Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut"

Transkript

1 DEN STORE FØDSEL

2 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

3 1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"? Er der i det hele taget en mening med livet? Ja, der er en mening med livet, endda en overordentlig velsignelsesrig mening. Den er så ophøjet og lys, at den overgår alt, hvad det ufærdige jordiske menneske er i stand til at forestille sig af fuldkommenhed, glæde, lykke og velvære. Alle Jordens mennesker føres således igennem deres daglige liv til dette udviklingens store slutfacit, målet for al jordmenneskelig tilværelse. Hvis ikke det var således, til hvad nytte så de store krige, verdenskrige og krigen mand og mand imellem? Til hvad 23

4 nytte ulykkerne, sygdommene, sorgerne, lidelserne og dødsfrygten? Er disse foreteelser ikke netop til for at fortælle menneskene, at de lever i virkningerne af en permanent overtrædelse af verdensaltets evige livsfundament: loven der betinger det, Gud sagde til Kain, da han havde myrdet sin broder Abel: "Gør du godt, da kan du se frit op. Gør du ondt, da ligger synden for døren". At kunne se frit op er det samme som at have et lykkeligt liv, have et godt forhold til sin næste, være elsket og afholdt af alle. At synden ligger for døren betyder, at man er i et meget uheldigt forhold til sin næste, ja måske endog hader ham. Det betyder, at man selv bliver hadet og forfulgt, kommer til at leve mere eller mindre venneløs og dermed fredløs. Dette virker igen ind på nerver og almenbefindendet og gør væsenet modtageligt for sygdomme og afsporinger. Livet bliver en dommedagsskæbne for væsenet. Alt det såkaldte" onde" i verden, alle de mange ulykkelige skæbner, mord og drab, jalousi og skinsyge, ja kort sagt hele den dommedagstilværelse med krige og verdenskrige og de heraf alt- 24

5 Ødelæggende genvordigheder for menneskeheden skyldes således udelukkende naivitet og uvidenhed. 2. KAPITEL Et levende" Noget", for hvilket organismen er et oplevelses- og manifestationsredskab Menneskene af i dag er, midt i deres moderne videnskab, hvilende på en mangfoldighed af goder, som denne har skænket menneskeheden, og evnen til at udnytte millioner og atter millioner af naturens hestekræfter, totalt uvidende om deres egen kosmiske identitet som udødelige og dermed evige væsener. De har ikke anden viden om dem selv, end at de vejer så og så meget, de udgør den eller den kemiske sammensætning og tekniske struktur og gennemstrømmes af kræfter, de udmåler i bølgelængder. Og hvis der er tale om selve verdensaltet, udgør deres viden også kun de samme facitter i kemi, teknik 25

6 og bølgelængder. Midt i hele dette næsten overdimensionerede ocean af disse facitter har de ikke noget som helst virkeligt kendskab til dem selv. De identificerer sig med deres organisme og tror, at denne udgør deres virkelige selv, hvilket jo er så himmelråbende langt borte fra den virkelige sandhed, som det overhovedet kan være. Organismens højeste identitet er absolut denne, at den kun udgør et redskab for livsoplevelse. Der findes ikke noget som helst ved den fysiske organisme, ja selv så lille et felt, at det kan dækkes af en synålespids, uden at det udgør noget af et organ, der jo igen er det samme som et redskab. Men et redskab kan absolut kun udgøre et JJ redskab" i tilknytning til noget levende. Noget dødt kan jo ikke bruge noget redskab og har naturligvis heller ikke brug for det. Når den fysiske organisme således er et redskab, hvad vi jo mere end til overflod ser, gør den det til kendsgerning, at der eksisterer et levende Noget, for hvem organismen er et redskab, og i kraft af hvilket dette kan tilkendegive sig for omgivelserne og ligeledes opleve omgivelserne. 26

7 3. KAPITEL H vad d e n m a t e r i a l i s t i s k.e videnskab kan give og ikke give menneskene Da dette Noget ikke kan være skabt og derfor ikke er tid og rum underkastet, men udgør en evig realitet, overlever det altså med lethed den fysiske organismes undergang. Da det som nævnt er evigt, har det overlevet en mangfoldighed, ja et utal af genfødelser i nye organismer. Og vi er her ved den totale uvidenhed, der udgør den fundamentale årsag til hele menneskehedens nuværende mentale og det heraf følgende legemlige mørke. Og hvordan kan det være anderledes? Den viden, menneskene ikke har om livet, kan de jo ikke leve efter. De materialistiske videnskabelige facitter, der kun giver oplysninger om mål, vægt, volumen, porøsitet, fasthed, afstande, bevægelser, tid, rum, bølgelængder og redskaber eller andre skabte eller tids- og rumdimensionelle foreteelser, giver jo ikke menneskene nogen som helst oplysning om deres egen virkelige udødelige identitet. De 27

8 giver ingen som helst oplysninger om moral og væremåde, de giver ingen som helst oplysninger om retfærdighed eller uretfærdighed. De giver ingen som helst oplysninger om menneskenes skæbneårsager, eller hvorfor det ene menneske fødes til en frygtelig skæbne lige fra vuggen og til graven, og det andet menneske fødes til en næsten overdimensioneret lykkelig tilværelse i det samme tidsrum af dets fysiske liv. Den samme videnskab giver ingen som helst oplysning om det levende og dettes natur. Den udgør kun en videnskab om " det døde" uden dog at kunne fjerne den nedslående dødsfrygt, der næres både af unge og gamle, af børn og voksne. Den kan ikke give nogen som helst trøst til den mor, der græder over sit døde barn, eller til det menneske, der er dybt nedtrykt over sin døde ægtefælle, og den har intet som helst opmuntrende at give til det menneske, der ligger på dødslejet. Kort sagt, den har intet som helst at give "det levende" om" det levende". Men det er absolut heller ikke dens mission. De evner, ved hvilke" det levende" kan sanses og opleves, har den endnu ikke fået udviklet. Den er derimod 28

9 kun beregnet på at kunne fortælle" det levende" alt om "det døde" og har i denne sin mission skabt et kolossalt område af goder for menneskene, der på mange måder letter deres daglige liv og udvider deres manifestationskapacitet. Den er således i sig selv en guddommelig gave til menneskene, et genskin af guddommeligt strålevæld fra Guddommens bevidsthed. 4. KAPITEL Atombomber og andre morderiske apparater og krigsmaskiner er blomster og frugter på dødsfrygtens træ Når menneskene igennem udviklingen er blevet skænket en sådan guddommelig viden om "det døde", hvorfor skulle den ikke akkurat lige så godt også blive skænket en tilsvarende viden om "det levende"? Da det igennem de levende væseners organismer eller redskaber for livsoplevelse og manifestation bliver en kendsgerning, at 29

10 " det levende" eksisterer og netop udgør det primære, idet det skaber og dirigerer organismerne, som derved kun bliver redskaber for nævnte" levende", er det givet, at det ogs~ er livets mening, at" det levende" liges~ m~ tilegnes viden om sig selv. Og Jordens mennesker oplever jo netop for tiden, hvad det vil sige at have en overordentlig stor viden om "det døde" uden at have viden om " det levende". Det er netop derfor, dødsfrygten og andre former for frygt eksisterer og bringer menneskene til panikagtigt at anvende deres viden om "det døde" eller materien til en fænomenal udvidelse af deres morderiske kapacitet. Hvad er atombomber, raketv~ben og alle andre morderiske apparater og foreteelser andet end blomster og frugter p~ døds frygtens træ. Her er menneskenes materialistiske viden overdimensioneret og afsporet. Her er menneskenes viden om "det døde" alt for stor i forhold til deres viden om " det levende". Hvis menneskene havde samme viden om " det levende", som de har om " det døde JJ, ville de forst~, hvor meningsløst eller t~beligt det er at udvide sin morderiske ka- 30

11 pacitet, eftersom " det levende" ikke kan dræbes eller tilintetgøres. Det går hundrede procent sejrrigt ud af hver eneste dødsproces, hvad enten den er forårsaget med atom - og raketvåben, eller den kun er befordret med våben af langt mindre kapacitet. 5. KAPITEL De ufærdige mennesker tror, at de bliver fri af deres fjender ved at myrde eller dræbe dem Menneskene tror, at de med denne morderiske udfoldelse dræber eller tilintetgør deres fjender og forstår ikke på grund af manglende viden om "det levende", at disse absolut er åndeligt usårbare og er stadigt lige levende. Den død, som menneskene tror at have påført deres fjender, er en ren illusion. Alle former for myrderi udgør i realiteten kun Ødelæggelse af de pågældende væseners fysiske organismer. De har altså kun Ødelagt disse væseners 31

12 redskaber for fysisk manifestation og oplevelse. Men fjenden er absolut ikke Ødelagt. Han kan allerede meget hurtigt blive genfødt på det fysiske plan, ja, undertiden så hurtigt, at han eventuelt kunne komme til at stå over for sin morder og hævne sig på ham, inden han (morderen) skulle udgå af sit nuværende fysiske liv. Og således vil alle dødsfjender, der myrder hverandre, atter og atter efter disse mord komme til at stå over for hinanden med had og mordlyst indtil dødsfjendskabet fra en af parterne hører op og en forsoning kommer i stand, og de tilgiver hinanden. 32

13 6. KAPITEL Det eneste der kan skabe fred i verden og befri menneskene fra dommedags- eller ragnarokstilværelsen Krig kan således umuligt ophøre ved hjælp af krig, ligesom man absolut ikke kan skabe fred med krig. Krig kan kun afskaffes ved hjælp af fred. For at få fred må man så fred. Man kan ikke avle fred ved at så krig. Vi ser således her, hvor tåbeligt verdenskrigene og krigen mand og mand imellem er. Men tåbelighedens fundament er uvidenheden. Og det eneste, der kan skabe fred i verden og frelse menneskene fra den dommedagstilværelse, de lever i, er altså udelukkende dette at få fjernet denne uvidenhed og få den erstattet med videnskab om " det levende", således som menneskene har fået en videnskab om "det døde". 33

14 7. KAPITEL Medlidenhedsevnen eller den humane evnes udvikling Er der noget tegn på, at menneskene skal tilegnes en sådan videnskab? Ja, det er der i allerhøjeste grad. For det første løber alle mennesker sig til sidst trætte i at dræbe det, der ikke kan dræbes. så længe menneskene tror, at de kan afskaffe deres fjender ved at dræbe dem, bliver de ved med at få fjender. Så længe de tror, at de kan beskytte sig med" det onde" over for" det onde", bliver de ved med at leve i "det onde". Idet menneskene kommer til at høste de lidelser, de i deres væremåde sår over for deres næste, får de udviklet en fundamental ny evne, nemlig den h u m a n e e v n e. Den udgør evnen til at fornemme sin næstes lidelser i sit eget sind. Det er denne evne, vi kalder medlidenhedsevnen, og den er begyndelsen til den virkelige næstekærlighed, der udgør livslovens opfyldelse, nemlig dette, at man skal elske sin Gud over alle ting og sin næste som sig selv. I samme grad som denne humane sans el- 34

15 ler kærlighedsevne vokser, ændrer den væsenets væremåde fra at være egoistisk og brutal til at være uselvisk og human. Væsenets livsopfattelse ændrer sig så mere og mere bort fra idealiseringen af krigens og det dræbende princips metoder. Dets skæbne bliver lysere og lykkeligere, fordi det netop nu i en større og større grad udfolder sympati og hjælpsomhed over for sine omgivelser. Det begynder at blive elsket af sine medvæsener. Dets materialistiske videnskab bliver nu også kun hyldet der, hvor den er i samklang med væsenets sympatiske anlæg. 8. KAPITEL Menneskene spejder efter facitter, der udtrykker løsningen på livets gåde Efterhånden som der bliver flere og flere sådanne humane mennesker, mærkes deres indflydelse på mange måder. Der bliver skabt bedre ogbedre samfundsmæssige love 35

16 og forhold. En tiltagende human kulturopbygning finder sted over hele verden, selv om den i mange situationer i første instans bevirker uroligheder. Længslen efter en human kultur gærer og syder under hele menneskehedens mentale overflade. Midt i den store og overdimensionerede materialistiske videnskab føles savnet af viden om sel ve løsningen på livets mysterium. Man savner et virkeligt åndeligt fundament. De gamle religiøse dogmer giver ingen næring for intelligensen, selvom de har været åndelig føde for menneskene igennem årtusinder. Verden spejder efter facitter, der udtrykker løsningerne på livets gåde. 9. KAPITEL Uden en vis kapacitet i humanitet eller kærlighed er det umuligt at komme til forståelse af livets kosmiske facitter Som før nævnt kan den materialistiske videnskab ikke give menneskene den trøst og stimulans til at leve livet, de har behov 36

17 for. De hungrer efter oplysninger, der kan give dem trøst i sorgens og nedtrykthedens stunder eller i de felter i deres daglige liv, hvor de materialistiske videnskabelige facitter kun kan være stene i stedet for brød. De materialistiske facitter, hvor videnskabelige de så end måtte være, giver kun viden om, hvordan man skal behandle materien. Og nu, da menneskene er blevet eksperter i at behandle materien, er det ikke mere i så høj grad viden på dette område, menneskene trænger til. De mangler derimod en viden om, hvordan de skal skabe livet. De facitter, menneskene her trænger til, er således facitter, der giver løsningen på livets mysterium. Men disse facitter kan kun praktisk opleves i kraft af en udviklet humanitet eller næstekærlighedsevne. Medens man kan løse materiens rent fysiske reaktioner med intelligensen, og komme til de rent fysiske tal- eller mål- og vægtfacitter ganske uafhængigt af moral eller human evne, er det umuligt at tilegne sig forståelsen af de kosmiske facitter uden en vis kapacitet i humanitet eller kærlighed. Man vil ikke engang kunne lære dem ved undervisning, hvis denne kapacitet mangler. 37

18 10. KAPITEL "Den store FØdsel" Dernæst kommer de væsener, der har human udvikling nok til, at de kan lære de kosmiske analyser eller facitter teoretisk, men de kan ikke endnu ved egne sanser opleve disse praktisk. For disse mennesker er mine kosmiske analyser af verdensbilledet eller løsningen af livets gåde beregnet. Ved den teoretiske undervisning bliver væsenerne således trænet i kosmisk tænkning, som igen vil ændre både deres humanitet og væremåde til det bedre. Og igennem denne til det bedre indstillede humani - tet og væremåde vil væsenet så efterhånden nå frem til en åndelig oplevelse, jeg har givet navnet "Den store FØdsel". Når jeg har kaldt den" Den store FØdsel", skyldes det udelukkende den omstændighed, at den i sig selv er en virkelig åndelig fødselsproces. Ligesom det lille barn i moders liv fødes til den fysiske verden, når tiden herfor er inde, således fødes også det jordiske menneske, når tiden herfor er inde, til den virkelige kosmiske verden. Lige så 38

19 gigantisk som den fysiske verden er i forhold til den lille verden, som barnet oplevede i moders liv, lige så gigantisk er den kosmiske verden i forhold til den snævre, fysiske livshorisont, den materialistiske videnskab til trods, som de jordiske mennesker lever i, før de har oplevet "Den store FØdsel". 11. KAPITEL Hvad der sker, når mennesket har oplevet" Den store FØdsel" Hvad sker der da med et menneske, når det har oplevet den store fødsel? Der sker det, at det i vågen fysisk dagsbevidsthed er blevet bevidst i Gud, bevidst i sin egen udødelighed, bevidst i verdensaltets kosmiske struktur, bevidst i, at alt er levende, bevidst i, at hele verdensaltet opretholdes i kraft af kærlighed, og at al manifestation i dette verdensalt i sit slutfacit er til glæde og velsignelse for levende væsener, bevidst i, at alt er fuldkomment, alt er 39

20 guddommeligt, alt er sare godt, bevidst i at være ~t med Gud. Her har mennesket nået en fuldstændig kosmisk suverænitet. Det behøver ikke andres meninger eller opfattelser om universet og dets love. Det oplever disse lige så hurtigt, det kan stille sin kosmiske bevidsthed ind herpå. Det er en sådan åndelig suveræn bevidsthed, vi finder hos Kristus. Det er ud fra den, han har kunnet give sin bjergprædiken, der udtrykker den absolut rene sande kristendom, den kristendom, menneskene igennem åndsvidenskaben eller mine kosmiske analyser skal til at begynde at udvikle sig i at praktisere. Og det er denne kristendom, der vil frelse menneskene fra krigen og lidelserne på det fysiske plan og hæve dem ud af reinkarnationens eller genfødelsernes sfære. At have oplevet den store fødsel betyder at leve sammen med Gud, det betyder at elske menneskene, som man elsker sig selv. Det betyder at være en åndelig sol for sine omgiveiser. Det betyder, at man midt i en fysisk jordisk til værelse kan leve i en evig forklaret tilværelse. o 40

21 INDHOLD DEN STORE FØDSEL 1. kap. Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed " Et levende "Noget", for hvilket organismen er et oplevelsesog manifestations redskab " Hvad den materialistiske videnskab kan give og ikke give menneskene... 27

22 4. kap. Atombomber og andre morderiske apparater og krigsmaskiner er blomster og frugter på dødsfrygtens træ " De ufærdige mennesker tror, at de bliver fri af deres fjender ved at myrde eller dræbe dem " Det eneste der kan skabe fred i verden og befri menneskene fra dommedags- eller ragnarokstilværelsen " Medlidenhedsevnen eller den humane evnes udvikling " Menneskene spejder efter facitter, der udtrykker løsningen på livets gåde " Uden en vis kapacitet i humanitet eller kærlighed er det umuligt at komme til forståelse af livets kosmiske facitter " "Den store FØdsel" " Hvad der sker, når mennesket har oplevet" Den store fødsel" 3 9

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4) Vejen mod lyset (Symbol nr. 4) 1. Den fysiske organisme er kun et forgængeligt manifestationsredskab for et evigt åndeligt ophav Alle levende væsener udgør, som vi senere skal komme nærmere ind på, et

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Syndernes forladelse

Syndernes forladelse Syndernes forladelse (Symbol nr. 20) 1. Den humane evnes udvikling Under symbol nr. 19 har vi forklaret, hvorledes det levende væsens handlemåde bliver årsag til væsenets skæbne, og at denne skæbne bliver

Læs mere

Det evige livs struktur

Det evige livs struktur Symbol nr. 36 Det evige livs struktur Hvorledes tiden og rummet opstår Hvad er tid og rum? 36.1 Som vi er blevet kendt med, er det levende væsen evigt eksisterende. Det har aldrig nogen sinde begyndt og

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE«

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE« »DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE« Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Forskellen på "dyr" og "menufærdige neske" bedømmes af mennesker mere efter organism e n e Il e r l e g e m

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

Symbol nr. 40. Korsets tegn

Symbol nr. 40. Korsets tegn Symbol nr. 40 Korsets tegn Livsmysteriets løsning kan kun tilegnes ad en vej, der ligger uden for den gudløse materialistiske forskning 40.1 Den på jorden til dato gældende, videnskabelige forskningsmetode,

Læs mere

Hvorfor Menneskene faar den Opfattelse, at Organismens Undergang er det paagældende Væsens Undergang.

Hvorfor Menneskene faar den Opfattelse, at Organismens Undergang er det paagældende Væsens Undergang. Martinus: JEG'ET OG EVIGHEDEN Dødsfrygten. Hvorfor er saa at sige alle Mennesker bange for at dø? - Ja, der er endog Mennesker, der kun kan tænke paa Døden med sand Rædsel. Og dog er den Proces, vi kalder

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut JDLELYSENE Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut 1. KAPITEL Fysiske vintre og somre Midvinteren er årets mørkeste tid. Og mørket er særligt fremtrædende sammen med kulde og blæst, frost og sne,

Læs mere

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET MARTINUS H0JINTELLEKTUALITET OG LA VINTELLEKTUALITET ~~ ~'j\:'~ ~~~ ~ ~,~, MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Bearbejdet af Mogens MØller Logos-Tryk 1. KAPITEL

Læs mere

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 MEDITATION MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1963 IBMK-TRYK 1. KAPITEL Den materielle meditation eller tænkning Hvad forstår man ved meditation? Efter ordbogen udtrykkes

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 -

Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 - Martinus Natbevidstheden og paraaiset To former for bevidsthed: dagsbevidsthed og natbevidsthed Alle levende væsener på det fysiske plan har to former for livsoplevelse. Den ene form for livsoplevelse

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Afstande i verdensrummet Vi ved alle, at verdensaltet udgør et uendeligt rum, i hvilket der svæver et utal af mælkeveje,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 DØMMER IKKE MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 Copyright by Martinus 1960 1. KAPITEL En gallaprydelse, der ikke er i kontakt med det femte bud I menneskenes daglige liv forekommer der

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 UDØDELIGHED MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by Martinus 1957 IBMK-TRYK 1. KAPITEL Tilbedelse af døden i stedet for af livet Det almene jordiske menneske lever i en større

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960 LIVETS BOG MARTINUS LIVETS BOG SYVENDE BIND VALD. PEDERSENS BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1960 Copyright by MARTINUS 1960 DET EVIGE LIV (Fortsat fra 6. Bind) 16. Kapitel. DEN KOSMISKE VERDENSMORAL 2396. Den i

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke Martinus Center Klint Bog- og artikelgruppe 2016 Uge 1 & 4 Vejen til frihed og lykke Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

HINSID ES DØDS FR YGT EN

HINSID ES DØDS FR YGT EN HINSID ES DØDS FR YGT EN MARTINUS HINSIDES DØDSFRYGTEN FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1950 Eget tryk 1. KAPITEL Frygten er en åndelig solformørkelse For det store flertal af menneskeheden

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

MARTINUS LIVETS VEJ FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS LIVETS VEJ FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 LIVETS VEJ MARTINUS LIVETS VEJ FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1961 Eget tryk 1. KAPITEL Den evige vej Alverdens mennesker er på vandring. De befinder sig på en ejendommelig vej. Det

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen (Symbol nr. 21) 1. Dyrets angstskrig Inde i det levende væsens psyke er der indbygget en organisk foreteelse, der bringer det til at råbe efter lys, når mørket kulminerer i dets skæbne. Dette råb" begynder

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Boggruppen 2014. Uge 3 og 6

Boggruppen 2014. Uge 3 og 6 Martinus Center Klint Boggruppen 2014 Uge 3 og 6 Mennesket og dets livskraft og Ægteskabet og alkærligheden Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

De sande værdier (2) Sø d. 18. september

De sande værdier (2) Sø d. 18. september De sande værdier (2) Sø d. 18. september Forvaltning af værdierne Luk 16:2 Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning Resumé: Time og dag

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut UNIVERSETS MÆLKEVEJE Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Det fysiske verdensrum Hvad kender vi til den umådelige stjernehimmel, vi i skyfri nætter ser hvælve sig over vore hoveder?

Læs mere

TO SLAGS KÆRLIGHED. Martinus

TO SLAGS KÆRLIGHED. Martinus Martinus TO SLAGS KÆRLIGHED Ægteskabsprincippets mission Det store fundamentale princip, som på forskellig måde har været det levende væsens livsfundament i dets eksistens og væremåde i dets udviklingspassage

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4 Martinus Center Klint Boggruppen 2015 Uge 2 & 5 Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4 Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DET FEMTE BUD Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Alle overtrædelser af Bibelens ti bud er hver især en overtrædelse af Bibelens femte bud For menneskene eksisterer der i virkeligheden

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed

DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed MARTINUS DE LEVENDE VÆSENERS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1957 Eget tryk 1. KAPITEL Kun igennem erkendelsen af væsenernes udødelighed

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere