Prædiken til 2. søndag i advent 2015 v/ Brian Christensen Lemvig Bykirke kl og Herning Bykirke kl

Transkript

1 Prædiken til 2. søndag i advent 2015 v/ Brian Christensen Lemvig Bykirke kl og Herning Bykirke kl Tekst: Mal3,1-3; Jak 5,7-8;Matt. 25, 1-13 v1 Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. v2 Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. v3 De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. v4 De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. v5 Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. v6 Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! v7 Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. v8 Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. v9 Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. v10 Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. v11 Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! v12 Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. v13 Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. Bøn:

2 Vi bor i en lille hyggelig afkrog af verden, her i Danmark. Vi lever stille og roligt her højt mod nord og det er yderst sjældent at naturen slipper sine mægtige kræfter løs på os. Det meste vi oplever i disse dage er Gorm og Helga s susen og vi kan huske tilbage på storme som Allan og Bodil. Men her i Danmark oplever vi hverken store orkaner, vulkanudbrud eller jordskælv der koster mange menneskeliv. Men rundt omkring i verden ser det anderledes ud, og man gør sig mange anstrengelser for at forudse og forebygge katastrofer. Ligenu er verdens ledere samlet i Paris til COP21, for at få aftaler i stand, der kan forhindre temperaturstigninger og dermed voldsommere vejr på kloden. (Personlig synes jeg nu, at man skulle bruge flere penge på at hjælpe dem der sulter og lider pga krig eller terror i dag, end dem der måske rammes af et eller andet om år. Men det var bare en sidebemærkning).

3 Det ville faktisk være til stor hjælp, hvis man blev bedre til at forudsige jordskælv eller tsunamier, for så kunne man advare befolkningerne forud. Man forventer, at det en dag er Los Angeles eller Istanbul, der bliver ramt og så er det vigtigt at kunne advare i tide. Under alle omstændigheder er vi nødt til at tage naturen alvorlig det er stærke kræfter, der er på spil. I dag mindes vi om en anden alvorlig dag. Det vil være en begivenhed, der er langt større end alt det man indtil nu har oplevet her på jorden. Nemlig den dag, hvor denne jord og himmel skal ophøre med at bestå, som vi kender den det er den dag Jesus kommer igen. Den dag vil han oprette sit fredsrige på den nye jord Den dag er det endnu vigtigere at forberede sig på, end et jordskælv eller en anden naturkatastrofe.

4 Og det er ikke noget vi bare skal overlade til eksperterne det er den enkelte kristne der skal være parat til at møde Jesus, når han kommer igen. Vi ved ikke hvornår han kommer vi ved kun at sker engang i Guds time og at vi skal leve hver dag, som var det adventstid hele året. Hver morgen kan vi stå op til den dag, som kan være vores sidste. For en dag, en dato i denne verdens kalender, vil råbet lyde: Brudgommen kommer. Gå ud og mød ham. 1. move Forvente Adventstiden er fyldt med forventningens glæde. Vi glæder os til julens hygge og den varme, der stråler ud fra butikker, hjem og haver, der er pyntet med lys og hjerter. Forventning er at glæde sig til det gode man skal opleve: Pakker købes, juletræet hentes. Den gode mad. Besøg hos familie og venner. Festen i juledagene.

5 Måske er man et barn eller hører til de barnlige sjæle, der glæder sig til de gaver der skal pakkes op. Jo, vi forventer en dejlig juleglæde. Men vi lever også i en anden adventstid, hvor vi glæder os ikke til juleaften men til paradisglæden. Jeg glæder mig til den dag, hvor råbet lyder: Brudgommen kommer. For så skal der være en fest, som vi aldrig har set magen til. Det skal være en fest for hele Guds familie, mennesker fra alle jordens folkeslag og fra alle jordens tider. Det bliver ikke kun svigermor og svigerfar, der kommer for at holde jul med børnebørnene, men en fest med Jesus som midtpunkt og hele Guds folk som gæster. Nogle gange hører man børn sige, når juleaften er overstået: Bare det var juleaften hver dag men det er jo næsten det vi kan sige om paradisglæden. Den skal aldrig være forbi, det vil være én stor glæde, der fortsætter og fortsætter.

6 Jeg tror der er en del, som har en decemberkalender med en pakke til hver dag til børnene. Hjemme hos os har vi en julesok, hvor der kommer en lille pakke i hver morgen. Der er ikke den store værdi i hver af pakkerne, nogle gange er det bare et stykke chokolade. Men hvis nu jeg havde været Mark Zuckerberg (ham der opfandt Facebook), så kunne jeg have givet mine børn en Iphone eller det der svarer til det hver dag hele året. (Selvom han lige har skænket 99 % af hans formue til velgørenhed, så har han stadig et par millarder dollars.) Men på den anden side, så var det ikke sundt for mine børn at få så store gaver hver dag, så det er nok meget godt. Men Gud er rigere end Mark Zuckerberg og alle rigmænd på jorden. Han har råd til at give os det som er endnu mere værdifuld end penge, nemlig evigt liv og evig kærlighed.

7 Og det vil han give os hver eneste dag i evigheden. Som hans børn kan vi forvente at få en gave i vores julesok, hver dag, hele året, som er det mest værdifulde man kunne ønske sig: et fuldkomment godt og vidunderligt liv sammen med Ham og alle vores kristne brødre og søstre i al evighed. Det må vi have lov til at se frem til og forvente af Gud. Et liv uden sorg og smerte og al ondt der tænkes kan. Så den dag, hvor Jesus kommer igen, bliver altså en glædens dag. For den dag begynder vores nye liv, på den nye jord. Det er også derfor at Jesus bruger et billede af en brudgom, der skal holde bryllup. Vi skal forvente det gode af Gud. Som brudepiger der går ud for at møde brudgommen, skal vi glæde os til festen.

8 2. move - Vente Men endnu er dagen ikke kommet. Det er ikke midnat endnu. Derfor er det vente-tid en tid, hvor vi kan blive søvnige og falde i søvn. Det gør vi ikke mens vi venter på juleaften, så har vi travlt nok med forberedelser: Vi køber gaver. Vi henter juletræ og skriver julekort. Vi gør rent, laver mad og pynter op. Der er mange forberedelser. Mens vi venter på Jesus skal vi også forberede os. Brudepigerne har olie i deres lamper og nogle af dem har ekstra olie med. At de går ud for at møde brudgommen er et billede på vores forberedelse til Herrens dag. Men det kunne se ud til I Jesu lignelse at der ingen forberedelser er, for de ti brudepiger er ret passive de satte sig blot ned for at vente?

9 Nej, det er ikke en opfordring til at trille tommelfingre Jesus fortalte andre lignelser, der viser at der skal arbejdes: Arbejderne i vingården., De betroede talenter. De første disciple skulle vente i Jerusalem indtil de fik Helligånden som Guds kraft og derfra blev de sendt ud i verden. Befalingen til dem er en befaling til Jesu Kristi kirke på jord. Vi er også sendt til verden med evangeliet om Jesus. Vores forberedelser til Jesu komme er at vi hver dag følger ham ved at elske og tjene Gud og vor næste. Så ventetid er ikke dovnetid. Det er ikke en tid der skal slåes ihjel, men en tid, hvor Jesus kalder os til at bruge det gunstige øjeblik, så flere må høre evangeliet og tro det. Jeg tror godt, at I kender de lange huskelister, som man kan lave forud for julefesten.

10 Måske skulle man skrive en liste over det som man gerne vil nå, før Jesus kommer igen. Sætte sig nogle konkrete mål for det som skal gøres i kærlighedens tjeneste. Det kunne være en liste fyldt med mennesker, man skal være noget for eller med opgaver der venter på at blive løst i mit eget liv, i familiens liv i kirkens. 3. move Olie på lampen. Men hvordan passer det så med lignelsen, for i den sætter de sig jo blot til at vente? Jeg tror det er her, at olien i lignelsen har sin betydning. Der var ti brudepiger, men kun fem af dem havde olie nok på lampen, så den kunne brænde, da brudgommen kom. Nu om dage kan vi også bruge olielamper. Men de fleste kender nok olie som det vi i form af benzin eller diesel fylder på bilen.

11 Så skulle vi bruge et mere nutidigt billede, så kunne vi sammenligne den ekstra olie med en reservedunk. Skal vi ud at køre bil, så holder vi øje med benzinmåleren, så vi ikke løber tør. Men skulle det ske, så er det godt med en reservedunk, så vi kan komme hjem. Fortælling om sognepræsten der kørte tør for benzin, men som havde en natpotte i bilen. Gik hen til en benzintank og fik noget fyldt i den. Kommentar fra sognebarn: Vores præst har godt nok en stor tro! Men hvad kan denne olie i lampen være et billede på? Når jeg har hørt prædiker om det, så har olien ofte været omtalt som troen. At olien er troen. Men det tror jeg faktisk ikke er rigtigt. Jeg tror det er bedre at sige, at lyset er troen. Lyset er jo det afgørende. Det er lyset, som giver brude-pigerne adgang til festsalen.

12 Oliens funktion i lignelsen er at holde lyset brændende det er dét som skal fyldes på, for at lyset kan brænde. Olien er altså et billede på det vi fylder på vores kristenliv, for at troens lys kan brænde. Lyset er troen. Olien er troens brændstof Så hvad er det for et brændstof vi fylder på vores åndelige bil, så den kan køre os hele vejen til himmerig? Jeg vil nævne fire ting. A) Skal vi komme sikkert frem til målet, så må vi have Guds ord i dunken. Vi har brug for Guds ord om alt det Gud har gjort til frelse for os. Vi må fylde julens evangelium på om at Gud kom til denne verden som et lille barn for at blive én af os, leve sammen med os, dele menneskelivets kår med os. Smerte, lykke, glæde og sorg.

13 Og vi må fylde påskens evangelium på om frelseren der gav sit liv for os. Vi må kende manden med de naglemærkede hænder, der bar alverdens synd og døde af kærlighed til os. Vi må fylde pinsens evangelium på om at Gud ved sin Ånd vil bo i vore hjerter, for at forandre os, forvandle os til at have Jesu sindelag og bære Åndens frugter: Kærlighed, fred, glæde, gavmildhed, trofasthed, gæstfrihed. Jo, vi må have Guds ord i dunken. Så vi kender Kristus. B) Vi må også have bønnen med i dunken. Det er denne levende forbindelse med Gud, som holder relationen til ham levende. Det er den fortrolige samtale, - den hverdagsagtige small-talk om alt det der sker, - men også de voldsomme livtag, som vi nogle gange må tage om troens og livets store spørgsmål.

14 Der må være bøn i dunken. C) Og så er der også brug for det kristne fællesskab. Skal vi klare en ventetid skal vi kunne våge indtil Jesus kommer igen, så har vi brug for gode venner, kristne brødre og søstre. Vi har brug for at være fælles om troens liv og glæder og mærke at vi ikke står alene. Der er andre som har brug for os for vores hjælp og vores nærvær. Den indbyrdes kærlighed mellem os er et vidnesbyrd for verden. Det kristne fællesskab er vigtigt. D) Og sidst, men ikke mindst skal der være Helligånd i dunken. Skal troen være levende på Herrens dag, så nytter det ikke noget, at vi gør kristendom og kirke til vaner, regler og traditioner. Vi må lade os fylde af Helligånden og turde at lade os lede af Ham. Så vi tør gå nye veje. Tør opleve Guds konkrete vejledning.

15 Tør bede om helbredelse og konkrete synlige tegn på at Gud er på færde i blandt os. Hvis vi skal være parate, have lys i lampen, når Jesus kommer igen, så er det vigtigt, hvad vi i dag fylder i dunken. Guds ords evangelium bønnens fortrolighed det kristne fællesskab Helligåndens kraft. Afsl. Vi befinder os i dag mellem nutid og fremtid. Mellem faktum og futurum. Sådan som det er og sådan som det vil blive. I den senere tid, så er jeg blevet mindet om, at vores liv og hvem vi er, vores tro, er præget af de valg vi tager. Det har været to scener fra kendte film, som en eller anden TV-kanal genudsendte endnu engang. Den ene er fra filmen The Matrix revolution (2003), hvor hovedpersonen Thomas Anderson har sit endelige opgør med det onde og udfordres

16 af spørgsmålet om, hvorfor han bliver ved med at kæmpe. Om det er fordi han tror på kærlighed eller frihed eller menneskets værdi? Til det svarer han: Fordi jeg har valgt at gøre det.. Den anden scene er fra Harry Potter og Hemmelighedens kammer (2002), hvor Harry til sidst i filmen har en samtale med Dumbledore om hans lighed med den onde Voldemort. Harry er bekymret, fordi han har nogle træk i sin personlighed der ligner Voldemort men Dumbledores svar på, hvorfor Harry kæmper for kærlighed og venskab er: Det er de valg vi tager, der gør os til dem vi er. Der er noget frigørende og livgivende ved den sandhed. At vi har fået et valg. Vi kan vælge at stole på Gud, i forventning se hen til Ham og alt det som han skænker os eller vi kan vælge at stole på os selv og det vi selv kan opnå.

17 Vi kan vælge at have rettidig omhu og sørge for at have olie på lampen, så lyset kan brænde. I dag mellem faktum og futurum kan der træffes mange forskellige valg. Vi står overfor dem hver dag. Og ingen af dem handler om at jeg skal overdrage min egen suverænitet til en anden, heldigvis. Hvad jeg vælger i livet og hvad jeg fylder det med er mit ansvar og engang vil Gud fælde dom over mig for de valg, jeg har taget. Så vil da vælge det gode i dag. Så vil jeg da vælge at elske og ære, Gud, mine kære og min næste. Jeg vil vælge at kæmpe for dem og det jeg tror på. Det kan jeg alene gøre, fordi Gud har valgt mig og sendte sin søn for at frelse mig og give mig tilgivelse for alle mine forkerte valg. Bag mig og foran mig, ved siden af mig og i mig er korset.

18 Og en dag, når han kommer, så skal vi gå ind til en evig fest og evig glæde med ham på den nye jord. Det glæder jeg mig helt utroligt til. Amen