Notat vedr. Kommuneplanstrategi 2011 Økonomiudvalget Baggrund, tidsplan, m.v.

Transkript

1 Notat vedr. Kommuneplanstrategi 2011 Økonomiudvalget Baggrund, tidsplan, m.v. Indhold Baggrund... 1 Formål med kommuneplanrevisionen... 2 Landdistriktspolitik - Hovedprodukt Udviklingsprofiler for hvert enkelt landdistrikt - Hovedprodukt Metode... 4 Dialog om landdistrikternes udviklingsmuligheder Politisk styring og organisering... 4 Eksterne interessenter... 5 Politisk proces (forslag)... 6 Baggrund Som beskrevet i dagsordenspunktet foreslås det at gennemføre en temarevision af kommuneplanen med særligt fokus på det åbne land og landdistriktsudvikling. Foruden de begrundelser der er anført i dagsordenspunktet skal det bemærkes at kommuneplanens indsatsområder Landdistriktspolitik og Nærrekreative områder og sammenhængende stisystemer tidligere har været højt politisk prioriteret både under udarbejdelsen af kommuneplanen, i valgkampen, samt senest i forbindelse med skolestrukturdebatten. Der ud over er der følgende sekundære begrundelser for at gennemføre en revision af Kommuneplanen. Konsekvensrettelser af Kap. 2 - Indsatsområder i planperioden - de overordnede politiske mål for udviklingen af kommunen. Der må forventes at der vil i indeværende byrådsperiode, bl.a. som en del af budgetlægningen, vil blive arbejdet mere indgående med kommuneplanens indsatsområder, hvilket vil kunne medføre at nogle af indsatsområderne korrigeres, og at nogle af dem bortfalder eller omformuleres. Justeringer af hovedstruktur og den kommunale servicestruktur Kommuneplanens kap. 3 Hovedstrukturen beskriver kommunens overordnede bymønster, herunder især sammenhængene imellem bolig- og erhvervsområder (arbejdspladser), detailhandel, kultur og fritidsliv, samt alle de centrale kommunale serviceområder, f.eks. skole- og daginstitutionsområdet. Eventuelle skolestrukturændringer, og andre servicestrukturændringer, vil således også skulle afspejles i en revideret kommuneplan. Således kan en f.eks. en ændring af skolestrukturen også, at få betydning for bosætningsmulighederne og kommuneplanens bymønster, og dermed muligvis også arealudlæg til nye boliger. 1

2 Desuden anbefales det bl.a. i Sjællandsprojektet/Strukturbillede 2030 (et samarbejdsprojekt mellem Miljøministeriet, Region Sjælland, Movia, Trafikstyrelsen og KKR-Sjælland / Kommunerne i Region Sjælland), at mest mulig byvækst koncentreres i stationsbyerne. Såfremt disse anbefalinger implementeres i Guldborgsund Kommune, vil det muligvis betyde, at der skal justeres i kommuneplanens arealudlæg til fremtidig byvækst, samt i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning omkring bymidterne/stationerne. Lovændringer, jernbanen til Femern Bælt, samt omfartsvej Eventuelle lovændringer på plan- og miljøområdet i indeværende byrådsperiode, vil skulle implementeres i den gældende kommuneplan. Endvidere forventes anlæggelsen af omfartsvejen omkring Nykøbing at gå i gang i indeværende byrådsperiode, og der vil kunne blive projekteret for en (delvist) ny linjeføring for jernbaneforbindelsen til Femern Bælt gennem Guldborgsund Kommune. Begge dele vil skulle indpasses i gældende kommuneplan. Formål med kommuneplanrevisionen Det overordnede formål med at gennemføre en temarevision af kommuneplanen vedr. det åbne land og udviklingen i landdistrikterne, er at skabe et fremtidssikret plangrundlag for videreudvikling af landbrugsproduktionen, bosætningsmulighederne og turismeerhvervet knyttet til kommunens landdistrikter, herunder særligt at skabe grundlag for, at de forskellige og i mange tilfælde modsatrettede udviklingshensyn - kan indpasses bedst muligt i forhold til hinanden i kommunes forskellige landdistrikter. Landdistriktspolitik - Hovedprodukt 1 Det politiske afsæt for temarevisionen vil være udarbejdelsen af Landdistriktspolitik. Det nærmere indhold og fokusområderne i en landdistriktspolitik kræver imidlertid en politisk stillingstagen til rækkevidden af en landdistriktspolitik, herunder ikke mindst, hvordan den skal relateres til de kommunale kerneserviceområder. Som en del af den samlede proces foreslås det således, at der ultimo 2010 sker en indledende politisk afklaring af bl.a. rækkevidden af en landdistriktspolitik. Herefter kan der på udvalgsniveau og i et efterfølgende byrådsseminar arbejdes med indholdet i en landdistriktspolitik, der færdiggøres som det første hovedprodukt og sendes i høring sammen med forslag til planstrategi. Udviklingsprofiler for hvert enkelt landdistrikt - Hovedprodukt 2 I forlængelse af udarbejdelsen af en landdistriktspolitik vil der gennem det samlede planarbejde dvs. både planstrategien og det efterfølgende kommuneplanarbejde blive udarbejdet specialiserede udviklingsprofiler for kommunens forskellige landdistrikter, hvilket vil være kernen og hovedmålet i det samlede arbejde med Planstrategi 2011 og den efter efterfølgende Kommuneplan Konkret forventes det, at udviklingsprofilerne skal danne grundlag for følgende: Politisk prioritering af udviklingsmidler i en Kommunal Landdistriktspulje i henhold til en kommende Landdistriktspolitik. 2

3 Udviklingsprofilerne (som beskrevet i Kommuneplanens Kap. 2 landdistriktspolitik). Myndighedsbehandling/regulering af arealanvendelse i forhold til udvidelser og udvikling af landbrugsvirksomheder, etablering af fælles gårdbiogasanlæg, m.v. (Sikring af landbrugets produktionsvilkår). Udvikling af nye oplevelsestilbud til turister og fastboende f.eks. en madkulturrute eller en kunst- og kulturrute. Som afsæt for borgernes egne initiativer og udviklingstiltag i de enkelte lokalområder. Som grundlag for fremtidige beslutninger om kommunale servicestruktur og servicetilbud i landdistrikterne (komplementerende grundlag). Branding af de enkelte landdistrikter som bosætningsområder gennem kommunens hjemmeside for bosætning. Det vil blive tilstræbt, at profilerne geografisk dækker områder der afviger væsentligt fra tidligere sogne- og kommuneafgrænsninger, og det forventes ud fra en generel faglig vurdering, at der vil blive tale om følgende 3 hovedtyper af udviklingsprofiler, som for hvert enkelt område bør tilpasses de lokale forhold og udviklingsmuligheder: Landbrugsområder Områder hvor landbrugets særlige behov for moderne driftsbygninger kan tilgodeses, og hvor ny bosætning, der kan lægge begrænsninger på landbrugsproduktionen ikke bør understøttes. Levende Landsby og omegn / Bosætning og Turisme Områder med mange rekreative, kulturelle og menneskelige ressourcer, M.M. - som kan understøtte bosætning og service i Landdistriktet. Naturområder med særlige kvaliteter Områder helt særlige naturkvaliteter, som bør beskyttes, og som kan benyttes i ft. turisme- og rekreation, samt bosætning og landbrug på nærmere vilkår. Det skal videre bemærkes, at det forudsættes at eksisterende aktiviteter inden for Landbrug, Bosætning/Turisme og Natur fortsat vil kunne finde sted i alle typer af områder. Udviklingsprofiler skal tage afsæt i de eksisterende styrker i områderne, og danne en ramme der forstærker disse i den fremtidige udvikling. De specialiserede landdistriktsprofiler skal synliggøre de udviklingsmuligheder som landbrug, turismeerhvervet og øvrigt erhvervsliv samt borgerne, kan efterstræbe i de enkelte dele af kommunens landdistrikt. Endvidere vil de kunne sikre at de mål som efterstræbes lokalt er i overensstemmelse med de overordnede politiske og strategiske mål for landområdernes udvikling. Klart udpegede specialer og profiler for landdistrikterne vil endvidere kunne bidrage til det samlede grundlag for fremtidige beslutninger om kommunale services, og vil samtidig synliggøre for nuværende og kommende borgere hvilke kommunale tilbud de vil kunne forvente i et område, og hvilke andre værdier og resurser der er udpeget som områdernes styrker og fremtidige satsningsområder. På denne måde tilsigtes at skabe en forventningsafstemning mellem kommunens overordnede politikker og borgerne. 3

4 Metode Udviklingsprofilerne udvikles på baggrund af en kortlægning og analyse af landdistrikternes resurser og potentialer, og i forlængelse heraf en opdeling i mindre enheder med klart definerede profiler og specialer. Kortlægningen bør som minimum omfatte en landskabskaraterkortlægning, som kan danne grundlag for myndighedstilladelser i relation til intensiv plante-og/eller husdyrproduktion, samt beskyttelse af naturværdier i forhold til eksempelvis tekniske anlæg og byvækst i det åbne land. Hertil kommer, at en landskabskarakter og kulturmiljøkortlægning vil kunne bidrage til at synliggøre landsby- og kulturmiljøer, der kan være til gavn for turismen og oplevelsesøkonomien. Dialog om landdistrikternes udviklingsmuligheder. En fuldstændig kortlægning af landdistrikternes mange forskelligartede resurser behøver input fra og dialog med borgerne. Derfor skal resultaterne af den indledende kortlægning, afprøves og kvalificeres af borgerne i de berørte områder. Temaet Livet i landdistrikterne foreslås således også at være det gennemgående emne for en områdeopdelt høring- og dialog om planstrategien. Den endelige form og organisering herfor vedtages når et klarere omrids af distriktsopdelingen foreligger. Politisk styring og organisering Arbejdet med planstrategien forslås organiseret med politisk styregruppe bestående af Økonomiudvalget suppleret med Formanden for Teknik og Miljøudvalget, og med Direktionen som administrativ styregruppe for en tværgående projektorganisation. 4

5 Den samlede organisering kan illustreres som følger. Overordnet Politisk ledelse Økonomiudvalg + TMU-Formanden Direktionen Tværgående projektkoordineringsteam / ansvarlig for udarbejdelse af en Landdistriktspolitik (produkt). 1 Kortlægning og dialog om Livet i Landdistrikterne Kultur- og fritidstilbud Rekreative muligheder Landboturisme Landbrugsudvikling, m.v. Produkt: Udviklingsprofiler for kommunens forskellige landdistrikter. 2 Landbruget, landskabet naturen og kulturmiljøet Landskabskortlægning. Fladekortlægning af kulturmiljø og rekreative værdier. Produkt: Udpegning af arealer til større husdyrbrug og fælles biogasanlæg, områder for bosætning og Turisme, herunder kulturmiljø. 3 Byudvikling Nærmere vurdering af Strukturbillede 2030, tilpasninger af boligudlæg i ft. den demografiske udvikling, samt opfølgning på Nykøbing som uddannelsesby. Produkt: Strategi for implementering af bl.a. sjællandsprojektet, m.v. i Kommuneplanen. Eksterne interessenter En temarevision af Kommuneplanen vedr. det åbne land vil berøre og vil interessere en lang række parter i det åbne land. Det gælder især følgende interessenter som bør inddrages tidligt og løbende i arbejdet: Landbruget. Danmarks Naturfredningsforening. Friluftsrådet. Kulturelt Samråd. Folkeoplysningsudvalget. De lokale foreninger og landsbylaug der repræsenterer landsbyerne og landdistriktscentrene. 5

6 Politisk proces (forslag) Økonomiudvalgsmøde primo december 2010 afklaring af rækkevidden af en landdistriktspolitik / afsættet for temarevisionen Som en del af projektopstarten bør hovedelementerne og rækkevidden af landdistriktspolitikken afklares. Økonomiudvalget bør som overordnet planlægningsudvalg tage stilling til dette inden temadrøftelserne i de respektive fagudvalg. P.b.a. af afklaringen i Økonomiudvalget prioriteres det administrative analysearbejde. Møder med eksterne interessenter januar Der er som beskrevet ovenfor en række væsentlige eksterne interessenter i forhold til det åbne land og landdistriktsudviklingen. Inden projektet reelt sættes i gang drøftes processen, indhold og hovedmål med arbejdet med disse interessenter. Det vil ske via allerede eksisterende kommunale dialog- og kontaktfora Grønt Råd, Kulturelt Samråd, etc. Politiske fagudvalg indledende temamøder om landdistriktspolitik januar 2011 Disse møder vil fungere som optakt til en kombineret inspirationstur og arbejdsseminar for Byrådet, herunder bl.a. præsentation af analysearbejde og drøftelse af relevante fokuspunkter i Byrådsseminaret. Byrådsseminar om Planstrategi 2011 og Landdistriktspolitik februar dages kombineret inspirationstur og Byrådsseminar på dette tidspunkt i processen vil med en forudgående grundig forberedelse kunne anvendes til at færdiggøre de grundlæggende elementer i en planstrategi og en landdistriktspolitik, som så vil kunne beskrives og sendes i høring relativt hurtigt herefter. Udarbejdelse af forslag til planstrategi marts Politisk behandling og vedtagelse af planstrategi - april og maj Offentlig høring og dialog om Planstrategi og Landdistriktspolitik juni til august 2011 Herunder høring om (opdeling,) karakteristikker og udviklingsmuligheder for kommunens forskellige landdistrikter distriktsrelaterede møder om status og mål for udviklingen. (Tidlige indspil fra borgernes til kommuneplanarbejdet vedr. landdistriktsudvikling og det åbne land). Opsamling af høring/endelig vedtagelse af planstrategi og en landdistriktspolitik september og november Igangsætning af selve kommuneplanarbejdet december