RAMME FOR OG RÆKKEVIDDE AF LANDDISTRIKTSPOLITIK 2011 ØKONOMIUDVALGET

Transkript

1 RAMME FOR OG RÆKKEVIDDE AF LANDDISTRIKTSPOLITIK 2011 ØKONOMIUDVALGET Det er besluttet at udarbejde en Landdistriktspolitik for Guldborgsund Kommune, samt udviklingsprofiler for kommunens forskellige landdistrikter. Hvad er en landdistriktspolitik Det overordnede formål med en landdistriktspolitik er at forholde sig til det åbne land og udviklingen i landdistrikterne, at skabe et fremtidssikret plangrundlag for videreudvikling af landbrugsproduktion, bosætningsmuligheder og turismeerhverv knyttet til kommunens landdistrikter og skabe grundlag for, at de forskellige og i mange tilfælde modsatrettede udviklingshensyn - indpasses bedst muligt i forhold til hinanden i kommunes forskellige landdistrikter. En landdistriktspolitik skal sikre landdistrikterne som levedygtige lokalsamfund med attraktive boliger og nærhed til arbejdspladser og til en række basale servicefaciliteter. En landdistriktspolitik dækker hele områder af det åbne land og landsbyer samt sammenhængen til centerbyerne. Hvad er landdistriktet i Guldborgsund Grundlæggende er landdistrikter områder, hvor der er mindre befolkningstæthed og tilsvarende mere natur og større landbrugsarealer, men samtidig større afstande til en række basale servicefaciliteter. Landdistriktet udgør hele kommunen på nær Hovedbyen (Nykøbing F.) og centerbyerne Sakskøbing, Nørre Alslev, Stubbekøbing, Nysted, Eskilstrup og Marielyst. Det vil sige at de syv landdistriktscentre, de 34 større landsbyer, de mindre landsbyer samt det åbne land er omfattet af landdistriktet. Der bor personer, hvilket svarer til 46% af kommunens befolkning, i landdistriktet. 33 % af kommunens virksomheder, svarende til ca , er beliggende i landdistriktet. Virksomhederne er i alt overvejende grad mikrovirksomheder med 1-10 ansatte. Landbrug er traditionelt et vigtigt erhverv for Lolland og Falster. 5 % af kommunens beskæftigede arbejder indenfor landbrug og andre primærerhverv. Landbruget udgør 71 % ( ha) af kommunens areal. 1

2 Landdistriktet er prioriteret som indsatsområde i kommuneplan 2009 Allerede i det politiske arbejde med Kommuneplan blev det prioriteret, at der skulle udarbejdes en Landdistriktspolitik, der tager udgangspunkt i den mangfoldighed der er i Guldborgsund Kommunes landdistrikter, samt at der skulle afsættes en pulje til realisering af landdistriktspolitikken. I gældende kommuneplan er det især indsatsområderne Landdistriktspolitik og Understøtte forsamlings- og aktivitetssteder, samt til dels indsatsområdet Turismeudvikling, hvor der er udmeldt politiske mål og intentioner vedrørende landdistriktsudvikling: Indsatsområdet Landdistriktspolitik Landdistriktspolitikken skal indeholde målsætninger for: Landbrugets trivsel og vilkår, så konflikter mellem landbrug og bosætning og anden anvendelse forebygges Erhvervsudvikling der passer til de eksisterende landsbymiljøer og bygningsmassen og understøtter bosætning i landdistrikterne Kondemnable bygninger, øvrige forfaldne omgivelser og weekendattester Infostruktur internetadgang og brugerstøtte Trafikal infrastruktur Lydhørhed i forhold til lokale initiativer og opbakning til ildsjæle, foreninger Partnerskaber med lokale foreninger, bylaug og netværk Rekreative muligheder og stisystemer, der giver bedre muligheder for adgang fra landsbyerne og ud i det åbne land Tilstedeværelsen af basale servicefaciliteter, fx indkøbsmuligheder Sikring af samlings- og aktivitetssteder, herunder de fysiske rammer indenfor både kultur og sport. Indsatsområdet Understøtte forsamlings- og aktivitetssteder Indsatsområdet omfatter målsætninger for: At sikre tidsvarende rammer for de eksisterende faciliteter til kultur- og fritidsaktiviteter herunder fremme multifunktionaliteten i og udvide brugerfeltet på eksisterende faciliteter At arbejde for fremme af kreative aktiviteter i tomme kommunale bygninger i samarbejde eller partnerskab med interesserede lokale ildsjæle Indsatsområdet Turismeudvikling Indsatsområdet omfatter målsætninger for: At gøre lystbådehavne og havnemiljøer mere attraktive for borgere og turister At understøtte aktiviteter, der bidrager til en højere grad af turismemæssig udnyttelse af farvandet Guldborgsunds herligheder At understøtte nye initiativer der kan styrke helårsturismen fx indenfor kulturturisme, cykelturisme, fødevareturisme, Kommuneplan 2013 er en temaplan Det er i gældende kommuneplan beskrevet som mål, at der inden 2013 er udarbejdet en landdistriktspolitik, samt afsat en pulje til realisering af landdistriktspolitikken. Revisionen af kommuneplanen i 2013 har det åbne land og landdistriktsudvikling som hovedtema. Hovedprodukterne for temarevisionen er derfor en Landdistriktspolitik for Guldborgsund Kommune, og at der udarbejdes udviklingsprofiler for hvert enkelt landdistrikt. Der er afsat en pulje til udvikling af landdistriktet på 5 mio. kr. i 2011 og i overslagsårene. Puljens indsatsområder vil tage udgangspunkt i Landdistriktspolitikken for Guldborgsund Kommune. Attraktive levevilkår og basale servicefaciliteter i landdistriktet Landdistrikter tilbyder et alternativ til livet i byerne og i forstæderne. Samtidig bærer landdistrikterne på en vigtig lokalhistorie og en lang kulturarv. Landdistrikter byder på attraktive levevilkår i form af en smuk natur, et trygt miljø, mulighed for ro samt en ustresset hverdag. På den anden side er landdistrikterne karakteriseret ved fravær eller lang afstand til en række af basale servicefaciliteter. 2

3 Der er gennem de seneste årtier forsvundet et meget stort antal arbejdspladser og sket en funktionstømning af de mindre og små byer. Samtidig er der sket en centralisering af offentlig og privat service omkring centerbyerne. I denne situation er tilstedeværelsen af et velfungerende foreningsliv og netværk b.la. med forsamlingshuse, klubhuse, fællespladser og sportspladser meget vigtigt for landdistrikterne og deres udviklingsmuligheder. Kommunens landdistrikter er befolket med et meget stort antal lokale foreninger og organisationer. Virksomhederne i landdistrikterne spiller endvidere en særlig rolle, idet de understøtter bosætning og dagligliv i landdistrikterne. Ramme for og rækkevidde af landdistriktspolitik Det nærmere indhold og fokusområder i en landdistriktspolitik kræver politisk stillingstagen til rammen for og rækkevidden af denne, herunder ikke mindst hvordan den skal relateres til de kommunale kerneserviceområder. Guldborgsund Kommunes landdistrikter er berørt af mange forskellige dele af kommunens myndighedsog serviceområder, som både hver især og i samspil har mulighed for at medvirke til en positiv udvikling i landsbyer og det åbne land. Kommunen er under økonomisk pres, hvorfor det fremover vil være en stor udfordring at fastholde det hidtidige kommunale serviceniveau overalt i landdistrikterne. Samtidigt sker der en langsom affolkning af nogle dele af det åbne land og landsbyerne i Guldborgsund Kommune, som betyder at kommunen løbende er nødsaget til at tilpasse servicestrukturen til de demografiske ændringer. Der er på den anden side også mange ildsjæle og andre aktive borgere som medvirker til at skabe liv og udvikling i lokalsamfundene i landdistrikterne, og som med en mindre økonomiske støtte vil kunne sikre at nogle af lokalsamfund i landdistriktet kan udvikle sig positivt og bidrage både til turisme og til bosætning. Formålet med udarbejdelse af en landdistriktspolitik kunne således være at skabe grundlag for det bedst mulige samspil mellem kommunens serviceudbud i landdistriktet, de muligheder der gives myndighedsmæssigt i landdistriktet, samt direkte støtte til landdistriktsudvikling. Det kan dog også være relevant at fokusere en landdistriktspolitik på det ene eller to af de 3 mulige hovedelementer: Kommunens serviceudbud Myndighedsmæssige rammer for udvikling i landdistriktet, herunder vilkår for landbrugsudvikling, nye boliger, o.s.v. Tilskud til udviklingsprojekter. Den kommunale servicestruktur De centrale kommunale serviceområder bør vurderes i forhold til landdistriktet. Det omfatter skole- og daginstitutionsområdet, ældreområdet, biblioteks- og borgerservice, forsamlingssteder og sportshaller, busdrift, m.fl.. Ændringer i servicestrukturen vil kunne få betydning for erhvervs- og bosætningsmuligheder i 3

4 landdistriktet. Dette kan påvirke interessen for virksomhedsetablering og bosætning og dermed eksempelvis behovet for udlæg af nye arealer til boliger. SERVICE Vuggestuer, børnehaver, dagpleje, SFO Skoler Ældreomsorg Lokalt foreningsliv Lokale forsamlings- og aktivitetssteder, herunder fysiske rammer til kultur og sport IT/Infostruktur, herunder bredbånd, mobiltelefoni Biblioteks- og borgerservice Energiforsyning Stier, stisystemer, motionsstier, turdatabase Offentlig transport, vedligeholdelse heraf Turistservice og -faciliteter Erhvervs- og iværksætterstøtte Læge- og sundhedshuse Dagligvarebutikker Havnefaciliteter Myndighedsbehandling Guldborgsund Kommunes landdistrikter er under direkte indflydelse af mange forskellige dele af kommunens myndighedsområder. Det bør undersøges hvilke myndighedsmæssige muligheder, der kan understøtte landdistriktsudvikling. MYNDIGHEDSBEHANDLING Bebyggelsesmæssig udbygning i/ved landsbyer Anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger Kondemnering af bygninger og boliger bevaringsværdige bygninger og bevarende lokalplaner Kulturmiljø(er) Weekendattester (tilladelse til at benytte helårsbeboelse som fritidsbolig) (ramme)lokalplaner for de landsbyer hvor man ikke ønsker at give tilladelse til weekendattester Vindmøller Klima og vådområder Vilkår for landbruget Tilskud til udviklingsinitiativer I 2011 fungerer Landdistriktspuljen som et prøveår, hvor der vil blive taget stilling til hvert enkelt projekt ud fra konkrete administrative og politiske vurderinger. Erfaringerne fra det første år vil indgå i arbejdet med de generelle kriterier for tildeling af tilskud. Der er udmeldt nogle foreløbige kriterier for tildeling af tilskud, som tager udgangspunkt i de politiske mål og intentioner vedrørende landdistriktsudvikling, gældende kommuneplan, samt i nyeste forskning inden for landdistriktsudvikling og bosætning i landdistriktet. 4

5 LANDDISTRIKTSPULJEN I 2011 Rekreative områder og stisystemer i det åbne land, herunder bl.a. etablering af rekreative områder i forbindelse med landsbyer og stier der giver bedre adgang fra landsbyerne og ud i det åbne land Udvikling og sikring af lokale samlings- og aktivitetssteder Udvikling af kystturisme Tilskud til lokal organisering i landdistriktet Tilflytterservice og godt naboskab Turisme og iværksætteri i landdistriktet, herunder markedsføring, samt netværk og samarbejde Specialiserede udviklingsprofiler I forlængelse af udarbejdelsen af landdistriktspolitikken vil der gennem det samlede planarbejde blive udarbejdet specialiserede udviklingsprofiler for kommunens forskellige landdistrikter, hvilket vil være kernen og hovedmålet i Planstrategi 2011 og den efter efterfølgende Kommuneplan Der vil blive tale om 3 typer af udviklingsprofiler, som for hvert enkelt område tilpasses de lokale forhold og udviklingsmuligheder. UDVIKLINGSPROFILER Landbrugsområder Områder hvor landbrugets særlige behov for moderne driftsbygninger kan tilgodeses, og hvor ny bosætning, der kan lægge begrænsninger på landbrugsproduktionen ikke bør understøttes. Levende Landsby og omegn / Bosætning og Turisme Områder med mange rekreative, kulturelle og menneskelige ressourcer - som kan understøtte bosætning og service i Landdistriktet. Naturområder med særlige kvaliteter Områder helt særlige naturkvaliteter, som bør beskyttes, og som kan benyttes i ft. turisme- og rekreation, samt bosætning og landbrug på nærmere vilkår. Det forudsættes at eksisterende aktiviteter inden for landbrug, bosætning/turisme og natur fortsat vil kunne finde sted i alle typer af områder. Udviklingsprofiler skal tage afsæt i de eksisterende styrker i områderne, og danne en ramme, der forstærker disse i den fremtidige udvikling. De specialiserede landdistriktsprofiler skal synliggøre de udviklingsmuligheder som landbrug, turismeerhvervet og øvrigt erhvervsliv samt borgerne, kan efterstræbe i de enkelte dele af kommunens landdistrikt. Endvidere vil de kunne sikre at de mål, som efterstræbes lokalt er i overensstemmelse med de overordnede politiske og strategiske mål for landområdernes udvikling. Klart udpegede specialer og profiler for landdistrikterne vil endvidere kunne bidrage til det samlede grundlag for fremtidige beslutninger om kommunale services, og vil samtidig synliggøre for nuværende 5

6 og kommende borgere hvilke kommunale tilbud de vil kunne forvente i et område, og hvilke andre værdier og resurser der er udpeget som områdernes styrker og fremtidige satsningsområder. På denne måde skabes en forventningsafstemning mellem kommunens overordnede politikker og borgerne. Lokal organisering og demokrati Der er et politisk ønske om at have fokus på udviklingen i landdistrikterne og at være en aktiv medspiller i forhold til ønsker og initiativer, der iværksættes lokalt. En demokratisk og borgerinddragende proces kan udøves på flere måder og i forskellige setup. Gennemførelse af en dialogfase om landdistriktspolitikken kan befordre selvorganisering i landdistriktet i en bottom-up proces. Selvorganisering af borgerne landdistriktet vil højst sandsynligt følge de gamle kommune- og/eller sognegrænser. Udarbejdelse af udviklingsprofiler og opdeling af landdistriktet i delområder kan styre en organisering i landdistriktet i en top-down proces. Denne organisering vil følge de specialiserede udviklingsområder. Organisering og samspil med befolkningen i landdistriktet vil være et emne for Byrådets inspirationstur og arbejdsseminar. LOKAL ORGANISERING OG DEMOKRATI Landsbylaug Lokalråd udviklingsområde-forsamling/råd Fælles sammenslutning af landsbyer og landdistrikter Fælles netværk for landdistriktet Tænketank Til drøftelse Der bør foreligge en politisk afklaring af formål, indhold og rækkevidde af en Landdistriktspolitik, før arbejdet med Landdistriktspolitikken igangsættes. Der bør tages stilling til om landdistriktspolitikken skal omhandle kommunens serviceudbud i landdistriktet, de muligheder der gives myndighedsmæssigt i landdistriktet, samt direkte støtte til landdistriktsudvikling. Det kan dog også være relevant at fokusere en landdistriktspolitik på det ene eller to af de 3 mulige hovedelementer. Beslutninger om ændringer i servicestrukturen vil kunne få betydning for erhvervs- og bosætningsmuligheder i landdistriktet. Klart udpegede specialer og profiler for landdistrikterne vil kunne bidrage til det samlede grundlag for fremtidige beslutninger om kommunale services. Beslutninger om kommunale services i landdistriktet vil synliggøre for nuværende og kommende borgere hvilke kommunale tilbud, de vil kunne forvente i et givent område, og hvilke værdier og resurser der er udpeget som områdernes styrker og fremtidige satsningsområder. På denne måde kan der skabes en forventningsafstemning mellem kommunens overordnede politikker og borgerne. Endelig bør der tages stilling til om det skal undersøges, hvilke myndighedsmæssige muligheder kommunen har for at understøtte landdistriktsudvikling. 6