|
|
- Lene Andresen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 8 RG1 VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE. Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring om ansvarsfraskrivelse og en meddelelse om ophavsret. FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT CHRISTINE STIX-HACKL fremsat den 3. oktober (1) Sag C-370/05 Anklagemyndigheden mod Uwe Kay Festersen anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark)»Frie kapitalbevægelser erhvervelse af landbrugsejendomme bopælspligt«i Indledning 1. Med de to præjudicielle spørgsmål, som Vestre Landsret har forlagt med kendelse af 5. oktober 2005, ønsker landsretten nærmere bestemt oplyst, om det er foreneligt med traktatbestemmelserne om etableringsfrihed (artikel 43 EF) og om de frie kapitalbevægelser (artikel 56 EF), at en medlemsstat opstiller som betingelse for erhvervelse af en landbrugsejendom, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen. 2. Baggrunden er en straffesag, der er rejst mod Uwe Kay Festersen, der er tysk statsborger, fordi han ikke har opfyldt pligten til inden for seks måneder at tage fast bopæl på den af ham erhvervede ejendom. 3. Af Domstolens praksis vedrørende betingelser for erhvervelse af fast ejendom, der er fastsat i nationale forskrifter, er i den foreliggende sag særligt Ospelt-dommen (2) af afgørende betydning, da det deri ligesom i det foreliggende tilfælde specifikt handlede om betingelserne for erhvervelse af landbrugsejendomme. II De relevante danske retsforskrifter vedrørende erhvervelse af landbrugsejendomme 4. På de i hovedsagen omhandlede faktiske omstændigheder finder landbrugsloven, som ændret i 1999 (lovbekendtgørelse nr. 598 af , herefter»landbrugsloven«), anvendelse. 5. I henhold til landbrugslovens 2 er landbrugsejendomme undergivet en landbrugspligt, hvorved der ved landbrugsejendom forstås en ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom. 6. I henhold til landbrugslovens 7 skal en landbrugsejendom opretholdes som selvstændigt brug og holdes forsynet med passende beboelsesbygning, hvorfra jorderne drives af beboerne. 7. Betingelserne for erhvervelse af landbrugsejendomme er i lovens 16 reguleret som følger:
2 Page 2 of 8»1. Adkomst på en landbrugsejendom, der ligger i landzone, og hvis areal overstiger 30 ha, kan erhverves af en person, hvis [...] 4) erhververen inden seks måneder efter erhvervelsen tager fast bopæl på ejendommen [...] 2. Adkomst på en landbrugsejendom, hvis areal ikke overstiger 30 ha, kan erhverves, hvis erhververen opfylder kravene i stk. 1, nr [...]«8. For landbrugsejendomme på under 30 ha er der ingen pligt til selv at drive ejendommen. 9. Af lovens 18 b, stk. 1, og af 4 i bekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 1999 om uddannelseskrav og bopælskrav mv. i henhold til landbrugsloven (herefter»bekendtgørelse nr. 627«) fremgår, at bopælspligten skal forstås således, at den, der har bopælspligt, skal have fast og varig bopæl på den pågældende ejendom, der samtidig skal tjene som hovedbopæl i skattemæssig forstand. Den, der har bopælspligt, skal derudover samtidig være tilmeldt kommunens folkeregister som boende på ejendommen. I henhold til 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 627 skal erhververen opfylde bopælspligten i mindst otte år fra erhvervelsen af ejendommen. 10. I visse tilfælde kan der meddeles dispensation fra bopælspligten. Således bestemmer landbrugslovens 18:»[1.] Bortset fra de i 16, 17 og 17 a omhandlede tilfælde kan adkomst på en landbrugsejendom i landzone kun erhverves med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris tilladelse. [...] [4.] Ministeren kan meddele tilladelse til, at en person erhverver adkomst på en landbrugsejendom, når 1) erhvervelsen sker med henblik på anvendelse som anført i 4, stk. 1, nr. 1, og ejendommen i nær fremtid kan påregnes udlagt til det pågældende formål 2) erhvervelsen sker i erhvervsøjemed med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt må anses som ønskelig ud fra en almindelig samfundsmæssig vurdering 3) erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål 4) erhvervelsen sker i forbindelse med etablering af våde enge, naturgenopretning eller lignende eller 5) særlige forhold i øvrigt taler for det. [...]«11. 62, stk. 1, i cirkulære om landbrugsloven bestemmer hertil:»der kan kun i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens 18 til erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopælspligt, jf. lovens 16, stk. 1, nr. 4. Det gælder f.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er fysisk umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.«iii Faktiske omstændigheder, hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål 12. Den anklagede i hovedsagen, den tyske statsborger Uwe Kay Festersen, erhvervede med overtagelsesdag den 1. januar 1998 en ejendom i det sydlige Jylland. Ejendommen består af en bygningsparcel, der er beliggende i byzone og har et areal på 0,24 ha, samt af et engareal, er
3 Page 3 of 8 beliggende i landzone og har et areal på 3,29 ha. Hele ejendommen er i matriklen noteret som en landbrugsejendom. 13. Da Festersen ikke opfyldte landbrugslovens krav om at tage fast bopæl på landbrugsejendommen, meddelte Jordbrugskommissionen for Sønderjyllands Amt ham den 8. september 2000 påbud om at bringe sin situation i overensstemmelse med gældende ret. Da dette ikke skete, gav Jordbrugskommissionen ham igen en advarsel herom den 16. juli Den 12. juni 2003 tog Festersen bopæl på den pågældende ejendom, og han er fra den 12. september 2003 tilmeldt folkeregistret med denne bopæl. 15. Der var i mellemtiden rejst straffesag mod Festersen ved Retten i Gråsten. Festersen blev ved Retten i Gråstens dom af 18. august 2003 dømt for at have undladt at efterkomme Jordbrugskommissionen for Sønderjyllands Amts påbud af 8. september Straffen blev fastsat til en bøde på DKK. Han blev endvidere pålagt at betale en tvangsbøde på DKK for hver påbegyndt måned, såfremt han ikke inden den 1. december 2003 efterkom Jordbrugskommissionens påbud af 8. september Vestre Landsret skal i hovedsagen træffe afgørelse vedrørende den af Festersen iværksatte appel af Retten i Gråstens dom. 17. I denne sag er parterne uenige om, hvorvidt bopælskravet i landbrugsloven er forenelig med fællesskabsretten, og hvorvidt Ospelt-dommen (3) er anvendelig på de foreliggende faktiske omstændigheder. Efter den forelæggende rets opfattelse beror udfaldet af den for nævnte ret verserende straffesag således i lyset af denne retspraksis bl.a. på en fortolkning af EF-traktatens artikel 43 om etableringsfriheden og artikel 56 om de frie kapitalbevægelser. 18. Vestre Landsret har derfor forelagt Domstolen følgende to præjudicielle spørgsmål:»1) Er [ ] artikel 43 [EF] og [ ] 56 [EF] til hinder for, at en medlemsstat som betingelse for erhvervelse af en landsbrugsejendom stiller krav om, at erhververen tager fast bopæl på ejendommen? 2) Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning, at ejendommen ikke kan udgøre en selvbærende enhed, og at ejendommens beboelsesbygning er beliggende i byzone?«iv Besvarelse af de præjudicielle spørgsmål A Om det første præjudicielle spørgsmål 19. Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om fællesskabsretten særligt den i EF-traktatens garanterede kapitalbevægelsesfrihed og etableringsfrihed er til hinder for et bopælskrav som det, der er fastsat i landbrugsloven ved erhvervelse af landbrugsejendomme. 20. Dette spørgsmål skal efter Festersens opfattelse besvares bekræftende, hvorimod den danske og den norske regering samt Kommissionen i det væsentlige overensstemmende anser den omtvistede lovgivning for forenelig med fællesskabsretten. Kommissionen har på grund af den meget begrænsede dispensationsmulighed i landbrugsloven blot givet udtryk for tvivl med hensyn til proportionalitetsprincippet og går i overensstemmelse med Ospelt-dommen (4) ud fra, at den omtvistede bopælspligt er i overensstemmelse med fællesskabsretten, forudsat at pligten ikke i alle tilfælde skal være opfyldt ved erhvervelse af landbrugsejendomme. 21. Domstolen kan i det foreliggende tilfælde bygge på en lang række domme om betingelserne for erhvervelse af fast ejendom i forskellige medlemsstater, hvorved det hovedsageligt drejede sig om nationale bestemmelser om erhvervelse af jord til bebyggelse, hvormed der forfulgtes visse formål inden for landsplanlægningen i bred forstand såsom forhindring af sekundærboliger (5). 22. Af større relevans for det foreliggende tilfælde er imidlertid dommen i den noget ældre Fearon-sag (6) og særligt den udførligt af parterne nævnte Ospelt-sag (7), der handlede om henholdsvis bestemmelser om og betingelser for erhvervelse af landbrugsejendomme, hvormed navnlig almene hensyn på landbrugsområdet, nemlig opretholdelse af en bestemt produktions- og befolkningsstruktur i landbrugserhvervet, skulle beskyttes.
4 Page 4 of Imidlertid er det nødvendig at gå forsigtigt til værks vedrørende spørgsmålet om en generel anvendelighed eller overførsel af afgørelsen i Ospelt-sagen på den foreliggende sag, da medlemsstaternes ordninger for ejendomserhvervelse er forskellige i enkelthederne med hensyn til den konkrete opbygning og til de forfulgte mål, og da en ordnings forenelighed med fællesskabsretten hovedsageligt således som parterne enstemmigt har anført afgøres i forbindelse med en vurdering af, om ordningen er forholdsmæssig, og altså afhænger af det konkrete forhold mellem målet og midlet. 24. Det bemærkes desuden, at i flertallet af de nævnte domme var det foreneligheden med fællesskabsretten af henholdsvis procesretlige og formelle betingelser for erhvervelse af fast ejendom navnlig om krav om forudgående tilladelse der vurderedes. I Ospelt-dommen var imidlertid også de indholdsmæssige betingelser i den pågældende ordning for erhvervelse af fast ejendom til landbrugsformål genstand for undersøgelsen, nemlig en pligt til selv at drive ejendommen og som allerede tidligere i Fearon-dommen en bopælspligt (8). 25. I det foreliggende tilfælde er proceduren for erhvervelsen af den faste ejendom derimod ikke omtvistet. Den danske landbrugslov foreskriver i det mindste for erhvervelse af en ejendom på under 30 ha som den, der er omhandlet i den foreliggende sag ingen pligt til at opnå tilladelse. Der skal heller ikke tages stilling til foreneligheden med fællesskabsretten af den i landbrugsloven fastsatte pligt til selv at drive ejendommen, idet denne ligeledes kun gælder for arealer på over 30 ha og derfor ikke finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen. For sådanne arealer på under 30 ha gælder blot en landbrugspligt. 26. Hvad angår bopælskravets overensstemmelse med fællesskabsretten, således som dette krav er fastsat i landbrugsloven, skal bedømmelseskriterierne derfor først præciseres. 27. Grundlæggende må det fastslås, at nationale ordninger for erhvervelse af fast ejendom naturligvis skal holde sig inden for rammerne af alle EF-traktatens bestemmelser om de grundlæggende friheder, også selv om Domstolen i denne henseende hidtil kun har udtalt sig om de frie kapitalbevægelser og om etableringsfriheden (9). 28. Hvilken grundlæggende frihed eller friheder, der i det konkrete tilfælde er henholdsvis relevant og finder anvendelse, hvilket parterne også har drøftet, er et andet spørgsmål. Domstolen har hidtil i hvert fald udelukkende vurderet ordningerne om erhvervelse af fast ejendom i forhold til de frie kapitalbevægelser, selv når den forelæggende ret som i Konle-dommen også havde henvist til etableringsfriheden (10). Domstolen har i denne sammenhæng henvist til, at det at gøre brug af retten til at erhverve, udnytte og afhænde fast ejendom på en anden medlemsstats område udgør et nødvendigt supplement til etableringsfriheden, og at kapitalbevægelser omfatter de transaktioner, hvorved valutaudlændinge foretager investeringer i fast ejendom på en medlemsstats område (11). 29. Den ældre Fearon-dom udgør en undtagelse til denne fremgangsmåde. De faktiske omstændigheder, der lå til grund for denne dom, havde imidlertid en klar tilknytning til etableringsfriheden. 30. I det foreliggende tilfælde fremgår det ikke af forelæggelseskendelsen eller af akterne, i hvilken sammenhæng og med hvilket formål Festersen har erhvervet den pågældende ejendom, og om han konkret opfylder betingelserne for at være omfattet af etableringsfriheden eller af arbejdstagernes frie bevægelighed. Imidlertid forekommer det mig på baggrund af, at den pågældende ordning netop som det nærmere skal forklares nedenfor også har til formål at hindre rene ejendomsinvesteringer og -spekulationer, og for så vidt har en restriktion af de frie kapitalbevægelser som formål, i det foreliggende tilfælde passende hovedsageligt at anvende de frie kapitalbevægelser som bedømmelseskriterium. I øvrigt er jeg ligesom Kommissionen af den opfattelse, at de følgende overvejelser, navnlig med hensyn til undersøgelsen af forholdsmæssigheden, også gælder med hensyn til etableringsfriheden. 31. Den omstændighed, at den omtvistede ordning, der opstiller et bopælskrav som betingelse for erhvervelse af fast ejendom eller tilsvarende investeringer i fast ejendom, efter selve sit formål indebærer en begrænsning af kapitalbevægelserne, er også i det væsentlige ubestridt mellem parterne og er som nævnt endog til dels forudset i landbrugslovens målsætning. 32. Ifølge fast retspraksis kan sådanne begrænsninger imidlertid tillades, hvis de pågældende foranstaltninger på en ikke-diskriminerende måde forfølger et formål af almen interesse og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, dvs. er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det
5 Page 5 of 8 formål, de forfølger, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for, at formålet opfyldes (12). 33. Hvad for det første angår betingelsen om opfyldelse af et formål af almen interesse hviler landbrugsloven på en hel række landbrugspolitiske mål. I henhold til det af den forelæggende ret og den danske regering anførte bygger landbrugsloven på det gamle princip i det danske landbrug, hvorefter landbrugsejendomme i videst muligt omfang skal bebos og drives af ejerne. Man vil bekæmpe ejendomsspekulation og vil i betragtning af knapheden af landbrugsjord sikre, at egentlige landmænd vil kunne erhverve de landbrugsejendomme, der skal tjene som deres produktionsgrundlag. Det tilstræbes at forhindre umådeholden koncentration af ejerskabet og at opretholde en vis bosætning i landdistrikterne. Endelig har den danske regering blot som et ekstra argument, således som den også har fremhævet under den mundtlige forhandling henvist til, at den omtvistede foranstaltning også supplerer restriktionerne vedrørende de sekundærboliger og dermed tjener til gennemførelse af protokol nr. 16 til EF-traktaten om ejendomserhvervelse i Danmark. 34. I Ospelt-dommen anerkendte Domstolen landbrugspolitiske mål såsom opretholdelse af landbrugsbefolkningen, opretholdelse af en fordeling af ejendomsretten til jordarealer, der giver mulighed for udvikling af levedygtige bedrifter og en harmonisk vedligeholdelse af området og landskaberne, samt fremme af en fornuftig anvendelse af de ledige arealer ved bekæmpelse af presset på jordarealerne og forebyggelse af de naturlige risici, som sociale hensyn (13). Domstolen henviste herved til, at disse hensyn er i overensstemmelse med formålene med den fælles landbrugspolitik, der bl.a. tilsigter at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, og ved udarbejdelsen af hvilken der skal tages hensyn til landbrugserhvervets særlige karakter (14). 35. I dette lys må de formål, der forfølges med den omtvistede ordning, efter min opfattelse også anses for lovlige hensyn af almen interesse, der kan begrunde begrænsninger af de grundlæggende friheder. Hvad særligt angår det princip, hvorefter jorden så vidt muligt skal tilhøre den, der bearbejder den (»Bauernland in Bauernhand«(landbrugsarealer skal tilhøre landbrugere)), har Domstolen allerede anset dette formål for lovligt i Fearon-dommen (15). Endelig kan også begrænsninger i oprettelsen af sekundærboliger af hensyn til den fysiske planlægning for at opretholde en fast bosiddende befolkning efter fast retspraksis principielt antages at bidrage til opfyldelse af et formål af almen interesse 16). 36. Da de nævnte formål med bopælskravet i den danske ordning for erhvervelse af landbrugsejendomme derfor forfølger almene hensyn, skal det som omhandlet i ovennævnte retspraksis undersøges, om disse hensyn forfølges på en ikke-diskriminerende måde, altså for at stille det på spidsen om det ikke i virkeligheden drejer sig om at»(danske) landbrugsarealer skal tilhøre danskere«. Dette er Festersens opfattelse, der i denne henseende har henvist til bestemte udtalelser i forbindelse med folketingsdebatten i 1963 om Danmarks tiltrædelse af Fællesskabet. 37. Jeg er enig med Kommissionen i, at det ikke på grundlag af disse dele af den politiske debat, hvis vægt og reelle gennemslagskraft i sidste ende er vanskelige at vurdere, kan fastslås, om de pågældende foranstaltninger indebærer en forskelsbehandling, men at disse foranstaltninger derimod i sidste ende skal bedømmes på deres objektive indhold og virkninger. Det må derfor ligesom bl.a. i Ospelt-dommen fastslås, at det omtvistede bopælskrav, der er indført som led i en lovgivning vedrørende erhvervelse af ejendomsretten til landbrugsarealer og tilsigter at opfylde de nævnte landbrugspolitiske formål, ubestrideligt ikke sondrer mellem danskere og statsborgere i andre medlemsstater og derfor i hvert fald ikke a priori indebærer en forskelsbehandling (17). 38. Det er mere problematisk, om landbrugsloven i sin anvendelse fører til forskelsbehandling. Blandt de grunde, af hvilke Domstolen i Konle-dommen og Salzmann-dommen besvarede spørgsmålet om de pågældende foranstaltningers lovlighed benægtende, indgik nemlig også det forhold, at disse foranstaltninger overlod myndighederne et vidt skøn, der kunne nærme sig en fri skønsbeføjelse, og at der således var fare for forskelsbehandling (18). 39. Den i landbrugslovens 18 hjemlede adgang til dispensation fra bopælspligten er som den danske regering har gjort gældende begrænset betydeligt i cirkulæret om landbrugsloven og skal anvendes restriktivt. Der foreligger derfor efter min opfattelse ikke en skønsramme, der nærmer sig et frit skøn. Det må desuden erindres, at en vis fleksibilitet også selv om den er snævert afgrænset gennem dispensationsmuligheder netop er påkrævet med hensyn til proportionaliteten af de hindringer, der skyldes bopælspligten. Endelig har Festersen hverken påstået eller påvist nogen forskelsbehandling ved anvendelsen af landbrugsloven. 40. Det forekommer derfor ikke, at bopælskravet i landbrugsloven anvendes diskriminerende.
6 Page 6 of Derfor skal der nu tages stilling til betingelserne om bopælskravets proportionalitet. 42. Det kan indledningsvis ikke afvises, at bopælskravet i landbrugsloven principielt er egnet til at sikre de formål, der forfølges med denne foranstaltning, idet disse formål skal ses i deres sammenhæng. Gennem det strenge bopælskrav sikres det i vidt omfang, at landbrugsejendomme er uegnede som rene spekulationsobjekter eller med henblik på kapitalinvesteringer. Heller ikke som weekend- eller fritidsboliger kan landbrugsejendomme derfor komme på tale. Dette begrænser disse ejendommes attraktivitet betydeligt, nemlig til en personkreds, der har til hensigt at tage fast bopæl på disse ejendomme og i det mindste at sikre driften. Derved nedsættes utvivlsomt pristrykket på landbrugsejendomme, således at et andet bestemmende formål opfyldes, nemlig at sådanne ejendomme stadig kan betales af landmænd, hvilket bidrager til virkeliggørelsen af den traditionelle danske politik, hvorefter landbrugsbedrifter så vidt muligt skal bebos og drives af ejerne. 43. Det står imidlertid stadig tilbage at undersøge, om et bopælskrav som det, der gælder efter landbrugsloven, ikke går ud over, hvad er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, eller om disse mål ikke lige så effektivt ville kunne nås med mindre indgribende foranstaltninger (19). 44. Dertil må det fastslås, at dyrkning af de pågældende landbrugsarealer formentlig også ville kunne sikres uden bopælspligt. Dertil ville den gældende landbrugspligt være tilstrækkelig. Imidlertid rækker landbrugslovens målsætning væsentlig videre, idet den f.eks. omfatter forebyggelse af anvendelse af landbrugsejendomme som fritidsboliger og i tilknytning hermed forhindring af pristryk på landbrugsejendomme. Landbrugsejendomme forbliver nemlig stadig attraktive og anvendelige som fritidsboliger, da driften f.eks. kan sikres gennem forpagtning. Derved ville faren forhøjes for, at landmændene ikke længere ville have råd til at eje deres produktionsgrundlag, landbrugsjorden. 45. Selv hvis bopælskravet blev ophævet for ejendomme op til en vis størrelse, f.eks. 30 ha, ville dette efter sin natur indskrænke virkningerne af den tilstræbte politik, da ca. 75% af landbrugsejendommene ifølge de af den danske regering fremlagte oplysninger er på under 30 ha. 46. Den omstændighed, at der som det fremgår af sagens akter og af parternes indlæg under alle omstændigheder kan fastslås en koncentrationsproces i det danske landbrug, hvor stadig større arealer dyrkes af stadig færre landmænd, hvilket også ledsages af en vis udtynding af den landlige bosætning, taler heller ikke i sig selv imod bopælskravets proportionalitet. 47. Politiske mål kan sjældent opnås fuldstændigt. Som den danske regering med rette har anført, må regeringen og lovgiveren for det meste forene og afveje flere, sommetider modstridende interesser og mål. Derfor må det også tiltrædes, når den norske regering anfører, at den nationale lovgiver må have et vist spillerum ved denne komplekse afvejning af forskellige mål og valg af de egnede midler til at nå disse mål. I dette lys forekommer den regel, hvorefter bopælspligten gælder i otte år fra ejendomserhvervelsen, i hvert fald ikke åbenbar uforholdsmæssig. 48. Hvad endelig angår Domstolens afgørelse i Ospelt-dommen, hvorefter bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser er til hinder for, at tilladelse til erhvervelse af landbrugsarealer»i alle tilfælde«afslås med den begrundelse, at erhververen ikke selv dyrker de pågældende arealer i forbindelse med en landbrugsbedrift og ikke har bopæl på bedriften, skal denne udtalelse efter min opfattelse forstås i lyset af de konkrete omstændigheder i dette tilfælde. Den landbrugsbedrift, der er genstand for denne dom, blev nemlig allerede før den i sagen omhandlede overdragelse til stiftelsen dyrket af en landmand, der havde forpagtet den. Overdragelsen til stiftelsen ændrede ikke på denne situation, da stiftelsen havde forpligtet sig til at opretholde dyrkningsbetingelserne for arealet med den samme forpagter. Da Domstolen i dette tilfælde gik ud fra formålet med den konkrete foranstaltning i den sag, der var at sikre den landbrugsmæssige anvendelse og den vedvarende dyrkning af arealerne af landmænd eller af juridiske personer såsom sammenslutninger af landmænd gik en nægtelse af den omhandlede tilladelse på grund af stiftelsens manglende opfyldelse af pligten til selv at drive ejendommen og af bopælskravet ud over, hvad der var nødvendig for at opfylde de nævnte formål (20). 49. Disse overvejelser kan imidlertid ikke helt overføres på det foreliggende tilfælde, allerede fordi formålet med landbrugsloven som jeg allerede har anført ikke er begrænset til blot at sikre, at landbrugsarealerne dyrkes. 50. På ovenstående baggrund skal det første spørgsmål besvares med, at bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser ikke er til hinder for et bopælskrav som det, der er foreskrevet i landbrugsloven.
7 Page 7 of 8 B Om det andet præjudicielle spørgsmål 51. Baggrunden for det andet spørgsmål er den konkrete beliggenhed af de to af Festersen erhvervede ejendomsarealer og den brug, de er bestemt til. Den forelæggende ret ønsker oplyst, om det med hensyn til overensstemmelsen med fællesskabsretten er af betydning, at bopælspligten også finder anvendelse, når ejendommen ikke kan udgøre en selvbærende enhed, og ejendommens beboelsesbygning er beliggende i byzone. 52. I modsætning til Festersen er den danske og den norske regering samt Kommissionen af den opfattelse, at disse forhold er uden betydning med hensyn til foreneligheden med fællesskabsretten af bopælspligten i landbrugsloven. 53. Dette er jeg enig i, da de betragtninger, der begrunder bopælskravet, også gælder for ejendomme, der ganske vist delvist er beliggende i byzone, men som dog alligevel er noteret som landbrugsarealer. Som den danske regering har anført, kan sådanne opdelinger ofte forklares med den lokale bosættelsesstruktur eller væksten af landsbyerne og købstæderne. Jeg mener ikke, at sådanne arealer af den grund systematisk skal holdes uden for den med landbrugsloven forfulgte politik. Ligeledes forekommer den omstændighed, at et landbrugsareal ikke er selvbærende, mig heller ikke at tale for, at de interesser, der forfølges med landbrugsloven, ikke også omfatter sådanne landbrugsarealer. 54. Jeg er derfor af den opfattelse, at fællesskabsretten ikke er til hinder for, at et bopælskrav som det i landbrugsloven fastsatte også finder anvendelse, når en landbrugsejendom ikke udgør en selvbærende enhed, og landbrugsejendommens beboelsesbygning er beliggende i byzone. V Sagens omkostninger 55. De udgifter, der er afholdt af den danske og den norske regering samt af Kommissionen, kan ikke godtgøres. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. VI Forslag til afgørelse 56. Jeg skal derfor foreslå, at de præjudicielle spørgsmål besvares som følger:»bestemmelserne om de frie kapitalbevægelser er ikke til hinder for et bopælskrav som det, der er foreskrevet i landbrugsloven. Dette gælder uafhængigt af, om en landbrugsejendom kan udgøre en selvbærende enhed, eller om en landbrugsejendoms beboelsesbygning er beliggende i byzone.«1 Originalsprog: tysk. 2 Dom af , sag C-452/01, Sml. I, s Dom nævnt i fodnote 2. 4 Dom nævnt i fodnote 2. 5 Jf. dom af , sag C-302/97, Konle, Sml. I, s. 3099, af , forenede sager C-515/99 og C-527/99 C-540/99, Reisch m.fl., Sml. I, s. 2157, af , sag C-300/01, Salzmann, Sml. I, s. 4899, og af , sag C- 213/04, Burtscher, Sml. I, s Dom af , sag 182/83, Fearon, Sml. s Dom nævnt i fodnote 2.
8 Page 8 of 8 8 Jf. Ospelt-dommen, nævnt i fodnote 2, præmis 46, 49, 51 og 54, og Fearon-dommen, nævnt i fodnote 6, præmis 9 og Jf. bl.a. Fearon-dommen, nævnt i fodnote 6, præmis 7, Konle-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis 22, dommen i sagen Reisch m.fl., nævnt i fodnote 5, præmis 28, Ospelt-dommen, nævnt i fodnote 2, præmis 24, og Burtscher-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis Jf. Konle-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis 39 ff. 11 Jf. Konle-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis 22, og dommen i sagen Reisch m.fl., nævnt i fodnote 5, præmis 29 og Jf. i denne forstand Konle-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis 40, dom af , sag C-390/99, Canal Satélite Digital, Sml. I, s. 607, præmis 33, dommen i sagen Reisch m.fl., nævnt i fodnote 5, præmis 33, Salzmann-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis 42, Ospelt-dommen, nævnt i fodnote 2, præmis 34, og Burtscherdommen, nævnt i fodnote 5, præmis Jf. Ospelt-dommen, nævnt i fodnote 2, præmis Ospelt-dommen, præmis Fearon-dommen, nævnt i fodnote 6, præmis 3 og jf. Konle-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis 40, dommen i sagen Reisch m.fl., nævnt i fodnote 5, præmis 34, og Salzmann-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis Ospelt-dommen, nævnt i fodnote 2, præmis 37, jf. også Burtscher-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis 48 og Jf. Salzmann-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis 46 og 47, samt Konle-dommen, nævnt i fodnote 5, præmis Jf. bl.a. dommen i sagen Reisch m.fl., nævnt i fodnote 5, præmis 33, og Ospeltdommen, nævnt i fodnote 2, præmis Jf. hertil navnlig præmis 51 i Ospelt-dommen, nævnt i fodnote 2.
EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt
Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens
Læs mereEuropaudvalget EU-note - E 32 Offentligt. 25. januar 2007 *
Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt 25. januar 2007 *»Etableringsfrihed frie kapitalbevægelser artikel 43 EF og 56 EF restriktioner for erhvervelse af landbrugsejendomme pligt for erhververen til
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 25. januar 2007 *
DOM AF 25.1.2007 SAG C-370/05 DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 25. januar 2007 * I sag C-370/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Vestre Landsret
Læs mereDOMSTOLENS KENDELSE (Anden Afdeling) 3. december 2001 *
VESTERGAARD DOMSTOLENS KENDELSE (Anden Afdeling) 3. december 2001 * I sag C-59/00, angående en anmodning, som Vestre Landsret (Danmark) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 *
DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 13. december 1989 * I sag C-322/88, angående en anmodning, som tribunal du travail de Bruxelles i medfør af EØF- Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 *
SKATTEMINISTERIET / HENRIKSEN DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juli 1989 * I sag 173/88, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for
Læs mereDOMSTOLENS DOM 10. juli 1990 *
DOM AF 10. 7. 1990 SAG C-326/88 DOMSTOLENS DOM 10. juli 1990 * I sag C-326/88, angående en anmodning, som Vestre Landsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 *
TELLERUP / DADDY'S DANCE HALL DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 10. februar 1988 * I sag 324/86, angående en anmodning, som Højesteret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for
Læs mereNotat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 74 Offentligt Dato: 18. februar 2013 Kontor: EU-ret Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2013-6140-0379 Dok.: 674475 Notat til Europaudvalget
Læs mereRef. Ares(2014) /07/2014
Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer
Læs mereDOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 *
VOREL DOMSTOLENS KENDELSE (Femte Afdeling) 11. januar 2007 * I sag 0437/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Okresní soud v Českém Krumlově (Den
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereEuropaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt
Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen
Læs mereDOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 *
WELTHGROVE DOMSTOLENS KENDELSE (Første Afdeling) 12. juli 2001 * I sag C-102/00, angående en anmodning, som Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen
Læs mereEF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol
Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 *
UNITRON SCANDINAVIA OG 3-S DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 18. november 1999 * I sag C-275/98, angående en anmodning, som Klagenævnet for Udbud i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF)
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *
SCHMIDT DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * I sag C-392/92, angående en anmodning, som Landesarbeitsgericht Schleswig-Holstein i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 *
DOM AF 14. 4. 1994 SAG C-389/92 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 14. april 1994 * I sag C-389/92, angående en anmodning, som Belgiens Raad van State i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til
Læs mereDOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *
BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af
Læs mereNotat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse af udlejningsejendomme. mulighederne for stramninger
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 513 Offentligt 14. AUGUST 2017 7519039 RHO/DER/MOHA/LIMN Notat om den danske regulering af udlændinges erhvervelse
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 66 Offentligt Notat Modtager: SU-forligskredsen 10. april 2015 Konsekvenser af EU-Domstolens dom i C-359/13, Martens Den 26. februar 2015 afsagde
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 *
KAPASAKALIS M.FL. DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. juli 1998 * I de forenede sager C-225/95, C-226/95 og C-227/95, angående en anmodning, som Diikitiko Protodikio, Athen, i medfør af EF-traktatens artikel
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 *
DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. oktober 1988 * I sag 196/87, angående en anmodning, som Nederlandenes Raad van State i medfør af EØF- Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *
DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * til Kommissionens forslag
6.3.2019 A8-0439/6 Ændringsforslag 6 Pavel Svoboda for Retsudvalget Betænkning A8-0439/2018 Tiemo Wölken Udkast til ændring af protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (02360/2018
Læs mereMødedokument ERRATUM. til betænkning
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 9.1.2018 A8-0395/2017/err01 ERRATUM til betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' ''
DOM AF 13. 11. 1990 SAG C-106/89 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 13. november 1990' '' I sag C-106/89, angående en anmodning, som Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nr. 1, Oviedo (Spanien), i
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. juli 2004 *
DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 1. juli 2004 * I sag C-169/03, angående en anmodning, som Regeringsrätten (Sverige) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for den nævnte ret verserende
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT ELMER SAG C-261/96 FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MICHAEL B. ELMER fremsat den 12. juni 1997 1. I denne sag har Corte d'appello di Venezia, Italien, stillet
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 9. marts 2000 *
DOM AF 9.3.2000 SAG C-355/98 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 9. marts 2000 * I sag C-355/98, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget,
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 *
DOM AF 8.7.2004 SAG C-166/03 DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 8. juli 2004 * I sag C-166/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Stromsky, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. juli 2005*
SCHEMPP DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. juli 2005* I sag C-403/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) ved afgørelse
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. marts 2002 * I de forenede sager C-515/99, C-519/99 C-524/99 og C-526/99 C-540/99,
DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 5. marts 2002 * I de forenede sager C-515/99, C-519/99 C-524/99 og C-526/99 C-540/99, angående anmodninger, som Unabhängiger Verwaltungssenat Salzburg (Østrig) i medfør
Læs mereDOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 *
DOM AF 17. 10. 1989 SAG 109/88 DOMSTOLENS DOM 17. oktober 1989 * I sag 109/88, angående en anmodning, som den faglige voldgiftsret i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for
Læs mereArbejdsmarkedsudvalget, Boligudvalget, Socialudvalget AMU alm. del - Bilag 97,BOU alm. del - Bilag 47,SOU alm. del - Bila Offentligt
Arbejdsmarkedsudvalget, Boligudvalget, Socialudvalget AMU alm. del - Bilag 97,BOU alm. del - Bilag 47,SOU alm. del - Bila Offentligt Sag C-152/05 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken
Læs meredom afsagt sag 26/62 angående en anmodning, som i medfør af artikel 177, stk. 1, litra a og stk. 3 i traktaten
dom afsagt 5. 2. 1963 sag 26/62 bedømmelse, når denne træffer præjudiciel afgørelse1. 3. Det europæiske økonomiske Fællesskab udgør en nyt folkeretligt system, til hvis fordel staterne, om end inden for
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 35 Offentligt Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 12. oktober 2012 J.nr. 07-0207193 Notat til Folketingets Europaudvalg Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 *
NUNES TADEU FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT F. G. JACOBS fremsat den 13. december 1994 * 1. Portugals Supremo Tribunal Administrativo har indgivet anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende
Læs mereMinisteren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K
Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 1. juni 2016 Orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring til børn efter EU-Domstolens
Læs mereDOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 *
DOMSTOLENS DOM (femte afdeling) 4. juni 1985 * I sag 58/84 angående en anmodning, som Cour du travail de Liège i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret
Læs mereDOMSTOLENS DOM 26. maj 1993 *
DOMSTOLENS DOM 26. maj 1993 * I sag C-171/91, angående en anmodning, som Bundesverwaltungsgericht i medfør af EØFtraktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,
Læs mereEF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel
Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997
CONSERCHIMICA DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. november 1997 I sag C-261/96, angående en anmodning, som Corte d'appello di Venezia (Italien) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen
Læs mereUdtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager
Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets
Læs mereVurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94
N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 15. januar 2002 *
DOM AF 15.1.2002 SAG C-43/00 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 15. januar 2002 * I sag C-43/00, angående en anmodning, som Vestre Landsret (Danmark) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen
Læs mere(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Crown Court, Bristol)
DOMSTOLENS DOM AF 28. MARTS 1979 1 Regina mod Vera Ann Saunders (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Crown Court, Bristol) Sag 175/78 Sammendrag Arbejdskraftens frie bevægelighed restriktioner
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.11.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende nr. 0824/2008 af Kroum Kroumov, bulgarsk statsborger, og 16 medunderskrivere, om anmodning om
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 5. juni 1997 *
DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 5. juni 1997 * I de forenede sager C-64/96 og C-65/96, angående to anmodninger, som Landesarbeitsgericht Hamm (Tyskland) i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet
Læs mereDOMSTOLENS DOM 13. december 1990 *
DOM AF 13. 12. 1990 SAG C-238/89 DOMSTOLENS DOM 13. december 1990 * I sag C-238/89, angående en anmodning, som Landgericht München I i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 2006 *
BADISCHER WINZERKELLER DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juni 2006 * I sag C-264/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Amtsgericht Breisach (Tyskland)
Læs mereDOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 *
DOM AF 5. 10. 1988 SAG 238/87 DOMSTOLENS DOM 5. oktober 1988 * I sag 238/87, angående en anmodning, som High Court of Justice of England and Wales, Chancery Division, Patents Court, London, i medfør af
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 *
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GEORGIOS COSMAS fremsat den 10. maj 1995 * 1. Denne sag vedrører præjudicielle spørgsmål, som Sø- og Handelsretten i København i henhold til EF-traktatens artikel
Læs mereDOM afsagt sag 22/71
DOM afsagt 25. 11. 1971 sag 22/71 2.a) Det forhold, at en af de virksomheder, som deltager i en aftale, har sæde i et tredjeland, udgør ikke en hindring for anvendelsen af EØF-traktatens artikel 85, når
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 29.11.2007 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1087/2002 af Panagiotis Hatzis, græsk statsborger, for den græske forening for elektroniske spil,
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 17.12.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1223/2007 af Marc Wisbey, britisk statsborger, om skattemyndighedernes positive forskelsbehandling
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. juni 2011 Sag 469/2007 (1. afdeling) Bendt Knutssøn (advokat Claus Ulrik Holberg, beskikket) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)
Læs meremens den var åben, ophører.
gere har indtaget det modsatte standpunkt: Med fast overbevisning eller med forsigtighed gør de alle gældende, at det afgørende ikke er, at der ikke er nogen ansatte, men om disses arbejdsforhold fortsætter
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. MAZÁK fremsat den 26. januar
WALZ FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. MAZÁK fremsat den 26. januar 2010 1 1. Juzgado de lo Mercantil nr. 4 de Barcelona (Spanien) har forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål: 3.
Læs meretages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 7. Januar 2004 *
DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 7. Januar 2004 * I sag C-100/02, angående en anmodning, som Bundesgerichtshof (Tyskland) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 42/2016 CO-industri som mandatar for A (advokat Nicolai Westergaard) mod Beskæftigelsesministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) CO-industri
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.06.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0461/2011 af Martin Stauns Hansen, dansk statsborger, om det danske integrationsministeriums fortolkning
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. februar 1990 *
DOM AF 8. 2. 1990 SAG C-320/88 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. februar 1990 * I sag C-320/88, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet
Læs mereÍñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 30. maj 2002 (03.06) (OR. fr) CONV 71/02 NOTE fra: til: Vedr.: Íñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 12. november 1998 *
EUROPIÈCES DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 12. november 1998 * I sag C-399/96, angående en anmodning, som Cour du travail de Bruxelles i medfør af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)
DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 6. oktober 2009 (*)»Varemærker forordning (EF) nr. 40/94 artikel 9, stk. 1, litra c) et i Fællesskabet velkendt varemærke renomméets geografiske udstrækning«i sag C-301/07,
Læs mereEU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN
EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 16. januar 2003 *
DOM AF 16.1.2003 SAG C-462/01 DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling) 16. januar 2003 * I sag C-462/01, angående en anmodning, som Halmstads tingsrätt (Sverige) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)
DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 15. januar 2009 (*)»Varemærker direktiv 89/104/EØF artikel 10 og 12 fortabelse begrebet»reel brug«af et varemærke anbringelse af et varemærke på reklamegenstande gratis
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. september 2006 *
DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 14. september 2006 * I de forenede sager C-158/04 og C-159/04, angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Diikitiko Protodikio
Læs mere(Oplysninger) OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER DOMSTOLEN
5.12.2009 Den Europæiske Unions Tidende C 297/1 IV (Oplysninger) OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER DOMSTOLEN Nærværende tekst erstatter efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans 1. Indledning
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. april 2017 *
DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 6. april 2017 *»Præjudiciel forelæggelse ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse direktiv 2000/43/EF artikel 2, stk. 2, litra a) og b) kreditinstitut,
Læs mereRegelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien
NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier
Læs mereDOMSTOLENS DOM 16. juni 1987*
KOMMISSIONEN / ITALIEN DOMSTOLENS DOM 16. juni 1987* I sag 118/85, Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved Sergio Fabro, Den Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget og med valgt adresse i Luxembourg
Læs mereGå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013
1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning
Læs merestk. 1, når der ikke foreligger nogen aftale, vedtagelse eller samordnet praksis i henhold til denne bestemmelse, eller af
Processpr: DOMSTOLENS DOM AF 29. FEBRUAR 1968 1 Parke, Davis and Co. mod Probel, Reese, Beintema-Interpharm Centrafarm (Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af appelretten i Haag)
Læs mereDOMSTOLENS DOM 11. december 1990 *
DOM AF 11. 12. 1990 SAG C-47/88 DOMSTOLENS DOM 11. december 1990 * I sag C-47/88, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Føns Buhl, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget, og
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Læs mereDOMSTOLENS DOM 20. september 1988 *
DOMSTOLENS DOM 20. september 1988 * I sag 302/86, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ved juridisk konsulent R. Wainwright og J. Christoffersen, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede,
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juni 2002 *
DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 13. juni 2002 * I sag C-353/00, angående en anmodning, som VAT and Duties Tribunal, Manchester (Det Forenede Kongerige), i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. april 2009 *
DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 2. april 2009 *»Humanmedicinske lægemidler direktiv 2001/83/EF begrebet»reklame«udbredelse af oplysninger om et lægemiddel fra en tredjemand, som handler på eget initiativ«i
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 12.02.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0596/2006 af Odysseas Poimenidis, græsk statsborger, om de græske myndigheders beslaglæggelse
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988*
DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 8. marts 1988* I sag 165/86, angående en anmodning, som Nederlandenes Hoge Raad, Tredje Afdeling, i medfør af EØF-Traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for
Læs mereDOMSTOLENS DOM 14. marts 2000 *
ÉGLISE DE SCIENTOLOGIE DOMSTOLENS DOM 14. marts 2000 * I sag C-54/99, angående en anmodning, som Conseil d'état (Frankrig) i medfør af EF-traktatens artikel 177 (nu artikel 234 EF) har indgivet til Domstolen
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. december 2005 *
SEVIC SYSTEMS DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 13. december 2005 * I sag C-411/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Landgericht Koblenz (Tyskland)
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 16. september 2004 * angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,
DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 16. september 2004 * I sag C-404/02, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Chancery
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 21. juli 2005 *
DOM AF 21.7.2005 SAG C-231/03 DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 21. juli 2005 * I sag C-231/03, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Tribunale amministrativo
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 19. marts 2002 *
DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 19. marts 2002 * I sag C-224/00, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. Oral og G. Bisogni, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg, sagsøger,
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 7. september 2006 *
PRICE DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 7. september 2006 * I sag C-149/05, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af cour d'appel de Paris (Frankrig) ved
Læs mereVIGTIG JURIDISK MEDDELELSE. Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring om ansvarsfraskrivelse og en meddelelse om ophavsret.
VIGTIG JURIDISK MEDDELELSE. Oplysningerne på dette netsted er omfattet af en erklæring om ansvarsfraskrivelse og en meddelelse om ophavsret. DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 22. december 2008 (*)»Traktatbrud
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 13. oktober 2005 *
KLEIN DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 13. oktober 2005 * I sag C-73/04, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til protokollen af 3. juni 1971 om Domstolens fortolkning af konventionen
Læs merefølgende draget at udføre tjenesteydelser af NV Fonior draget at udføre en sådan tjenesteydelse.
til henviser DOM AFT 27. 3. 1974 draget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Det tilkommer således den nationale dommer at undersøge, om en virksomhed, som støtte for en fravigelse
Læs mereDOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003»
DOM AF 16.1.2003 SAG C-388/01 DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling) 16. januar 2003» I sag C-388/01, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Patakia og R. Amorosi, som befuldmægtigede, og med valgt
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin
Læs mere