Sønderris i ældre jernalder

Transkript

1 Sønderris i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravningen ESM Anders Olesen Abstract Den her beskrevne udgravning blev foretaget på foranledning af en byggemodning af et ca. 2,7 Ha stort areal i Sønderris i den nordlige del af Esbjerg. I den forbindelse blev der fundet en række hustomter fra førromersk jernalder, samt gruber fra samme periode. I denne rapport vil en mindre udgravning, der blev foretaget i forbindelse med anlæggelse af en stitunnel under Guldagervej, også blive inddraget.

2 Området Udgravningen blev foretaget i den nordlige del af Sønderris boligområde, hvor der er blevet bygget mange nye boliger de seneste år. Det har resulteret i mange forundersøgelser og arkæologiske udgravninger. Det drejer sig om ESM 1833, 2420, , 2595, , og ESM Alle disse undersøgelser omfatter bebyggelse fra ældre jernalder (ca. 500 f.kr. til ca. Kristi fødsel). Der må findes gravpladser i området, men disse er endnu ikke lokaliseret. Der er indberettet en hel del gravhøje i området, men de er dog i dag overpløjede, og kan ikke længere lokaliseres med det blotte øje. Hele det forundersøgte område er 2,7 ha stort. Det arkæologisk undersøgte område er ca. 1,4 Ha stort. Under forundersøgelsen blev der erkendt bebyggelsesspor spredt ud over alle 2,7 Ha. Det undersøgte område ligger på en morænebakke, som er en del af Esbjerg Bakkeø. Dette landskab er dannet i slutningen af næstsidste istid. Der har igennem de seneste år været en kraftig byggeaktivitet i Sønderris, men det var stadig muligt at se en skråning, der gik fra nord mod syd på hele området. Muldlaget var mellem 30 og 40 cm. tykt og undergrunden var meget diffus, plaget af dyreforstyrrelser og dertil leret/siltet. Undergrunden var gul-lysgult siltet sand. Figur 1: Hustomter markeret med grå på baggrund af et 4cm kort Bebyggelsen På denne etape af udgravningerne i Sønderris, blev der lokaliseret i alt 18 hustomter (fig.1). På de fire tidligere udgravningsetaper i Sønderris, ESM 2595, ESM , ESM og ESM , er der udgravet i alt 39 hustomter fra ældre jernalder. Derudover er det også udgravet et større antal gruber af forskellig karakter. Arealet, der blev undersøgt i denne omgang, ligger direkte nord

3 for ESM og ESM I den forbindelse blev der, udover de 18 huskonstruktioner, udgravet otte gruber, tre grubekomplekser, to grubehuse fra germansk jernalder og en brønd. Generelt må husene betegnes som værende typiske for perioden. I det efterfølgende vil kun et udvalg af hustomterne blive beskrevet, da netop disse husene har nogle interessante konstruktionstræk. Dernæst vil der blive fokuseret på gruberne, der blev fundet under udgravningen, da vi havde specielt fokus på gruberne og deres funktion i relation til hustomterne. Hus 5 bestod af fire sæt tagbærende stolper, to sæt indgangsstolper og en væggrøft, og var et treskibet langhus (fig.2). Huset var 12 meter langt og omtrent 5 meter bredt, hvilket giver et areal på ca. 60 kvadratmeter under tag. I den sydlige række tagbærende stolper blev der konstateret fem stolper, hvorimod der i den nordlige række kun blev konstateret fire stolper. Årsagen til den manglende stolpe i den nordlige række stolper skal formentlig findes i den dårlige bevaringsgrad i denne del af hustomten. I østenden af hustomten var der en forholdsvis velbevaret væggrøft på 10 cm dybde. I vestenden var der kun bevaret væggrøft i den nordlige væg. I denne del af væggen var dybden 13 cm. Årsagen til at væggrøften ikke var bevaret i hele vestenden, er uklar. Generelt var huset bedst bevaret i denne ende, hvor de tagbærende stolper var 24 og 31 cm dybe. Figur 2: Hustomt 5 med fire sæt tagbærende stolper og væggrøft Udfor midten af den østlige gavl kan der på figuren ses en lille grøft. Grøften var tydelig i overfladen, men kunne ikke konstateres i forbindelse med udgravningen af anlægget. Grøften skal muligvis forstås som resterne af et indhegnet gårdsareal, som det ofte ses ved gårdsenheder fra den yngste del af ældre jernalder. Der blev ikke gjort nogle daterbare fund i hustomten, og en datering

4 må derfor udelukkende hvile på husets grundplan. Ud fra grundplanen kan huset dateres til yngre førromersk jernalder eller ældre romersk jernalder, hvilket vil sige at hustomten er fra omkring år 0. Omtrent 60 meter sydvest for hustomten beskrevet ovenfor lå hus 6. Hustomten var øst-vest orienteret og målte 16*5 meter, hvilket vil sige, at der har været omtrent 80 kvadratmeter under tag (fig.3). Hustomten bestod af syv sæt tagbærende stolper, og stod således, at de fire første sæt stolper fra øst udgjorde en sektion. I vestenden af hustomten lå et rektangulært modul. Derimellem stod et enkelt sæt tagbærende stolper, der havde den omtrent samme afstand til henholdsvis sektionen i øst og modulet i vest. Figur 3: Hustomt 6 med syv sæt tagbærende stolper og ovn, samt et grubehus Denne grundplan kendes fra de tidligere udgravningsetaper i Sønderris. I den nordvestlige del af huset ses en grube, der tydeligvis ikke har kunnet ligge på stedet, samtidig med at huset lå der. Nedgravningen er et grubehus, og skal dateres til yngre romersk jernalder eller ældre germansk jernalder. Der blev ikke gjort nogle fund i grubehuset, men dets ringe størrelse, sammenlignet med for eksempel grubehuse fra vikingetiden eller tidlig middelalder tyder på, at det skal dateres til germansk jernalder. Der blev fundet endnu et grubehus, omtrent 30 meter mod øst. Heller ikke her blev der gjort nogle fund. Langs gavlsgrøften i den østlige ende af huset blev der fundet, hvad der umiddelbart må karakteriseres som en ovn (A5269). Overvejende rødbrunt med pletter af sort

5 trækulsholdigt fyld. Flere steder var der pletter af stærkt ildpåvirket sand. Anlægget lå helt op af indersiden af husets østlige gavl. I bunden af anlægget, ovenpå råjorden, var der placeret en flad sten, der viste tegn på at være ildpåvirket. Det østligste sæt tagbærende stolper så ud til at være brændte. I det de resterende sæt tagbærende stolper ikke viste spor af at være brændt, er det mere sandsynlig at fyld fra ovnen, er faldet ned i disse stolper i forbindelse med, at hustomten blev nedlagt. Hvilken type ovnen er, har det ikke været muligt at konkludere, men ovnen kan tolkes som en bageovn, hvor stenen har fungeret som en bageplade. Der kunne ikke erkendes nogen klar stratigrafi mellem væggrøften og ovnen, men det lader til, at hustomten og ovnen er samtidige. Figur 4: Hustomt 18 med stolpesat væg

6 Ca. 70 meter mod øst, lå et ca. 15 meter langt og 4.5 meter bredt hus, hvor væggrøften var bevaret i østenden. I vestenden af huset manglede der et sæt tagbærende stolper. Det skyldtes, at der var en agerren, der hvor de tagbærende stolper har stået. I forbindelse med udgravningen af hustomten blev det undersøgt, om de tagbærende stolper kunne erkendes under agerrenen, men det var ikke tilfældet. Hustomten var en anelse asymmetrisk, således at vestenden var omkring en meter længere end østenden, hvilket vil sige at denne hustomt har en større beboelsesende end staldende. Normalt vil det i denne periode være omvendt. Stolperne i hustomten varierede meget i dybde. Den sydøstlige stolpe i staldenden var 35 cm dyb, hvorimod den nordvestlige stolpe i staldenden ikke var dybere end 2 cm. Da væggrøften blev udgravet, blev det konstateret, at der var tale om en stolpesat vægkonstruktion (fig. 5). Figur 5: Tre forskellige vægkonstruktioner. Øverst: fletværksvæg (hustomt 18). Midten: Plankevæg. Nederst: sektionsopdelt rammekonstruktion. Tegner: Steen F. Jensen

7 Det var primært i sydvæggen, at stolper kunne konstateres i fladen. Stolperne i væggen var sat med ca. 20 cm mellemrum. Typologisk set er hustomterne på figur 3 og 4 meget ens, skønt hustomten på figur 4 er mindre og har en stolpesat væg. Det er muligt, at de to hustomter har ligget på stedet samtidigt. Der kan også være tale om to faser af den samme gård, som har flyttet sig i forbindelse med, at huset blev genopført. På den nordlige side af Guldagervej, som er den nordlige afgrænsning for ESM2607-4, blev der i 2011 anlagt en cykelsti under Guldagervej. I den forbindelse fulgte én af museets medarbejdere jordarbejdet, og da der blev konstateret, at der også her var spor af bebyggelse fra forhistorien, blev anlægsarbejdet standset og arealet undersøgt. Det berørte areal var omkring 1600 kvadratmeter stort. Figur 6: ESM2741 Guldager stitunnel, ESM Sønderris På denne udgravning blev der i alt konstateret 6 hustomter. Dertil kommer en mulig syvende hustomt, hvor kun to stolper lå inden for det udgravede område. Ud af de 6 hustomter var der kun en enkelt hustomt, der bestod af mere end to sæt tagbærende stolper. Denne hustomt bestod af mindst fire sæt tagbærende stolper, hvor af to af stolperne på et tidspunkt er blevet udskiftet. Det vestligste sæt tagbærende stolper i hustomten lå ca. 3.3 meter fra udgravningsgrænsen (fig. 7). Den gennemsnitlige afstand mellem de enkelte tagbærende sæt stolper var 3.3 meter, og dermed er det muligt, at der ligger yderligere tagbærende stolper udenfor det udgravede areal. Endvidere stammer

8 hustomten fra en periode, hvor der ofte er større afstand mellem de tagbærende sæt stolper i vestenden af hustomterne. Der blev i flere af de tagbærende stolper fundet keramik, der har gjort det muligt at datere hustomten til ældre romersk jernalder. Figur 7: Hustomt med mindst fire sæt tagbærende stolper De resterende hustomter bestod alle af to sæt tagbærende stolper, og kan karakteriseres som en art økonomibygninger. Idet der på ESM2741 Guldager stitunnel er en overrepræsentation af økonomibygninger, i forhold til hovedhuset, regner vi med, at der på markerne omkring det undersøgte areal, vil være flere hustomter fra ældre romertid. Der er således et stort potentiale for arkæologiske levn på markerne nord for Guldagervej, måske endda nogle grave fra perioden. Fremtidige undersøgelser på dette areal vil kunne bidrage med vigtig ny viden om dette bebyggelsesrum i ældre jernalder, og hvordan det skal forstås i forhold udgravningen ESM 2712 Guldager Nord, hvor bebyggelsen består af yngre jernalder, nærmere betegnet ældre germansk jernalder. Gruberne Der blev i forbindelse med udgravningen undersøgt ni gruber, tre grubekomplekser, to grubehuse og en brolagt kælder. Efterfølgende vil et udvalg af gruberne blive beskrevet nærmere. Ønskes der beskrivelser af de resterende gruber, henvises der til afsnittet Grubebeskrivelser i beretningen, der kan rekvireres hos Sydvestjyske Museer.

9 I den nordlige del af felt 2 blev der udgravet en brolagt kælder (fig.9). Det var en næsten kvadratisk grube på ca. 1,4*1,4 meter. Fyldet i fladen var meget lys gråbrun, dog sås enkelte trækulsnistre. Rundt langs kanten var der et ca. 2 cm tykt lag ildpåvirket sand. I forbindelse med udgravningen af gruben blev der konstateret, at der stod en sten i det sydvestlige og i det sydøstlige hjørne. Et stykke nede i anlægget begyndte der at komme et stærkt trækulsholdigt lag med mange sten, som havde karakter af en brolægning. Der blev gravet igennem trækulslaget, og profilen blev registreret. Derefter blev resten af gruben gravet i lag. Der fremkom også to sten i de nordlige hjørner. Disse to sten var to halvdele af samme sten, men der kunne ikke konstateres mejselmærker på stenene (fig.8). Figur 8: Nordøstlig og nordvestlig hjørnesten i stenlagt kælder Stenen stod med brudfladen ind mod anlægget. Der blev taget koter på alle fire sten, og det viste sig at disse koter kun afveg med to cm. Dermed kan man forestille sig, at der har ligget en plade oven på stenene. Brolægningen lå i det trækulsholdige lag. Brolægningen respekterede hjørnestenene, der var ikke nogle sten der over- eller underlejrede hjørnestenene. Under hjørnestenene var der en lille smule trækul, men i det store hele respekterede trækulslaget også hjørnestenene. Det ildpåvirkede

10 lag fortsatte ind under stenene. Alle stenene i gruben var ildpåvirkede, men det lod til, at der kun havde været en enkelt brænding, da stenene kun var lidt ildpåvirkede. Der blev fundet lidt keramik i gruben. En lille sort glittet kop og to hank fragmenter, som peger i retning af sen førromersk jernalder eller ældre romersk jernalder. Figur 9: brolagt kælder A5071 var en anden grube, der vakte vores interesse, og den lå ca. tre meter øst for hus 15(fig. 10). Gruben målte 4.5*3.2 meter, og havde en sydvest-nordøstlig orientering langs dens længdeakse. Anlægget blev udgravet med en korsbalk, således at den nordøstlige ¼ og den sydvestlige ¼ blev udgravet (fig.11). Figur 10: Grube A5071 og Hustomt 15

11 Figur 11: udgravningsbillede af A5071 Lag 2 var det primære fundlag, og ca. 90 % af den samlede fundmængde kom fra dette lag. Keramikken i gruben var meget alsidig, og det er muligt at keramikken repræsenterer keramikken fra en hel husholdning. En række faktorer gør denne grube specielt interessant. Lag 12, et hvidgråt sandet lag med en tynd sort til sortbrun stribe i midten, var en af disse faktorer. Hvad laget helt præcist var udtryk for, er på nuværende tidspunkt ikke muligt at konkludere. Men det er nærtliggende at tolke det som et askelag. Et andet interessant aspekt af gruben var dens længdeprofil, som havde nogle slående ligheder med to gruber, der blev udgravet i forbindelse ESM Sønderris. Profilerne fra ESM og profilen fra den her beskrevne grube havde det samme forløb. Alle tre havde en flad nedgravning med lodrette sider i den ene ende, mens nedgravningen i den modsatte ende var noget dybere. De to gruber fra ESM er blevet analyseret for makrofossiler. I den forbindelse er der blevet konstateret tilstedeværelse af smeltet og forglasset ler, hvilket peger i retning af en funktion som ildsted eller ovn eller at fylden i gruben stammer fra et ildsted. Et tredje aspekt vedrørende gruben var lag 18 og 19. Lag 18 var lysgråbrun, og glider over i lysgrå. Denne type lag blev også konstateret i forbindelse med udgravningen af to gruber på henholdsvis ESM og ESM Lag 19 var en linse af undergrundslignende sand, der ligeledes var blevet observeret i forbindelse med gruberne på de to tidligere faser af udgravningerne i Sønderris (fig. 12).

12 Figur 12: Til sammenligning af undergrundslignende linse. Til højre A5071 fra ESM Til venstre A0316 fra ESM Hvordan disse lag er blevet dannet er endnu uklart. Der blev registreret en hovedstor sten i profilen. I samme niveau blev der under udgravningen af anlægget konstateret, at der stod yderligere to sten af samme størrelse. Stenene stod i en halvcirkel fra den sydlige længdeprofil til den vestlige tværprofil. Det er muligt, at disse sten har haft en relation i forhold til anlæggets funktion. Gruben er tolket til at have mindst tre brugsfaser, hvor de turkisfarvede lag repræsenterer den ældste fase (fig.13). Derefter blev lagene 16 og 17 dannet, ovenpå den første brugsfase af gruben. Anden brugsfase er repræsenteret af det blåtfarvede lag. Derefter blev lagene 15, 18 og 19 dannet, ovenpå den anden brugsfase, og slutteligt kommer det røde lag, som repræsenterer den sidste brugsfase. De to øverste lag, lag 1 og 2, har ikke noget med grubens funktion at gøre, men er snarere et udtryk for opfyldning af gruben, da man ikke længere ønskede at bruge den. Lag 15 og 16 er fuldstændig identiske, og kunne kun udskilles fra hinanden på grund af at lag 13 fortsatte som en meget tynd stribe imellem de to lag. Som det var tilfældet med gruberne beskrevet ovenfor, så var der også smeltet og forglasset ler i denne grube.

13 Figur 13: A5071, tre brugsfaser Konklusion Med færdiggørelse af denne etape af udgravningerne i Sønderris er der blevet føjet endnu en brik til vores forståelse af det overordnede bebyggelsesmønster i Sønderris. Med tilføjelsen af den lille udgravning, ESM 2741, fik vi også bekræftet vores gisninger om, at bebyggelsen ville fortsætte på markerne nord for Guldagervej. Sammenholder man alle udgravninger, der er blevet foretaget i Sønderris, så ser det ud til, at jo længere nordpå man kommer på arealet, jo yngre er bebyggelsen i Sønderris. Udgravningen af tunnelen under Guldagervej ændrer ikke dette billede. Derfor ved vi nu med stor sikkerhed, at der er bebyggelse fra ældre romersk jernalder på disse marker. Derudover er der i forbindelse med en udgravning foretaget i 1972 at der omtrent 250 meter nord for udgravningerne i Sønderris, er fundet en brolagt hustomt fra romersk jernalder (fig. 14).

14 Figur 14: Lokaliteten med den brolagte hustomt er markeret med en rød prik. På den baggrund må det antages, at der fortsat er adskillige hustomter, der endnu ikke er blevet undersøgt imellem Sønderris udgravningerne og udgravningen foretaget i Så skønt vi igennem en årrække har udgravet store sammenhængende arealer i Sønderris, så har vi endnu ikke fundet den fulde udstrækning af bebyggelsesrummet. Et andet endnu uafklaret spørgsmål er, hvor de døde er blevet begravet. Sammenligner man antallet af hustomter med antallet af grave fra samme periode, står det lysende klart, at gravene er voldsomt underrepræsenteret i dette område.

15 Administrative data Amt: Ribe Herred: Skast Sogn: Guldager Stednummer: Sb. nr. 293 Ejerlav: Guldager By, Guldager. Matrikel: 5af og 18a Kuas J. nr FF nr.: Undersøgelsens forløb Udgravningen blev igangsat i starten af november Grundet vejrforholdene og af hensyn til de ansattes sikkerhed i forbindelse med arbejdet, blev udgravningen lukket i starten af december. Det var på tale, at der skulle bruges sugespidser på udgravningsfelterne, således at der kunne graves på trods af de meget våde vejr. Det blev imidlertid besluttet at udskyde færdiggørelsen af udgravningen i stedet. Udgravningsaktiviteten blev genoptaget i slutningen af april og færdiggjort i starten af august 2010.

16