en afrundet side, som sørger for at leddet kan rotere samt en plan side som sørger for at leddet ikke vil kunne rotere modsat. Nedenstående ses en illustration af leddet i funktion hvor der fokuseres på hvorledes blokaden fungerer. 77

78 Mockup model af det valgte løsningsforslag Eftersom det blev besluttet ikke at anvende et elektronisk teleskop med motor placeret i teleskopet, men i stedet en wire som blev trukket fra taget, blev der foretaget enkelte formmæssige ændringer i leddet, da der skulle kunne løbe en wire igennem. Der blev derfor der lavet en udhuling i leddet, således at wiren også kunne bevæge sig i de 90ᵒ samt føres ned igennem teleskopet. 78 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

79 Det blev ydermere besluttet at der skulle indsættes to kuglelejere i leddet, således at den gennemgåenden bolt kan rotere afhængig af tyngdekraften. 79

80 Ud over eftertanken om leddet udformning, skulle det hertil bearbejdes hvorledes leddet skulle påsættes på løftearmen. Første løsningsforslag til dette var at den øverste del af leddet skulle monteres på armens ende med en svejsning eller med et gevind. 80 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

81 Det blev dog hurtigt besluttet at løftearmens ende skulle afsluttes med en arm, sådan at leddets øverste del var integreret i armen i en helhed. Herved blev det samtidig undgået hvor vidt at svejsningen eller gevindet ville være bæredygtig. Endelige løsning på løftearmens ende. For at forbinde de to dele af ledet, benyttes en bolt som er gennemgåede i den øvre og nedre del af drejeledet. Denne fastspændes med gevind og en form for loctite, for at sikre fastgørelsen. 81

82 BEREGNING AF TELESKOP & LED For at kunne beregne tykkelsen af teleskopet, tages der udgangspunkt i formlen for beregning af volumen af en cylinder: 𝑉𝑉 = 𝑟𝑟! ℎ 𝜋𝜋 da det er et hult rør, vil der være to radius for cylinder. Herud af bliver formlen derfor: 𝑉𝑉 = 𝜋𝜋 ℎ (𝑅𝑅! 𝑟𝑟! ) Da teleskopet er bestående af 5 led, 1 sekundær + 4 vandre led, er beregningen af volumen delt op i 3 stykker. Det sekundære led er fast gjort til drejeledet, dermed vil der kun beregnes med 2 stykker, det samme gælder for det sidste vandre led, da krogen svejses på her til sidst. Led Højde for Stor radius orange (mm) cylinder (mm) 1.sekundær led Højde for Lille radius Rørtykkelse Volumen grå (mm) (mm) (mm3) cylinder (mm) 3, ,39 2. led 3. led 4. led 5. led vandre ,75 3,25 25, ,05 vandre ,5 3,25 19, ,48 vandre ,25 3,25 13, ,13 vandre , ,82 For at finde frem til vægten, adderes de 5 volumener sammen, på den måde har man den samlede volumen for teleskopet: , , , , ,82 𝑚𝑚𝑚𝑚! = ,87 𝑚𝑚𝑚𝑚! Omregnes til m3: ,87𝑚𝑚𝑚𝑚! = 0, 𝑚𝑚! Da teleskopet skal laves i samme materiale som armen, regnes der derfor med massefylden for aluminium 7020 er på 2750 kg/m3. Formlen for beregning af massefylde lyder: 𝑚𝑚 = 𝑃𝑃 𝑉𝑉 𝑚𝑚 = 2750 𝑘𝑘𝑘𝑘 𝑚𝑚! 0, 𝑚𝑚! = 1,05 𝑘𝑘𝑘𝑘 𝑚𝑚! For enden af teleskopet, er der et solidt stykke (se illustration ) Dette skal også beregnes med i vægten: Formlen er for volumen for en cylinder: 𝑉𝑉 = 𝑟𝑟! ℎ 𝜋𝜋 𝑉𝑉 = 𝜋𝜋 35! 𝑚𝑚𝑚𝑚 30𝑚𝑚𝑚𝑚 = ,53𝑚𝑚𝑚𝑚! ,53𝑚𝑚𝑚𝑚! = 0, 𝑚𝑚! Det solide stykke er i samme materiale, som resten af teleskopet, derfor regnes der også med massefylden for aluminium 7020 her: 𝑚𝑚 = 𝑃𝑃 𝑉𝑉 𝑚𝑚 = 2750 𝑘𝑘𝑘𝑘 𝑚𝑚 0, ,53𝑚𝑚! = 0,32 𝑘𝑘𝑘𝑘 𝑚𝑚!! Den samlede vægt på teleskopet: 1,05 𝑘𝑘𝑘𝑘 𝑚𝑚! + 0,32 𝑘𝑘𝑘𝑘 𝑚𝑚! = 1,37 𝑘𝑘𝑘𝑘 𝑚𝑚! 82 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

83 BILAG 6 Brugerundersøgelse Hvad er din alder? 56 Hvilke årsager er der til brug af kørestol? Jeg kom til skade i 1971 og fik brud på rygsøjlen L1/L2 Hvor lang tid har du benyttet dig af en kørestol? 43 år Benytter du dig af bil i hverdagen? Ja Hvis ja: Hvor ofte? Dagligt Hvordan er forløbet fra kørestol til føresæde? Bilen er en varebil, som er ombygget til en handicapbil. Der er ved skydedøren i højre side, monteret en lift som løfter både kørestolen og mig ind i bilen, og man bliver så placeret ved siden af føresædet. Jeg sætter mig over på føresædet (recaro specialsæde med ekstra sidestøtte) og drejer sædet og kører det frem til rattet. Stolen fastspændes med bælte, så den sår fast underkørslen og så jeg ikke får den i nakken. Som du kan se, er der skinner i bunden af bilen og dér kan der monteres flytbare sæder og borde. Hvor og hvordan opbevarer du kørestolen og hvor godt fungere det? Kørestolens placering er bag føresædet og ved siden af liften i venstre side af bilen. Hvilke redskaber har bilen taget handicappet i betragtning? Udover liften som transportere kørestol samt bruger op i bilen, ved skydedør, indeholder bilen håndbetjent speeder og bremse. A.DK.Handi%20Speed%20WEB.pdf Hvordan forløber en typisk hverdag for dig? - Står op ved halv syvtiden og træner i ca en times tid, siddende Aerobic - Spiser morgenmad - Laver foreningsarbejde - Regnskab for vort eget firma(3-4 timer om ugen) - Indkøb, havearbejde - madlavning - (passer børnebørn et par gange om ugen) 83

84 BILAG 7 Projektmodul: Industriel produkt: Analyse og redesign (15 ECTS) Industrial Product: Analysis and Redesign Sprog: Dansk Aktivitetskode: IMI330009C Modulansvarlig Jørgen Kepler, m-tech Vejledere: Hovedledning leveres af m-tech Bivejledning leveres af AD:MT Prøveform Prøveform C Projektmodul med ekstern censur Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i skriftligt materiale, typisk en fælles (eller undtagelsesvist: individuelt udarbejdet) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer o.l. Modulet bedømmes med ekstern censur. Det skriftlige afleverede materiale afleveres fysisk til semestersekretæren. (Se Studieordningen for Bacheloruddannelsen i Arkitektur & Design s. 68, Bilag 6: Evalueringsformer samt opdaterede eksamensordning på Medvirkende ved prøven er: 1) Eksaminanderne. 2) Eksaminatorer (Hovedvejleder, teknisk vejleder, bedømmer og ekstern censor) Projektprøven afholdes i plenum for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektrapporten. Prøven tager udgangspunkt i projektrapporten og består af en fælles fremlæggelse, en fælles diskussion og individuelle spørgsmål i plenum. Spørgsmål skal udformes med udgangspunkt i den afleverede projektrapport og omfatte de centrale emner inden for projektmodulets læringsmål. Prøven indledes med en fælles fremlæggelse af max. 45 minutters varighed, hvor alle projektgruppens medlemmer deltager og fremlægger det samlede projekt, med ligelig deltagelse af projektgruppens medlemmer. Prøven ledes normalt af hovedvejlederen. Eksaminatorer kan alle medvirke aktivt under eksaminationen. Ved projekter på 15 ECTS eller derover afsættes 45 minutter pr. eksaminand til eksamination og votering med mere, dog maksimalt fem timer i alt for hele projektgruppen. Ved projekter på under 15 ECTS afsættes 35 minutter pr. eksaminand, dog maksimalt fire timer i alt for hele 84 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

85 projektgruppen. Ved eksamination af professionsbachelorprojekter, bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter afsættes der 60 minutter pr. eksaminand. Under voteringen må kun bedømmere være til stede. Der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved bedømmelsen skal det vurderes, i hvilken grad den studerendes præstation opfylder projektmodulets læringsmål. Bedømmelsen sker individuelt på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål. For at eksaminanden kan bestå eksamen, skal alle disse aspekter være tilfredsstillende. Projektrapporten indgår således i det samlede bedømmelsesgrundlag, og der gives ikke en selvstændig karakter for denne. Når bedømmelsen er foretaget, får hver enkelt eksaminand meddelt sin karakter. Eksaminanden har ret til at få meddelt sin karakter og begrundelsen herfor i enrum. Efterfølgende gives hele projektgruppen en samlet tilbagemelding fra eksaminator og censor om projektrapporten, fremlæggelsen og det øvrige eksamensforløb. Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Mål Projektarbejdet omhandler produktudvikling og produktionsmodning, med udgangspunkt i analyse af et eksisterende produkt og efterfølgende redesign. De studerende lærer at analysere et produkt med hensyn til materialer og produktionsprocesser fra vugge til grav. Målet er at sætte de studerende i stand til på ingeniørfaglige præmisser at udarbejde et forslag til en ny konstruktion, der indebærer både materialesubstitution og forslag til produkt- og procesrelevante ændringer, for mere hensigtsmæssige og effektive operationer, processer og konstruktioner samt behørig hensyntagen til produktets anvendelse og brugerens fysiologi. Studerende, der gennemfører modulet: Viden: Skal have forståelse for sammenhængen mellem styktal og materiale, form, funktion og fremstilling af et industrielt produceret produkt Skal have viden om procesmaskiner og -anlægs virkemåde og kapacitet i forhold til redesign af et specifikt produkt Skal kunne redegøre for metode til fysiologisk ergonomisk analyse og redesign af et specifikt produkt Færdigheder: Skal kunne redegøre for et industrielt produkts fremstilling og konstruktion samt hvordan valg af proces og materiale influerer på et produkts udformning Skal på baggrund af estimerede, relevante procesparametre kunne redegøre for valg af passende fremstillingsmetoder og procesmaskiner Skal kunne redegøre for konstruktionen af et udvalgt mekanisk system, samt kunne dokumentere en konstruktion i form af 3D CAD-modeller og animationer, samt udfærdige arbejdstegning og specifikation for et komponent 85

86 Skal kunne anvende antropometrisk information og metoder til analyse og redesign af produkter og delkomponenter relateret til den menneskelige fysiologi, med henblik på hensigtsmæssig anvendelse Skal kunne analysere et produkt mht. form, materiale, fremstillingsproces, dimensioner, tolerancer, overflader og montage Kompetencer: Skal med udgangspunkt i et konkret industrielt produkt kunne vurdere komponenter og redesigne dem med fokus på alternativ udformning, funktionsintegration, brugsoptimering og/eller fremstillingsmetoder for optimering og besparelser og formidle intention, proces, anvendte metoder og værktøjer Skal med udgangspunkt i et konkret industrielt produkt at kunne redegøre for samspillet mellem produktets overordnede struktur og delkomponenter Skal for komponenter kunne beskrive proceskæden fra råmateriale/halvfabrikata til færdig komponent i relation til et forventet produktionsvolumen Projektbeskrivelse Projektoplæg, ID 3. Semester, efterår 2014 Kørestolslift/rollatorlift til tagbagagebærer En bevægelseshæmmet bilist er stilles overfor en brugsmæssig udfordring, når de skal lægge hjælpemidlet (kørestol eller rollator) i bilen. En kørestolsbruger kan 1: Åbne bildøren 2: Løfte sig fra kørestol til førersæde 3: Klappe kørestolen sammen 4: Løfte kørestolen tværs gennem bilen og placere den på gulvet ved passagersædet Navnlig punkt 4 medfører løft og manipulation i ekstrempositioner, foruden tilsmudsning, ridser etc. når kørestolen rækkes gennem bilen. Med udgangspunkt heri søges i stedet inspiration i hjælpemidler til cykeltransport på bilens tagbagagebærer. Der eksisterer i dag produkter til at assistere med løft af cykler til tagbagagebærer, bestående af en styrearm monteret i drejeled på tagbagagebæreren. Denne griber cyklen, og styrer cyklens løft. Der ønskes en redesignet løsning til rollator eller sammenklappelig kørestol. Løsningen skal modificeres, så løftet motoriseres, af hensyn til brugergruppen. Ligeledes skal fastholdelse på tagbagagebæreren automatiseres. Første fase af projektet fokuseres om en rollator eller kørestol: Udvalgte betjeningselementer adskilles og kategoriseres Delelementerne undersøges (geometri, materiale, fremstillingsproces, belastninger, funktionsflader, styrke og stivhed etc.) Betjeningselementer redesignes. Der fokuseres på nødvendigt redesign med henblik på løft til tagbagagebærer (bærebeslag el. lign.) 86 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

87 Anden fase af projektet fokuseres på design af løfte/fastholdefunktionen: Kinematikken (bevægelsen til tagbagagebærer) fastlægges En (helst simpel) mekanisme designes til formålet med fokus på delelementernes styrke og stivhed samt samlingers og bevægeleds robusthed. Der anvendes såvel beregningsmæssige som konceptuelle og fysiske modelleringer Der udvælges og indbygges motorisering, så betjening af løftemekanismen kan ske fra forsædet. Der designes fastholdebeslag, så rollator/kørestol er forsvarligt fastspændt under kørslen, med behørig hensyntagen til vejrligsbestandighed og funktion Tredje fase af projektet fokuseres på dokumentation af det færdige løsningsforslag, herunder tegninger, brugsscenarier og visuel dokumentation (renderinger) Projektafleveringen (omfang og detaljeringsgrad) aftales i samarbejde med vejlederne, i overensstemmelse med studieordning og vejledning. Projektmodulets temaer: Semesterets overordnede tema omfattes af studieordningens beskrivelse af projektmodulet (15 ECTS), hvor det lyder: Projektarbejdet omhandler produktudvikling og produktionsmodning, med udgangspunkt i analyse af et eksisterende produkt og efterfølgende redesign. De studerende lærer at analysere et produkt med hensyn til materialer og produktionsprocesser fra vugge til grav. Målet er at sætte de studerende i stand til på ingeniørfaglige præmisser at udarbejde et forslag til en ny konstruktion, der indebærer både materialesubstitution og forslag til produkt- og procesrelevante ændringer, for mere hensigtsmæssige og effektive operationer, processer og konstruktioner samt behørig hensyntagen til produktets anvendelse og brugerens fysiologi. Semestrets opbygning og indhold er tilrettelagt så det understøtter den enkeltes studium og opbygning af viden, færdigheder og kompetencer, både designfagligt og i forhold til teknisknaturvidenskabelige og ingeniørmæssige fagligheder. Projektmodulet er i særdeleshed knyttet til PBL-modellen, idet der tages udgangspunkt i en virkelighedsnær situation, hvor en ingeniørfaglig tilgang kan afhjælpe en specifik problemstilling. Endvidere skal semestret danne rammerne om en stadig indøvelse af akademisk metode, herunder analyse, vurdering, dokumentation og refleksion. Det anbefales at benytte arbejdsblade som forberedelse til vejledningsmøder og internt i gruppearbejdet. Der er på dette semester fokus på fysiske produkters redesign og detaljedesign, herunder - 1) Kontekst- og brugeranalyse*** - 2) Fysisk interaktion (brugsanalyse og ergonomi) - 3) Adskillelse (deassembly) og analyse af produktdetaljer med henblik på materialer, produktion, samling, brug og bortskaffelse - 4) Kravsspecifikation *** - 5) Konceptgenerering og udvælgelse*** - 6) Overordnet produktvalidering jvf. redesign - 7) Detaljedesign - 8) Dokumentation 8 87

88 ***: er til dels beskrevet i projektoplægget ovenfor. Projektoplægget er tilpasset studieordningens beskrivelser af projekt- hhv. kursusmoduler, så den faglige progression tilgodeses. Der vil således være mindre fokus på ovenstående punkter 1 og 5, som understøttes fokuseret på tidligere eller senere semestre. Kursusmodulerne (3 x 5 ECTS) falder ligeledes indenfor semesterets temaramme (i overordnede træk). De er i princippet uafhængige af projektmodulet, men understøtter dette. Projektformuleringen: Koordinatoren sammensætter i fællesskab med vejledere og kursusholdere en projektformulering, der implicerer de ovennævnte fokuspunkter. Projektmodulets forløb: I forbindelse med semesterets opstart gives en introduktion til projektmodulet. Formålet hermed er dels at introducere semestrets generelle tematik, dels at introducere projektformuleringen som en kontekst for direkte anvendelse af de kursusunderstøttede fagligheder. Det er hensigten hermed at fremme den direkte anvendelse og indlæring af kursusunderstøttede fagligheder løbende gennem semestrets første halvdel, så disse operativt kan bringes i anvendelse efter kursusmodulernes afholdelse. Projektmodulet påbegyndes med en analyse af en given brugssituation (givet produkt, kontekst, bruger, anvendelse). Et specifikt hjælpeprodukt introduceres, og ved analyse, kravspecifikation, konceptgenerering etc. skal dette redesignes, så det bedre opfylder brugerens behov. Der skal endvidere drages omsorg for produktets indpasning i specifikke produktions- og samlingsmetoder. Produktløsningen fordrer en motoriseret aktuering. For at imødegå dette, og for at give en introduktion til mekanisk aktuering kan der afholdes forelæsninger efter styregruppens anbefaling. Metode: På baggrund af analyser og refleksioner over projektmodulets tematikker og problemstillinger, og gennem inddragelse af forskellige, men et begrænset udvalg af produktparametre, skal den studerende gennem arbejdet med produktets funktion, formgivning, materialevalg og tilhørende fremstillings- og samlingsprocesser undersøge forskellige problemstillinger for at foretage en syntese, der munder ud i et troværdigt, velunderbygget og veldokumenteret produktforslag tilegnet den specifikke brug Projektarbejdets resultater formidles visuelt og skriftligt gennem rapporter og tegninger. Fagindhold og begrundelse Det søges gennem projektet at integrere specifikke fagligheder som beskrevet ovenfor samt under tidligere og i dette semester gennemførte kurser, og, gennem en problembaseret læringsproces, at bringe disse i anvendelse i en ikke-triviel kontekst, for herigennem at opfylde de ovenfor beskrevne mål. 88 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING

89 Litteratur og referencer Primær litteratur: Ulrik & Eppinger, Product Design and development Eskild Tjalve, Systematisk udformning af industriprodukter, Akademisk Forlag, 1974 Omfang og forventning Instruktioner 5 x 2 timer 10 Forberedelse 20 Projektarbejde 420 I alt 450 Modulaktiviteter (forelæsninger m.v.) Instruktion 1: Semester introduktion Aflevering Gruppen afleverer følgende i maksimalt A4-format (A3 kan evt. foldes): - 1 produktrapport, max. 20 sider, som omfatter en kortfattet beskrivelse af det færdige produkt, produktets brug og brugere, samt konteksten - 1 tegningsmappe med udførlig geometrisk specifikation af produktets enkeltdele (komponenttegninger) fortrinsvis i skala 1:1, samt samletegning og stykliste. - 1 projektrapport, max. 60 sider, hvori projektets forløb beskrives kronologisk, herunder beskrivelse af specifikke arbejdsmetoder eksemplificeret ved deres anvendelse, samt metodereflektion Rapporterne forventes opbygget i overensstemmelse med almindelig god praksis. Der kan suppleres med bilag i det omfang det måtte støtte bedømmelsen, men ovenstående aflevering skal kunne vurderes samlet i sig selv. Information om Semesterudstilling 2015 I forbindelse med den årlige semesterudstilling er det et krav at hver gruppe afleverer: 1 poster fra hovedprojektet i stående format, i størrelsen A0 (841 x 1189mm) på 5mm skumpap 1 projektmodel Det forventes, at det afleverede materiale er i en præsentabel kvalitet og fremviser det æstetiske såvel som det tekniske aspekt af projektet. Det er herigennem, at de studerende får mulighed for at vise kvaliteten af deres arbejde. 89

90 90 ALIGNMENT ANALYSE DESIGN BREIF SKITSERING INTEGREING SPECIFICERING