MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :30. Regionsgården, mødelokale H4. Sundhedsudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :30 MØDESTED Regionsgården, mødelokale H4 MEDLEMMER Christoffer Buster Reinhardt Formand Deltog Leila Lindén Næstformand Deltog Annie Hagel Medlem Deltog Christine Dal Medlem Deltog Finn Rudaizky Medlem Deltog Jesper Clausson Medlem Deltog Karin Friis Bach Medlem Deltog Karoline Vind Medlem Deltog Lars Gaardhøj Medlem Deltog Line Ervolder Medlem Deltog ikke punkterne 4, 5, 6 Deltog og 7 Niels Høiby Medlem Deltog Side 1 af 32

2 INDHOLDSLISTE 1. Orientering: Aktuelle orienteringer 2. Beslutning: Strategi på fertilitetsområdet 3. Beslutning: Organisering af akutte behandlingstilbud 4. Beslutning: Handleplan for øget tilgængelighed og kortere ventetider i Rådgivning om Sygehusvalg 5. Beslutning: Omprioritering af midler til udgående sygehusfunktioner 6. Orientering: Den videre proces med analysen af de diagnostiske funktioner 7. Drøftelse: Handlingsplan for FN's verdensmål i Region Hovedstaden - status for regionens nuværende bidrag 8. Eventuelt Side 2 af 32

3 1. ORIENTERING: AKTUELLE ORIENTERINGER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget har på deres første møde den 31. januar 2018 aftalt, at udvalgets møder altid indledes med et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: At tage status for aktuelle orienteringer til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Udvalget besluttede at behandle en sag om kapacitetsudfordringen og nye behandlingsmuligheder af øjensygdommen aldersrelateret macula degeneration (AMD) på et kommende møde. Udvalget holdes orienteret om finanslovsmidler på høreområdet. Udvalget besluttede, at mødet den 16. januar 2019 skal holdes på Amager Hospital. SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget har aftalt, at der på udvalgets møder indledningsvist er et fast punkt om aktuelle orienteringer, der vedrører udvalgets opgaveområde. KONSEKVENSER Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag vil administrationen gå videre med sagen. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges fast som første punkt på udvalgets møder fremadrettet. DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver / Mette Kofod Kahr JOURNALNUMMER Side 3 af 32

4 2. BESLUTNING: STRATEGI PÅ FERTILITETSOMRÅDET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med budgetaftalen for 2018 er der indgået aftale om, at der på fertilitetsområdet, i samarbejde med de faglige miljøer, påbegyndes et arbejde med den strategiske udvikling og organisering af fertilitetsområdet med henblik på at øge kapacitet og specialets styrkeposition samt rekruttering. Sundhedsudvalget har haft en første drøftelse på møde den 10. august 2018 og forelægges hermed den færdige strategi for fertilitetsområdet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: 1. At godkende strategi for fertilitetsområdet, der indgår som ét element i ny hospitalsplan, og som indebærer etablering af Region Hovedstadens Center for Reproduktion. 2. At regionen politisk rejser en række udfordringer om: A. At der er et presserende behov for at forebygge barnløshed, B. At kvinden/parret får ret til mere end ét barn, C. At behandling med reagensglas udvides fra tre til seks forsøg, D. At fertilitetsklinikkerne får økonomisk kompensation for ændrede regler om ikke-anonym donor, eller at reglerne harmoniseres med speciallægepraksis, hvor kvinderne selv betaler for donorsæd, E. At fertilitetsklinikkerne får økonomisk kompensation til kvinder, der donerer æg. POLITISK BEHANDLING 1. Anbefalet 2. Udvalget ønsker at arbejde yderligere med udfordringerne, herunder hvordan de politisk kan rejses. Desuden ønskede udvalget at udvide listen over emner med følgende tre emner: F. At mænd der har sex med mænd kan blive sæddonorer. G. At der i forbindelse med visitation sker en prioritering. H. At der eventuel indføres udrednings- og behandlingsgaranti. SAGSFREMSTILLING Det fremgår af Region Hovedstadens budgetaftale for 2018, at der i samarbejde med de faglige miljøer skal ske en udvikling af området for fertilitetsbehandling. Udviklingen af området skal samtidig ses i sammenhæng med udarbejdelsen af en ny hospitalsplan i regionen. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har afsluttet arbejdet med dels at give en række anbefalinger til forbedring indenfor fertilitetsbehandling, som regionen ikke selv kan ændre på, og som dels har udarbejdet en strategi for fertilitetsområdet i regionen. Udfordringer på fertilitetsområdet Antallet af kvinder i den fødedygtige alder stiger, som det også er beskrevet i fødeanalyse II fra marts 2018, og samlet set forventes der en stigning i perioden fra 2015 til 2025 på knap 15%. Samtidig har Danske Regioner netop besluttet at ensrette aldersgrænsen, så aldersgrænsen for fertilitetsbehandling i Region Hovedstaden flyttes fra 40 til 41 år. Endelig er der lange ventelister til fertilitetsbehandling i regionen, og det øger presset på behandling for barnløshed. I 2017 besluttede forligspartierne i regionen at afsætte otte mio. kr. til fertilitetsområdet. Midlerne er udmøntet til afvikling af venteliste og til opbygning og udvidelse af varig kapacitet. Fertilitetsklinikkerne har ansat mere personale, og ventetiden er reduceret samlet med op til syv måneder fra 2016 til i dag, hvor der er mellem fire og otte måneders ventetid. Det er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, at de unge ønsker børn sent i livet, det gør succesfuld fertilitetsbehandling vanskelig. Infertilitet defineres af WHO som en sygdom, og med stigende alder Side 4 af 32

5 følger sygdomme, der påvirker fertiliteten. Hver femte mand bliver aldrig far, hver tiende kvinde får ikke de børn, hun gerne vil have, og hvert 12. barn bliver til på en fertilitetsklinik. Kvindens frugtbarhed er størst i 20 års alderen og er halveret i 30 års alderen. I dag kommer kvinderne typisk i fertilitetsbehandling, når de er omkring 33 år, og den har været stigende de senere år. Dermed bruges ressourcerne på hjælp til at få børn snarere end på reproduktive sygdomme som at bevare fertiliteten hos unge med cancer eller kvinder med lukkede æggeleder. Rammerne for fertilitetsbehandlingen er i stor udstrækning fastlagt via en aftalt praksis og egentlig lovgivning. Det gælder fx det antal reagensglasbehandlinger, der må tilbydes, og det antal børn der kan gives hjælp til. Der er detaljerede vejledninger om reglerne om assisteret reproduktion, forebyggelse m.v. Regionen har i henhold til loven ikke hjemmel til at prioritere mellem de forskellige behandlingsformer eller forskellige behandlingsgrupper (fx insemination over reagensglas eller barnløse par over enlige). Den eneste undtagelse er lægefaglige hensyn, og alle borgere bliver således i princippet behandlet i den rækkefølge, de bliver henvist fra egen læge eller speciallæge. Fertilitetsområdet i regionen Fertilitetsbehandling i regionen foregår i alle fire planlægningsområder på de fire fertilitetsklinikker på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Patienter på Bornholm hører under Rigshospitalet. I planlægningsområde Nord er der samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet, fordi patienterne får udtaget æg, oplagt befrugtede æg og frosset overskydende æg på Rigshospitalet. Behandlingstyperne inden for barnløshedsbehandling omfatter: Behandling, hvor der tages æg ud af kvinden (ASP), Behandling med befrugtede æg, der har været frosset, og som er optøet (FER), Insemination med mandens sæd (IUI-H) og Insemination med donorsæd (IUI-D). Hertil kommer en række højt specialiserede behandlinger, som varetages på Rigshospitalet, der også inkluderer behandling af patienter fra andre regioner. Det totale antal behandlinger i 2017 udgjorde Fertilitetsbehandling sker også i gynækologisk speciallægepraksis. I Region Hovedstaden udfører ca. 23 praktiserende gynækologer inseminationsbehandling, og der blev i 2017 udført behandlinger. Behandling med udtagning af æg (ASP) er ikke omfattet af speciallægeoverenskomsten. Ventetiden til en ikke-akut første konsultation i gynækologisk speciallægepraksis er cirka syv uger. Endelig er det også muligt at blive behandlet på private fertilitetsklinikker, som ikke kræver henvisning fra egen læge, og hvor der er fuld egenbetaling. Arbejdsgruppens anbefalinger Der er en række udfordringer, som udspringer af lovgivningen og kulturelle og samfundsmæssige forhold, som det vil være relevant at rejse politisk nationalt og regionalt, og administrationen foreslår at følgende problemstillinger rejses: De unge i dag ønsker børn sent i livet, og det har den konsekvens, at frugtbarheden falder, og at der med stigende alder følger sygdomme, som påvirker fertiliteten og evnen til at få børn. Arbejdsgruppen finder, at der er et presserende behov for tiltag til forebyggelse af barnløshed i Danmark, en forebyggelse der både menneskeligt og økonomisk vil være en gevinst. Når kvinden/parret kommer i fertilitetsbehandling, sker der forskelsbehandling i forhold til andre patientgrupper, fordi der kun gives hjælp til ét barn. Det afviger fra eksisterende praksis i sundhedsvæsenet, hvor en kvinde kan føde flere gange eller få behandlet et brækket ben mere end gang. I henhold til gældende praksis har kvinden/parret ret til tre forsøg med reagensglasbehandling. Arbejdsgruppen foreslår, at udvide de tre behandlingsforsøg op til maksimalt seks forsøg. Udgiften anslås til 13,5 mio. kr. årligt. Fertilitetsområdet er en integreret del af de gynækologiske/obstetriske fadelinger, men det skønnes at udgiften til fertilitetsområdet i 2018 udgør omkring 64 mio. kr. Med de Side 5 af 32

6 eksisterende tre behandlingsforsøg er succesraten for at føde et barn 64 %, med op til seks behandlingsforsøg skønnes succesraten at være 83 %. Hermed vil kvinder/par i fertilitetsbehandling i højere grad blive ligestillet med andre somatiske behandlingstilbud, hvor den lægefaglige vurdering er afgørende for omfanget af behandlingstilbuddet. Der er sket ændringer i loven, som giver mulighed for at være ikke-anonym sæddonor. En anden ændring er, at kvinder der donerer deres æg skal have økonomisk kompensation. Begge ændringer har medført betydeligt stigende udgifter. Administrationen foreslår, at der over for centrale myndigheder rejses krav om tilførsel af ressourcer for disse ændringer til fertilitetsklinikkerne. En alternativ mulighed er at ligestille fertilitetsklinikkerne med speciallægepraksis, hvor kvinderne selv betaler for donorsæd. Fremtidig strategi for fertilitetsområdet Administrationen anbefaler, at der etableres et murstensløst samarbejde mellem de fire fertilitetsklinikker ved: Region Hovedstadens Center for Reproduktion Fertilitetsklinikkerne: Herlev, Nordsjælland, Hvidovre og Rigshospitalet Fertilitetsklinikkerne har et ønske om, at der sker et udvidet samarbejde om behandling, uddannelse, forskning og kvalitetsudvikling på fertilitetsområdet, som kan bidrage til synergi på området. En styrkelse af disse elementer er nødvendige, hvis visionen om patientudredning og -behandling i verdensklasse skal indfries. Center for Reproduktion skal over tid udvikle samarbejdet om kapacitet fx ved en mere struktureret visitation og øget kapacitet til ægudtagning. Der skal arbejdes med kvalitet for bedre monitorering og større patientsikkerhed herunder fælles vejledninger, og der skal udvikles én fælles APP og hjemmeside. Rekruttering af personale skal styrkes, og fælles uddannelse og udveksling af personale skal øges. Via centret styrkes samarbejdet om forskning til gavn for patienterne. Det er en forskning og patientbehandling, der er i verdensklasse. Region Hovedstaden er internationalt anerkendt og ligger forskningsmæssigt blandt top 10 i Europa. Derfor er det også afgørende, at forskningssamarbejdet fortsætter, og at det EU støttede projekt "ReproUnion" forlænges med regionale midler med budget Endelig skal centret samarbejde omkring den sundhedsmæssige forebyggelse, der er i relation til sygdom og ufrivilligt barnløse. Region Hovedstaden opnår med Center for Reproduktion et styrket fertilitetsområde, hvor kvaliteten af behandlingen til kvinderne og parret øges. Der vil blive ensartethed i behandlingen, og der vil være en større patientsikkerhed. Kommunikationen til kvinderne/parret vil blive styrket, og den vil være tydelig og ensartet for hele regionen. Kvinden og parrets fertilitetsbehandling vil blive understøttet bedre end idag fx med en fælles APP. Endelig styrkes samarbejdet om forskning, fordi ekspertisen samles. Arbejdsgruppen har drøftet, om der vil være strukturelle og økonomiske gevinster ved at fusionere de fire fertilitetsklinikker i regionen, men har ikke fundet det anbefalelsesværdigt. Fertilitetsområdet er en integreret del af det gynækologiske/obstetriske speciale, bortset fra på Rigshospitalet, som har en selvstændig fertilitetsklinik. Da tre ud af fire klinikker er integreret i specialet, vil der organisatorisk ikke være et ledelsesmæssigt besparelsespotentiale. Fagligt er udredning og behandling af infertilitet også en integreret del af det gynækologiske speciale såvel behandlingsmæssigt som undervisnings- og forskningsmæssigt, og der er behov for tæt samspil. Endelig giver det ikke mening at samle de fire klinikker i en tid, hvor der er stigende tilgang af kvinder og dermed et stigende antal kvinder på de enkelte klinikker. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører, at hospitalerne og de fire fertilitetsklinikker kan gå igang med at implementere Center for Reproduktion. Såfremt det anbefales, at udfordringer om: Side 6 af 32

7 presserende behov for forebyggelse af barnløshed at kvinden/parret får ret til mere end ét barn udvidelse af reagensglasbehandling fra tre til maksimalt seks forsøg økonomisk kompensation for ændrede regler om ikke anynym donor eller harmonosering med gældende speciallægepraksis økonomisk kompensation til kvinder, der donerer æg, rejses politisk nationalt og regionalt, vil administrationen arbejde videre med det. RISIKOVURDERING Strategien for fertilitetsbehandling forventes kun i begrænset omfang at få positiv indflydelse på ventetiden for patienterne. Fertilitetsklinikkerne arbejder dog med implementering af de bevilligede midler til fertilitetsområdet. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser, da det politisk er vedtaget at tilføre midler til generel vækst, ændret aldersgrænse, ReproUnion-forskningsprojekt og fertilitetsrådgivning med 3. økonomirapport Såfremt det anbefales at rejse spørgsmålet om udvidelse af reagensglasbehandling fra de tre nuværende forsøg til seks forsøg, vil det efterfølgende blive behandlet selvstændigt og forudsætter en dialog på tværs af regionerne. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget og regionsrådet henholdsvis den 13. og den 20. november DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver / Hanne Rasmussen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Strategi for fertilitetsområdet_final Side 7 af 32

8 3. BESLUTNING: ORGANISERING AF AKUTTE BEHANDLINGSTILBUD BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Som led i udarbejdelsen af den ny hospitalsplan skal der tages stilling til regionens organisering af akutte behandlingstilbud. Akutområdet udgør et hjørneflag, som der skal tages stilling til inden udkast til ny hospitalsplan sendes i høring. Sundhedsudvalget havde på møde den 3. oktober 2018 en drøftelse af de foreløbige resultater af analyse af organiseringen af akutte behandlingstilbud. De endelige resultater af analysen fremlægges med denne sag sammen med en beskrivelse af løsningsmodeller for de enkelte planlægningsområder. På baggrund af drøftelserne på mødet den 3. oktober 2018 belyses model 2 vedr. samling af akut behandling på akuthospitalerne og lukning af akutklinikkerne ikke nærmere. Som konsekvens heraf vil der fremadrettet være akutklinikker på matriklerne Amager, Frederikssund, Helsingør, Gentofte og Glostrup. Med denne sag skal der tages stilling til om organiseringen af akutte behandlingstilbud skal bevares som besluttet med gældende hospitalsplan (model 1), eller om akutklinikkerne skal bevares med ændret opgavedeling mellem akutklinikker og akutmodtagelser og de medicinske senge samles på akuthospitalerne (model 3). Beslutningen vil blive indarbejdet i høringsversion af den ny hospitalsplan. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: At godkende hvilken af nedenstående løsningsmodeller vedrørende organisering af akutte behandlingstilbud for henholdsvis planlægningsområde Midt, planlægningsområde Syd Glostrupmatriklen og planlægningsområde Syd Amager-matriklen, der indarbejdes i høringsversion af ny hospitalsplan, 1. Løsningsmodeller for planlægningsområde Midt: a. at akutklinikken på Gentofte-matriklen bevares med ændret opgavedeling, at de medicinske senge samt intensivsengene fra Gentofte samles på Herlev-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Gentofte-matriklen øges (model 3). b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Gentofte- og Herlev-matriklen bevares uændret (model 1). 2. Løsningsmodeller for planlægningsområde Syd, Amager-matriklen: a. at akutklinikken på Amager-matriklen bevares med ændret opgavedeling, at de medicinske senge fra Amager samles på Hvidovre-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Amager-matriklen øges (model 3). b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Amager- og Hvidovre-matriklen bevares uændret (model 1). 3. Løsningsmodeller for planlægningsområde Syd, Glostrup-matriklen: a. at akutklinikken på Glostrup-matriklen bevares med ændret opgavedeling og overgår organisatorisk til Rigshospitalet, og at de medicinske senge og ambulatorier fra Glostrup samles på Hvidovre-matriklen (model 3). b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Glostrup- og Hvidovre-matriklen bevares uændret (model 1). POLITISK BEHANDLING Det Konservative Folkeparti fremsatte ændringsforslag om en præcisering af ordlyden i 1b, 2b og 3b: 1b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Gentofte- og Herlev-matriklen bevares uændret i Hospitalsplan 2025, svarende til den i dag gældende hospitalsplans organisering af de akutte behandlingstilbud. Side 8 af 32

9 2b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Amager- og Hvidovre-matriklen bevares uændret i Hospitalsplan 2025, svarende til den i dag gældende hospitalsplans organisering af de akutte behandlingstilbud. 3b. at organiseringen af akutte behandlingstilbud mellem Glostrup- og Hvidovre-matriklen bevares uændret i Hospitalsplan 2025, svarende til den i dag gældende hospitalsplans organisering af de akutte behandlingstilbud. Sundhedsudvalget godkendte præciseringen. Sundhedsudvalgets formand satte herefter 1a, 2a og 3a til afstemning overfor den præciserede 1b, 2b og 3b: For 1a, 2a og 3a stemte: B (1), i alt 1. For den præciserede 1b, 2b og 3b stemte: A (3), C (2), F (1), I (1), O (1), V (1) og Ø (1), i alt 10. Undlod at stemme: 0 i alt 11. Det præciserede indstillingspunkt 1b, 2b og 3b blev godkendt, hvorved indstillingspunkt 1a, 2a og 3a bortfaldt. Karin Friis Bach (B) ønskede følgende protokolbemærkning: Radikale Venstre ønsker en ændret opgavefordeling mellem regionens akutklinikker og akutmodtagelser som beskrevet på grund af muligheden for at yde en højere kvalitet i behandlingen samt få en bedre ressourceudnyttelse, herunder at kunne udnytte de nybyggede sengestuer. Desuden ønsker vi at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og vi ser det også som en fordel at have en ensartet struktur på akutområdet i regionen. SAGSFREMSTILLING Nye hospitalsbyggerier og nye muligheder for samarbejde med kommuner og praktiserende læger I de kommende år står nybyggerierne på hospitalerne klar til brug, og det giver fornyet anledning til at se på mulighederne for organisering af akutte behandlingstilbud i regionen. På alle de fire store akuthospitaler bygges nye akutmodtagelser. Med dem følger nye muligheder for at skabe gode, sammenhængende patientforløb og opnå hurtig afklaring af patientens videre forløb. Der er tale om helt nye fysiske rammer, hvor det vil være muligt at tilbyde patienterne en bedre oplevelse end i de nuværende akutmodtagelser. Blandt andet vil der være bedre mulighed for at adskille de mest syge og sårbare patienter, fra de patienter, som kommer med mindre skader og mindre alvorlig sygdom. Fremover vil der være flere ældre borgere i regionen og flere borgere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme. Denne gruppe borgere har typisk forløb både i primærsektoren og på hospitalet. Det er ikke altid den bedste løsning for disse borgere at komme på hospitalet, og samtidig udfordrer det kapaciteten på hospitalerne. Der udvikles løbende nye behandlingsformer og teknologiske muligheder der sammen med nye samarbejdsformer mellem patienter, kommuner, praksissektoren kan være med til at flytte mere behandling til det nære sundhedsvæsen og tættere på borgeren. Der er på den baggrund behov for at se på, hvordan den akutte behandling kan organiseres, så regionens borgere får den bedst mulige behandling, hvad angår både patientoplevet og faglig kvalitet, samtidig med at der sikres nærhed for borgerne, god udnyttelse af de samlede ressourcer og et godt samarbejde med primærsektoren. Hospitalerne arbejder i disse år intensivt med at planlægge ibrugtagningen af de nye hospitalsbyggerier, og organiseringen af akutområdet har stor betydning for hvordan hospitalerne skal planlægge deres samlede anvendelse af hospitalsmatriklerne. Det er vigtigt at have fokus på, hvad en eventuel samling af den akutte patientbehandling vil betyde for regionens borgere, særligt i forhold til nærhed i de akutte sundhedstilbud. De seneste måneders drøftelser Side 9 af 32

10 har også vist, at der er forskellige politiske ønsker og holdninger i forhold til organisering af akutområdet, og særligt i forhold til regionens akutklinikker og behovet for nære sundhedstilbud. Dette er søgt inddraget i analysearbejdet og administrationens anbefalinger. Organisering af akutte behandlingstilbud i Region Hovedstaden På hospitalerne foregår den akutte indsats i dag på tre niveauer, alt efter hvilket behov den enkelte patient har: Traumecenter (specialiseret akutmodtagelse), Akutmodtagelse (placeret på akuthospitalerne), Akutklinik. Akutklinikkerne er enten placeret på hospitalsmatrikel med medicinsk sengeafdeling og deraf mulighed for indlæggelse eller i sundhedshus uden mulighed for indlæggelse. Alle akut syge og tilskadekomne patienter kan modtages på akutmodtagelserne, dog visiteres de sværest tilskadekomne og mest kritisk syge patienter til regionens traumecenter. Akutklinikker i tilknytning til sundhedshus kan alene modtage patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom, det vil sige sygdom der i dagtiden varetages af praktiserende læger. På akutklinikker med mulighed for indlæggelse modtages endvidere akut syge intern medicinske patienter, dog visiteres til akutmodtagelse, hvis der kan være tale om mere alvorlig sygdom. Organisering af akutte behandlingstilbud i Region Hovedstaden er beskrevet nærmere i Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 3-6. Endvidere er der som bilag vedlagt oversigtkort over organisering af akutte behandlingstilbud som besluttet med den gældende hospitalsplan. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akutområdet Sundhedsstyrelsen udgav i 2007 de gældende anbefalinger for organisering af akutområdet. Med den gældende hospitalsplan lever Region Hovedstaden ikke til fulde op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for akut modtagelse af patienter. Baggrunden herfor er blandt andet, at de nuværende fysiske rammer på regionens hospitaler sætter begrænsninger for samlingen af den akutte behandling. I lyset af at nybyggerierne på hospitalerne står klar de kommende år, finder administrationen det afgørende, at mulighederne for at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger undersøges, så der fortsat kan sikres den bedst mulige kvalitet i patientbehandlingen. Følgende forhold i den gældende hospitalsplan er ikke i fuld overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer: Modtagelse af intern visiterede medicinske patienter uden om akutmodtagelserne på matriklerne Amager, Gentofte og Glostrup, Modtagelse af patienter med mindre og ukomplicerede skader og patienter med akut almen medicinsk sygdom uden om akutmodtagelserne på matriklerne Amager, Gentofte og Glostrup samt i sundhedshusene i Frederikssund og Helsingør. Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen alene kan rådgive om varetagelsen af hovedfunktioner på hospitalerne, herunder om organisering af akutmodtagelser og akutklinikker. Sundhedsstyrelsen kan ikke stille krav til varetagelse af hovedfunktioner. Ved afvigelse fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger må regionen dog forvente at skulle redegøre for hvorfor, der afviges, og hvordan den faglige kvalitet så kan sikres. Sundhedsstyrelsen udgiver efter planen nye anbefalinger for akutområdet primo I det foreløbige udkast er der ikke slækket på anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger forventes sendt i høring ultimo november Ifølge sundhedslovens 206 skal Sundhedsstyrelsen rådgive regionerne om hospitalsplaner og væsentlige ændringer heri, inden sagen behandles i regionsrådet. Sundhedsstyrelsen har afgivet sin faglige rådgivning om akutstrukturen i Region Hovedstaden forud for regionsrådets behandling, og rådgivningen er vedlagt som bilag. Styrelsen angiver i sin faglige rådgivning, at akutklinikkerne i regionen skal kunne håndtere og Side 10 af 32

11 have kompetencer og udstyr svarende til samme type patienter, som almen praksis håndterer i dagtid. Styrelsen angiver endvidere, at indlæggelse af patienter med akut opstået sygdom og skade bør ske på akutmodtagelse. Styrelsens argumenterer med, at det vil sikre entydighed og enstrengethed samt sikre, at der er de relevante lægefaglige specialer og faciliteter til stede til at vurdere patienterne, hvilket understøtter høj og ensartet kvalitet i den akutte sundhedsindsats. Regionens Sundhedsfaglige Råd for Præhospital og Akutmodtagelse samt hospitalsadministrationerne bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om samling af akut modtagelse af patienter på akuthospitalerne. De finder, at det understøtter høj faglig kvalitet og sammenhængende patientforløb. Endvidere tilsiger knappe personaleressourcer og knappe økonomiske ressourcer, at de akutte funktioner samles, da det er et bedre udgangspunkt for effektiv ressourceudnyttelse. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 er nærmere beskrevet i bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side 7-8. Overordnede løsningsmodeller Administrationen ser følgende overordnede muligheder for den fremtidige organisering af akutte behandlingstilbud i hospitalsregi: Model 1: Bevare organiseringen af akutte behandlingstilbud, som besluttet med den gældende hospitalsplan, Model 2: Samle akut behandling på akuthospitalerne og lukke akutklinikkerne, Model 3: Bevare akutklinikkerne med ændret opgavedeling mellem akutklinikker og akutmodtagelser og samle de medicinske senge på akuthospitalerne. På baggrund af drøftelser på mødet i sundhedsudvalget den 3. oktober 2018 belyses model 2 vedr. samling af akut behandling på akuthospitalerne og lukning af akutklinikkerne ikke nærmere. Model 3 indbefatter som grundpræmis, at der ikke længere er mulighed for indlæggelse på akutklinikkerne, hvilket begrænser hvilke akut syge medicinske patienter, som kan modtages. Med et helt klart snit i opgavedelingen mellem akutklinikker og akutmodtagelser indebærer modellen, at der på akutmodtagelser alene modtages patienter henvist som akut syge og tilskadekomne (eventuelt til indlæggelse), og at der på akutklinikker alene modtages patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor). Administrationens udgangspunkt for den videre analyse har været, at opnå en ensartet akutstruktur for hele regionen. Dog under hensyn til, at der er forhold i de enkelte planlægningsområder, fx geografiske afstande og fysiske muligheder på hospitalerne, der tilsiger lokale løsninger. Det skal fremhæves, at der er mange måder at øge nærheden i behandlingen på både i og uden for hospitalsregi. Uanset hvilken løsningsmodel der besluttes, finder administrationen, at der er behov for at styrke fokus på udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Dette både for at sikre nærhed for borgerne, når det er fagligt hensigtsmæssigt og undgå unødvendige indlæggelser, men også for at udnytte kapaciteten og ressourcerne på hospitalerne bedst muligt til gavn for de mest syge. For nærmere beskrivelse af mulighederne henvises til bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side Generelle fordele og ulemper ved løsningsmodeller De generelle fordele og ulemper ved model 1 og model 3 er med udgangspunkt i bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud beskrevet nedenfor. I parentes er angivet hvilket princip for ny hospitalsplan, som det enkelte punkt vedrører. For nærmere beskrivelse af principper for ny hospitalsplan henvises til mødesag nr. 15 behandlet på møde i regionsrådet den 25. september NETTET.pdf Regionsrådet besluttede følgende prioritering af principperne: 1) Kvalitet, 2) Sammenhængende patientforløb, 3) Nærhed og 4) Effektivitet. Side 11 af 32

12 De mere specifikke forhold, der gør sig gældende for de enkelte planlægningsområder, er beskrevet i de respektive afsnit. Model 1: Bevare organiseringen af akutte behandlingstilbud som besluttet med den gældende hospitalsplan Fordele: Uændret transporttid. (nærhed), Tryghed og overskuelighed i lokale og mindre rammer på akutklinikkerne (nærhed), Højere patienttilfredshed og lavere ventetid på akutklinikkerne (kvalitet). Ulemper: Mindre vifte af specialister og specialiseret udstyr på akutklinikkerne (kvalitet), Manglende efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger (kvalitet), Ikke optimal ressourceudnyttelse (effektivitet), Ufuldstændig udnyttelse af nybyggerierne, herunder af de bedre fysiske rammer for patienterne (kvalitet og effektivitet). I forhold til den prioriterede rækkefølge af principperne bemærkes det, at flere af de beskrevne ulemper i model 1 vedrører kvalitet, som er prioriteret højest. Model 3: Bevare akutklinikkerne med ændret opgavedeling mellem akutklinikker og akutmodtagelser og samle de medicinske senge på akuthospitalerne Fordele: Efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger (kvalitet), Bredere vifte af specialister og specialiseret udstyr på akuthospitalerne (kvalitet), Bedre fagligt miljø på akuthospitalerne (kvalitet), Øget ressourceudnyttelse (effektivitet), Udnyttelse af nybyggerierne, herunder af de bedre fysiske rammer for patienterne (kvalitet og effektivitet), Mere sammenhængende forløb for patienter, som viderehenvises / overflyttes fra akutklinik og akuthospital (sammenhængende patientforløb og kvalitet), Tryghed og overskuelighed i lokale og mindre rammer på akutklinikkerne (nærhed). Ulemper: Længere transporttid (nærhed), Det kan for nogle patienter virke mere utrygt og uoverskueligt at besøge en stor akutmodtagelse (nærhed). I forhold til den prioriterede rækkefølge af principperne bemærkes det, at forhold vedrørende kvalitet og sammenhængende patientforløb indgår som fordele ved model 3, men at nærhed, der har en tredjeprioritet, indgår som en ulempe. Planlægningsområde Byen Med den gældende hospitalsplan er det besluttet at samle aktiviteten fra Frederiksberg og Bispebjerg i nybyggeriet på Bispebjerg Bakke. Det er således besluttet at lukke akutklinikken på Frederiksberg senest i Med budget 2019 er det besluttet at fremrykke indflytningen af de medicinske senge fra Frederiksberg, og fra 2019 er der ikke længere mulighed for indlæggelse på akutklinikken på Frederiksberg. Planlægningsområde Midt - administrationens anbefaling Der er i dag akutmodtagelse på Herlev-matriklen og akutklinik med mulighed for indlæggelse på Gentofte-matriklen. Det anbefales at bevare akutklinikken på Gentofte-matriklen med ændret Side 12 af 32

13 opgavedeling. Samtidig anbefales det, at de medicinske senge samt intensivsengene fra Gentofte samles på Herlev-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Gentofte-matriklen øges. Realiseringen af forslaget kan påbegyndes, når nybyggeriet i Herlev er klar til ibrugtagning i Akutklinikken på Gentofte vil med forslaget fortsat have et stort volumen af akutte patientkontakter. Der vil fortsat være behandling af patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor). Volumen øges således, at en del af de patienter der i dag henvises til Herlev henvises til Gentofte. Patienter, som er akut syge og tilskadekomne og eventuelt skal indlægges, vil blive henvist til akutmodtagelsen på Herlev. De planlagte og sukakutte ambulante funktioner på Gentofte udvides. Der sikres lægefagligt beredskab til akutklinikken på Gentofte ved placering fysisk sammen med ambulatorierne. Når nybyggeriet på Herlev-matriklen står klar, vil der være ledig kapacitet til at kunne indflytte de medicinske senge og intensivsengene fra Gentofte. Der er i dag 147 medicinske senge, heraf 60 hjertemedicinske senge, på Gentofte-matriklen. Sengene anvendes både til patienter, som indlægges til akut og planlagt behandling. Der er således mange medicinske indlæggelser på Gentofte i dag, og cirka 97% af de akutte patienter, som modtages på Gentofte, kan færdigbehandles her. Det afgørende udgangspunkt for administrationens anbefalinger er dog, at Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om at modtage intern medicinske patienter via akutmodtagelserne efterleves, og at de nye fysiske rammer udnyttes. Forslaget indbefatter, at de fem intensivsenge, som er på Gentofte, samt Kardiologisk Laboratorium, hvor der foretages hjerteundersøgelse for blodprop og ballonudvidelser, flyttes til Herlev. Forslaget indbefatter endvidere, at de medicinske specialfunktioner, som varetages på Gentofte efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen overflyttes til Herlev. De medicinske senge, intensivsengene og Kardiologisk Laboratorium er internt afhængige af hinanden. Hvis der opretholdes medicinske senge på Gentofte, anbefales det således at opretholde intensivsenge for at understøtte den betydelige medicinske sengeaktivitet og varetagelse af medicinske specialfunktioner. En samling af de medicinske senge og intensivsengene på Herlev-matriklen vil sikre et ensartet tilbud til patienterne, bedre fagligt miljø, bedre mulighed for tilsyn af intensivpatienter samt effektivisering af driften. Det tværsektorielle samarbejde med de omkringliggende kommuner og praktiserende læger vil kunne fortsætte uafhængigt af om de medicinske senge flyttes til Herlev. Planlægningsområde Nord Med den gældende hospitalsplan er det besluttet at samle aktiviteten fra Hillerød og Frederikssund på Nyt Nordsjællands Hospital, etablere sundhedshus med akutklinik i Frederikssund (uden mulighed for indlæggelse) samt fortsat have sundhedshus med akutklinik i Helsingør. Beslutningen kan implementeres, når Nyt Nordsjællands Hospital er klar til ibrugtagning i Planlægningsområde Syd - administrationens anbefaling Der er i dag akutmodtagelse på Hvidovre-matriklen og akutklinik med mulighed for indlæggelse på Amager- og Glostrup-matriklen. Det anbefales at bevare akutklinikkerne på Amager og Glostrupmatriklerne med ændret opgavedeling. Samtidig anbefales det, at de medicinske senge fra Amager og Glostrup samt de medicinske ambulatorier fra Glostrup samles på Hvidovre-matriklen, og at den ambulante aktivitet på Amager-matriklen øges. Forslaget kan implementeres fra 2022, når nybyggeriet og renoveringen på Hvidovre er færdiggjort. Akutklinikkerne på Amager og Glostrup vil med forslaget fortsat have et stort volumen af akutte patientkontakter. Der vil fortsat være behandling af patienter henvist med mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor). Volumen øges således, at en del af de patienter, der i dag henvises til Hvidovre, henvises til Amager og Glostrup. Henvisning vil ske under hensyn til patienternes bopæl / transporttid. Patienter, som er akut syge og tilskadekomne og eventuelt skal indlægges, vil blive henvist til akutmodtagelsen på Hvidovre. Akutklinikken på Glostrup vil overgå organisatorisk fra Amager og Hvidovre Hospital til Rigshospitalet. Side 13 af 32

14 De planlagte og subakutte ambulante funktioner på Amager udvides. De ambulante funktioner på Glostrup vil blive flyttet til Hvidovre. Befolkningstætheden på Amager og transporttiden til Hvidovrematriklen tilsiger, at der opretholdes et ambulant tilbud på Amager, mens kortere geografiske afstande tilsiger, at der ikke opretholdes ambulatorier på Glostrup. Samtidig sikres der lægefagligt beredskab til akutklinikken på Amager ved placering fysisk sammen med ambulatorierne. Når nybyggeriet og renovering af de eksisterende bygninger står klar på Hvidovre-matriklen, vil der være ledig kapacitet til at kunne indflytte de medicinske senge fra Amager og Glostrup. På Hvidovre vil alle patienter kunne indlægges på 1- eller 2-sengsstue med eget bad og toilet. Der er i dag 94 medicinske senge på Amager og 83 medicinske senge på Glostrup. Der er således mange medicinske indlæggelser på de to matrikler i dag, og cirka 98 procent af de akutte patienter, som modtages på Amager og Glostrup, kan færdigbehandles her. Det afgørende udgangspunkt for administrationens anbefalinger er dog, at Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om at modtage intern medicinske patienter via akutmodtagelserne efterleves, og at de nye fysiske rammer udnyttes. Samtidig vil en samling af de medicinske senge på Hvidovre-matriklen sikre et ensartet tilbud til patienterne, behandling i moderne rammer, bedre fagligt miljø, bedre muligheder for bemanding og rekruttering samt effektivisering af driften. Det tværsektorielle samarbejde med de omkringliggende kommuner og praktiserende læger vil kunne fortsætte uafhængigt af om de medicinske senge flyttes til Hvidovre. Økonomiske konsekvenser For planlægningsområde Midt kan driften effektiviseres svarende til mio. kr. årligt ved at samle de medicinske senge og intensivsengene. For planlægningsområde Syd, kan driften effektiviseres med mio. kr. årligt ved at samle de medicinske senge fra Amager-matriklen og med 6-7 mio. kr. årligt ved at samle de medicinske senge og ambulatorier fra Glostrup-matriklen. I beregningen for Glostrup indgår, at en del stordriftsfordele på Glostrup matriklen vil gå tabt. Effektiviseringsgevinsterne forventes at kunne bidrage til at indfri det effektiviseringskrav, der er fra Regeringen til kvalitetsfondsbyggerierne. Effektiviseringskravet udgør ca. 120 mio. kr. årligt for Herlev og Gentofte Hospital og ca. 81 mio. kr. årligt for Amager og Hvidovre Hospital. Jo flere begrænsninger der er for hospitalerne i forhold til at lave strukturelle besparelser, fx organisationsændringer, jo sværere vil det blive at realisere effektiviseringskravet, idet midlerne vil skulle findes på andre måder, herunder generelle besparelser. Uanset valg af løsningsmodel vil der være anlægsudgifter. Der vil være udgifter til bygningsmæssige efterslæb, kvalitetsløft for at sikre moderne standard af blandt andet sengestuer, samt flytning og udvidelse af funktioner. Det vil dog kræve en nærmere analyse. KONSEKVENSER Konsekvensen af at følge indstillingen vil være, at regionen efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte intern medicinske patienter via akutmodtagelserne, og at de nye fysiske rammer på akuthospitalerne udnyttes. Konkret betyder forslaget at: Patienter fortsat vil kunne modtage behandling for mindre skader og akut almen medicinsk sygdom (behandlerspor) på akutklinikkerne på matriklerne Amager, Frederikssund, Helsingør, Gentofte og Glostrup. For fortsat at sikre et stort patientvolumen på akutklinikkerne, vil en del af de patienter, som i dag behandles på akutmodtagelserne på Herlev og Hvidovre, blive henvist til akutklinikkerne på Amager, Gentofte og Glostrup. Henvisning vil ske under hensyn til patienternes bopæl /transporttid, Patienter, som er akut syge og tilskadekomne og som eventuelt skal indlægges, vil blive henvist til en akutmodtagelse, og kan således ikke længere modtage behandling på akutklinikkerne på Amager, Gentofte og Glostrup, Patienter, der indlægges med intern medicinsk sygdom, vil blive indlagt på et akuthospital, og kan således ikke længere blive indlagt på matriklerne Amager, Gentofte og Glostrup, Side 14 af 32

15 De planlagte og subakutte ambulante tilbud på Amager- og Gentofte-matriklen vil blive udvidet. Patienter vil ikke længere kunne modtage ambulant behandling for intern medicinsk sygdom på Glostrup-matriklen, men vil i stedet blive henvist til Hvidovre-matriklen. Som følge af ovenstående vil der være patienter, som oplever at skulle transportere sig længere i forbindelse med akut sygdom / skade, indlæggelse og ambulant behandling. For nærmere information om transportafstande henvises til bilaget Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud, side Konsekvensen af ikke at følge indstillingen vil være, at regionen ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger om modtagelse af akutte intern medicinske patienter via akutmodtagelserne, og at de nye fysiske rammer på akuthospitalerne ikke udnyttes. RISIKOVURDERING Der vurderes særligt at være en risiko for, at borgere og repræsentanter fra de omkringliggende kommuner vil opleve det som en forringelse, at der ikke længere er mulighed for indlæggelse og behandling af akut syge og tilskadekomne, som eventuelt skal indlægges, på akutklinikkerne på Amager, Gentofte og Glostrup. Det er derfor afgørende, at der sikres en god dialog med de berørte kommuner om hvilke beslutninger der træffes, og hvad det vil betyde for det fremtidige samarbejde. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke bevillingstekniske konsekvenser, idet der alene træffes beslutning om hvilke løsningsmodeller vedrørende organisering af akutte behandlingstilbud, der indarbejdes i høringsversionen af den ny hospitalsplan. KOMMUNIKATION Der vil blive udarbejdet pressemateriale i forbindelse med sagens behandling. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sundhedsudvalget behandler sagen den 31. oktober 2018, og forretningsudvalget og regionsrådet behandler derefter sagen henholdsvis den 13. og 20. november Beslutningen vil herefter blive indarbejdet i høringsversion af den ny hospitalsplan, som forelægges regionsrådet den 18. december 2018 med henblik på udsendelse i høring. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Analyse af organisering af akutte behandlingstilbud 2. Forslag til løsningsmodeller vedr. organisering af akutte behandlingstilbud 3. Kort over organisering af akutte behandlingstilbud 4. Sundhedsstyrelsens rådgivning Side 15 af 32

16 4. BESLUTNING: HANDLEPLAN FOR ØGET TILGÆNGELIGHED OG KORTERE VENTETIDER I RÅDGIVNING OM SYGEHUSVALG BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget drøftede den 28. august 2018 udfordringen med lange ventetider på telefonlinjen i Rådgivning om Sygehusvalg. Udvalget anmodede administrationen om at udarbejde en handleplan for at skabe nemmere kontakt til Rådgivning om Sygehusvalg for patienterne. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 1. At godkende handleplanen for øget tilgængelighed og kortere ventetider i Rådgivning om Sygehusvalg (bilag 1), 2. At godkende model A, B eller C for nye åbningstider på telefonen i Rådgivning om Sygehusvalg. POLITISK BEHANDLING 1. Godkendt 2. Godkendt en udvidet model C, hvor telefontiden om torsdagen udvides med to timer, så der er åbent kl Line Ervolder Christensen (C) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget drøftede den 28. august 2018 udfordringen med lange ventetider på telefonlinjen i Rådgivning om Sygehusvalg. Sundhedsudvalget besluttede, at bede administrationen om at lave en handleplan for bedre tilgængelighed for patienterne til Rådgivningen om Sygehusvalg. Handleplanen skal indeholde forslag til, hvordan man kan reducere ventetiderne på telefonen, oprette mere bekvemme telefontider for patienterne samt afskaffe grænsen for antal patienter i kø i telefonerne til Rådgivning om Sygehusvalg. Om Rådgivning om Sygehusvalg Rådgivning om Sygehusvalgs formål er at sikre, at patienterne kan tage et oplyst valg og at skabe sammenhængende patientforløb. Rådgivning om Sygehusvalg, rådgiver patienter om deres muligheder i forhold til retten til hurtig udredning og retten til frit- og udvidet frit sygehusvalg. Alle patienter, som henvender sig, får rådgivning. Det er en mindre enhed med 14 ansatte, der alle er sundhedsprofessionelle. Rådgiverne skal kunne rådgive patienter på tværs af alle specialer og der gennemføres derfor en solid oplæring af nye ansatte. Rådgivning om Sygehusvalg modtager omkring 500 henvendelser pr. mail og mere end 500 henvendelser pr. telefon om ugen. Som udgangspunkt ringes de patienter, som henvender sig via mail, op af en rådgiver. Der er desuden behov for yderligere sagsbehandling efter de fleste samtaler. Handleplan for øget tilgængelighed og kortere ventetider i Rådgivning om Sygehusvalg På baggrund af Sundhedsudvalgets drøftelser, har administrationen udarbejdet et forslag til en handleplan, som er vedlagt i bilag 1. Handleplanen tager udgangspunkt i eksisterende ressourcer. Tiltagene i handleplanen skal bidrage til, at Rådgivning om Sygehusvalg kan opfylde målsætningerne om at: Det skal være nemt og bekvemt for patienterne at komme i kontakt med Rådgivningen om Sygehusvalg Patienterne skal opleve en god og effektiv hjælp, som er tilpasset deres forløb. Der indføres desuden et nyt driftsmål om at ventetiden skal være max 5 minutter for 90 % af opkaldene Side 16 af 32

17 til Rådgivningen om Sygehusvalg. Handleplanen indeholder følgende tiltag: 1. To modeller for udvidede åbningstider 2. Fleksibel arbejdstilrettelæggelse 3. Effektivisering og optimering af kommunikation 4. Ny genkaldsfunktion 5. IT 6. Tidsplan for implementering 1. To modeller for udvidede åbningstider Administrationen foreslår to modeller for, hvordan åbningstiderne på telefonerne i Rådgivning om Sygehusvalg kan udvides. Uanset hvilken model der besluttes, vil begrænsningen på antal personer i kø blive fjernet i forbindelse med udvidelsen af åbningstiderne. I begge modeller er den samlede åbningstid for telefonerne udvidet markant, samtidig med at der er taget hensyn til, at der skal være tid til den sagsbehandling der kommer efter samtalen. I model A er der åbent tidligt på dagen og en ensartet åbningstid, som er nem at huske for patienterne. De tidlige åbningstider giver rådgiverne mulighed for at klare sagsbehandlingen samme dag. I model B er der åbent senere på dagen og onsdag eftermiddag indtil kl Det er dog nødvendigt med en lukkedag, for at give rådgiverne mulighed for at følge op på sager fra onsdag eftermiddag. I model C er der også åbent senere på dagen og onsdag eftermiddag indtil kl Der er to korte dage onsdag og torsdag, for at undgå en lukkedag, men stadig give rådgiverne mulighed for at følge op på sager fra onsdag eftermiddag. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Samlet åbningstid I dag t. 45 min Model A timer Model B Lukket timer Model C timer Administrationen anbefaler model C. Det forventes ikke at der vil være en stigning i det samlede antal henvendelser. 2. Fleksibel arbejdstilrettelæggelse Telefonbemandingen tilpasses belastningen i løbet af dagen, således at der i perioder med spidsbelastning er fuld bemanding på telefonerne. Dette giver mulighed for at tilrettelægge rådgivernes arbejde, så den udvidede åbningstid på telefonerne ikke får indflydelse på sagsbehandlingstiden på de patienthenvendelser som modtages på mail. Belastningen på telefonerne overvåges løbende, så bemandingen kan tilpasses perioder med spidsbelastning. 3. Effektivisering og optimering af kommunikation Der arbejdes med at optimere kommunikationen med patienterne via hjemmesiden og i telefonsamtalerne. Hjemmesiden opdateres med henblik på at give patienterne mest mulig viden om deres muligheder og rettigheder i forbindelse med sygehusvalg. Der arbejdes internt i Rådgivningen om Sygehusvalg med at optimere telefonsamtalerne med fokus på kvalitet og effektivitet. 4. Ny genkaldsfunktion Der er bestilt en genkaldsfunktion, som giver patienterne mulighed for at blive ringet op, når det er deres tur i køen, i stedet for at skulle vente på linjen. Genkaldsfunktionen er fleksibel og kan tilpasses behovene i telefonrådgivningen også efter den er sat i drift. 5. IT Der indføres et nyt visitations- og betalingssystem (til henvisning og afregning med privathospitaler) i Side 17 af 32

18 Rådgivningen om Sygehusvalg i marts Det nuværende system er ustabilt og nye system forventes derfor at have en positiv effekt på sagsbehandlingstiden, varigheden af samtaler og patienternes oplevelse, når de taler med en rådgiver. Der er desuden iværksat en gennemgang af teknisk opsætning og evt. opdatering af udstyr, indgangsmuligheder ved IT-problemer og et øget fokus på daglig support ved nedbrud. 6. Tidsplan for implementering De to modeller for udvidede åbningstider og kommunikationsindsatsen kræver ikke meget forberedelse og kan iværksættes hurtigt efter sundhedsudvalgets beslutning. Genkaldsfunktionen er bestilt og er klar til implementering i midten af december og det forventes at det nye visitations- og betalingssystem vil være klar til implementering i marts Sundhedsudvalget vil få en status på udviklingen i ventetiderne i februar og maj 2019, hvor effekterne af de forskellige tiltag forventes at kunne ses. Den overordnede plan for implementering af de forskellige tiltag i handleplanen ser således ud: Medio november 2018: De udvidede åbningstider træder i kraft. Kommunikationsindsats i forhold til hjemmeside og samtaler går i gang, Medio december 2018: Genkaldsfunktion iværksættes, Februar 2019: Status for ventetider til sundhedsudvalget, Marts 2019: Implementering af nyt visitations- og betalingssystem, Maj 2019: Status for ventetider til sundhedsudvalget. KONSEKVENSER Efter implementering af handleplanen forventes det, at patienter som ønsker rådgivning om sygehusvalg vil opleve, at det er nemmere og mere bekvemt at komme i kontakt med en rådgiver. Handleplanens effekt på ventetiderne på telefonerne vil blive målt løbende og sundhedsudvalget vil få en status for udviklingen i februar og maj RISIKOVURDERING Enheden vil være afhængig af, at den nye tilbagekaldsfunktion på telefonerne fungerer efter hensigten, og at der ikke opstår nye it-tekniske udfordringer koblet til det nye visitations- og betalingssystem, som implementeres i marts BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Handleplanen er lavet med udgangspunkt i eksisterende ressourcer og en tiltrædelse af indstillingen har derfor ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særlig kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges sundhedsudvalget den 31. oktober Udvalget får en status på udviklingen i ventetider på telefonerne i Rådgivning om Sygehusvalg i februar og maj DIREKTØRPÅTEGNING Anne Skriver /Jens Kristian Kragsholm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Handleplan for øget tilgængelighed og kortere ventetider i Rådgivningen om Sygehusvalg Side 18 af 32