Hvad skal vi med Det Gamle Testamente i gudstjenesten?
|
|
- Kirsten Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s Hvad skal vi med Det Gamle Testamente i gudstjenesten? Kirsten Nielsen, professor emeritus, Aarhus Dette værk er licenseret under en Creative Commons Kreditering- IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 2.5 Danmark Licens. Tidsskriftet Fønix ISSN X
2 Hvad skal vi med Det Gamle Testamente i gudstjenesten? I en kronik i Kristeligt Dagblad ( ) hævder professor emeritus i Ny Testamente Mogens Müller, at Det Gamle Testamente hører ikke hjemme i kirkens tekstrækker. Mogens Müller argumenterer for sin påstand ved at henvise til Det Gamle Testamentes oprindelse som et jødisk skrift. Afvisningen af Det Gamle Testamente gælder dog kun brugen i gudstjenesten. Mogens Müller fastholder, at Det Gamle Testamente selvfølgelig hører med til den kristne bibel, men for ham er det afgørende, at Historisk betragtet siger det også sig selv, at en jødisk skriftsamling er udtryk for jødedom. Den bliver ikke kristen af at blive tolket kristent. Det er her alene tolkningen, der er kristen. Hvordan læse de bibelske tekster? Ingen kan være uenig i, at Det Gamle Testamente er skrevet i en jødisk kontekst og først senere er blevet overtaget af den kristne menighed og gjort til første del af kanon. Uenigheden opstår, når vi skal drøfte, om en teksts oprindelse gør enhver nytolkning illegitim. Det drejer sig ganske enkelt om synet på, hvad en tekst er. Er de gammeltestamentlige tekster først og fremmest kildeskrifter til datidens tro, eller ligner i hvert fald en del af teksterne mere den litterære genre. Hvis det sidste er tilfældet, vil det være lige så relevant at tolke teksternes betydning for tilhøreren/læseren i dag, som for den første tilhører/læser. Ganske som det kan være interessant, hvem Heinrich Heine havde i tankerne, da han skrev sine kærlighedsdigte, giver det god mening at analysere f.eks. Davids Salmer som kilde til israelitisk-jødiske gudsforestillinger. Men det udelukker ikke, at Heines digte og Davids Salmer kan bruges i dag 210
3 som udtryk for, hvad vi gerne vil kunne sige til den elskede eller til Gud. Liturgikommissionens forslag Mogens Müllers argumenter svarer til den klassiske historiskkritiske måde at læse gamle tekster på. Formålet med tolkningen af en tekst er ud fra denne metode at nå så tæt på den betydning, teksten havde for de første tilhørere eller læsere, som vel muligt. Denne opgave er vigtig, og det er da også denne forståelse, der lå bag, når det i liturgikommissionens betænkning om bibelske læsninger i gudstjenesten fra 1975 blev anført, at Det Gamle Testamente skulle læses på sine egne betingelser. 1 I 1985 kom forslaget til Alterbog, 2 hvor det hed, at de gammeltestamentlige læsninger skulle understrege den dobbelthed, at kirken er en fortsættelse af Israel, af jødedommen og af Det Gamle Testamente, men også et brud med denne verden. Med Oplæg til Gudstjenesteordning, Juni kom så den endelige formulering på bordet, når det nu hedder, at Det Gamle Testamente skal læses på gudstjenestens betingelser og nutidens vilkår. 4 Genbrug af gammeltestamentlige tekster i gudstjenesten Med denne sidste formulering åbnes der tydeligt op for et andet tekstsyn. De gammeltestamentlige tekster er nu ikke kun kilde- 1 Bibelske læsninger i gudstjenesten. Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission. Betænkning nr. 750, København Forslag til Alterbog. Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission. Betænkning nr. 1057, København Oplæg til Gudstjenesteordning udarbejdet af biskopperne juni 1991, Kirkeministeriet og Det danske Bibelselskab, Frederiksberg Jf. hertil Kirsten Nielsen, Det Gamle Testamente på gudstjenestens betingelser II. Introduktion til de gammeltestamentlige læsninger efter anden tekstrække med sproglige noter af Martin Ehrensværd, ANIS 2003/2006, samt
4 HVAD SKAL VI MED DET GAMLE TESTAMENTE I GUDSTJENESTEN? skrifter til jødedom, men tekster, der kan bruges i andre sammenhænge. Og det er da også dette tekstsyn, der præger hele gudstjenesten, hvor vi hører tekster, som ikke oprindeligt er henvendt til os. Tænk blot på Paulus breve, som har en helt præcis historisk adresse, nemlig forskellige menigheder i det store Romerrige. Ikke desto mindre læser vi dem i gudstjenesten i dag og forsøger at tolke deres relevans for os. Vi bruger også Jesu bøn, Fader Vor, som ikke er henvendt til den treenige Gud, men til Jesu far, som af de første tilhørere ikke har været opfattet som en treenig Gud bestående af Fader, Søn og Helligånd. Og vi modtager Guds velsignelse gennem den aronitiske velsignelse (4 Mos 6,24-26). Når præsten udtaler ordene Herren velsigne dig..., er der næppe nogen i menigheden endsige præsten, der tager et mentalt forbehold og tænker: Ja, det er jo godt nok en jødisk tekst, men mon ikke den treenige Gud accepterer, at vi genbruger den i dag? Det gammeltestamentlige gudsbillede Mogens Müller argumenterer ikke kun historisk, men også dogmatisk for sin afvisning af brugen af de gammeltestamentlige læsninger i gudstjenesten, når det hedder: De træk i gudsbilledet, der ikke kan forenes med, at Gud er Jesu kærlige far, hører ikke hjemme i den kristne tro. Her åbnes der muligvis op for, at der nok kunne være tekster i Det Gamle Testamente, som man kunne bruge; men det ændrer øjensynlig ikke ved den overordnede påstand om, at vi helt skal undgå de gammeltestamentlige læsninger. Nu er det så et spørgsmål, hvad Müller forstår ved Gud som Jesu kærlige far. Hvis han ved en kærlig far forstår, hvad de fleste vel forventer af en god far, så er der ganske mange steder også i Det Nye Testamente, som ikke bør læses i gudstjenesten. Det gælder ikke alene de meget voldelige dele af Johannes Åbenbaring 212
5 (som også er undgået som læsninger) eller Jesu ord: Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at bringe splid mellem en mand og hans far... (Matt 10,34-35). Disse ord indgår i øvrigt i evangeliet til Anden Juledag (anden række). Og hvad med Jesu død på korset? Selv om Müller ikke ville tolke denne begivenhed som en vred Guds måde at skaffe satisfaktion på, så kan det være svært at tolke Jesu lidelse og død alene som en kærlig fars omsorg for sin søn. Skal man sammenligne beretningen om Jesu lidelse og død med Det Gamle Testamentes fortælling om en far, der skal ofre sin søn, så må man sige, at her kommer den himmelske fars omsorg for sin søn trods alt tydeligere frem, når Isak fik lov at beholde livet (1 Mos 22). Hvad vi har brug for, er ikke en forkastelse af Det Gamle Testamente i gudstjenesten, men en drøftelse af, hvilke kriterier kirken kan bruge til udvælgelse af gammeltestamentlige tekster. Og i den sammenhæng hvilke fortolkningsprincipper, vi finder acceptable på nutidens vilkår, som naturligvis også er den viden, forskerne har fremlagt om de gamle tekster. Mogens Müller peger selv på, at der i Det Nye Testamente findes eksempler på tekstfortolkning, som mange af os ikke vil kunne acceptere som udlægning, men kalde indlægning (jf. Müllers henvisning til 1 Kor 9,9-10 om ikke at binde munden på den tærskende okse og Paulus udlægning af stedet som gældende os ). Men diskussionen om, hvilke fortolkningskriterier vi kan/skal bruge, når vi tolker de gammeltestamentlige tekster, slipper Mogens Müller for ved blot at forkaste de gammeltestamentlige læsninger under ét. 213
6 HVAD SKAL VI MED DET GAMLE TESTAMENTE I GUDSTJENESTEN? Sprog til at tale med og om Gud Når vi holder gudstjeneste, læser bibeltekster og synger salmer, er et af de væsentlige formål at give os selv og hinanden ord til at tale med og om Gud. Det er i Det Gamle Testamente, vi henter ord som Herren er min hyrde (Sl 23) eller finder sprog til at klage med: Fra det dybe råber jeg til dig, Herre (Sl 130). Det er i Det Gamle Testamente, vi finder et væld af forskellige gudsbilleder, som måske bedre end selve læren om treenigheden kan minde os om, at Gud ikke lader sig fange ind i et enkelt ord, begreb eller billede. For det er her, vi møder Gud som den omsorgsfulde jordemoder og barneplejerske (Sl 22,10-11) og som den ammende kvinde, der ikke glemmer sit barn (Es 49,15). Her er Gud som den sejrrige konge (Sl 24,8), og Gud er som ørnen, når Gud bærer sit folk på vingerne (2 Mos 19,4). Disse og mange andre billeder bruges til at karakterisere, hvem Gud er. Og tilsammen er de med til at understrege, at Gud ikke kan begrænses til, hvad et enkelt billede kan sige. Der er noget anderledes og gådefuldt over Gud. Nyere salmedigteres tolkning af gammeltestamentlige tekster Mogens Müller er tydeligvis bekymret for de kristelige tolkninger, som læsningen af gammeltestamentlige tekster ved en kristen gudstjeneste kan trække ned over de gamle israelitisk-jødiske tekster. Men et kig på vore moderne salmedigteres måde at bruge Det Gamle Testamente på kan vise, at det er muligt at respektere Det Gamle Testamentes udsagn uden at fortie, at der sker noget nyt med Jesu komme til verden. 214
7 Lisbeth Smedegaard Andersen Guds gådefuldhed tematiseres i Lisbeth Smedegaard Andersens salme: Gådefuld er du, vor Gud (DDS 22). Her tager hun udgangspunkt i fortællingen om Moses, der gerne vil se Guds ansigt, men kun får lov til at se Gud fra ryggen (2 Mos 33,18-23). Salmen forholder sig loyalt til den gammeltestamentlige fortælling, men giver også sit bud på, hvad der kan menes med at se Gud bagfra: nemlig at se skaberens fodspor, som er hele den overdådige natur. Først i salmens to sidste strofer går Smedegaard Andersen videre og lader Jesus vise vejen og lader kærligheden være nøglen til at forstå gåden. Nøglen er din kærlighed, og når vi bag tid og sted ser dig i din stråleglans, vil dit åsyn ligne hans. Det er stadig den gådefulde Gud, der er tale om, hvis ansigt netop er et åsyn (jf. den gamle oversættelse af den aronitiske velsignelse). Men det nye er, at Guds ansigt vil ligne Kristi ansigt, og derfor vil der være noget genkendeligt i Guds ansigt. Og ganske raffineret får vi på den måde en omvendt version af ordene i Kol 1,15, hvor det er Kristus, der er den usynlige Guds billede. Holger Lissner I Et andet eksempel kunne være Holger Lissners salme om Kain og Abel: Kain, hvor er din bror? (DDS 698). Her vil de fleste, der synger salmen, forstå den som en refleksion over den gammeltestamentlige fortælling i 1 Mos 4,1-16, hvor Gud efter mordet på Abel spørger Kain: Hvor er din bror? Det er dommeren, der forhører den skyldige. Først i salmens sidste strofe, kommer den 215
8 HVAD SKAL VI MED DET GAMLE TESTAMENTE I GUDSTJENESTEN? markør, der peger hen på Det Nye Testamentes forkyndelse af Jesu død: Se kun op, på min krop er der stik og naglegab. Kain, jeg er din bror. Fra den gammeltestamentlige dommer over brodermordet bevæger vi os til Jesu tilsagn til enhver brodermorder: Jeg er din bror! Og så må vi hver især overveje, om der dermed fælles dom også over os, eller det er Jesu solidaritetserklæring til os. Niels Johansen Som et tredje eksempel vil jeg nævne Niels Johansens skærtorsdagssalme Fortæl dine børn. 5 Salmen tager sit udgangspunkt i 2 Mos 12,1-11, som er gammeltestamentlig læsning til Skærtorsdag (første række). Her giver Johansen en række stikord, der forbinder salmen med israelitternes trængsler i Egypten, Faraos plager, Moses og Sinai. Parallelt hermed skildres i strofe 2 de trængsler, Jesus blev udsat for: Fortæl om den nat, da Kristus blev fængslet, forrådt og forladt. Han bar ikke sværdet, men lyste Guds fred, en korsfæstet frelser i dødsenglens sted. Gennem modstillingen af dødsenglen, som i den gamle fortælling dræbte alle egypternes førstefødte, og korsfæstelsen af Guds egen førstefødte kan Niels Johansen pege på det afgørende nye, der fortælles om i Det Nye Testamente. 5 Nr. 883 i 100 salmer. Et salmebogstillæg, Eksistensen 2016) 216
9 Salmens tredje og sidste strofe taler lige ind i gudstjenesten, hvor det er os, der samles om nadverbordet og fejrer Skærtorsdag. Og hvad der binder os sammen med israelitterne dengang, er, at vi ligner hinanden. Første strofe rundes af med en opfordring til at fortælle noget videre til børnene: Fortæl dem om troskab som flyvende sand på vej mod Guds land. Og i tredje strofe tages tråden op: Vi er med vor troskab som flyvende sand, på vej mod Guds land. Vi ligner israelitterne, men der er forskel på det, der fortælles om Gud. Niels Johansen laver ikke nogen harmonisering mellem de to testamenters gudsbillede, men vi, der synger salmen, får netop på baggrund af den gammeltestamentlige fortælling syn for det nye, som kommer med kristendommen, uden at forhistorien fornægtes. 6 Holger Lissner II Holger Lissner er en af de salmedigtere, der forstår at skabe dialog mellem den gammeltestamentlige læsning og søndagens nytestamentlige tekster. Til gudstjenesten 6. søndag efter trinitatis (anden række), hvor den gammeltestamentlige læsning er De Ti Bud (2 Mos 20,1-17), og epistlen er hentet fra Rom 3,23-28, hvor Paulus 6 Se også gennemgangen af salmen i Kirsten Nielsen, Morten Skovsted, Mads Djernes, 100 kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer. Syng Nyt 2016,
10 HVAD SKAL VI MED DET GAMLE TESTAMENTE I GUDSTJENESTEN? taler om retfærdiggørelse ved tro uden lovgerninger, har Lissner skrevet salmen Da Moses mødte Guds flammende ild. 7 Salmen er karakteriseret ved en helt anden forståelse for Lovens positive betydning, end man som oftest møder i moderne forkyndelse, hvor der er en tendens til at sætte Loven og evangeliet i klar modsætning til hinanden. For Lissner fastholder i sin salme den gammeltestamentlige opfattelse af Loven som Guds gode gave til folket. Det er i den sammenhæng værd at tænke på, at Bibelen ikke fortæller, at Gud gav Adam og Eva Loven straks efter syndefaldet som straf for deres ulydighed. Nej, israelitterne får Loven, da de er på vej til det forjættede land, hvor de skal bygge et samfund op. Nu skal de vide, hvordan de kan få et godt liv. De Ti Bud indledes da også med, at Gud præsenterer sig som den, der har befriet dem: Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af Trællehuset (2 Mos 20,2) og så kommer den befriende Guds gave i form af buddene. Lissners salme begynder med fortællingen om, hvordan Moses mødte Gud i den flammende ild: Da Moses mødte Gud i den flammende ild og så, at Herren er nidkær og vild, forstod han, at urét kan gøre Gud vred, for Gud vil kun ét: retfærdighed. Lissner bruger her ordet nidkær. Det svarer til beskrivelsen af Gud i 5 Mos 4,24, hvor det i 1931-oversættelsen hedder, at HER- 7 Nr. 116 i Lysets utålmodighed. Salmer til de gammeltestamentlige læsninger af tolv salmedigtere fra vor tid, Idé og redaktion: Holger Lissner, Unitas forlag Se også min gennemgang af salmen i Det er livet, der vil leves. Festskrift i anledning af Holger Lissners 80-årsdag, Kirsten Nielsen (red.), Syng Nyt 2018,
11 REN din Gud er en fortærende Ild, en nidkær Gud. Lissner forbinder Guds nidkærhed med Guds vilje til at skabe retfærdighed. Guds nidkærhed eller lidenskab som det hedder i 1992-oversættelsen slår ud i vrede, når mennesker begår uret. Guds vrede er altså ikke udtryk for et tilfældigt lune hos en tyran, den er begrundet i Guds krav om retfærdighed. Derfor skal Loven være et værn mod vantro, uret og mén. Loven er desuden med til at blotlægge en gåde ved menneskelivet, nemlig den gåde, at sagt med ordene fra Rom 7,19 det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Derfor må vi bede Gud om selv at komme og skænke en ny retfærdighed. Og hermed inddrager Lissner dagens epistel, hvor Paulus skriver, at Gud gør den retfærdig, som tror på Jesus. I salmens sidste strofe ser Lissner fremad. I det perspektiv er lovtavlerne måske ikke evige; men det, de repræsenterer, står til evig tid: Guds kærlighed. På den måde samles det hele til slut i det dobbelte kærlighedsbud. For med de få ord livet i Gud er kærlighed får Lissner givet udtryk for en livsform, hvor kærligheden ikke blot er vendt mod Gud, men også mod andre mennesker. Salmen viser Holger Lissners dybe indsigt i den kærlighed til Loven, som kendetegner Det Gamle Testamente. Lissner formår at fastholde kærligheden til Loven samtidig med, at han inddrager den paulinske afvisning af frelse ved lovgerninger. Hvad der gør det muligt at hævde begge dele, er forståelsen af den nye retfærdighed som en gave fra Gud. Gud sørger selv for den nødvendige retfærdighed. Salmens sidste ord om livet i Gud som kærlighed peger videre til evangelieteksten, som er fortællingen om den rige unge mand, der gerne ville have evigt liv, og af Jesus blev opfordret til at holde buddene. Loven er altså ikke sat ud af kraft. Men da den unge mand måtte gå bedrøvet bort, fordi han ikke ville forære sin rig- 219
12 HVAD SKAL VI MED DET GAMLE TESTAMENTE I GUDSTJENESTEN? dom væk, trøstede Jesus de ængstelige disciple med, at for Gud er alting muligt. Den, der deltager i gudstjenesten, får derved både kaldet til at leve et liv under kærlighedens lov, og den trøst, der ligger i, at Gud godt ved, at det er umuligt for mennesker at blive frelst ved lovoverholdelse. Men det umulige er muligt for Gud. Lissner formår således at forbinde de tre læsninger på en måde, hvor han fastholder den gammeltestamentlige læsnings tale om Guds lidenskabelige vrede over uretten, Paulus ord om, at Gud retfærdiggør den, som tror, og evangeliets forkyndelse af det dobbelte kærlighedsbud. Endelig kan jeg henvise til salmesamlingen Lysets utålmodighed (2011), der med salmer til hver eneste gammeltestamentlig læsning viser, at der er mange forskellige muligheder for at tolke den gammeltestamentlige læsning ind i gudstjenestens sammenhæng, uden at forskellene mellem Det Gamle og Det Nye Testamente tilsløres. Det Gamle Testamentes plads i prædikenen Mogens Müller gør ret i at skelne mellem den gammeltestamentlige tekst og den udlægning, der sker i gudstjenesten, hvor alt foregår under den treenige Guds fortegn. Derfor kan det være et problem, at mange prædikanter overlader tolkningen af den gammeltestamentlige læsning til menigheden i stedet for at inddrage teksten i prædikenen. For jo, der er ofte brug for vejledning, når man hører en gammeltestamentlig tekst læst op. Derfor er det vigtigt, at vi som præster i forberedelsen af vore prædikener overvejer, hvilken rolle den gammeltestamentlige læsning har i gudstjenesten, og hvordan det kan komme til udtryk dels i salmevalget dels i selve prædikenen. Mine egne erfaringer siger mig, at de valgte 220
13 gammeltestamentlige læsninger har en række forskellige funktioner. 8 Den gammeltestamentlige læsning kan ofte fungere som præsentation af prædikenens hovedtema. Et eksempel kan være fortællingen om Kain og Abel (1 Mos 4,1-12) som er læsning til 1. søndag i fasten (anden række), hvor rivaliseringen mellem brødre kan være med til at fortolke evangelieteksten om, hvem der er den største i himmeriget (Luk 22,24-32). Den gammeltestamentlige læsning bruges desuden til at markere en kontrast. Den gammeltestamentlige læsning til 14. søndag efter trinitatis (anden række) er Sl 39 med den fortvivlede bøn om at være i fred for Gud, mens evangeliet handler om Jesu helbredelse af den lamme ved Betesda dam (Joh 5,1-15). Flere af de gammeltestamentlige læsninger fungerer som eksemplariske fortællinger, sådan som det er tilfældet med profeten Natans fortælling om den fattige mands eneste lam (2 Sam 11,26-12,7a), som er gammeltestamentlig læsning til 4. søndag efter trinitatis. Mens Davids handling her skal fungere som afskrækkende eksempel, er der eksempler på andre gammeltestamentlige personer, som skal tjene som forbilleder, f.eks. profeten Jeremias (Anden juledag, første række). At Det Gamle Testamente skal forstås som forudsætning for evangeliet bliver tydeligt, når den gammeltestamentlige læsning er 2 Mos 3, med gudsnavnet: Jeg er, og Jesus i evangelieteksten siger om sig selv: Jeg er vejen, sandheden og livet (3. søndag efter påske, anden række). Den gammeltestamentlige læsning kan også indeholde et vigtigt teologisk udsagn, som kræver uddybning. Det gælder f.eks. 8 Eksemplerne er hentet fra Kirsten Nielsen, Det Gamle Testamente på prædikestolen. Udvalgte prædikener, Præsteforeningen Til hvert eksempel hører også en prædiken. 221
14 HVAD SKAL VI MED DET GAMLE TESTAMENTE I GUDSTJENESTEN? den gammeltestamentlige trosbekendelse (10. søndag efter trinitatis, første række), som ikke blot er et stykke troslære, men en kærlighedserklæring. Når Israels Gud er den eneste (jf. kærlighedssprogets du er den eneste ene ), så skal Israel naturligvis elske Gud. De gammeltestamentlige læsninger kan bidrage til, at menighederne får et mere nuanceret gudsbillede. I begge testamenter er Gud skildret som den kærlige og omsorgsfulde far, men Bibelen handler også om den skuffede og vrede Gud, den forsmåede bejler. Ordene i Es 65,1-2 om Gud, der skuffes over sit folk, kan således komme i dialog med evangelieteksten om den fortabte søns kærlige far (Luk 15,11-32; 3. søndag efter trinitatis, anden række). Der er markante gudsbilleder som Gud der er som ild (Dan 7; 24. søndag efter trinitatis, anden række), og prædikanten kan uddybe vigtige billeder: Gud som bolig (Nytårsdag, anden række, Sl 90,1) eller stedet, hvor Hagar kalder Gud for Du er Gud, der ser (1 Mos 16,13 teksten er desværre ikke læsetekst i gudstjenesten). Prædikanten har et ansvar for, at også de mindre kendte gudsbilleder kommer med på prædikestolen, uanset om de findes i de valgte gammeltestamentlige læsninger eller ej. 9 Kristendommen er en historisk religion. Der sker noget i løbet af Bibelen, og her kan sammenstillingerne af de gammeltestamentlige og de nytestamentlige tekster være en hjælp, ganske som Jesu ord: I har hørt, at der er sagt til de gamle... Men jeg siger jer... (Matt 5,21-22 og de følgende afsnit) viser, at der ikke siges det samme overalt i de to testamenter. 9 Som inspiration til dette kan man bruge Religionspædagogisk Forlags udgivelse Kort om Gud, der består af 55 spillekort med forskellige gudsbilleder samt en vejledning til, hvordan de kan bruges. 222
15 Hvad gør vi så? Der er ingen grund til at benægte, at de tekster, vi møder i gudstjenesten, er udtryk for et bevidst teologisk valg. Bibelen er så omfattende et værk, at kun en meget begrænset del er kommet med i Alterbogen. Valget er sket på gudstjenestens betingelser og nutidens vilkår, og der har uden tvivl også været praktiske forhold at tage hensyn til. I vores tradition står vi op under læsningerne. De skal derfor være forholdsvis korte, og det betyder, at der ikke er plads til læsning af længere forløb, med mindre man vælger at holde en temagudstjeneste, hvor der kan læses længere tekster, mens menigheden sidder ned. 10 Det er derfor karakteristisk, at en stor del af de gammeltestamentlige læsninger er hentet fra det poetiske stof, Davids Salmer og profetbøgerne, som har været nemmere at skære til end det narrative stof. Også af den grund bør vi igen og igen drøfte, om det nu også er de bedst egnede gammeltestamentlige tekster, der er kommet med i de to tekstrækker. Mogens Müller tager i sin kronik anledning i de igangværende drøftelser af gudstjenestens liturgi og foreslår, at de gammeltestamentlige læsninger helt skal udgå af gudstjenesten. Forslaget er radikalt og har naturligvis som formål at skabe diskussion. Hvad der er brug for, er dog ikke en bortvisning af Det Gamle Testamente som selvstændig læsning, men fornyede overvejelser over, hvilke tekster der skal læses i gudstjenesten og hvorfor netop disse tekster. 10 Se i min prædikensamling den tematiske gudstjeneste i Herringe kirke 2010, hvor temaet var Jobs Bog. 223
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mere4. søndag efter påske
4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs mere2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Læs mereMissionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den
Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den 21.5. 2017 Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. At bede i Jesu navn er ikke bare et tomt mantra, det er at bede i troen
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.
Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereGudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker
Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange
Læs merePalmesøndag 20. marts 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,
Læs mereTrinitatis søndag 31. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mereOM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES
OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE
Læs mereUanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs mereSalmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42
Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mere2. påskedag 28. marts 2016
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs merevederfarelser. overtro.
Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mere7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362
1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereGuds ret - menneskets ret
Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd
Læs mereVelkomst og tema: Prædiken:
Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs merev1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed
Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl. 19.00 DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed DDS 2 Lover den Herre v1 Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.
18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereKl Burkal Kirke: 726, 332; 54, 345 Kl Bjolderup Kirke: 318, 398, 332; 54, 334. Tema: Hvem Jesus er for mig! Evangelium: Matt.
Kl. 9.00 Burkal Kirke: 726, 332; 54, 345 Kl. 10.30 Bjolderup Kirke: 318, 398, 332; 54, 334 Tema: Hvem Jesus er for mig! Evangelium: Matt. 16,13-26 På det teologiske fakultet i København var der en meget
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.
side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.
Læs mereJohannes første brev
Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mere2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.
2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereKonfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Læs mereHvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen
Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han
Læs mereSidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10
1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem
Læs mere3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.
1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne
Læs mere19. søndag efter trinitatis II
19. søndag efter trinitatis II I vores liv bliver vi dagligt stillet overfor en lang række valg. Det kan spænde bredt og gå fra hvilket tøj vi skal tage på, om vi skal cykle eller køre på arbejde, til
Læs meremenneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed
Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle
Læs mere34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,
OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37
Læs mereBruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
Læs mere6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26
6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke
Læs mereDen, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37
Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS
Læs mere1. Juledag. Salmevalg
1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.
side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge
Læs mereRG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl
1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække
Side 1 af 7 Grindsted Kirke Søndag d. 7. maj 2017 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 369: Du, som gi r os liv DDS 260: Du satte dig
Læs mere291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21
Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mereI Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig
Læs mereDet er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereKristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget
Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,
Læs mereHerre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN
6. søndag efter påske 2014, Hurup og Gettrup Johs. 17, 20-26 Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN De fire evangelier har hver deres særlige kendetegn.
Læs merePrædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække
1 Urup Kirke Søndag d. 31. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække Salmer DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereSide Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mereFastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173
1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter
Læs mereLangfredag 3. april 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereTekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os
Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem
Læs mereMission og dialog vejledning
Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs merePrædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg
Læs mereBibelen, anden del. Lektion 2
Lektion 2 Bibelen, anden del Profeterne De profetiske bøger er: Josvabogen, Dommerbogen, 1.-2. Samuelsbog, 1.-2. Kongebog, Esajas bog, Jeremias bog, Ezekiels bog, Hoseas bog, Joels bog, Amos bog, Obedias
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..
Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have
Læs merePrædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. juli 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7,15-21. 1. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind Dåb: DDS 448,1-3
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereHUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER
E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6
Læs merePrædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18, tekstrække
1 Urup Kirke Søndag d. 16. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 751: Gud ske tak og lov DDS 62: Jesus, det eneste
Læs mereKristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.
Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mere