Litteraturliste. Litteratur:

Transkript

1 88

2 Konklusion Dette projekt tager sit udgangspunkt i det nye motorvejsprojekt i og omkring Silkeborg. Den kommende motorvej i Silkeborg får store konsekvenser for byen, både negative og positive. Silkeborg er en by med en stærk identitet, som blandt andet bygger på ideen om at være en selvstændig, fungerende by samt en by i naturen. Denne identitet risikeres svækket hvis byen omkring motorvejen udvikler sig på bekostning af naturen eller i en sådan grad at byen efterhånden bliver mere en forstad til Århus end en by i sig selv. Anlæggelsen af motorvejen har desuden en stærk barriereeffekt, da byen bliver delt op i to, midtbyen på den ene side og forstæder på den anden. I dette projekt er der arbejdet med hvordan nogle af de negative konsekvenser kan vendes til positive ved at udnytte motorvejens gode egenskaber. Motorvejen giver byen store udvidelses- og udviklingsmuligheder og disse tages der fat i. På Silkeborg Højskoles område, bliver motorvejen en ulempe, da de mister arealer og vigtige forbindelser. De har dog taget konsekvensen og bliver hvor de er. Derfor har den overordnede vision for projektet været at skabe en bygning på højskoleområdet som forholder sig til motorvejen, men samtidig fungerer for brugerne og kan give området noget andet i stedet for det som mistes. I området omkring Silkeborg Højskole er flere uddannelsesinstitutioner placeret, det har derfor også været et stort mål at skabe en forbindelse mellem disse via bygningen. For at skabe en forbindelse er der designet en bygning i kombination med en overgang over både motorvejen og Østre Ringvej, dette kaldes multihuset. Overgangen i bygningen kobler sig på de nærliggende områders stisystemer, som i projektet er udvidet, for at samle uddannelsesinstitutionerne. I multihuset er flere forskellige funktioner placeret, både sport, kreative og musikalske aktiviteter samt en café. På grund af dette, bliver det nye multihus et sted hvor skoleelever fra området kan mødes på tværs af skoler og alder om forskellige aktiviteter, hvilket mindsker den barriereeffekt motorvejen ellers vil have. For at skabe en bygning som ikke bare fungerer for brugerne, men også giver noget, i sær visuelt, til bilisterne på denne motorvejsstrækning, er der i projektet udarbejdet en løsning, ud fra blandt andet perceptionsundersøgelser. Her blev det klart at bilister og fodgængere opfatter arkitektur meget forskelligt afhængigt af hastigheden, og da begge er en del af målgruppen, er der taget højde for dette. Bygningen forholder sig til bilisterne, specielt i formsprog og udtryk, hvor formsproget er kontrasterende til konteksten og dynamisk i sine volumener. Bygningens mange volumener er skudt ind i hinanden, hvilket forstærkes ved at de har forskellige materialer. Kontrasten understreges af bygningens mange niveauer, der er lagt ned som et plan fra den ene side af motorvejen til den anden og dermed skaber overgangen. Bygningens store kontraster gør den interessant for alle tre typer bilister, både pendlere, dem der kommer jævnligt og dem der kommer sjældent. Bygningens største funktioner, svømmehallen og idrætshallen, er placeret i volumener lige over motorvejen og der er i facaden her lagt vægt på stor transparens. Dette gør det muligt for bilister at opfatte aktiviteten i bygningen fra motorvejen. Multihuset er interessant for brugerne da der her kan opleves mange forskellige ting. Der er skabt visuelle forbindelser mellem bygningens forskellige funktioner, så man kan følge med i en aktivitet, selvom man ikke selv deltager. Der er også lagt vægt på at man indefra bygningen kan opleve motorvejen, så man hele tiden er bevidst om dens nærhed, og bilernes faren frem og tilbage giver en anderledes oplevelse. Der er i valget af materialer taget højde for at man som fodgænger opfatter ting i en helt anden skala og med en anden hastighed end bilister. Derfor arbejdes der med et materiale som har tekstur og mønster, noget som man i første øjekast ikke ser noget usædvanligt ved, men som når man kommer tættere på giver en helt anden oplevelse. Alt i alt er der skabt en konceptuel løsning der forbinder områderne på hver side af motorvejen. Dette er skabt med henblik på at forholde sig til bilisterne på motorvejen som et visuelt design, samt til silkeborgenserne som en bygning hvor kultur og fysisk aktivitet kan spire

3 Perspektivering Baggrunden for dette projekt er en vision og en problemformulering, som er formuleret på baggrund af refleksioner og undersøgelser af Silkeborg, inddelt i fire forskellige skalaer. Om visionen er opnået i praksis, og hvad der kunne være gjort anderledes, må nødvendigvis vurderes i sammenhæng med arbejdsprocessen, hvilket gøres i det følgende. Projektet tager sit udgangspunkt i temaet My way or the Highway - Bygningen og byen som motorvej. Indenfor dette tema var der lagt op til frit valg af skala, hvilket gjorde det at kunne begrænse sig meget vigtigt i projektet. I dette projekt er der udarbejdet en løsning i en arkitektonisk skala, men med en urban tilgangsvinkel. De to felter har meget til fælles og kan sagtens kobles, da man når der arbejdes i den ene skala altid skal tage højde for den anden. Byrummet har stor betydning for bygningen, og bygningen har stor betydning for byrummet. I projektet er der implementeret urbane analysemetoder i de indledende undersøgelser. Det blev dog hurtigt klart at det var en stor udfordring at skulle lave formgivning på baggrund af konklusioner lavet udelukkende i den urbane skala (XL, L og M), derfor blev der undervejs zoomet ind i den lille skala (S). Af undersøgelserne i begge skalaer, fremkom designparametre til brug i konceptudviklingen. Ved at veksle mellem skalaerne fås en løsning for en bygning i den lille skala som forholder sig og har forbindelser i den store. Hastighedsperception har i den forbindelse været et af de store emner i konceptudviklingen og det er i løbet af projektet virkelig blevet gjort klart for gruppen hvor meget farten betyder for opfattelsesevnen og hvad der er vigtigt at fokusere på i forhold til den hastighed man bevæger sig med. Dette har sammenligningen af Robert Venturi og Jan Gehl været med til at understrege. Den endelige løsning er ikke kommunikationsarkitektur som man ser det i Las Vegas, bygningen underordner sig ikke kommunikationen, alligevel sikrer transparensen og formgivningen at man får kommunikeret bygningens funktioner ud til specielt bilisterne. Det er derfor mere en kobling mellem kommunikation, funktion og æstetiske kvaliteter. Bygningens indre formsprog tager i flere henseender hensyn til Jan Gehls teorier omkring velfungerende byrum, specielt i integrationen af både sociale og nødvendige aktiviteter igennem arbejdet med at skabe både visuelle og fysiske forbindelser. Projektets hovedemne er Program og koncept og netop det at arbejde konceptuelt har været en anden af projektets store udfordringer. Der er i dette projekt udarbejdet et arkitekturkoncept, derfor har det til tider været svært at skulle acceptere at man, også pga. tidsbegrænsningen, ikke kan nå at komme helt ned i det detaljeringsniveau som i et helt byggeklart arkitekturprojekt. At arbejde konceptuelt handler om at få formuleret en klar og tydelig hovedidé, hvordan denne skal tage sig ud og hvordan man eventuelt får ideen realiseret, uden egentlig at gøre det. I forhold til en videreudvikling af projekt kunne der blandt andet tages fat i perception om natten, hvilket i dette projekt ikke er undersøgt. Man kunne arbejde med hvordan bygningens visuelle udtryk kunne forstærkes når det er mørkt, så bygningen ikke forsvinder i natten. Projektet er tænkt som en del af et koncept der kan udvides langs hele motorvejsstrækningen, f.eks. som det er foreslået i Projekt Mellemland, hvor der er flere nedslagspunkter langs hele Kombilinien. Projektet på højskoleområdet kunne være ét af disse punkter, som har til formål at skabe en velfungerende, varieret og interessant by omkring hele motorvejsstrækningen gennem Silkeborg by

4 Litteraturliste Litteratur: Udviklingsstrategi 2008: Udviklingsstrategi Silkeborg Kommune, et kreativt fællesskab Silkeborg Kommune Udvikling/Udviklingsstrategi.pdf Byen, vejen og landskabet 2005: Byen, vejen og landskabet - Motorveje i Fremtiden Aalborg Universitet, KVL, Center for Skov, Landskab og Planlægning, Vejdirektoratet Centertryk A/S Lynch 1960: The Image of the City Lynch, Kevin The MIT Press 1960 Gehl 2003: Livet mellem Husene Udeaktiviteter og udemiljøer Gehl, Jan Arkitektens forlag 6.udgave 2003 Venturi 1972: Learning from Las Vegas Venturi, Robert The MIT Press 16.udgave 1972 Forelæsninger: Harder 2009: Forelæsning - Highspeed Teknik i Urban skala I, Byen-Vejen-Landskabet Harder, Henrik d. 07/

5 Internet: Web 1: Transform Web 2: Silkeborg Højskole Web 3: Daniel Libeskind Web 4: OMA Web 5: MVRDV Web 6: Vejsektoren Vejregler for vejes geometri under og over broer Vejdirektoratet Web 7: Vejsektoren Byernes trafikarealer - Hæfte 2 Traceringselementer Vejdirektoratet

6 Illustrationsliste 110 Forside: Egen Illustration Præsentationsbillede: Egen rendering Ill. 1: Redigeret kortmateriale Ill. 2: Ill. 3: Kombilinien - Sammenfattende Rapport, Silkeborg Kommune, publikati oner/vdrap303/index.htm Ill. 4: Ill. 5-7: Eget foto Ill. 8: Egen illustration Ill. 9-13: Eget foto Ill. 14: Ill. 15: Ill. 16: Ill : Eget foto Ill. 74: Ill : Eget foto Ill : Egen illustration Ill. 94: Ill. 95: Ill. 96: Ill. 97: Ill. 98: Ill : Egen illustration Ill : Eget foto Ill : Egen illustration Ill : Eget foto Ill : Egen illustration Ill : Egen rendering Ill. 149: Egen illustration Ill. 150: Egen rendering Ill : Egen illustration Ill : Eget foto Ill. 158: Ill : Eget foto Ill : Egen illustration Ill : Egen rendering 1.1: Egen illustration 1.2: Egen Illustration 2.1: Egen Illustration 2.2: Egen Illustration 2.3: Egen Illustration 2.4: Egen Illustration 2.5: Egen Illustration 3.1: Egen Illustration 3.2: Egen Illustration 4.1: Egen Illustration 4.2: Egen Illustration 4.3: Egen Illustration 4.4: Egen Illustration 5.1: Egen Illustration

7 94 111

8 112 95

9 Appendiks

10 Teknisk snit A-A Tegning nr. 5.1 Skala Gruppe Dato A&D 1: Dec