11 Miljøgodkendelse Svineproduktion. Fårupvej Rønde

Transkript

1 11 Miljøgodkendelse Svineproduktion Fårupvej Rønde 17.Juli 2015

2 11 Miljøgodkendelse af svineproduktion i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr af 20/12/2006. Virksomhedens navn: Fårupvej 51 Godkendelse af svineproduktion på virksomheden Fårupvej 51, 8410 Rønde Adresse: Fårupvej 51, 8410 Rønde CVR nr.: CHR nr.: Matrikel nr.: Fårup By, Thorsager 2b, 2c, mm. Virksomhedens ejer: Claudi Lange Journal nr. 14/36294 Kontaktperson Dennis H. Jensen Lundbergsvej Ebeltoft Telefon Telefax Natur.miljoe@syddjurs.dk Ansøger: Claudi Lange Konsulent: Christian Westergaard, Djursland Landboforening Tilsynsmyndighed: Syddjurs Kommune Natur og Miljø Syddjurs Kommune Natur og Miljø Klagefrist udløber den Søgsmålsfristen udløber den Dennis Jensen Biolog Morten Hundahl Afdelingchef 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆSEVEJLEDNING 3 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 4 SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE 7 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING 10 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 10 Husdyrhold og staldanlæg 11 Drift herunder BAT 12 BAT-konceptet Staldindretning Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi Foder Opbevaring og behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Energi og vandforbrug Management Kommunens samlede BAT-vurdering Gener fra anlæg 32 Lugt Fluer og skadedyr Støj Støv Transport Forurening fra anlæg 37 Ammoniak og natur Påvirkning fra driften af arealerne 40 Påvirkning af natur Nitrat til grundvand Nitrat til overfladevand Fosfor til overfladevand Alternative løsninger og 0-alternativet 43 Husdyrbrugets ophør 52 SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING 53 OFFENTLIGGØRELSE 53 KLAGEVEJLEDNING 53 LOVGRUNDLAG 55 BILAG 56 2

4 Bilagsoversigt Bilag 1 : Parter og andre høringsberettigede Bilag 2 : Situationsplan over ejendommen Bilag 3 : Bruttoarealkort 1 Bilag 4 : Bruttoarealkort 2 Bilag 5 : Udbringningsarealer 1 Bilag 6 : Udbringningsarealer 2 Bilag 7 : Nærmeste Natura 2000-område Bilag 8 : Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Bilag 9 : Naturarealer beskyttet af 3 omkring punktkilden, ammoniakberegningspunkter Bilag 10: Bilag IV arter Bilag 11: Primære transportveje Bilag 12: BAT- krav Bilag 13: Stendiger ved arealerne Bilag 14: Udbringningsarealer indenfor opland til vandværker og NFI område. Bilag 15: Kapacitetserklæring LÆSEVEJLEDNING Miljøgodkendelsen indledes med et Ikke-teknisk resumé, der er en opsummering af de væsentligste vurderinger vedrørende produktionens miljøpåvirkninger. Herefter følger en oversigt over de vilkår der er stillet til den ansøgte bedrift. Overholdelse af kommunens vilkår er en forudsætning for, at den ønskede produktion kan gennemføres i henhold miljøgodkendelsen. I afsnittet Syddjurs Kommunes afgørelse, beskrives ansøgningen om miljøgodkendelsen kort og sagsbehandlingen af denne. Herefter er der en Miljøteknisk redegørelse og vurdering, hvori miljøredegørelsen er ansøgers beskrivelse af produktion og drift, som for hvert afsnit følges af Syddjurs Kommunes vurdering heraf og af de vilkår kommunen stiller til pågældende del af bedriften. Afslutningsvis beskrives Syddjurs Kommunes samlede vurdering samt Offentliggørelse. Bagerst forefindes en Klagevejledning samt en oversigt over det Lovgrundlag der ligger til grund for afgørelsen. 3

5 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Ansøgning om miljøgodkendelse Claudi Lange har den fremsendt ansøgning om miljøgodkendelse af udvidelse af svineproduktionen på ejendommen Fårupvej 51, 8410 Rønde. På ejendommen foreligger en screeningsafgørelse fra Århus Amt af til produktion af 400 årssøer, stk. smågrise og 350 slagtesvin (30-102kg) svarende til 145,4DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse. Produktionen ønskes udvidet til en årsproduktion på 500 årsøer, smågrise (7,1-30 kg), 200 slagtesvin ( kg) svarende til 185,4 DE. Ændringen er således på 40 DE. Da størrelsen af det ansøgte husdyrhold overstiger 75 DE, men er under 250 DE er dyreholdet forpligtet af reglerne om godkendelse efter 11 i Husdyrgodkendelsesloven. Beliggenhed og planmæssige forhold Virksomheden er beliggende Fårupvej 51, 8410 Rønde. Ejendommen er registreret som en ejendom med landbrugspligt. Udvidelsen sker i de tre eksisterende stalde. Der sker ingen bygningsmæssige ændringer, der kan påvirke landskabet Staldindretning og drift Farestalden er indrettet med kassestier og delvis spaltegulv. Smågrisestaldene er indrettet som to-klimastald med delvis spaltegulv. Løbe- og drægtighedsstalden er indrettet med individuel opstaldning med delvis spaltegulv. Slagtesvinestalden er indrettet med fuldspaltegulv. Der anvendes fasefodring samt fytasetilsætning til foderet for at sikre en optimal foderudnyttelse og dermed en minimering af mængden af overskydende næringsstoffer. BAT-kravet for fosfor er overholdt, uden brug af reduceret fosforindhold i fodret. BAT (bedste tilgængelige teknik) Kommunen har udarbejdet et BAT-niveau for den pågældende ansøgning, som ejendommen overholder. Der er implementeret tiltag bl.a. i form af foderoptimeringer. Endvidere har ejendommen en høj grad af management. Der er sat vilkår til BAT-niveau og virkemidler. Gødningshåndtering Gylle fra produktionen opbevares i 2 gyllebeholdere på henholdsvis 2600 m 3 og 1000m 3, samt gyllekanaler på ca. 500m 3. Opbevaringskapaciteten er beregnet til mere end 9 måneder. Der udbringes 185,42 DE svinegylle samt 3 DE gødning i form af dybstrøelse på egne arealer. Dybstrøelsen køres direkte ud og nedpløjes. Forurening og gener fra anlæg Ammoniak Fordampningen af ammoniak fra stalde og gyllebeholdere er beregnet til årligt at være 2024,5 kg kvælstof, hvilket er 382,04 kg mere end i nudriften. Syddjurs Kommune har vurderet, at husdyrbrugets ammoniakemission ikke vil medføre væsentlige påvirkninger på naturområder eller arter omfattet af husdyrlovens 23 stk. 2, og at der ikke er særlige forhold, som nødvendiggør en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer, som findes for natur. 4

6 BAT-krav til ammoniakfordampning fra staldanlægget overholdes, dog med en meremission på 69,59 kg N/år i forhold til BAT-niveau. I henhold til natur og miljøklagenævnets afgørelser, hvori det vurderes at det er af bagatelagtig karakter, da der ikke proportionalitet i at nedbringe en emission med mindre end 100 kg. Lugt De beregnede lugtgener fra det samlede anlæg ligger under de grænser, der er fastsat for lugtpåvirkning af henholdsvis byzone, samlet bebyggelse og nabobeboelse. Det betyder, at anlægget på ejendommen kan drives uden, at den daglige drift giver anledning til væsentlig lugtgener for omgivelserne. Gennem optimal vedligeholdelse af ventilationsanlæg sikres så lav lugtpåvirkning som mulig. Transport Antallet af transporter stiger, men på baggrund af ansøgers beskrivelse af transport og de stillede vilkår, vil størstedelen af transporterne ske indenfor normal arbejdstid og dermed ikke medføre væsentlige gener. Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne udgør 249,45 ha ejede og forpagtede arealer. Et enkelt areal har en hældning på mere end 6 grader, Det vurderes dog, at der med etableringen og opretholdelse af den lovpligtige bræmme samt bevoksningen langs med vandløbet ikke vil være en væsentlig risiko for overfladisk afstrømning i dette tilfælde. Der er ikke andre udbringningsarealer, der skråner med mere end 6 grader ned mod beskyttede terrestriske naturområder. Syddjurs Kommune vurderer, at projektet ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Det er kommunens vurdering, at udspredning af husdyrgødning på markarealerne er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen og beskyttelsen af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Nitrat til grundvand Der er 130,77ha ejede og forpagtede arealer beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde for drikkevand. Der sker ingen merudvaskning i forhold til nudrift. Lovens krav til udvaskning af nitrat til grundvand er dermed opfyldt. Nitrat til overfladevand De ejede og forpagtede arealer overholder kravene i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, idet udvaskningen af nitrat fra det ansøgte projekt under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens 7 samt forsigtighedsprincippet ikke vurderes at kunne medføre en skadesvirkning på overfladevande (vandløb, søer og marine overfladevande) eller på Natura 2000-områder hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Fosfor til overfladevand Terrænet ned til vandløb på udspredningsarealerne hælder ikke i en sådan grad, at der er risiko for negativ påvirkning af vandløbene ved direkte afstrømning. Godkendelse - samlet vurdering Syddjurs Kommune vurderer, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. Samlet vilkår: Generelle vilkår: 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på virksomheden Fårupvej 51 med CVR nr Til virksomheden er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr

7 2. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet skema nummer version 4 genereret den , og med de vilkår der fremgår af godkendelsen. 3. Et eksemplar af denne afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4. Udnyttelsesfristen er 2 år fra godkendelse meddeles. Vilkår til husdyrhold og staldanlæg: 5. Svinebruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 500 årssøer, stk. smågrise (7,1-30 kg), 200 slagtesvin/polte ( kg) svarende til i alt 185,42DE beregnet efter den på afgørelsestidspunktet husdyrgødningsbekendtgørelse. 6. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde og med vægtintervaller og stipladser som angivet i tabel Følgende produktionsparametre skal kunne dokumenteres, f.eks. via gødningsregnskabet eller en effektivitetskontrol (e-kontrol): - Antal årssøer - antal fravænnede pr. årsso - fravænningsalder og vægt - foderforbrug pr. årsso - Gennemsnitligt indhold af råprotein og fosfor pr FE i de anvendte blandinger i hhv. drægtigheds- og diegivningsperioden. - Antal slagtesvin - ind- og udgangsvægt for slagtesvinene Vilkår vedr. ammoniakemission fra anlæg: 8. Staldafsnit skal rengøres efter hvert hold, og der skal til stadighed være en god staldhygiejne. Stierne skal kontrolleres og renholdes, så det sikres, at gødning og urin hurtigt fjernes fra gulvet og ledes til gyllekanalerne. Vilkår til fodring: 9. Der skal fasefodres. 10. Alt foder skal tilsættes fytase. 11. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 12. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år, og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Vilkår til opbevaring og behandling af husdyrgødning: 13. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 14. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn. 15. Gylle må først omrøres umiddelbart før udbringning og bortkørsel. 6

8 16. Der må højst udbringes ,61 kg kvælstof og 4.586,24 kg fosfor i form af ,61 kg N og 4.524,24 kg P i form af svinegylle og 300 kg N og 62 kg P i form af dybstrøelse på de udbringningsarealer der fremgår af bilagene 5 og 6. Dette svarer til et gennemsnitligt dyretryk på 0,76 DE per ha. 17. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 18. Der må ikke anvendes andet organisk materiale på udbringningsarealerne 19. Gødning skal i videst muligt omfang udbringes i dagtimerne, og udbringning i weekender og på helligdage skal så vidt muligt undgås. Vilkår til energi- og vandforbrug, herunder ventilation: 20. Anlæg, der er særligt energiforbrugende, herunder ventilationsanlæg og overbrusningsanlæg, skal kontrolleres og vedligeholdes, således at de altid kører energimæssigt optimalt. Foderanlæg og ventilation efterses minimum en gang om året. Kontrol og vedligehold noteres i driftjournal. 21. Vedligeholdelse og eftersyn af ventilationssystemet skal udføres i henhold til producentens anvisninger for de pågældende anlæg. Ventilationssystemer skal renholdes og justeres efter behov, og drives således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støjgener. Der skal føres driftsjournal for udført eftersyn og rengøring af ventilationssystemer. 22. Skorstene/afkast i staldene skal rengøres grundigt og efterses mindst 1 gang årligt. Rengøring og eftersyn noteres i driftsjournal. 23. Temperatur- og luftfugtighedsfølere skal, for opretholdelse af korrekt staldtemperatur og luftfugtighed, kontrolleres minimum hver anden måned eller i forbindelse med vask af stalden. Der skal føres driftsjournal for udført vedligehold, eftersyn, rengøring og kontrol af temperatur- og luftfugtighedsmålere. 24. Der skal føres kontrol med el-forbrug hvert kvartal. Noteres i driftsjournal. 25. Der skal føres kontrol med vandforbrug hvert kvartal. Noteres i driftsjournal. 26. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås. 27. Såfremt der er dieseltanke på ejendommen skal disse placeres på underlag af asfalt eller beton, som endvidere ikke må placeres i nærheden af afløb, eller med fare for udløb på bar jord. Vilkår vedrørende management: 28. Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der skal således altid være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild. 29. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og efter kommunens regulativer. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald mv. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. Vilkår vedr. driftsforstyrrelser og uheld 30. Beredskabet skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. 7

9 Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld. 31. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal foreligge, inden miljøgodkendelsen tages i brug. En kopi indsendes til Syddjurs Kommune. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: a. Procedurer som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan. c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. d. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Herunder oplysninger om telefonnumre til kontaktpersoner. 32. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang årligt. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Beredskabsplanens indhold og opbevaringssted skal være kendt af virksomhedens ansatte og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. 33. Driftsforstyrrelser, som har betydning for det ydre miljø skal fremgå af driftsjournalen med tidspunkt mm for eventuelle hændelser. Vilkår til minimering af gener fra anlæg: 34. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra, lys, støv, støj, transport eller lignende 35. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens indendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 36. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, fastsatte retningslinjer herom. Bekæmpelse skal desuden foretages på Syddjurs Kommunes forlangende. 37. Landbrugsdriften på ejendommen må ikke give anledning til lugtgener, som af Syddjurs Kommune vurderes til at være væsentlige, uden for ejendommens areal. Belægningsgraden i stald ST må maksimalt være 123,72 tons dyr, i stald ST må der maksimalt være 33,6 tons dyr. 38. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere anlægsgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af virksomheden. 39. Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, må i intet punkt - målt på nærmeste nabobeboelse med tilhørende arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Tidsrum Midlingstid 8

10 Hverdage kl db(a) 8 timer Lørdage kl db(a) 7 timer Lørdage kl db(a) 4 timer Søn- og helligdage kl db(a) 8 timer Aften alle dage kl db(a) 1 time Nat alle dage kl db(a) ½ time Spidsværdi db(a) - Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder". Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation for, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkåret herover ikke kan overholdes. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. Vilkår vedr. transport: 40. Transport skal i videst muligt omfang foregå indenfor normal arbejdstid. Vilkår til nitratudvaskning til grundvand: 41. Der skal indenfor et planår etableres 2 % ekstra efterafgrøder udover Plantedirektoratets krav. Vilkår i forbindelse med husdyrbrugets ophør 42. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum udføres følgende: Stalde, gyllebeholder, fortanke, rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. 9

11 SYDDJURS KOMMUNES AFGØRELSE Afgørelse På grundlag af det foreliggende materiale meddeler Syddjurs Kommune miljøgodkendelse til udvidelse af svineproduktionen på virksomheden Fårupvej 51, 8410 Rønde. Godkendelsen meddeles i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov nr af 20/12/2006 med senere ændringer) herefter kaldet Husdyrgodkendelsesloven. Godkendelsen er samtidig en accept efter 35 og 36 om ændring og udvidelse af dyrehold og anlæg for eksisterende husdyrbrug - i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., nr. nr. 853 af 30/06/ herefter kaldet Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Omfang Miljøgodkendelsen for Fårupvej 51, 8410 Rønde omfatter husdyrbrugets anlæg og dyrehold, samt samtlige arealer som drives under samme CVR-nummer: Ved et husdyrbrug forstås ifølge Husdyrgodkendelsesloven 3 en ejendom, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Ved begrebet anlæg forstås ifølge Husdyrgodkendelsesloven 3 dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg. Tidligere meddelte lokaliseringsgodkendelser, miljøgodkendelser eller VVM-afgørelser efter hhv. daværende gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, miljøbeskyttelseslov og planlovens samlebekendtgørelse bortfalder ved meddelelsen af denne godkendelse. Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyrehold, stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udspredningsareal og lignende, før ændringen er anmeldt til og godkendt af kommunen. Afgørelsen meddeles under forudsætning af, at de stillede vilkår overholdes. Udnyttelsesfrist Udnyttelsesfristen for miljøgodkendelsen er 2 år. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen tages i brug. Hvis dele af miljøgodkendelsen ikke er udnyttet ved udløbet af udnyttelsesfristen, bortfalder den ikkeudnyttede del af miljøgodkendelsen. Med udnyttet menes, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. Ansøger skal underrette Syddjurs Kommune, når dyreholdets maksimale størrelse nås første gang. Hvis dette ikke nås inden for udnyttelsesfristen, skal ansøger oplyse størrelsen af dyreholdet ved udløbet af udnyttelsesfristen. Kontinuitetsbrud Hvis den meddelte miljøgodkendelse ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste tre år, medmindre andet 10

12 fremgår af miljøgodkendelsen. Det er ikke hensigten, at fravigelser der skyldes naturlige produktionsudsving, brand og sygdom i besætningen betragtes som kontinuitetsbrud. Revurdering og retsbeskyttelse Godkendelsen skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 08/12/2014 herefter kaldet Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2023/2024. Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de vilkår, der er nævnt i godkendelsen, det vil sige indtil den xx Syddjurs Kommune kan dog tage godkendelsen op til revurdering inden for de 8 år og om nødvendigt meddele påbud eller forbud jf. Husdyrgodkendelseslovens 40 stk. 2 under følgende forudsætninger: hvis der fremkommer nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, hvis der sker væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik, således at der skabes mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, eller hvis der af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. Andre love Miljøgodkendelsen omfatter ikke andre nødvendige tilladelser end de anførte, og er ikke en tilkendegivelse af, at andre love er overholdt, for eksempel byggeloven, dyreværnsloven eller landbrugsloven. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser, også selvom disse regler eventuelt bliver skærpede i forhold til denne godkendelse. Virksomheden er endvidere omfattet af 39 i Husdyrgodkendelsesloven. I henhold til denne, kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end forudsat ved meddelelse af denne miljøgodkendelse. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. Generelle vilkår: 1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på virksomheden Fårupvej 51 med CVR nr Til virksomheden er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet skema nummer version 3 genereret den , og med de vilkår der fremgår af godkendelsen. 3. Et eksemplar af denne afgørelse skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4. Udnyttelsesfristen er 2 år fra godkendelse meddeles. 11

13 MILJØTEKNISK REDEGØRELSE OG VURDERING I denne miljøtekniske redegørelse har ansøger redegjort for, hvorledes driften på ejendommen varetages. Redegørelsen er fremsendt dels via it-ansøgningssystemet dels ved fremsendelse af supplerende oplysninger til kommunen. Redegørelserne kan eventuelt være lettere redigeret af kommunen. På baggrund af redegørelsen og eventuelle supplerende oplysninger har kommunen foretaget en vurdering af de beskrevne forhold, og stillet vilkår hertil. Vurderingen og vilkårene fremgår af de specifikke afsnit. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Beliggenhed og planmæssige forhold - ansøgers redegørelse Ansøgningen vedrører en eksisterende svinebedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse. Området er præget af dyrkede marker med spredte småbiotoper. Udvidelsen skal ske i de eksisterende bygninger og der skal derfor ikke bygges i forbindelse med udvidelsen. En oversigt over landbrugsbedriften fremgår af vedlagte situationsplan (bilag 2) Anlægget er beliggende omkring 1500 m sydvest for Thorsager, der er nærmeste byzone. Nærmeste samlede bebyggelse er Fårup, der er beliggende ca. 260 m sydøst for anlægget og nærmeste nabobeboelse, på en ejendom uden landbrugspligt, ligger ca. 125 m sydøst for staldanlægget. Målt fra nærmeste stald hjørne til nærmeste hjørne af stuehus på naboejendom De generelle afstandskrav i henhold til lovens 8 er overholdt. Bygningsmæssigt foretages der ingen udvidelser. Beliggenhed og planmæssige forhold - kommunens bemærkninger og vurdering Kommunen skal vurdere projektet i forhold til Husdyrgodkendelseslovens 6 om forbudzoner for etablering, udvidelse og ændring af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 DE der medfører forøget forurening. Dette vedrører afstandskrav til byzone, sommerhusområder, områder lokalplanlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. For nybyggeri vurderes afstandskravene i Husdyrlovens 6 og 8 vedr. minimumsafstande til hhv. vandforsyning, vandløb, offentlig og privat fællesvej, beboelse og naboskel m.v., samt afstande til byzone, sommerhusområder og lokalplanlagte områder. Herudover vurderes (for nybyggeri) husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv. samt husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. Der opføres ikke nybyggeri, der er underlagt afstandskravene i husdyrgodkendelsesloven. Ejendommens lokalisering er i overensstemmelse med gældende afstandskrav og vurderes, såfremt de meddelte vilkår for lugt, støv, lys og støj (se senere) overholdes, ikke at medføre uacceptable gener for omkringboende. Afstandskrav ihht 6 og 8 Der er ikke vurderet i forhold til 8, da udvidelsen sker i eksisterende stalde, hvor der i den forgående periode har været dyrehold. Ifølge 6 i husdyrloven, må der ikke ske udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, mindre end 50 m fra områder der ifølge kommuneplanrammen er udpeget som eksisterende eller fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. Der er målt en afstand på 1,46 km til nærmeste byzone (Thorsager). Endvidere må der ikke ske udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, mindre end 50 m fra områder i landzone der i lokalplanen er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Der er målt en afstand på 2,33 km. fra til det nærmeste område af den art. 12

14 Der er ca. 125 m til nærmeste nabo, hvor afstandskravet ved udvidelse/ ændring af eksisterende husdyrbrug er 50 m. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at kravene i 6 og 8 er overholdt. Bygge- og beskyttelseslinjer Der er ikke nybyggeri i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet, udvidelsen sker i eksisterende staldanlæg. Landskabsvurdering Der er ikke foretaget en vurdering af den landskabelige påvirkning, da der ikke er nybyggeri i godkendelsen Områdeudpegninger Området omkring anlægget er udpeget som Landskabeligt interesseområde (Bevaringsværdigt landskab) og Geologisk interesse område. Da der ikke skal etableres nybyggeri i forbindelse med udvidelsen, har udpegningerne ikke indvirkning på afgørelsen. Fredninger Der er ikke udpeget fredninger i området omkring anlægget og arealerne. Vilkår vedr. beliggenhed og planmæssige forhold: Da der ikke etableres nybyggeri, er der ikke stillet vilkår i forhold til beliggenhed og landskabelige interesser. Husdyrhold og staldanlæg Det er størrelsen og sammensætningen af et husdyrhold der er afgørende for produktionens miljømæssige belastning, hvorfor der stilles vilkår om, at den angivne årsproduktion og sammensætning af dyrehold overholdes. På ejendommen foreligger en screeningsafgørelse fra Århus Amt af 5. april 2006 til produktion af 400 årssøer, stk. smågrise og 350 slagtesvin svarende til 145,43 DE efter nuværende husdyrgødningsbekendtgørelse. Produktionen ønskes udvidet til en årsproduktion på 500 årsøer, smågrise (7,1 30 kg), 200 slagtesvin/polte ( kg) svarende til i alt 185,42 DE. Tabel 1 viser ansøgers redegørelse for husdyrholdets sammensætning og fordeling i ejendommens 2 stalde før og efter udvidelsen: Tabel 1. Stald dyretype Antal dyr Antal stipladser Vægt DE ST Søer, løbe-drægtighedsstald nudrift ,35 ansøgt ,11 Søer, Farestald nudrift ,64 ansøgt ,40 Slagtesvin/polte nudrift kg 8,33 ansøgt kg 5,47 ST Smågrise nudrift ,2-30kg 46,42 ansøgt ,1-30kg 66,60 Søer, Farestald nudrift ,56 ansøgt ,60 Søer, Løbe-drægtighedsstald nudrift ,13 ansøgt ,24 13

15 Ændring i DE i alt 39,99 De flere stipladser er mulige, da anlægget i sin tid bygget med god plads, hvorfor der efterfølgende er sket inventarmæssig optimering af pladsen. Vilkår til husdyrhold og staldanlæg: 5. Svinebruget tillades drevet med en årlig produktion på maksimalt 500 årssøer, stk. smågrise (7,1-30 kg), 200 slagtesvin/polte ( kg) svarende til i alt 185,42 DE beregnet efter den på afgørelsestidspunktet husdyrgødningsbekendtgørelse. 6. Dyreholdet på ejendommen skal placeres i stalde og med vægtintervaller og stipladser som angivet i tabel Følgende produktionsparametre skal kunne dokumenteres, f.eks. via gødningsregnskabet eller en effektivitetskontrol (e-kontrol): - Antal årssøer - antal fravænnede pr. årsso - fravænningsalder og vægt - foderforbrug pr. årsso - Gennemsnitligt indhold af råprotein og fosfor pr FE i de anvendte blandinger i hhv. drægtighedsog diegivningsperioden. - Antal slagtesvin - ind- og udgangsvægt for slagtesvinene Drift herunder BAT BAT-konceptet Ved godkendelse efter husdyrbrugslovens 11 skal kommunen sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening fra det ansøgte projekt ved anvendelse af BAT (Best Available Technique / Bedste tilgængelige teknik). BAT sikrer, at den samlede, miljømæssige belastning af omgivelserne minimeres, hvorfor BAT også skal anvendes i tilfælde hvor mindre omkostningskrævende foranstaltninger vil være tilstrækkelige til at opfylde det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Derfor skal der tages stilling til fravalg af BAT ud fra proportionalitetsprincippet. Definitionen af BAT indebærer, at vurderingen, af hvad der er BAT, blandt andet anskues i forhold til virksomhedens størrelse, og om der er tale om en ny eller en bestående virksomhed. Det er imidlertid ikke den enkelte landmands økonomiske forhold, der indgår i vurderingen. Ansøger er selv ansvarlig for at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende BAT. For husdyrbrug omfattet af grænserne i 11 i husdyrbrugsloven skal redegørelsen som minimum indeholde følgende seks punkter: Staldindretning Foder Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning Management Energi- og vandforbrug 14

16 Såfremt der i eksisterende stalde anvendes staldteknologier der ikke kan betegnes som BAT, skal der redegøres for, hvornår disse staldafsnit renoveres, således at de lever op til BAT. Der skal endvidere redegøres for evt. fravalg af oplagte teknologier. Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af BAT på staldanlæg, har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan efterleves på hhv. nye og eksisterende anlæg under hensyntagen til, hvilket omkostningsniveau der kan betragtes som proportionelt i forhold til den opnåede miljøgevinst. Kommunen er forpligtet til at foretage en vurdering af en bedrifts staldindretning på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning. Staldindretning - ansøgers redegørelse Udvidelsen sker i eksisterende staldbygninger. Emisssionsværdien for ejendommen er 69,59 kg større end den beregnede emissionsgrænseværdi jf. MST s vejledende BAT-standardvilkår. Da meremissionen er mindre end 100 kg i forhold til den beregnede emissionsgræseværdi og med en ramme på 100 kr. pr. kg sparet N vil det ikke være proportionelt at investere i teknologier til at nedbringe emissionen med kun 69,59 kg, hvormed BAT er overholdt. Overdækning af gyllebeholdere vil ifølge Miljøministeriets BAT blade langt overstige rammen på 100 kr. pr. kg sparet N nærmere betegnet 6959 kroner per sparet kg N da prisen for overdækning vil ligge fra kroner og derover. Råprotein pr. FE til smågrise vil ligeledes ikke kunne lade sig gøre, da det nuværende niveau allerede ligger betydeligt lavere en de niveauer, der er opgive i BAT bladene. Råprotein pr. FE til søerne vil ligeledes være problematisk, da det vil kræve, at man når ned på teknologiniveau 2, hvilket vil være forbundet med uforholdsmæssig stor risiko for fald i produktiviteten. Staldene er indrettet som vist i tabellen. Dyre- og staldtype Vægt/alder antal ST Smågrise; toklimastald, delvis spaltegulv 7,1-30 kg ST Årsso, farestald, kassestier, delvis spaltegulv Årsso, løbe- og drægtighedsstald, individuel opstaldning, delvis spategulv. Slagtesvin (polte), fuldspaltegulv Årsso, farestald, kassestier, delvis spaltegulv Årsso, løbe- og drægtighedsstald, individuel opstaldning, delvis spategulv kg

17 Staldindretning - kommunens bemærkninger og vurdering Med baggrund i redegørelsen fremsendt af ansøger, finder Syddjurs Kommune det ikke proportionelt at kræve anvendelse af yderligere staldteknologi end det beskrevne i de eksisterende anlæg. Syddjurs Kommune finder således ikke anledning til at skærpe i forhold til Miljøstyrelsens vejledning om proportionalitet, og vurderer, at ansøgers fravalg af yderligere teknikker til forureningsbegrænsning fra staldanlæg med begrundelse i proportionalitetsbetragtningen er acceptabel. Dog skal der ved enhver fremtidig ændring eller optimering af driften i staldene, indtænkes miljømæssige forbedringer så der til enhver tid leves op til BAT. Vilkår vedr. staldindretning: Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi - ansøgers redegørelse IT-ansøgningssystemet har beregnet en samlet emission fra stald og lager, 2024,49 kg N/år, hvilket er en stigning på 382,04 kg N/år i forhold til nudrift. Det generelle krav til reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager er 30 %. Projektet opfylder det generelle krav om 30 % reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager. Emissionen ved ansøgt drift udgør 2024,5 kg N / år, hvilket ligger 69,59 kg over det vejledende BAT-niveau, der er beregnet til 1954,9 kg N/ år. Med en ramme på 100 kr pr. kg sparet N vil det ikke være proportionelt at investere i teknologier til at nedbringe emissionen med kun 69,59 kg, hvormed BAT er overholdt. Overdækning af gyllebeholdere vil ifølge Miljøministeriets BAT blade langt overstige rammen på 100 kr. pr. kg sparet N altså 9930 kroner da prisen for overdækning vil ligge fra kroner og derover. Råprotein pr. FE til smågrise vil ligeledes ikke kunne lade sig gøre, da det nuværende niveau allerede ligger betydeligt lavere en de niveauer der er opgive i BAT bladene. Råprotein pr. FE til søerne vil ligeledes være problematisk, da det vil kræve at man når ned på teknologiniveau 2, hvilket vil være forbundet med uforholdsmæssig stor risiko for fald i produktivitet. I forbindelse med fodring, er der hele tiden fokus på at optimere udnyttelsen af fodret og dermed minimere mængden af overskydende næringsstoffer fra produktionen. Dette sker gennem foderplaner der udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor svinefodring. Ammoniakemission og ammoniakreducerende teknologi - kommunens vurdering Til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af et opnåeligt emissionsniveau for eksisterende anlæg har Miljøstyrelsen fastlagt emissionsgrænseværdier, der kan opnås med et omkostningsniveau, der ikke overstiger ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommunen vurderer, at denne proportionalitetsbetragtning er acceptabel og fastsætter derfor det tilladelige emissionsniveau i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning. Kommunen har beregnet et BAT-niveau for ammoniak fra det samlede anlæg på 1954,9 kg N/ år. De beregnede BAT-niveauer for de enkelte staldanlæg fremgår af bilag 12. Til beregningen af emissionsniveauet er der for løbe-drægtighedsstalden gjort brug af den værdi for emission, som anvendes i IT-ansøgningssystemet, da Miljøstyrelsen ikke har udarbejdet vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for dette staldsystem. 16

18 Ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt er i IT-ansøgningssystemet beregnet til 2024,49 kg N/år, men da det ikke er proportionalitet i at nedbringe en emission med mindre end 100 kg, da det er af bagatelagtig karakter jf. miljøklagenævnets afgørelse, vurderes ammoniakemissionen for overholdt. Syddjurs Kommune stiller vilkår til de teknikker, der er en forudsætning for opnåelsen af emissionsniveauet. I det ansøgte projekt, har ansøger valgt at anvende ammoniakreducerende teknologi i form af reduceret råprotein i so-foderet - se særskilte afsnit om Foder. For at de valgte staldsystemer skal kunne opretholde den beregnede ammoniakfordampning, kræves det endvidere, at gulve og stier renholdes løbende, hvorfor der er sat vilkår hertil. Syddjurs Kommune vurderer, at anlægget som beskrevet og med de stillede vilkår forebygger og begrænser forureningen mest muligt, under betragtning af proportionalitetsprincippet Vilkår vedr. ammoniakemission fra anlæg: 8. Staldafsnit skal rengøres efter hvert hold, og der skal til stadighed være en god staldhygiejne. Stierne skal kontrolleres og renholdes, så det sikres, at gødning og urin hurtigt fjernes fra gulvet og ledes til gyllekanalerne. Foder - ansøgers redegørelse I forbindelse med fodring anvendes der er hele tiden fokus på at optimere udnyttelsen af fodret og dermed minimere mængden af overskydende næringsstoffer fra produktionen. Dette sker gennem foderplaner der udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor svinefodring. Følgende teknologier for at sikre en optimal udnyttelse af foderet og dermed minimering af mængden af overskydende næringsstoffer fra produktion: - Der anvendes fasefodring. - Der anvendes fytasetilsætning - Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden inden for fodring. Fodringen optimeres således løbende ved inddragelse af nyeste viden. - Indhold af råprotein og fosfor i foderet til søer tilpasses således at krav til fosfor og ammoniakfordampning overholdes. Der anvendes færdigfoder, som opbevares i udendørssiloer. Foderforbrug registreres via E-kontrol, og der opbevares indlægssedler på foderet. Foder - kommunens bemærkninger og vurdering BAT for foderteknologi Syddjurs Kommune har i vurderingen af BAT taget udgangspunkt i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensivt svine og fjerkræhold fra (benævnt BREF-dokumentet ). Når det gælder foderteknologier til svinebrug, angiver BREF-dokumentet, at fasefodring, fytasetilsætning, samt anvendelse af de retningsgivende niveauer af fosfor- og råproteinindhold i foderet er at betegne som bedste tilgængelige teknik. Miljøstyrelsen har endvidere fastsat vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for fosfor for husdyrbrug med produktion i gyllebaserede staldsystemer omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunen er forpligtet til at undersøge, om fosforudledningen fra store husdyrbrug overholder det vejledende BAT-niveau, som kan opnås på alle husdyrbrug med produktion af svin uden væsentlige meromkostninger. 1 Reference Document on Best Available Techniques for Intensive Rearing of Poultry and Pigs, European Commission, July

19 Fasefodring Fasefodring sikrer, at grisene tildeles foder, hvor næringsstofferne er tilpasset netop deres størrelse og behov. Herved er der mulighed for en optimal udnyttelse af foderets næringsstoffer, hvorved mængden af uudnyttede næringsstoffer mindskes. På baggrund af dette sikres det, at mængden af ammoniak og udskilt kvælstof og fosfor i gødning og urin holdes på så lavt niveau som muligt. Syddjurs Kommune har derfor sat vilkår om fasefodring. Fytasetilsætning Fytasetilsætning til foderet øger fordøjeligheden heraf. Dermed øges optaget af fosfor fra foderet, hvorved udskillelsen af fosfor reduceres. Anvendelse af fytase er dermed et vigtigt hjælpemiddel til at reducere fosforindhold i foder og gødning. Syddjurs Kommune stiller vilkår om fytasetilsætning til foderet. Fosfor- og råproteinindhold i sofoder Ansøger har i ansøgningssystemet angivet, at Årssøerne fodres efter normerne på ansøgningstidspunktet, Vilkår til fodring: 9. Der skal fasefodres. 10. Alt foder skal tilsættes fytase. 11. Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. 12. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år, og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. dvs. at der benyttes 1530 FE/ dyr, 133,10 g råprotein/ FE og 4,9 g P/ FE. Syddjurs Kommune stiller ikke vilkår til fodring, da fodring efter de retningsgivende normer vurderes som værende BAT. Fosfor- og råproteinindhold i smågrisefoder Ansøger har i ansøgningssystemet angivet, at smågrisene fodres efter normerne på ansøgningstidspunktet, dvs. at der benyttes 1,95 FE/kg tilvækst, 162,60 g råprotein og 5,2 g P pr. FE. Syddjurs Kommune stiller ikke vilkår til fodring, da fodring efter de retningsgivende normer vurderes som værende BAT. Fosfor- og råproteinindhold i slagtesvinefoder Ansøger har i ansøgningssystemet angivet, at slagtesvin fodres efter normen på ansøgningstidspunktet, dvs. at der benyttes 2,85 FE/kg tilvækst, 147,2 g råprotein og 4,8 g P pr. FE. Syddjurs Kommune stiller ikke vilkår til fodring, da fodring efter de retningsgivende normer vurderes som værende BAT. BAT-niveau for fosfor Kommunen har med udgangspunkt i Miljøstyrelsens BAT-emissionsværdier for henholdsvis smågrise, slagtesvin og søer beregnet et BAT-niveau for fosfor. For slagtesvin fremgår det af disse, at husdyrgødning fra slagtesvin ab lager maksimalt må være 22,3 kg P/DE ab lager, for søer max. 23,9 kg P/DE ab lager, og for smågrise maksimalt 29,2 kg P/DE ab lager. BAT-niveauet for fosfor er for produktionen på Fårupvej 51 dermed beregnet til 4775,53 kg P ab lager (tabel 2). Tabel 2: Dyregruppe Antal DE Mak kg P/DE Max P Polte 200 5,47 22,3 121,98 Søer ,34 23,9 2708,83 Smågrise ,6 29,2 1944,72 18

20 Total 4775,53 kg P Iht. ansøgningsskemaet produceres der 4755,72 kgp i gyllen. Dermed lever produktionen op til BAT for fosfor, for en produktion med den givne sammensætning. Samlet vurdering af foder Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til foder, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: Der anvendes fasefodring, og for Årssøerne, smågrisene og slagtesvinene anvendes de retningsgivende niveauer af råprotein- og fosfor i foderet. Syddjurs Kommune vurderer endvidere, at der ikke er grundlag for, at kræve yderligere foderoptimeringer for at leve op til lovens krav til miljøpåvirkning. Opbevaring og behandling af husdyrgødning - ansøgers redegørelse Opbevaring af gødning Den årlige husdyrgødningsproduktion fra det ansøgte dyrehold på ejendommen Fårupvej 51 er beregnet til 4775 tons gylle. I ansøgningssystemet er der i gyllen beregnet et indhold af 18167,61 kgn og 4755,72 kgp i de 185,42 DE gylle. Gyllen opbevares i to eksisterende gyllebeholdere på henholdsvis m 3 og 1000 m 3. Begge beholdere er placeret på Fårupvej 51, 8410 Rønde. Det oplyses, at 60 % af gødningen opbevares i den største beholder, og 25 % opbevares i den mindste beholder og de resterende 15 % er i gyllekanalerne. Den samlede kapacitet er på 4100 m 3, det vil sige at der på ejendommen er en opbevaringskapacitet på 10 mdr. De eksisterende gyllebeholdere er konstrueret og bygget efter anviste retningslinjer således, at de kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet mod tæring. Tankene tømmes 1 gang årligt for inspektion og vedligeholdelse og beholderne er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at beholderne hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Gyllebeholderne er med konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der senest 14 dage efter, at der igen er gylle i tanken, er etableret flydelag. Der føres logbog overflydelaget, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Behandling af husdyrgødning Gyllen ledes via gyllekanaler til begge gylletanke, Der er ikke monteret pumper på gyllebeholderne. Gyllen oppumpes til vogn med sugekran eller traktormonteret pumpe. Der sker ingen yderligere behandling af gyllen. Der føres logbog over flydelag. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Opbevaring og behandling af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering Opbevaring af gødning På bedriften er der to gyllebeholdere. Gylletanken på 2600 m 3 er fra 2005 og er tilmeldt beholderkontrol. Gylletanken på 1000 m 3 er opført i 1996 og har sidst haft beholderkontrol i I overensstemmelse med BREF-dokumentet, stilles der vilkår om, at tankene skal tømmes og efterses en gang årligt indvendigt. Ved indvendig og udvendig inspektion af gyllebeholder er det ikke intentionen, at beholderne skal fritlægges helt for inspektion men blot, at de årligt efterses for revner mm. Der stilles endvidere vilkår om, at der først må ske omrøring af gyllebeholdere, kort tid før beholderen skal tømmes ved f.eks. udspredning. 19

21 Ammoniaktabet fra lagre af flydende gødning er i IT-systemet beregnet til 303,19 kg N/år. Ved overdækning kan dette reduceres til det halve jf. Teknologiblad for fast overdækning. Idet de eksisterende anlæg overholder Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdi, er der ikke proportionalitet mellem miljøeffekt og omkostninger i at overdække én eller begge beholderne. Der gøres opmærksom på, at det er lovpligtigt at føre logbog over flydelaget i beholdere som ikke har fast overdækning. Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen skal husdyrbrug kunne dokumentere, at der er adgang til en opbevaringskapacitet svarende til mindst 9 måneders gødningsproduktion. Der er i forbindelse med ansøgningen indsendt en erklæring om tilstrækkelig opbevaringskapacitet, som viser, at det er muligt at opbevare en produktion af gylle samt opsamlet vand fra 10 måneder. Der modtages 3 DE hestegødning fra Fårupvej 50, herudover modtages der ikke andet husdyrgødning. Syddjurs Kommune vurderer, at den ansøgte produktion lever op til krav om BAT med hensyn til opbevaring af husdyrgødning, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: Gyllebeholderne er opført, så de kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge vil være tætte og beskyttet mod tæring. Gyllebeholderne er underlagt generelle lovkrav med hensyn til 10 års beholderkontrol, opbevaringskapacitet og overdækning (flydelag og tilhørende føring af logbog). Syddjurs Kommune mener ikke der er belæg for at stille skærpede krav til opbevaringsmåden og opbevaringskapaciteten af husdyrgødningen. Behandling af husdyrgødning For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener for omgivelserne begrænses. F.eks. må gylle (i overensstemmelse med BREF-dokumentet) først omrøres umiddelbart før udbringning, hvormed eventuelle lugtgener reduceres. Syddjurs Kommune vurderer, at behandling af gylle med den beskrevne drift og de stillede vilkår ikke vil give anledning til væsentlig gener for omkringboende, og at bedriften lever op til krav om BAT. Vilkår til opbevaring og behandling af husdyrgødning: 13. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 14. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn. 15. Gylle må først omrøres umiddelbart før udbringning og bortkørsel. Udbringning af husdyrgødning - ansøgers redegørelse Gyllen analyseres som regel for indhold af kvælstof og fosfor. Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandsskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gyllen udbringes med slæbeslanger i voksende afgrøder Udbringning af husdyrgødning - kommunens bemærkninger og vurdering 20

22 Beliggenheden af udbringningsarealerne fremgår af bilag 5 og 6. Der udbringes, i henhold til ansøgningen, gylle svarende til 188,42 dyreenheder og med et samlet indhold på 18467,61 kg kvælstof og 4817,72 kg fosfor. Disse tal indgår i vurderingen af produktionen, og der stilles derfor vilkår om, at dette er det maksimalt tilladeligt udbragt på de ejede og forpagtede arealer. Harmonitrykket er beregnet til 0,76 DE/ha, hvilket er under det maksimalt tilladte (1,32 DE/ha). Ud over gylle fra egen produktion modtages der dybstrøelse fra 3,00 DE i form af dybstrøelse med et indhold af 300 kg N/år og 62 kg P/år, som er medregnet i ovenstående. Der skal udarbejdes en årlig gødningsplan, hvilket er med til at sikre afbalanceret gødskning og maksimal optagelse af næringsstofferne i gyllen. Hermed tages der eksempelvis hensyn til markernes jordbundsforhold, sædskifte, vanding og afbalancering af afgrødens forventede krav til næringsstoffer. Samtidig afpasses dette i forhold til tilførsel af andre gødningstyper. Der tildeles således kun gødning til afgrøder, som har en kvælstofnorm eller retningsgivende norm for fosfor og kalium. Gødningsregnskab benyttes som journal for udbringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Der stilles vilkår om, at der ikke må udbringes anden organisk gødning på arealerne. Ved udbringning af husdyrgødning er det i hht. BREF-dokumentet BAT, at afstemme den producerede husdyrgødning med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov, at udbringning af gødning mm. foretages så tæt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsoptag og størst vækst, at man anvender BAT med hensyn til de maskiner man anvender til udbringning og om nødvendigt nedpløjer husdyrgødning, at man ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræber at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold, dvs. køligt, fugtigt og vindstille vejr eller ved direkte nedfældning, samt at tage højde for udbringningsarealets karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, og eventuelle skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse og landbrugsmæssig praksis, inklusive eventuelle sædskifter. Der stilles derfor vilkår om udarbejdelse af en årlig gødningsplan. Der stilles ligeledes vilkår om, at gødning så vidt det er muligt skal udbringes i dagtimerne, hvor der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme, samt at undgå udbringning i weekender og helligdage. Kommunen er opmærksom på, at gødning ofte udbringes i en relativ kort og koncentreret periode, og at der i spidsperioder kan forekomme kørsel tidlig morgen og sen aften. Det er endvidere godt landmandskab at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Ejendommen er underlagt de generelle lovkrav med hensyn til udbringning af gylle. I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen og i overensstemmelse med BREF-dokumentet, må der ikke f.eks. ikke køres gylle på stærkt skrånende arealer, og der må ikke køres gylle ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Syddjurs finder ansøgers beskrivelse af udbringning af husdyrgødning som værende tilfredsstillende og i overensstemmelse med BAT. Vilkår til udbringning af husdyrgødning: 16. Der må højst udbringes 18467,61 kg kvælstof og 4817,72 kg fosfor i form af ,61 kg N og 4.755,72 kg P i form af svinegylle og 300 kg N og 62 kg P i form af dybstrøelse på de udbringningsarealer der fremgår af bilagene 5 og 6. Dette svarer til et gennemsnitligt dyretryk på 0,76 DE per ha. 17. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 18. Der må ikke anvendes andet organisk materiale på udbringningsarealerne 19. Gødning skal i videst muligt omfang udbringes i dagtimerne, og udbringning i weekender og på helligdage skal så vidt muligt undgås. 21

23 Energi og vandforbrug - ansøgers redegørelse El Energiforbruget til husdyrproduktionen går til ventilation, varme, belysning og foderblanding mm.. Elforbruget vil før udvidelsen være kwh og efter udvidelsen være på omkring kwh. På ejendommen minimeres elforbruget ved: Der er opsat lavenergilysstofrør i staldene, og de fleste pærer er lavenergipærer Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning. Der er overbrusning i hele staldanlægget. Herved sænkes temperaturen og ventilations-behovet reduceres. I de stalde, hvor der er ventilationsanlæg, kører disse alle døgnets 24 timer med varierende effekt. Disse stalde har mekanisk frekvensstyret ventilation med et moderat støjniveau, -især ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille. Udendørs belysning anvendes kun vedbehov. Lyset sænkes i stalden om natten til vågebelysning. I de nyeste stalde anvendes der frekvensstyrede ventilatorer, der regnes som mest energieffektive. Ventilationen er computerstyret afhængig af temperatur mv. Ventilation vedligeholdes og renholdes således, at det altid fungerer optimalt. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt. Der er overbrusning i hele staldanlægget, hvilket sænker temperaturen og reducerer ventilationsbehovet. Ventilation efterses 1 gang årligt, og alarmsystemet efterprøves og kontrolleres jævnligt. Der føres kontrol med temperatur- og fugtighedsmålere. Ventilationssystemet rengøres, og der sker vedligehold og kontrol efter fabrikantens anvisning. Vand Der anvendes vand fra offentlig boring, og vandmåleren aflæses en gang årligt. Vandforbruget er beregnet ud fra normværdier. I nudrift anvendes der årligt omkring 3884 m 3 vand til drikkevand og vask af stalde. Efter udvidelsen vil der årligt blive anvendt omkring 5007 m 3 vand til drikkevand og vand til vask af stalde. På ejendommen minimeres vandforbruget ved: Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget registreres / tjekkes løbende. Drikkevandssystem og overbrusningsanlæg efterses 1 gang årligt. Der føres tilsyn med drikkekar, kopper eller ventiler m.m. for lækager. Olie Før udvidelsen er der brugt liter fyringsolie og efter udvidelsen vil der blive anvendt omkring liter årligt. Der sker registrering af fyringsolieforbruget. Energi og vandforbrug - kommunens bemærkninger og vurdering IPPC- og IE-direktiverne kræver, at energieffektivitet indgår i godkendelsesarbejdet på tilsvarende vis som andre miljøparametre. Renere teknologi er derfor et bærende element i husdyrgodkendelsesloven. Renere teknologi sigter blandt andet på at minimere forbrug af energi, vand og andre råvarer per produceret enhed. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af 22

24 el-forbrugende systemer (f.eks. ventilatorer) samt temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. I overensstemmelse med ovenstående, og for at forbedre den generelle miljømæssige drift i forhold til ressourcer, stiller Syddjurs Kommune derfor vilkår til, at der til stadighed sker renhold og vedligehold af anlæg og maskiner således, at de altid fungerer optimalt, og at der føres kontrol med forbrug af vand, energi og foder. Generelt anbefaler Syddjurs Kommune, at der tages kontakt til en energikonsulent med henblik på at undersøge muligheden for besparelser på el-forbrug og andre energikilder. El Normen for elforbrug på en virksomhed af den ansøgte størrelse er af ansøger oplyst til at være kwh, hvilket er oplyst til at være det der forbruget på ejendommen. Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan man hurtigt danne sig et overblik over forbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Der stilles vilkår til kvartalsvis kontrol med el-forbrug. Aflæsning af el kan eventuelt ske ved at få tilsendt tal fra elselskab. Registreringerne noteres i kontrolrapport, som gemmes i fem år, og som fremlægges tilsynsmyndigheden. I staldene er der frekvensstyret ventilationsanlæg. Ventilationen skal fjerne varme og vanddamp fra dyrene samt støv og gødningsgasser. Herved sikres et passende klima for dyr og personale i staldene. De enkelte staldafsnit skal udtørres efter vask, inden der indsættes nye grise. Hermed undgås at ventilere unødigt, og det undgås, at temperaturen i stalden er for lav og luftfugtigheden er for høj, når der indsættes grise, hvilket kan medføre unødigt svineri i stalden. For at sikre at ventilationsanlægget vedbliver at fungere optimalt, stilles der vilkår om, at vedligeholdelse og eftersyn udføres i henhold til producentens anvisninger for det pågældende anlæg. Der skal derfor sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer, hvorved snavs mv., som kan yde modstand og forøge strømforbruget, fjernes. Ligeledes skal der gennemføres regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der sættes vilkår om at Skortstene/afkast i staldene skal rengøres grundigt og efterses mindst 1 gang årligt. Der skal føres driftjournal, der inkluderer notering af udført vedligehold, eftersyn og rengøring. Vedligeholdelsen af ventilationsanlæg influerer endvidere på lugtemissionen, og Syddjurs Kommune vurderer, at de stillede vilkår, udover at sikre lavere temperatur og luftfugtighed, vil nedsætte ikke alene strømforbrug, men også lugtemission fra staldanlægget. Det er Syddjurs Kommunes vurdering at bedriften, jf. oplysningerne fra ansøger, lever op til BAT. Vand På bagrund BREF-dokumentet der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er det kommunens vurdering jf. redegørelsen fra ansøger, at bedriften overholder BAT, i det BAT bla. er : - Rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller hvert hold. - Udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild. - Registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og - Detektering og reparation af lækager. Det angivne vandforbrug er norm for en bedrift af den ansøgte størrelse. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Der er sat vilkår om, at vandmåleren aflæses kvartalsvis. Registreringerne noteres i kontrolrapport, som gemmes i fem år, og fremlægges for tilsynsmyndigheden. 23

25 Fejl i overbrusningsanlægget kan give risiko for svineri i stierne, idet grisene ikke kan køle sig på anden måde. Dette giver øget ammoniak fordampning og forøget lugt fra stalden. Overbrusningsanlægget skal derfor tilses årligt, således at det benyttes i den grad der er behov for, og ikke bruser unødigt i perioder, hvor der ikke er et øget behov. Olie Før udvidelsen bruges der ca l fyringsolie om året og efter udvidelsen vil der blive anvendt ca l fyringsolie om året. Niveauet vurderes rimeligt for en produktion af pågældende sammensætning og størrelse. Syddjurs Kommune anser asfalt eller beton som værende BAT for underlag til diesel- og fyringsolietanke. Olietanke skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til påfyldning og tankning, således at der ikke er risiko for påkørsel eller lignende, og der skal være mulighed for opsamling af spild og ingen risiko for forurening af jord, overfladevand og grundvand. Er der således kort afstand til bar jord fra placeringen, skal der være en hældning eller kant, der sikrer mod afløb til den bare jord. Der stilles vilkår til underlag under ejendommens olietanke. Det er kommunens samlede vurdering, at landmanden gennem den beskrevne drift og med de stillede vilkår, overholder kravet om BAT indenfor forbrug af vand og energi. Vilkår til energi- og vandforbrug, herunder ventilation: 20. Anlæg, der er særligt energiforbrugende, herunder ventilationsanlæg og overbrusningsanlæg, skal kontrolleres og vedligeholdes, således at de altid kører energimæssigt optimalt. Foderanlæg og ventilation efterses minimum en gang om året. Kontrol og vedligehold noteres i driftjournal. 21. Vedligeholdelse og eftersyn af ventilationssystemet skal udføres i henhold til producentens anvisninger for de pågældende anlæg. Ventilationssystemer skal renholdes og justeres efter behov, og drives således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller støjgener. Der skal føres driftsjournal for udført eftersyn og rengøring af ventilationssystemer. 22. Skorstene/afkast i staldene skal rengøres grundigt og efterses mindst 1 gang årligt. Rengøring og eftersyn noteres i driftsjournal. 23. Temperatur- og luftfugtighedsfølere skal, for opretholdelse af korrekt staldtemperatur og luftfugtighed, kontrolleres minimum hver anden måned eller i forbindelse med vask af stalden. Der skal føres driftsjournal for udført vedligehold, eftersyn, rengøring og kontrol af temperatur- og luftfugtighedsmålere. 24. Der skal føres kontrol med el-forbrug hvert kvartal. Noteres i driftsjournal. 25. Der skal føres kontrol med vandforbrug hvert kvartal. Noteres i driftsjournal. 26. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås. 27. Såfremt der er dieseltanke på ejendommen skal disse placeres på underlag af asfalt eller beton, som endvidere ikke må placeres i nærheden af afløb, eller med fare for udløb på bar jord. Management - ansøgers redegørelse Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og det ansvar der følger. Alle oplysninger i den forbindelse findes i en miljømappe på bedriften. 24

26 I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt, og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Affaldshåndtering Beskrivelse af fast affald. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Brændbart affald afleveres på genbrugsstationen. Glas og elektronisk udstyr afleveres på genbrugsstation. Jern og metal bortskaffes til skrothandler. Plastik, papir og pap bortskaffes med dagrenovation eller afleveres på genbrugsstation alt efter type. Beskrivelse af kemikalier generelt Der udgår ikke markdrift fra ejendommen, hvorfor der ikke opbevares pesticider. Beskrivelse af olie og kemikalier Olie- og kemikalieaffald fra produktionen kan opdeles i følgende fraktioner: Medicin Lægemiddelsrester opbevares aflåst i original emballage. Brugte kanyler opbevares aflåst i kanyleboks/plastdunk som er i stalden. Affaldet afhentes af dyrlæge/miljøbil eller afleveres til kommunalt affaldsdepot. Årlig affaldsmængde er ubetydelig. Oliespild Der er ikke maskiner på ejendommen. Beskrivelse af øvrige kemikalier Der udgår ikke markdrift fra ejendommen, hvorfor der ikke opbevares kemikalier. Der anvendes medicin i stalden. Medicinen opbevares i stalden. Driftsforstyrrelser eller uheld og minimering af risiko På landbrugsejendommen kan der være risici indenfor primært følgende områder: Brand Gylleudslip Lækage Gylleudbringning Strømsvigt Oliespild Beskrivelse af mulige uheld Husdyrgødning: Spild af gylle ved pumpning til og fra gyllebeholder Lækage af gylletank Utætte gyllekanaler Overfladeafstrømning af udbragt gylle til vandløb Andre uheld: Strømsvigt Brand 25

27 Beskrivelse af risikominimering Husdyrgødning: Gyllen opbevares i gyllebeholder, der er godkendt i henhold til 10 års beholderkontrol. Der er ikke spjæld eller lignende mellem fortank og gyllebeholder. Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt. Ved kontrol af flydelaget kontrolleres det, at kapaciteten er tilstrækkelig. Der er ingen fastmonteret pumpe på gyllebeholderen. Der anvendes kran på gyllevogn med fuld retur til gyllebeholder, så spild undgås. Påfyldning af gylle sker under opsyn. Udbringningsudstyr efterses inden ibrugtagning. Der forefindes rendegraver og bigballer, der vil kunne anvendes til at inddæmme gylleudslip Gyllen udbringes i henhold til gældende regler således, at der ikke er risiko for tilledning af gylle til dræn og vandløb. Ved udkørsel bruges enten traktorpumpe som ingen automatisk funktioner har, eller der bruges selvsugende udkørselsvogne. Kemikalier: Der udgår ikke markdrift fra ejendommen, hvorfor der ikke opbevares kemikalier. Andet: Skadedyr såsom rotter bekæmpes effektivt. Dels for at sikre høj foderhygiejne, dels med henblik på at undgå utilsigtet gnav i elektriske installationer. Ejendommen og stalden renholdes så brandrisikoen minimeres. Der er brandhæmmende vægge i stalden. Der forefindes brandslukkere i de enkelte stalde. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld Gylleudslip på jorden inddæmmes ved gravning af kanaler eller udlægning af halmballer / jordvolde. Gyllen fjernes og udbringes på voksende afgrøde. Ved gylleudslip til vandløb mm. tilkaldes beredskabscenteret. Der etableres dæmninger i vandløbet så vandstrømningen hindres og vandet suges fra vandløbet og udspredes i en voksende afgrøde. Andet: Der forefindes brandslukningsudstyr på ejendommen. Der udarbejdes en beredskabsplan for bedriften. I planen er der beskrevet hvilke forholdsregler, der skal tages i forhold til strømsvigt, brand, overløb af gylle, kemikalie og oliespild, samt transport af bekæmpelsesmidler. Spildevand, herunder regnvand Rengøringsvand fra stald ledes til gyllebeholder i overensstemmelse med gældende lovgivning. Mængden af tilført vand indgår i beregning af opbevaringskapacitet. Spildevandet fra driftsbygningerne består af rengøringsvand. Management - kommunens bemærkninger og vurdering Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. Det drejer sig om at minimere anvendelsen af energi, næringsstoffer, vand, pesticider osv., således at tabene til omgivelserne bliver så små som muligt under hensyntagen til 26

28 produktionens lønsomhed. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne i øvrigt påvirkes mindst muligt. Godt landmandskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse vil bidrage til en forbedret miljøpræstation. Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at udføre alle følgende punkter: - Identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale - Føre journal over vand- og energiforbrug, sammensætning og forbrug af husdyrfoder, og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne - Have en beredskabsplan til at håndtere ikke planlægte emissioner og hændelser - Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene. Rengøringen skal være medvirkende til, at der i staldene kan opretholdes et højt sundhedsniveau, og risikoen for smitte mellem de forskellige hold minimeres. - Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt at - Planlægge gødning af markerne korrekt. Landmanden pålægges dokumentation for overholdelse af bestemte konkrete vilkår for husdyrbrugets indretning og drift, og derfor er der stillet vilkår om egenkontrol. De tiltag til egenkontrol og dokumentation af miljøforholdene, som er foreslået i forbindelse med ansøgningen fremgår under de respektive afsnit i miljøredegørelsen. Syddjurs Kommune har i nogle af afsnittene i miljøredegørelsen vurderet, at der er behov for egenkontrol og dokumentation, som ikke fremgår af ansøgning. På baggrund af de stillede vilkår for kontrol og egenkontrol, herunder udarbejdelse af en beredskabsplan, vurderes det, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger og dokumentation til at godkendelsesmyndigheden ud fra resultatet af egenkontrollen kan vurdere, om de konkrete vilkår egenkontrollen er knyttet til, er overholdt. Syddjurs Kommune vurderer, at det ansøgte projekt lever op til BAT med hensyn til management, idet BREF-dokumentet er sammenholdt med følgende: - Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. - Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og det ansvar der følger. Alle oplysninger i den forbindelse findes i en miljømappe på bedriften. - I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. - Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. - Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt, og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Bedriftens medarbejdere uddannes løbende. El- og vandforbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning registreres. Jævnlig ren- og vedligeholdelse er beskrevet. Der er desuden installeret overbrusningsanlæg i slagtesvinestaldene og i smågrisestalden, der forbedrer gødeadfærden hos grisene, således at overfladen med potentiel ammoniakfordampning bliver mindre. Gødningsplanlægning sker efter gældende regler. Udarbejdelse af beredskabsplan opfattes af kommunen som værende BAT, idet udarbejdelsen af planen gør, at man får vurderet og gennemtænkt forskellige former for procedurer ved diverse uheld, således at eventuelle skader ved uheld kan minimeres. Der er derfor sat vilkår om, at der skal foreligge en beredskabsplan. Affaldshåndtering 27

29 Det er BAT at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over eventuelle indsatsområder, hvor man kan minimere affaldsproduktionen. Derfor skal man på ejendommen registrere affaldsproduktionen. Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, og affaldsproduktionen skal registreres efter de gældende regler. Affald skal håndteres og bortskaffes efter det til enhver tid gældende erhvervsaffaldsregulativ for kommunen, hvilket blandt andet betyder, af oplag af affald må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak, eller medføre uhygiejniske forhold. På ejendommen findes der diverse typer af affald som afleveres til Reno Djurs. Der gøres opmærksom på, at der skal foreligge kvitteringer på aflevering af de forskellige typer af affald. Kommunen anbefaler, at ansøger henvender sig til affaldskonsulent ved Reno Djurs I/S med henblik på at få gratis råd om affaldshåndtering. Kommunen vurderer at bedriftens affald kan håndteres og bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ samt, at såfremt døde dyr opbevares og afhentes i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning, vil opbevaring af døde dyr ikke give anledning til uhygiejniske forhold. Syddjurs kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at risikoen for forurening fra oplag og håndtering af affald er reduceret til et acceptabelt niveau. Der stilles derfor ikke vilkår om en øget registrering af affaldsproduktionen. Driftsforstyrrelser eller uheld og minimering af risiko En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overførslen af gylle. Det skal derfor sikres, at der ikke pumpes gylle udenfor tanken, ligesom overførslen skal ske under opsyn. Der er ca. 345 m til nærmeste vandløb, som er kirkebæk, og der er en hældning på ca. 3 grader. På grund af afstanden til de nærmeste 3 vandløb, og med det stillede vilkår om, at der altid skal være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild, er det vurderet, at vandløb og søer er sikret tilstrækkeligt mod eventuelle ulykker med gylleudslip. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fastlægger håndteringen af situationer med potentiel forureningsrisiko. Udover at være BAT, så er det Syddjurs Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store hændelser som f.eks. brand, hærværk o.l. Af beredskabsplanen skal fremgå, at akut forurening som følge af driftsuheld eller andet straks skal anmeldes til Alarmcentralen, og efterfølgende skal tilsynsmyndigheden (Syddjurs Kommune) kontaktes. Planen skal ikke kun omfatte de uheld, der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af gylle mellem ejendom og marker. Planen skal ajourføres og gennemgås med de ansatte mindst 1 gang årligt, og planen skal gennemgås med nyansatte, når de tiltræder. Efter hver ajourføring skal beredskabsplanen indsendes til tilsynsmyndigheden og Syddjurs Kommune samt Beredskabet skal underrettes, når der sker væsentlige revideringer af planen. Endvidere er planen kun anvendelig, hvis man har adgang til den. Der stilles derfor krav om, at den skal være let tilgængelig og synlig. Syddjurs Kommune vurderer, at risikoen for driftsforstyrrelser og uheld, som vil forårsage væsentlig forurening af miljøet, kan begrænses ved at foretage egenkontrol på ejendommen og ved vedligeholdelse af staldanlæg og landbrugsmaskiner. Spildevand, herunder regnvand Idet spildevand fra rengøring af stalde og lignende ledes til gyllebeholder, vurderer Syddjurs Kommune, at spildevand fra stald bortledes miljømæssigt forsvarligt. Der stilles ikke yderligere vilkår om nedsivning af tagvand fra driftsbygninger, da der er tale om eksisterende byggeri. 28

30 Vilkår vedrørende management: 28. Virksomheden skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Der skal således altid være egnet materiale på ejendommen til opsamling af spild. 29. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt og efter kommunens regulativer. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald mv. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. Vilkår vedr. driftsforstyrrelser og uheld 30. Beredskabet skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld. 31. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal foreligge, inden miljøgodkendelsen tages i brug. En kopi indsendes til Syddjurs Kommune. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: a. Procedurer som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder der skal alarmeres og hvordan. c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. d. En opgørelse over materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Herunder oplysninger om telefonnumre til kontaktpersoner. 32. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang årligt. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Beredskabsplanens indhold og opbevaringssted skal være kendt af virksomhedens ansatte og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. 33. Driftsforstyrrelser, som har betydning for det ydre miljø skal fremgå af driftsjournalen med tidspunkt mm for eventuelle hændelser. Vilkår vedr. spildevand fra drift: Ingen specifikke vilkår 29

31 Kommunens samlede BAT-vurdering I forløbet frem mod denne konkrete ansøgning, er der foretaget forskellige økonomiske og miljømæssige beregninger på udvidelsen af dyreholdet. Det endelige ansøgningsmateriale beror på projekttilpasninger, der for nogles vedkommende er at betegne som BAT. Det er vurderet, at det ikke er økonomisk proportionalt at kræve eksisterende stalde renoveret på nuværende tidspunkt, da staldanlæggene vil kunne holde en del år endnu. Syddjurs Kommune vurderer, at der med ovennævnte til- og fravalg er taget de nødvendige forholdsregler under hensyn til økonomisk proportionalitet. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der for det ansøgte projekt i tilstrækkeligt omfang er redegjort for, at projektet opfylder BAT. Kommunen vurderer sammenfattende, at det opnåede niveau for BAT, med hensyn til staldteknologi, foder, forbrug af vand og energi, opbevaring/behandling af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning samt management, og med de vilkår, der er stillet i denne godkendelse, lever op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse. Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering uden hensyn til, om beskyttelsesniveauerne i husdyrbrugsloven er overholdt. Gener fra anlæg Lugt - ansøgers redegørelse Staldanlægget er beliggende omkring 1,46 km sydvest for Thorsager, der er nærmeste byzone. Nærmeste samlede bebyggelse er en samling huse som ligger et par hundrede meter sydøst for ejendommen. Den nærmeste nabobeboelse på en ejendom uden landbrugspligt ligger ca. 125 meter fra staldanlægget. Der er ikke anvendt særlige teknologier til begrænsning af lugt. I det elektroniske ansøgningssystem er afstand fra lugtcentrum til henholdsvis eksisterende eller fremtidig byzone/sommerhusområde, samlet bebyggelse og enkelt bolig opmålt. For alle tre kategorier, er genekriteriet for lugt overholdt (se tabel 3). Tabel 3: Min. afstand fra anlæg (m) Ukorrigeret geneafstand (m) Korrigeret geneafstand (m)* Byzone/sommerhusområde ,59 - Samlet bebyggelse ,43 221,64 Enkelt bolig 161,65 127,94 - * Anlæg som er placeret længere væk end 1,2 gange geneafstanden skal ikke indgå i lugtgeneberegningen. Lugt - kommunens bemærkninger og vurdering Lugt fra staldanlæg Husdyrbrugsloven fastlægger et bestemt beskyttelsesniveau for lugt fra staldanlæg. Vurdering af om den ansøgte produktion lever op til Husdyrbrugslovens krav med hensyn til lugtgener, baseres på beregning af lugtgeneafstande i det elektroniske ansøgningssystem. Lugtgeneafstanden er et udtryk for, hvor langt væk fra produktionen, der vil opleves uacceptable lugtgener. Lugtemissionen beregnes ikke som et gennemsnit i løbet af året, men på baggrund af perioder med spidsbelastning. Der anvendes derfor oplysninger om den maksimale belægning, som for mange dyretyper er angivet i 1000 kg dyr på stald. Beregningerne for den ansøgte produktion (tabel 3) viser, at der i byzone længere væk end 404,59 meter fra staldanlægget ikke vil være væsentlige lugtgener fra stalden. I samlet bebyggelse længere væk end 227,43 meter vil der ikke være væsentlige lugtgener, og i enkelt bolig længere væk end 127,94 meter vil der ikke være væsentlige lugtgener. I alle tre tilfælde, er den mindste afstand fra anlægget større end geneafstanden, og Husdyrbrugslovens krav til geneafstand med hensyn til lugt fra stald er således overholdt. 30

32 For at begrænse lugtindholdet i den bortventilerede luft fra stald stilles der vilkår om at sikre en god staldhygiejne, og for at sikre omkringboende mod væsentlige lugtgener, er der stillet vilkår om dokumentation for overholdelse af lugtgenekriterier ved kommunens forlangende, og om afhjælpende foranstaltninger, hvis kommunen vurderer, at der opstår væsentlige lugtgener. Lugt ved håndtering og udbringning af gylle Udover selve staldanlægget, kan håndtering af gødning uden for staldanlægget, herunder udslusning til opbevaringsanlæg, omrøring og overpumpning til gyllevogn, også give anledning til lugt. Gylletankene er placeret i tilknytning til staldanlægget, og med den lovpligtige overdækning af gyllebeholderen i form af tæt flydelag vil lugtgener fra opbevaring af gylle være begrænset. I forbindelse med omrøring og udbringning af gylle vil der opstå lugtgener af kortere varighed. De to gyllebeholdere og størstedelen af bedriftens udspredningsareal er placeret relativt isoleret. Omrøring og udbringning af gylle vil derfor næppe påvirke mange i lokalområdet. Det vurderes ud fra ovennævnte beregninger, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse, og med de stillede vilkår vurderer Syddjurs Kommune, at den ansøgte produktion ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener for omkringboende til produktionen. Fluer og skadedyr - ansøgers redegørelse Generel beskrivelse af skadedyr Der holdes generelt rent og ryddeligt i og omkring ejendommen. Der er desuden et højt hygiejneniveau. Beskrivelse af gener fra fluer Fluegener begrænses af staldrengøring og der bruges rovfluer. Beskrivelse af rottebekæmpelse Rotter bekæmpes efter kommunens anvisninger. Fluer og skadedyr - kommunens bemærkninger og vurdering I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise mv.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt i overensstemmelse med de af Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, fastsatte retningslinjer herom, hvorfor der stilles vilkår hertil. Det er oplyst, at der holdes en høj hygiejnestandard på udenomsarealer såvel som i staldene, hvilket er med til at holde fluegener nede på et minimum. Hvis der i forbindelse med dyreholdet observeres gener fra skadedyr (rotter med videre), er der sat vilkår om at disse straks skal afhjælpes. Syddjurs Kommune vurderer, at ved overholdelse af disse vilkår, vil den ansøgte produktion ikke medføre væsentlige problemer med fluer eller andre skadedyr. Bemærk at retningslinjerne fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, opdateres 1 gang årligt, Støj - ansøgers redegørelse Beskrivelse af støjkilder Der kan forekomme støj fra: Ventilationsanlæg, Højtryksrensere, aflæsning af foder, transport til og fra ejendommen. Det forventes, at der ikke kommer flere støjgener i ansøgt drift. Det forsøges så vidt muligt at holde støjperioden indenfor normal arbejdstid. Beskrivelse af driftsperiode I de stalde, hvor der er ventilationsanlæg, kører disse alle døgnets 24 timer med varierende effekt. Disse stalde har mekanisk frekvensstyret ventilation med et moderat støjniveau, -især ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille. Højtryksrenser anvendes i forbindelse med rengøring af stalde og maskiner. Rengøring sker i dagtimerne. 31

33 Leveret foder opbevares i siloer og giver således minimal støjbelastning. Der kan forekomme støj ved af- og pålæsning af grise. Beskrivelse af støjkildetiltag Ventilationsanlægget er placeret indendørs, og forventes derfor ikke at påføre omgivelserne støj. Ventilationsanlægget er optimeret og renholdes. Herudover forekommer der støj ved fyldning af silo og levering af foder, samt i forbindelse med markdriften. Det forsøges så vidt muligt at hold støjperioden indenfor normal arbejdstid. Fyldning af silo og levering af foder er normalt i dagtimerne fra kl. 6 om morgen. Støj - kommunens bemærkninger og vurdering Virksomhedens primære støjkilder er ventilationsanlægget, og højtryksrensere. De fleste af disse funktioner opererer i lukkede bygninger. Derudover kan der forekomme støj fra transport. Det er vurderet, at da de primære støjkilder er placeret indendørs, vil det ansøgte ikke give en øget støjpåvirkninger af omgivelserne, som vil virke generende for de omkringboende. På baggrund af ovenstående, er det ikke fundet nødvendigt at kræve en støjmåling udført. Dog fastsættes der vilkår om, at anlægget skal overholde de vejledende støjgrænser for det åbne land (område type 3 jf. Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder). Såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, kan der kræves udført støjmålinger efter nærmere definerede anvisninger. Syddjurs Kommune vurderer, at de generelle regler vedrørende støj er tilstrækkelige, og vilkår om støj er derfor baseret på Miljøstyrelsens anbefalede niveau. Der er stillet vilkår om, at såfremt Syddjurs Kommune vurderer det nødvendigt, kan der kræves, at virksomheden for egen regning dokumenterer, at støjbidraget ikke overskrider niveauet i de generelle regler. Støjmålingen kan kun kræves udført en gang årligt, medmindre seneste måling viser, at støjvilkårene ikke overholdes. Støjgrænserne vedrører de stationære støjkilder. Normal kørsel med traktorer og landbrugsmaskiner i dagtimerne er ikke omfattet af støjgrænserne i vilkårene. Syddjurs Kommune vurderer samlet, at støj fra produktionen på ejendommen ikke giver anledning til væsentlig gene for de omkringboende. Støv - ansøgers redegørelse Staldene og ventilationen renholdes for at minimere mængden af støv både i og udenfor stalden. Foderhåndteringen sker primært i lukkede systemer og støv minimeres. Der er ingen kendte støvgener fra ejendommens dyrehold. Da støv ikke hidtil har været et problem, forventes det heller ikke fremover. Der er samtidig forholdsvis langt til naboer, endvidere sker der ikke en ændring af arbejdsgangene, der giver anledning til støv og støj. Støv - kommunens bemærkninger og vurdering Støvgener fra gården forventes ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til god landmandspraksis, således at støvgener begrænses mest muligt. Dette kan blandt andet gøres ved, at al transport til og fra virksomheden foregår ved hensynsfuld kørsel, og ved at alle aktiviteter på bedriften planlægges, så omgivelserne påvirkes mindst muligt. Syddjurs Kommune vurderer hermed, at der ikke vil være væsentlige støvgener fra produktionen, men stiller vilkår til, at såfremt der opleves gener, skal der udarbejdes en handlingsplan til minimering heraf. 32

34 Lys - ansøgers redegørelse I staldene er lyset tændt i arbejdstiden efter behov. Lyset sænkes i stalden om natten til vågebelysning. Udendørslys vil være tændt efter behov. Der er ingen udendørsbelysning, der har fjernpåvirkning. Ejendommens anlæg er belyst med almindelige gårdlamper. Lys - kommunens bemærkninger og vurdering Nærmeste nabobeboelse ligger ca. 125 m sydøst for anlægget. Det er vurderet på baggrund af ansøgers redegørelse for lys, at det ikke forventes at medføre gener for omkringboende. Syddjurs Kommune vurderer, at eventuelle lysgener fra virksomheden vil være begrænset, da lyset i stalden hovedsagelig vil være tændt i arbejdstiden, og om natten sænkes til vågebelysning. På baggrund af ovenstående forventer Syddjurs Kommune ingen væsentlige problemer med lysforhold. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at gener fra lyset uden for ejendommen kan minimeres. Transport - ansøgers redegørelse Gyllen fra udvidelsen vil blive kørt af egen markvej og marker rundt om staldanlægget. Gyllen til arealer indenfor en afstand af 10 km transporteres med gyllevogn ad offentlig vej. Gylle til arealer længere væk end 10 km transporteres på lastbil. Transport af gylle fra ejendommen forekommer primært i udbringningsperioden marts til maj samt september. Transporter til og fra ejendommen Før Udvidelse Antal transporter pr. år Efter udvidelse Foder Døde dyr Fyringsolie Smågrise ud Gylle Total Transporten fremover er sat til ca. 242 stk. årligt, hvilket er en stigning på ca. 20 transporter. Disse er flere kørsler i forbindelse med udbringning af gylle. Transport - kommunens bemærkninger og vurdering Ansøger har fremsendt kort over de primært anvendte transportruter ved gylleudbringning, bilag 11. Syddjurs Kommune har ikke vurderet at der skal stilles yderligere vilkår hertil. I overensstemmelse med ansøgningens beskrivelse af transport og stillede vilkår vil størstedelen af transporterne ske indenfor normal arbejdstid og i udbringningsperioden. Da der kun sker en stigning i antallet af transporter i forbindelse med udbringning af gylle, vurderer Syddjurs Kommune at transporterne, med de stillede vilkår, ikke vil medføre væsentlige øgede gener. 33

35 Vilkår til minimering af gener fra anlæg: 34. Driften må ikke medføre væsentlige gener for omboende, herunder gener fra, lys, støv, støj, transport eller lignende 35. Der skal til stadighed tilstræbes vedligeholdelse, renholdelse og ryddelighed på virksomhedens indendørs og udendørs arealer, således at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr. 36. Der skal foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, fastsatte retningslinjer herom. Bekæmpelse skal desuden foretages på Syddjurs Kommunes forlangende. 37. Landbrugsdriften på ejendommen må ikke give anledning til lugtgener, som af Syddjurs Kommune vurderes til at være væsentlige, uden for ejendommens areal. Belægningsgraden i stald ST må maksimalt være 123,72 tons dyr, i stald ST må der maksimalt være 33,6 tons dyr. 38. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere anlægsgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af virksomheden. 39. Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, må i intet punkt - målt på nærmeste nabobeboelse med tilhørende arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Tidsrum Midlingstid Hverdage kl db(a) 8 timer Lørdage kl db(a) 7 timer Lørdage kl db(a) 4 timer Søn- og helligdage kl db(a) 8 timer Aften alle dage kl db(a) 1 time Nat alle dage kl db(a) ½ time Spidsværdi db(a) - Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder". Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan kræve dokumentation for, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkåret herover ikke kan overholdes. Dokumentationen skal sendes til tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen. 34

36 Vilkår vedr. transport: 40. Transport skal i videst muligt omfang foregå indenfor normal arbejdstid. Forurening fra anlæg Ammoniak og natur - ansøgers redegørelse Projektet opfylder det generelle krav om 30 % reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager. Inden for 1000 meter fra staldanlægget, er der registeret flere arealer udpeget om kategori 2 og 3 natur. Der er ved udvidelsen en meremission på 382 kg N/år. Ammoniak og natur - kommunens bemærkninger og vurdering Ammoniak fra staldanlæg Projektet vil medføre en beregnet totalemission fra stald og lager på ca kg N/år, hvilket svarer til en meremission på 382 kg N/år. Vurdering af påvirkninger på naturområder jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Beskyttelsesniveauet for ammoniak fremgår af følgende tabel: Naturtyper Kategori 1. 7 stk. 1, nr. 1 Kategori 2. 7 stk. 1, nr. 2 Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove. Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen vurderer konkret, om der skal fastsættes vilkår om max. merdeposition, og hvad det nødvendige krav til max. deposition skal være. Kravet må dog ikke være under en max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. * Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte opgøres på følgende måde (kumulationsmodel): antal husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 meter + antal husdyrbrug over 45 DE indenfor meter + antal husdyrbrug over 75 DE indenfor meter + antal husdyrbrug over 150 DE indenfor meter + antal husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover de 1000 meter. Der er beregnet ammoniakdeposition for 3 nærmeste naturpunkter for hhv. Kategori 1, 2 og 3 natur. Naturarealernes beliggenhed kan ses af Bilag 9 og beregningerne kan ses i skemaet herunder. Punkt nr. Kategori/ Naturtype 1 Kategori 1- Overdrev 2 Kategori 2- Overdrev 3 Kategori 3 Overdrev Totaldeposition (kg N/ha/år) Merbelastning (kg N/ha/år) 0,0 0,0 0,1 0,0 0,8 0,1 35

37 Kategori 1-natur Nærmeste kategori 1-natur er en forekomst af naturtype 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund i habitatområdet Kaløskovene og Kaløvig, der ligger ca m, SSØ for anlægget. Der er i hudyrgodkendelse.dk, via skema 74568, beregnet en totaldeposition på 0,0 kg N/ha/år. Det er derfor Syddjurs kommunes vurdering at afskæringskriterierne for kategori 1- natur er overholdt. Kategori 2-natur Nærmeste kategori 2-område er et overdrev, der ligger 520 m syd for anlægget. Der er beregnet en totaldeposition fra anlægget på 0,1 kg N/ha/år og en merdeposition på 0,0 kg N/ha/år. Dette ligger under grænsen på en totaldeposition på 1 kg som er beskrevet I ovenstående tabel. Afskæringskriteriet i henhold til bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er dermed overholdt. Kategori 3-natur Det nærmeste naturområde, der hører under Kategori 3-natur, er et overdrev, som er beliggende ca. 135 m sydvest for anlægget. Der er beregnet en totaldeposition for arealet på i alt 0,8 kg og en merdeposition på 0,1 kg N/ha/år. Der ligger også en potentiel ammoniakfølsom skov ca. 290 m øst for ejendommen. Hertil er der beregnet en merdeposition på 0,2 kg N/ha/år. Da merdepositionen i begge tilfælde ligger under 1 kg N/ha/år, er det fastsatte beskyttelses niveau i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 overholdt. Udover den kategoriserede natur, er der indenfor 1000 meter fra anlægget udpeget flere 3 enge og søer i området. Da søer og enge ikke er specielt ammoniakfølsomme, og merdepositionen af ammoniak til det nærmeste 3 område på ejendommen er beregnet til 0,3 kg N/ha/år, vurderer Syddjurs Kommune, at den ansøgte drift ikke giver anledning til en forringelse af tilstanden af de omkringliggende 3 beskyttede søer og enge. Det er samtidig kommunens vurdering, at der ikke er særlige forhold, som nødvendiggør en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer, som findes for natur. Staldanlægget i relation til bilag IV-arter Der er ikke fundet bilag IV-arter eller udpegede levesteder eller rasteområder for bilag IV-arter på arealer omkring anlægget. Der er fundet Stor Vandsalamander ca. 670 m øst for ejendommen ved en skov. Da Stor Vandsalamander ikke vurderes til at være specielt følsom overfor luftbåren kvælstofberigelse, har Syddjurs Kommune vurderet, at projektet ikke vil have en negativ effekt på Stor Vandsalamander. For så vidt angår Markfirben har kommunen ikke konkret kendskab til forekomster af arten i nærheden af ejendommen, men kommunen har i en radius på 1 km registreret flere potentielle levesteder for Markfirben. Det nærmeste registrerede potentielle levested for Markfirben ligger ca. 780 m nordvest fra ejendommen. Da den totale ammoniakdeposition på dette areal er på 0,1 kg N/ha/år, vurderes denne deposition ikke at ville medføre en tilstandsændring på arealet i form af tilgroning og dermed en negativ påvirkning af yngle- og rastepladser for Markfirben 2. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at der på baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse må antages, at projektet ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen bygger på en kombination af emissionens størrelse, viden om 2 Markfirben yngler og raster især på solbeskinnede skrænter og sandede bakker, typisk grusgrave, vejskrænter, kystskrænter og lignende. Den er desuden afhængig af en mosaikstruktur i vegetationen, så der også er mulighed for at søge skygge under buske, træer eller græstuer. Den er derfor følsom overfor både tilgroning og en rydning af arealets vegetation. 36

38 kriterier for gunstig bevaringsstatus for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, og kommunens viden om forekomst af arterne. Rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme arter Der er ingen rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme smådyr i nærheden af bedriften. Konklusion anlægget Det er kommunens samlede vurdering at den ansøgte drift, med de hertil stillede vilkår, er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen og beskyttelsen af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vilkår til anlæggets ammoniakpåvirkning af beskyttet natur: Ingen specifikke vilkår Påvirkning fra driften af arealerne Påvirkning af natur - ansøgers redegørelse Ansøgningssystemet har på baggrund af oplysningerne beregnet et harmonital: 0,76 DE/ha, hvilket er mindre, end det maksimalt tilladte på 1,32 DE/ha. Påvirkning af natur - kommunens bemærkninger og vurdering Godkendelse af samtlige arealer Godkendelsen omfatter samtlige arealer, som drives under samme CVR. nr Der er ingen problemer ift. Bruttoarealer. Bruttoarealerne kan ses på bilag 3 og 4 Det fremgår af miljøstyrelsens vejledning, at ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde i udpræget grad er et lokalt fænomen, og at den reelle påvirkning i praksis vil afhænge af det enkelte år, afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet, husdyrgødningens type samt udbringningsteknologien. Derudover kan udbringningsarealets størrelse også have en vis betydning, og hvis naturområdet ligger lavere end tilstødende udbringningsarealer, vil der i nogle tilfælde være risiko for overfladisk afstrømning af næringsstoffer til naturområdet. Påvirkningen af naturområder fra udbringningsarealerne er i høj grad et randfænomen, og normalt ikke en belastning af hele eller større dele af naturområdet. I henhold til miljøstyrelsens vejledning, vil påvirkningen fra udbringning af husdyrgødning sjældent overstige 1 kg/n/ha/år i en afstand af 100 meter fra udbringningsarealet, uanset husdyrgødningstype og anvendt teknologi. Ved anvendelse af flydende husdyrgødning er tabet betydeligt mindre, og udbringning af svinegylle medfører generelt et mindre tab end f.eks. kvæggylle, som typisk har et højt tørstofindhold. Kvæggylle kan derfor godt medføre påvirkninger på over 1 kg N/ha indenfor de nærmeste 20 meter. Ved udbringning af svinegylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter. De nævnte depositioner er baseret på "worst case" betragtninger (typisk udbringning af fast husdyrgødning uden nedbringning og ovenpå afgrøden). Ved f.eks. nedfældning af gylle er påvirkningen selv tæt på naturområder langt mindre. Hvis gyllen nedbringes hurtigt, nedfældes eller der anvendes forsuret gylle forventes påvirkningen selv tæt på naturområder at være langt under 1 kg N/ha. Hvis de nærliggende naturarealer ikke ligger indenfor et Natura 2000-område, eller indeholder yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, vil det således i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at stille skærpede krav. Natur- og Miljøklagenævnet har udtalt, at merbelastninger på mindre end 1 kg N/ha/år på naturområder uden for Natura 2000-områder, der ikke er udpeget som 7 natur i henhold til husdyrloven, vil efter den tilgængelige viden ikke medføre en tilstandsændring af naturområdet. Dette er tilfældet uanset hvilket tilførsel, der samlet set sker til naturområdet. 37

39 I henhold til bufferzonerapporten finder Syddjurs Kommune det derfor som udgangspunkt kun væsentligt at vurdere de naturområder, der ligger mindre end 100 meter fra arealerne, da afsætningerne i alle tilfælde aftager til mindre end 1 kg N/ha/år på længere afstande. Udbringningsareal overlapper med 3 Der er ingen af de ansøgte udbringningsarealer der er registreret som 3 beskyttet natur, men der er flere af udbringningsarealerne, der grænser umiddelbart op til arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Der udbringes med det ansøgte projekt svinegylle og med et gennemsnitligt dyretryk på 0,76 DE/ha. Der er således tale om lavt dyretryk, og en gødningsform, som umiddelbart har den laveste ammoniakbelastning. Arealerne er ligeledes anvendt til udbringning af husdyrgødning i den eksisterende drift. Udbringningsareal grænsende op til beskyttet natur Arealerne 1-0, 2-0 og 3-0 grænser op ad et overdrev (L ov). Markerne udgør tilsammen ca. 27,4 ha. Ved tilførsel af svinegylle vil der i henhold til bufferzonerapporten ved anvendelse af maksimalt dyretryk kunne ske en påvirkning med 1 kg NH 3 -N/ha/år i totaldeposition i en afstand af 25 meter fra et markareal på 25 ha. Ved anvendelse af værdierne for udbringning af svinegylle med et gennemsnitligt dyretryk vil påvirkningen på naturområdet være ca. 1 kg N/ha/år i totaldeposition i en afstand af 10 m fra markkanten. Idet der udbringes husdyrgødning med et dyretryk på 0,76 DE/ha vil dette svare til en gennemsnitlig udbringning som angivet i bufferzonerapporten. Det må forventes at merdepositionen ved udbringning af husdyrgødning med 0,76 DE/ha er væsentligt mindre og merbelastningen derfor vil være mindre end 1 kg N/ha/år på området i en afstand af 10 m fra markkanten. Det er på den baggrund Syddjurs kommunes vurdering at afskæringskriteriet er overholdt og at der ikke vil ske en tilstandsændring af naturområdet som følge af arealets anvendelse til udbringning af husdyrgødning. Areal 3-0 grænser ligeledes op til et overdrev (L ov). Marken er ca. 2,6 ha. Ved tilførsel af svinegylle med et gennemsnitligt dyretryk vil påvirkningen på naturområdet være mindre end 1 kg N/ha/år i totaldeposition i en afstand af mindre end 5 m fra marken. Naturområdet er vokset til i vedplanter og langs en del af kanten mellem mark og naturområde er et eksisterende læhegn. Dette sammenholdt med den lave påvirkning (totaldeposition) fra arealet på naturområdet vurderes det at merdeposition på naturområdet vil være væsentligt mindre end 1 kg N/ha/år indenfor de første 5 meter af naturområdet. Det er således Syddjurs kommunes vurdering at afskæringskriteriet er overholdt og arealets anvendelse til udbringning af husdyrgødning ikke vil medføre en tilstandsændring af naturområdet. Areal nr grænser direkte op ad et overdrev (L ov). Overdrevet er omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, kategori 3. Ud fra luftfoto ses det at der tages slæt på overdrevet. Udbringningsarealet har et samlet areal på ca. 10,5 ha. I henhold til bufferzonerapporten vil totaldepositionen på naturområdet fra et areal på 9 ha være ca. 1 kg N/ha/år i en afstand af 20 m fra markkanten ved maksimal tilførsel af svinegylle. Ved en gennemsnitlig tilførsel vil totaldepositionen være 1 kg N/ha/år i en afstand af mindre end 10 m fra markkanten. Med et dyretryk på 0,76 DE/ha og en tilførsel i nudriften også vil merdepositionen på naturområdet være væsentligt mindre end 1 kg N/ha/år i en afstand af 10 meter fra markkanten og afskæringskriteriet vurderes overholdt og det er derfor kommunens vurdering at ammoniakfordampning som følge af udbringning af husdyrgødning ikke vil ændre tilstanden af overdrevet. Arealerne 70-0 og 68-0 grænser op til et overdrev (L ov). Overdrevet er klassificeret som kategori 2 natur i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. 38

40 Arealerne udgør tilsammen ca. 8,2 ha. I henhold til bufferzonerapporten vil totaldepositionen på naturområdet fra et areal på 9 ha være ca. 1 kg N/ha/år i en afstand af 20 m fra markkanten ved maksimal tilførsel af svinegylle. Ved en gennemsnitlig tilførsel vil totaldepositionen være 1 kg n/ha/år i en afstand af mindre end 10 m fra markkanten. Med et dyretryk på 0,76 DE/ha vurderes det at totaldepositionen vil være mindre en 1 kg N/ha/år i en afstand mindre end 10 meter fra marken og afskæringskriteriet vurderes dermed overholdt. Areal nr. 2-0 samt 14-0 grænser op til en eng (l en) beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Engen er ikke omfattet af bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der er en naturlig grænse bestående af en række træer mellem udbringningsarealet og naurområdet. Det forventes at træerne vil optage en del af den ammoniak der fordamper fra arealerne. Der bringes husdyrgødning ud med et forholdsvist lavt dyretryk, hvorfor det forventes at ammoniakfordampningen herfra vil være begrænset. Engen er ikke besigtiget men på baggrund af luftfotofortolkning ser det ud til at engen har været og til dels stadig anvendes til at tage slæt på. Det er Syddjurs kommunes vurdering at der ikke vil ske en tilstandsændring af engen som følge af arealets anvendelse til udbringning af husdyrgødning. Areal nr. 4-0 grænser op til et større sammenhængende engområde (l en). Engen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, men er ikke omfattet af afskæringskriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Udbringningsarealet har en forholdsvis begrænset størrelse (2 ha) og husdyrgødningen udbringes med lavt dyretryk. Den del af engen hvortil udbringningsarealet grænser op til anvendes til slæt. Det er på baggrund af ovenstående Syddjurs kommunes vurdering at arealet anvendelse til husdyrgødning ikke vil medføre en tilstandsændring af engen. Areal nr. 20 grænser op til en mindre 3 beskyttet eng (l en), hvorpå der også er registreret en sø (l sø). Engen er ikke omfattet af afskæringskriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Udbringningsarealet har en forholdsvis begrænset størrelse (2,63 ha) og husdyrgødningen udbringes med lavt dyretryk og som følge heraf vil der være en forholdsvis lav ammoniakfordampning fra udbringningsarealet og dermed en forholdsvis lav deposition på engen. Det er på baggrund af ovenstående Syddjurs kommunes vurdering at arealet anvendelse til husdyrgødning ikke vil medføre en tilstandsændring af engen. Areal 70-0 grænser op til en 3 beskyttet eng (l en). Engen er ikke omfattet af afskæringskriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Udbringningsarealet er 3,14 ha og er dermed et forholdsvist lille areal. Husdyrgødningen udbringes med lavt dyretryk og det forventes dermed at ammoniakfordampningen herfra vil være begrænset. Det er på baggrund af ovenstående Syddjurs kommunes vurdering at arealet anvendelse til husdyrgødning ikke vil medføre en tilstandsændring af engen. Kvælstoffølsomme naturtyper nedstrøms udbringningsarealer Der findes ikke kvælstoffølsomme terrestriske naturtyper nedstrøms udbringningsarealerne. Udbringningsarealer i relation til Natura 2000-områder Udbringningsarealerne på fårupvej 51, ligger min 1,6 km fra det nærmeste Natura 2000-område. Dette område er udpeget som habitatområde nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig. Habitatområdets beliggenhed i forhold til udbringningsarealerne ses af bilag 7. Beskyttelsen af habitatområder er baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdernes udpegningsgrundlag. 39

41 Udpegningsgrundlagene for habitatområdet kan ses i bilag 8. Det vurderes derfor, at der ikke er negative påvirkninger på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget fra udbringningsarealerne. Udbringningsarealer i relation til Bilag IV-arter Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, jf. habitatbekendtgørelsens 8 og 11, stk. 1. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet efter husdyrbruglovens 10, 11 eller 12, jf. habitatbekendtgørelsens 11, stk. 3, jf. stk. 1. En fortegnelse over de i Danmark naturligt hjemmehørende arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV fremgår af habitatbekendtgørelsens bilag 11. På habitatdirektivets bilag IV er nævnt en lang række arter, som kræver en særlig beskyttelsesindsats. Listen omfatter både planter og dyr. Beskyttelsen vedrører også arternes yngle- og rasteområder. Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 01/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal kommunen, før der træffes afgørelse i medfør af bl.a. husdyrlovens 10, 11 og 12, foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke en bilag IV-art væsentligt. Kun når en konkret vurdering med sikkerhed kan fastslå, at der ikke vil være væsentlige negative konsekvenser for bilag IV-arten og/eller dens yngle- og rasteområder kan projektet gennemføres. Der er ikke tidligere registreret arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV på eller i nærheden af udbringningsarealerne, men enkelte arter omfattet af bilag IV kan have yngle- eller rasteområder på arealer omkring udbringningsarealerne, eksempelvis markfirben. Syddjurs Kommune vurderer, at der på baggrund af den eksisterende viden om arternes udbredelse må antages, at projektet ikke væsentligt vil forringe tilstand og levevilkår for andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen bygger på en kombination af påvirkningens størrelse, viden om arternes levevis og kommunens viden om forekomst af arterne. Det vurderes endvidere, at brug af udbringningsarealer ikke vil berøre yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme arter Der er ingen registrerede rødlistede, fredede eller ammoniakfølsomme smådyr i forbindelse med udbringningsarealerne. Udbringningsarealer ifht. kommuneplansretningslinier. Ifølge Kommuneplan 2013 er udbringningsareal 1-0,1-1,2-0, 3-0, 4-0, 7-0, 14-0, 16-0, 17-0, 20-0, 30-0, 31-0, 68-0, 70-0, 80-0, 81-0, 84-0, 85-0 beliggende inden for et muligt naturområde af 3. prioritet, se bilag 5 og 6. Af kommuneplanens retningslinie fremgår det, at i naturområderne og de mulige naturområder skal levesteder for vilde planter og dyr bevares og om muligt forbedres. Dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs. Det skal understreges, at udpegningen ikke er et krav til lodsejerne om at lade de nuværende omdriftsarealer ekstensivere eller udgå af driften. Hensigten er at benytte EU-støtteordninger m.v., så der kan skabes flere naturområder i de udpegede områder. Fredninger og fortidsminder Der er ikke udpeget fredninger indenfor udbringningsarealerne. 40

42 På udbringningsareal 74-0 er der registreret et fredet fortidsminde og der skal tages hensyn til dette i forbindelse med landbrugsdriften. Der skal i denne forbindelse gøres opmærksom på, at der i henhold til 29f i Museumsloven ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes (herunder også juletræer og lignende) på gravhøje og inden for en afstand af 2 m fra dem. Jf. 18 i Lov om naturbeskyttelse må der endvidere ikke etableres ny beplantning eller foretages lignende ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meters afstand fra gravhøje, medmindre kommunen meddeler dispensation hertil. Der er ligger stendiger umiddelbart op ad udbringningsarealerne 29-0, 65-0, 26-0, 30-0, 3-0, 70-0, 66-0, 87-0, 77-0, 78-0 (se bilag 13). Sten- og/eller jorddige, som er beskyttet efter 29a i Museumsloven, må ikke ændres eller fjernes uden forudgående tilladelse. Flere af de arealer der er med ansøgningen, men som ikke er udbringningsarealer, ligger indenfor naturområder der er kategoriseret som kategori 2 og 3 natur, samt er natur der er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Nogle af arealerne bruges til afgræsning af 3 DE heste. Syddjurs Kommune har vurderet at afgræsningen på arealerne ikke vil have negativ indvirkning på naturtyperne eller deres arter, da dyretrykket er så lavt og da afgræsningen kun vil have en positiv effekt på naturtyperne med dens arter. Det vurderes på baggrund af at de pågældende naturområder kun med fordel kan afgræsses, da dette fremmer biodiversiteten og forhindrer tilgroning af arealerne. Konklusion udbringningsarealerne Det er kommunens samlede vurdering, at udspredning af husdyrgødning på markarealerne, er foreneligt med habitatdirektivforpligtelsen og beskyttelsen af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vilkår vedr. terrestrisk natur: Ingen specifikke vilkår. Nitrat til grundvand - ansøgers redegørelse Ca. halvdelen af udbringningsarealerne er beliggende indenfor NFI område. Enkelte arealer er beliggende indenfor oplandet til Thorsager vandværk og Rønde vandværk. Der er tale om et område, hvor der ikke er udarbejdet en indsatsplan. I forbindelse med en udvidelse af dyreholdet kan der ikke tillades en øget nitratudvaskning fra arealer beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde Der er indsat 2 ekstra efterafgrøder for at overholde kriterierne for nitratudvaskning. Krav til udvaskning af nitrat til grundvand er dermed opfyldt. Nitrat til grundvand - kommunens bemærkninger og vurdering I forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug tilhørende ejendommen Fårupvej 51, er der ansøgt om udbringningsarealer, hvoraf nogle ligger i Nitratfølsomt indvindingsopland (NFIO), endvidere ligger dele af arealerne indenfor indvindingsoplandet til Thorsager ny vandværk og Rønde vandværk (se bilag 14). Der er endnu ikke foretaget gebyrfinancieret grundvandskortlægning af NFIO-området, hvorfor selve NFIOområdets endelige afgrænsning og status ikke kendes endnu. Der er beregnet på nitratudvaskning fra udbringningsarealerne, som er beliggende indenfor NFIOudpegningen. Beregningerne viser at der ikke er en merudvaskning fra arealerne, ved det ansøgte dyretryk. Den uændrede merudvaskning fra arealerne er efterkommet ved at have 2% flere efterafgrøder i forhold til enhver tid gældende regler, der sat vilkår om dette. Syddjurs Kommune vurderer, at den generelle regulering er tilstrækkelig til at sikre grundvandet, og at den ansøgte udvidelse ikke vil medføre væsentlig øget påvirkning af grundvands- og drikkevandsressourcen i 41

43 området. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for at kræve yderligere beskyttelsesvilkår i forhold til grundvandet. Vilkår til nitratudvaskning til grundvand: 43. Der skal indenfor et planår etableres 2 % ekstra efterafgrøder udover Plantedirektoratets krav. Nitrat til overfladevand - ansøgers redegørelse 89,97 Ha udbringningsarealer ligger i nitratklasse 1. Den gennemsnitlige udvaskning fra arealerne er 45,5 kgn/ha, hvilket er mindre end det maksimalt tilladte, på 48,1 kgn/ha. Kravet til udvaskningen til overfaldevand er dermed overholdt. Nitrat til overfladevand - kommunens bemærkninger og vurdering Arealernes afvandingsforhold Udbringningsarealerne er beliggende i 2 forskellige kystvandoplande. Der er hhv. arealer beliggende i oplandet til kystvandet Indre Kalø Vig, og i oplandet til Farvandet Djursland Øst. Arealerne der afvander til Indre Kalø Vig afvander via Skejrup Bæk/Knubbro Bæk og ud i Indre Kalø Vig. Det gælder for areal 74-0, 74-1, 75-0, 77-0, 78-0, 86-0, De resterende arealer afvander til Farvandet Djursland Øst, dette sker via Ryom Å og over i Kolindsund kanalerne. Alle de nævnte vandløb er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 3. Af de 249,45 ha udbringningsarealer ligger 89,97 ha i nitratklasse I og de resterende er beliggende uden for nitratklasse. De samme 89,97ha er beliggende i et område med et reduktionspotentiale på % (median 63 %), de resterende ligger i område med reduktionspotentiale på mellem % (median 88). En del af areal 2-0 afvander ned mod vandløb, med en hældning på mere end 6 grader. Der vil derfor kunne være en risiko for overfladisk afstrømning af udbragt husdyrgødning til vandløbet under kraftige regnskyl. Det vurderes dog, at der med etableringen og opretholdelse af den lovpligtige bræmme samt bevoksningen langs med vandløbet ikke vil være en væsentlig risiko for overfladisk afstrømning i dette tilfælde. Der er andre arealer der ligger ned med vandløb, men med en mindre hældning end 6 grader, det vurderes derfor at der ikke er risiko for overfladisk afstrømning af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl, såfremt der opretholdes den lovpligtige dyrkningsfrie bræmme på 2 m, jf. Vandløbslovens Endvidere henvises der til lov om randzoner 5, i forbindelse med opretholdelse af lovpligtige randzoner. Nitratudvaskning til vandløb (herunder vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) Det vurderes, at en øget nitratudvaskning ikke vil få betydning for vandløbsmiljøet, idet der vil ske en videre transport af nitrat til slutrecipienten. Nitratudvaskning til søer (herunder søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) Der er ingen indskudte søer i de vandløb, som arealerne afvander gennem, hverken til Indre Kalø Vig eller Farvandet Djursland Øst. Nitratudvaskning til marine recipienter - husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelse af vandområder mod nitratbelastning fra overfladevand er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og er fokuseret på oplande, der afvander til nitratsårbare Natura 2000-områder. Afhængigt af recipientens sårbarhed for udvaskning af nitrat og oplandets evne til at 3 Lov nr. 933 af , om naturbeskyttelse, med senere ændringer. 4 LBK nr. 927 af , om vandløb 5 Lov nr. 591 af 14. juni 2011, om randzoner. 42

44 tilbageholde nitrat (jordens reduktionspotentiale), indplaceres landbrugsarealerne i disse oplande i nitratklasserne 0-III, hvor III er det mest sårbare. For landbrugsarealer i nitratklasse I-III stilles der krav om et lavere husdyrtryk per hektar, end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Således kan arealer i nitratklasse 0 modtage husdyrgødning med fuldt harmonitryk (dvs. det harmonitryk, som er beregnet for den pågældende bedrift), medens arealer i klasse I kan modtage 85 %, klasse II 65 % og klasse III 50 % af fuldt harmonitryk. For arealer i nitratklasse vil der blive stillet vilkår til et reduceret harmonitryk svarende til det tilladte i den nitratklasse, som arealet er blevet indplaceret i. Det vil dog kunne vælges at anvende forskellige virkemidler (som der stilles vilkår til) for at reducere nitratudvaskningen således, at arealerne alligevel kan modtage fuldt harmonitryk (som ovenfor nævnt, altså det harmonitryk, som er beregnet for den pågældende bedrift). Endelig er det vigtigt, at det ved sagsbehandlingen undersøges, hvorvidt husdyrtrykket i et givent opland er konstant eller faldende, da beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevande hviler på den vigtige forudsætning, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) Dyretrykket er faldende i oplandet til både Indre Kalø Vig, Farvandet Djursland Øst, og dermed er forudsætningen for beskyttelsesniveauet for nitrat overholdt. I de to kystvandsoplande ligger Natura-2000 områderne: nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig (udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 8) og Natura område nr. 231 Kobberhage Kystarealer. I alt 89,97 ha af udbringningsarealerne ligger indenfor oplandet til et nitratfølsomt Natura 2000-område. Disse 89,97 ha er indplaceret i nitratklasse I, hvilket gør, at arealerne kun må modtage 85% af de fulde harmonitryk. Når der tages højde for denne reduktion i dyretrykket på en del af arealerne, svarer det til, at der gennemsnitligt må udbringes 94,59% af de fulde harmonitryk på alle udbringningsarealerne (1,32 DE/ha). Alternativt må arealerne modtage maksimalt 48,1 kgn/ha. Den samlede gennemsnitlige udvaskning er for ejendommens arealer på 45,5 kgn/ha, og det er derfor tilladt at øge dyretrykket til 1,32 DE/ha. Der er sat vilkår til det samlede maksimale harmonitryk. Nitratudvaskning til marine recipienter - skærpede vilkår Såfremt niveauerne fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at husdyrbruget kan drives på en måde, der yder tilstrækkelig beskyttelse af overfladevand, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at indplacere et givet areal i nitratklasse eller flytte arealet over i en anden nitratklasse. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen 6 eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Er dette tilfældet, vil der blive stillet skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, til et reduceret harmonitryk svarende til det tilladte i den nitratklasse, som arealet er blevet indplaceret i. Det vil dog kunne vælges at anvende forskellige virkemidler (som der stilles vilkår til) for at reducere nitratudvaskningen således, at arealerne alligevel kan modtage fuldt harmonitryk (dvs. det harmonitryk, som er beregnet for den pågældende bedrift). Vurdering af overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen og deraf evt. behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 Indre Kalø Vig: I Indre Kalø Vig findes, som tidligere nævnt, det meget sårbare Natura 2000-område Kaløskovene og Kaløvig. Da dette område er beliggende i vigen, og da det er Syddjurs Kommunes vurdering, at vandene blandes i vigen, har kommunen besluttet, at der skal foretages en habitatvurdering af udledning af kvælstof til Indre Kalø Vig ved alle ansøgninger om tilladelser / miljøgodkendelser, der har udbringningsarealer i 6 43

45 kystvandoplandet til Indre Kalø Vig. Denne habitatvurdering foretages i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 7 herfor. Der tages udgangspunkt i en antagelse om, at hele Indre Kalø Vig er beliggende indenfor Natura området. Det vil altså blive vurderet, om der er behov for at stille skærpede vilkår i forhold til habitatforpligtelsen for de af arealerne, som afvander til Indre Kalø Vig. Djursland Øst: Den resterende del af udbringningsarealerne ligger i oplandet til Farvandet Djursland Øst. Området ud for kysten af Djursland er ikke udpeget som Natura 2000-område med undtagelse af et område ved Kobberhage. Da udbringningsarealerne i nærværende ansøgning ikke ligger i oplandet til Natura 2000-området, og da alle arealerne afvander minimum 18,5 km væk fra dette, og da Syddjurs Kommune endvidere betragter Kattegat som et åbent farvand med stor vandudskiftning vurderes det, at nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne i denne ansøgning ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området negativt. Det vurderes ikke relevant, at foretage en vurdering af nitratudvaskningen til Farvandet Djursland Øst i forhold til habitatforpligtelsen og i henhold til Miljøstyrelsens vejledning herfor, som tilfældet er for arealerne, der afvander til Indre Kalø Vig. Nitratudvaskningen i forhold til habitatforpligtelsen Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og rasteområder for fugle og at beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, i henholdsvis fuglebeskyttelses- og habitatområder (områderne betegnes også samlet eller hver for sig for Internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder ). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor Natura-2000 områder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Af Habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af om et projekt som det ansøgte, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved kommunens vurdering af, om et Natura 2000-område vil kunne påvirkes væsentligt, indgår en vurdering af, om det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der på baggrund af projektet vil ske skade på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende Natura 2000-område. Miljøstyrelsen har fastsat afskæringskriterier for, hvornår udvaskning af nitrat ikke kan medføre en skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura-2000 områder 1. Følgende 2 punkter skal være opfyldt for, at der kan meddeles godkendelse til et husdyrbrug: 1) Kumulationskriteriet: Antallet af dyreenheder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, må ikke have været stigende siden 1. januar I vurderingen, af om dette er opfyldt, skal inddrages viden om andre kilder til nitratudvaskning, der kan have givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar En eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan 7 Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven (Miljøstyrelsens J.nr. MST ) samt Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af husdyrtryk, Miljøstyrelsens J.nr. MST

46 medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Kumulationskriteriet betyder, at i oplande til Natura 2000-områder hvor antallet af dyreenheder er stigende, vil alle ansøgninger som udgangspunkt få afslag, indtil antallet af dyreenheder igen er faldende. 2) Kriterier vedr. nitratudvaskning fra det enkeltstående projekt: Såfremt udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin må nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion maksimalt udgøre 1% af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Såfremt udvaskningen derimod sker til et vandområde, der ikke er karakteriseret som et lukket bassin, må nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion maksimalt udgøre 5 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Husdyrgødningen udgør som en tommelfingerregel cirka 1/6 af den samlede gødning som tildeles opdyrkede arealer, og det er, ifølge vejledningens retningslinjer, alene husdyrgødningens andel der skal tages i betragtning ved beregning af hvilken procentdel gødningen udgør af den samlede udvaskning af kvælstof til recipienten. Det er altså det ansøgte husdyrgødningsbidrag (som udgjorde ca. 1/6 af det samlede bidrag fra den ansøgte drift), som skal sammenlignes med hele det samlede bidrag af kvælstof til recipienten (altså bidrag fra både husdyrgødning, kunstgødning og alle andre kilder af kvælstof). Kriteriet betyder, at der som udgangspunkt gives afslag til ansøgninger, hvor nitratudvaskningen fra projektet er over hhv. 1 el. 5 % af udvaskningen fra et givent kystvandopland (som nævnt afhængigt af om der udvaskes til et lukket bassin eller ej), fordi en udvaskning af denne størrelse i sig selv vil have en væsentlig virkning eller skadesvirkning på et Natura 2000-område. Da kystvandet Indre Kalø Vig ikke er at karakteriseret som et lukket bassin, må nitratudvaskningen fra en ansøgt husdyrproduktion maksimalt udgøre 5 % af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Kammeradvokaten har vurderet, at overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende afskæringskriterier som beskrevet herover er tilstrækkelig i forhold til kravene i habitatdirektivet 8. Det vil sige, at der per definition ikke vil ske skadesvirkning af et habitatområde, når begge afskæringskriterier overholdes. Ad 1) Vurdering af om det ansøgte projekt overholder kumulationskriteriet: Ifølge et af Miljøstyrelsen udarbejdet oversigtskort over udviklingen i antallet af dyreenheder på oplandsniveau siden 1. januar 2007 ( er antallet af dyreenheder til Indre Kalø Vig faldet i perioden frem til Der er ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning i det aktuelle opland, der har medført en særlig nitratudvaskning, som skal tages i betragtning i forhold til det ansøgte projekt. Syddjurs Kommune vurderer derfor, at det ansøgte projekt ikke i kumulation med andre projekter og husdyrbrug vil påvirke Indre Kalø Vig væsentligt med hensyn til nitratudvaskning. Ad 2) Vurdering af om det ansøgte projekt overholder afskæringskriteriet for enkeltstående projekter: Udvaskningen til rodzonen fra udbringningsarealerne er beregnet til 45,5 kg N/ha/år. Udvaskningen svarende til et plantebrug ville være på 42,9 kg N. Den del af udvaskningen til rodzonen, der stammer fra husdyrgødning, er dermed 2,6 kg N/ha/år (45,5-52,9). Fra de 89,97 ha svarer dette til en samlet udvaskning på (2,6 kg N/ha/år x 89,97 ha=) 233,92 Kg N/år, som dog reduceres af jorden med gennemsnitligt 63 % 8 Notat fra Kammeradvokaten vedr. Vurdering af kvælstofudvaskning ved miljøgodkendelser til husdyrbrug. J.nr.: SFS/JKA 45

47 (median %), inden det når recipienten. Dette svarer til, at 37 % kvælstoffet, eller ca. 86,55 kg N, udvaskes årligt til recipienten (se beregninger i Tabel 4). Tabel 4. Hovedvandopland 1.7 Århus Bugt, delområde Indre Kalø Vig Sølystvej 2A, 8410 Rønde skema nr Samlet areal i oplandet til Indre Kalø Vig: ( Nuværende påvirkning med kvælstof til Indre Kalø Vig ( ), land: (Vandplan 1.7. Århus Bugt Tabel 2.4.8) Reduktionspotentiale, udbringningsarealer: (jf. nitratklassekortlægningen) Udbringningsarealernes samlede størrelse i kystvandopland Indre Kalø Vig Udvaskning fra rodzonen fra husdyrgødningen: 45,5 kg N/ha/år (ansøgt) 42,9 kg N/ha/år (nudrift uden husdyrgødning) Samlet påvirkning med husdyrgødning til Indre Kalø Vig: ((1-0,63) x 2,6 kg N/ha/år x 89,97 ha) Ansøgt kvælstofbidrag af det samlede kvælstofbidrag til Indre Kalø Vig (omregnet til %): ((399,8 kg N/år/ kg N) x 100)* 7327 ha kg N/år (50-75 %) middel 63 % 93,35 ha 2,6 kg N/ha/år 86,55 kg N/år 0,083 % *Udspredningsarealernes merudvaskning af nitrat sættes i forhold til hele deloplandet til vandområdet. Derved fremkommer udbringningsarealernes andel af det samlede nitratudvaskning fra samtlige landbrugsarealer i deloplandet. Den husdyrgødningsbetingede udvaskning fra den ansøgte drift på arealerne, estimeres til at bidrage til den samlede årlige udvaskning til Indre Kalø Vig med 0,083 % (se beregning i Tabel 1). Dette er mindre end afskæringskriteriet på 5 % af udvaskningen, hvorfor det vurderes, at det ansøgte ikke vil medføre en væsentlig negativ effekt på tilstanden i Natura-2000 området Kaløskovene og Kaløvig, som sagt ved den antagelse, at hele Indre Kalø Vig er beliggende indenfor Natura-2000 området. Vurdering af om der er en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser og deraf evt. behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 Der er ingen særlige lokale eller regionale beskyttelsesinteresser i hverken Indre Kalø Vig eller i Farvandet Djursland Øst som ville kunne blive påvirket af en udvaskning fra arealerne i Syddjurs Kommune. Samlet konklusion vedr. nitratudvaskning fra arealerne Det ansøgte projekt overholder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau), og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, hvor det i forbindelse med vurderingen af behovet for sidstnævnte blev konstateret at udvaskningen af nitrat fra det ansøgte projekt ikke vil kunne medføre en skadesvirkning på overfladevande i Natura-2000 områder, hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter. Det er på denne baggrund samlet set Syddjurs Kommunes vurdering, under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens 7, at det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der med nitratudvaskning fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt vil kunne ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000 områderne. Vilkår til nitratudvaskning: Ingen specifikke vilkår Fosfor til overfladevand - ansøgers redegørelse Projektets udbringningsarealer afvander til et sårbart / meget sårbart Natura 2000-område (Kaløskovene og Kalø Vig). Arealerne ligger udenfor området udpeget som opland til Natura 2000 området og ligger samtidigt 46

48 udenfor fosforklasse. Kravet om P-overskud er overholdt. Med denne ansøgte drift, er der et fosforunderskud på arealerne på 3,4 kgp/ha/år. Fosfor til overfladevand - Kommunens bemærkninger og vurdering Arealernes afvandingsforhold Arealets afvandingsforhold er beskrevet under foregående afsnit NITRAT. Fosforudvaskning til vandløb (herunder vandløb omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) I vandløb har mængden af fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden, da dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end fosfortilførsel. Vandløbenes betydning mht. fosforbelastning er først og fremmest transporten af fosfor til søer og marine vandområder, der vil kunne blive påvirket heraf. Det vurderes derfor, at en øget fosforudvaskning ikke vil få betydning for vandløbsmiljøet i de tidligere nævnte vandløb, men at der vil ske en videre transport til slutrecipienten. Fosforudvaskning til søer (herunder søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3) Der er ingen indskudte søer i de vandløb, som arealerne afvander gennem, hverken til Indre Kalø Vig eller til Kattegat (farvandet Djursland øst). Fosforudvaskning til marine recipienter - husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelse af vandområder mod fosforbelastning fra overfladevand er fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og er fokuseret på oplande, der afvander til fosforsårbare Natura 2000-områder. Afhængigt af jordens beskaffenhed, afvandingsforhold og jordens fosfortal indplaceres følsomme landbrugsarealer i fosforklasser. Et areals fosforklasse er afgørende for, hvor stort fosforoverskuddet må være på det pågældende areal. Fosforoverskuddet er i ansøgningssystemet beregnet som differencen mellem den tilførte mængde fosfor via husdyrgødningen og fraførslen af fosfor med afgrøderne. Arealer i fosforklasse 0 kan modtage husdyrgødning med fuldt harmonitryk (dvs. det harmonitryk, som er beregnet for den pågældende bedrift), i fosforklasse I må fosforoverskuddet maksimalt øges med 4 kg P/ha/år (ansøgt drift sammenlignet med nudrift), i fosforklasse II stilles der krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år på det pågældende udbringningsareal (tilførsel = fraførsel i ansøgt drift) (arealet er dog ikke omfattet af kravet hvis jern-fosforindholdet er over 20), mens fosforoverskuddet ikke må øges på arealer, der er i fosforklasse III (ansøgt drift sammenlignet med nudrift). Er der arealer beliggende i fosforklasse, vil der blive stillet vilkår til sikring af, at beskyttelsesniveauet overholdes. Det vil dog kunne vælges at anvende forskellige virkemidler (som der stilles vilkår til) for at reducere fosforudvaskningen således, at arealerne alligevel kan modtage fuldt harmonitryk (som ovenfor nævnt, altså det harmonitryk, som er beregnet for den pågældende bedrift). Beskyttelsesniveauet for fosfor til overfladevande hviler endvidere på forudsætningen, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. Vurdering af behov for at stille vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) Dyretrykket er i kystvandoplandet til både Indre Kalø Vig og Kattegat faldende, og dermed er forudsætningen for beskyttelsesniveauet for fosfor overholdt. Der er både i Indre Kalø Vig og i Farvandet Djursland Øst et Natura-2000 område beliggende, hhv. Natura 2000-område nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig (udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området fremgår af bilag 8) og Natura-2000 område nr. 231 Kobberhage Kystarealer, men i begge tilfælde er udbringningsarealerne beliggende udenfor selve oplandet til Natura-2000 områderne. 47

49 Indre Kalø Vig: Da udbringningsarealerne ligger uden for oplandet til Natura-2000 området Kaløskovene og Kaløvig, og dermed også udenfor muligheden for at ligge i fosforklasser, er der ikke behov for at stille vilkår til fosforudledningen i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Farvandet Djursland Øst: Da udbringningsarealerne ligger uden for oplandet til Natura-2000 området Kobberhage Kystarealer og dermed også udenfor muligheden for at ligge i fosforklasser, er der ikke behov for at stille vilkår til fosforudledningen i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Fosforudvaskning til marine recipienter - vurdering af behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 for fosfor til marine recipienter Såfremt niveauerne fastsat i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau) ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at husdyrbruget kan drives på en måde, der yder tilstrækkelig beskyttelse af overfladevand, kan kommunen i særlige tilfælde vælge at indplacere et givet areal i fosforklasse eller flytte arealet over i en anden fosforklasse. Ved særlige tilfælde forstås en virkning på miljøet, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen (Er det første gang denne nævnes i miljøgodkendelsen, skal der en fodnote på med en lovhenvisning) eller en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Er dette tilfældet, vil der blive stillet skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, til et reduceret harmonitryk svarende til det tilladte i den fosforklasse, som arealet er blevet indplaceret i. Det vil dog kunne vælges at anvende forskellige virkemidler (som der stilles vilkår til) for at reducere fosforudvaskningen således, at arealerne alligevel kan modtage fuldt harmonitryk (dvs. det harmonitryk, som er beregnet for den pågældende bedrift). Vurdering af overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsen og deraf evt. behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 I Indre Kalø Vig findes, som tidligere nævnt, det meget sårbare Natura 2000-område Kaløskovene og Kaløvig. Da dette område er beliggende i vigen, og da det er Syddjurs Kommunes vurdering, at vandene blandes i vigen, har kommunen besluttet, at der skal foretages en habitatvurdering af udledning af fosfor til Indre Kalø Vig ved alle ansøgninger om tilladelser / miljøgodkendelser, der har udbringningsarealer i kystvandoplandet til Indre Kalø Vig. Denne habitatvurdering foretages med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning 9 herfor. Der tages udgangspunkt i en antagelse om, at hele Indre Kalø Vig er beliggende indenfor Natura-2000 området. Det vil altså blive vurderet, om der er behov for at stille skærpede vilkår i forhold til habitatforpligtelsen for de af arealerne, som afvander til Indre Kalø Vig. Den resterende del af udbringningsarealerne ligger i kystvandoplandet til Farvandet Djursland Øst. Området ud for kysten af Djursland er ikke udpeget som Natura 2000-område med undtagelse af et område ved Kobberhage. Da udbringningsarealerne i nærværende ansøgning ikke ligger i oplandet til Natura området, og da alle arealerne afvander minimum 18,5 km væk fra dette, og da Syddjurs Kommune endvidere betragter Kattegat som et åbent farvand med stor vandudskiftning vurderes det, at fosforudvaskningen fra udbringningsarealerne i nærværende ansøgning ikke vil kunne påvirke Natura 2000-området negativt. Det vurderes altså ikke relevant, at foretage en vurdering af fosforudvaskningen til Farvandet Djursland Øst i forhold til habitatforpligtelsen og i henhold til Miljøstyrelsens vejledning 1 herfor, som tilfældet er for arealerne, der afvander til Indre Kalø Vig. Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og Habitatdirektivet fra 1992 indeholder fælles EU-regler for naturbeskyttelse. Direktiverne pålægger bl.a. medlemslandene at udpege og beskytte levesteder og 9 Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug på Miljøstyrelsens hjemmeside: 48

50 rasteområder for fugle og at beskytte truede naturtyper og plante- og dyrearter, i henholdsvis fuglebeskyttelses- og habitatområder (områderne betegnes også samlet eller hver for sig for Internationale naturbeskyttelsesområder eller Natura 2000-områder ). Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper, dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Tilladelser til aktiviteter i eller udenfor Natura-2000 områder må ikke kunne forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Af Habitatbekendtgørelsen fremgår det, at der skal foretages en vurdering af om et projekt som det ansøgte, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Ved kommunens vurdering af, om et Natura 2000-område vil kunne påvirkes væsentligt, indgår en vurdering af, om det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der på baggrund af projektet vil ske skade på arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende Natura 2000-område. Miljøstyrelsen har i den digitale vejledning om miljøgodkendelse 1 af husdyrbrug beskrevet en metode til vurdering af, om der er grundlag for at stille skærpede vilkår i forhold til fosforudvaskningen. Syddjurs Kommune har besluttet at foretage vurderingen af fosforudvaskningen fra det ansøgte projekt med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning herfor: Det er antaget i forhold til nitratpåvirkningen af vandområder, at der som udgangspunkt gives afslag til ansøgninger, hvor nitratudvaskningen fra projektet er over hhv. 1 el. 5 % af udvaskningen fra et givent kystvandopland (afhængigt af om der udvaskes til et lukket bassin eller ej), fordi en udvaskning af denne størrelse i sig selv vil have en væsentlig virkning eller skadesvirkning på et Natura 2000-område. Hvis det antages, at grænsen er i en lignende størrelsesorden for fosfor må fosforudvaskningen fra en ansøgt husdyrproduktion altså maksimalt udgøre 5 % af den samlede fosforudvaskning fra alle kilder fra kystvandoplandet til Indre Kalø Vig, da kystvandet Indre Kalø Vig ikke er at karakteriseret som et lukket bassin. Syddjurs Kommune har dog valgt, at vurdere om fosforudvaskningen fra en ansøgt husdyrproduktion udgør mere eller mindre end 5 % af Åbent land bidraget fra oplandet til Århus Bugt, da der ikke findes tilgængelige tal specifikt for Indre Kalø Vig, og da det vurderes mest rimeligt at sammenligne bidraget fra det ansøgte projekt med Åbent land bidraget (se side 88 i Udkast til vandplan for hovedvandopland 1.7 Århus Bugt hvoraf det fremgår at Åbent land bidraget udgør bidraget fra Landbrug, baggrund og spredt bebyggelse, i alt kgp/år til Århus Bugt) Som beskrevet tidligere, ansøges der om et fosforunderskud på 4,3 kgp/ha/år, og vurderingen af, om der er grundlag for at stille skærpede vilkår, baseres på en worst case situation, som beskrevet i vejledningen. I værst tænkelige tilfælde forventes en udvaskning på 1 kgp/ha/år, hvilket fra de 89,97 ha udbringningsarealer i kystvandoplandet svarer til en udledning til Århus Bugt på 89,97 kgp/år. Ifølge Udkast til vandplan for hovedvandopland 1.7 Århus Bugt, udvaskes, som ovenfor nævnt, årligt kgp/år til Århus Bugt fra det åbne land. De 89,97 KgP/år fra de ansøgte udbringningsarealer svarer altså til 0,75 % af det årlige Åbent land bidrag til Århus Bugt ((89,97 KgP/år) / (11980 KgP/år) x 100 % = 0,75 %)). Dette er mindre end afskæringskriteriet på 5 % af udvaskningen, hvorfor det vurderes, at det ansøgte ikke vil medføre en væsentlig negativ effekt på tilstanden i Natura-2000 området Kaløskovene og Kaløvig, som sagt ved den antagelse, at hele Indre Kalø Vig er beliggende indenfor Natura-2000 området. Vurdering af om der er en væsentlig miljøpåvirkning af særlige regionale eller lokale beskyttelsesinteresser og deraf evt. behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 49

51 Der er ingen særlige lokale eller regionale beskyttelsesinteresser i hverken Indre Kalø Vig eller i Farvandet Djursland Øst. Samlet konklusion vedr. fosforudvaskning fra arealerne Det ansøgte projekt overholder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 (husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau), og der er ikke behov for at stille skærpede vilkår i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, hvor det i forbindelse med vurderingen af behovet for sidstnævnte blev konstateret, at udvaskningen af fosfor fra det ansøgte projekt ikke vil kunne medføre en skadesvirkning på overfladevande i Natura-2000 områder. Det er på denne baggrund samlet set Syddjurs Kommunes vurdering, under hensyntagen til habitatbekendtgørelsens 7 samt forsigtighedsprincippet, at det uden rimelig tvivl kan udelukkes, at der med fosforudvaskning fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt vil kunne ske en væsentlig påvirkning af kystvandet Indre Kalø Vig og af Natura-2000 området Kaløskovene og Kaløvig samt af Farvandet Djursland Øst og af Natura-2000 området Kobberhage Kystarealer. Vilkår til fosforudvaskning: Ikke relevant Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger og 0-alternativet - ansøgers redegørelse 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er de en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Alternative løsninger og 0-alternativet - kommunens bemærkninger og vurdering 0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser der er, hvis den ansøgte produktionsudvidelse ikke gennemføres. Udgangspunktet er at skabe en rentabel produktion på bedriften. 0- alternativet er at opretholde produktionen på det nuværende produktionsniveau. Det vil sige en bibeholdelse af den tilladte produktion på ejendommen. Miljømæssigt vil 0-alternativet betyde, at miljøpåvirkningen i nærområdet omkring gården ikke øges yderligere. Det er Kommunens vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen ikke påvirker lokalområdet i væsentlig negativ retning. Med hensyn til nabogener, set i forhold til 0-alternativet, er det kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne omkring gården eller for det omkringliggende samfund. Det er Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser ved 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau, vil være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0- alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser, på f.eks. slagterierne, men også i de mindre lokale 50

52 virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. Da udvidelsen sker i eksisterende bygninger, er der ingen alternativer til placering af bygninger. Syddjurs Kommune vurderer, at der samlet set ikke kan opstilles væsentlige alternativer som kan sammenlignes eller vurderes som værende bedre end det ansøgte projekt. På denne baggrund stilles der ingen vilkår Husdyrbrugets ophør Ansøgers redegørelse - husdyrbrugets ophør Ved husdyrbrugets ophør vil stalde, anlæg for opbevaring af foder, husdyrgødning, kemikalier og lignende blive tømt og rengjort. Kommunens bemærkninger og vurdering husdyrbrugets ophør Kommunen skal fastsætte krav om, at der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Syddjurs Kommune vurderer, at den største forureningsfare ved ophør af husdyrbruget vil stamme fra staldanlæg og opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Udover at alt affald skal afskaffes i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen, skal bedriften som minimum sørge for at staldanlæg og opbevaringsanlæg renses og tømmes for husdyrgødning, ved husdyrbrugets ophør. Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at de beskrevne tiltag og de stillede vilkår vedr. bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og til at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder varetagelse af landskabelige hensyn. Vilkår i forbindelse med husdyrbrugets ophør 42. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at imødegå fremtidig forurening af jord og grundvand og bringe stedet tilbage i en miljømæssig tilfredsstillende tilstand. Der skal som minimum udføres følgende: Stalde, gyllebeholder, fortanke, rørsystemer, gyllekanaler/kummer mv. skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. 51

53 SYDDJURS KOMMUNES SAMLEDE VURDERING Syddjurs Kommune vurderer sammenfattende på baggrund af den miljøtekniske redegørelse og vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af forureningen fra husdyrbruget ved anvendelse af den bedste tænkelige teknik, når husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansøgning om godkendelse og efterlever vilkårene i nærværende miljøgodkendelse. Samtidig vurderes det, at husdyrbruget kan drives på stedet uden væsentlige gener for omgivelserne og i overensstemmelse med habitatforpligtelsen. OFFENTLIGGØRELSE I henhold til Husdyrbrugslovens 55 skal ansøgningsmateriale samt godkendelsen offentliggøres således, at offentligheden får lejlighed til at se materialet og udtale sig herom. Udkast til miljøgodkendelse blev sendt i høring hos omkringboende, parter i sagen, ansøger selv, organisationer og private personer, der har anmodet herom. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger. Der indkom ingen følgende bemærkninger KLAGEVEJLEDNING Godkendelsen er truffet i henhold til Husdyrgodkendelsesloven og kan i medfør af 76 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Godkendelsen er offentliggjort på Syddjurs Kommunes høringsportal i uge Afgørelsen, der alene vedrører forholdene i henhold til Husdyrgodkendelsesloven, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger efter afgørelsens annoncering, dvs. senest den En eventuel klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 stk. 1 i Husdyrgodkendelsesloven. Natur- og Miljøklagenævnet kan ved sin behandling stadfæste, ændre eller ophæve tilladelsen. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Der findes en vejledning om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) Klageren får helt eller delvis medhold i sagen, eller 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. 52

54 Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen dvs. naboer og klageberettigede personer, organisationer og myndigheder i forskelligt omfang. Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrgodkendelseslovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Følgende er underrettet om afgørelsen: Sagens parter (bilag 1) Miljøministeren, Miljøministeriet, Højbro Plads 4, 1200, Kbh. K, mim@mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedsøgade 20, 2100 Kbh. Ø, dnsyddjurs-sager@dn.dk Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4b, 2200 Kbh. N, husdyr@ecocouncil.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Langelandsvej 8, 8940 Randers SV, senord@sst.dk Danmarks Sportsfiskeriforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, lokalgruppe Syddjurs v. Joy Klein, Kirkevænget 2, 8410 Rønde, syddjurs@dof.dk Godkendelsen kan endvidere ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside 53

55 LOVGRUNDLAG Husdyrgodkendelsesloven: Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov. nr af med senere ændringer). Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. ((bek. nr af ) med senere ændringer. Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (bek. nr. 594 af ) med senere ændringer. Miljøstyrelsens digitale Wiki-vejledning (Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug) på Museumsloven: Bekendtgørelse af museumsloven (LBK nr af ) med senere ændringer Naturbeskyttelsesloven: Lov om naturbeskyttelse (lovbek. nr. 933 af ) med senere ændringer. Habitatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. nr. 408 af 01/05/2007) med senere ændringer. Faglig rapport fra DMU nr. 635, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. Bekendtgørelse om affald, nr af Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, nr. 696 af Kommuneplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes Naturkvalitetsplan Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven af samt Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk af Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om ekstern støj fra virksomheder. 54

56 BILAG 1: Parter og høringsberettigede Ejer Claudi Lange, Fårupvej 51, 8410 Rønde Konsulent Djursland Landboforening, Føllevej 5, 8410 Rønde Vandværker I/S Thorsager vandværk v/ Flemming Kjær Pedersen, Spurvevej 7,8410 Rønde Rønde vandværk v/søren Østergaard Jensen, Skolevej 40, 8410 Rønde Naboer (indenfor konsekvensradius) Thyge Lange, Fårupvej 50, 8410 Rønde Lissy Kathrine Lange, Fårupvej 52, 8410 Rønde Poul Jessen, Fårupvej 53, 8410 Rønde Christopher John Topping, Fårupvej 54, 8410 Rønde Joanne Elizabeth Topping, Fårupvej 54, 8410 Rønde Henriette Kløve Nielsen, Fårupvej 55, 8410 Rønde Susanne Kaalby Madsen, Fårupvej 57, 8410 Rønde Carsten Jensen, Fårupvej 57, 8410 Rønde Jørn Lystlund Kristensen, Hjortebjergvej 2, 8410 Rønde Jørgen Fog, Hjortebjergvej 3, 8410 Rønde Anne-Mette Fog, Hjortebjergvej 3, 8410 Rønde Skov- og Naturstyrelsen, Klokkerholmvej 1, 8410 Rønde v/ Vasevej 7, 8900 Randers. Claus Nyhus Christensen, Ryomvej 22, 8410 Rønde Ole Højgaard Nielsen, Ryomvej 39, 8410 Rønde Johnny Eldrup Nielsen, Ryomvej 43, 8410 Rønde Ole Nick Hjortshøj, Ryomvej 45, 8410 Rønde Navne og Adressebeskyttet 55

57 BILAG 2: Situationsplan over ejendommen 56

58 BILAG 3: Bruttoarealkort 1 57

59 BILAG 4: Bruttoarealkort 2 58

60 Bilag 5: Udbringningsarealer 1 59

61 Bilag 6: Udbringningsarealer 2 60

62 Bilag 7: Nærmeste Natura 2000 område 61

63 Bilag 8: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 230 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Næringsrig sø (3150) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Sumpvindelsnegl (1016) Stor vandsalamander (1166) 62

64 Bilag 9: Naturarealer omkring punktkilden beskyttet af 3, hvor der er foretaget ammoniakberegning 63

65 Bilag 10:Bilag IV-arter omkring anlæg og arealer 64

66 Bilag 11: Primære transportveje 65

67 Bilag 12: BAT-krav for ansøgning om miljøgodkendelse på Fårupvej 51 Ammoniakemission fra anlægget: BAT-kravet vedr. ammoniakemission er beregnet til: 1954,9 kg N pr. år Beregningerne fremgår af den nedenstående tabel. Den samlede ammoniakemission fra det eksisterende anlæg er i IT-ansøgningssystemet beregnet til: 2024,49 kg N pr. år. Tabel 1. Beregning af BAT-krav vedr. ammoniak for Fårupvej 51 Staldafsnit Staldtype og dyr Beregning Kg NH 3-N pr. år (BAT-niveau) ST Årsso, løbe og drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Nudrift: 40 årssøer, 30 stipladser Ansøgt: 70 årssøer, 60 stipladser Udvidelse: 30 årssøer Eksisterende stald, ingen renovering, dyreholdet øges. BAT beregnes ud fra BAT standardvilkåret for eksisterende anlæg (gyllebaserede systemer) der ikke renoveres (Tabel 2) hvor der for løbe- og drægtighedsstalde, inidviduel, delvist, spaltegulv er angivet 1,74 kg NH3-N/ pr årsso (IT-ansøgningssystem 2011): BAT-emission :1,74 kg N/årsso*70 årssøer = 121,8 kg NH 3-N/år Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Nudrift: 230 årssøer, 70 Stipladser Ansøgt: 300 årssøer, 90 Stipladser Udvidelse: 70 årssøer Eksisterende stald, ingen renovering, dyreholdet øges. BAT beregnes ud fra BAT standardvilkåret for eksisterende anlæg (gyllebaserede systemer) der ikke renoveres (Tabel 2) hvor der for farestalde, kassestier, delvis spaltegulv angives 0,75 kg NH 3-N/ pr årsso (ITansøgningssystem 2011): kg NH 3-N/år BAT-emission :0,75 kg N/årsso*300 = Slagtesvin, Fuldspaltegulv Nudrift: 350 stk.( kg), 90 Stipladser Ansøgt: 200 stk. ( kg), 40 Stipladser Eksisterende stald, ingen renovering, dyreholdet mindskes. BAT beregnes ud fra BAT standardvilkår for eksisterende anlæg hvor der ikke renoveres (Tabel 2) hvor der for Fuldspaltegulv, angives en emissionsgrænseværdi på 0,45 kg NH 3-N/ pr produceret gris kg NH 3-N/år Udvidelse: 150 slagtesvin mindre Da der afvigelser i vægtintervallet i forhold til normtal. Skal der beregnes en type 1 korrektion. ((afgangsvægt - indgangsvægt) *(13, ,1731* (afgangsvægt + indgangsvægt))) / (110-30)*(13,777+0,1731*(110+30)))/2852 = 1,066 BAT-emission=(0,45*200)*1,066 = ST Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv. Nudrift: stk. (7,20-30kg), 2400 Stipladser Ansøgt: stk.(7,10-30kg), 2400 Eksisterende stald, ingen renovering, dyreholdet øges. BAT beregnes ud fra BAT standardvilkåret for eksisterende anlæg (gyllebaserede systemer) der ikke renoveres (Tabel 2) hvor der for delvis, fast gulv angives 0,043 kg NH3-N/ pr årsso (IT-ansøgningssystem 2011): Da der afvigelser i vægtintervallet i forhold til normtal. Skal 613,9 kg NH 3-N/år 66

68 stipladser Udvidelse: 4500 stk. der beregnes en type 1 korrektion. ((afgangsvægt - indgangsvægt) *(13, ,1731*(afgangsvægt + indgangsvægt))) / 486.: ((30-7,1)*(13,777+0,1731*(30-7,1)))/486 = 0,95 BAT-emission: (0,043 kg N/smågris* smågriser)*0,95 = Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv. Nudrift: 170 Årssøer, 50 Stipladser Ansøgt: 200Årssøer, 60 Stipladser Udvidelse: 30 Årssøer Eksisterende stald, ingen renovering, dyreholdet øges. BAT beregnes ud fra BAT standardvilkåret for eksisterende anlæg (gyllebaserede systemer) der ikke renoveres (Tabel 2) hvor der for farestalde, kassestier, delvis spaltegulv angives 0,75 kg NH3-N/ pr årsso (ITansøgningssystem 2011): BAT-emission: 0,75 kg N/årsso*200 årssøer = kg NH 3-N/år Årsso, løbe og drægtighedsstald, Individuel opstaldning, delvis spaltegulv. Nudrift: 360 årssøer, 250 stipladser Ansøgt: 430 årssøer, 300 stipladser Udvidelse: 70 årssøer Eksisterende stald, ingen renovering, dyreholdet øges. BAT beregnes ud fra BAT standardvilkåret for eksisterende anlæg (gyllebaserede systemer) der ikke renoveres (Tabel 2) hvor der for løbe- og drægtighedsstalde, inidviduel, delvist, spaltegulv er angivet 1,74 kg NH3-N/ pr årsso (IT-ansøgningssystem 2011): BAT-emission: 1,74 kg N/årsso* 430 årssøer = ,2 NH 3-N/år Samlet BAT-krav vedr. ammoniakemisson 1954,9 67

69 BILAG 13: Stendiger ved udbringningsarealer 68

70 BILAG 14: Udbringningsarealer indenfor opland til vandværk og NFI 69