Martinus Center Klint

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Martinus Center Klint"

Transkript

1 Martinus Center Klint Boggruppen 2015 Uge 3 & 6 Kristusprincippet, Gardenparty og Den nye verdenskultur efter ragnarok Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit eget private brug. Du må også gerne tage en kopi i digital form, hvis det udelukkende sker til dit eget personlige brug. Læs mere om Martinus Instituts information om beskyttelse og formidling af Martinus værk på Læs mere om ophavsretsloven på

2 Om boggruppen I løbet af ugen læses og samtales ud fra artikler. Der skal således læses som forberedelse til hver dag. Indhold Kristusprincippet 1 Spørgetime, Gardenparty på Villa Rosenberg, juli Den nye verdenskultur efter ragnarok 23

3 Kristusprincippet af Martinus 1. Takken tilkommer Forsynet Mine kære venner, jeg vil gerne udtrykke min inderligste og varmeste tak for al den hyldest og det kolossale brus af taknemlighed, som jeg har modtaget. Det har glædet mig meget at modtage al den tak, men det er ikke mig, der tilkommer takken. De analyser, som jeg har givet, er ikke noget jeg har opfundet eller udtænkt, det er evige realiteter. Jeg har nået det stadium, hvor jeg har kunnet manifestere disse analyser, og er blevet sat til at manifestere dem. Jeg er gået til mit daglige arbejde med analyserne, ligesom andre er gået til deres daglige arbejde, og nu er jeg efter de mange år lykkelig over at se, at der er så mange mennesker, der glæder sig ved dem. 2. Analyserne er helt frie. Sagen er ingen sekt eller forening Sagen i sig selv er ikke nogen sekt eller sammenslutning, den er neutral og fri. Den har ingen indmeldelse og ingen udmeldelse, ingen kan meldes ind og ingen kan smides ud. Det står enhver frit at læse mine analyser, at danne studiekredse og centre rundt om i verden, blot man følger analyserne. Adgangen til analyserne er lige så fri som til solen og al skabelse i naturen. Det skal ikke være en indkapslet historie for nogle enkelte mennesker, det er for alle mennesker. Alle der i dag er glade for og finder inspiration i religiøse sekter og samfund, behøver ikke at være ængstelige for det nye, der kommer. Jeg ønsker, at alle skal være dér, hvor de i øjeblikket får inspiration og får udvikling i kærlighed. Jeg har fået en impuls om, at mit værk skal hedde Det Tredje Testamente. Det skal ikke danne grundlag for nogen sekt eller forening. Selvfølgelig skal der være et center, og det er den selvejende institution Martinus Institut på Mariendalsvej. Dér skal der være et fast punkt i form af en administration og et råd, som har til opgave at holde det hele i orden og sørge for, at tingene ikke kommer på afveje. 3. Det største ord i Biblen. Guds billede Det største ord i Biblen er dér, hvor man lader Gud sige: Lader os gøre et menneske i Vort billede, efter Vor lignelse. Alt, hvad vi ser omkring os, er udtryk for, at Gud skaber bevidsthed. Denne skabelse ser vi alle vegne lige meget om det er torden og lynild, bilerne, der farer frem ad vejene, eller det er mennesker, der 1

4 arbejder. Ligegyldigt hvad det er, er det alt sammen levende væsener, der bliver skabt i Guds billede. (1) Alting er levende væsener inde i levende væsener, og Guds organisme er ligesom alle andre levende væseners organismer opbygget af levende væsener inde i levende væsener. Vi er inde i et makrovæsen samtidig med, at vi også er makrovæsen for mikrovæsener inde i os, og vore mikrovæsener er igen makrovæsener for endnu mindre væsener. Vi er alle sammen makrovæsener, mikrovæsener og mellemkosmiske væsener. Det verdensbillede jeg har lavet ligger inde i et andet verdensbillede, i et makrokosmisk verdensbillede, der igen ligger inde i et endnu større. Det evige liv former sig som en oplevelse af stadigt højere og højere spiralkredsløb. Et spiralkredsløb er et udviklingsafsnit, hvor det levende væsen oplever kulminationen af både mørke og lys. De to ting er lige vigtige, uden oplevelsen af mørket kunne lyset ikke eksistere. (1) LB 3, stk Livsmysteriets grundfacit nr.9, Guds billede 4. Væremåden i det daglige liv. Ragnarok er begyndt Væremåden i det daglige liv er særlig vigtig og nu er den kommet så langt ned og kommet så langt på afveje, at et ragnarok for længst er begyndt. Man må regne med at anden verdenskrig var en del af ragnarok, og hele tiden er der mindre brande eller krigsførelse rundt om i verden. Nu omkring århundredskiftet regner jeg med, at der kommer en meget stor krig. Hvorfor? spørger menneskene. Hvorfor kommer dette mørke? Hvorfor skal der så meget mørke til? 5. Troen på ét liv kan ikke forklare mørket Da Kristus var på jorden for at indvie den nye verdensepoke, var menneskene åndeligt set kun instinktbegavede. Instinktet leder trækfuglene, det leder dyrene til at spise og æde, og det de skal. Det leder menneskene til at få en følelse af, at der må være en skaberkraft og en højere magt til. Kristusprincippet er et forældreprincip, ligesom vi kender det fra ægteskaberne og dyrenes samliv, der sørger for afkommet. Kristusprincippet har til opgave at styre menneskene i den sidste store udvikling frem imod den højeste fuldkommenhed. Jordens mennesker er på vej til at få kosmisk bevidsthed og blive det færdige menneske i Guds billede. For at forstå dette må menneskene forlade den tro, at de kun har ét liv. Hvis man kun har ét liv, er en fysisk krop næsten ingenting. En krop er så skør, et barn kan dø i fødslen, når det er 5 år, 10 år, det kan dø i alle aldre. Mange mennesker når ikke op i den høje alder, de dør længe før de skulle. Hvis man kun havde ét liv, skulle man have en bedre krop. Hvad bliver menneskene til, når de ingen krop har? Ja, så ville de ikke kunne udvikle sig. Den kirkelige terminologi er blevet forældet, men Kristus kunne ikke forklare det intellektuelt for den tids mennesker og bebudede derfor at Talsmanden, den Hellige Ånd skulle komme og forklare alle ting. 6. Verdensgenløseren Kristus Da stjernen lyste over Bethlehem fødtes det evige lys i en stald i nærheden, et lille spædbarn blev lagt i en krybbe, og verdensgenløseren var kommet til verden. Mennesker med kosmisk bevidsthed kan endnu på et vist stadium på det høje åndelige plan lade sig føde i fysisk materie, og det gjorde Kristus for at kunne vejlede og prædike for menneskene. Han vidste, at det ikke nyttede, at han forklarede intellektuelt eller skrev noget, for almenheden kunne ikke læse og skrive. Instinktmæssigt kunne de føle, at der måtte være et forsyn til, selv om de ikke havde nogen ide om hvordan det var. Derfor er kristendommen et stort 2

5 mysterium for menneskene, men nu er det løst i Det Tredje Testamente, hvor man kan læse og studere det. Kristus måtte bruge den anden del af den kosmiske bevidsthed. Han kunne stille stormen på søen, gå på vandet og helbrede syge mennesker. Han siger også: Mig er givet al magten i himlen og på jorden. Denne magt skal alle mennesker få, det er målet, og dertil kræves der mange liv. 7. Kristi genkomst Nu er menneskene kommet så langt, at de er ved at få kosmisk bevidsthed, og derfor kan kristendommens epoke begynde. Menneskene har taget fejl af Kristi genkomst, fordi Kristus ikke kunne forklare genkomsten intellektuelt, han måtte forklare den i symboler. Kristi genkomst betyder ikke, at Kristus kommer personligt og prædiker her og der. Hvem ville tro på ham? I dag er der mange, der siger, at de er Kristus og prædiker osv. Nej, Kristi genkomst er en ny verdensepoke, som han kom og indviede for snart 2000 år siden, da han prædikede på jorden. Da indviede han den kommende kristusepoke eller kristuskultur ved at vise menneskene tilrette og fortælle, hvordan de skulle handle. I forvejen havde menneskene fået de Ti Bud fra høj kilde, da høje væsener på Sinai bjerg manifesterede lovens tavler. De fik de Ti Bud for at lære, hvad de havde gjort forkert eller overtrådt. Kristus vidste udmærket, at det tog lang tid at lære, og det han ikke kunne fortælle dengang, måtte han love til senere tider. Han sagde: Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu. Men Talsmanden, den Hellige Ånd skal lære jer alle ting, og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer. Han skal tage af mit og forkynde jer. Alt hvad Faderen har er mit, derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer. 8. Sabotage af jordkloden med atomkraft Kristus sagde også, at de sidste tider ville komme, når I hører om krig og rygter om krige og når broder overgiver broder til døden, og børn sætter sig op mod forældre og slår dem ihjel. Han så hvor langt menneskene ville komme ud, og at de ville gå forfærdeligt langt i deres forsvar. Han forudså, hvordan menneskene som jordens mikrovæsener ville begynde at sabotere jorden inde fra. (1) De drister sig til at sprænge atomkernen, hvor der ligger en så kolossal kraft bunden, en kraft der i virkeligheden er makrokosmisk livskraft. (2) De tror, at de har gjort en drabelig opdagelse, men i længden kan de ikke garantere, at der ikke sker ulykker. Der kommer sikkert visse ulykker med i ragnarok, men det skal jeg ikke komme ind på. Men hvad med affaldet? Det er tydeligt, at det er en sygdom i jordens indre. Når jorden er en sund levende organisme skal alting gå i kredsløb, selv lossepladser går over i kredsløbet, men det gør atomaffaldet ikke. Hvad med de affaldsstoffer, som man graver ned eller sænker ned i havet? Giftstofferne overlever nemt de tønder, som de opbevares i. Videnskaben arbejder videre, man bygger atomkraftværker, og det kan man ikke bebrejde dem, det skal ske alt sammen. Her under ragnarok vil man komme til at erfare, at atomkraften ikke er vejen. Vi skal have helt andre kærlige og fredelige midler. Der er naturlige energier, der er vind- og vandkraft, der er kul og olie, der er solen. Hvis menneskene anvendte den teknik og forstand, som de bruger på atomkraften, ville de med lethed kunne få de store kræfter frem ved ufarlige midler. (1) DEV 2, 19:21. Jesus om ragnarok og atombomben (2) LB 6, stk. 2090, 2145, Atombomben og sabotage af jordkloden 3

6 9. Indpodningen af den Hellige Ånd. Elektricitet er ånd. Kristuskræfter kontrollerer atomkræfterne Jeg vil ikke kritisere videnskaben, den har lavet ganske pragtfulde og vidunderlige ting, og jeg nævner kun disse ting, fordi menneskene er så forvildede med hensyn til atomkraften. Det er de alt sammen ved at lære nu, det må ske, man kan ikke udvikles uden at gøre erfaringer. Derfor er ragnarok ikke det onde i sig selv, som menneskene bedømmer det for, det er et absolut nødvendigt led i Guds skabelse af mennesket i sit billede. Uden dette ville det være ganske umuligt at indpode mennesket den bebudede hellige ånd. Talsmanden er navnet på bogrullen med jødernes hellige skrifter, og den Hellige Ånd er bevidsthed, ånd er tanker, viden og erfaringer. Videnskaben har i mange år arbejdet med elektricitet og ment, at det var noget materielt, men det er makroånd eller jordklodens ånd og livskraft. (1) Videnskab og teknik anvender makroelektricitet, vi selv mellemkosmisk elektricitet og vore mikrovæsener mikroelektricitet. (2) Det skal jeg ikke komme nærmere ind på her men blot nævne, at man nu er kommet så vidt, at en masse overjordiske kræfter eller kristuskræfter er sat i gang for at bevirke, at man ikke får de atomkræfter til at fungere, som er parat. (1) LB 6, stk. 1997, Jordklodens ånd og livskraft (2) LB 6, stk , Mikro- og makrokosmisk elektricitet 10. Bukkene og fårene Dette ragnarok, som vil komme, vil blive meget slemt pga. menneskenes nyerhvervede intelligens. Nu skal jeg ikke formørke verden for Dem, men det vil blive en demonstration af alt det onde, af alt der laver lidelse, smerte, elendighed, sørgmodighed, livslede, selvmord, had, hævn osv. Vi kender alle sammen det onde, det er ikke så fremmed for menneskene, det florerer voldsomt i form af mord, drab og kidnapning. Verden er i dag fuld af oprør og krig, mord og drab, men midt i alt dette er der mange mennesker, millioner af mennesker, der er humane. De er ikke tilhængere af nogen sekt eller noget samfund, og i det daglige liv er de humane og kan ikke finde på at stjæle, bedrage, røve eller plyndre. Dette trins mange mennesker har gennemgået ragnarok i tidligere liv og behøver ikke at være bange. Selvfølgelig kan det ske, at de bliver ramt, men de kan blive reddet ved på et øjeblik at blive bragt over på det åndelige plan. 11. Døden og paradiset Dette pludselig at dø og komme til et højere plan er en redning og ikke det skrækkelige og forfærdelige, som menneskene vil gøre det til med straf for begåede synder osv. Det får de slet ikke på det åndelige plan, det skal de have her på det fysiske plan. Når man dør, får man en hvilepause på det åndelige plan. Først kommer man ind i en forgårdstilstand, hvor man bliver renset, før man kommer ind på de højere åndelige planer. Hvis man har tendenser, der ikke kan tåle lyset, bliver man vænnet af med disse ting midlertidigt, så man kan komme ind i det lys, der passer til det lys, man selv har skabt på jorden. Der kan være et menneske, der er ond mod andre mennesker, men meget kærlig overfor en lille hund. Han kan komme til at opleve et lille lys på basis af den smule lys med hunden og få et glimt at se af den nye verden. Gamle mennesker, der har levet pænt på jorden får tilsvarende lang tid i det lys, der passer til dem. Dér er der mange himle, som Kristus siger: I min faders hus er der mange boliger. Til de laveste himle hører vikingernes Valhal, hvor de sad og drak mjød og spiste flæsk og kunne kæmpe dagen lang. De, der dengang begyndte ikke at ville myrde og dræbe, var svæklinge, og de kom til datidens helvede Helheim, der i 4

7 dag er vores himmerige. For ethvert udviklingstrin er der på det åndelige plan en tilstand med hvile, hvor man får det godt. Hvis man bliver aborteret eller dør i fødslen, går man hurtigt tilbage for igen at fødes ind i den fysiske verden. Dør man som barn eller ung, er man heller ikke ret lang tid på det åndelige plan. Har man ingen grim karma og lever et langt liv, får man en dejlig lang tid inde på det åndelige plan. Døden er ofte en meget vidunderlig tilstand, der i realiteten er skabt til at være en hvilepause på den lange vej op til den endelige kosmiske bevidsthed. Jo mere man fortsætter med sit gode væsen og ikke stjæler, lyver og bedrager, jo skønnere tilværelse får man på det åndelige plan, der jo er fuld af verdens højeste kunst og videnskab. Men på det åndelige plan kan man ikke udvikle sig, det skal man tilbage til jorden for at gøre. 12. Hovedprincipperne for den nye verdenskultur Der findes mange humane mennesker, og jeg vil tro, det er det humane i Dem, der får Dem til at høre mine foredrag, og som bevirker, at De ikke stjæler, lyver og bedrager. De hører altså til den kategori, som skal bringe den Hellige Ånd videre, der skal overtage styringen af den ny verdenskultur. Kristus gav hovedprincipperne for denne nye verdenskultur. Han siger: Du skal ikke blot tilgive syv gange men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange, skal du tilgive, og han siger: Man skal elske sine fjender, velsigne dem, der forbander én, og gøre godt imod dem, der hader én osv., og hvad siger han ikke i Bjergprædikenen? Alle vegne siger Kristus, at det du vil have, at din næste skal gøre imod dig, det må du gøre imod denne. At Kristus skulle have jaget vekselererne ud af templet er pure usandhed. Selvfølgelig har Kristus ikke brugt en svøbe, så passer alt det han har sagt jo ikke. Han har nok været frygtet pga. sine stærke psykiske kræfter. De vidste, at han havde magt til at gøre både det ene og det andet, og de vidste sikkert, at de ikke handlede i hans ånd og flygtede derfor, da de fik at vide, at han kom. Han var ikke alene på jorden for at prædike, helbrede syge og vise de kosmiske kræfter, som menneskene vil få, han var også på jorden for at vise alkærligheden, en ny kærlighed, som menneskene ikke kender. Den kærlighed, vi hører om i lovsange, drejer sig om ægteskaber og forelskelse, og det er selvfølgeligt meget smukt og meget godt, men det er ikke meningen, det skal blive ved. Vi ser også hvordan det degenererer, mennesket er under stor omskabelse på vejen fra dyret til det alvidende, almægtige og alkærlige menneske. 13. Egoismen indprentes i dyreriget Når dyrene begynder i en ny spiral, har de kun ringe bevidsthed og sættes i gang ved hjælp af instinktet. Urbegæret og selvopholdelsesdriften bevirker, at dyrene er bange for at dø, og derfor passer de på at forsvare sig. Dyrene har intet valg, deres kroppe er krigsredskaber, f.eks. har løven skarpe tænder og stærke kløer, andre kan kamuflere sig og ligne naturen, så maden flyver lige ind i munden. Dyrene bliver indprentet dette forsvar, og derved bliver de indprentet at være egoister. Men dyreriget er ikke kun til, for at dyrene hele tiden skal blive ædt eller æde andre dyr, det er et led i Guds skabelse, det er absolut nødvendigt, at de får lejlighed til at erfare mørket. 14. Den begyndende intelligens. Bekæmpelse af egoismen Da aben fik en oprejst gang, begyndte dens krop at blive neutral, hænderne blev frigjorte, så den selv kunne lave sine forsvarsvåben. Aben kunne måske kaste med kokosnødder eller lignende, og menneskene kunne ved hjælp af den begyndende intelligens lave bue og pil, og de udviklede sig videre og skabte værre 5

8 og værre våben, mere og mere dødbringende våben. Den egoisme, der er blevet indprentet dyret i dyreriget må mennesket senere lægge af. De Ti Bud viste menneskene til rette og gav love, der bl.a. påbød, at man ikke måtte stjæle og slå ihjel. Senere påbyder kristendommen, at man skal elske sin fjende og tilgive sin næste ikke blot syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv dagligt. Kristus måtte dengang forklare disse facitter i dogmatiske symbolske udtryk og påbud. 15. Guds model på mennesket i sit billede Kristi opgave var at være Guds model på mennesket i sit billede. Der måtte være en model, for at menneskene kunne se, hvordan de skulle være; de skulle føres frem til at blive ligesom Kristus og kunne tilgive alt. Men det er ikke blot at skulle tilgive, det gælder også at kunne tage en korsfæstelse, hvis det koster det. Kristus lod sig korsfæste og oplevede den højeste lidelse. Han kunne godt være blevet fri, for han havde mange venner, der kunne hjælpe ham, og i Jerusalems nærhed var der mange slugter, grotter og huler, hvor han kunne skjule sig. Men han vidste, at han skulle gå det hele igennem. Det var spået, at han skulle gøre det, og hvis han ikke opfyldte det, ville de ikke tro, han var Kristus. Han skulle opfylde det, og det var ikke for ingen ting, han skulle det. Det var for, at menneskene skulle se, hvor langt man skal gå i tilgivelse. Man skal gå dertil, at man i den værste lidelse, som en fjende kan påføre én, kan bede til Gud om at tilgive ham denne ugerning, fordi han ikke ved, hvad han gør. Det er nemlig årsagen: Han ved ikke, hvad han gør. 16. Ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret Menneskene tror, de gør det rigtige, når de giver igen og siger: Det manglede bare, at jeg skulle finde mig i det. Dér må man først lære at forstå, at ingen kan lide uret og ingen gøre uret. I dette forfærdelige myrderi, drab og elendighed er det nok svært for menneskene at forstå at ingen som helst kan lide uret eller gøre uret. Men verdensaltet er så viseligt indrettet, at det ikke kan finde sted. Hvis det kunne finde sted, ville der ikke være noget verdensalt. Men hvordan går det til, at uret ikke kan finde sted? 17. Jeget i det levende væsen. X1 Sagen er, at alle levende væsener består af noget levende, som ikke er materielt. Videnskaben ville måske sige, at det eksisterer ikke, fordi det ikke kan vejes og måles. Men verdensaltet hører ikke op, fordi vore sanser hører op, det fortsætter i det uendelige. Dér kommer vi til det område, hvor det virkelige levende i det levende væsen eksisterer, om hvilket man kun kan sige, at det er noget, som er. Det udgør alle menneskers jeger, og det er det, der dirigerer menneskene. 18. Sanse- og skabeevnen eller skæbneelementet. X2 Jeget har et skæbneelement, hvor selvopholdelsesdriften og talenterne for skabelse og sansning findes. Dér findes moderenergien, der har til opgave via spiralcentre eller grundtalentkerner (1) at dirigere grundenergierne: instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse. Videnskaben kan ikke nå talentkernerne, de er utilgængelige for sansning, den kan kun nå virkningerne. Vi kan se, høre og lugte, men det er ikke øjet der ser, øret der hører eller næsen der lugter. De er alle sammen redskaber for det noget, der dirigerer os, og som er hævet over tid og rum og tilhører det evige. (1) DEV 1, 6:8. Om skæbneelement og spiralcentre 6

9 19. Guldglorien eller de gyldne tråde Det evige hævet over tid og rum oplevede jeg ved min store fødsel, da jeg oplevede guldglorien. Det var fuldstændig som guld, det var fuldstændig som et guldocean af gyldne tråde, (1) som jeg senere har kaldt guldglorien. Den er tilstede i alle levende væsener, og derfor kalder jeg det også det levende i det levende væsen. (1) LB 6, stk. 2087, Om de gyldne tråde 20. Det skabtes eller det foranderliges verden. Energierne og bevægelsen. X3 Al bevægelse i verden udgår fra jeg'erne. Når jeg'et via guldglorien og talentkernerne i skæbneelementet kommer i berøring med en ydre åndelig verden bestående af en særlig slags materie, som jeg ikke kan gå ind på her, sættes der svingninger i gang og bevægelsen opstår. (1) Ingen bevægelse kan gå i lige linie, alle bevægelser går i kredsløb, og derved kommer de tilbage til deres ophav. Hvis man gør en god gerning, går den rundt i kredsløb og kommer tilbage gennem et medie, f.eks. en god ven. Hvis det er noget ondt, vi har sendt ud, må det komme tilbage igennem nogen, der er modtagelige for dét, nogen der er os fjendtlige, og ramme os, så vi får den skæbne, som vi selv er årsag til. De, der er medier eller redskab for skæbneudløsningen, skaber derved skæbne for sig selv. Vi ser således, at ingen kan lide uret og ingen gøre uret. (1) LB 6, stk De gyldne trådes mysterium 21. Den fysiske verden Kundskabens træ. Den åndelige verden Livets træ. Når ingen kan lide uret, og ingen kan gøre uret, er det da ikke forkert med tugthuse, straffeanstalter, fængsler, straf og hævn? Jo, det er forkert, men det er det nødt til at være, for at menneskene selv kan opleve, at det er forkert. Hvordan skulle man lære om det onde, hvis man ikke kunne erfare det? Derfor er der en verden, i hvilken menneskene kan erfare det mørke, og det er den fysiske verden. Menneskets jeg er ikke på det fysiske plan, men igennem den fysiske krop kan det gøre erfaringer i den fysiske materie. Man kan ikke udvikle sig i den åndelige materie, fordi den lystrer tanken, derimod kun i den fysiske, der yder modstand, dér skal man save og høvle osv. for at kunne skabe. Derved opnås en tankebygning eller en tankeudvidelse, der kan benyttes i den åndelige materie, der retter sig efter tanken. Hvis man på det åndelige plan tænker en hund, så står den der i åndelig materie, men har man aldrig nogen sinde set en hund, kan man ikke tænke en hund. Alt det man har lavet på det fysiske plan, kan man med tanken lave på det åndelige plan uden krop. 22. Moses og Kristus. Instinkt, følelse, intelligens og intuition Med de Ti Bud, der jo stadig gælder, begyndte Moses at fortælle menneskene, hvad de skulle gøre. Senere kunne Kristus fortsætte med kristendommens instinktforklaringer, og mange mennesker blev til en vis grad kristne. De er i dag humane, de vil ikke lyve, stjæle, bedrage og slå ihjel, og de lever på mange måder pænt. Derimod er der den anden store skare, som behersker verden, der er fuld af svindel. Følelsen eller menneskenes humane evne udvikles i kraft af lidelsen. Når man får en lidelse tilbage, bliver man mere forsigtig næste gang, og efterhånden bliver man hævet op til et humant plan. Med intelligensen kan man begynde at regne ud, hvordan man skal opføre sig, og når man en tid i den grad har arbejdet intelligensmæssigt med at være human, får man begyndende intuition 7

10 og kosmiske glimt. Intuitionen er den højeste kosmiske evne, den går igennem alt, med den oplever man alt, og med den oplever man tingene færdigt. Til sidst vil mennesket ikke synde eller overtræde lovene, det vil fuldstændig leve efter alkærligheden og blive et kristusvæsen, blive ét med Gud. Menneskene vil blive forvandlede, de skal jo ikke blive ved med at være han og hun. Han- og huntilstanden eller ægteskabet er et nødvendigt mellemled for at Gud også kan være til stede i dyreriget. Igennem parringsakten og sympatien imellem væsenerne og deres afkom er Gud til stede i dyreriget. 23. Korsfæstelsen Ved sin korsfæstelse skulle Kristus vise, hvordan menneskene selv kunne arbejde sig frem til at blive mere bevidst i Guddommen. Korsfæstelsen var en meget stor begivenhed, og der står også, at jorden skælvede, det blev mørkt, forhænget i templet revnede fra øverst til nederst, og de døde kom frem af gravene. Det var en stor kosmisk tilstand for jorden, det var et vendepunkt for jorden; da fik den første gang den rigtige løsning. Sådan skal man være, og sådan når man frem til at blive et kristusvæsen, når man kan bede for sine fjender, der har hængt én på korset. De døde, der kom frem af gravene, var ikke døde, det var kristusvæsener, der var tilstede ved denne guddommelige fest. Det var også et kristusvæsen, der om natten i Getsemane som en engel fra himlen viste sig for Jesus og styrkede ham, så han kunne gå frem og tage korsfæstelsen: Hvem leder I efter? De svarede ham: Jesus af Nazareth. Jesus siger til dem: Det er mig. Mange blev kristne dengang, de blev så overdrevent kristne, at de lod sig korsfæste og kaste for vilde dyr, de lod sig ikke forskrække. Disse væsener er ligesom apostlene kommet så langt frem i udviklingen, at de ikke er på jorden i dag. 24. Djævlebevidstheden er et led i Guds skabelse Men nu vil der komme en tid efter dette ragnarok, når jorden er skudt i sænk, og meget er ødelagt, hvor folk skal til at begynde at lave en ny verden, efter at de er blevet opfyldt af erfaringer med krigsvåben og alt det, de har lavet. De har set, at krigsvåben ikke har kunnet lave menneskene om. Hvis straf, hævn og vold kunne lave menneskene om til kristusvæsener, var de blevet det for længe siden. Men hvad er det blevet til? En djævlebevidsthed har udviklet sig. Det må være en djævlebevidsthed, der frembringer koncentrationslejre. Det må være en djævlebevidsthed, der opererer på sunde mennesker, uden at de er syge. Men det kan man ikke bebrejde nogen, det er alt sammen led i Guds skabelse, og selv kan man forsøge at komme til at se Guds skabelse overalt og være med Gud i sin egen skabelse. 25. Kulturcentre eller juniorsamfund Den nye kultur vil blive baseret på en politik lavet ud fra analyserne, som vil vise menneskene, hvordan de skal leve. Men der er mange mennesker, der er mordere, røvere og bedragere osv., og dem kan man ikke have sammen med almenheden. De kommer i kulturcentre, (1) hvor de ikke vil blive regnet for forbrydere men for almindelige mennesker. De er blot ikke så udviklede, de er på et stadium med manglende udvikling og vil blive opdraget i disse centre, hvor de kan leve et naturligt liv. De kan både gifte sig og have skoler, biografer, teatre, sportsbaner osv., mens menneskene ude i det virkelige samfund lever frit. Man må have en hel del centre for de væsener, der ikke er udviklet nok. Det er akkurat som i zoologisk have, hvor man ikke kan have dyrene løbende rundt (1) LB 7, stk Om kulturcentre og fremtidens fængsler 8

11 imellem hinanden. Det er det der er galt på jorden nu, og det må sikres, at disse væsener kan leve et kulturliv og få lejlighed til at studere og efterhånden blive til kristusvæsener. 26. Kristuskpolitik om 500 år. I verdensgenløsningens tjeneste Mange mennesker finder kristendommen naiv og tror, at den er færdig. Men nu kommer der en periode med en ny kultur, hvor der vil blive ført kristuspolitik. Jeg vil regne med, at der er meget stor kristuspolitik i verden om 500 år. Vi er inde i en epoke med en kolossal stor forandring af menneskenes bevidsthed, og om 3000 år har mange opnået den store fødsel og er gået over til den første del af det kosmiske plan, hvor de i årtusinder er med til at skabe kulturer for andre verdener. Det er det, vi ser nu. I jordens atmosfære er der vældige kristuskræfter i gang for at hjælpe med til at atomkræfterne ikke kommer til at ødelægge jorden. Jeg regner ikke med alt det, man skriver om UFO'er, det er ikke dem, jeg tænker på, men der er virkelige åndelige kræfter eller kristuskræfter i rummet. 27. Genopbygningen I fremtiden kommer der en ny verdenspolitik, hvor man lever efter kristusprincipperne. Det er man nødt til, når man skal bygge denne forfærdelig ødelagte verden op, hvor byerne er skudt sønder og sammen, og masser af mennesker er døde. Når denne verden skal bygges op, fødes der mennesker med kristusevner og kristusbevidsthed, og de farlige kræfter bliver bundet og kommer under kontrol. Så er der ingen, der kan lide uret, og så er der ingen, der kan straffe eller hævne. De farlige mennesker er inde i kulturcentrene, og verden er fri og åben for en vældig udvikling af kultur og kunst. 28. Mit 60-årige arbejde Princippet i det nye verdensbillede er udviklingen af kristusbevidstheden. Man skal udvikles til at blive lige som Kristus, og få evne til at gå på vandet og at være almægtig, alvidende og alkærlig. Jeg har en afdeling af den kosmiske bevidsthed, der er beregnet til at lave kosmiske analyser, og det er min opgave at lave åndsvidenskaben, som er grundlaget for den nye verdenskultur. Jeg kan ikke udfolde min kosmiske bevidsthed på mig selv eller på private personer, det er blevet standset. Jeg kan ikke begynde at sige: Du skal leve sådan, Du skal dø den dag og Du skal blive rask. Jeg har en mission, hvor jeg udelukkende skal arbejde med åndsvidenskab. Det væsentlige er det Kristus har sagt, dette at man vænner sig af med at kritisere og være utålmodig mod sin næste. Det man ikke kan lide ved dennes væsen, skal man finde ud af ved at iagttage sig selv. At tilgive og tænke kærligt på sine fjender er den højeste form for yoga, og den fører ufejlbarligt til kosmisk bevidsthed med dens mirakelevner, dens alvidenhed, almægtighed og alkærlighed. Alkærlighed er ikke den samme kærlighed som forelskelse, det er en kærlighed, som ikke fordrer noget som helst, det er en kærlighed, der giver, og derfor er denne sag også en gave, den er jeres sag, det er ikke min sag. Det er en sag, der er lavet til jer, den er neutral. I kan tage af analyserne og begynde at arbejde efter analyserne, og I kan lade være med det, og I kan igen gå tilbage. Det er helt frit! Der er lavet et testamente, der sikrer, at der er et fast punkt, en vagt eller et råd, som vi nu kalder det, der skal holde det gående således, at man ikke laver om på bøgerne, analyserne, teksterne osv. Denne vagt skal sørge for, at man ikke kan komme og trænge sig ind i centrum. Man kan arbejde med analyserne alt det man vil, man kan danne studiekredse og holde foredrag, det er frit. Men i centrum skal man kun have de mennesker, der er født til at skulle bevare 9

12 analyserne, og derfor kan man ikke tage enhver ind i centret. Det er noget, der kommer under en særlig åndelig kosmisk magt. 29. Det Tredje Testamente er den bebudede Talsmand, den Hellige Ånd I mit livsværk er der ingen bebrejdelser, man kan overhovedet ikke bebrejde menneskene noget. Jeg har nok sagt nogle slemme ting, men bag efter siger jeg: Hvem kan gøre for det? Det har vi alle sammen skullet igennem. Kristus siger også, at man skal tage sit kors og følge ham. Han tog sit kors, nemlig korsfæstelsen, og havde han ikke gjort det, var der ingen kristendom i dag. Men nu er det sket: den åndelige videnskab er kommet til verden, og hans bebudelse om Talsmanden, den Hellige Ånds komme er blevet opfyldt. Det jeg fortæller, er dét, Talsmanden, den Hellige Ånd fortæller. Menneskene får om kort tid adgang til det, når Livets Bog for første gang kommer ud på et offentligt bogforlag under titlen Det Tredje Testamente. 30. Mit forhold til Gud Og så vil jeg sige Dem rigtig hjertelig tak og ønske en vældig god fremtid for Dem. Mine analyser vil stadig eksistere for Dem, og De vil stadig kunne hente velsignelse og inspiration fra Himlen. Jeg har ikke kunnet lave disse ting, hvis ikke jeg var ét med Gud, og jeg beder mange gange om dagen til Gud. Man skal ikke ligge på knæ eller lave andre mærkværdigheder. Gud er ikke så smålig og siger: Kan du komme ned på knæ! Nej, man skal bare i sit stille sind rette sin bevidsthed mod Gud. Der er mange forskellige tankestoffer i verden, og når jeg mærker noget ubehageligt, tænker jeg på Gud. Jeg tænker på Gud hele tiden, og hver eneste dag beder jeg til Gud også om mine analyser. Jeg har levet i bøn, og analyserne er blevet lavet i bøn til Gud, og hver eneste aften har jeg en stor bøn bl.a. for mit arbejde og for alle de personer, jeg ved, der trænger til hjælp. Og så må jeg sige, at selv om jeg ikke holder foredrag mere, så er jeg ikke død endnu, og selv om jeg er død, kan I være overbevist om, at jeg er hos jer. Jeg er hos jer! Men på en anden måde end i dag. Og så vil jeg sige tusind tak, fordi I kom! Martinus ved sit sidste foredrag Martinus' sidste foredrag. Afholdt i Falkoner Centret den 9. august Bearbejdet af Ole Therkelsen. Godkendt af rådet. Første gang bragt i Kosmos nr. 8/

13 Spørgetime, Gardenparty på Villa Rosenberg, juli 1973 af Martinus Rådets introduktion til artiklen og det efterfølgende brev Grundlaget for denne artikel er en båndoptagelse af en spørgetime i Villa Rosenbergs have i juli Efter 1970 holdt Martinus ikke længere almindelige foredrag, men han talte ved åbningen af Klintsæsonen og ved den årlige fejring af hans fødselsdag. Talerne ved disse lejligheder udviklede sig ofte til foredrag. Derudover indbød han i 1973 kursisterne til nogle spørgetimer, så de fik en mulighed for at møde ham og hilse på ham. Disse spørgetimer blev afholdt i Villa Rosenbergs have, hvor Martinus boede i Rosenbergs anneks også kaldet Martinus hus. Deraf navnet gardenparty. Spørgetimen var en inspirerende sommerbegivenhed i det fri og var præget af en særlig intim og humoristisk stemning. Martinus var meget glad for at udveksle tanker med de interesserede under denne frie form, og han glædede sig over, at der også var en hel del unge blandt tilhørerne. I sine svar omtalte han ind imellem nye nuancer i sine analyser og kom med udfordringer til de vanemæssige opfattelser hos tilhørerne. Han udtrykte sig til tider mere kontant og brugte ord og vendinger, som var mere direkte og hverdagsagtige, end vi kender det fra hans foredrag. Men han gjorde det med sin velkendte humor og sin altid kærlige tolerance og accept af de mange forskellige stadier, vi mennesker må gennemleve i udviklingsforløbet. Indholdet af spørgetimen er allerede kendt af de mennesker, som i sin tid foretog private båndoptagelser af foredrag og sammenkomster med Martinus. Men da Martinus blev opmærksom på, at de interesserede foretog private båndoptagelser, bad han faktisk om, at de undlod at gøre det og ikke spredte hans taler og svar på denne uautoriserede måde. Han ville især undgå, at de private optagelser blev og bliver afspillet for mennesker, som ikke har et forhåndskendskab til helhedssynet i hans analyser, og som måske slet ikke har et eget ønske om at høre om verdensbilledet. Efter de mange års forløb oplever vi i dag en stigende interesse også for Martinus efterladte materiale. Derfor har vi valgt nu at bearbejde spørgetimen til artikelform, så den kan formidles til en bredere kreds af interesserede. Det er medlemmer af Instituttets artikelgruppe, som har foretaget en omhyggelig bearbejdning af båndoptagelsen. Hvert spørgsmål er forsynet med en emneoverskrift, der i hovedpunkter beskriver svarets indhold. Der er tilføjet noter om de forskellige emner og tillige nogle redaktionelle parenteser, som gengiver lidt af den særlige stemning, f.eks. i form af latter og bifald fra tilhørerne. Til yderligere inspiration omkring emnet seksualitet og familieliv bringer vi i dette nummer et personligt brev fra Martinus, hvor han besvarer spørgsmål fra en interesseret om dette emne. Udover ændringen af navnet på modtageren er brevet uredigeret. 11

14 1. Emner: verdenskrig, verdensstat Spørgsmål: Kan vi vente nogle katastrofer i retning af krige? Martinus: Der vil forekomme krige, men i Skandinavien behøver vi ikke at være bange. Krigene vil ikke høre op, før menneskene bliver militærnægtere. Dem er der mange af allerede nu, men der er også mange, der endnu ikke vil være det. Der venter to store verdenskrige. Jeg mener, at i løbet af 500 år vil krigene være forbi, og så vil mange lande være forenede i FN og lignende. Landene bliver mere og mere forenede, og til sidst bliver verden én stat. Før kan der slet ikke blive fred i verden, og før kan der ikke blive den rigtige administration. Når verden bliver én stat, bliver der ét sprog, og så bliver det meget, meget lettere, når man ikke behøver alle disse oversættelser. Masser af tid bliver vundet, når alle forstår alle. 2. Emner: Skandinavien, kosmiske verdensimpulser, livets skole Spørgsmål: Martinus, De sagde før, at der ikke vil ske Skandinavien noget, hvis der kommer verdenskrige? Martinus: Skandinavien er den højest udviklede del af kloden, og Skandinaviens folk er de højest udviklede i hele verden. Det anerkendes jo også af mange forskellige. Nogle siger for eksempel Skandinavien! Danmark! Det er det, der er vores ideal. Det er det, vi søger efter som eksempel. (1) Skandinavien rammes af impulser fra et center ude i mælkevejen. (2) Hvad er det så for et center? Man må lære at forstå, at der er en masse højt udviklede, beboede kloder, som er færdige verdener, hvor menneskene er blevet færdige mennesker. På disse terræner er der så at sige himmeriges rige. (3) Kloderne er levende væsener, der taler med hinanden. Det vil sige taler og taler, det er jo så meget sagt; de udveksler bevidsthed ved hjælp af stråler og bølger, men det kan vi jo ikke sådan forstå. Når kloden siger ja, varer det måske 200 år, og så er et liv ikke langt nok til, at vi kan tale med jordkloden. Men jordkloden kan tale med en anden klode, og klodernes korrespondance afspejles i mange tilfælde i de kulturer, der går hen over jorden. Mange større og mindre kulturer er gået hen over jorden, og de svarer til tanker i jordbevidstheden. Lige nu er jordkloden i korrespondance med et højt udviklet klodesystem, der har kosmisk bevidsthed. Når jeg giver jer kosmiske oplysninger, får I kosmiske impulser ind i jer, og det samme sker, når en højere verden sender kosmiske impulser ind i jorden. Det virker på jorden som en kolossal belivelse af kulturer og moral, opfindelser og udvikling og af alt det, der skal ske. Jorden er blevet frigivet. Moralen er så at sige frigivet, men hvor er moralen (1) I et af sine rejsebreve fra Japan i 1954 (Kontaktbrev 19, 1956), skriver Martinus, at han mødte en stor sympati og elskværdighed hos myndighederne overalt, hvor han kom frem, når de fik at vide, at han var fra Danmark: Det var en dejlig følelse at opleve, at vort lille land stod så godt anskrevet hos menneskene i disse fjerne egne. (2) Martinus henviser her til 1973 og specielt august 1973 [ref.: Martinus fødselsdagstaler den og ]. Martinus skriver mest om den ny verdensimpuls i Livets Bog 1, hvor symbolet Skabeprincippets impulser er beskrevet. Specielt omtalte han i flere foredrag tre store impulser i 1900, 1920 og Videnskaben begyndte for alvor ved århundredskiftet, hvor den blev givet fri. Ved den anden store impuls i 1920 blev den kosmiske analyse frigivet, således at man nu kan studere den kosmiske bevidsthed. Den tredje store impuls kom fra et system i mælkevejen i 1973, hvor det ikke blot var det religiøse og mystiske ting med mirakler, der blev givet fri, men selve det religiøse princip, det guddommelige princip eller den højeste ild blev givet fri. (Se f. eks notits i Kosmos 10/2007 og Martinus 87-års fødselsdagstale i Kosmos 7/2009). I DEV3 (udgivet i 1967) skriver Martinus, at der i det 20. århundrede er strømmet stærke superkosmiske stråler ned over jorden, og de har givet kraft til menneskenes stærke intellektuelle udvikling (se DEV3 stk ). Martinus skriver i Tanker omkring påske, at kloden får sin åndelige næring fra et åndeligt kernesystem i vor mælkevejs centrum eller indre (Småbog 14B, kap. 4). I artiklen Tærskelens vogtere skriver Martinus: Denne materie lyser i dag i form af en kosmisk energibølge fra vort mælkevejssystems centrum direkte ind over de skandinaviske lande (Artikelsamling 1, stk. 9.4). (3) Om skabeimpulser og kloder på andre udviklingstrin, se LB1 stk. 21 og 67 eller symbolet Skabeprincippets impulser i LB1 kap

15 henne? Nu skal folk jo prøve at skeje ud alt det, de kan, fordi dér, hvor de ikke får skejet ud, kender de jo ikke forskel på godt og ondt. De skal lære at se forskellen. Det hjælper ikke, at man siger, at det og det må I ikke! Menneskene skal opleve det som kendsgerning. Fra begyndelsen er det jo også sagt, at man skal nyde af frugterne fra kundskabens træ. Kundskabens træ er jo det daglige liv, hvor vi fra morgen til aften nyder frugterne i form af alt det, vi oplever. Foretager man en eller anden handling og opdager, at det, man havde gjort, var forfærdelig kedeligt, skal man jo ikke gøre det mere. En anden gang kan man derimod opleve: Ih, hvor var det dejligt! På den måde får vi undervisning fra morgen til aften. Vi er i en kolossal skole, hvor vi hele tiden taler med Gud. Alt det, der er omkring os, taler jo sit eget sprog. Men de fleste mennesker ser på det, som en analfabet ser på en bog. Han ser kun tryksværten på papiret, men den, der kan læse, oplever det eventyr, der ligger i bogen. Sådan er det også, når I er ved at lære at læse og begynder at kunne forstå eventyret bag ved stormens susen, havets bølger, vulkanerne og alt det, der bevæger sig her i verden. Det er alt sammen ikke kun det, det ser ud til at være. Det er virkelig hensigtsmæssig bevidsthed, der henvendes til de levende væsener, både til dyr og til mennesker, for at de kan udvikle sig. Alt er en levende funktion. 3. Emner: uddøende dyrearter, den ny verdensimpuls Spørgsmål: Den udryddelse af forskellige dyrearter, som foregår nu, har det noget med udviklingen at gøre? Martinus: Det er rigtigt, at mange dyrearter er truet af udryddelse. Jeg tror, at der nu kun er 400 næsehorn tilbage i Indien. Det er blevet totalt forbudt at skyde dem. Nu må man holde mange af dyrene i reservater for at bevare dem. Efterhånden vil en række dyrearter blive udryddet, og det har i høj grad noget med udviklingen at gøre. Der vil inkarnere andre dyrearter. Jeg har ikke spekuleret over, hvilken slags dyr det bliver. Jeg kan kun sige, at det vil blive fredelige dyr, der kan være sammen med fredelige mennesker, så vi ikke skal bruge bue og pil eller andre våben. Det sker ganske naturligt, fordi jorden er en levende organisme under udvikling. (1) Jorden er inde i den store fødsel, som jeg kalder det, og så må den udrydde alt det dræbende, alt det mørke. Det må mennesket også gøre for at kunne få de store åndelige kræfter i sig og opleve den store fødsel. Jorden modtager allerede store kræfter fra mælkevejens centrum. Det er disse impulser, der har sat gang i udviklingen. Den første impuls kom ved århundredskiftet. Den anden kom i Og så kommer der en nu. (2) Den er sat i gang, og den vil sætte kolossal fart i udviklingen. Der vil komme mange mærkværdige ting frem, som mennesket slet ikke forestiller sig i dag. (1) Om nye og truede dyrearter, se LB1 stk. 48 og 247, DEV3 stk. 27.1, Den Intellektualiserede Kristendom stk. 91 og Den ideelle føde kap. 7. (2) Martinus henviser her til 1973 og specielt august 1973 [ref.: Martinus fødselsdagstaler den og ]. Martinus skriver mest om den ny verdensimpuls i Livets Bog 1, hvor symbolet Skabeprincippets impulser er beskrevet. Specielt omtalte han i flere foredrag tre store impulser i 1900, 1920 og Videnskaben begyndte for alvor ved århundredskiftet, hvor den blev givet fri. Ved den anden store impuls i 1920 blev den kosmiske analyse frigivet, således at man nu kan studere den kosmiske bevidsthed. Den tredje store impuls kom fra et system i mælkevejen i 1973, hvor det ikke blot var det religiøse og mystiske ting med mirakler, der blev givet fri, men selve det religiøse princip, det guddommelige princip eller den højeste ild blev givet fri. (Se f. eks notits i Kosmos 10/2007 og Martinus 87-års fødselsdagstale i Kosmos 7/2009). I DEV3 (udgivet i 1967) skriver Martinus, at der i det 20. århundrede er strømmet stærke superkosmiske stråler ned over jorden, og de har givet kraft til menneskenes stærke intellektuelle udvikling (se DEV3 stk ). Martinus skriver i Tanker omkring påske, at kloden får sin åndelige næring fra et åndeligt kernesystem i vor mælkevejs centrum eller indre (Småbog 14B, kap. 4). I artiklen Tærskelens vogtere skriver Martinus: Denne materie lyser i dag i form af en kosmisk energibølge fra vort mælkevejssystems centrum direkte ind over de skandinaviske lande (Artikelsamling 1, stk. 9.4). 13

16 4. Emner: kosmiske glimt, alkohol- og stofmisbrug Spørgsmål: Jeg har truffet mennesker, som har haft kosmiske glimt, og de tror, at de er kommet så langt, at de ikke behøver at være her på kloden i næste inkarnation, men skal gå videre. Og nu er spørgsmålet: Er det ikke netop de mennesker, som er vældigt udviklede, der bør komme tilbage for at være lærere her? Martinus: Hvis mennesker får kosmiske glimt, er det et tegn på, at de er et godt stykke fremme i udviklingen. Men man kan godt få et kosmisk glimt længe før, man er færdigudviklet. Det betyder kun, at man i et vist område af sin bevidsthed er nået op til en vis højde, hvor man kan modtage kræfter, der kan give indslag af kosmiske glimt, og det vil sige for eksempel kosmisk viden. Det kan være, at man pludselig mærker et dejligt lys og en varme, og så ved man fuldstændig sikkert, at man er udødelig. De pågældende kan ikke lige forklare det, men de ved, at de er udødelige. Der er mange, der får kosmiske glimt og får facitterne ved hjælp af intuitionen. Også jeg får alle mine facitter med intuitionen, men jeg har evnen til med min intelligens at forklare dem, så de passer med jeres erfaringer, for ellers ville I ikke have megen glæde af det, jeg kommer med. Men man skal passe på, for der bliver mange, der kommer til at opleve kosmiske glimt, som er falske. Det var også det, Kristus advarede imod. (1) Der har været nogle stykker, som har været hos mig for at komme i orden efter deres oplevelser. Nu har mennesker jo fået at vide, at man kan få kosmiske glimt, og derfor har de let ved at tro, at de netop har oplevet denne indvielse. En dag kom en mand til Instituttets kontor for at tale med mig. Medarbejderne var bange for ham, og de sagde: Der er en mand. Han er helt vild. Han vil tale med dig. Jeg lod ham så komme op ovenpå, hvor jeg bor. Han fortalte: Ja, nu har jeg kosmisk bevidsthed ligesom Dem. Jeg hører til Det Flyvende Korps. [Stor latter] De sidder jo bare her, men jeg skal være både her og der. Store armbevægelser. Det var jo glimrende, og manden blev rolig. To år efter var der en, der bankede på hoveddøren. Jeg var alene hjemme. Det var så ham igen, og han sagde: Jeg var jo helt skør dengang. Og jeg svarede: Ja, det var jo ikke så langt fra. [Latter] Engang var der en anden mand, der kom til mig, og sagde, at han var meget nervesvag, fordi han havde fået kosmiske glimt. Ja, han så engle i snebunkerne. Nå, gør De det? Det må da være dejligt sådan at kunne se engle. Jeg talte med ham om det, der skulle ske i fremtiden, og at pengene ville blive afskaffet. Ja, dem har jeg afskaffet i den åndelige verden, sagde han. [Latter] Jamen, det er jo storartet, svarede jeg, så er det jo i orden. En tredje mand ringede til mig fra en by i provinsen: Uh, jeg må tale med Dem. Jeg har haft sådan en stor oplevelse. Nå, har De det? Ja, jeg må endelig tale med Dem. Hvad er det for en oplevelse? Det ved De godt. De ved godt, hvad det er for en oplevelse. Det ved jeg da ikke. Jo, det ved De godt. Ja, det er i al fald ikke den store fødsel. Men det var jo det, han mente. Jeg vidste, han var dranker, så det kunne ikke være den store fødsel. Men han ville altså komme til mig, så jeg sagde: Jamen, det behøver De jo ikke. Når De har oplevet den store fødsel, har De ikke (1) Matt. 24,23-26 og Mark. 13,5-6; Andre bibelhenvisninger kan f.eks. findes i: Falske profeter og falske Kristus er i Artikelsamling 1 nr. 44 eller i Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 7 og 13 (Kristi genkomst). 14

17 brug for at tale med mig. Men han kom alligevel. Manden havde lynende øjne og så mærkelig ud. Jeg har haft en stor oplevelse. Men jeg er nødt til at tage en dram eller lidt spiritus, for ellers kan jeg ikke holde det ud. Men det er det værste, man kan gøre, for det er jo en alvorlig gift for de kosmiske organer. Det virker i retning af narkotika og alt det, som også forgifter de kosmiske organer. Det er netop det, der er så farligt ved narkotika og spiritus. De unge mennesker ved jo ikke, hvordan disse stoffer påvirker hjernen. Det berører de kosmiske, intuitive organer, som skal give dem kosmiske glimt og senere kosmisk bevidsthed. Disse organer er jo ikke udviklede, men de er under udvikling. Hvis man indtager giftstoffer, der påvirker dem, virker det ind på mentaliteten, og man ser syner. Man kan blive meget opstemt, og man kan blive meget nedtrykt. Til sidst kan man blive åndssvag, hvis man ikke stopper. Det kan tage flere år at komme ud af det, og det kan følge en i flere liv, før man bliver helbredt. Det, jeg ville sige Dem i forbindelse med kosmiske glimt, er, at De nok kan stole på dem, hvis De er ydmyg og ikke praler af, at De er så og så stor. Så kan De regne med, at der er noget rigtigt i det. 5. Emner: polforvandling, homoseksualitet, dyrisk og menneskelig seksualitet, kærtegnsseksualitet, prævention Spørgsmål 5A: Der er en person heroppe, som siger, at du skriver, at homoseksualitet kan føre til åndssvaghed, men dem, der er meget kærlige og langt fremme i dobbeltpoletheden, kommer vel ikke ud i åndssvaghed? Martinus: Jeg skriver aldeles ikke, at homoseksualitet kan føre til åndssvaghed. Jeg skriver, at homoseksualitet er en naturlig tilstand. (1) Vi har alle sammen to poler i os, men da vi begyndte som abemennesker var den modsatte pol, altså den feminine i manden og den maskuline i kvinden, jo latent. Derfor dominerer den maskuline pol i manden, og den feminine pol i kvinden. Men samtidig med udviklingen vokser den modsatte pol, og det er den, der efterhånden udvikler mennesket til det rigtige menneske. Når I alle sammen sidder her og lytter til mig og har interesse i disse ting, skyldes det ikke jeres ordinære pol, men den modsatte pol, altså den maskuline i kvinden og den feminine i manden. De to poler har hver deres centre, dels et i hjernen og dels et ved kønsorganerne. De er under vækst, indtil de en dag er kommet i ligevægt. Når den feminine og den maskuline pol er blevet jævnbyrdige, får mennesket kosmisk bevidsthed. Så er det ikke længere bundet til dyreriget, og det kan elske uden afhængighed af kønnet, altså også sit eget køn. Begrebet homoseksualitet har i mange århundreder haft en forfærdelig klang, så de mennesker, der følte, at de havde en tendens til at holde af deres eget køn, ikke turde vedgå det. Der var jo straf for det. Derved blev de homoseksuelle klemt inde, og der opstod en masse udskejelser og perversiteter. Der er for eksempel mænd, som er helt overdimensioneret kvindelige. De tripper og sminker sig. Det er jo klart, at en sådan overdimension gør, at folk får et sært (1) Om homoseksualitet som en naturlig tilstand. Citat: At være homoseksuel er ikke noget forkert. Det er noget, mennesket ikke kan gøre for. Det bliver alle mennesker. Der er ingen undtagelse. ( Den nye kultur, Kosmos 3/2004, stk. 11). I Den Intellektualiserede Kristendom stk. 32 besvarer Martinus spørgsmålet Hvad er homoseksualiteten da? med følgende ord: Den er begyndelsen til en fuldstændig færdiggørelse af Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse (se også Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 35). Se desuden stk Det homoseksuelle eller dobbeltpolede menneske og almenheden i artiklen Ægteskabet og alkærligheden i Artikelsamling 1. Se også LB5 stk , To slags kærlighed (Småbog 28) i kap. 52, samt artiklen Verdens frelse i Kosmos 12/

18 indtryk, og så er homoseksualitet kommet til at tyde på, at det er noget med perverse mennesker og sådant og det er det ikke! Det virkelige, normale homoseksuelle menneske er meget udviklet. Det udviser jo dobbelt kærlighed. Hvorfor holder den homoseksuelle af sit eget køn? Jo, det er ganske naturligt, og det kommer mennesket ikke frem til, før den modsatte pol når hjernen, og det begynder at blive lige så bevidst i denne pol, som det er i den ordinære pol. Menneskene er jo alle bevidste i deres ordinære pol, altså manden i sin maskuline pol, og kvinden i sin feminine pol. Den ordinære pol i væsenerne er den, der befordrer ægteskabet og alt, hvad der har med afkommet at gøre. Hvis den modsatte pol ikke var vokset frem i menneskene, ville de være aber eller primitive dyr endnu den dag i dag. Det er den modsatte pols vækst, der højner væsenet, og den vil også kræve seksuel udløsning. Hvad er seksualitet? Hvad er denne guddommelige vellystfornemmelse, som er den allerhøjeste behagsfornemmelse, der overhovedet eksisterer? Ja, det er selve Guds ånd. Men Guds ånd er tilpasset, så den hos dyrene og ligeledes hos menneskene opleves i parringsaktens eller samlejets kulmination. Guds ånd bevirker denne vellystfornemmelse, og med den styrer Gud dyreriget og menneskeheden. Hvad skulle dyrene glæde sig ved, hvis de ikke havde deres parringsakt? Hvis der ikke var nogen parringsakt, ville vi ikke høre fuglesang mere. (2) Og hvad med menneskene? De ville jo kede sig ihjel, hvis ikke de fik [drukner i latter]. Men nu er der ved at ske en stor forandring, fordi den modsatte pol vokser i mennesket. Jorden er en klode, der er ved at blive færdigudviklet, og menneskene skal også blive færdige her efter nogle få liv. Derfor er det jo ikke så mærkeligt, at mange begynder at blive bevidste i den modsatte pol. Alt det, som ligger uden for ægteskabets interesser, det vil sige intellektualitet, videnskab, åndelige interesser osv., stammer fra den modsatte pol. Hvorfor begynder menneskene at føle sympati for deres eget køn, når de kommer frem til at blive bevidste i den modsatte pol? Jamen, det er da ikke så mærkeligt! Når en mands feminine pol vokser frem til hjernen, og han bliver bevidst i den, begynder han ligesom en kvinde at få sympati for mænd. Og når kvinden bliver bevidst i sin maskuline pol, begynder hun ligesom en mand at få sympati for kvinder. Denne nye tilstand er ikke noget, der skal vare ved. Den bliver kun ved så længe, polerne ikke er i ligevægt. Når polerne er kommet helt i ligevægt, er menneskene blevet færdige mennesker. (3) Hvad så med det seksuelle?, siger folk, Skal det høre op? Nej, det bliver mange gange fordoblet! I skal ikke være bange! [stor latter og moro] Men det bliver i en renere kultur. Hvordan bliver da en sådan seksualisme? Ja, det kan vi begynde at opdage allerede nu. For mange år siden så jeg en film, hvor man for første gang begyndte med de lange kys. De blev ved med at kysse hinanden, meget længe. Det var ikke noget, man var vant til at se, men nu er det jo blevet til en stor vane. Der sker nemlig det, at denne dobbeltpolethed får organismen til at blive meget følsom. Det er en stor behagsfølelse for mange mennesker at blive kærtegnet, ikke sandt? Det er det også for mig. Jeg føler det dejligt at hilse på folk. Det er en stor behagsfornemmelse. Hvis vi nu ser på pornobilleder og lignende, så ser det jo forfærdeligt ud. (2) Se f.eks. LB5 stk eller (3) Se f.eks. LB5 stk , Den Intellektualiserede Kristendom stk eller artiklen Den nye kultur : Den tilstand, hvor mennesket elsker sit eget køn, er ikke en vedvarende tilstand, det er en overgangstilstand mellem dyret og det rigtige menneske. Det er således kun foreløbigt, at mennesket kommer til at elske sit eget køn, da der til sidst ikke findes to forskellige køn. De to køn bliver ens. Manden bliver til et menneske, og kvinden bliver til et menneske til mennesket i Guds billede. (Kosmos 3/2004). 16

19 Men hvad er det, man ser, hvis man da ikke er analfabet? Man ser, at der i organismen vokser en stor seksuel følelse frem. Denne seksuelle følelse skal brede sig til hele kroppen. Den skal ikke blive ved med kun at være en følelse igennem en dråbeflaske som penis, sådan som det nu er hos dyrene og de ufærdige mennesker [latter]. Når menneskene bliver dobbeltpolede, altså færdige mennesker i Guds billede, har de ikke mere nogen jalousi, og de er alle sammen glade for hinanden. Den seksualisme, der så eksisterer, er den levende Guds ånd, og det vil være en nydelse at møde hinanden. Menneskene skal ikke mere bruge p-piller eller det forfærdelige, som de nu bruger. Det er jo noget, menneskene har fundet på, og det er en forfærdelig skavank. (4) Der vil komme nogle mærkværdigheder ud af det om nogle år, når det er blevet meget udbredt. Den naturlige og lige vej har Forsynet sørget for ved at give menneskene en mægtig følelse i kroppen. Mange kvinder har været glade ved at kærtegne hinanden, og mange mænd bliver også glade ved at kærtegne hinanden. Mænd og kvinder kan også kærtegne hinanden. Mange mennesker kommer nu til et stadium, hvor de ikke vil være gift. De vil ikke bindes, og de vil ikke have børn. De egner sig ikke til at have børn. De vil gerne have samlejet, men det har de kosmisk set ingen ret til. De har ret til at få den seksuelle nydelse, for den er guddommelig, men denne teknik, som dyret bruger, er kun til for, at sæden kan komme frem til hunnen og forplante sig i hende. Det er en teknik, der degenererer, og den er allerede så degenereret hos mange mænd og kvinder, at de ikke kan gennemføre et samleje. Den fremtidige udvikling vil få menneskene til at kærtegne hinanden. (5) De bliver så følsomme i kroppen, at de kærtegner udløsningen frem uden brug af disse forfærdelige midler, og så vil der ikke være noget samvittighedsnag bagefter. Der vil heller ikke være kvinder, der bliver overvægtige eller får blodpropper, fordi de har spist p-piller. Vi har jo også de andre apparater, hvor de mildeste vel er de her gummihistorier, kondomer og pessarer. Men jeg vil sige, at også brugen af dem har overtrædelsen af naturens love i sig. Derfor vil det være helt naturligt, at der er mennesker, som ikke vil gifte sig, og som ikke vil have børn og hele familielivet. Det er tegn på, at den dyriske bevidsthed er væk. Menneskene har ikke fået nogen belæring om den menneskelige seksualisme, så de tror, at der ikke er nogen anden vej. Det er blevet en tusindårig vane, at kvinden skal ligge og skræve, og manden skal have det sådan [megen latter]. Men det er jo tåbeligt at tro, at det er det eneste absolut saliggørende. Når de på den anden måde begynder at kærtegne hinanden, bliver der jo kolossale julelege [Martinus overdøves af kæmpelatter]. Ja, det lyder måske tosset, men det er rigtigt. Det er alt sammen baseret på kærlighed. Men det er det ikke med p-pillen. De unge piger har nu opdaget, at bare de bruger p-piller, kan de opsøge mænd, ligesom mænd i sin tid opsøgte kvinder. Og hvad sker der så? Ofte bliver der børn ud af det alligevel. Jeg kan nok se, at det gør ikke noget, at unge mennesker flytter sammen og er glade ved at bo sammen. Det kan man ikke sige noget imod, for det er bedre, at de gør det, end at de får et ægteskab, hvor de skal skilles alligevel. Men de skal ikke avle børn i et sådant samliv. Hvem skal passe de børn, når forældrene render fra hinanden og skal have samliv med nye partnere? Det kommer staten til at gøre, og det er (4) Vedrørende svangerskabsforebyggelse, se f.eks. LB4 stk (5) Vedrørende den dyriske seksualitet og den menneskelige seksualitet eller kærtegnsseksualiteten, se f.eks. LB1 stk , LB3 stk. 647, 680, LB4 stk , , Artikelsamling 1 stk , LB5 stk. 1740, 1876, 1898, 1900, 1909, 1916, 1920, DEV3 stk , Logik kap

20 den også belavet på. Nu er der mange, der begynder at uddanne sig til børneplejere og lignende. Det er beregnet på fremtiden. Forsynet ved godt, hvad der kommer. Forsynet er jo langt foran menneskene. (6) Det, jeg har sagt, lyder måske voldsomt, men jeg håber, at De kan forstå det. Det drejer sig jo om kærlighed. Hvorfor i alverden skulle en mand og en kvinde, der holder af hinanden, bruge sådan en teknik, der er så farlig, og som laver brud på deres organisme og går imod naturens love? Det er ikke utænkeligt, at disse mennesker har en meget dejlig og stor bevidsthed og måske en begyndende kosmisk bevidsthed. Når de så efterhånden når frem til at fornemme den anden pol og bliver såkaldt dobbeltpolede eller homoseksuelle, skal de jo alligevel bruge metoden med kærtegn, for her kan de ikke bruge samlejeteknikken. Jeg vil indrømme, at tusindårige vaner er jo ikke sådan at komme af med. Men det er lettere, end man tror, og man kan få Forsynets hjælp til det. Men det gælder ikke for alle, for man skal jo huske på, at der er mennesker, der er lykkelige og glade for at have børn og leve i ægteskab. Jeg tænker på de tusinder eller millioner af unge mennesker, navnlig her i Norden og i det øvrige Europa, der i den grad lader stå til og bruger millioner af disse apparater og sager og nye opfindelser, som reklamer lokker mennesker til at bruge. Det kan for nogle mennesker i værste tilfælde betyde, at de kan miste evnen til at opnå nydelsen af Guds ånd, den store vellystfornemmelse. Menneskene siger måske nok om brugen af et pessar eller en spiral: Det gør ikke noget. Men det gør noget! Måske ikke så meget i den fysiske krop, men i mentaliteten. Man skal jo huske på, at omkring kønsakten er der en stor åndelig struktur, som tager skade af at blive misbrugt. Den kan man ikke sådan lege med. (7) Men vi må undskylde menneskene, for de ved det ikke. Det er jo kommet så pludseligt alt sammen. Livet er dejligt, når man bare forstår at nyde det rigtigt. Og det kan nydes uden at anvende alle de mange forskellige former for prævention. Man må jo indrømme, at mennesker har bundet sig i skæbner, som de skal leve til ende. Men der er jo den guddommelige kraft i bønnen, som folk bringer med sig ind i denne verden, og som virker, enten man tror på det eller ej. At tænke sig, at vi har fået sådan en kraft med i vuggegave. Det er den største magiske kraft, der eksisterer. Vi kan bede, når vi har brug for hjælp, og man kan også godt bede om hjælp til at undvære p-piller og alt det skidteri. Hvorfor i alverden laver menneskene sådan noget? Alt sådant noget er jo en overtrædelse af det femte bud. (6) Se også LB4 stk (7) Om kønsakten, læs f.eks. DEV4 symbol 34, Parringsakten. Spørgsmål 5B: Hvad skal så være den ideelle form for prævention? Martinus: Der skal ikke være nogen hjælpemidler; man kan gøre det med hinanden med hænderne og ved andre kærtegn. Det er den naturlige vej. De, der ikke finder dette tilfredsstillende, må da bruge den anden måde, men de er jo så skabt til endnu at skulle have børn. (1) Hvis man ikke vil have børn, hvorfor skal man så bruge en metode eller en teknik, som er farlig? Hvorfor skal man kæmpe imod naturen? Hvis vi kæmper imod vore øjne og begynder at lukke dem det meste af dagen, fordi vi synes, at vi skal spare på synet, så skal øjnene nok blive dårlige. Hvis vi ikke går en tur og bruger vore ben, så skal vi nok få dårlige ben. Binder vi armen fast til siden, bliver den også dårlig. Hvis vi begynder at standse de kosmiske kræfter i (1) Se også LB4 stk

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DEN STORE FØDSEL Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"?

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN 4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han 22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00

Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 Tekster: 2 Mos 3,1-7; 2 Mos 3,10-14, ApG 4,7-12, Joh 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 236 Påskeblomst Dåb 448 Fyldt af glæde 13 Måne og sol 164 Øjne, I var (mel. Nutzhorn) 15 Op al den Rødding 10.30 749 I østen

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. 2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016 Kl. 9.00 Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl. 10.30 Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere