LOKALPLAN 140 ERHVERV VED ESKILSTRUP ET MOTORVEJSNÆRT ERHVERVSOMRÅDE PÅ NORDFALSTER

Transkript

1 LOKALPLAN 140 ERHVERV VED ESKILSTRUP ET MOTORVEJSNÆRT ERHVERVSOMRÅDE PÅ NORDFALSTER GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2010

2 HVAD ER EN LOKALPLAN? Indhold En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse, udstykning, placering og udformning af bebyggelse, materialer, beplantning, vej- og stiforhold m.v. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men omhandler kun fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. Tilvejebringelse Byrådet kan til enhver tid udarbejde lokalplaner, men der skal altid være en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller nedrivning kan sættes i gang. Lokalplanen må ikke stride mod kommuneplanen. Er der modstrid, skal kommuneplanen ændres med et tillæg først. Offentlig debat Et forslag til lokalplan, skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til lokalplanforslaget. Byrådet behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Byrådet vedtager forslaget endeligt og bekendtgør herefter planen i pressen. Dispensationer Byrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, og kun hvis dispensationen ikke strider mod principperne i lokalplanen som f.eks. anvendelses- og formålsbestemmelserne.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 2 Baggrund 2 Eksisterende forhold 4 Lokalplanens indhold 5 Grundejerforening 9 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING 10 Miljøforhold 11 Kommuneplan 11 Lokalplan Andre planer 14 Servitutter 14 Forsyning 14 Museumslovgivning 15 Landbrugspligt 15 Miljøvurdering 15 VVM 16 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 17 Midlertidige retsvirkninger Endelige retsvirkninger LOKALPLAN Lokalplanen har til formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej- og adgangsforhold Parkering Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer og hegning Ledningsanlæg Miljøforhold Grundejerforening Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning 24 TILLÆG NR. 2 TIL GULDBORGSUND KOMMUNEPLAN KORTBILAG 1 AFGRÆNSNING KORTBILAG 2 DELOMRÅDER & VEJANLÆG KORTBILAG 3 BYGGELINJER KORTBILAG 4 BEPLANTNINGSPLAN BILAG 5 VEJPROFILER BILAG 6 MILJØVURDERING + MILJØSCREENING

4 REDEGØRELSE Baggrund FORMÅL BAGGRUND Byrådet ønsker med lokalplanen at skabe mulighed for etablering af et motorvejsnært erhvervsområde. Med udsigten til en kommende Femern Bælt forbindelse i 2018 har det siden Guldborgsund Kommune blev til i 2007 været målet, at der skulle skabes et nyt erhvervsområde nær motorvejen. Der blev i forbindelse med Kommuneplan undersøgt flere placeringsmuligheder langs motorvejen (Nørre Alslev, Eskilstrup og Sakskøbing). Gennem dette arbejde blev Eskilstrup udvalgt, idet dette område rummede de bedste planlægningsmæssige forudsætninger, og samtidig lå hvor motorvejen E47/E55 deler sig i forhold til Rødby (Femern bælt forbindelsen til Vesteuropa) og Gedser (Gedser-Rostock mod Østeuropa). En nærmere disponering af arealerne er blevet skitseret i prospektet GuldborgSol, som er udarbejdet af billedkunstner Ruth Campau, kunsthistoriker Ellen Tange, byplanlægger Inge Alstrup, landskabsarkitekt Ib Asger Olsen og arkitekt Freddy Avnby. Prospektet er udarbejdet for Guldborgsund Kommune med støtte fra Statens Kunstfond. PERSPEKTIVER Lokalplanen omhandler kun en mindre del af det samlede projekt for et nyt erhvervsknudepunkt ved Eskilstrup. Det er således planen at området i fremtiden skal udbygges yderligere jf. nedenstående skitse. 2

5 Skitse for erhvervsområdet det skal bemærkes, at området vil kunne udbygges yderligere mod vest, og på sigt på den modsatte side af motorvejen. Flere mindre detaljer på skitsen er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Der vil let kunne lægges jernbanespor til erhvervsområdet ved etablering af sidespor til Sydbanen (hovedbane mellem Nykøbing F. og København). Sydbanen bliver i forbindelse med Femern Bælt byggeriet udbygget til dobbeltspor, og vil fungere som den primære jernbaneforbindelse for godstransport mellem Skandinavien og det centrale Europa. Der er allerede i dag en station i Eskilstrup, som ligger på Sydbanen. Afstanden fra stationen til erhvervsområdet er 600 meter, hvorfor der vil være let adgang for brug af offentlig transport for personale til kommende virksomheder i området. Der er i planlægningen taget hensyn til en evt. fremtidig højhastighedsbane langs motorvejen hvor der vil kunne opstå et trafikalt kundepunkt mellem en højhastighedsbane og regionalbanen umiddelbart nordøst for erhvervsområdet. 3

6 Illustration af station hvor højhastighedstog og regionalbane krydser. Flere mindre detaljer på skitsen er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Så udbygningsmulighederne og den infrastrukturelt gode placering i forhold til det overordnede vejnet og jernbanen er baggrunden for netop denne placering af et større erhvervsområde i Guldborgsund Kommune. De samlede perspektiver for erhvervsudviklingen på Nordfalster fremgår af Guldborgsund Kommunes Femern Bælt strategi Et godt sted at bygge og erhvervsstrategi for Nordfalster Erhverv og Transport. OMRÅDET Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter ca. 48 ha. jordbrugsområde beliggende umiddelbart nord for Eskilstrup op til motorvej E47/E55. Arealerne ligger i dag i landzone og overføres med lokalplanen til byzone. Der er tale om et relativt fladt areal, som ligger lidt højere end motorvejens trace gennem landskabet. Tilknytningen til det overordnede vejnet er simpel, idet der gennem et nyt meter vejudlæg kan opnås forbindelse til Eskilstrup Vestergade, som er direkte forbundet til E55. Eskilstrup Vestergade er i dag hovedvej direkte til Eskilstrup by, det er dog planen at vejen bliver gennemgående fra E55 til erhvervsområdet, og der etableres en sidevej til Eskilstrup by. Lokalplanens afgrænsning tager ikke udgangspunkt i landskabets struktur, men i den simple form Cirklen. Mod Eskilstrup by, op til Bannerupvej og mod Motorvejen passer cirklen fint ind i forhold til den øvrige arealanvendelse på stedet. Lokalplanområdet afgrænses mod øst af Bannerupvej. Det er dog meningen at cirklen på et senere tidspunkt skal fuldføres på dette sted. Ved en fuld cirkel vil afgrænsningen blive op til Sydbanen, hvor der efterlades arealer til vejforbindelse over banen, samt areal til en fremtidig station. 4

7 Mod syd afgrænses området af Eskilstrup by. Cirkelafgrænsningen passer fint ind i forhold til den eksisterende bebyggelse i Eskilstrup, og for hullerne i den eksisterende bebyggelse er der allerede lokalplanlagt til hhv. boligformål og offentlige formål. Mod vest er der ikke en egentlig afgrænsning af område, dog følger afgrænsningen stort set de eksisterende markblokke i området. Cirkelbuen giver dog en mindre hensigtsmæssig udnyttelse af jordbrugsarealerne. Mod nord afgrænses området af motorvejen og dennes vejbyggelinje, hvorfor området er tilbagetrukket 50 meter fra motorvejens midte. Områdets placering og afgrænsning markeret med rødt. Lokalplanens indhold Prospektet som danner baggrund for lokalplanen fokuserer på at skabe et unikt erhvervsområde, hvor kunst, friarealer og sammenhæng med Eskilstrup by er i fokus. Dele af prospektet har været muligt at indarbejde i lokalplanen, mens andre dele af prospektet, eksempelvis etablering af kunstforening blandt virksomhederne og dele af kunstkonceptet, forventes reguleret i forbindelse med det kommende grundsalg. ANVENDELSE Området tænkes anvendt til erhvervsformål, hvor der lægges vægt på transportvirksomheder (transport og logistikvirksomheder, samt produktionsvirksomheder med større transportbehov). For at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af arealerne i forhold til omgivelserne kategoriseres arealerne i forhold til afstandsklasserne fra Håndbog om miljø og planlægning. Arealerne tættest på byen kategoriseres til virksomheder i afstandsklasse 1-4: service-, transport- og produktionsvirksomheder. Den lave afstandsklasse er et udtryk for at der er tale om virksomheder der næsten kan integreres i byen men vil påvirke omgivelserne i form af deres transportbehov, og ikke gennem f.eks. 5

8 støj og lugt. Placeringen op til byen og stationen giver fordele i forhold til adgangen til offentlig transport, hvilket kan være en fordel ved arbejdspladsintensive virksomheder. Arealerne mod vest og mod motorvejen kategoriseres i afstandsklasse der gives mulighed for større lager-, transport- og logistikvirksomheder, samt større produktionsvirksomheder, som hvis de lå op ad boligområder ville kunne påvirke boliger med andet end kun deres transportbehov eksempelvis støj og lugt. Opdeling af området i afstandsklasser. I erhvervsområdet udlægges endvidere arealer til en park, som dels skal fungere som en fællespark for virksomhederne i området, og dels skal åbne sig mod Eskilstrup by, og her kunne tænkes sammen med de eksisterende aktiviteter (idrætsanlæg og skole) umiddelbart syd for området. BEBYGGELSE Projektets hovedidé har 6 fokuspunkter i forhold til bebyggelse. Kunstparken Der udlægges et mindre byggefelt i parken til opførelse af en kunstpavillon, et udstillingslokale eller et fælleshus. Den inderste cirkel Mod cirklens midte er idéen at byggeriet hovedsageligt skal bestå af virksomhedernes præsentation af egne produkter, eller på anden vis profilering af virksomheden. Området kan kun anvendes til udstillingsvirksomhed, kontorer, kantiner o. lign., som ikke er støjende eller på anden vis forstyrrende for selve parken i midten af erhvervsområdet. Der vil ved byggeri af særlig arkitektonisk værdi kunne tillades at byggeriet bygges længere ind i kunstparken med fremspring fra byggelinjen på op til 10 meter. I selve kunstparken kan der opføres en fælles pavillon som kan indeholde udstillingslokaler, café og mødelokaler. Byggeriet i dette område tillades i en højde på op til 20 meter, hvilket kan være med til at skabe en markant ramme om kunstparken. 6

9 Den øvrige del af cirklen Dette område kan bebygges i 15 meters højde, hvor anvendelsen er lager og produktionsbygninger. Den yderste cirkel I det yderste af cirklen er hensigten at området skal bygges højt, så det præsenterer sig i forhold til det omkringliggende landskab. På den baggrund gives der mulighed for byggeri op til 30 meter i højden. Bygningshøjden tager udgangspunkt i de nuværende behov i forbindelse med opførelse af lagerbygninger, men vil på sigt kunne tænkes forøget i forhold til ændrede krav og ønsker til lagerbyggeri. Nærmest Eskilstrup by kan der dog kun bygges i 10 meter. Gaden Gaderne skal fungere som virksomhedens forside, hvor facaderne skal placeres på facadelinjen i forhold til vejen. Bygningerne skal anvendes til at skabe et gademiljø, hvor de ligger med facade mod facade ved Gaden. Byggeriet vil kunne variere i form og størrelse, og strækker sig fra muligheden for 30 meter højt byggeri i den yderste cirkel til det lavere byggeri mod cirklens centrum. Gaden føres hele vejen fra Boulevarden ned til Kunstparken. Byggeri langs Gaden bygningerne på begge sider af vejen skaber et lukket byrum, hvor der for enden er adgang til parken i midten af erhvervsområdet. Gården Gårdene er tænkt som virksomhedernes bagarealer og til varebetjening af erhvervsejendommene, hvor den ene virksomheds gård ligger over for nabovirksomhedens gård. Arealet kan bebygges efter virksomhedens behov, der stilles således ingen krav til facadeplacering og bygningernes udseende er på ingen måde i fokus. Gården føres kun så langt ned mod Kunstparken det er nødvendigt for at vejbetjene de omliggende erhvervsejendomme. 7

10 Byggeri i Gården byggeri med vægt på det funktionelle. TRAFIKFORHOLD Trafikalt er der lagt vægt på at området skal have en simpel tilslutning til det overordnede vejnet, hvor motorvej E47 og europavej E55 har været udgangspunkt for placeringen af området. Af nedenstående skitse fremgår tilslutningen til vejnettet. Området skal kunne håndtere modulvogntog, hvorfor projektering af vejenes tværprofiler, vejkurver og øvrige trafikanlæg dimensioneres herefter. Den interne vejstruktur er udformet meget simpelt, idet hele området omkranses af en omfartsvej, som bliver adgangen til de enkelte virksomheder. Fra omfartsvejen føres gader og gårde mod cirklens centrum efter princippet illustreret på skitsen nedenfor. 8

11 Skitse for gård-gade princippet, hvor hver virksomhed placeres, så de får en front (Gaden) og en bagside (Gården), som vender mod nabovirksomhedens hhv. gård og gade. Gaden føres helt ned til Kunstparken, mens Gården kun føres så langt det er nødvendigt for at vejbetjene de virksomheder der ligger ud til den pågældende gård. For at friholde Boulevarden for anden trafik end biltrafik anlægges der for cyklende og gående et stianlæg gennem områdets grønne områder og kunstparken. Området vil kunne kobles op på de eksisterende stisystemer i Eskilstrup, hvilket sikrer adgang til Eskilstrup Station. UBEBYGGEDE AREALER Der udlægges fælles friarealer i midten af cirklen, samt en mindre bypark fra midten af cirklen over mod Eskilstrup, hvor arealerne skal knyttes sammen med de offentlige institutioner i den nordvestlige del af Eskilstrup se skitse for parkens eventuelle udformning. Skitse for de ubebyggede arealer. Flere mindre detaljer på skitsen er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. BILAG KORTBILAG 1 AFGRÆNSNING KORTBILAG 2 DELOMRÅDER & VEJANLÆG KORTBILAG 3 BYGGELINJER KORTBILAG 4 BEPLANTNINGSPLAN BILAG 4 VEJPROFILER BILAG 5 MILJØVURDERING + MILJØSCREENING Grundejerforening Der stilles krav om etablering af Grundejerforening. Grundejerforeningen skal varetage vedligeholdelsen af grønne områder, interne adgangsveje, stier etc. i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Foreningens vedtægter skal godkendes af Byrådet. 9

12 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER Der er ved adgangsvejen til området et beskyttet sten- og jorddige. På baggrund af screeningen i forhold til miljøvurdering er adgangsvejen til området flyttet 10 meter mod nordvest, så den ikke anlægges i det beskyttede dige. FREDEDE FORTIDSMINDER Øst for området findes en fredet gravhøj, hvor der i henhold til naturbeskyttelsesloven er en 100 beskyttelseslinje. Beskyttelseslinjen strækker sig til Bannerupvej, og påvirker således ikke anvendelsen i det aktuelle lokalplanområde. Gravhøjen ligger dog i det område der på længere sigt påtænkes anvendt til erhvervsformål. BESKYTTEDE VANDLØB Adgangsvejen krydser et vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Anlægget kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3. Ved projektering af broen skal der tages hensyn til åen som spredningskorridor for dyre- og planteliv. Der forventes tilladelse efter 3 ud fra en konkret projektering af broen. VANDMILJØPLAN II Adgangsvejen forløber igennem et område, som er udpeget til naturgenopretning, det vurderes dog ikke, at anlægget vil være en hindring for naturgenopretningen i området. INDSATSOMRÅDER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Lokalplanområdet ligger i et Område med særlige drikkevandsinteresser OSD. Påvirkningen af området er vurderet i miljøvurderingen, dette har ikke resulteret i ændringer i lokalplanen, dog indgår grundvandsbeskyttelse i miljøvurderingens overvågningsprogram, hvor der ved godkendelse af virksomheder skal tages stilling til evt. grundvandsbeskyttelsen foranstaltninger ud fra en konkret risikovurdering af den enkelte virksomhed. NATURA2000 HABITATDIREKTIVETS KAPITEL 4 Nærmeste Natura2000 område ligger 8½ km fra lokalplanområdet. Lokalplanen vurderes ikke at påvirke området. Der er ikke inden for området kendskab til arter registreret efter habitatdirektivets kapitel 4. I forbindelse med en eventuel meddelelse om dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven ved etablering af vejen over vandløbet, skal vurderes, hvorvidt bilag IV-arters yngle- og rasteområder eller forekomst beskadiges eller ødelægges, hvilket ikke må ske, og eventuelle forholdsregler skal tages, jf. Habitatbekendtgørelsens 11, stk. 2. ARKÆOLOGISKE INTERESSER De registrerede arkæologiske interesser fremgår af nedenstående kort fra kulturarvsstyrelsens hjemmeside. Der er ikke inden for området registreret fund, men det vurderes, at der er risiko for at støde på arkæologiske interesser i forbindelse med jordarbejder i området. På den baggrund har Museum Lolland- Falster anbefalet, at der foretages arkæologiske forundersøgelser i området. 10

13 Registrerede kulturarvs-interesser i området. STØJ Miljøforhold Ingen form for virksomhed i lokalplanområdet må give anledning til støjgener. De af Miljøministeriet til enhver tid fastsatte vejledende grænseværdier for støjbelastning skal overholdes. Trafikstøj fra de planlagte vejanlæg er behandlet i Miljøvurderingen på den baggrund etableres der støjvolde på strækningen mod nabobeboelse. De påtænkte støjvolde fremgår af kortbilag 2. JORDFORURENING Der er ikke inden for lokalplanområdet kendskab til forekomster af jordforurening. Opdages der jordforurening i forbindelse med bygge- eller jordarbejde, skal arbejdet under alle omstændigheder standses og kommunen underrettes, jf. 71 i lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007 om forurenet jord. BYGGEAFFALD Erhvervsaffald skal behandles efter reglerne fastsat i kommunens erhvervsaffaldsregulativ. Dagrenovation skal behandles, og faciliteter hertil skal udformes og placeres efter reglerne fastsat i kommunens affaldsregulativ. Kommuneplan Planlægningen for erhvervsstrukturen var i fokus i forbindelse med Kommuneplan Der blev i forbindelse med Kommuneplanen udarbejdet en kategorisering af erhvervsarealer i kommunen, hvor nyudlægget ved Eskilstrup hører under Kategori D - Erhvervsarealer ved det overordnede vejnet. Kategori D er arealer: - Hvor der skal være store potentialer for udvikling. o Områder hvor der planlægningsmæssigt er få beskyttelsesinteresser, og hvor der gives gode rammer for virksomhedsetableringer. 11

14 - Virksomhedernes godstransports vejafhængighed skal være høj. o Virksomhederne skal have et dokumenteret stort transportbehov, enten ved at være logistik virksomheder eller produktionsvirksomheder med stort transportbehov. - Mulighed for virksomheder med store krav til afstande til nabobeboelser. o Der gives mulighed for miljøklasse 5-6, hvor der som udgangspunkt skal være 150 meter til nabobeboelse virksomheder med lavere miljøklasse kan dog også indpasses i områderne. - Området indpasses i landskabet ud fra en nutidig fortolkning. o Der vil være tale om et fremmedelement i landskabet, idet der typisk vil være tale om større byggerier. Med en nutidig fortolkning menes at byggeriet ikke nødvendigvis skal gemmes væk, men skal samtidig skal tage hensyn til sine omgivelser. Der blev i forbindelse med Kommuneplanen lagt vægt på den geografiske placering i kommunen samt områdets størrelse, og ikke så meget på det områdets egentlige afgrænsning. Baggrunden herfor var, at der ved Eskilstrup var rigeligt med egnede arealer, og de endelige skitser for et fremtidigt erhvervsareal ikke var udarbejdet. På den baggrund blev der i miljøvurderingen af den nye erhvervsstruktur draget følgende konklusion: Erhvervsstrukturen Gennem placering af virksomheder og udvikling af det enkelte område i forhold til ABCD(E)-udpegningen er denne ændring af plangrundlaget til gavn for befolkningen, samtidig med at det sikrer virksomhedernes drift. Tilgængeligheden til erhvervsområderne med kollektiv trafik bør indtænkes ved udformning og lokalisering af arealerne. Ændringerne vil kunne bidrage til mindskelse af transportarbejdet, hvilket gennem mindskelse af CO2 udslippet er til gavn for klimaet. Mulighederne for en fremtidig tilkobling til banenettet af det nye område ved Eskilstrup fremtidssikrer også erhvervsudlægget i forhold til eventuelle ændrede præferencer i forhold til infrastrukturen. Der skal tages landskabshensyn ved udlæg og byggeri af erhvervsområderne. Planen indeholder ikke vurdering af de nye udlægs relation til landskabet og kulturmiljøet, hvilket bør være en central del af den efterfølgende planlægning for området ved Eskilstrup. Kommuneplanens miljøvurdering rummer således lidt krav til indeværende lokalplans redegørelse, idet der ikke blev redegjort konkret i forhold til landskab og kulturmiljø i forbindelse med kommuneplanen. Vurderingen i forhold til landskab og kulturmiljø (kirkeomgivelse og kulturmiljøet Nr. Kirkeby-Bannerup) indgår i miljøvurderingen af indeværende lokalplan. KOMMUNEPLANENS RAMMER I forhold til kommuneplanens udlæg har området ændret afgrænsning - se nedenstående skitse. 12

15 Ændringer af rammeafgrænser. På baggrund af den ændrede afgrænsning kræver lokalplanens gennemførelse, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen. Forslaget til tillæg nr. 3 til Kommuneplan er vedlagt bagerst i lokalplanen. ESKI E3 Kommuneplanramme: ESKI E3 Motorvejsnært erhvervsområde Transport, Logistikvirksomheder & Produktionsvirksomheder med større transportbehov. Anvendelse Lokaliseringskategori D. Motorvejsnære erhvervsområder uden for byen transportcenter, logistikcentre, samt produktionsvirksomheder med større godstransportbehov. Bebyggelsen udformes som lager og produktionsbygninger, og der kan alene opføres eller indrettes kontorbebyggelse for den til den enkelte virksomhed hørende administration. Bebyggelse Max. bygningshøjde 30 m. Max. procent af grundareal der må bebygges, 40. Friarealer Fælles friarealer skal udgøre mindst 10% af erhvervsområdet. Trafikale forhold Omfanget af parkeringsarealer vurderes ud fra den enkelte virksomheds behov. Parkering skal foregå på virksomhedens egen grund. Zonestatus Arealerne ligger i Landzone. Den fremtidige zonestatus planlægges til Byzone Andet Arealet skal byggemodnes fra syd mod nord. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser Forslag til nye kommuneplanrammer 13

16 ØKOLOGISKE FORBINDELSER JORDBRUGSOMRÅDER SKOVREJSNING Adgangsvejen til området forløber igennem en udpeget økologisk forbindelse. Den økologiske forbindelse er allerede gennemskåret af flere veje (motorvejen og Eskilstrup Vestergade), adgangsvejen til erhvervsområdet vil skulle give samme passagemuligheder for flora og fauna, som de eksisterende veje i området. På baggrund af justeringen af kommuneplanrammens udstrækning ændres udpegningen af jordbrugsområder. Der udtages således jordbrugsområder for det område som dækkes af den nye kommuneplanramme, mens området som udgår af kommuneplanrammen udlægges til jordbrugsområde. Se kommuneplan tillæg nr. 2 bagerst i indeværende lokalplan. På baggrund af justeringen af kommuneplanrammens udstrækning, samt linjeføringen af adgangsvejen vil der være lidt arealer, som i dag er udlagt til skovrejsning, som ikke vil kunne udnyttes. På den baggrund udlægges et tilsvarende areal til skovrejsning, hvor der udgår et areal af kommuneplanrammen. Se kommuneplan tillæg nr. 2 bagerst i indeværende lokalplan. Lokalplan 134 I det sydvestlige hjørne berøres et mindre areal, som er omfattet af lokalplan 134. Lokalplan 134 udlægger arealet til offentlige formål, men det specifikke areal, som berøres er udpeget til disponibelt areal, hvorfor en anden anvendelse (i dette tilfælde til vej) ikke er problematisk. Lokalplan 134 aflyses for det aktuelle lokalplanområde, når nærværende lokalplan er endeligt vedtaget af Byrådet. AFFALDSPLAN TRAFIKPLAN VEJ- OG STIPROJEKTER Andre planer Lokalplanområdet omfattet af det af Byråd godkendte regulativ for erhvervsaffald. Håndteringen af affald skal foregå efter den til enhver tid gældende affaldsplan. Projektet er medtaget i trafikplan , hvor både erhvervsområde og omfartsvej er medtaget i overvejelserne for den fremtidige infrastruktur. Vej- og stiprojekter skal udføres i overensstemmelse med profilerne illustreret i bilag 5 og skal under alle omstændigheder godkendes af Guldborgsund Kommunes vejmyndighed. Servitutter Der er tinglyst vejbyggelinje langs motorvejen samt langs Eskilstrup Vestergade. Begge byggelinjer respekteres. Derudover er der tinglyst deklarationer i forhold til dræning, som vil skulle respekteres ved projektering af området. VARMEFORSYNING VANDFORSYNING BRANDHANER Forsyning Der har været planer om forsyning af Eskilstrup med fjernvarme fra Nykøbing. Såfremt der føres fjernvarme frem til lokalplanområdet vil der blive tilslutningspligt til fjernvarmen. Vandforsyning til lokalplanområdet sker fra Eskilstrup Vandværk. Der skal etableres vandforsyning med tilstrækkelig kapacitet for opstilling af brandhaner jf. Guldborgsund Redningsberedskabs vurdering af det konkrete projekt. 14

17 SPILDEVAND REGNVAND FORTIDSMINDER Lokalplanområdet ligger i spildevandsplanens åbne land, hvorfor der er udarbejdet tillæg til spildevandsplanen for lokalplanområdet - Tillæg nr. 3 til Guldborgsund Kommunes spildevandsplan Regnvand fra lokalplanområdet skal føres til Sørup Å. Der skal dog etableres forsinkelsesbassiner før udløbet. Udformningen af forsinkelsesbassinerne skal være som betonbassiner eller som mere naturprægede løsninger. Placeringen af forsinkelsesbassinerne kan være i byparken eller - såfremt der er tale om en mere naturpræget løsning - på overflødiggjorte jordbrugsområder uden for lokalplanafgrænsningen. Museumslovgivning Forud for igangsættelse af jordarbejder, f.eks. i forbindelse med opførelsen af nyt byggeri, skal det lokale kulturhistoriske museum inddrages efter reglerne i Museumslovens kapitel 8, således at området kan undersøges for eventuelle fortidsminder i jorden. Landbrugspligt Følgende matrikler er omfattet af landbrugspligt 3b, 3c, 3d, 3f, 3h, 12 Bannerup By, Nr. Kirkeby, 3k Eskilstrup By, Eskilstrup, 1c, 1n, 2a Stødstrup By, Eskilstrup, 9a Ønslev By, Ønslev. Forinden de ovennævnte ejendomme kan udstykkes og ændres anvendelse, kræves Jordbrugskommissionens tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, jf. Landbrugsloven, 6. Ifølge Landbrugslovens 6, kan ophævelse af landbrugspligt forventes, når jorden i nær fremtid påregnes inddraget til udbygning af områder til boliger, arbejdspladser m.m., til offentlige formål eller sommerhuse, som i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til nævnte formål. Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er gennem screening af lokalplanen vurderet at planen skal miljøvurderes i forhold til trafikstøj, påvirkning af landskabet og påvirkning af grundvand. Miljøvurderingen findes i bilag 6. Miljøvurderingens konklusion og overvågningsprogram er gengivet herunder: Konklusion Samlet set vurderes projektet i lokalplan 140 og kommuneplantillæg nr. 3 at kunne realiseres uden at påvirke omgivelserne i væsentligt. Erhvervsområdet vurderes dog at blive synligt i det omkringliggende landskab, hvor den primære beskyttelsesinteresse er kirkeomgivelsen. I forhold til det i forvejen rammelagte område fra Kommuneplan vurderes området at rumme en række fordele, som berettiger en ændring i plangrundlaget. På baggrund af de tre vurderede forhold skal lokalplanen dog suppleres på få områder: - Der bør tages hensyn til Eskilstrup Kirke gennem begrænsninger på højden af det bynære byggeri i erhvervsområdet. - Langs vejene, som forsyner området bør der anlægges støjdæmpende foranstaltninger i forhold til omkringliggende boliger. 15

18 I den efterfølgende håndtering af virksomhedsgodkendelser vil der i forhold til den enkelte virksomhed skulle stilles krav til håndteringen af potentielle forureningstruende aktiviteter. Overvågning Miljøvurderingen skal indeholde et overvågningsprogram, der tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner både negative og positive. Kommunen finder det naturligt at tænke overvågningen ind i de procedurer, der allerede kører på plan- og byggeriområdet. I forhold til påvirkningen af landskabet er miljøvurderingens konklusioner indarbejdet i planforslaget. Overvågningsprogrammet består i overholdelse af lokalplanens bestemmelser i forbindelse med projektering, byggemodning og byggesagsbehandling. Ved eventuelle dispensationer fra lokalplanens bestemmelser skal det således vurderes, om dispensationerne vil have betydning for landskabet og kulturmiljøet. I forbindelse med den enkelte virksomhedsetablering skal denne vurderes i forhold til beskyttelse af grundvandet. Overvågningen skal ske i forbindelse med godkendelser af kommende virksomheder, ud fra de krav, som er beskrevet i afsnittet Vandindvinding og Grundvand. Udviklingen i trafikmængderne skal i forbindelse med den løbende trafikplanlægning vurderes i forhold til påvirkningen af omgivelserne. Den faktiske støjpåvirkning vil skulle dokumenteres såfremt der opstår problemer. Påvirkningen af det overordnede vejnet skal i forbindelse med trafikplanlægningen være i fokus, idet den beregnede trafikmængde vurderes at kunne få betydning for afgangsvejens tilslutning til E55. VVM VVM Adgangsvejen til erhvervsområdet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag Infrastrukturanlæg punkt d. Anlæg af veje, som skal screenes i forhold til behovet for udarbejdelse af VVM. Der vil inden den endelige vedtagelse af planforslaget blive foretaget en screening i forhold til vurdering af behovet for udarbejdelse af VVM-redegørelse i forhold til vejanlægget. 16

19 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Midlertidige retsvirkninger Når en lokalplan er offentliggjort i henhold til Lov om planlægning (Planloven) 24, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige lokalplans indhold. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Når fristen for at komme med indsigelser mod eller ændringsforslag til lokalplanforslaget er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til, at en ejendom, der er omfattet af forslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget, såfremt det er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der er tale om et byggearbejde m.v., der ikke er lokalplanpligtig efter planlovens 13, stk. 2. Det er endvidere en forudsætning, at ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt. Dette gælder i tiden, indtil den endeligt vedtagne og godkendte lokalplan er offentliggjort - dog højst et år efter lokalplanforslagets offentliggørelse. Endelige retsvirkninger Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Lov om planlægning (Planloven) 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke strider mod principperne i lokalplanen. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. 17

20 LOKALPLAN 140 For et område til erhvervsformål I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24/09/2009) fastlægges herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1. Lokalplanen har til formål 1.1. At udlægge området til erhvervsformål 2. Område og zonestatus 2.1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matrikelnumrene: Bannerup By, Nr. Kirkeby: Matr. nr. 3b, 3c, 3d, 3e, 3f samt del af 3h & 12 Stødstrup By, Eskilstrup: Del af matr. nr. 1c, 1n, 2a, 22a, 22b Eskilstrup By, Eskilstrup: Del af matr. nr. 3k Ønslev By, Ønslev: Del af matr. nr. 9a 2.2. Lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres den del af lokalplanområdet som planlægges anvendt til erhvervsformål, kunstpark og bypark til byzone. Arealerne der overføres fra landzone til byzone fremgår af kortbilag Områdets anvendelse Områdets erhvervsarealer disponeres overordnet efter afstandsklasser jf. Håndbog om Miljø og Planlægning, Området inddeles i 8 delområder. Se kortbilag 2. 18

21 Principskitse over delområders fordeling. Ikke målfast Delområde A, Kunstparken: cirkelformet med diameter på 260 m. Fastlægges til offentligt, rekreativt grønt område Delområde B, Byparken: Udformes som cirkeludsnit med vinkel på 22 grader. Fastlægges til offentligt, rekreativt grønt område Delområde C1, D1: Udsnit af koncentriske ringe med bredde på 40 m. Erhvervsformål: Atalier/udstillingsbyggeri, kontorer, administration, kantine ol. Ikke lagerbygninger og udendørs oplag. Ingen form for detailhandel Delområde C2: Udsnit af koncentrisk ring med bredde på ca. 250 m. Erhvervsformål: Afstandsklasse 1-4. Servicevirksomheder. Mindre logistik-, lager- og transportvirksomhed. Mindre fremstillingsvirksomheder. Kontorer, administration, kantine ol. Ingen form for detailhandel Delområde D2: Udsnit af koncentrisk ring med bredde på ca. 250 m. Erhvervsformål: Afstandsklasse 4-6. Erhverv i form af større lager- og transportvirksomhed og fremstillingsvirksomhed med et betydeligt transportbehov samt administration og servicefunktioner, der er knyttet til de enkelte virksomheder i området. Ingen form for detailhandel Delområde C3, D3: Udsnit af koncentriske ringe med bredde på 50 m. Erhvervsformål: Lagerbygninger. Ikke udendørs oplag. Ingen form for detailhandel. 19

22 4. Udstykning 4.1. Udstykninger til erhvervsgrunde skal foretages efter følgende hovedprincip: at opdelingen af området sker som cirkeludsnit, med midten af Kunstparken som centrum og Boulevarden som periferi, og at der mellem cirkeludsnittene etableres skiftevis en Gård og en Gade at der mellem punktet hvor Gårdens vejmidte krydser Boulevardens vejmidte og punktet hvor Gadens vejmidte krydser Boulevardens vejmidte skal være minimum 200 m Inden for lokalplanområdet kan der ske udstykning, dog med 1 ha som mindste grundstørrelse Udstykninger skal mindst indeholde 2 delområder af delområderne C1, C2, C3, D1, D2 og D Til sikring af overholdelse af hovedprincippet beskrevet i 4.1 kan der dog foretages udstykninger inden for delområde C2 og D2 som ikke indeholder andre delområder Skel skal have retning enten som radier fra centrum og ud eller som cirkelbuer med Kunstparken som centrum. Eksempler på mulige udstykninger. Gader føres helt fra Boulevarden til Kunstparken. Gårde føres kun så langt ned mod Kunstparken det er nødvendigt for at vejbetjene de omliggende erhvervsejendomme. Alle udstykninger skal - evt. med intern vejføring - have adgang til både en Gade og en Gård. 20

23 5. Vej- og adgangsforhold 5.1. Der udlægges areal til følgende nye veje og stier med en beliggenhed som vist på kortbilag 2: Adgangs-/Omfartsvej (strækning a-a), Boulevarden/Omfartsvej (strækning b-b), Boulevarden (c-c), Adgangsvej til Eskilstrup (d-d) og Gader langs Byparken Vejprofiler for vejstrækningerne a-a, b-b, c-c, d-d, gården og gaden fremgår af bilag 2, og skal anlægges i overensstemmelse hermed Mellem punktet hvor Gårdens vejmidte krydser Boulevardens (strækning b-b og c-c) vejmidte og punktet hvor Gadens vejmidte krydser Boulevardens (strækning b-b og c-c) vejmidte skal der være minimum 200 m Alle erhvervsejendomme i området skal - evt. med intern vejføring - have vejadgang til både en Gade og en Gård Ind-/udkørsel til erhvervsejendommene fra Gaden og Gården skal anlægges i mindst 20 meters afstand til Boulevarden (strækning b-b og c-c) Der skal etableres niveaufri adgang til lokalplanområdet for gående og cyklister som vist på kortbilag Parkering 6.1. Delområderne C1, C2, C3, D1, D2 og D3: Antallet af parkeringspladser fastsættes af Byrådet i henhold til bygningsreglementet, hvorefter der skal etableres tilstrækkelige parkeringspladser til, at brugere af ejendommen samt gæster og besøgende kan parkere på ejendommens område. Om udformning se endvidere Bebyggelsens placering og omfang 7.1. For ejendomme beliggende i delområderne D1, D2, D3, C1, C2 og C3 gælder, at maksimalt 50 % af ejendommens areal må bebygges Den maksimalt tilladte bygningshøjde for det enkelte delområde er som følger: C1: 20 m C2: 12,5 m C3: 10 m D1: 20 m D2: 15m D3: 30 m Mod naboejendomme til erhvervsformål må bygninger ikke opføres nærmere end 5 meter til skel Ny bebyggelse i delområde C3 og D3 skal placeres i en afstand på mindst 11 m til Boulevardens (strækning b-b og c-c) kantbane, som vist som byggelinje på kortbilag 3. Dette skal sikre et passende oversigtsareal til den interne vejføring - Gården og Gaden. 21

24 7.5. Byggeri i delområde C3 og D3 skal have mindst ét hjørne af bygningen i 11 m- byggelinjen mod Boulevarden (strækning b-b og c-c), vist på kortbilag I delområde C2 og D2 skal bebyggelse placeres med den ene facade eller det ene hjørne af bygningen i den byggelinje, som er vist på kortbilag 3. Alternativt kan der anlægges parkeringsareal; her skal byggelinjen markeres på anden vis, enten med beplantning som i fuldt udvokset stand er mindst 70 cm i højden eller med strukturer i metal eller sten. Byrådet kan dog beslutte at godkende en alternativ disponering for bebyggelsens placering hvis denne sker med det formål at højne den arkitektoniske kvalitet og at det samtidig sker efter en samlet plan for ejendommen; dog skal afstande til naboskel beskrevet i 7.3 overholdes Påbegyndte bygningskroppe i D3 der er over 15 m høje kan afsluttes i D2 selv om højden overskrider bestemmelsen i D2 om maksimal byggehøjde på 15 m Påbegyndte bygningskroppe i D1 der er over 15 m høje kan afsluttes med maksimalt 10 meters overskridelse af delområdeafgrænsningen i D2 selv om højden overskrider bestemmelsen i D2 om maksimal byggehøjde på 15 m Påbegyndte bygningskroppe i C1 der er over 12,5 m høje kan afsluttes i C2 med maksimalt 10 meters overskridelse af delområdeafgrænsningen selv om højden overskrider bestemmelsen i C2 om maksimal byggehøjde på 12,5 m I delområde A kan der etableres en pavillon på max. 500 m Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1. I delområde C1, D1, C3 og D3 skal bygninger fremstå som hvide. Der kan dog, med Byrådets godkendelse, i forbindelse med den kunstneriske bearbejdning og udformning af bygningernes facader anvendes andre farver Der må indbygges solfangere og lignende energibesparende elementer i såvel tagflader som facader og gavle, når dette sker så det ikke medfører blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende I forbindelse med byggesagsbehandling kan Guldborgsund Kommune kræve, at der opsættes en prøve som udgangspunkt for vurdering af blændingsgener. 9. Ubebyggede arealer og hegning 9.1. Der plantes gråpopler efter beplantningsplanen bilag 4 samt vejprofilerne bilag Belysning af Boulevarden (strækning b-b og c-c) placeres mellem trærække og vejkant som 8 meter høje rørmaster med mindst 20 meters afstand med f.eks. københavnerarmaturer. Hver indkørsel markeres af to belysningsstandere Belysning af Gaden etableres på 3 meter høje rørmaster i fortovskant mod vejbane med en afstand på 20 meter forskudt fra side til side Fortove på Gaden anlægges med fliser Motionssti ved Boulevarden anlægges med grus Rabat ved Boulevarden anlægges med græs. Græsset skal vedligeholdes ved plæneklipning, så rodskud fra poplerne undgås. 22

25 9.7. Skiltning med henvisning til områdets virksomheder kan efter Byrådets godkendelse opsættes på udvalgte steder ved Boulevarden, Gården og Gaden. Skiltningen skal være ensartet for hver vejtype: hhv. Boulevard, Gård og Gade Ingen udendørs oplag, langtidsparkerede lastbiler, trailere, campingvogne ol. må være synlig fra Gaden Delområde A: Området må ikke bebygges. Der kan dog etableres en pavillon på max. 500 m 2 samt diverse by-inventar i forbindelse med kunst- og/eller rekreative projekter, ligesom der kan etableres stier for gående og cyklende. Der skal etableres kirsebærlunde og hække efter beplantningsplanen på kortbilag Delområde B: Der kan etableres stier for gående og cyklende. Der skal anlægges regnvandsbassin Belysning af parkeringsarealer må kun udføres som parkbelysning på lave standere, max 4 m Ubebyggede arealer, herunder også parkeringsarealer, skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende ligesom en passende orden skal overholdes Støjvolde vist på bilag 2 skal etableres som 4 m høje og 8,5 m. brede volde beplantet m. græs. 10. Ledningsanlæg Der skal tinglyses fornødne deklarationer vedrørende sikring m.v. af forsyningskabler og -ledninger Ledninger skal fremføres som jordkabler. 11. Miljøforhold Ingen form for virksomhed i lokalplanområdet må give anledning til støjgener. De af Miljøministeriet til enhver tid fastsatte vejledende grænseværdier for støjbelastning skal overholdes For at forebygge støjgener skal der etableres de i 9.13 nævnte støjvolde. 12. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanenes område Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af veje, beplantning, belysning, fællesanlæg og stier på Gader, Gårde, Boulevarden (dog kun vejstrækning c-c) og i Kunstparken. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter afvanding, herunder vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger frem til offentlige regnvandsledninger Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Guldborgsund Kommune. 23

26 12.4. Grundejerforeningen skal oprettes senest når Guldborgsund Kommune kræver det. 13. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Før ny bebyggelse tages i brug, skal de for den pågældende bebyggelse nødvendige parkeringsarealer være etableret i overensstemmelse med Før de på bilag 2 viste vejarealer ændrer anvendelse fra jordbrugsformål til infrastrukturanlæg skal de på bilag 2 viste støjvolde være etableret, jfr Såfremt der forefindes fjernvarme i området skal ny bebyggelse tilsluttes fjernvarmen. 14. Lokalplanens retsvirkninger Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, kan ejendomme, der omfattes af planen, ifølge lov om planlægning 18, udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil Privatretlige byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges fastholdt ved lokalplanen Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. 15. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget som forslag, til udsendelse i offentlig høring, af Guldborgsund Byråd på mødet den 17. juni John Brædder Borgmester Ib Østergaard Rasmussen Administrerende direktør 24

27 FORSLAG TILLÆG NR. 2 TIL GULDBORGSUND KOMMUNEPLAN Tillæg nr. 2 til Guldborgsund Kommuneplan omhandlende ændring af ramme til erhvervsformål til realisering af Lokalplan nr Samt ændring af udpegningerne til jordbrugsområder og skovrejsningsområder. EKSISTERENDE KOMMUNEPLANRAMMER De eksisterende rammer i området, som udgår: ESKI E3 Motorvejsnært erhvervsområde Transport og Logistikvirksomheder Anvendelse Lokaliseringskategori D. Motorvejsnære erhvervsområder uden for byen transportcenter, logistikcentre m.v. (benzinstation, serviceværksted og truckercafé osv.).bebyggelsen udformes som lager, og der kan alene opføres eller indrettes kontorbebyggelse for den til den enkelte virksomhed hørende administration. Bebyggelse Max. bygningshøjde 16 m. Max. rumfang 3 m³ pr. m² Max. procent af grundareal der må bebygges, 40. Friarealer Bebyggelsen placeres således, at væsentlig génevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne undgås. Trafikale forhold Mht. parkering se de generelle rammebestemmelser Zonestatus Arealerne ligger i Landzone. Den fremtidige zonestatus planlægges til Byzone Andet Arealet skal byggemodnes fra syd mod nord. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser ESKI E4 Motorvejsnært erhvervsområde - Produktionsvirksomheder med større transportbehov Anvendelse Lokaliseringskategori D. Motorvejsnære erhvervsområder uden for byen produktionsvirksomheder med større godstransportbehov. Bebyggelsen udformes som lager og produktionsbygninger; og der kan alene opføres eller indrettes kontorbebyggelse for den til den enkelte virksomhed hørende administration. Bebyggelse Max. bygningshøjde 16 m. Max. rumfang 3 m3 pr. m2 Max. procent af grundareal der må bebygges, 40. Friarealer Bebyggelsen placeres således, at væsentlig génevirkninger i forhold til anden bebyggelse eller omgivelserne undgås. Trafikale forhold Mht. parkering se de generelle rammebestemmelser Zonestatus Arealerne ligger i Landzone. Den fremtidige zonestatus planlægges til Byzone. Andet Arealet skal byggemodnes fra syd mod nord. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser 25

28 DEL AF ESKI O1 Ældre offentlige områder Eskilstrup Anvendelse Offentlige formål, skole, sportsplads m.v. Bebyggelse Bebyggelsesprocent for området under et, 45. Max. antal etager 2,5. Max. bygningshøjde 12,5 m Friarealer Se generelle bestemmelser Trafikale forhold Mht. parkering se de generelle rammebestemmelser Zonestatus Arealerne ligger i Byzone Andet Se generelle rammebestemmelser Ændringer af rammeafgrænser. FREMTIDIGE KOMMUNEPLANRAMME Der udlægges ny ramme som angivet på ovenstående skitse, denne ramme erstatter ESKI E3, ESKI E4, del af ESKI O1 og Det åbne land. Ændringen af afgrænsningen lægger en del arealer tilbage i Det åbne land, mens der inddrages et tilsvarende areal. I det nye rammeudlæg indgår dog også adgangsvejen til området, hvorfor arealet i forhold til tidligere har et samlet areal på 50 ha. mod tidligere 44,4 ha. Fratrækkes adgangs- og omfartsvejen udgør arealet 43,8 ha.. Vurderingen af interesserne i området fremgår af redegørelsen i lokalplan 140 og den tilhørende miljøvurdering, hvor kirkeomgivelsen i området, samt det udpegede kulturmiljø er vurderet i forhold til den påtænkte anvendelse. Bestemmelserne for den nye ramme er: 26

29 Område ESKI E3 Motorvejsnært erhvervsområde Transport, Logistikvirksomheder & Produktionsvirksomheder med større transportbehov. Anvendelse: Lokaliseringskategori D. Motorvejsnære erhvervsområder uden for byen transportcenter, logistikcentre, samt produktionsvirksomheder med større godstransportbehov. Bebyggelsen udformes som lager og produktionsbygninger, og der kan alene opføres eller indrettes kontorbebyggelse for den til den enkelte virksomhed hørende administration. Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Max. bygningshøjde 30 m. Max. procent af grundareal der må bebygges, 40. Friarealer: Fælles friarealer skal udgøre mindst 10% af erhvervsområdet. Trafikale forhold: Omfanget af parkeringsarealer vurderes ud fra den enkelte virksomheds behov. Parkering skal foregå på virksomhedens egen grund. Zonestatus: Arealerne ligger i Landzone. Den fremtidige zonestatus planlægges til Byzone. Andet: Arealet skal byggemodnes fra syd mod nord. Se i øvrigt generelle rammebestemmelser SKOVREJSNING Rammeudlægget vedrører en række arealer (samlet 4 ha.), som i kommuneplanen er udlagt til skovrejsningsområder. Udpegningen ophæves inden for den nye rammeafgrænsning ESKI E3, men der udlægges et tilsvarende areal til skovrejsning umiddelbart vest for området jf. nedenstående skitse. Ændringer i skovrejsningsudpegningen (røde arealer udgår grønne arealer udlægges til skovrejsnings plusområder). 27

30 Skovrejsnings plusområder ved Eskilstrup efter ændringerne markeret med grønt. JORDBRUGSOMRÅDER Rammeområdet ESKI E3 omfatter områder udpeget til jordbrugsformål. Arealerne til jordbrugsformål justeres jf. nedenstående skitse. Ændringer af jordbrugsområde udpegningen (røde arealer udgår grønne udlægges) 28

31 Jordbrugsområde omkring Eskilstrup efter ændringen af kommuneplanen. Således vedtaget som forslag, til udsendelse i offentlig høring, af Guldborgsund Byråd på mødet den 17. juni 2010 John Brædder Borgmester Ib Østergaard Rasmussen Administrerende direktør 29

32 30

33 31

34 32

35 33

36 BILAG 5: Vejprofiler Oversigtskort over veje i området. 34

37 Profil for strækning a-a & d-d. Profil for strækning b-b. 35

38 Profil for strækning c-c. Profil for Gaden Profil for Gården 36

39 BILAG 6: MILJØ- VURDERING AF LOKALPLAN NR. 140 & TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLANEN FOR ERHVERVSOMRÅDE NORD FOR ESKILSTRUP INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 2 Landskab & Kulturmiljøer... 3 Landskabet... 3 Kulturmiljø... 4 Kirkeomgivelse... 5 Vejforhold... 7 Grundvand Alternativer alternativet Fastholdelse af kommuneplanrammerne Konklusion Overvågning BILAG A: Miljøscreening BILAG B: Støjkortlægning

40 Indledning I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer har Guldborgsund Kommune foretaget en screening af lokalplanforslag 140 og forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplanen for Guldborgsund Kommune for på den baggrund at vurdere om der foreligger et behov for en miljøvurdering. Screeningen fremgår af bilag I. På baggrund af det samlede områdes størrelse og placering i det åbne land, er det besluttet at foretage en miljøvurdering, hvor der lægges særlig vægt på betydningen for de landskabelige forhold, den lokale infrastruktur og evt. grundvandstruende aktiviteter. Miljøvurderingen tager således udgangspunkt i placeringen, og belyser: - Forholdet til landskabet herunder kulturmiljøer og kirkeomgivelser (medtaget af hensyn til anlæggets størrelse og synlighed i landskabet) - Erhvervsområdets tilslutning til den lokale infrastruktur (medtaget af hensyn til evt. påvirkning af boliger i området) - Betydning for grundvand (medtaget idet området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser) 2

41 Landskab & Kulturmiljøer På baggrund af erhvervsområdets væsentlige udbygning af Eskilstrup by vurderes påvirkningen af landskabet umiddelbart at være væsentlig, samtidig er delområder udpeget som kulturmiljø og kirke fjernvirkning, som er udpegninger der også vedrører landskabet. I det følgende vurderes den generelle påvirkning af landskabet samt påvirkningen på de konkrete udpegninger. Landskabet Med en placering i det åbne land umiddelbart op til Eskilstrup og med muligheden for byggeri i op til 30 meters højde vil området blive meget synligt i det omkringliggende landskab. For at mindske dominansen i landskabet suppleres området med beplantning, som forventes at opnå en højde på 20 meter i områdets periferi, dette vil givet et beplantet område, hvor enkelte bygningskroppe stikker op i landskabet, se nedenstående skitse. Området betragtet fra en afstand på 1km (en bygning i 30 meters højde de øvrige i meter og et almindeligt parcelhus på landet i 7 meters højde). Beplantningen vurderes at skabe en linje mod det åbne land, hvorved byggeriet får en ensartet fremtoning, hvor forskelle i bygningsstørrelserne vil fremstå harmonisk pga. beplantningen. 3

42 Kulturmiljø En mindre del af lokalplanområdet indgår i udpegningen af kulturmiljøområde Nørre Kirkeby og Bannerup i Kulturmiljøer Nørre Alslev Kommune udgivet af Storstrøms Amt i Registrerede kulturmiljøer ved erhvervsområdet (markeret med pink). Kulturmiljøet er et samlet miljø, idet Bannerup er en udflytter landsby fra Nørre Kirkeby. Bannerup udmærker sig ved at byens oprindelig 4 gårde i dag ligger præcis på samme sted som i I forhold til lokalplanen er følgende oplysninger fra registreringen væsentlige: - Hegn. I modsætning til Nørre Kirkeby har Bannerup bevaret de levende hegn langs ejerlavsgrænsen (således også dele af hegn inden for lokalplanområdet). - Bannerup Gammelby. Ved anlæggelsen af motorvejen blev der syd for Bannerup fundet spor efter hustomter fra bronzealder, fra forskellige perioder af jernalder og fra tidlig middelalder. (Registreringerne fremgår af lokalplanens redegørelse og ligger ikke inden for lokalplanområdet) - Tre gravhøje. Ved Toftegård ligger en fredet høj: Hjortehøj. På marken nord herfor ligger to overpløjede høje. (Gravhøjene ligger ikke inden for lokalplanområdet) Kulturmiljøet er vurderet at være sårbart i forhold til væsentlige ændringer i byernes struktur og bygningerne er sårbare over for forfald, nedrivninger og væsentlige ændringer af arkitektur. Det omgivende landskab er sårbart over for yderligere rydning af hegn samt tilgroning af engen mellem de to byer. Gammelbyen og højene ved Bannerup er sårbar over for terrænændringer, dybdepløjning og dræning. 4

43 På baggrund af lokalplanområdet placering på den modsatte side af motorvejen og uden for de udpegede gravhøje og Gammelbyen, vurderes kulturmiljøet hovedsageligt at blive påvirket ved fjernelse af beplantningen i ejerlavsskellet. Det er dog konstateret, at der ikke er beplantning (bortset fra 2 større buske) i ejerlavsskellet på den 800 meter strækning, der ligger inden for lokalplanområdet. Bannerups ejerlavsgrænse i lokalplanområdet. Samlet set vurderes kulturmiljøet ikke at blive påvirket af erhvervsområdet. Placeringen på den modsatte side af motorvejen bevirker at områdets sammenhæng med kulturmiljøet generelt er yderst begrænset. Kirkeomgivelse Udpegningsgrundlaget for kirkens fjernomgivelser omfatter den del af det omgivende landskab, hvor kirken opleves som et markant/dominerende element og er af væsentlig betydning for landskabsbilledet i området. Jf. kommuneplanen skal det sikres, at kirkens samspil med landskabet eller landsbymiljøet visuelt ikke sløres eller forringes. Erhvervsområdet dækker stort set hele Eskilstrup Kirkes nordlige fjernvirkningsområde, hvor kun få ubebyggede arealer ind mod byen ikke planlægges til erhvervsformål. Hovedparten af de resterende arealer er dog allerede lokalplanlagt til boligformål. 5

44 Kirke fjernomgivelser (registreringer markeret med pink) I stort set hele lokalplanområdet opleves Eskilstrup Kirke som en del af Eskilstrup bys profil. Der er dog ikke adgang til lokalplanområdet i dag (anvendes til jordbrug), hvorfor kirken sjældent opleves fra arealerne. Primært betragtes kirken ved kørsel på Bannerupvej, hvor den ses fra på en længere strækning af vejen. Eskilstrup Kirke set fra Bannerupvej. På baggrund af udpegningen og kirkens samspil med omgivelserne bør byggeri i lokalplanområdets bynære del ikke opnå en højde, der mindske kirkens betydning i selve byen. På den baggrund bør den bynære bebyggelse gives en højde, som er mindre en højden på kirken. 6

45 Vejforhold Idet der planlægges for transport og logistikvirksomheder, samt produktionsvirksomheder med større transportbehov, må det forventes at transportbehovet er stort. COWI har for kommunen, på baggrund af den mulige bygningsmasse, samt den overordnede beskrivelse af virksomhedstyperne, estimeret den fremtidige forventede trafikmængde til området. De forventede trafikmængder afhænger i vid udstrækning af hvilke virksomheder der placerer sig i området, hvorfor ovenstående må anses for den maksimalt forventede trafikmængde fra erhvervsområdet. Forventede trafiktal (i tallene indgår ud over trafik til erhvervsområdet en ÅDT (årsdøgnstrafik) på 400, som forventes at anvende adgangsvejen og fordelingsvejen, som en omfartsvej nord om Eskilstrup). Påvirkningen fra trafikken består dels af påvirkning af de nære omgivelser med støj og dels påvirkning af afviklingen af trafik på det overordnede vejnet. Der er i indeværende miljøvurdering lagt vægt på håndtering af en evt. støjpåvirkning. Påvirkningen af trafikafviklingen på det overordnede vejnet vil i langt større grad bliver påvirket af den reelle trafikmængde, 7

46 hvorfor denne vil skulle monitoreres i fremtiden, hvor der evt. vil skulle ske ændringer i forhold til tilslutningen til E55. På baggrund af trafikmængderne er der udarbejdet en støjkortlægning i forhold til de boliger og planlagte boligområder, der ligger op til vejen. Af nedenstående kort fremgår de boliger der ligger tæt på vejen. Boliger der ligger tæt på vejenee (markeret med rødt). Formålet med støjkortlægningen er at dokumentere støjniveauet fra vejtrafikken i erhvervsområdet. Beregninger er foretaget for forskellige scenarier, dels med og dels uden støjreducerende foranstaltninger. De vejledende støjgrænser for støj fra vejee fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, og er som følger: Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisnings-bygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi L den L den L den 53 db 58 db 63 db L den er en ny støjindikator til beskrivelse af støj fra veje, og er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat, idet der bruges et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natperioden. Formålet er at tage højde for menneskerss særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Alle de omkringliggende områder henhører under kategori 2 Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisnings-bygninger, plejehjem, hospitaler o.lign., hvor støjpåvirkningen må være op til L den 58 db. 8

47 Af nedenstående kort fremgår støjpåvirkningen, hvor der er taget udgangspunkt i, at der ikke etableres støjafskærmende foranstaltninger. Som det fremgår af kortet vil få boliger blive påvirket af støj ud over de tilladte grænser. Støjkortlægning 9

48 Ved etablering af 4 meter høje støjvolde vil støjpåvirkningen blive reduceret væsentligt. Påvirkningen af boligerne vil komme ned på et acceptabelt niveau, således under L den 58 db, hvilket er niveauet for boligområder. Støjkortlægning med afskærmende foranstaltninger Idet der forventes en senere udbygning af området mod øst, samt øget trafik på omfartsvejen, bør der af hensyn til boligområderne umiddelbart syd for lokalplanområdet endvidere anlægges støjvolde langs Tilkørselsvej Syd. Dette vil sikre de nuværende og fremtidige boliger med støj fra trafikken og fra evt. virksomheder i lokalplanområdet. 10

49 Grundvand Området ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvorfor der skal udvises en særlig beskyttelse over for grundvandet. Syd for området ligger indvindingsboringerne til Eskilstrup Vandværk. Kort over grundvandsinteresserr Da området blot er udlagt til erhvervsområde uden specifik angivelse af virksomhedstyper kan der ikke laves en konkret vurdering af risikoen for grundvandsforurening, samt problematikken omkring levering afvand til virksomhederne. Før der kan foretages en vurdering skal de enkelte virksomheder kendes, således at deres risiko og vandforbrug kan anvendes til en konkret vurdering. Grundvandsbeskyttelse I OSD og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD må arealanvendelsen normalt ikke ændres til en mere grundvandstruende art eksempelvis oplag/anvendelse af miljøfremmede stoffer eller andre stoffer der er uønskede i miljøet. I undtagelsestilfælde skal der stilles skærpede krav til virksomheders indretning, overvågning og drift, som sikrer, at grundvandet ikke forurenes. Således skal tiltag der øger grundvandsbeskyttelsen fremmes. Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande kan ikke friholdes for normal aktivitet eller anlæg af virksomheder i sig selv. Der kan 11

50 dog være visse typer aktiviteter/virksomheder, som vil være uønskede. Ved normale aktiviteter/virksomheder vil der blive stillet særlige vilkår, som kan fremme beskyttelsen afgrundvand og/eller hindre uheld og forurening. Eksempler på tiltag kan være: Tæt belægning, hvor nedsivning af eventuelle spild undgås Opsamling og eventuel rensning afvand fra de befæstede arealer Opbevaring undertag Overvågning af grundvand (dog ikke anvendt ofte) Øget virksomheds-tilsyn Vandindvinding Eskilstrup Vandværk indvinder godt m 3 /år, og har en indvindingstilladelse på m 3 /år. Vandværket har tidligere indvundet over m 3 /år og ifølge vandforsyningsplanen har Eskilstrup Vandværk både indvindings-, behandlings- og udpumpningsmæssigt kapacitet til at øge leverance af vand. I forbindelse med vandforsyningsplanen, som er under udarbejdelse er der i forbrugsprognosen regnet med at udpumpningen fra vandværket, som følge af dette nye erhvervsområde, vil stige med ca m 3 /år. Hvis behovet stiger som planlagt (afhængigt af hvilken type virksomheder der kommer i området) vil kapaciteten på vandværket efterhånden begynde at slippe op. Det er især udpumpning og størrelse af rentvandsbeholderen der bliver et problem, hvis vandværket på sigt skal udpumpe ca m 3 /år. Denne del af anlægget kan naturligvis udbygges. Vandværket har dog et relativt højt saltindhold (natrium og klorid), dog ikke i nærheden af grænseværdien. En kloridkoncentration på under ca. 50 mg/l anses for upåvirket grundvand, men indholdet i Eskilstrup Vandværks 3 boringer ligger på ca. 110 mg/l og natrium indholdet på ca. 70 mg/1. Grænseværdien er henholdsvis 250 mg/l og 175 mg/l for klorid og natrium. Boringerne ser dog ikke ud til at være så følsomme for en øget indvinding i denne størrelsesorden, idet indholdet har ligget meget konstant også dengang udpumpningen var højere. 12

51 Vandplanerne Kommunerne har fået udkast til de kommende vandplaner fra staten. Planerne er i øjeblikket i teknisk høring og kommer i den egentlige høring senere på året. Planerne er derfor ikke endeligt vedtaget endnu, og vi ved derfor ikke præcist hvilken betydning det har for den kommende grundvandsindvinding i kommunen. Der er umiddelbart udpeget områder, hvor grundvandsressourcerne er overudnyttet, samt områder hvor vandløb er påvirket af for kraftig grundvandsindvinding. Eskilstrup Vandværk indvinder fra det regionale kalkmagasin, som ligger på den vestlige del af Falster (DK V-falster.SK). Dette magasin er overudnyttet, idet ca. 140 % af den årlige grundvandsdannelse indvindes fra magasinet og der må kun indvindes 35 %. Dette giver en udnyttelsesgrad på over 400 %. Ifølge udkastet til vandplanen indvindes der årligt ca m 3 fra denne forekomst. På sigt kan en overudnyttelse dog betyde, at vandværkerne i dette område skal søge nye boresteder eller neddrosle indvindingen eller måske prioriterer indvinding til drikkevand til almindelig husholdning op, således at indvinding til prioritet 3 (landbrug og industri) mindskes. Ud over vandbalancen i selv grundvandsmagasinet vurderer vandplanerne, at grundvandsindvindingen i området også til at have dårlig indflydelse på påvirkningen af overfladevand, forstået på den måde, at indvindingen tager noget af det vand som burde havne i vandløbene. Det vides heller ikke endnu, hvad dette betyder for de fremtidige indvindinger og disse skal flyttes til fordel for vand til vandløb. 13

52 Alternativer 0-alternativet 0-Alternativet lader forholdene på stedet være uændrede, hvilket vil være en fordel for: - kulturmiljøet i form af kirkeomgivelsen, samt kulturmiljøet Nr. Kirkeby og Bannerup. - grundvandsinteresserne i området. - de boliger der påvirkes af støj. Alternativet er dog ikke foreneligt med erhvervsstrukturen i kommuneplanen, hvor der netop er lagt vægt på placeringen af et erhvervsområde ved Eskilstrup af hensyn til de infrastrukturelle fordele ved denne placering. Konklusionen i miljøvurderingen af Kommuneplan i forhold til erhvervsstrukturen lyder som følger: Gennem placering af virksomheder og udvikling af det enkelte område i forhold til ABCD(E)-udpegningen er denne ændring af plangrundlaget til gavn for befolkningen, samtidig med at det sikrer virksomhedernes drift. Tilgængeligheden til erhvervsområderne med kollektiv trafik bør indtænkes ved udformning af lokalisering af arealerne. Ændringerne vil kunne bidrage til mindskelse af transportarbejdet, hvilket gennem mindskelse af CO 2 udslippet er til gavn for klimaet. Mulighederne for en fremtidig tilkobling til banenettet af det nye område ved Eskilstrup fremtidssikrer også erhvervsudlægget i forhold til eventuelle ændrede præferencer i forhold til infrastrukturen. Der skal tages landskabshensyn ved udlæg og byggeri af erhvervsområderne. Planen indeholder ikke vurdering af de nye udlægs relation til landskabet og kulturmiljøet, hvilket bør være en del af den efterfølgende planlægning for området ved Eskilstrup. På den baggrund vurderes hensynet til erhvervsstrukturen at være af større betydning end de relativt lokale påvirkninger placeringen nord for Eskilstrup har. Fastholdelse af kommuneplanrammerne Såfremt projektet blev realiseret på de udlagte kommuneplanrammer i overensstemmelse med kommuneplan ville det være en fordel for: - kulturmiljøet i form af kirkeomgivelsen, samt kulturmiljøet Nr. Kirkeby og Bannerup, idet udpegningerne i mindre grad indgår i det gamle rammeområde. 14

53 Alternativet Fastholdelse af kommuneplanrammerne er illustreret med rødt. I forhold til grundvandsinteresserne vurderes de to placeringer at være ens. I forhold til påvirkning af omgivelserne (landskabeligt og trafikalt) vurderes de to alternativer ligeledes at være ens støjpåvirkningen flyttes dog til en række andre boliger i Stødstrup. Fordelene ved den valgte afgrænsning af området er mulighed for en mere bynær placering, hvor samspillet med den eksisterende by og stationen kan udnyttes. Det stiller krav til planlægningen, at området trækkes tættere på byen, dette håndteres dog gennem kategorisering af arealer i forhold til afstandsklasser (mindre miljøbelastende virksomheder placeres op ad byen), samt afskærmende foranstaltninger i forhold til støj. På længere sigt vil tilkobling til banen blive mere simpel på den valgte placering, idet et sidespor til banen vil kunne komme tæt på erhvervsområdets sydlige placering. Endelig er udnyttelsen af arealerne optimeret og andelen af restarealer reduceret betydeligt. 15

54 Konklusion Samlet set vurderes projektet i lokalplan 140 og kommuneplantillæg nr. 3 at kunne realiseres uden at påvirke omgivelserne i væsentligt. Erhvervsområdet vurderes dog at blive synligt i det omkringliggende landskab, hvor den primære beskyttelsesinteresse er kirkeomgivelsen. I forhold til det i forvejen rammelagte område fra Kommuneplan vurderes området at rumme en række fordele, som berettiger en ændring i plangrundlaget. På baggrund af de tre vurderede forhold skal lokalplanen dog suppleres på få områder: - Der bør tages hensyn til Eskilstrup Kirke gennem begrænsninger på højden af det bynære byggeri i erhvervsområdet. - Langs vejene, som forsyner området bør der anlægges støjdæmpende foranstaltninger i forhold til omkringliggende boliger. I den efterfølgende håndtering af virksomhedsgodkendelser vil der i forhold til den enkelte virksomhed skulle stilles krav til håndteringen af potentielle forureningstruende aktiviteter. Overvågning Miljøvurderingen skal indeholde et overvågningsprogram, der tager udgangspunkt i miljøvurderingens konklusioner både negative og positive. Kommunen finder det naturligt at tænke overvågningen ind i de procedurer, der allerede kører på plan- og byggeriområdet. I forhold til påvirkningen af landskabet er miljøvurderingens konklusioner indarbejdet i planforslaget. Overvågningsprogrammet består i overholdelse af lokalplanens bestemmelser i forbindelse med projektering, byggemodning og byggesagsbehandling. Ved eventuelle dispensationer fra lokalplanens bestemmelser skal det således vurderes, om dispensationerne vil have betydning for landskabet og kulturmiljøet. I forbindelse med den enkelte virksomhedsetablering skal denne vurderes i forhold til beskyttelse af grundvandet. Overvågningen skal ske i forbindelse med godkendelser af kommende virksomheder, ud fra de krav, som er beskrevet i afsnittet Vandindvinding og Grundvand. Udviklingen i trafikmængderne skal i forbindelse med den løbende trafikplanlægning vurderes i forhold til påvirkningen af omgivelserne. Den faktiske støjpåvirkning vil skulle dokumenteres såfremt der opstår problemer. Påvirkningen af det overordnede vejnet skal i forbindelse med trafikplanlægningen være i fokus, idet den beregnede trafikmængde vurderes at kunne få betydning for afgangsvejens tilslutning til E55. 16

55 BILAG A: Miljøscreening Dato: 28. april 2010 Hovedansvarlig (navn/initialer/afdeling): Karsten Kolle, Planlægning og Byfornyelse Navn på plan/projekt sags nr. Lokalplan 140 og Kommuneplantillæg nr. 2 10/223 Motorvejsnært erhvervsområde ved Eskilstrup Beskrivelse af planen/projektet (formål og omfang) På baggrund af et arkitektforslag justeres afgrænsningen af kommuneplanrammen for erhvervsområdet ved Eskilstrup, se vedlagte skitse. Lokalplanen for området indeholder bestemmelser for fremtidigt placering af veje og byggeri i området, herunder anvendelsesbestemmelser for virksomhederne, hvor der tages udgangspunkt i miljøklasser. 17

56 Screeningen Første del af skemaet, del 1, ( planens karakteristika og kendetegn ved indvirkningen ) er lagt tæt op af punkterne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, mens resten, del 2, ( sandsynlig væsentlig indvirkning ) er gengivelse (og herunder en uddybelse) af overskrifterne i bilag 1,f, hvilket sikrer, at lovgivningen overholdes, og at der ikke bliver glemt noget i hht. til lovgivningen. DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorernes indbyrdes forhold. Initialer Planens karakteristika Omfang af afledte projekter og aktiviteter mht. beliggenhed, art, størrelse og driftsbetingelser samt tildeling af midler På sigt kan projektet få betydning for det overordnede vejnet. Afhængigt af trafikmængden fra området. Virksomheder med stort vandforbrug vil kunne medføre særlige krav til vandforsyningen og spildevandshåndteringen. Udviklingen af området kan på sigt betyde en lokal forankring i området med hensyn til bosættelser p.gr.a. arbejdspladser. sap Omfang af indflydelse på andre planer Har indflydelse på vandforsyningsplanen (under udarbejdelse - projektet indgår), spildevandsplan (der udarbejdes tillæg), trafikhandlingsplan (under udarbejdelse - projektet indgår). Udviklingen vil medføre forbrug, som løbende skal medtages i energi-, klima- og varmeplanlægning sap Relevans for integreringen af miljøhensyn, herunder for fremme af bæredygtig udvikling Lokalplanen lægger ikke op til særlige initiativer i forhold til miljømæssig bæredygtighed. Planlægningen efter afstandsklasser skal sikre, at aktuelle virksomheder placeres bedst muligt, således at eventuelle miljøpåvirkninger kan reguleres efter gældende miljølovgivning, hvilket især gælder påvirkninger af de nærmeste boliger og boligområder. sap Relevante afledte miljøproblemer Afhængigt af virksomhedstyperne kan der opstå miljøproblemer, som skal håndteres. Befæstning af arealer vil stille særlige krav til håndtering af overfladevand. Støj, støv, lugt samt anden luftforurening fra virksomheder forventes at kunne reguleres gennem gældende miljølovgivning, således at luftkvaliteten i nærliggende områder ikke påvirkes væsentligt. Forurening fra trafikken til erhvervsområdet forventes også, at kunne holdes på et lavt niveau i forhold til de sap 18

57 DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorernes indbyrdes forhold. Initialer nærmeste boligområder, da det meste trafik vil foregå i god afstand fra disse. Relevans for gennemførelse af anden miljølovgivning Planlægningen vurderes ikke at påvirke projekter som følge af anden lovgivning. Kendetegn ved indvirkningen og det område, der kan blive berørt Indvirkningens sandsynlighed, varighed, hyppighed og reversibilitet Såfremt projektet påvirker det overordnede vejnet vurderes det at blive i mindre grad. KKMIL Påvirkningen af næromgivelserne vurderes at være håndteret i planforslag, det vil dog i høj grad afhænge af hvilke virksomheder der etablerer sig i området. Trafikken til og fra virksomhederne i området vurderes at kunne påvirke omgivelserne. Påvirkningen af forsyningsforholdene afhænger af de virksomheder der etableres i området. Mange arealer vil blive befæstet, hvilket vil stille krav til håndteringen af overfladevandet. Indvirkningens kumulative karakter De oplistede indvirkninger vurderes ikke kumulativt at påvirke omgivelserne væsentligt. Efterhånden som erhvervsområdet udvikles, vil formentlig både trafikken i området stige samt energiforbrug og forureningen fra producerende virksomheder. sap Indvirkningens grænseoverskridende karakter Vurderes ikke at have en grænseoverskridende karakter. KKMIL Faren for menneskers sundhed og miljøet (fx pga. ulykker) Vurderes at være minimal. Uheld er typisk af meget kort varighed og meget sjældne, som f.eks. brand i et større oplag af hjælpestoffer, som normalt vil være afhjulpet i løbet af en dags tid. SAP 19

58 DEL 1: I henhold til bilag 2 til loven Indvirkningens størrelsesorden og rumlige udstrækning (det geografiske område og størrelsen af den befolkning, der kan blive berørt) Værdien og sårbarheden af det område, som kan blive berørt Særlige karakteristiske naturtræk eller kulturarv Overskridelse af miljøkvalitetsnormer eller grænseværdier og intensiv arealudnyttelse Indvirkning på beskyttet område nationalt eller internationalt Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorernes indbyrdes forhold. Områdets næromgivelser kan blive berørt, der er umiddelbart tale om 20 husstande. Sørup Å vil kunne blive påvirket såfremt der tilledes overfladevand. Sørup Å vil være det område der med størst sandsynlighed vil blive berørt. Jordbrugsområde. Kirkens omgivelser vurderes, at være den væsentligste kulturarv på stedet. Arealudnyttelsen svarer overens med kommuneplanens retningslinjer for erhvervsbyggeri, hvor mindst 15% af arealet skal være grønne arealer (i lokalplanforslaget er 18,75% af arealet grønne arealer). Støj, støv, lugt samt anden luftforurening fra virksomheder forventes at kunne reguleres gennem gældende miljølovgivning, således at luftkvaliteten i nærliggende områder ikke påvirkes væsentligt. Forurening fra trafikken til erhvervsområdet forventes også, at kunne holdes på et lavt niveau i forhold til de nærmeste boligområder, da det meste trafik vil foregå i god afstand fra disse. Initialer KKMIL KKMIL KKMIL SAP Se nedenfor under Natura 2000-områder MAMA DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold. Initialer Biologisk mangfoldighed Beskyttet natur herunder beskyttelseslinjer: Der er registreret et beskyttet vandløb, som vejen skal krydse. Etablering af bro over vandløbet kræver en dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven. Ellers er MAMA KVLA 20

59 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold. Initialer Søer, åer, heder, enge, moser, skove, strande, kyster mv. Økologiske forbindelser, grønne områder, bynatur der ikke registreret beskyttede naturtyper i området. Der er ingen bygge- og beskyttelseslinjer i området Vedr. økologisk forbindelse se nedenfor. Området kan ved udlæg af rekreative arealer (9 ha. i selve erhvervsområdet) være med til at bidrage til den grønne struktur i Eskilstrup. Endvidere giver restarealerne op mod Eskilstrup mulighed for etablering af yderligere grønne arealer. MAMA (Øko. forb.) Skovrejsningsområder eller mulige fremtidige Et mindre areal ved Eskilstrup er omfattet af skovrejsning plus. Adgangsvejen til området forløber gennem et skovrejsnings plus område. Der skal ved ændring af rammen udlægges et tilsvarende areal til skovrejsning (dette vil kunne være inden for kommuneplanrammen som udgår). MAMA Fredede områder Der er ingen fredninger i området. MAMA Natura 2000-område I henhold til 13 i Planloven (lov nr. 937 af ) må en lokalplan ikke stride mod en Natura 2000-plan. Der vil ikke foreligge nogen Natura plan i og omkring lokalplanområdet, da området er beliggende uden for et Natura 2000-område. MAMA I henhold til 6, stk. 1 i Habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af ) gælder, at planforslag i eller udenfor et Natura ikke må påvirke udpegningsgrundlagene for et Natura 2000-område væsentligt eller kunne få væsentlige afledte konsekvenser, der kan påvirke udpegningsgrundlagene 21

60 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold. Initialer væsentligt. Lokalplanområdet ligger ca. 9 km til Smålandsfarvandet og Guldborgsund som er Habitatområde, H152, Ramsarområde, R21, og Fuglebeskyttelsesområde, F85 og F86. Derudover ligger det ca. 13 km fra Natura 2000-områcet nr. 168 (Grønsund), som er F84 og H147. Natura området nr. 175 med Listrup Lyng (H252) og Horreby Lyng (H154) ligger hhv. 5 og 9 km derfra. Det vurderes, at gennemførelsen af lokalplanforslaget ikke vil påvirke hverken træk- eller ynglefugle samt naturtyper og øvrige arter på udpegningsgrundlagene væsentligt pga. afstanden til de respektive Natura 2000-områder. Lokalplanforslaget kan heller ikke umiddelbart få afledte konsekvenser ved realisering. Der skal derfor ikke udarbejdes en konsekvensvurdering. Efterfølgende miljøgodkendelser af virksomheder skal formentlig screenes for væsentlige afledte konsekvenser i forhold til udpegningsgrundlagene for ovenstående Natura 2000-områder, jf. 8 i Habitatbekendtgørelsen (nr. 408/2007). Det vurderes samlet, at gennemførelse af lokalplanen ikke vil påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 6 i Habitatbek. nr. 408/2007. Flora og fauna Levesteder for særlige arter, truede arter og/eller bilag IV-arter Vi har pt. ikke viden om bilag IV-arter og øvrige beskyttelseskrævende arter i området. MAMA Det vurderes derfor, at gennemførelsen af planforslaget ikke væsentligt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-dyre og plantearter, jf. Habitatbekendtgørelsen 11, stk. 2, (BEK nr. 408/2007). Dog skal det bemærkes, at det i forbindelse med en eventuel meddelelse om dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven ved etablering af vejen over vandløbet, skal vurderes, hvorvidt bilag IV-arters yngle- og rasteområder eller forekomst beskadiges eller ødelægges, hvilket ikke må ske, og eventuelle forholdsregler skal tages, jf. Habitatbekendtgørelsens 11, stk

61 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold. Initialer Efterfølgende miljøgodkendelser af virksomheder skal formentlig vurderes i forhold til, hvorvidt de kan beskadige eller ødelægge bilag IV-arters yngle- og rasteområder eller forekomst, jf. 11 i Habitatbekendtgørelsen (nr. 408/2007). Generelt skal det påpeges, at bilag IV-dyrearter ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter, jf. 29a i Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af ). Ovenstående skal fremgå af redegørelsen til planforslaget, jf. 11, stk. 3 i Habitatbek. nr. 408/2007. Særlige spredningskorridorer for planter og dyr Adgangsvejen til området går igennem en økologisk forbindelse omkring Sørup å, hvor større anlæg bør undgås, samt hvor spredning af flora og fauna ikke må forringes. Vejen påtænkes ført over åen på en ny bro. Der skal ved projektering af broen tages hensyn til åen som spredningskorridor for dyre- og planteliv. MAMA DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold. Initialer Jordbund Jordbunds- og geologiske forhold Forholdene er ukendt. KK MI L Jordforurening - forureningsklassificering Der er udelukkende tale om jordbrugsarealer. Hvor der ikke er kendskab til jordforurening. Råstoffer Området er ikke udpeget til råstofområde. KK MI L Vand KK MI L 23

62 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold. Initialer Grundvandsinteresser/ grundvandstand/afstand til boringer Udledning til overfladevand, risiko for spild til søer, åer, grøfter, dræn OSD område hvorfor betydningen af anvendelsen til erhverv bør undersøges nærmere. KK MI L Der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen, da det ligger uden for gældende spildevandsplan. NP O Spildevandet fra erhvervsområdet kan deles op i to kategorier proces- og sanitærtspildevand (se næste pkt) og overfladevand. Kloakering og håndtering af spildevand 24 Overfladevandet skal ledes separat, således det ikke kommer i forbindelse med renseanlægget. I projekt fasen bør det dog indarbejdes alternative håndteringer af overfladevand. Overfladevandet kan ikke ledes direkte til Sørup Å - uden forsinkelse, da det vil give væsentlige negative effekter i vandløbet. Det betyder, at der skal laves regnvandsbassin(er), der kan neddrossle den hydrauliske belastning, samt evt. reducerer den samlede udledte mængde overfladevand. Det bør indarbejde i projektet at der udnyttes naturlige lavninger og vådområder til disse bassiner, ligesom det er muligt at kræve alternative tage (grønne tage) og gerne også tiltag der kan reducerer overfladevandet der skal afledes til SørupÅ. Befæstede arealer, hvor der er risiko for forurening med f.eks olie skal forsynes med sandfang og olie-og benzinudskillere inden afledning til regnvandsbassinerne / renseanlægget. Der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. Spildevand ledes til Eskilstrup rensningsanlæg. Sanitært- og processpildevandet fra erhvervsområdet kan ledes til Eskilstrup Renseanlæg, der efter gældende spildevandsplan har ledig kapacitet til ca PE. Hvis der skal ligge industrier, der enten afleder kraftig belastet processpildevand eller eller en stor mængde spildevand, kan der påsigt blive tale om at renseanlægget skal udvides eller alternativ kan virksomhederne blive pålagt forrensning np o

63 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold. Initialer Luft Emissioner (partikler, luftarter, trafikos) af spildevandet, inden det ledes til rensanlægget. Alle tilslutninger af processpildevand til renseanlægget skal ske pba. en tilslutningstilladelse.. Vil afhænge af virksomhederne der etableres i området. Evt. påvirkning af omgivelserne reguleres gennem miljøbeskyttelsesloven og/eller miljøgodkendelser. Der forventes ingen påvirkninger, som ikke kan forebygges med kendt teknologi eller der skal træffes særlige forebyggende foranstaltninger for. Lugt Vil afhænge af virksomhederne der etableres i området. Evt. påvirkning af omgivelserne reguleres gennem miljøbeskyttelsesloven og/eller miljøgodkendelser. Der forventes ingen påvirkninger, som ikke kan forebygges med kendt teknologi eller der skal træffes særlige forebyggende foranstaltninger for. Støv Vil afhænge af virksomhederne der etableres i området. Evt. påvirkning af omgivelserne reguleres gennem miljøbeskyttelsesloven og/eller miljøgodkendelser. Der forventes ingen påvirkninger, som ikke kan forebygges med kendt teknologi eller der skal træffes særlige forebyggende foranstaltninger for. Klima Energiforbrug/-afgivelse: Opførelse, drift Vandstandsændringer fx lavbundsområder, vandløb, kyster Afhængigt af virksomhedstyper vil der blive et forøget energiforbrug i området. Udnyttelse af området forventes at ske løbende efterhånden som virksomheder etablerer sig. Der er ingen lavbundsarealer inden for lokalplanarealet. Arealer langs Sørup Å er udpeget til Genopretning af vådområder (Kommuneplanens 4.6.9). sa p sa p sa p sa p MA MA 25

64 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold. Initialer Vindforhold (fx turbulens ved bygninger, skove mv.) Støj, lys og skygge Støj og vibrationer, maskin- og ventilations og transportstøj Trafikstøj, ændring af støjbelastning, omkringboende Lysgener, blink fra blanke, reflekterende overflader mm. Skyggevirkninger (skyggediagrammer) og øvrige naboforhold; nærhed, udsigt, indkig etc. Ressourceanvendelse Arealforbrug, udlæg i forhold til strategier og visioner Ressourceanvendelse fortsat Energiforbrug, opførelse, drift mv. Vandforbrug, kapacitet, recirkulation mv. Produkter, materialer, råstoffer: Genanvendelse, bæredygtig Beplantning og bygninger vil ændre vindforholdene lokalt vurderes dog ikke at påvirke omgivelserne i negativ retning. Afstanden til nabobeboelse sikres gennem afstandsklassificering, hvilket skulle sikre at virksomhedernes aktiviteter ikke påvirker omgivelserne og vil kunne reguleres efter Miljøministeriets vejledende støjkrav. Trafikstøj fra ny adgangsvej, samt omfartsvej i erhvervsområdet vil med stor sandsynlighed påvirke de omkringboende, såfremt der ikke etableres støjdæmpende foranstaltninger. Vil blive vurderet i byggesagsbehandlingen. KK MI L På trods af muligheden for højt byggeri vurderes det ikke, at erhvervsbyggeriet vil påvirke omgivelserne med skygger. Erhvervsbyggeriet vil tage udsigten fra Eskilstrup ud over det åbne land. Arealforbruget er vurderet gennem kommuneplanen. Geometrien (cirklen) på lokalplanen giver arealer, hvor jordbrugsdriften besværliggøres. Udviklingen vil medføre forbrug, som løbende skal medtages i energi-, klima- og varmeplanlægning. Der vil løbende være bygningsarbejde i området efterhånden som virksomheder etablerer og udvikler sig. Forbrug af energi til bygningsarbejde kan muligvis estimeres i forhold til typen af de pågældende bygningsarbejde udfra erfaringsdata. Det er dog tvivlsomt, om det løbende bidrag vil være væsentligt i forhold til de øvrige aktiviteter i kommunen. Forsynes fra Eskilstrup Vandværk. Forbruget i området ukendt. Der er ikke planlagt for specifikke typer af produktions- og lagervirksomheder. sa p KK MI L KK MI L KK MI L SAP KK MI L SA P 26

65 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere. Husk også at se faktorerne indbyrdes forhold. Initialer anvendelse Affald, genanvendelse, restprodukter, sortering Det er alene udfra afstandsklasser virksomheder planlægges. Behov for produkter, materialer og råstoffer er derfor alene styret udfra det almene samfundsmæssige behov. Det forventes, at når der er tale om nyetablering af virksomheder, at genanvendelse og bæredygtigt brug vil være styret af de fremskridt, som løbende gøres indenfor samfundet og erhvervsudviklingen Håndteringen af affald vil skulle ske gennem kommunens regulativer og i henhold til affaldslovgivningen i øvrigt. Dertil kommer virksomhedernes brug af nærliggende genbrugspladser eller øvrige affaldsbehandlere. SA P DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere Initialer Landskab Landskabsværdi og særlige landskabstræk Der knytter sig ikke specielle landskabsudpegninger til området. Geologiske landskabsprofiler Der er ikke udpeget geologiske interesser på arealet. Kulturarv Kirker og deres omgivelser, beskyttelseslinjer Området ligger inden for Eskilstrup Kirkes fjernvirkningsområde. Byggeri inden for dette område skal derfor vurderes i forhold til dette. co 27

66 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere Initialer Fortidsminder, beskyttelseslinjer Der er et fortidsminde umiddelbart nord for området, men området er ikke omfattet af 100 meter beskyttelseslinjen for dette. Sten- - og jorddiger, beskyttelseslinjer Adgangsvejen til området går gennem et sten- og jorddige. Anlæg af vej gennem diget vil kræve dispensation. co co Arkæologisk arv Museum Lolland Falster har i forbindelse med kommuneplanen udtalt: Den arkivalske kontrol viser, at der i erhvervsområdets nordvestlige hjørne er registreret en overpløjet gravhøj og bopladsspor fra forhistorisk tid. På arealerne omkring området har museet oplysninger om adskillige arkæologiske lokaliteter, heriblandt to kulturarvsarealer, beliggende hhv. nordøst og sydvest for erhvervsområdet. De to kulturarvsarealer rummer væsentlige kulturhistoriske værdier i form af 28

67 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere Initialer boplads- og gravfund fra flere forhistoriske og historiske tidsperioder. På baggrund af den arkivalske kontrol og med henvisning til størrelsen af det kommende erhvervsområde vurdere museet, at der er en stor risiko for, at man i forbindelse med anlægsarbejder i erhvervsområdet vil støde på fortidsminder under jordoverfladen. Museet anbefaler derfor, at der i medfør af museumslovens kapitel 8 26, foretages en større arkæologisk forundersøgelse af hele det nyudlagte areal. Formålet med forundersøgelsen vil være; At vurdere hvorvidt og i hvilket omfang det (jf. Museumslovens kapitel 8 27) vil være nødvendigt at udføre en egentlig arkæologisk undersøgelse. At vurdere omkostningerne ved en eventuel arkæologisk undersøgelse. Uden forundersøgelsen er det ikke muligt at vurdere omfanget af eller angive en tidsplan for en eventuel egentlig arkæologisk undersøgelse. Museet anbefaler, at forundersøgelsen udføres så tidligt som muligt, således at en eventuel egentlig arkæologisk undersøgelse vil kunne finde sted uden at forsinke kommende anlægsarbejder. Bygningskulturel og arkitektonisk arv, bevaringsværdige bygninger Lokalplanen omfatter ingen bevaringsværdige bygninger. Bymiljø og kulturmiljø Museum Lolland Falster har i forbindelse med kommuneplanen udtalt: I nærheden af det udpegede erhvervsområde er et område omkring Nørre Kirkeby og Bannerup udpeget som et kulturmiljø, der er sårbart over for ny bebyggelse og slørende tilplantning. Befolkning co 29

68 DEL 2: I henhold til bilag 1, f Sandsynlig væsentlig indvirkning Ikke relevant Mindre betydende Bør undersøges Væsentlig Hvilken indvirkning samt øvrige bemærkninger Begrundelser for vurdering, henvisning til hvorledes vurdering allerede indgår, eksempelvis andre planer, lovgivning mv. og/eller uddybning af, hvad der bør undersøges nærmere Initialer Demografi og socioøkonomiske forhold, arbejdspladser, omsætning, bosætning og skattegrundlag, trafikal tilgængelighed mv. Erhvervsområdet kan på sigt skabe bosætning i Ørslev/Eskilstrup, hvilket kan have betydning for udviklingen af disse byer. KKMI L Befolkning fortsat Adgang til service, uddannelse og arbejde Det må forventes, at der i området skabes arbejdspladser. KKMI L Boligforhold Ingen bemærkninger KKMI L Menneskers sundhed Rekreation, friluftsliv, grønne områder, kultur og kunst Risikoforhold såsom brand, eksplosion, giftpåvirkning o.l. Arbejdsmiljøhensyn, sikkerhed, beskyttelse Udviklingsmuligheder i fx landområder Materielle goder Adgang til privat og offentlig service, forretninger Projektet rummer en kultur og kunst del dette fremgår dog ikke tydeligt af lokalplanen. KKMI L Ikke relevant KKMI L Ikke relevant KKMI L Ikke relevant KKMI L Ændres ikke KKMI L Affaldshåndtering Vil afhænge af den konkrete virksomhed. KKMI L Forsyningsforhold lys, vand, varme, telekommunikation, digitalt netværk På sigt er der planlagt etablering af fjernvarme, som det for nogle virksomheder kan være attraktivt at benytte. SAP 30

69 Interne høringsparters yderligere bemærkninger Høringsparter - interne Natur og Miljø Vejenhed Bemærkninger Planlægningen efter afstandsklasser skal sikre, at aktuelle virksomheder placeres bedst muligt, således at eventuelle miljøpåvirkninger kan reguleres efter gældende miljølovgivning, hvilket især gælder påvirkninger af de nærmeste boliger og boligområder og dermed være et godt udgangspunk for kommunens sagsbehandling af miljøforhold i forbindelse med etablering af en virksomhed - SAP. Planafdeling Andre Resultat af SMV-screeningen Plan mv. er vurderet i henhold til lovens 3 og 4 1. Planen fastlægger rammerne for anlægstilladelser til projekter, som er nævnt i lovens bilag 3 eller bilag 4? Ja Nej Begrundelse skal anføres 2. Planen kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde VÆSENTLIGT? 3. Planen fastlægger rammerne for andre anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få VÆSENTLIG indvirkning på miljøet? Adgangs- og omfartsvej vurderes at kunne påvirke de nærliggende boliger. Der planlægges for erhverv inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Erhvervsområdet placeres i det åbne land, hvorfor påvirkningen af det omkringliggende landskab er væsentlig. Ja Nej Begrundelse skal anføres Skal plan/projekt/rammer for anlægstilladelser miljøvurderes? Dato Afdeling Navn 31

70 Afgørelse Planen skal miljøvurderes. Begrundelse Det er vurderet at lokalplanen, samt kommuneplantillægget kan får betydning i forhold til vejanlæggets støjpåvirkning af omgivelserne, erhvervsområdets betydning for landskabet og erhvervsområdets betydning for grundvandet. Øvrige forhold som er fundet væsentlige er enten tilrettet i lokalplanen så de ikke længere vil få betydning eller håndteres gennem andre tilladelser. Klagevejledning Annonceres i periode 32

71 Nyt erhvervsområde ved Eskilstrup Beregning af støj fra vejtrafik COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Beregningsgrundlag 1 3 Metode 3 4 Resultater - Støjudbredelseskurver 4 1 Indledning I forbindelse med etablering af et nyt erhvervsområde ved Eskilstrup har COWI beregnet udbredelse af trafikstøj fra de nye veje i området. Det nye byggeri forventes at udgøre et samlet areal på m 2 fordelt på 8 virksomheder, heraf 4 transport- og logistikvirksomheder og 4 produktionsvirksomheder. Der er beregnet støjudbredelseskurver for to scenarier. Dels er der lavet beregninger, der viser støjens udbredelse uden støjvolde. Derudover er der regnet på et scenarie, med støjvolde der, hvor den første beregning viste behov for det. 2 Beregningsgrundlag Trafikgrundlaget for beregningerne er baseret på oplysninger fra Kommunen samt Miljøstyrelsens rater for hhv. transportvirksomheder og industri samt erfaringstal for fremstillings- og lagervirksomhed. Der er regnet med følgende hastigheder: 70 km/t på adgangsvej 60 km/t på tilkørselsveje Projekt dokumenter/notat/trafikstøj Eskilstrup.DOC Udarbejdet Kontrolleret Godkendt DIKL JNIR DIKL

72 Beregning af støj fra vejtrafik 2 / 6 Figur 1, Placering af nye veje Trafikkens fordeling over døgnet - og mellem let og tung trafik er fastsat udfra erfaringstal hentet fra Vejdirektoratets vejledninger. Endelig er trafikken fordelt på de tre vejstrækninger, Adgangsvej, Tilkørselsvej Syd og Tilkørselsvej Nord, efter antallet af virksomheder og type. Placering af de nye veje er vist i figur 1. Det er anslået at det samlede virksomhedsareal er ligeligt fordelt mellem de 8 virksomheder. De anvendte trafiktal er angivet i tabel 1-3. Støjvoldene er 4 meter høje. Projekt dokumenter/notat/trafikstøj Eskilstrup.DOC.

73 Beregning af støj fra vejtrafik 3 / 6 Tabel 1. Tafiktal for Adgangsvej Personbiler Varebiler Lastbiler Dag Aften Nat Tabel 2. Tafiktal for Tilkørselsvej Syd Personbiler Varebiler Lastbiler Dag Aften Nat Tabel 3. Tafiktal for Tilkørselsvej Nord Personbiler Varebiler Lastbiler Dag Aften Nat Metode Beregningerne er udført med SoundPLAN vers. 7.0, efter beregningsmetode Nord Det er antaget at terrænet er fladt og akustisk absorberende. Projekt dokumenter/notat/trafikstøj Eskilstrup.DOC.

74 Beregning af støj fra vejtrafik 4 / 6 4 Resultater - Støjudbredelseskurver På figur 2 og 3 på de følgende sider findes kort med støjudbredelseskurver for de to situationer, hhv. uden og med støjvolde. Der er regnet med en beregningstæthed på 10 m. Projekt dokumenter/notat/trafikstøj Eskilstrup.DOC.

75 Beregning af støj fra vejtrafik 5 / 6 Figur 2, Støjudbredelseskurver uden støjvolde Projekt dokumenter/notat/trafikstøj Eskilstrup.DOC.

76 Beregning af støj fra vejtrafik 6 / 6 Figur 3, Støjudbredelseskurver med støjvolde Projekt dokumenter/notat/trafikstøj Eskilstrup.DOC.