Notat: Oversigt over udfordringer opsamlet under de enkelte fokusområder

Transkript

1 Sag: 14/8879 Notat: Oversigt over udfordringer opsamlet under de enkelte fokusområder Kort beskrivelse af indhold: I dette notat opstilles de enkelte forslag til en første formulering af fokusområder. Under hvert af disse fokusområder står de udfordringer herunder udsagn og emner fra de gennemførte interviews som det enkelte fokusområde kan dække. Fokusområde 1: Tydelig, koordineret og helhedsorienteret indsats. En rehabiliterende tilgang i alle indsatser Tydelige mål og indsatser Tværfaglige og fleksible indsatser, der arbejder i samme retning. Fælles sprog, dokumentation og fagsystemer Velfærdsteknologi der løfter borgernes livskvalitet og frigør ressourcer Borgere og pårørende på ældreområdet oplever, at der er stadig flere aktører og fagligheder i spil omkring den enkelte borger hjælpemiddelterapeuter, sygeplejersker, SOSU assistenter/hjælpere, trænende terapeuter, ernæringsfagligt personale, demenskonsulenter/koordinatorer, visitatorer mv. Dette gælder både på fritvalgsområdet i borgernes egne hjem, på plejecentre og i træning og aktivitetstilbuddene. Samtidig med dette er der en vedvarende udvikling og specialisering af de enkelte faglige indsatser. Derfor er det vigtig at få opstillet tydelige fælles mål for indsatsen, og at borgeren i videst muligt omfang spiller en central rolle i denne proces. Dette vil give borgere og pårørende mulighed for at få et overblik og en forståelse for indsatsen og dermed et solidt grundlag for at bidrage. Tydelige fælles mål skal endvidere sikre, at de forskellige involverede fagligheder på en gang arbejder inden for egen faglighed, tværfagligt og i samme fælles retning. Dette skal understøttes af fælles sprog, fælles dokumentation og fælles fagsystemer. Indsatserne på plejecentre, i aktivitet og træningstilbuddene og på fritvalgsområdet skal leveres med en rehabiliterende tilgang, hvor der sigtes på at give borgerne det bedste udgangspunkt for fortsat at bevare en god hverdag på egne vilkår. Samtidig skal indsatserne være fleksible og have et individuelt fokus, sådan at den enkelte borger får et koordineret og sammenhængende forløb, der matcher borgerens situation, behov og ressourcer. I den forbindelse skal det sikres, at de relevante involverede indsatser og ressourcer - hjælpemidler, sygepleje, træning, ernæring, pleje og praktisk bistand mv. er til stede i det enkelte forløb, når der er behov for dem. Der skal endvidere gøres brug af velfærdsteknologi på både centre og i borgernes eget hjem. Velfærdsteknologi der kan kompensere for eventuelle funktionsnedsættelser, understøtte borgernes kommunikationsmuligheder og skabe større tryghed mv. Dette skal være med til at løfte borgernes livskvalitet og gøre, at de i videst muligt omfang kan tage vare på eget liv, hvilket igen kan være med til at frigøre ressourcer til løsning af andre opgaver.

2 Vigtigt med en klar forventningsafstemning om formål, mål og muligheder mellem de kommunale medarbejdere og borgerne, så der ikke opstår forvirring, misforståelser og uoverensstemmelser. En bedre proces fra borger søger om et hjælpemiddel til borgeren modtager den konkrete ydelse. Hurtig igangsætning af indsats efter udskrivning fra hospital. I forbindelse med rehabilitering og modtagelse af borgere fra hospitalet er der behov for en hurtig kontakt ind i kommunen også efter den kommunale åbningstid. Kommunen skal være fleksibel i den modtagelse af borgerne. Der skal tages individuelle hensyn, så borgernes værdighed bevares. Gerne større mulighed for det prøver vi frem for det må vi ikke. Handleplaner skal være opdaterede. Alle omkring den enkelte borger skal arbejde ud fra en fælles handleplan gerne lige fra sygehus til det arbejde, der foregår i Skanderborg Kommune. Synlighed og overblik i det interne system er en forudsætning for, at der kan skabes sammenhæng i indsatsen. De tværfaglige visitationsteams virker, og derfor er det noget vi skal dyrke mere. Med stigende kompleksitet kan der være behov for at gennemtænke personalesammensætningen. Alle skal ikke kunne alt en blanding af faglighederne kan styrke muligheden for at komme 360 grader rundt om borgerens behov. En udfordring at alle medarbejdere ikke er lige langt i forholdt til kommune 3.0 og samtidig skal borgere og pårørende også med i ligningen. Og alle kan have forskellige perspektiver. Behov for en realistisk tilgang til, hvilken rehabiliteringsindsats der er relevant og realistisk for den enkelte borger. Ind i mellem en udfordring at se sammenhængen mellem formål/mål og meningen for den enkelte borger. Der er udfordringer, når en borger skal udskrives fra hospital til den kommunale indsats. Aktuelt bruges der meget tid på at regulere indsatsen i visitationen. Borgerne kan have svært ved at få fat i den medarbejder, som de skal i kontakt med. Der er meget udvikling på området, hvilket kan give slør i driften. Det giver et behov for, at medarbejdere og ledere alle er enige om retningen. Der kan blandt nogle medarbejdere være en følelse af, at de ejer en borger. I virkeligheden er der ofte et helt netværk af medarbejdere og indsatser omkring den enkelte. Indsatser der er afhængige af hinanden. Manglende samtidighed imellem igangsætningen af træningsindsatsen og adgangen til eksempelvis hjælpemidler kan forsinke rehabiliteringsindsatsen. Der mangler fokus på ledsagelse. Udsagn fra borger: I Hørning er det organiseret som en Ledsagetjeneste, hvor der er frivillige ledsagere. Anvendelse af APV teknologi/hjælpemidler skal inddrages under mindst mulig gene for borgerne. Teknologi som middel der kan skabe tryghed både for borgere og pårørende. Teknologi kan frigøre ressourcer. Behov for overordnet afklaring af hvad kommunen vil med velfærdsteknologi.

3 Fokusområde 2: Plejecentre med tidssvarende boliger, faciliteter og arbejdsmiljø. Plejecentre i Skanderborg Kommune skal være tilbud med tidssvarende boliger, faciliteter og faglighed, der kan matche udviklingen med mere plejekrævende borgere, et stigende antal sundhedsopgaver og en mere forskelligartet målgruppe. Plejecentrene skal dermed dække behovet for aktiviteter, genoptræning, akutpleje, aflastning, madservice/ernæring med videre. Centrene skal drives i samspil med omgivelserne. De skal således være åbne over for borgerne i det enkelte område, der kan bidrage med aktiviteter og liv. De skal endvidere være åbne for borgere, der kan have behov for at drage nytte af centrenes faciliteter og tilbud. På den vis kan plejecentrene fungere som kraftcentre for det gode ældreliv. Et omdrejningspunkt som lokale initiativer kan udspringe fra også for ældre, der endnu ikke er i plejecentermålgruppen. Udviklingen i sundhedsvæsenet med tidligere udskrivning, større og mere komplekse krav til kommunen samt mere plejekrævende borgere på kommunens plejecentre medfører stigende krav til fagligheden på ældreområdet. Dette skal tænkes ind i udviklingen af ældre- og plejeboligerne og i den faglige indsats i tilbuddene. Behov for en ændret opfattelse af plejecentrene, hvor der i dag er en vis grad af institutionskultur. Der skal fokuseres på, at centrene er borgernes hjem. Centrene er i dag lukkede for omverdenen og de skal åbnes op. På den måde kan der blive en større involvering af pårørende, frivillige og andre aktører. Manglende liv på plejecentre. Udsagn fra en pårørende som at træde ind i et gravkammer. Der skal være fokus på den fysiske tilgængelighed uden for centrene dvs. på veje/adgangen til centrene. Stadig mere plejekrævende borgere ofte med flere funktionsnedsættelser og problemstillinger på en gang. Størstedelen af borgerne på plejecentrene har demens i en eller anden grad. Med stigende kompleksitet kan der være behov for at gennemtænke personalesammensætningen. En større kommunal rolle i forhold til borgere, der udskrives fra hospitaler til behandling og genoptræning. De ikke demente borgere på plejecentrene kan være socialt udfordrede. En meget skemalagt hverdag kan gøre det svært at håndtere uforudsete hændelser. Behov for at arbejde mere med at involvere beboerne, så de i højere grad kan være med at skabe en god hverdag for dem selv og de øvrige beboere. Fokusområde 3: Afhjælpe og forebyggelse af ensomhed Mulighed for at indgå i interessefællesskaber og sociale netværk Understøtte eller genskabe kontakt til pårørende, venner og bekendte.

4 Opsøgende aktiviteter som en del af indsatsen Udvikling og videreudvikling af tilbud i kommunalt og frivilligt regi Sammenhængen mellem sociale relationer og sundhed er veldokumenteret. Det er derfor vigtigt for den enkelte ældre borgers livskvalitet og sundhed, at der er mulighed for at indgå i fællesskab og/eller interagere med andre mennesker. Indsatsen skal fokusere på at styrke borgernes mulighed for at indgå i interessefællesskaber, sociale netværk mv. Herunder skal der støttes op om borgerens eksisterende kontakt til pårørende, venner og bekendte og/eller arbejde på at genetablere forbindelsen til disse. En del af de ensomme ældre isolerer sig, og derfor er det vigtigt at opsøgende aktiviteter også er en del af indsatsen. Indsatsen skal rette sig mod den enkelte borger men også mod de pårørende og øvrige netværk, der skal have mulighed for kan bidrage til den samlede indsats for den enkelte borger. Der skal endvidere være fokus på involvering og samarbejde med pårørende, organisationer, foreninger og andre frivillige med henblik på - at videreudvikle eksisterende tilbud i kommunalt og frivilligt regi, frigøre potentialer og på i fællesskab at stimulere hinandens evne til at tænke nye løsninger. Mindsket mobilitet som følge af aldersbetingede funktionsnedsættelser giver en særlig sårbarhed og risiko for at blive ensom. Ensomhed kan medvirke til en situation hvor borgeren bevæger sig mindre, spiser mindre og generelt bliver mindre opmærksom på sin egenomsorg. Blandt ældre med svækket eller manglende socialt netværk er der en højere forekomst af sygdom og generelt lever denne gruppe kortere end ikke ensomme ældre. Fokusområde 4: Digitalisering og tydelig kommunikation Nemt tilgængelig, forståelig og tydelig kommunikation i øjenhøje uanset kommunikationsformen. God formidling af de generelle tilbud på ældreområdet og af den enkelte borgeres sag. Understøttelse af borgernes brug af digitale selvbetjeningsløsninger. Information til borgere uden adgang til digitale løsninger og internet. Kommunikationen på ældreområdet til både borgerne og deres pårørende skal være let tilgængelig og let at forstå, uanset om den formidles digitalt, eksempelvis via hjemmesider, gennem brochurer eller i det personlige møde. En god formidling af både de generelle tilbud på ældreområde og af den enkeltes borgers egen sag er en forudsætning for, at borgerne og deres pårørende kan skabe sig et overblik over egen sag og handlemuligheder. En god formidling kan dermed gøre borgerne og deres pårørende i stand til på bedst mulig vis at varetage den enkelte ældres interesser.

5 For borgere uden adgang til digitale løsninger eller internettet som sådan skal der være mulighed for at få informationer på anden vis. Samtidig skal der arbejdes for at understøtte disse borgeres interesse, motivation og brug af de nye digitale medier, selvbetjeningsløsninger og kommunikationskanaler. Borgernes brug af de digitale selvbetjeningsløsninger skal understøttes af kommunens medarbejdere og ved, at løsningerne er lette at benytte. I den direkte kontakt skal borgerne mødes af medarbejdere, der møder borgerne i øjenhøjde, er åbne for borgernes perspektiv og kommunikerer tydeligt og forståeligt. Den fortsatte nytænkning, inspiration og udvikling af kommunikationen på ældreområdet skal finde sted via involvering af borgere, råd, medarbejdere, organisationer og private virksomheder. Det er svært at træffe folk fra kommunen. Når man ringer til dem, så er de til møder og alt muligt andet. Borgerne sættes skakmat, når der tales og skrives for meget i paragraffer. Den tiltagende digitalisering, hvor adgangen til at søge information og ydelser forudsætter forståelse og adgang til nettet. Ældre borgere uden adgang til nettet behov for at denne gruppe også kan få den nødvendige information. Der er fortsat behov for informationer i papirformat En del borgere har udfordringer ved at overskue, de muligheder der er hvor og hvordan de skal søge information. En udfordring for en gruppe af de ældre, at stadig mere information flyttes på nettet. Det er ikke alle medarbejdere, der har styr på det digitale, og det er klart en udfordring. Mangel på trådløs netadgang på plejecentre for de borgere, som efterspørger det. Besværligt for borgere, pårørende og medarbejdere at finde oplysninger om de tilbud, der er til borgerne. Behov for samling, synliggørelse og nemmere adgang til informationer. Uhensigtsmæssigheder i systemet eksempelvis kan man blive fritaget fra E-boks, men skal have NemID til andre tjenester og formål. Vigtigt at sagsbehandlerne i myndigheden kan kommunikere tydeligt, så borgeren på en forståelig måde kan få forklaret, hvor han eller hun har fået/ikke har fået det søgte hjælpemiddel eller andet. Vigtigt med kommunikation til de pårørende eksempelvis mails til de pårørende der bor længere væk, om hvordan det går med deres pårørende på plejecentret. Der efterspørges mere direkte kontakt pr. telefon eller ansigt til ansigt og mindre skriftlig korrespondance. Blandt i forbindelse med afgørelser. Der skal være en tydelig og tilgængelig information omkring de transportmuligheder, der er for ældre borgere til aktivitet og træning, til læge og speciallæge.