11 Miljøgodkendelse af kvægproduktionen

Transkript

1 11 Miljøgodkendelse af kvægproduktionen Teglmosevej 7, 8544 Mørke Februar 2016

2 11 Miljøgodkendelse af kvægproduktion i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20/12/2006. Godkendelse af kvægproduktion på virksomheden Teglmosevej 7, 8544 Mørke Virksomhedens navn: Adresse: Teglmosegård Teglmosevej 7, 8544 Mørke CVR nr.: CHR nr.: Matrikel nr.: 11c Dagstrup By, Mørke Virksomhedens ejer: Jens Andersen Journal nr. 15/11113 Kontaktperson Mille Rasch Lundbergsvej Ebeltoft Telefon Telefax Natur.miljoe@syddjurs.dk Ansøger: Konsulent: Jens Andersen, Teglmosevej 7, 8544 Mørke Mette Noe Bach, Djursland Landboforening Tilsynsmyndighed: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Syddjurs Kommune Natur og Miljø Klagefrist udløber den Søgsmålsfristen udløber den Mille Rasch Biolog Tove Heidmann Biolog 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING 3 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 4 VILKÅR 7 SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE 11 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING 13 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 13 Husdyrhold og staldanlæg 14 Drift herunder BAT 16 BAT-konceptet Staldindretning Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi Foder Opbevaring og behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Energi og vandforbrug Management Kommunens samlede BAT-vurdering Gener fra anlæg 31 Lugt Fluer og skadedyr Støj Støv Transport Forurening fra anlæg 37 Ammoniak og natur Påvirkning fra driften af arealerne 40 Påvirkning af natur Nitrat til grundvand Nitrat til overfladevand Fosfor til overfladevand Alternative løsninger og 0-alternativet 48 Husdyrbrugets ophør 48 SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING 50 OFFENTLIGGØRELSE 50 KLAGEVEJLEDNING 50 LOVGRUNDLAG 52 BILAG 53 2

4 Bilagsoversigt Bilag 1: Parter og andre høringsberettigede Bilag 2: Situationsplan over ejendommen Bilag 3: BAT-beregning for ammoniakemission Bilag 4: Beliggenhed af ejede og forpagtede udbringningsarealer Bilag 5: Naturarealer beskyttet af 3 omkring punktkilden, ammoniakberegningspunkter Bilag 6: Nærmeste Natura 2000-område Bilag 7: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Bilag 8: Bilag IV arter - arealer Bilag 9: Bilag IV arter nær anlægget Bilag 10: Primær rute ved gylleudbringning LÆSEVEJLEDNING Miljøgodkendelsen indledes med et Ikke-teknisk resumé, der er en opsummering af de væsentligste vurderinger vedrørende produktionens miljøpåvirkninger. Herefter følger en oversigt over de vilkår, der er stillet til den ansøgte bedrift. Overholdelse af kommunens vilkår er en forudsætning for, at den ønskede produktion kan gennemføres i henhold til miljøgodkendelsen. I afsnittet Syddjurs Kommunes afgørelse, beskrives ansøgningen om miljøgodkendelsen kort og sagsbehandlingen af denne. Herefter er der en Miljøteknisk redegørelse og vurdering, hvori miljøredegørelsen er ansøgers beskrivelse af produktion og drift, som for hvert afsnit følges af Syddjurs Kommunes vurdering heraf og af de vilkår kommunen stiller til pågældende del af bedriften. Afslutningsvis beskrives Syddjurs Kommunes samlede vurdering samt Offentliggørelse. Bagerst forefindes en Klagevejledning samt en oversigt over det Lovgrundlag, der ligger til grund for afgørelsen. 3

5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Ansøgning om miljøgodkendelse Teglmosegård har den fremsendt ansøgning om miljøgodkendelse af udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen Teglmosevej 7, 8544 Mørke. På ejendommen er dyreholdet i nudriften fastsat ved tilsyn i 2002 til en produktion af 45 malkekøer af tung race, 27 kvier (6-27 mdr., tung race), 8 småkalve (0-6 mdr., tung race) og 18 tyrekalve ( kg, tung race) samt 18 ungtyre ( kg, tung race) svarende til 76,21 DE efter nuværende Husdyrgødningsbekendtgørelse. Produktionen ønskes udvidet til en årsproduktion på 80 malkekøer af tung race, 70 kvier (6-27 mdr., tung race), 20 småkalve (0-6 mdr., tung race) og 40 tyrekalve (40-90 kg, tung race) svarende til sammenlagt 143,35 DE. Ændringen er således på 67,15 DE. Da størrelsen af det ansøgte husdyrhold overstiger 75 DE, men er under 250 DE for kvæg, er dyreholdet forpligtet af reglerne om godkendelse efter 11 i Husdyrgodkendelsesloven. Beliggenhed og planmæssige forhold Virksomheden er beliggende i landzonen 1,8 km nordøst for Mørke. Ejendommen er registreret som en ejendom med landbrugspligt. Udvidelsen sker dels i eksisterende stalde og dels ved etablering af en tilbygning (14 x 16 m) til den eksisterende kostald. Der er i den forbindelse søgt dispensation fra afstand til naboskel, idet stalden etableres 25 meter herfra. Idet stalden er en mindre tilbygning til den eksisterende stald og ligger skjult fra omkringboende naboer og offentlig vej, vil der ikke være nogen landskabelig påvirkning. Staldindretning og drift Den nye stald indrettes som dybstrøelsesstald til malkekøerne. Den eksisterende kvægstald er indrettet med dybstrøelse og lang ædeplads med fast gulv. Kvie- og småkalvestalden er indrettet med dybstrøelse, og det samme gælder stalden til tyrekalve. Tyrekalvene frasælges ved 90 kg. Kvierne er udegående udenfor udbringningsarealet 6 måneder om året, og malkekøerne er udegående 1 måned om året indenfor udbringningsarealet. Der fodres med grovfoder primært i form af græsensilage. BAT (bedste tilgængelige teknik) Kommunen har beregnet et BAT-niveau for den pågældende ansøgning, som ejendommen overholder. Der er implementeret tiltag bl.a. i form af skrabning på det faste gulv i malkekvægsstalden. Endvidere har ejendommen en høj grad af management, og der arbejdes hele tiden på at optimere fodertildelingen og udnyttelsen. Der er sat vilkår til virkemidler for opfyldelse af BAT. Gødningshåndtering Der produceres både gylle og dybstrøelse på ejendommen. Gyllen opbevares i en eksisterende beholder på m 3. Der findes en møddingplads på ejendommen, hvorpå en lille andel af dybstrøelsen opbevares på. Derudover opbevares der også dybstrøelse i markstak, og 95 % af dybstrøelsen køres direkte ud og pløjes ned. Der er sat vilkår hertil. 43,12 DE kvæggylle samt 74,95 DE dybstrøelse udbringes på egne arealer. Derudover afsættes der 8,6 DE ved afgræsning indenfor udbringningsarealerne. 4

6 Forurening og gener fra anlæg Ammoniak Fordampningen af ammoniak fra stalde og gyllebeholdere er beregnet til årligt at være 972,12 kg kvælstof, hvilket er 324,08 kg mere end i nudriften. Syddjurs Kommune har vurderet, at husdyrbrugets ammoniakemission ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturområder eller arter omfattet af husdyrlovens 23 stk. 2, og at der ikke er særlige forhold, som nødvendiggør en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer, som findes for natur. BAT-krav til ammoniakfordampning fra staldanlægget overholdes ved etablering af ajledræn og skrab på det faste gulv i kvægstalden 12 gange i døgnet. Lugt De beregnede lugtgener fra det samlede anlæg ligger under de grænser, der er fastsat for lugtpåvirkning af henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og nabobeboelse. Det betyder, at anlægget på ejendommen kan drives uden, at den daglige drift giver anledning til væsentlig lugtgener for omgivelserne. Transport Antallet af transporter stiger en smule, men på baggrund af ansøgers beskrivelse af transport og de stillede vilkår, vil størstedelen af transporterne ske indenfor normal arbejdstid og dermed ikke medføre væsentlige gener. Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne udgør 90,81 ha ejede og forpagtede arealer. Der er ingen aftalearealer. Derudover er der ca. 25 ha til afgræsning udenfor udbringningsarealerne. Der er ingen ejede eller forpagtede udbringningsarealer, der er beliggende umiddelbart op til eller skråner ned mod beskyttede terrestriske naturområder. Syddjurs Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe tilstand og levevilkår for arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV væsentligt. Det er kommunens vurdering, at udspredning af husdyrgødning på markarealerne er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen og beskyttelsen af arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Nitrat til grundvand Der er ingen af de ejede og forpagtede arealer, der er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde for drikkevand. Lovens krav til udvaskning af nitrat til grundvand er dermed opfyldt. Nitrat til overfladevand De ejede og forpagtede arealer overholder kravene i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, idet udvaskningen af nitrat fra det ansøgte projekt under hensyntagen til Habitatbekendtgørelsens 7 samt forsigtighedsprincippet ikke vurderes at kunne medføre en skadesvirkning på overfladevande (vandløb, søer og marine overfladevande) eller på Natura 2000-områder hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Alle de ejede og forpagtede arealer drives økologisk, hvorfor udvaskningen herfra er under planteavlsniveau. 5

7 Fosfor til overfladevand Terrænet ned til vandløb på udspredningsarealerne hælder ikke i en sådan grad, at der er risiko for negativ påvirkning af vandløbene ved direkte afstrømning. Nogle af arealerne er beliggende i oplandet til Skafø sø, der er omfattet af vandplanen. Det er Syddjurs kommunes vurdering, at pga. et forholdsvis lavt fosforoverskud sammenholdt med, at arealerne kun udgør en mindre del af det samlede opland, vil der ikke ske en væsentlig påvirkning af søen. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fosforfølsomme områder, når de angivne vilkår overholdes. Godkendelse - samlet vurdering Syddjurs Kommune vurderer, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. 6

8 VILKÅR Generelle vilkår: 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Teglmosevej 7, 8544 Mørke, med CVR nr Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet skema nummer version 3 genereret den , og med de vilkår der fremgår af godkendelsen. 3. Et eksemplar af denne afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4. Udnyttelsesfristen på det ansøgte projekt er 3 år. 5. Bedriften skal drives økologisk. Hvis den ikke længere ønskes at drives økologisk, skal der forinden søges om omlægning til konventionel drift hos kommunen og gives tilladelse hertil. Vilkår vedr. beliggenhed og planmæssige forhold: 6. Den nye tilbygning skal etableres i samme materialer og i samme højde og udformning som den eksisterende kostald. Vilkår til husdyrhold og staldanlæg: 7. Kvægbruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 80 malkekøer, 70 kvier (6-27 mdr., tung race), 20 småkalve (0-6 mdr., race) og 40 tyrekalve (40-90 kg, tung race) svarende til 143,35 DE efter nuværende Husdyrgødningsbekendtgørelse, idet mælkeydelsen er sat til EKM. En lavere mælkeydelse kan ikke konverteres til et større antal køer eller opdræt. 8. Malkekøerne skal have en gennemsnitlig mælkeydelse på EKM. 9. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde og med vægt/alders-intervaller som angivet i tabel 1. Følgende produktionsparametre skal kunne dokumenteres: - Mælkeydelse - Vægt for tyrekalvene ved frasalg Vilkår vedr. staldindretning: 10. Der skal foretages skrabning af det faste gulv i ko- og kviestald, enten manuelt eller ved etablering af skrabere i disse stalde. 11. Der skal skrabes minimum 6 gange i døgnet. 12. Hele det faste areal skal skrabes ved hver skrabning. 13. Der skal føres logbog over skrabning med angivelse af dato og tidspunkt for skrabning af det faste areal. 14. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vilkår vedr. ammoniakemission fra anlæg: 15. Staldafsnittene og gulve skal rengøres jævnligt, og der skal til stadighed være en god staldhygiejne. Vilkår til fodring: 16. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 7

9 17. Andelen af græsmarksafgrøder skal være mere end 25 % af totalrationen. Vilkår til opbevaring og behandling af husdyrgødning: % af dybstrøelsen fra staldene skal køres direkte ud og pløjes ned. 19. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 20. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn. 21. Gylle må først omrøres umiddelbart før udbringning og bortkørsel. Vilkår til udbringning af husdyrgødning: 22. Der må højst udbringes gylle svarende til 38,39 DE og med et samlet indhold på 3.754,08 kg kvælstof og 574,86 kg fosfor samt dybstrøelse svarende til 79,68 DE med et samlet indhold på 9.247,72 kg kvælstof og 1.360,14 kg fosfor på de udbringningsarealer, der fremgår af bilag 4. Dette svarer til et gennemsnitligt dyretryk på 1,39 DE per ha. 23. Malkekøerne skal være udegående minimum 1 måned om året indenfor udbringningsarealet. 24. Kvierne skal være udegående minimum 6 måneder om året udenfor udbringningsarealet. 25. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 26. Der må anvendes anden organisk gødning på arealerne, så længe det samlede maksimale indhold af fosfor og kvælstof jf. vilkår 23 ikke overskrides. 27. Gødning skal i videst muligt omfang udbringes i dagtimerne, og udbringning i weekender og på helligdage skal så vidt muligt undgås. Vilkår til energi- og vandforbrug, herunder ventilation: 28. Anlæg, der er særligt energiforbrugende, herunder foderfremstillingsanlæg og malkeanlæg, skal kontrolleres og vedligeholdes, således at de altid kører energimæssigt optimalt. Foderanlæg efterses minimum en gang om året. Kontrol og vedligehold noteres i driftjournal. 29. Der skal føres kontrol med el-forbruget mindst en gang hvert kvartal. Forbruget noteres i driftjournal. 30. Der skal føres kontrol med vandforbrug hvert kvartal. Forbruget noteres i driftjournal. 31. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås. 32. Der skal være asfalt eller beton som underlag til ejendommens dieseltanke, som endvidere ikke må placeres i nærheden af afløb eller med fare for udløb på bar jord. Vilkår vedrørende management: 33. Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der skal således altid være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild. 34. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og efter kommunens regulativer. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald mv. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. 35. Tankning af diesel skal foregå under opsyn. 8

10 Vilkår vedr. driftsforstyrrelser og uheld 36. Beredskabet skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld. 37. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal foreligge, inden miljøgodkendelsen tages i brug. En kopi indsendes til Syddjurs Kommune. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: a. Procedurer som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan. c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. d. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Herunder oplysninger om telefonnumre til kontaktpersoner. 38. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang årligt. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Beredskabsplanens indhold og opbevaringssted skal være kendt af virksomhedens ansatte og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. 39. Driftsforstyrrelser, som har betydning for det ydre miljø, skal fremgå af driftsjournalen med tidspunkt mm. for eventuelle hændelser. Vilkår til minimering af gener fra anlæg: 40. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra, lys, støv, støj, transport eller lignende. 41. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens indendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 42. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet, DCA, Aarhus Universitet. Bekæmpelse skal desuden foretages på Syddjurs Kommunes forlangende. 43. Landbrugsdriften på ejendommen må ikke give anledning til lugtgener, som af Syddjurs Kommune vurderes til at være væsentlige, uden for ejendommens areal. Herunder må staldbelægningen på intet tidspunkt medføre en lugtemission, der giver lugtgeneafstand for henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig, som angivet i tabel under lugtafsnittet. 44. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere anlægsgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som 9

11 godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af virksomheden. 45. Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel må i intet punkt - målt på nærmeste nabobeboelse med tilhørende arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Periode Tidsrum Værdi Midlingstid Hverdage kl db(a) 8 timer Lørdage kl db(a) 7 timer Lørdage kl db(a) 4 timer Søn- og helligdage kl db(a) 8 timer Aften alle dage kl db(a) 1 time Nat alle dage kl db(a) ½ time Spidsværdi Kl Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder". Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. 46. Tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation for, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkåret herover ikke kan overholdes. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. Vilkår vedr. transport: 47. Transport skal i videst muligt omfang foregå indenfor normal arbejdstid. Vilkår i forbindelse med husdyrbrugets ophør 48. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum udføres følgende: Stalde, gyllebeholder, fortanke, rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. Gylletankene fjernes, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. 10

12 SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE Afgørelse På grundlag af det foreliggende materiale meddeler Syddjurs Kommune miljøgodkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på Teglmosevej 7, 8544 Mørke. Godkendelsen meddeles i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov nr af 20/12/2006 med senere ændringer) herefter kaldet Husdyrgodkendelsesloven samt på baggrund af de stillede vilkår. Godkendelsen er samtidig en accept efter 35 og 36 om ændring og udvidelse af staldanlæg samt dyrehold for eksisterende husdyrbrug - i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., nr af 26/11/ herefter kaldet Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Omfang Miljøgodkendelsen omfatter husdyrbruget samt samtlige arealer, som drives under samme CVR-nummer: Ved et husdyrbrug forstås ifølge Husdyrgodkendelsesloven 3 en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Tidligere meddelte lokaliseringsgodkendelser, miljøgodkendelser eller VVM-afgørelser efter hhv. daværende gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, miljøbeskyttelseslov og planlovens samlebekendtgørelse bortfalder ved meddelelsen af denne godkendelse. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyrehold, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsareal og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af kommunen. Udnyttelsesfrist Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelsen er 3 år. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen tages i brug. Hvis dele af miljøgodkendelsen ikke er udnyttet ved udløbet af udnyttelsesfristen, bortfalder den ikkeudnyttede del af miljøgodkendelsen. Med udnyttet menes, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. Kontinuitetsbrud Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år, medmindre andet fremgår af miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten, at fravigelser der skyldes naturlige produktionsudsving, brand og sygdom i besætningen betragtes som kontinuitetsbrud. Revurdering og retsbeskyttelse Godkendelsen skal, jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 44 af 11/ herefter kaldet Godkendelsesbekendtgørelsen, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op 11

13 til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2023/2024. Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen, det vil sige indtil den Syddjurs Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering inden for de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jf. Husdyrgodkendelseslovens 40 stk. 2 under følgende forudsætninger: hvis der fremkommer nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik, således at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. hvis der kommer nye BAT-konklusioner Andre love Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love er overholdt, for eksempel byggeloven, dyreværnsloven eller landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser, også selvom disse regler eventuelt bliver skærpede i forhold til denne godkendelse. Generelle vilkår: 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Teglmosevej 7, 8544 Mørke, med CVR nr Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet skema nummer version 3 genereret den , og med de vilkår der fremgår af godkendelsen. 3. Et eksemplar af denne afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4. Udnyttelsesfristen på det ansøgte projekt er 3 år. 5. Bedriften skal drives økologisk. Hvis den ikke længere ønskes at drives økologisk, skal der forinden søges om omlægning til konventionel drift hos kommunen og gives tilladelse hertil. 12

14 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING I denne miljøtekniske redegørelse har ansøger redegjort for, hvorledes driften på ejendommen varetages. Redegørelsen er fremsendt dels via it-ansøgningssystemet dels ved fremsendelse af supplerende oplysninger til kommunen. Redegørelserne kan eventuelt være lettere redigeret af kommunen. På baggrund af redegørelsen og eventuelle supplerende oplysninger har kommunen foretaget en vurdering af de beskrevne forhold og stillet vilkår hertil. Vurderingen og vilkårene fremgår af de specifikke afsnit. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Beliggenhed og planmæssige forhold - ansøgers redegørelse Ansøgningen vedrører en eksisterende kvægbedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse. Ejendommen ligger i et let kuperet område med spredte småbiotoper - og umiddelbart vest for ejendommen ligger Hvilsager Skov. I forbindelse med udvidelsen skal der ske en forlængelse af den eksisterende stald. Idet det ny byggeri er forholdsvis begrænset og sker i tilknytning til den eksisterende stald, forventes udvidelsen ikke at få indvirkning på de landskabsmæssige forhold. Staldanlægget er beliggende ca. 1,8 km nordøst for Mørke, som er nærmeste byzone. Nærmeste sommerhusområde ligger ved Koglevej, cirka 1,6 km mod øst. Nærmeste samlede bebyggelse er Dagstrup, beliggende omkring 840 meter sydøst for staldanlægget. Den nærmeste nabobeboelse på en ejendom uden landbrugspligt er Fredensvej 1, som ligger ca. 310 meter nordøst for staldanlægget. Beliggenhed og planmæssige forhold - kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen skal vurdere projektet i forhold til Husdyrgodkendelseslovens 6 om forbudszoner for etablering, udvidelse og ændring af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 DE, der medfører forøget forurening. Ved nybyggeri skal der endvidere vurderes i forhold til afstandskravene i 8 (afstande til vandforsyning, vandløb, offentlig og privat fællesvej, beboelse og naboskel mv.), samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredninger mv. samt placeringen i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Der skal i forbindelse med udvidelsen etableres en tilbygning til den eksisterende kostald. Der er i den forbindelse søgt om dispensation fra afstand til skel. Dispensation fra afstand til skel: Syddjurs kommune meddeler hermed dispensation fra afstanden til skel. I henhold til husdyrlovens 8 skal der være minimum 30 meter til naboskel. Den ny stald er beliggende 25 meter fra skel. Nabomatriklen består af skov, og der er ingen bebyggelse herpå. Dispensationen har været i høring hos ejer af naboematriklen fra d. 8. december 2015 til d. 23. december Der kom ikke nogen bemærkninger ind i høringsperioden. Øvrige afstandskrav jf. husdyrgodkendelseslovens 1 8 er overholdt. Der er ingen beboelser indenfor 50 meter af anlægget, ligesom der er mere en 50 meter til nærmeste byzone/sommerhusområde eller område i lokalplanen der er udlagt til boligformål. Kravene i henhold til Husdyrgodkendelseslovens 1 6 er dermed overholdt. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 20/

15 Ejendommens lokalisering er i overensstemmelse med gældende afstandskrav og vurderes, såfremt de meddelte vilkår for lugt, støv, lys og støj (se senere) overholdes, ikke at medføre uacceptable gener for omkringboende. Landskabsvurdering Ejendommen er beliggende i det åbne landskab lige nordøst for Mørke. Landskabskarakterområdet hvori ejendommen er placeret i er Mørke Moræneplateau. Ejendommen er beliggende i yderkanten af dette område og grænser ligeledes op til landskabskarakterområdet Kastrup Hvilsager skræntskove. Begge områder er karakteriseret ved at være moræneplateauer. Bygningssættet er beliggende i den del af moræneplateauet der er nordøst for Mørke. Området nordøst for Mørke og særligt nord for Randersvej er kendetegnet ved, at der er mange små familiebrug og hobbylandbrug. Moræneplateauet er beliggende nord for Tirstrup Hedeslette og er påvirket af smeltevandsafstrømningen og senere ligeledes af vinderosion og vanderosion, som giver dele af området karakter af lave bølgede sletter. Området omkring ejendommen består mod vest og løbende mod nord af store skræntskove. Mod syd og øst er landskabet præget af åbne marker, mindre husdyrbrug og spredt bebyggelse. Landskabet veksler mellem at være ret kuperet eller bølget med mindre bakker. Den kuperede del er den mest dominerende i Mørke Moræneplateau. Ejendommen er placeret lavt i landskabet, hvorved indsynet til den er begrænset. Den nye bygning placeres mellem skoven og de eksisterende bygninger og forventes derfor ikke at påvirke omgivelserne og udsynet fra omkringliggende veje og stier. Det nye byggeri udgør dermed ingen trusler mod landskabskarakteren. Områdeudpegninger Ejendommen Teglmosevej 7 ligger udenfor områder, der er karakteriseret som landskabeligt interesseområde, geologisk bevaringsværdige områder samt område med bevaringsværdige kulturmiljøer og landskaber. Fredninger Ejendommen ligger udenfor fredede områder. Ejendommen er ligeledes ikke beliggende ved fortidsminder eller indenfor fortidsmindebeskyttelseslinier. Bygge- og beskyttelseslinier Ejendommen er beliggende indenfor skovbyggelinie. Den nye tilbygning etableres i tilknytning til det eksisterende byggeri og er erhvervsmæssig nødvendig for ejendommen. Derfor kan byggeriet opføres uden forudgående dispensation fra skovbyggelinie. Ejendommen er beliggende udenfor øvrige bygge- og beskyttelseslinier. Vilkår vedr. beliggenhed og planmæssige forhold: 6. Den nye tilbygning skal etableres i samme materialer og i samme højde og udformning som den eksisterende kostald. Husdyrhold og staldanlæg Husdyrhold og staldanlæg - ansøgers redegørelse Ansøgningen tager udgangspunkt i det godkendte dyrehold på ejendommen fastsat ved tilsyn i Der er et godkendt dyrehold på 45 malkekøer, 35 opdræt og 18 tyrekalve. Der søges om tilladelse til at udvide dyreholdet til 80 køer og 90 opdræt samt 40 små tyrekalve. I dyreenheder svarer det til en udvidelse fra 76,2 14

16 DE til 143,4 DE. Udvidelse af kostalden er godkendt i 2012 ved anmeldelse jf. Husdyrgodkendelseslovens 19. Udvidelsen af dyreholdet skal ske i forbindelse med udvidelsen af den eksisterende kostald med et nyt dybstrøelsesafsnit. Tabel 1 viser ansøgers redegørelse for husdyrholdets sammensætning og fordeling i ejendommens tre stalde før og efter udvidelsen: Tabel 1. Stald Dyretype Antal dyr (stk./årsproduktion) Vægt/alder/mælkeydelse Kostald Malkekøer nudrift ,83 ansøgt ,43 Kvier nudrift ,86 ansøgt ,33 Ny kostald Malkekøer nudrift ansøgt ,91 Kælvingsafs. Malkekøer nudrift ,63 ansøgt ,87 Kalvestald Småkalve nudrift ,16 ansøgt ,41 Tyrekalve nudrift ,12 ansøgt ,31 Ungtyre nudrift ,62 ansøgt 0 0 DE Husdyrhold og staldanlæg - kommunens bemærkninger og vurdering Det er størrelsen og sammensætningen af et husdyrhold, der er afgørende for produktionens miljømæssige belastning, hvorfor der stilles vilkår om, at den angivne årsproduktion og sammensætning af dyrehold overholdes. Der er søgt om en udvidelse af dyreholdet dels i de eksisterende stalde og dels i en ny forlængelse af den eksisterende malkekvægsstald til 80 malkekøer med opdræt og frasalg af tyrekalvene. Udvidelsen sker i forbindelse med afvikling af tyrekalve samt ungtyre og for at udnytte den plads der opstår herved. Desuden vil tilbygningen til den eksisterende malkekvægsstald give mere plads til dyrene. Tyrekalvene frasælges ved 90 kg. Malkekøerne har en gennemsnitlig mælkeydelse på EKM. Dyreholdet og ejendommen drives økologisk. Alle kvierne er udegående mindst 6 måneder om året udenfor udbringningsarealet, og alle malkekøerne er udegående mindst 1 måned om året indenfor udbringningsarealet. Vilkår til husdyrhold og staldanlæg: 7. Kvægbruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 80 malkekøer, 70 kvier (6-27 mdr., tung race), 20 småkalve (0-6 mdr., race) og 40 tyrekalve (40-90 kg, tung race) svarende til 143,35 DE efter nuværende Husdyrgødningsbekendtgørelse, idet mælkeydelsen er sat til EKM. En lavere mælkeydelse kan ikke konverteres til et større antal køer eller opdræt. 8. Malkekøerne skal have en gennemsnitlig mælkeydelse på EKM. 9. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde og med vægt/alders-intervaller som angivet i tabel 1. Følgende produktionsparametre skal kunne dokumenteres: - Mælkeydelse - Vægt for tyrekalvene ved frasalg 15

17 Drift herunder BAT BAT-konceptet Ved godkendelse efter Husdyrgodkendelseslovens 11 skal kommunen sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening fra det ansøgte projekt ved anvendelse af BAT (Best Available Technique / Bedste tilgængelige teknik). BAT sikrer, at den samlede, miljømæssige belastning af omgivelserne minimeres, hvorfor BAT også skal anvendes i tilfælde, hvor mindre omkostningskrævende foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at opfylde det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Derfor skal der tages stilling til fravalg af BAT ud fra proportionalitetsprincippet. Definitionen af BAT indebærer, at vurderingen af, hvad der er BAT, blandt andet anskues i forhold til virksomhedens størrelse, og om der er tale om en ny eller en bestående virksomhed. Det er imidlertid ikke den enkelte landmands økonomiske forhold, der indgår i vurderingen. Ansøger er selv ansvarlig for at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende BAT. For husdyrbrug omfattet af grænserne i 11 i Husdyrgodkendelsesloven, skal redegørelsen indeholde følgende punkter: Staldindretning Foder Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Management Energi- og vandforbrug 0-alternativet Såfremt der i eksisterende stalde anvendes staldteknologier, der ikke kan betegnes som BAT, skal der redegøres for, hvornår disse staldafsnit renoveres, således at de lever op til BAT. Der skal endvidere redegøres for evt. fravalg af oplagte teknologier. Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af BAT på staldanlæg, har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan efterleves på hhv. nye og eksisterende anlæg under hensyntagen til, hvilket omkostningsniveau der kan betragtes som proportionelt i forhold til den opnåede miljøgevinst. Kommunen er forpligtet til at foretage en vurdering af en bedrifts staldindretning på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning. Staldindretning - ansøgers redegørelse Udvidelsen sker dels i eksisterende staldbygninger og dels ved tilbygning til den eksisterende kostald af e nyt dybstrøelsesafsnit til malkekøerne. Under de enkelte staldafsnit redegøres for evt. fravalg af BAT. Placering og indretning af staldene på Teglmosevej 7 er som følger. Den eksisterende kostald er indrettet med dybstrøelse og lang ædeplads med fast gulv. Stalden forbliver uændret i forbindelse med udvidelsen og forventes at kunne holde de næste 25 år, hvorefter stalden enten nedlægges eller renoveres. Den nye kostald indrettes med dybstrøelse på hele arealet. Stalden forventes at holde mindst 30 år inden renovering. Kvier (ældre end 6 mdr.) opstaldes i kostalden på dybstrøelse med lang ædeplads og fast gulv. Syge- og kælvningsbokse er indrettet med dybstrøelse. 16

18 Kvie- og tyrekalve opstaldes i dybstrøelsesbokse i gammel kostald. Gulvsystemer På ejendommen anvendes kun staldsystemer med dybstrøelse i lejearealet eller dybstrøelse i hele arealet. Dybstrøelsessystemerne er valgt under hensynet til dyrevelfærd. Der foretages skrabning af det faste gulv i kostalden 6 gange i døgnet. Effekten af skrabning er indtastet til 10 procent i IT-ansøgningssystemet. Mulighederne for at nå det vejledende niveau er i det følgende vurderet ift. proportionalitetsprincippet: Fravalg af staldteknologi Der installeres ikke forsuringsanlæg i kostalden, da ejendommen drives som et økologisk kvægbrug, hvor der ikke må anvendes syretilsætning til gyllen. Der anvendes ikke reduceret tildeling af råprotein, da den økologiske driftsform stiller krav om en høj andel af græsmarksafgrøder og mindst 60 procent grovfoder. I foderrationer med store mængder græs er det svært at reducere råproteinindholdet og samtidig opfylde køernes behov for protein (jf. Miljøstyrelsens teknologiblad Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer ). Staldindretning - kommunens bemærkninger og vurdering Med baggrund i redegørelsen fremsendt af ansøger, finder Syddjurs Kommune det ikke proportionelt at kræve anvendelse af yderligere staldteknologi end det beskrevne. Syddjurs Kommune finder således ikke anledning til at skærpe i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om proportionalitet og vurderer, at ansøgers fravalg af yderligere teknikker til forureningsbegrænsning fra staldanlæg med begrundelse i proportionalitetsbetragtningen er acceptabel. Dog skal der ved enhver fremtidig ændring eller optimering af driften i staldene indtænkes miljømæssige forbedringer, så der til enhver tid leves op til BAT. Der foretages skrabning af det faste gulv i kostalden 6 gange i døgnet. Effekten af skrabning er indtastet til 10 procent i IT-ansøgningssystemet. Skrabning af det faste gulv reducerer ammoniakfordampningen fra stalden. Vilkår vedr. staldindretning: 10. Der skal foretages skrabning af det faste gulv i ko- og kviestald, enten manuelt eller ved etablering af skrabere i disse stalde. 11. Der skal skrabes minimum 6 gange i døgnet. 12. Hele det faste areal skal skrabes ved hver skrabning. 13. Der skal føres logbog over skrabning med angivelse af dato og tidspunkt for skrabning af det faste areal. 14. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 15. Den nye stald skal indrettesmed fast bund og dybstrøelse i hele arealet. 17

19 Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi - ansøgers redegørelse IT-ansøgningssystemet har beregnet en samlet emission fra stald og lager på 972,12 kg N/år, hvilket er en meremission på 324,08 kg i forhold til nudrift. Det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager er opfyldt. Der er beregnet en samlet emissionsgrænseværdi for den ansøgte produktion. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende BAT-emissionsgrænseværdier. Ved beregningen er anvendt BAT-gylle-emissionsgrænseværdier for en eksisterende sengestald med spalter (ringkanal, bagskyl), da der ikke findes vejledende emissionsgrænseværdier for gylle fra et fast gulv. Den samlede emission fra stalde og lager er i husdyrgodkendelse beregnet til 972,12 kg N/år i ansøgt drift. Den vejledende BAT-emission er beregnet til 915,1 kg N/år. Emissionen fra produktionen er således 57,02 kg N højere end det vejledende BAT-emissionskrav. Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi - kommunens vurdering Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af et opnåeligt emissionsniveau for eksisterende anlæg har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan opnås med et omkostningsniveau, der ikke overstiger ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommunen vurderer, at denne proportionalitetsbetragtning er acceptabel og fastsætter derfor det tilladelige emissionsniveau i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning. Kommunen har beregnet et BAT-niveau for ammoniak fra det samlede anlæg på 915,1 kg N per år med de nuværende stalde og de ønskede ammoniakreducerende tiltag, hvilket vil sige, at Miljøstyrelsens vejledende emissionskrav er opfyldt, idet den ansøgte emission årligt ligger 57,02 kg N under kommunens BAT-niveau. De beregnede BAT-niveauer for de enkelte staldanlæg fremgår af bilag 3. Da der mangler mindre end 100 kg N, vurderes dette at være af bagatelagtig karakter (jf. Natur- og miljøklagenævnets afgørelse). Samtidig er der ikke proportionalitet i at installere yderligere tekniske løsninger ud over skrabeanlægget til nedbringelse af ammoniakfordampningen med 57,02 kg. Det vurderes på denne baggrund, at BAT er overholdt. 95 % af dybstrøelsen køres direkte ud og pløjes ned for reduktion af ammoniakfordampningen. Der er sat vilkår hertil (vilkår 21). Syddjurs Kommune stiller vilkår til de teknikker, der er en forudsætning for opnåelsen af emissionsniveauet. I det ansøgte projekt har ansøger valgt at anvende ammoniakreducerende teknologi i form af direkte udkørsel af dybstrøelse, se særskilt afsnit Opbevaring og behandling af husdyrgødning. For at de valgte staldsystemer skal kunne opretholde den beregnede ammoniakfordampning, kræves det endvidere, at gulve og staldafsnit samt udenomsarealer renholdes løbende, hvorfor der er sat vilkår hertil. Syddjurs Kommune vurderer, at anlægget som beskrevet og med de stillede vilkår forebygger og begrænser forureningen mest muligt, under betragtning af proportionalitetsprincippet. Vilkår vedr. ammoniakemission fra anlæg: 16. Staldafsnittene og gulve skal rengøres jævnligt, og der skal til stadighed være en god staldhygiejne. Foder - ansøgers redegørelse Der fodres med store mængder græs på bedriften - andelen af græsmarksafgrøder er således større end 25 % af totalrationen for køer inkl. opdræt. 18

20 Køerne er udegående indenfor omdriftsarealet 1 måned om året og kvierne (6-27 mdr.) er udegående 6 måneder om året udenfor udbringningsarealet. Ansøger udarbejder selv foderplaner for dyrene. Foder - kommunens bemærkninger og vurdering BAT for foderteknologi Syddjurs Kommune har i forbindelse med fodring til kvæg vurderet, at det er tilstrækkelig BAT, at der udarbejdes foderplaner, samt at der fodres med græsmarksafgrøder. Ydermere fodres der med en stor andel af græs. Samlet vurdering af foder Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til foder, og at der ikke er grundlag for at kræve yderligere foderoptimering for at leve op til lovens krav til miljøpåvirkning. Vilkår til fodring: 17. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 18. Andelen af græsmarksafgrøder skal være mere end 25 % af totalrationen. Opbevaring og behandling af husdyrgødning - ansøgers redegørelse Opbevaring af gødning Ved opbevaring af husdyrgødning, anvendes der følgende teknologier på ejendommen: Der er tilstrækkelig lagringskapacitet på ejendommen til, at gylle fra produktionen kan udbringes i perioder, hvor der er optimale vækstbetingelser for den voksende afgrøde. Gyllen opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger Beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring. Beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på, at flydelaget lever op til kravene. Tanken er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder, at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for tegn på begyndende utætheder. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt flydelag. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer, at der altid er minimal emission af ammoniak. 19

21 Dybstrøelse opbevares i markstak/på mødding med opsamling jf. regler for opbevaring ( 8 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Fravalg af opbevaringsteknologi Der er ikke etableret fast overdækning på gylletanken. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Opbevaring og behandling af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring af gødning På bedriften er der en eksisterende gyllebeholder. Gylletanken er på m 3 og er fra Den er tilmeldt beholderkontrol og havde senest kontrol i Derudover er der en fortank på 80 m 3 samt kanaler svarende til 140 m 3. I overensstemmelse med BREF-dokumentet, stilles der vilkår om, at tanken skal tømmes og efterses en gang årligt indvendigt. Ved indvendig og udvendig inspektion af en gyllebeholder er det ikke intentionen, at beholderne skal fritlægges helt for inspektion men blot, at de årligt efterses for revner mm. Der stilles endvidere vilkår om, at der først må ske omrøring af gyllebeholderen, kort tid før denne skal tømmes ved f.eks. udspredning. Den årlige husdyrgødningsproduktion fra det ansøgte dyrehold på ejendommen Teglmosevej 7 er beregnet til 968 tons gylle og tons dybstrøelse. I ansøgningssystemet er der i gyllen beregnet et indhold af 3.754,08 kg N og 574,86 kg P i de 38,39 DE gylle. Dybstrøelsen er beregnet til at udgøre 79,68 DE og med et indhold på 9.247,72 kg N og 1.360,14 kg P. Ammoniaktabet fra lagre af flydende gødning er i IT-systemet beregnet til 57,42 kg N/år og fra den faste gødning til 22,83 kg N/år. Ved overdækning kan dette reduceres til det halve jf. Teknologiblad for fast overdækning. Idet de eksisterende anlæg overholder Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi, er der ikke proportionalitet mellem miljøeffekt og omkostninger i at overdække beholderen. Der gøres opmærksom på, at det er lovpligtigt at føre logbog over flydelaget i beholdere, som ikke har fast overdækning. Der gøres ligeledes opmærksom på, at det er et lovkrav, at der skal være alarm på gyllebeholderen, da denne er beliggende under 100 meter fra en 3 registreret sø. Der er desuden krav om beholderkontrol mindst hvert 5. år. Direkte udbringning af dybstrøelsen er en forudsætning for opnåelse af det beregnede BAT niveau. Der stilles derfor vilkår om, at 95 % af dybstrøelsen køres direkte ud. Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug kunne dokumentere, at der er adgang til en opbevaringskapacitet svarende til mindst 7 måneders gødningsproduktion, hvis dyrene er udegående i sommerperioden, ellers er der krav om 9 måneders kapacitet. Der er i forbindelse med ansøgningen indsendt en erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet, som viser, at det er muligt at opbevare en produktion af gylle samt opsamlet vand fra 9 måneder. Der opbevares og anvendes ikke husdyrgødning fra andre ejendomme. Dybstrøelsen opbevares i stalden eller på eksisterende møddingsplads med afløb til fortank. Dybstrøelsen køres i markstak i henhold til gældende regler således at gødningen skal henligge på stald eller møddingplads i 3-4 måneder i gennemsnit. Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til opbevaring af husdyrgødning, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: Gyllebeholderen er opført, så den kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge vil være tætte og beskyttet mod tæring. Gyllebeholderen er underlagt lovkrav med hensyn til 5 års beholderkontrol, opbeva- 20

22 ringskapacitet og overdækning (flydelag og tilhørende føring af logbog). For møddingpladsen gælder, at der skal være hældning mod afløbet, og at bunden på møddingpladsen til hver en tid skal være uigennemtrængelig for fugt og indrettes, således at der ikke kan tilledes overfladevand fra omkringliggende arealer. Syddjurs Kommune mener ikke, der er belæg for at stille skærpede krav til opbevaringsmåden og opbevaringskapaciteten af husdyrgødningen. Behandling af husdyrgødning For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering foregår under opsyn, samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener for omgivelserne begrænses. F.eks. må gylle (i overensstemmelse med BREF-dokumentet) først omrøres umiddelbart før udbringning, hvormed eventuelle lugtgener reduceres. Syddjurs Kommune vurderer, at behandling af gylle med den beskrevne drift og de stillede vilkår ikke vil give anledning til væsentlig gener for omkringboende, og at bedriften lever op til krav om BAT. Vilkår til opbevaring og behandling af husdyrgødning: % af dybstrøelsen fra staldene skal køres direkte ud og pløjes ned. 20. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 21. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn. 22. Gylle må først omrøres umiddelbart før udbringning og bortkørsel. Udbringning af husdyrgødning - ansøgers redegørelse Praksis vedrørende udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på nedenstående punkter: Der tages hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent. Den producerede husdyrgødning afstemmes med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Der tilføres ikke gødning til stejlt hældende marker samt ved vandløbsbrinker. Gødskning sker så tæt som muligt, før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted. Der tilføres ikke gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandsskab, hvilket vil sige, at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker. 21

23 Gyllen udbringes med slæbeslanger i voksende afgrøder. Tilvalg af udbringningsteknologi 95 procent af dybstrøelsen udbringes direkte. Udbringning af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering Til ejendommen hører 90,81 hektar ejede og forpagtede udbringningsarealer. Disse arealer vil modtage 126,67 DE gylle og dybstrøelse (i alt ,88 kg N og 2.066,67 kg P). Beliggenheden af egne/forpagtede udbringningsarealer fremgår af bilag 4. Her udbringes i henhold til ansøgningen gylle svarende til 38,39 DE og med et samlet indhold på 3.754,08 kg N og 574,86 kg P og dybstrøelse svarende til 79,68 DE med et samlet indhold på 9.247,72 kg N og 1.360,14 kg P. Derudover afsættes der 8,6 DE ved afgræsning med et samlet indhold på 964,08 kg N og 131,06 kg P. Disse tal indgår i vurderingen af produktionen, og der stilles derfor vilkår om, at dette er det maksimalt tilladte udbragt på de ejede og forpagtede arealer. Harmonitrykket er beregnet til 1,39 DE/ha, hvilket er under det maksimalt tilladte 1,4 DE/ha. Ved udbringning af husdyrgødning er det ihht. BREF-dokumentet BAT at afstemme den producerede husdyrgødning med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov, at udbringning af gødning mm. foretages så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsoptag og størst vækst, at man anvender BAT med hensyn til de maskiner man anvender til udbringning og om nødvendigt nedpløjer husdyrgødning, at man ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræber at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold, dvs. køligt, fugtigt og vindstille vejr eller ved direkte nedfældning, samt at tage højde for udbringningsarealets karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, og eventuelle skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse og landbrugsmæssig praksis, inklusive eventuelle sædskifter. Der stilles derfor vilkår om udarbejdelse af en årlig gødningsplan. Der stilles ligeledes vilkår om, at gødning, så vidt det er muligt, skal udbringes i dagtimerne, hvor der er mindre sandsynlighed for, at folk er hjemme samt at undgå udbringning i weekender og helligdage. Kommunen er opmærksom på, at gødning ofte udbringes i en relativ kort og koncentreret periode, og at der i spidsperioder kan forekomme kørsel tidlig morgen og sen aften. Det er endvidere godt landmandskab at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Der stilles vilkår om, at der gerne må anvendes anden organisk gødning på arealerne så længe det samlede indhold af kvælstof og fosfor der tildeles arealerne ikke overskrides. Da ejendommen er økologisk må der ikke anvendes slam på arealerne. Ejendommen er underlagt de generelle lovkrav med hensyn til udbringning af gylle. I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen og i overensstemmelse med BREF-dokumentet må der f.eks. ikke køres gylle på stærkt skrånende arealer, og der må ikke køres gylle ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Syddjurs finder ansøgers beskrivelse af udbringning af husdyrgødning som værende tilfredsstillende og i overensstemmelse med BAT. 22

24 Vilkår til udbringning af husdyrgødning: 23. Der må højst udbringes gylle svarende til 38,39 DE og med et samlet indhold på 3.754,08 kg kvælstof og 574,86 kg fosfor samt dybstrøelse svarende til 79,68 DE med et samlet indhold på 9.247,72 kg kvælstof og 1.360,14 kg fosfor på de udbringningsarealer, der fremgår af bilag 4. Dette svarer til et gennemsnitligt dyretryk på 1,39 DE per ha. 24. Malkekøerne skal være udegående minimum 1 måned om året indenfor udbringningsarealet. 25. Kvierne skal være udegående minimum 6 måneder om året udenfor udbringningsarealet. 26. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 27. Der må anvendes anden organisk gødning på arealerne, så længe det samlede maksimale indhold af fosfor og kvælstof jf. vilkår 23 ikke overskrides. 28. Gødning skal i videst muligt omfang udbringes i dagtimerne, og udbringning i weekender og på helligdage skal så vidt muligt undgås. Energi og vandforbrug - ansøgers redegørelse El Energiforbrug på anlæg På ejendommen anvendes størstedelen af energiforbruget i forbindelse med malkning og køling. Derudover kommer energi til traktorkørsel. (Faktisk/beregnet) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring Dieselolie til traktorer mv l l l (indendørs) Fyringsolie Elforbrug til lys/ malkerobot/ maskiner kwh kwh - På ejendommen minimeres energiforbruget ved: Staldene er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er ingen udendørs belysning på ejendommen. Indendørs belysning i stalden er styret af døgnur, og der er etableret skumringsrelæ. Der er etableret staldvarme til opvarmning af stuehuset. Vakuumpumpen til malkerobotten er frekvensstyret og derved energibesparende. 23

25 Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg er indrettet, så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Vand Vandforbrug på anlæg Bedriften har egen vandboring til drikkevand. Der er ikke markvanding på ejendommen. Beregnet vandforbrug - tabelopslag: Nudrift Efter udvidelse Drikkevand m m 3 Vask af stald, malkerobot og mælkekølingstank 135 m m 3 Markvanding - - På ejendommen minimeres vandforbruget ved: Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Olie Før udvidelsen vil forbruget af dieselolie være ca liter, og efter udvidelsen forøges denne til liter dieselolie til traktorer m.v. Der anvendes ikke fyringsolie på ejendommen. Energi og vandforbrug - kommunens bemærkninger og vurdering IPPC- og IE-direktiverne kræver, at energieffektivitet indgår i godkendelsesarbejdet på tilsvarende vis som andre miljøparametre. Renere teknologi er derfor et bærende element i Husdyrgodkendelsesloven. Renere teknologi sigter blandt andet på at minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer per produceret enhed. Ifølge principperne i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF), der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT, når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af el-forbrugende systemer (f.eks. malkerobot). I overensstemmelse med ovenstående og for at forbedre den generelle miljømæssige drift i forhold til ressourcer, stiller Syddjurs Kommune derfor vilkår til, at der til stadighed sker renhold og vedligehold af anlæg og maskiner således, at de altid fungerer optimalt, og at der føres kontrol med forbrug af vand, energi og foder. Generelt anbefaler Syddjurs Kommune, at der tages kontakt til en energikonsulent med henblik på at undersøge muligheden for besparelser på el-forbrug og andre energikilder. El Normen for elforbrug på en virksomhed af den ansøgte størrelse er på kwh, hvilket stemmer overens med det, som ansøger forventer at anvende. Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan man hurtigt danne sig et overblik over forbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Der stilles vilkår til kvartalsvis kontrol med el-forbrug. Aflæsning af el kan eventuelt ske ved at få tilsendt tal fra elselskab. Registreringerne noteres i kontrolrapport, som gemmes i fem år, og som fremlægges tilsynsmyndigheden. Det er Syddjurs Kommunes vurdering at bedriften, jf. oplysningerne fra ansøger, lever op til BAT. 24

26 Vand På bagrund af BREF-dokumentet, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det kommunens vurdering jf. redegørelsen fra ansøger, at bedriften overholder BAT, idet BAT bla. er - Rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hvert hold. - Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. - Registrering af vandbrug gennem måling af forbrug. - Detektering og reparation af lækager. Det angivne vandforbrug er norm for en bedrift af den ansøgte størrelse. Det er vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Der er sat vilkår om, at vandmåleren aflæses kvartalsvis. Registreringerne noteres i kontrolrapport, som gemmes i fem år og fremlægges for tilsynsmyndigheden. Olie Før udvidelsen vil forbruget af dieselolie være ca liter, og efter udvidelsen forøges denne til liter. Der anvendes ikke fyringsolie på ejendommen. Niveauet vurderes at være rimeligt for en ejendom af pågældende størrelse og med pågældende besætning. Syddjurs Kommune anser asfalt eller beton som værende BAT for underlag til diesel- og fyringsolietanke. Olietanke skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til påfyldning og tankning, således at der ikke er risiko for påkørsel eller lignende, og der skal være mulighed for opsamling af spild og ingen risiko for forurening af jord, overfladevand og grundvand. Er der således kort afstand til bar jord fra placeringen, skal der være en hældning eller kant, der sikrer mod afløb til den bare jord. Der stilles vilkår til underlag under ejendommens olietanke. Det er kommunens samlede vurdering, at landmanden gennem den beskrevne drift og med de stillede vilkår, overholder kravet om BAT indenfor forbrug af vand og energi. Vilkår til energi- og vandforbrug, herunder ventilation: 29. Anlæg, der er særligt energiforbrugende, herunder foderfremstillingsanlæg og malkeanlæg, skal kontrolleres og vedligeholdes, således at de altid kører energimæssigt optimalt. Foderanlæg efterses minimum en gang om året. Kontrol og vedligehold noteres i driftjournal. 30. Der skal føres kontrol med el-forbruget mindst en gang hvert kvartal. Forbruget noteres i driftjournal. 31. Der skal føres kontrol med vandforbrug hvert kvartal. Forbruget noteres i driftjournal. 32. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås. 33. Der skal være asfalt eller beton som underlag til ejendommens dieseltanke, som endvidere ikke må placeres i nærheden af afløb eller med fare for udløb på bar jord. Management - ansøgers redegørelse I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af energi og indkøbt foder. Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. 25

27 Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor forbrug af husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt, og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Affaldshåndtering Beskrivelse af døde dyr Døde dyr placeres hævet over jorden, ved indkørsel til ejendommen. Placering fremgår af vedlagte situationsplan. Døde dyr anmeldes til destruktionsanstalt indenfor et døgn. Der sker afhentning ca. én gang hver måned. Beskrivelse af fast affald. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Brændbart affald afleveres på genbrugsstationen. Glas og elektronisk udstyr afleveres på genbrugsstation. Jern og metal bortskaffes til skrothandler. Plastik, papir og pap bortskaffes med dagrenovation (200 liter container) eller afleveres på genbrugsstation alt efter type. Beskrivelse af kemikalier generelt Der opbevares ikke pesticider på ejendommen (økologisk bedrift) Beskrivelse af øvrige kemikalier Der opbevares ikke lægemiddelsrester og brugte kanyler på ejendommen. Spildolie opbevares i tromle, som afleveres til Reno Djurs. Driftsforstyrrelser eller uheld og minimering af risiko Der er følgende mulige forstyrrelser og uheld ved indretning og normal drift, som kan medføre væsentlig forøget forurening: Husdyrgødning: Gyllen opbevares i gyllebeholdere, der er godkendt i henhold til 5 års beholderkontrol. Der er ikke spjæld eller lignende mellem fortank og gyllebeholder. Lageret tømmes så vidt muligt hvert år og inspiceres visuelt. Ved kontrol af flydelaget kontrolleres det, at kapaciteten er tilstrækkelig. Der er ingen fastmonteret pumpe på gyllebeholdere. Der anvendes kran på gyllevogn med fuld retur til gyllebeholder, så spild undgås. Påfyldning af gylle sker under opsyn. Udbringningsudstyr efterses inden ibrugtagning. Gyllekanaler efterses for revner og huller. Der forefindes bigballer på ejendommen, der vil kunne anvendes til at inddæmme gylleudslip 26

28 Gyllen udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for tilledning af gylle til dræn og vandløb. Olie: Dieselolie opbevares i godkendt tank (1800 l, årgang 1988) placeret i maskinhuset på betongulv uden afløb. Tanken efterses periodevis, og der findes opsugende materialer (savsmuld mv.) i maskinhuset til anvendelse ved spild af diesel olie. Kemikalier: Der anvendes ikke kemikalier på bedriften (økologisk ejendom). Andre uheld: Skadedyr såsom rotter bekæmpes effektivt med mange katte. Dels for at sikre høj foderhygiejne, dels med henblik på at undgå utilsigtet gnav i elektriske installationer. Ejendommen og staldene renholdes, så brandrisikoen minimeres. Minimering af gener i forbindelse med uheld Husdyrgødning: Gylleudslip på jorden inddæmmes ved gravning af kanaler eller udlægning af halmballer/jordvolde. Gyllen fjernes og udbringes på voksende afgrøde. Ved gylleudslip til sø mm. tilkaldes kommunens beredskabscenter. Andet: Der forefindes brandslukningsudstyr på ejendommen. Der forefindes nødstrømsgenerator på ejendommen. Der udarbejdes en beredskabsplan for bedriften. I planen er der beskrevet, hvilke forholdsregler der skal tages i forhold til strømsvigt, brand, overløb af gylle og oliespild. Spildevand, herunder regnvand Beskrivelse af mængde restvand I ansøgt drift er mængden af restvand ca. 240 m 3. Der forbruges vand til rengøring af stald, malkerobotter og køleanlæg, og dette løber i forbeholderen. Der forbruges ikke sanitært vand i driftsbygningen. Sanitært vand fra stuehuset afledes til trekammertank som er forbundet til nedsivningsanlæg. Tagvand nedsives dels lokalt og ledes dels til dræn i mark. Fra tagrenderne ledes vandet til dræn. De steder hvor, der ikke er tagrender løber tagvand til brønd, hvorfra der igen ledes videre til dræn. Management - kommunens bemærkninger og vurdering Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. Det drejer sig om at minimere anvendelsen af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tabene til omgivelserne bliver så små som muligt under hensyntagen til produktionens lønsomhed. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftledelse vil bidrage til en forbedret miljøpræstation. Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at udføre alle følgende punkter: 27

29 - Føre journal over vand- og energiforbrug, sammensætning og forbrug af husdyrfoder, og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. - Have en beredskabsplan til at håndtere ikke planlægte emissioner og hændelser. - Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene. Rengøringen skal være medvirkende til, at der i staldene kan opretholdes et højt sundhedsniveau, og risikoen for smitte mellem de forskellige hold minimeres. - Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild. - Planlægge gødning af markerne korrekt. Landmanden pålægges dokumentation for overholdelse af bestemte konkrete vilkår for husdyrbrugets indretning og drift, og derfor er der stillet vilkår om egenkontrol. De tiltag til egenkontrol og dokumentation af miljøforholdene, som er foreslået i forbindelse med ansøgningen fremgår under de respektive afsnit i miljøredegørelsen. Syddjurs Kommune har i nogle af afsnittene i miljøredegørelsen vurderet, at der er behov for egenkontrol og dokumentation, som ikke fremgår af ansøgningen. På baggrund af de stillede vilkår for kontrol og egenkontrol, herunder udarbejdelse af en beredskabsplan, vurderes det, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger og dokumentation til, at godkendelsesmyndigheden ud fra resultatet af egenkontrollen kan vurdere, om de konkrete vilkår, egenkontrollen er knyttet til, er overholdt. Syddjurs Kommune vurderer, at det ansøgte projekt lever op til BAT med hensyn til management, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: El- og vandforbrug og anvendelse af husdyrgødning registreres. Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. Jævnlig ren- og vedligeholdelse er beskrevet. Gødningsplanlægning sker efter gældende regler. Udarbejdelse af beredskabsplan opfattes af kommunen som værende BAT, idet udarbejdelsen af planen gør, at man får vurderet og gennemtænkt forskellige former for procedurer ved diverse uheld, således at eventuelle skader ved uheld kan minimeres. Der er derfor sat vilkår om, at der skal foreligge en beredskabsplan. Affaldshåndtering Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Derfor skal man på ejendommen registrere affaldsproduktionen. Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, og affaldsproduktionen skal registreres efter de gældende regler. Affald skal håndteres og bortskaffes efter det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsregulativ for kommunen, hvilket blandt andet betyder, af oplag af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak, eller medføre uhygiejniske forhold. På ejendommen findes der diverse typer af affald. Al bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. Der gøres opmærksom på, at der skal foreligge kvitteringer på aflevering af de forskellige typer af affald. Kommunen anbefaler, at ansøger henvender sig til affaldskonsulent ved Reno Djurs I/S med henblik på at få gratis råd om affaldshåndtering. Kommunen vurderer, at bedriftens affald kan håndteres og bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ, samt at såfremt døde dyr opbevares og afhentes i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning, vil opbevaring af døde dyr ikke give anledning til uhygiejniske forhold. Syddjurs kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at risikoen for forurening fra oplag og håndtering 28

30 af affald er reduceret til et acceptabelt niveau. Der stilles derfor ikke vilkår om en øget registrering af affaldsproduktionen. Driftsforstyrrelser eller uheld og minimering af risiko En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overførslen af gylle. Det skal derfor sikres, at der ikke pumpes gylle udenfor tanken, ligesom overførslen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af diesel. Der er ingen åbne vandløb i en radius af 1 km fra anlægget (nærmeste vandløb er Ryom å, der løber ca. 1,5 km øst for ejendomme). Der ligger en sø omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 knap 40 meter fra ejendommens gyllebeholder. Der er lovkrav om, at beholdere forsynes med alarm til registrering af pludseligt fald i indholdet af gylle. På grund af afstanden til de nærmeste 3 vandløb, og med det stillede vilkår om, at der altid skal være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild, er det vurderet, at vandløb og søer er sikret tilstrækkeligt mod eventuelle ulykker med gylleudslip. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fastlægger håndteringen af situationer med potentiel forureningsrisiko. Udover at være BAT, så er det Syddjurs Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store hændelser som f.eks. brand, hærværk o.l. Af beredskabsplanen skal fremgå, at akut forurening som følge af driftsuheld eller andet straks skal anmeldes til Alarmcentralen, og efterfølgende skal tilsynsmyndigheden (Syddjurs Kommune) kontaktes. Planen skal ikke kun omfatte de uheld, der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af gylle mellem ejendom og marker. Planen skal ajourføres og gennemgås med de ansatte mindst 1 gang årligt, og planen skal gennemgås med nyansatte, når de tiltræder. Endvidere er planen kun anvendelig, hvis man har adgang til den. Der stilles derfor krav om, at den skal være let tilgængelig og synlig. Syddjurs Kommune vurderer, at risikoen for driftsforstyrrelser og uheld, som vil forårsage væsentlig forurening af miljøet, kan begrænses ved at foretage egenkontrol på ejendommen og ved vedligeholdelse af staldanlæg og landbrugsmaskiner. Spildevand, herunder regnvand Idet spildevand fra rengøring af stalde og lignende ledes til gyllebeholderen, vurderer Syddjurs Kommune, at spildevand fra stald bortledes miljømæssigt forsvarligt. Maskinerne rengøres på møddingspladsen hvorfra der er afløb til gyllebeholderen. Syddjurs Kommune vurderer, at det er miljømæssigt forsvarligt, at aflede vand fra vask af maskiner til gyllebeholder, såfremt der ikke foretages affedtning/vask af olierede maskindele. Såfremt der foretages affedtning/vask af olierede maskindele, skal der etableres olieudskiller på afløbet inden spildevand ledes til gyllebeholder. Der stilles ikke yderligere vilkår om nedsivning af tagvand fra driftsbygninger, da der er tale om eksisterende byggeri. 29

31 Vilkår vedrørende management: 34. Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der skal således altid være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild. 35. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og efter kommunens regulativer. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald mv. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. 36. Tankning af diesel skal foregå under opsyn. Vilkår vedr. driftsforstyrrelser og uheld 37. Beredskabet skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld. 38. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal foreligge, inden miljøgodkendelsen tages i brug. En kopi indsendes til Syddjurs Kommune. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: a. Procedurer som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan. c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. d. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Herunder oplysninger om telefonnumre til kontaktpersoner. 39. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang årligt. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Beredskabsplanens indhold og opbevaringssted skal være kendt af virksomhedens ansatte og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. 40. Driftsforstyrrelser, som har betydning for det ydre miljø, skal fremgå af driftsjournalen med tidspunkt mm. for eventuelle hændelser. Vilkår vedr. spildevand fra drift: Ingen specifikke vilkår 30

32 Kommunens samlede BAT-vurdering I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning er der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale beror på projekttilpasninger, der for nogles vedkommende er at betegne som BAT. Det er vurderet, at det ikke er økonomisk proportionalt at kræve eksisterende stalde renoveret på nuværende tidspunkt, da staldanlæggene vil kunne holde en del år endnu. Syddjurs Kommune vurderer, at der med ovennævnte til- og fravalg er taget de nødvendige forholdsregler under hensyn til økonomisk proportionalitet. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der for det ansøgte projekt i tilstrækkeligt omfang er redegjort for, at projektet opfylder BAT. Kommunen vurderer sammenfattende, at det opnåede niveau for BAT med hensyn til staldteknologi, foder, forbrug af vand og energi, opbevaring/behandling af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning samt management, og med de vilkår, der er stillet i denne godkendelse, lever op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse. Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering uden hensyn til, om beskyttelsesniveauerne i husdyrbrugsloven er overholdt. Gener fra anlæg Lugt - ansøgers redegørelse It-ansøgningssystemets lugtberegninger viser, at staldanlægget overholder afstandskravene til naboer, samlet bebyggelse og byzone vedr. lugt. Der forventes derfor ingen væsentlige gener som følge af udvidelsen i form af lugt. Nærmeste enkeltbolig uden landbrugspligt er Fredensvej 1, (ca. 310 m), nærmeste samlede bebyggelse er Dagtrup by (ca. 840 m) og nærmeste område, der udløser lugtgenegrænse som byzone, er sommerhusområde ved Koglevej (ca. 1,6 km). Der er ikke anvendt særlige teknologier til begrænsning af lugt. I det elektroniske ansøgningssystem er afstand fra lugtcentrum til henholdsvis eksisterende eller fremtidig byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse og enkelt bolig opmålt. For alle tre kategorier, er genekriteriet for lugt overholdt (se tabel 3). Tabel 3: Min. afstand fra anlæg (m) Ukorrigeret geneafstand (m) 1,2 geneafstand* Byzone/sommerhusområde ,08 169,30 Samlet bebyggelse ,31 95,17 Enkelt bolig ,61 53,53 * Anlæg som er placeret længere væk end 120 % af geneafstanden skal ikke indgå i lugtgeneberegningen. Lugt - kommunens bemærkninger og vurdering Lugt fra staldanlæg Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastlægger et bestemt beskyttelsesniveau for lugt fra staldanlæg. Vurdering af om den ansøgte produktion lever op til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens krav med hensyn til lugtgener, baseres på beregning af lugtgeneafstande i det elektroniske ansøgningssystem. Lugtgeneafstanden er et udtryk for, hvor langt væk fra produktionen, der vil opleves uacceptable lugtgener. Lugtemissionen beregnes ikke som et gennemsnit i løbet af året, men på baggrund af perioder med spidsbelastning. Der anvendes derfor oplysninger om den maksimale belægning, som for mange dyretyper er angivet i 1000 kg dyr på stald. 31

33 Beregningerne for den ansøgte produktion (tabel 3) viser, at der i byzone længere væk end 141,08 meter fra staldanlægget ikke vil være væsentlige lugtgener fra stalden. I samlet bebyggelse længere væk end 79,31 meter vil der ikke være væsentlige lugtgener, og i enkelt bolig længere væk end 44,61 meter vil der ikke være væsentlige lugtgener. I alle tre tilfælde er afstanden fra anlægget til byzone, samlet bebyggelse og nærmeste nabo i landzonen større end geneafstanden, og Husdyrbrugslovens krav til geneafstand med hensyn til lugt fra stald er således overholdt. For at begrænse lugtindholdet i den bortventilerede luft fra stald stilles der vilkår om at sikre en god staldhygiejne, og for at sikre omkringboende mod væsentlige lugtgener er der stillet vilkår om dokumentation for overholdelse af lugtgenekriterier ved kommunens forlangende og om afhjælpende foranstaltninger, hvis kommunen vurderer, at der opstår væsentlige lugtgener. Lugt ved håndtering og udbringning af gylle Håndtering af gødning uden for staldanlægget, herunder udslusning til opbevaringsanlæg, omrøring og overpumpning til gyllevogn kan også give anledning til lugt. Gylletanken er placeret i tilknytning til staldanlægget, og med den lovpligtige overdækning af gyllebeholderen i form af tæt flydelag vil lugtgener fra opbevaring af gylle være begrænset. I forbindelse med omrøring og udbringning af gylle vil der opstå lugtgener af kortere varighed. Beholderen samt resten af anlægget er beliggende langt fra naboer og omrøring af husdyrgødning forventes derfor ikke at påvirke beboerne i lokalområdet væsentligt. Størstedelen af bedriftens udspredningsareal er placeret tæt på anlægget og udbringning af husdyrgødningen forventes derfor næppe påvirke mange i lokalområdet. Det vurderes ud fra ovennævnte beregninger, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse, og med de stillede vilkår vurderer Syddjurs Kommune, at den ansøgte produktion ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener for omkringboende til produktionen. Fluer og skadedyr - ansøgers redegørelse Generel beskrivelse af skadedyr Der holdes generelt rent og ryddeligt i og omkring ejendommen og der et højt hygiejneniveau. Beskrivelse af gener fra fluer Fluegener bekæmpes ved hyppig udmugning i kalvebokse og rigelig tildeling af strøelse i dybstrøelsesmåtter. Beskrivelse af rottebekæmpelse Rotter bekæmpes ved hold af et stort antal katte på ejendommen. Fluer og skadedyr - kommunens bemærkninger og vurdering I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise mv.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt, hvorfor der stilles vilkår herom. Det er oplyst, at der holdes en høj hygiejnestandard på udenomsarealer såvel som i staldene, hvilket er med til at holde fluegener nede på et minimum. Hvis der i forbindelse med dyreholdet observeres gener fra skadedyr (rotter med videre), er der sat vilkår om at disse straks skal afhjælpes. Syddjurs Kommune vurderer, at ved overholdelse af disse vilkår, vil den ansøgte produktion ikke medføre væsentlige problemer med fluer eller andre skadedyr. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. 32

34 Støj - ansøgers redegørelse Beskrivelse af støjkilder Der kan forekomme støj fra: Transporter til og fra ejendommen samt vacuumpumpe til malkerobot. Der har ikke tidligere været klager over støj fra ejendommen, og det forventes, at der ikke kommer flere støjgener i ansøgt drift. Beskrivelse af driftsperiode Transport forekommer primært i dagtimerne. Der kan dog også forekomme transport af udenfor dette tidstum, især i forbindelse med høst og øvrigt markarbejde. Vacuumpumpe til malkerobotter er placeret i aflukket rum ved mælkekøletank. Beskrivelse af støjkildetiltag Ved transport undgås perioder med tomgangskørsel så vidt muligt. Vacuumpumpe til malkerobotter er placeret i lukket teknikrum, hvormed pumpen ikke giver anledning til støjgener for naboer. Støj - kommunens bemærkninger og vurdering Virksomhedens primære støjkilder er foderanlægget og højtryksrensere. De fleste af disse funktioner opererer i lukkede bygninger. Derudover kan der forekomme støj fra transport. Da afstanden til nærmeste nabo er over 300 m. er det vurderet, at det ansøgte ikke vil give en øget støjpåvirkninger af omgivelserne, som vil virke generende for de omkringboende. På baggrund af ovenstående, er det ikke fundet nødvendigt at kræve en støjmåling udført. Dog fastsættes der vilkår om, at anlægget skal overholde de vejledende støjgrænser for det åbne land (område type 3 jf. Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder). Såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, kan der kræves udført støjmålinger efter nærmere definerede anvisninger. Syddjurs Kommune vurderer, at de generelle regler vedrørende støj er tilstrækkelige, og vilkår om støj er derfor baseret på Miljøstyrelsens anbefalede niveau. Der er stillet vilkår om, at såfremt Syddjurs Kommune vurderer det nødvendigt, kan der kræves, at virksomheden for egen regning dokumenterer, at støjbidraget ikke overskrider niveauet i de generelle regler. Støjmålingen kan kun kræves udført en gang årligt, medmindre seneste måling viser, at støjvilkårene ikke overholdes. Støjgrænserne vedrører de stationære støjkilder. Normal kørsel med traktorer og landbrugsmaskiner i dagtimerne er ikke omfattet af støjgrænserne i vilkårene. Syddjurs Kommune vurderer samlet, at støj fra produktionen på ejendommen ikke giver anledning til væsentlig gene for de omkringboende. Støv - ansøgers redegørelse Staldene renholdes for at minimere mængden af støv både i og udenfor stalden. Der er ingen kendte støvgener fra ejendommens dyrehold. Støv ved markdriften må påregnes. 33

35 Da støv ikke hidtil har været et problem, forventes det heller ikke fremover. Der er samtidig forholdsvis langt til naboer. Støv - kommunens bemærkninger og vurdering Da der er mere end 300 m til nabobeboelse forventes støvgener fra gården ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandspraksis, således at støvgener begrænses mest muligt. Dette kan blandt andet gøres ved, at al transport til og fra virksomheden foregår ved hensynsfuld kørsel, og ved at alle aktiviteter på bedriften planlægges, så omgivelserne påvirkes mindst muligt. Syddjurs Kommune vurderer hermed, at der ikke vil være væsentlige støvgener fra produktionen, men stiller vilkår til, at såfremt der opleves gener, skal der udarbejdes en handlingsplan til minimering heraf. Lys - ansøgers redegørelse Belysningen i kostalden styres vha. døgnur og skumringsrelæ og sænkes til vågebelysning om natten. Lysplader i kostaldens tagflade giver et naturligt lysindfald i stalden. Der er ingen udendørs belysning på ejendommen. Der forventes ikke at være en væsentlig fjernvirkning af belysningen på ejendommen. Lys - kommunens bemærkninger og vurdering Der er ingen nabobeboelser i umiddelbar nærhed af staldanlægget, hvorfor lyset ikke forventes at medføre gener for omkringboende. Syddjurs Kommune vurderer, at eventuelle lysgener fra virksomheden vil være begrænset, da lyset i stalden hovedsagelig vil være tændt i arbejdstiden, og her er styret af ur, og da lyset sænkes til vågebelysning om natten. Derudover er der ingen udendørslys på ejendommen. På baggrund af ovenstående forventer Syddjurs Kommune ingen væsentlige problemer med lysforhold. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at gener fra lyset uden for ejendommen kan minimeres. Transport - ansøgers redegørelse Transporter pr. år Nudrift Ansøgt drift Afhentning af mælk Levering af foder 8 8 Affald Afhentning af tyrekalve Døde dyr Gylle* Dybstrøelse* Diesel 7 7 I alt *Gylle udbringes med 24 m 3 gyllevogn, dybstrøelse med 30 m 3 vogn I nudrift modtager bedriften husdyrgødning fra andre ejendomme, hvorfor der reelt ikke vil ske en væsentlig stigning i antallet af transporter med husdyrgødning. Hovedparten af gyllen og dybstrøelsen bliver udbragt i foråret og den resterende del om efteråret. 34

36 Ejendommen er centralt beliggende for udbringningsarealerne. En stor del af kørslerne med traktor kommer derfor ikke ud på hovedvejen, men foregår over markerne til arealer beliggende længere væk. Transporterne sker primært indenfor normal arbejdstid. Dog må der påregnes transporter udover dagtimerne i forbindelse med sæsonbetinget arbejde. Der hentes døde dyr til DAKA efter behov, svarende til cirka én gang hver måned. Mælk afhentes hver anden dag, på alle tider af døgnet. Transport - kommunens bemærkninger og vurdering Ansøger har fremsendt kort over primært anvendte transportruter ved gylleudbringning, bilag 10. Syddjurs Kommune har vurderet, at der ikke skal stilles yderligere vilkår hertil. Når antallet af transporter udregnes, uden at transport i forbindelse med afgrøder regnes med, er der tale om en stigning fra 328 til 378 transporter en stigning på 50 transporter svarende til omtrent 13 %. Stigningen i antallet af transporter skyldes en stigning i antallet af transporter med husdyrgødning. I overensstemmelse med ansøgningens beskrivelse af transport og stillede vilkår vil størstedelen af transporterne ske indenfor normal arbejdstid og i udbringningsperioden. Da størstedelen af transporterne vedrører ejendommens afhentning af mælk, hvilket er uændret i forhold til nudrift, vurderer Syddjurs Kommune at transport, med de stillede vilkår, ikke vil medføre væsentlige øgede gener. 35

37 Vilkår til minimering af gener fra anlæg: 41. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra, lys, støv, støj, transport eller lignende. 42. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens indendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 43. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrlaboratoriet, DCA, Aarhus Universitet. Bekæmpelse skal desuden foretages på Syddjurs Kommunes forlangende. 44. Landbrugsdriften på ejendommen må ikke give anledning til lugtgener, som af Syddjurs Kommune vurderes til at være væsentlige, uden for ejendommens areal. Herunder må staldbelægningen på intet tidspunkt medføre en lugtemission, der giver lugtgeneafstand for henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig, som angivet i tabel under lugtafsnittet. 45. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere anlægsgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af virksomheden. 46. Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel må i intet punkt - målt på nærmeste nabobeboelse med tilhørende arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Periode Tidsrum Værdi Midlingstid Hverdage kl db(a) 8 timer Lørdage kl db(a) 7 timer Lørdage kl db(a) 4 timer Søn- og helligdage kl db(a) 8 timer Aften alle dage kl db(a) 1 time Nat alle dage kl db(a) ½ time Spidsværdi Kl Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder". Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. 47. Tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation for, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkåret herover ikke kan overholdes. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. 36

38 Vilkår vedr. transport: 48. Transport skal i videst muligt omfang foregå indenfor normal arbejdstid. Forurening fra anlæg Ammoniak og natur - ansøgers redegørelse Projektet opfylder det generelle krav om 30 % reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager. Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne Nærmeste kategori 1-naturområde beskyttet efter 7 i Lov om godkendelse af husdyrbrug er en højmose i habitatområdet Kalø skovene og Kaløvig, beliggende ca. 7,2 km sydøst for ejendommen. Der er beregnet en totalbelastning på 0,0 kg N/ha til højmosen. Nærmeste kategori 2 -natur er en hede/overdrev-udpegning ca. 3,2 km sydøst for ejendommen. Totalbelastningen til overdrevet er beregnet til 0,0 kg N/ha. Udvidelsen overholder således lovens afskæringskriterier for natur beskyttet efter 7. Grænse for den ammoniakfølsomme del af skoven (rød streg). 37

39 Nærmeste kategori 3 naturområde er en potentiel ammoniakfølsom skov umiddelbart vest for ejendommen (Hvilsager skov). Syddjurs Kommune har besigtiget skoven den 25. februar 2015 og vurderet, at der findes ammoniakfølsomme naturtyper et stykke inde i skoven (cirka grænse for den ammoniakfølsomme del er markeret med rødt på foto nedenfor). Merbelastningen til den udpegede ammoniakfølsomme del er beregnet til maks. 0,7 kg N/ha (varierende fra 0,4-0,7 kg N/ha). Ammoniak og natur - kommunens bemærkninger og vurdering Ammoniak fra staldanlæg Projektet vil medføre en beregnet totalemission fra stald og lager på ca. 972,12 kg N/år, hvilket svarer til en meremission på ca. 324,07 kg N/år. Vurdering af påvirkninger på naturområder jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Beskyttelsesniveauet for ammoniak fremgår af følgende tabel: Naturtyper Kategori 1. 7 stk. 1, nr. 1 Kategori 2. 7 stk. 1, nr. 2 Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove. Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år. Kategori 1-natur Kategori 1-natur omfatter de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. De er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura planlægningen. Nærmeste kategori 1-natur er Kaløskovene og Kaløvig. Området er beliggende ca. 7,2 km fra staldanlægget. Der er beregnet en totaldeposition fra anlægget på 0,0 kg N/ha/år i området, og beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Kategori 2-natur Kategori 2-natur udgøres af ammoniakfølsomme områder udenfor Natura2000-områder, nærmere bestemt højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev beliggende 3,2 km sydøst for anlægget. Der er beregnet en total ammoniakdeposition på området på 0,0 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Kategori 3-natur Kategori 3-natur udgøres af øvrige ammoniakfølsomme 3-arealer, som minimum heder, moser og overdrev, samt ammoniakfølsomme skove. Der er 2 moser omfattet af kategori 3 indenfor meter fra anlægget. De er begge beliggende nord for ejendommen. Den nærmeste mose (L mo) ligger 460 meter 38

40 nord for anlægget. Den anden mose (L mo) er beliggende 698 meter nord for ejendommen. Der er beregnet en merdeposition fra anlægget på de to områder på 0,0 kg N/ha/år. Afskæringskriteriet i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er dermed overholdt. Ammoniakfølsom skov Lige vest for staldanlægget ligger et skovområde, der er ammoniakfølsomt. Skovarealet nordvest for Teglmosegård består af et ældre skovareal (Sechers Plantage), som fremgår som skov på de høje målebordsblade fra 1870 erne samt en yngre del, som først er blevet tilplantet efter Det yngre skovareal er beliggende umiddelbart vest og nord for staldbygningen og gylletanken på Teglmosegård. Sechers Plantage er beliggende 150 meter vest for gylletanken/stalden. På det ældste tilgængelige luftfoto (1945), er arealet tættest på gården dækket af plantede træer med samme alder. Denne del af skoven er altså mindst 70 år gammel. Sechers Plantage har været skov i mindst 145 år. Begge arealer blev besigtiget den 25. februar Den yngre del af skovarealet består af en blandet løvskovsbevoksning domineret af egetræer med indslag af større birketræer samt en underskov af hassel. Alle egetræerne er af omtrentlig samme højde ca. 17 meter. På grænsen mellem Sechers Plantage og det yngre skovareal var der en beplantning af 20 m høje lærketræer. På besigtigelsestidspunktet var skovbunden dækket af et tykt lag egeblade, og kun enkelte skovbundsplanter var synlige. 10 plantearter blev observeret, herunder skovsyre, skov-viol, mose-bunke, krybende læbeløs, lyse-siv, fløjlsgræs, mangeløv og almindelig rapgræs. På stammerne af de fleste større træer voksede der bladmosser. Enkelte træer havde mos voksende op til 4 meter op af stammen. Sechers Plantage - arealet tættest på gården - består ligeledes af en blandskov domineret af eg og birk, men med et større indslag af ældre bøgetræer også. Mos på stammer og nedfaldsgrene er også udbredt her, ligesom der er et større indslag af ikke-fjernede nedfaldsgrene. Bundfloaren vurderes ikke at være væsentlig forskellig fra den yngre skovdel. Der vurderes ikke at være særligt ammoniakfølsomme plante- eller dyrearter. Det vurderes, at den yngre del af skovbevoksningen på grund af den relativt unge alder ikke kan karakteriseres som særlig ammoniakfølsom skov, hvorfor der ikke stilles specielle krav til den lokale kvælstofbelastning her. Den ældre del (Sechers Plantage) vurderes dog, på baggrund af at arealet har været skovjord de sidste mindst 145 år, at opfylde betingelserne for ammoniakfølsom skov. Løvskove har en tålegrænse i forhold til kvælstof på kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er beregnet til 14 kg N/ha/år. Det vurderes, at der ikke er særligt ammoniakfølsomme arter tilstede i Sechers Plantage. Derfor vurderes det, at skovarealet har en tålegrænse, der ligger i den øvre ende af den generelle tålegrænse, dvs kg N/ha/år. Da den beregnede merbelastning i ansøgt drift er under 1 kg N/ha/år (0,5 kg N/ha/år på den ældste del og 0,7 kg N/ha/år på den yngste del af skoven), opfyldes det generelle beskyttelsesniveau for ammoniakfølsom skov. Beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Staldanlæg i relation til Bilag IV-arter Der er ingen registrerede bestande af Bilag IV-arter, eller potentielle levesteder i nærheden af staldanlægget. Nærmeste registrerede art er stor vandsalamander, der er fundet i en sø 430 meter vest for anlægget. Der er beregnet en totaldeposition på området på 0,0 kg/n/ha/år. Det er derfor kommunens vurdering, at yngle- og rastested for stor vandsalamander ikke vil blive påvirket negativt. 39

41 Rødlistede-, fredede eller ammoniakfølsomme arter Der er ingen forekomst af rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme arter i nærheden af bedriften indenfor den afstand, der vurderes at blive ammoniakbelastet eller på anden måde påvirket af driften. Konklusion anlægget Det er kommunens samlede vurdering, at den ansøgte drift er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen, Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og beskyttelsen af truede arter. Vilkår til anlæggets ammoniakpåvirkning af beskyttet natur: Ingen udover det fastsatte ammoniakemissionsniveau. Påvirkning fra driften af arealerne: Godkendelsen omfatter samtlige arealer, der drives under CVR. nr Udbringningsarealer i relation til beskyttet natur Der er ingen af arealerne, der er omfattet af 3 beskyttet natur. Der er ikke udbringningsarealer, der skråner ned mod beskyttet natur. Der er udbringningsarealer, der ligger op ad en beskyttet eng (L en). Det drejer sig om udbringningsarealerne 30-0, 30-1, 33-0 samt Udbringningsareal 33-0 samt 34-0 grænser op til en beskyttet mose (L mo). Ansøgt dyretrykket på arealerne er 1,39 DE/ha. Mosen er iflg. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 kategori 3 natur. Engen er ikke omfattet af afskæringskriterierne i bilag 3. Det betyder for mosen, at denne maksimalt må modtage en merdeposition på 1,0 kg. Mosen er besigtiget d. 16. september Naturtilstanden for mosen er vurderet til at være moderat. Der er fundet flere gode arter på mosen, og tålegrænsen vurderes at være lidt over middel (15-20 kg N/ha/år). Baggrundsbelastningen for området ved Teglmosevej er 14 kg N/ha/år. Arealerne grænsende op til naturområdet er 3,38 ha. I henhold til bufferzonerapporten vil totaldepositionen 10 m fra markens kant være ca. 1 kg N/ha/år. Merdepositionen vil være markant mindre, idet arealet også anvendes i nudriften. Det er derfor Syddjurs kommunes vurdering, at afskæringskriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 vil være overholdt, ligesom naturområdets tålegrænse ikke vurderes overskredet. Mark nr samt 12-0 grænser op til en 3 beskyttet mose (L mo), der ligeledes er omfattet af afskæringskriteriet i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 samt en 3 beskyttet eng (L en). Mosen er besigtiget d. 16. september 2015, og det blev vurderet, at tilstanden af naturområdet er moderat med fund af partier med gode områder, og områder langs kanten der er tydeligt randpåvirket med mindre gode arter og dominans af stor nælde og kvik. Tålegrænsen vurderes at være over middel omkring kg N/ha/år. Depositionen i området ved Teglmosevej er 14 kg N/ha/år. Arealerne grænsende op til naturområdet er 4,1 ha. I henhold til bufferzonerapporten vil totaldepositionen 10 m fra markens kant være ca. 1 kg N/ha/år. Merdepositionen vil være markant mindre, idet arealet også an- 40

42 vendes i nudriften. Det er derfor Syddjurs kommunes vurdering, at afskæringskriterierne i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 vil være overholdt, ligesom naturområdets tålegrænse ikke vurderes overskredet. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der ikke er væsentlige problemer med den ansøgte udbringning ift. de beskyttede naturtyper. Randzoner og evt. kvælstoffølsomme naturtyper nedstrøms vandløb Vandløbet langs mark 14-0, 10-1 og 10-2 afkaster muligvis randzone. Der må derfor ikke opdyrkes i 7 hhv. 9 meter langs vandløbet. Det vurderes derfor, at der ikke er negative effekter på evt. kvælstoffølsomme naturtyper nedstrøms vandløbet, da randzonen sikrer beskyttelsen. Det er op til ansøger selv at undersøge og overholde randzoner. Natura 2000-områder Nærmeste Natura 2000 område fra udbringningsarealerne er Kaløskovene og Kaløvig. Udpegningsgrundlaget for området ses i bilag 7. Der er 5-6 km fra udbringningsarealerne til habitatområdet. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der pga. afstanden ikke vil ske en negativ påvirkning af habitatområdet og dens naturtyper som følge af udbringningen af husdyrgødning på udbringningsarealerne. Bilag IV-arter Der er registret ikke registreret bilag IV arter på eller ved udbringningsarealerne. Der vurderes derfor ikke behov for afbødende foranstaltninger ift. Bilag IV arterne. Rødlistede, fredede og ammoniakfølsomme arter m.v. Syddjurs Kommune har ikke registreret sårbare eller fredede rødlistede arter i forbindelse med udbringningsarealerne. Fredning, beskyttede diger og fortidsminder Arealerne er ikke omfattet af fredninger eller fortidsminder. Der er beskyttede diger lange enkelte af udbringningsarealerne. Digerne er vurderet ud fra luftfoto, og det fremgår, at de er intakte langs arealerne. Det er derfor Syddjurs Kommunes vurdering, at der ingen arealkonflikter er i relation hertil. Udbringningsarealer ift. kommuneplansretningslinjer De to nye marker indgår ikke som muligt naturområde i Kommuneplan Konklusion Det er Syddjurs Kommunes samlede vurdering, at benyttelsen af udbringningsarealerne er foreneligt med habitatdirektivforpligtelserne. Vilkår til arealernes ammoniakpåvirkning af beskyttet natur: Ingen Nitrat til grundvand - ansøgers redegørelse Ejendommen har et udbringningsareal på 91 ha. Alle udbringningsarealer ligger udenfor nitratfølsomme indvindingsområder. 41

43 Beregningerne er foretaget via IT-ansøgningssystemet Den ansøgte udvidelse opfylder således de krav, der er fastlagt i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Nitrat til grundvand - kommunens bemærkninger og vurdering Der er ingen af udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder eller områder med særlige drikkevandsinteresser, så der er ikke foretaget en vurdering i forhold til grundvand. Vilkår til nitratudvaskning til grundvand: Ingen specifikke vilkår Nitrat til overfladevand - ansøgers redegørelse Alle arealerne ligger uden for nitratklasser. Den gennemsnitlige udvaskning fra arealerne er 34 kg N/ha, hvilket er mindre end det maksimalt tilladte på 57,5 kg N/ha. Nitrat til overfladevand - kommunens bemærkninger og vurdering Alle udbringningsarealerne (ca. 91,04 ha) afvander til Kattegat. Størstedelen af arealerne afvander via Skafø Bæk og til Ryom Å eller direkte i Ryom Å og herfra til Kolindsund og videre til Kattegat. De resterende arealer afvander via Aspelhoved Bæk og Dibbelbæk/Rostved Bæk og Melbæk til Korupsø Øster Landkanal og videre herfra til Kolindsund og Kattegat. Der er ingen af udbringningsarealerne, der har en terrænhældning på mere end 6 ned mod vandløb. Nitratudvaskning til vandløb (herunder vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) Det vurderes, at en øget nitratudvaskning ikke vil få betydning for vandløbsmiljøet, idet der vil ske en videre transport af nitrat til slutrecipienten. Nitratudvaskning til søer (herunder søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) Nogle af arealerne afvander til Skafø sø. Skafø Sø ligger sydøst for Skaføgård. Søen er fosforfølsom og omfattet af vandplanen. Søen har et større tilløb, Skafø Bæk og afløb til Ryom Å, som er en del af Grenå systemet. Oplandsarealet til søen er forholdsvis stort og den nuværende belastning skyldes sandsynligvis et betydeligt landbrugsbidrag samt spildevand fra spredt bebyggelse. Landbrugsjord udgør ca. 56,42 % af oplandsarealet dvs. ca. 473,4 ha. Søen er ikke kvælstofbegrænset, hvorfor der ikke stilles yderligere vilkår til udvaskningen af kvælstof fra arealerne. Det er Syddjurs kommunes vurdering at projektets kvælstofudvaskning ikke vil have en negativ påvirkning af tilstanden af søen. Der er ingen indskudte søer i de øvrige vandløb, som arealerne afvander gennem til Kattegat. Nitratudvaskning til marine recipienter - husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelse af vandområder mod nitratbelastning fra overfladevand er fokuseret på oplande, der afvander til nitratsårbare Natura 2000-områder. Afhængigt af recipientens sårbar- 42

44 hed for udvaskning af nitrat og oplandets evne til at tilbageholde nitrat (jordens reduktionspotentiale), indplaceres arealerne i nitratklasser. Beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand hviler på forudsætningen, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges men enten er konstant eller faldende. Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau Dyretrykket er faldet siden 2007 i kystvandoplandet til Kattegat, og dermed er forudsætningen for beskyttelsesniveauet for nitrat overholdt. Da udbringningsarealerne ligger uden for oplande til Natura 2000-områder, og dermed også udenfor muligheden for at ligge i nitratklasser, er der ikke behov for at stille vilkår til kvælstofudledningen i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Nitratudvaskning til marine recipienter skærpede vilkår Såfremt niveauerne fastsat i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at husdyrbruget kan drives på en måde, der yder tilstrækkelig beskyttelse af overfladevand, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at indplacere et givet areal i nitratklasse eller flytte arealet over i en anden nitratklasse end det det er placeret i. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Habitatbekendtgørelsen 2 eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Er dette tilfældet, vil der blive stillet skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, til et reduceret harmonitryk svarende til det tilladte i den nitratklasse, som arealet er blevet indplaceret i. Vurdering af overensstemmelse med reglerne i Habitatbekendtgørelsen Området ud for kysten af Djursland er ikke udpeget som Natura 2000-område med undtagelse af et område ved Kobberhage. Da udbringningsarealerne, der ligger i kystvandoplandet til Farvandet Djursland Øst ikke ligger i oplandet til Natura 2000-området, og da alle arealerne afvander ca. 25 km. fra dette, og da Syddjurs Kommune endvidere betragter Kattegat som et åbent farvand med stor vandudskiftning, vurderes det, at nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området negativt. Det vurderes derfor ikke relevant at foretage en vurdering af nitratudvaskningen til Farvandet Djursland Øst i forhold til Habitatforpligtelsen og i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 3 herfor. Endvidere er den reelle udvaskning fra husdyrbruget (34 kg N/ha/år) 18,5 kg N/ha/år mindre end en udvaskning svarende til et plantebrug. Vurdering af om der er en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser Der er ingen særlige lokale eller regionale beskyttelsesinteresser i Farvandet Djursland Øst (udover dem som varetages af habitatdirektivet) som vil kunne blive påvirket af en udvaskning fra arealerne. Samlet konklusion vedr. nitratudvaskning fra arealerne Det ansøgte projekt overholder kravene i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, hvor det i forbindelse med vurderingen af behovet for sidstnævnte blev konstateret, at udvaskningen af nitrat fra det ansøgte 2 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven (Miljøstyrelsens J.nr. MST ) samt Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af husdyrtryk, Miljøstyrelsens J.nr. MST

45 projekt ikke vil kunne medføre en skadesvirkning på overfladevande i Natura 2000-områder, hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Det er på denne baggrund samlet set Syddjurs Kommunes vurdering, under hensyntagen til Habitatbekendtgørelsens 7 samt forsigtighedsprincippet, at det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der med nitratudvaskning fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt vil kunne ske en væsentlig påvirkning af Kobberhage Kystarealer. Vilkår til nitratudvaskning: Ingen specifikke vilkår Fosfor til overfladevand - ansøgers redegørelse Alle udbringningsarealer afvander ikke til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Fosfor til overfladevand - Kommunens bemærkninger og vurdering Fosforudvaskning til vandløb (herunder vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) I vandløb har mængden af fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden, da dårlig miljøtilstand i vandløb ofte skyldes andre forhold end fosfortilførsel. Vandløbenes betydning mht. fosforbelastning er først og fremmest transporten af fosfor til søer og marine vandområder, der vil kunne blive påvirket heraf. Det vurderes derfor, at en øget fosforudvaskning ikke vil få betydning for vandløbsmiljøet i de tidligere nævnte vandløb, men at der vil ske en videre transport til slutrecipienten. Fosforudvaskning til søer (herunder søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) Skafø Sø ligger sydøst for Skaføgård. Søen er fosforfølsom og omfattet af vandplanen. Søen har et større tilløb, Skafø Bæk og afløb til Ryom Å, som er en del af Grenå systemet. Oplandsarealet til søen er forholdsvis stort og den nuværende belastning skyldes sandsynligvis et betydeligt landbrugsbidrag samt spildevand fra spredt bebyggelse. Landbrugsjord udgør ca. 56,42 % af oplandsarealet dvs. ca. 473,4 ha. I det ansøgte projekt ligger udbringningsarealer på i alt ca. 54 ha i oplandet til Skafø Sø (Kort 1). Selve oplandet til Skafø Sø udgør ca. 848 ha, og udbringningsarealerne udgør derfor ca. 6,4 % af hele oplandet. 44

46 Kort 1 opland til Skafø Sø De ejede og forpagtede udbringningsarealer (mørk orange) ved Teglmosevej består af ca. 54 ha (ca. 6,4 % af hele oplandet). Der er tilløb til søen via Skafø Bæk, hvor et enkelt hjørne af udbringningsareal 16-0 svarende til ca. 0,2 ha grænser op mod (Kort 2). 45

47 Kort 2 tilløb til Skafø bæk Skafø Sø har i vandplanen en målsætning om god økologisk tilstand i Fosforkoncentrationen i søen er imidlertid høj, og miljømålet vurderes ikke at være opfyldt, jf. Miljømålsloven 4. Eftersom der findes utilstrækkelige data, er den nuværende tilstand ukendt, og et reelt indsatsbehov til søen kan ikke opgøres. Det fremgår dog af vandplanen, at den nuværende belastning hovedsagelig skyldes bidrag fra landbrug og spredt bebyggelse. Da udbringningsarealerne i oplandet til søen udgør en forholdsmæssig stor del af oplandet til søen, vurderer Syddjurs Kommune, at husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelse af vandområdet mod fosforbelastning ikke er tilstrækkelig. De ca. 54 ha udbringningsarealer ved Teglmosevej ligger i udkanten af oplandsarealet og udgør kun ca. 2 % af oplandet til Skafø Sø. Der er desuden ikke direkte afløb fra markerne til Skafø Bæk, bortset fra et mindre hjørne (ca. 0,2 ha) af mark Dette hjørne er også skrånende ned mod udbringningsarealet. Der er dog en vej imellem marken og vandløbet samt en naturlige bræmme på ca. 7 m i form af skov. Den samlede afstand fra mark til vandløb er knap 13 meter. Derfor vurderer Syddjurs Kommune, at mulighederne for at overholde miljømålet for søen ikke forringes med udbringning af husdyrgødning på arealerne, når driften medfører et fosforoverskud på 2,4 kg P/ha. Der er ingen indskudte søer i de øvrige vandløb, som arealerne afvander gennem til Kattegat. Fosforudvaskning til marine recipienter - husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelse af vandområder mod fosforbelastning fra overfladevand er fastlagt i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og er fokuseret på oplande, der afvander til fosforsårbare Natura 2000-områder. Afhængigt af jordens beskaffenhed, afvandingsforhold, jordens fosfortal og risiko for okkerudledning indplaceres følsomme landbrugsarealer i såkaldte fosforklasser. Et areals fosforklasse er afgørende for, hvor stort fosforoverskuddet må være på det pågældende areal. Fosforoverskuddet er i ansøgningssystemet beregnet som differencen mellem den tilførte mængde fosfor via husdyrgødningen og fraførslen af fosfor med afgrøderne. Arealer i fosforklasse 0 kan modtage husdyrgødning med fuldt harmonitryk, i fosforklasse I må fosforoverskuddet maksimalt øges med 4 kg P/ha/år, i fosforklasse II er der krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år, mens fosforoverskuddet ikke må øges på arealer, der er i fosforklasse III. Endelig er det vigtigt, at det undersøges, hvorvidt husdyrtrykket i et givent opland er konstant eller faldende, da beskyttelsesniveauet for fosfor til overfladevande hviler på den vigtige forudsætning, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau Dyretrykket er i kystvandoplandet til Kattegat faldende, og dermed er forudsætningen for beskyttelsesniveauet for fosfor overholdt. Som tidligere nævnt ligger ingen af udbringningsarealerne i opland til Natura 2000-området Kobberhage Kystarealer (se udpegningsgrundlagene i bilag 9). Dermed ligger ingen af arealerne i fosforklasser, og der er ikke behov for at stille vilkår til fosforudledningen i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Det generelle krav om maksimalt fosforoverskud er overholdt. Fosforudvaskning til marine recipienter - skærpede vilkår 4 Lov nnr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 46

48 Der er beregnet et gennemsnitligt fosforoverskud på 2,4 kg P/ha/år. Ved vurderingen af om der er behov for at stille skærpede vilkår i henhold til bilag 4 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen tages der udgangspunkt i data om den nuværende belastning, som fremgår af vandplanlægningen. Er denne belastning væsentlig fastlægges der vilkår i overensstemmelse med bilag 4. Alle arealer afvander til vandområde Farvandet Djursland Øst. Tilstanden for pågældende farvand er i henhold til vandplanerne angivet som ikke klassificerbar. Vurdering af overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen Området ud for kysten af Djursland er ikke udpeget som Natura 2000-område med undtagelse af området ved Kobberhage. Da udbringningsarealerne i kystvandoplandet til Farvandet Djursland Øst ikke ligger i oplandet til Natura 2000-området, og da alle arealerne afvander ca. 25 km. fra dette, og da Syddjurs Kommune endvidere betragter Kattegat som et åbent farvand med stor vandudskiftning vurderes det, at fosforudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området negativt. Det vurderes altså ikke relevant, at foretage en vurdering af fosforudvaskningen til Farvandet Djursland Øst i forhold til habitatforpligtelsen og i henhold til Miljøstyrelsens vejledning herfor. Udbringningsarealer Der er beregnet et gennemsnitligt fosforoverskud på 2,4 kg P/ha/år. Som omtalt ovenfor sker der en transport af fosfor til Kattegat via vandløb. Størstedelen af udbringningsarealerne er karakteriseret som finsandet jord og lerblandet sandjord. Disse grænser ikke direkte op til vandløb. Mark 10-0, 10-1 og en lille del af 10-2 er karakteriseret som lavbundsjord og humusjord, og der er drænet langs mark Disse jorde afvander direkte i Ryom Å. Ryom Å er omfattet af reglerne om randzoner. Randzonerne bidrager til at mindske fosfortab til åen. Der er ingen arealer, der har en hældning mod vandløb på mere en 6 grader. Ud fra ovennævnte beskrivelse og det forholdsvist lave fosforoverskud (2,4 kg P/ha) sammenholdt med det faktum, at arealerne afvander langt fra Natura 2000 området, og at de i øvrigt drives økologisk, vurderer Syddjurs Kommune, at det ansøgte ikke vil medføre en væsentlig negativ effekt på tilstanden i Natura området Kobberhage, og det er ikke nødvendigt at stille skærpede vilkår. Områder med særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser Der er ingen særlige lokale eller regionale beskyttelsesinteresser i Farvandet Djursland Øst udover dem der varetages af Habitatdirektivet. Samlet konklusion vedr. fosfortab fra udbringningsarealerne Syddjurs Kommune vurderer derfor, at det ansøgte projekt opfylder husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau i forhold til fosfortab til overfladevande. Fosforudledningen fra arealerne i det ansøgte projekt forventes heller ikke at påvirke tilstanden af Skafø Sø væsentligt ligesom det ikke forventes at have en negativ effekt på opfyldelsen af målet om opnåelse af god økologisk tilstand. Fosfortabet fra det ansøgte projekt vil ikke kunne medføre en skadesvirkning på Natura 2000-områder hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Syddjurs Kommune vurderer samlet set, under hensyntagen til Habitatbekendtgørelsens 7 samt forsigtighedsprincippet, at det uden rimelig tvivl, at der med det ansøgte projekt vil kunne ske en væsentlig negativ påvirkning af Kalø Vig. Vilkår til fosforudvaskning: Ingen ud over vilkår til den samlede fosforudledning, se vilkår

49 Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger og 0-alternativet - ansøgers redegørelse 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med, at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Alternative løsninger og 0-alternativet - kommunens bemærkninger og vurdering 0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser der er, hvis den ansøgte produktionsudvidelse ikke gennemføres. Udgangspunktet er at skabe en rentabel produktion på bedriften. 0- alternativet er at opretholde produktionen på det nuværende produktionsniveau. Det vil sige en bibeholdelse af den tilladte produktion på ejendommen. Miljømæssigt vil 0-alternativet betyde, at miljøpåvirkningen i nærområdet omkring gården ikke øges yderligere. Det er Kommunens vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen, ikke påvirker lokalområdet i væsentlig negativ retning. Med hensyn til nabogener, set i forhold til 0-alternativet, er det kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne omkring gården eller for det omkringliggende samfund. Det er Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser ved 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau, vil være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0- alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser, på f.eks. slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes, at samfundets indkomstdannelse mindskes. Da udvidelsen sker i eksisterende bygninger, er der ingen alternativer til placering af bygninger. Syddjurs Kommune vurderer, at der samlet set ikke kan opstilles væsentlige alternativer, som kan sammenlignes eller vurderes som værende bedre end det ansøgte projekt. På denne baggrund stilles der ingen vilkår Husdyrbrugets ophør Ansøgers redegørelse - husdyrbrugets ophør I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Ved husdyrbrugets ophør vil stalde, anlæg for opbevaring af foder, husdyrgødning, kemikalier og lignende blive tømt og rengjort. Kommunens bemærkninger og vurdering husdyrbrugets ophør Kommunen skal fastsætte krav om, at der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Syddjurs Kommune vur- 48

50 derer, at den største forureningsfare ved ophør af husdyrbruget vil stamme fra staldanlæg og opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Udover at alt affald skal afskaffes i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen, skal bedriften som minimum sørge for at staldanlæg og opbevaringsanlæg renses og tømmes for husdyrgødning ved husdyrbrugets ophør. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at de beskrevne tiltag og de stillede vilkår vedr. bedriftens ophør er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og til at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder varetagelse af landskabelige hensyn. Vilkår i forbindelse med husdyrbrugets ophør 49. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum udføres følgende: Stalde, gyllebeholder, fortanke, rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. Gylletankene fjernes, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. 49

51 SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING Syddjurs Kommune vurderer sammenfattende på baggrund af den miljøtekniske redegørelse og vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af forureningen fra husdyrbruget ved anvendelse af den bedste tænkelige teknik, når husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgning om godkendelse og efterlever vilkårene i nærværende miljøgodkendelse. Samtidig vurderes det, at husdyrbruget kan drives på stedet uden væsentlige gener for omgivelserne og i overensstemmelse med habitatforpligtelsen. OFFENTLIGGØRELSE I henhold til Husdyrbrugslovens 55 skal ansøgningsmateriale samt godkendelsen offentliggøres således, at offentligheden får lejlighed til at se materialet og udtale sig herom. Udkast til miljøgodkendelse blev sendt i høring hos parter i sagen, ansøger selv, organisationer og private personer, der har anmodet herom. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger. Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden. KLAGEVEJLEDNING Godkendelsen er truffet i henhold til Lov nr af 20/12/2006 om miljøgodkendelse af husdyrbrug (med senere ændringer) og kan i medfør af 76 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort på Syddjurs Kommunes høringsportal den 01. marts, Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger efter afgørelsens offentliggørelse, dvs. senest den En eventuel klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 stk. 1 i Husdyrgodkendelsesloven. Natur- og Miljøklagenævnet kan ved sin behandling stadfæste, ændre eller ophæve godkendelsen. En eventuel klage skal indgives via Klageportalen, som kan findes via et link på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, eller direkte på eller På eller skal der logges på, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Syddjurs Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. som indbetales med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) Klageren får helt eller delvis medhold i sagen, eller 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. 50

52 Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Syddjurs Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes Nærmere vejledning omkring brug af Klageportalen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, samt på og Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen dvs. naboer og klageberettigede personer, organisationer og myndigheder i forskelligt omfang. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Følgende er underrettet om afgørelsen: Sagens parter (bilag 1) Miljøministeren, Miljøministeriet, Højbro Plads 4, 1200, Kbh. K, mim@mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedsøgade 20, 2100 Kbh. Ø, dnsyddjurs-sager@dn.dk Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N, husdyr@ecocouncil.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV, senord@sst.dk Danmarks Sportsfiskeriforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Syddjurs v. Joy Klein, Kirkevænget 2, 8410 Rønde, syddjurs@dof.dk Godkendelsen kan endvidere ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside 51

53 LOVGRUNDLAG Husdyrgodkendelsesloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov nr af 20/12/2006 med senere ændringer). Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (bek. nr. 44 af ) med senere ændringer. Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.(bek nr af ) med senere ændringer. Miljøstyrelsens digitale Wiki-vejledning (Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug) på Museumsloven: Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr. 358 af ) med senere ændringer Naturbeskyttelsesloven: Lov om naturbeskyttelse (lovbek. nr. 951 af ) med senere ændringer. Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 01/05/2007) med senere ændringer. Faglig rapport fra DMU nr. 635, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Bekendtgørelse om affald, nr af Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, nr. 696 af Kommuneplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes Naturkvalitetsplan. Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven af samt Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder. 52

54 BILAG 1: Parter og høringsberettigede Ejer Jens Andersen Teglmosevej 7, 8544 Mørke Ejere af forpagtede arealer Ove Stenholt Nielsen Fredensvej 3, 8544 Mørke Dan Therkildsen Vodroffslund 1, 5. tv., 1914 Frederiksberg C Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej 7, 8920 Randers Ejere af aftalearealer Ingen Naboer (inden for konsekvensradius) Ingen Vandværker Ingen Andre kommuner Ingen 53

55 BILAG 2: Situationsplan over ejendommen 54

56 BILAG 3: BAT-krav for ansøgning om miljøgodkendelse på Teglmosevej 7, Mørke Ammoniakemission fra anlægget: BAT emissionen beregnet i husdyrgodkendelse.dk er 972,12 kg N/år. Med et beregnet BAT niveau på 915,1 kg N/år er BAT niveauet ikke overholdt. Der mangler 57,02 kg for at opnå BAT emissionskravet. Da der mangler mindre end 100 kg N, vurderes dette at være af bagatelagtig karakter (jf. Natur- og miljøklagenævnets afgørelse). Samtidig er der ikke proportionalitet i at installere yderligere tekniske løsninger ud over skrabeanlægget til nedbringelse af ammoniakfordampningen med 57,02 kg. Det vurderes på denne baggrund, at BAT er overholdt. Teglmosevej 7, Mørke Staldafsnit Bat-niveau Beregning af BAT Kg NH3-N Kælvingsafdeling KvMa09 Eksisterende stald Dybstrøelse hele arealet Malkekøer: 10,04 (BAT standardvilkår for eksisterende stalde for køer på dybstrøelse) 3 x 10,04 kg NH3-N = 30,12 kg NH3-N Korrektion for græsning: (BAT-niveau) 27,61 Malkekøer 3 stk. 3,87 DE Der skal tages højde for at køerne er på græs 1 måned om året (30,12/12) x 11 = 27,61 kg NH3-N Kostald KvKs11, KvMa10 Eksisterende stald Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Kvier: 70 stk. (6-27 mdr.) 33,33 DE Malkekøer: 67 stk. 99,43 DE Ny stald Dybstrøelse Malkekøer: 10 stk. 12,91 DE Køer: 10,04 kg NH3-N (jf. BAT standardvilkår for eksisterende stalde for dybstrøelse). 7,31 kg NH3-N (jf. BAT standardvilkår for eksisterende stalde for fast gulv med dræning) Kvier: 3,15 kg NH3-N (jf. BAT standardvilkår for dybstrøelse) 3,99 kg NH3-N (jf. BAT standardvilkår for eksisterende stalde for fast gulv med dræning) Køer: 10,04 kg NH3-N (jf. BAT standardvilkår for eksisterende og nye stalde for dybstrøelse). Køer: (0,6 x 67 x 10,04 kg NH3-N) + (0,4 x 67 x 9,8 kg NH3-N) = 666,248 kg NH3-N Korrektion for afgræsning: (666,248/12) x 11 = 610,73 Kvier: (0,6 x 70 x 3,15 kg NH3-N) + (0,4 x 70 x 5,36 kg NH3-N) = 282,38 kg NH3-N Korrektion for afgræsning: (244,02/12) x 6 = 141,19 kg NH3-N Køer: Korrektion for afgræsning: 610, ,19+92,03 = 844,22 55

57 (10 x10,04/12) x 11 = 92,03 kg NH3-N Kalvestald KvSm01, KvTk01 BAT standardvilkår for eksisterende stalde. 20 x 1,89 kg NH3-N = 37,8 43,27 Eksisterende stald Dybstrøelse hele arealet Småkalve: 20 stk., 5,41 DE Småkalve: 1,89 kg NH3-N Tyrekalve: 0,82 kg NH3-N 40 x 0,82 kg NH3-N = 5,5 kg NH3-N (ved frasalg ved 80 kg) Tyrekalve 40 stk. (40-90 kg), 1,31 DE Samlet BAT niveau 915,1 56

58 BILAG 4: Beliggenhed af ejede/forpagtede udbringningsarealer 57

59 58

60 BILAG 5: Naturarealer omkring punktkilden beskyttet af 3 hvor der er foretaget ammoniakberegning Staldanlægget er markeret som rød rektangel og punkter hvortil der er beregnet er angivet med en pink cirkel. 59

61 BILAG 6: Nærmeste Natura 2000-område 60

62 BILAG 7: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Habitatområde 230: Kaløskovene og Kaløvig 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9150 Bøgeskove på kalkbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Habitatområde 231, Kobberhage kystarealer: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 61

63 BILAG 8: Bilag IV-arter nær anlægget 62

64 BILAG 9: Bilag IV-arter udbringningsarealer 63

65 BILAG 10: Primære transportveje 64