(8523$3$5/$0(17(7 6YDUIUDGHWLQGVWLOOHGHNRPPLVVLRQVPHGOHP)UDQ]),6&+/(5 WLO. VS UJVPnOHQHIUD8GYDOJHWRP/DQGEUXJRJ8GYLNOLQJDI/DQGGLVWULNWHU

Transkript

1 (8523$3$5/$0(17(7 8'9$/*(720/$1'%58*2*8'9,./,1*$)/$1'',675,.7(5 6YDUIUDGHWLQGVWLOOHGHNRPPLVVLRQVPHGOHP)UDQ]),6&+/(5 WLO VS UJVPnOHQHIUD8GYDOJHWRP/DQGEUXJRJ8GYLNOLQJDI/DQGGLVWULNWHU DXJXVW DOC_DA\NT\378\378663DA.doc PE

2 8'9$/*(720/$1'%58*2*8'9,./,1*$)/$1'',675,.7(5 63 5*60c/ 7,/'(,1'67,//('(0('/(00(5$).200,66,21(1, 3HUVRQOLJHRJIDJOLJHIRUKROG Redegør for de aspekter af Deres faglige erfaring, som De anser for særlig relevante for Deres fremtidige arbejde som medlem af Kommissionen. Har De forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne kollidere med Deres fremtidige hverv?,, 8DIK QJLJKHG Hvordan vil De beskrive rækkevidden af Deres pligt til at udføre Deres hverv i fuldkommen uafhængighed?,,, 'HQ(XURS LVNH8QLRQVIUHPWLG Hvordan ønsker De, at Den Europæiske Union skal udvikle sig i fremtiden? Hvilken lære vil De drage af den nylige krise i Kommissionen med henblik på Kommissionens fremtidige forvaltning?,9 (XURSD3DUODPHQWHWVGHPRNUDWLVNHNRQWURO Hvad omfatter efter Deres mening pligten til at medvirke til Europa-Parlamentets demokratiske kontrol? Hvordan vil De beskrive Deres individuelle ansvar med hensyn til forvaltningen af Deres kommende generaldirektorat(er) og med hensyn til Deres egen gennemførelse af Kommissionens kollektive afgørelser? Hvordan vil De beskrive rækkevidden af Deres pligt til efter anmodning at udlevere oplysninger og konkrete dokumenter (herunder også fortrolige dokumenter) til Europa-Parlamentet? PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

3 Er De enig i, at de enkelte kommissionsmedlemmer skal være med til at bære det kollektive ansvar, der påhviler Kommissionen som helhed? Hvordan kan De som medlem af den tidligere, miskrediterede Kommission få nødvendigheden af, at de enkelte kommissionsmedlemmer påtager sig ansvar for Kommissionens kollektive fejl eller mangler, til at stemme overens med Deres beslutning om at acceptere genudnævnelse? Vil De forpligte Dem til ikke at meddele Kommissionens afgørelser til pressen, før de relevante organer i Europa-Parlamentet er blevet informeret? DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 3/53 PE

4 8'9$/*(720/$1'%58*2*8'9,./,1*$)/$1'',675,.7(5 6S UJVPnO WLOODQGEUXJVNRPPLVV UHQ 6SHFLILNNHVS UJVPnO, 3ULRULWHULQJHUQH 1. Hvor ligger Deres prioriteringer for de kommende fem år?,, 2YHUKROGHOVHQDI(8ORYJLYQLQJHQ 2. Hvad vil De som medlem af Kommissionen gøre for at håndhæve EU-retten vedrørende miljø- og forbrugerbeskyttelse og den fælles landbrugspolitik i en medlemsstat, hvis den pågældende stat ikke gennemfører de respektive retsakter inden for den retligt bindende tidsramme? Hvilken form for lovgivningsinitiativ vil De tage i denne forbindelse?,,, 'HQI OOHVEHVOXWQLQJVSURFHGXUH 3. Ifølge traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten) som ændret ved Amsterdam-traktaten er spørgsmål vedrørende landbrugspolitikken og udviklingen af landdistrikter ikke underlagt fremgangsmåden i artikel 251. Vil De i forbindelse med den næste regeringskonference gøre en indsats for, at landbrugsområdet lægges fuldstændig ind under den fælles beslutningsprocedure? 4. Forbrugerbeskyttelse betegnes i EF-traktatens artikel 95, stk. 3, som særlig vigtig og er derfor underlagt den fælles beslutningsprocedure. Er De parat til allerede nu at foreslå artikel 95 som retsgrundlag (fælles beslutningsprocedure) for alle forslag, der falder ind under Deres ansvarsområde, og som direkte eller indirekte vedrører forbrugerbeskyttelse? 5. Den fælles landbrugspolitik er en fuldt integreret fællesskabspolitik. Europa-Parlamentets medbestemmelsesret er begrænset, jf. EF-traktatens artikel 37. Er De i forbindelse med forslag, der henhører under Deres ansvarsområde, og som forelægges på grundlag af artikel 37, parat til at overtage Europa-Parlamentets ændringsforslag, hvis de er vedtaget med et absolut flertal af medlemmernes stemmer, og til i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 250, stk. 2, at forelægge et ændret forslag PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

5 ,9 6DPDUEHMGHWPHG8GYDOJHWRP/DQGEUXJRJ8GYLNOLQJDI/DQGGLVWULNWHU 6. Hvordan forestiller De Dem samarbejdet med Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter? 7. Det politiske og faglige samarbejde mellem det kompetente medlem af Kommissionen og Parlamentets relevante fagudvalg styrkes i væsentlig grad af kommissærens tilstedeværelse i udvalget under drøftelsen af vigtige emner. Vil De til enhver tid deltage i Landbrugsudvalget møder, hvis De indbydes hertil af udvalgets medlemmer? 8. Uafhængigt af kommissionsmedlemmets tilstedeværelse under drøftelsen af vigtige emner i udvalget må kabinetsmedlemmerne og generaldirektørerne samt deres stedfortrædere i højere grad overtage fagligt og politisk ansvar. Kan De garantere, at generaldirektøren og kabinetschefen vil være til stede under udvalgets møder, således at de i forbindelse med relevante punkter på dagsordenen ikke blot repræsenterer Kommissionens holdning fagligt, men også - især kabinetschefen overtager det politiske ansvar? 9 8GYLNOLQJHQDI$JHQGD±/DQGEUXJVVHNWRUHU 9. i. Hvilke vigtige resultater vil det europæiske landbrug efter Deres opfattelse kunne høste af Agenda 2000? ii. Hvilke yderligere reformer er påkrævet til såvel at uddybe som udvide reformerne under Agenda 2000? iii. Vil Agenda 2000 få forskellige virkninger i de forskellige EU-regioner? 10. Som led i afgørelserne vedrørende landbrugsreformen opfordrede Rådet under topmødet i Berlin Kommissionen til i år 2002 at forelægge en interimsrapport, evt. ledsaget af ændringsforslag, om visse landbrugssektorer. Den blev samtidig opfordret til at forelægge en rapport om udviklingen i landbrugsudgifterne - om nødvendigt indeholdende velegnede forslag med besparelser på landbrugsbudgettet. - Hvilke forestillinger gør De Dem med hensyn til disse pålæg, og hvilken betydning tillægger De princippet i alle markedsordningerne om, at de fastsatte beløb i henhold til udviklingen i produktionen, produktiviteten og markedet kan ændres af Rådet på forslag af Kommissionen? - Er De i givet fald parat til at tage eventuelle præmiereduktionsforslag tilbage, hvis et bredtflertal i EP er imod disse? 11. Med afgørelserne om landbrugsreformen som led i Agenda 2000 har medlemsstaterne på forslag af Kommissionen fået mulighed for at nedskære eller slette de direkte udbetalinger på grundlag af de generelle eller specifikke miljøbetingelser, der skal fastlægges af medlemsstaterne. Samtidig konstaterer Kommissionen i sin meddelelse til Rådet og Parlamentet Mod et bæredygtigt landbrug -, at Kommissionen ikke har til hensigt at underminere landbrugernes konkurrenceevne ved at stille overdrevne miljøbetingelser ud over, hvad man med rimelighed kan forvente af dem....hvor landbrugerne løser miljøopgaver, som ligger ud over et DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 5/53 PE

6 grundniveau for god landbrugspraksis, bør dette betales gennem ordningen for miljøvenligt landbrug.. (punkt , afsnit 9). - Hvordan vil De udligne modsætningen mellem nedskæring af udbetalingerne på grundlag af specifikke miljøbetingelser og anerkendelse af god landbrugspraksis som et miljøvenligt økonomisk system? - Hvordan vil De sikre ligebehandling af alle landbrugere i EU, når medlemsstaterne selv kan træffe afgørelse om nedskæring af betalingerne på grundlag af specifikke miljøbetingelser? 12. Hvordan påtænker De at finansiere indkomststøtte i Central- og Østeuropa? Er samfinansiering efter Deres opfattelse en realistisk mulighed? 9, 8GYLNOLQJHQDI$JHQGD±3ROLWLNNHQIRUXGYLNOLQJDIODQGGLVWULNWHU 13. Hvad vil De helt præcist gøre for at få iværksat en integreret og samordnet proces hen imod en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i de 15 medlemsstater og de central- og østeuropæiske ansøgerlande? 14. Den fælles politik til udvikling af landdistrikterne skulle ledsage og supplere de øvrige instrumenter inden for den fælles landbrugspolitik. Kommissionen taler endog om den anden søjle inden for den fælles landbrugspolitik. Der har i medlemsstaterne og de enkelte regioner været stor forskel på udnyttelsesgraden med hensyn til de ledsageforanstaltninger, der blev indført med landbrugsreformen i Det må frygtes, at der opstår en lignende situation i forbindelse med foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne. - Hvilke konkrete foranstaltninger foreslår De til opfyldelse af bestemmelsen i artikel 45 i den relevante forordning om, at "Kommissionen træffer de nødvendige forholdsregler for at sikre en effektiv og koordineret gennemførelse af disse foranstaltninger"? 15. Hvilken slags initiativ (i hvilken form for retsakt) vil De tage for at sikre gennemførelse af "bottom-up-metoden" i de programmer til udvikling af landdistrikter, der forelægges af medlemsstaterne? Hvilken form for kriterier for accept eller afvisning af foreslåede programmer vil Kommissionen opstille i forbindelse med partnerskabsforhandlingerne? 16. Hvilket bidrag vil De yde til gennemførelse af særforanstaltninger for ugunstigt stillede områder(bjerg- og kystområder) og bevarelse af den genetiske mangfoldighed i landbruget? 17. I forordningen om udvikling af landdistrikter blev et længe næret ønske fra EP s side om fremme af non-food-produktionen imødekommet. Hvilke foranstaltninger vil De foreslå til fremme af non-food-produktionen, eller vil Kommissionen overlade det til medlemsstaterne at forelægge forslag? 18. Forestiller Kommissionen sig under gennemførelsen af Agenda 2000 en særlig støtteordning for familiekvægbrug, navnlig familiekvægbrug med mælkeproduktion, for at kompensere for den stærke forskelsbehandling, som bestemte lande, der er specialiserede i mælkeproduktion, og som PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

7 hører under mål nr. 1, har været udsat for som følge af den for deres økonomi utilstrækkelige og endog uretfærdige tilskudsordning under EUGFL,Garantisektionen, der rent faktisk virker som en bremse på udviklingen af deres landbrugsøkonomi? 19. Forestiller Kommissionen sig under gennemførelsen af Agenda 2000 en særlig anvendelse af mælkekvoterne i lande under mål nr. 1 med udpræget kvæghold uden at der dermed skal stilles spørgsmålstegn ved den grundlæggende balance i produktionsstrukturen i Unionen som helhed for at undgå, at de bliver til en malthusiansk hindring, der fratager disse lande retten til en mulig modernisering af landbruget, sådan som det er sket i de centraleuropæiske lande? 20. Det anerkendes fuldt ud, at europæisk landbrug har mange funktioner. Hvordan agter De at beskytte og udvikle dette særkende for europæisk landbrug, navnlig i forbindelse med den nye forhandlingsrunde inden for rammerne af WTO? 9,, 8GYLGHOVHQ 21. Hvordan tror De, den fælles landbrugspolitik vil udvikle sig på baggrund af tiltrædelsen af nye medlemsstater? Mener De, at Agenda 2000-reformerne er tilstrækkelige til at forberede ansøgherlandene på medlemskab? 22. Anser De de midler, der i de finansielle overslag er afsat til førtiltrædelsesstrategien på landbrugsområdet (udgiftsområde 7) og loftet over tiltrædelsesmidlerne i årene for tilstrækkelige? 9,,, :72IRUKDQGOLQJHUQHRPODQGEUXJRJI GHYDUHVLNNHUKHG 23. Hvilke nøgleholdninger vil De lægge til grund, når WTO-forhandlingerne på områderne landbrug, miljøbeskyttelse, udvikling af landdistrikterne og forbrugerbeskyttelse indledes? Hvilke punkter er væsentlige punkter, som EU ikke bør opgive? 24. Hvad vil De gøre for at kæde landbrugshandelsspørgsmålene sammen med spørgsmålene vedrørende offentlig sundhed og miljø? Hvilke retligt bindende kriterier foreslår De vedrørende kvalitetsnormer for fødevarer og dyrefoder, genetisk modificerede organismer, hormoner, antibiotika, toksiske restkoncentrationer, dyrevelfærd og miljønormer? 25. Hvilken strategi vil De anlægge for at beskytte EU-bestemmelserne om fastsættelse af oprindelsessted og hindre forsøgene på at omdanne fastsættelsen af oprindelssted til varemærker? 26. Den kommende handelsrunde inden for WTO vil være præget af yderligere liberaliseringer af handelen med landbrugsprodukter. - Hvordan definerer De den europæiske landbrugsmodel, og hvilke foranstaltninger foreslår De for at sikre denne model over for samhandelspartnerne under den kommende WTOhandelsrunde? DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 7/53 PE

8 - Anser De nedenstående konstatering med hensyn til forhandlingsmandatet til WTOhandelsrunden i Det Europæiske Råds konklusioner af marts 1999 for tilstrækkelig? - Det Europæiske Råd er af den opfattelse, at de afgørelser, der er vedtaget som led i reformen af den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af Agenda 2000, vil udgøre væsentlige elementer, når Kommissionens forhandlingsmandat for de fremtidige multilaterale handelsforhandlinger inden for WTO skal fastlægges. - Hvis De anser denne konstatering for tilstrækkelig, hvad forstår De så ved væsentlige elementer? 27. Hvad mener De om forbudet mod produktion og markedsføring af hormonkød, og hvilke foranstaltninger foreslår De for evt. at forsvare en opretholdelse af forbudet over for samhandelspartnerne i tredjelande?,; ) GHYDUHNYDOLWHWRJ±ORYJLYQLQJ 28. Mener De på baggrund af dioxinkrisen, at der burde føres en europæisk kvalitetspolitik? Mener De, at der burde oprettes et europæisk fødevareagentur? 29. Genanvendelsen af slagteriaffald som dyrefoder i form af kød- og benmel er et miljø- og ressourcebevarende recyclingsystem, såfremt produktions- og hygiejnenormerne overholdes og kontrolleres på EU-plan. - Hvad mener De om anvendelsen af kød- og benmel til dyrefoder som et miljø- og ressourcebevarende recyclingsystem, og hvad foreslår De for at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau, også i forbindelse med de produkter, som landbrugerne anvender i produktionen, som f.eks. dyrefoder i form af animalske proteiner og fedtstoffer? 30. Hvilken form for initiativ vil De tage - for så vidt angår gennemførelsen af forsigtighedsprincippet i fødevareproduktionen for at hindre toksiner i at trænge ind i fødevarekæden, og hvilken form for lovgivningsinitiativer vil De fremsætte for at gennemføre forsigtighedsprincippet inden for forbrugerbeskyttelse? 31. Hvilke foranstaltninger på kort og mellemlang sigt anser De for påkrævet for at sikre kvaliteten af og fjerne enhver sundhedsrisiko i forbindelse med dyrefoder? Hvilke forslag vil De forelægge med hensyn til den åbne deklaration af dyrefoder, og hvornår vil De forelægge disse? 32. Hvor findes de største huller i lovgivningen vedrørende dyrefoder, og på hvilken måde bør lovgivningen efter Deres opfattelse forbedres? 33. Ifølge forslag til ændring af direktiv 85/374/EØF (produktansvarsdirektivet) skal uforarbejdede primære landbrugsvarer medtages under anvendelsesområdet for dette direktiv. Landbrugerne på deres side har til fremstilling af de primære landbrugsvarer brug for produkter, som de uden betænkeligheder tør anvende, eller de må kunne gøre regres gældende, når udgangsproduktets kvalitet svigter. Hvordan stiller De Dem til kravet om, at også såsæd eller tilsvarende genetisk materiale, der anvendes til produktion af såsæd, og foderstoffer, der anvendes i land- og PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

9 skovbrugsproduktionen, rubriceres som primære varer og dermed falder ind under bestemmelserne om produktansvar? 34. Mener De, at den nuværende kontrol i forbindelse med dyrefoder er tilstrækkelig, og hvordan vil De i benægtende fald stramme den op? Hvilken rolle spiller Fællesskabet og medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af kontrol? ; 3URGXNWLRQVPHWRGHU 35. Hvad mener De om genetisk modificerede afgrøder, hormonbehandlet kød og organisk producerede fødevarer? ;, '\UHYHOI UG 36. Dyrevelfærd er et spørgsmål, der påkalder sig betydelig interesse i EU. Hvilke ændringer af den nuværende lovgivning bør der efter Deres mening foretages? 37. Har De nogen kommentarer til afgørelsen om at flytte ansvaret for dyresundhed og dyrevelfærd fra GD VI til GD XXIV i Kommissionen? Tror De, at det vil kunne føre til, at hensynet til husdyrs velfærd fremover vil blive forsømt? DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 9/53 PE

10 21. +YRUGDQWURU'HGHQI OOHVODQGEUXJVSROLWLNYLOXGYLNOHVLJSnEDJJUXQGDIWLOWU GHOVHQDIQ\H PHGOHPVVWDWHU" 0HQHU 'H DW $JHQGD UHIRUPHUQH HU WLOVWU NNHOLJH WLO DW IRUEHUHGH DQV JHUODQGHQHSnPHGOHPVNDE" Reformforslagene i Agenda 2000 tog i første række sigte på at tage de interne udfordringer op, som den fælles landbrugspolitik står over for. De tre vigtigste elementer var: - udviklingen på vore vigtigste landbrugsmarkeder, som i det lange løb udgør en omfattende trussel mod Fællesskabets landbrug; - en tilpasning af de prisniveauer, der er gældende inden for den fælles landbrugspolitik, og som var for høje til, at der i betragtning af de forpligtelser, som EU havde indgået, kunne drages fordel af udvidelsen af verdensmarkederne; - den ulige fordeling af støtten mellem visse regioner og producenter og de negative følger for miljø og dyrevelfærd af de intensive produktionsmetoder inden for landbruget. Også i forbindelse med udvidelsen af EU vil reformerne af Agenda 2000 på langt sigt få positive følger af flere årsager: 1. Tiltrædelsesudgifterne udgør for første gang en del af Fællesskabernes budget, idet de midler, der står til rådighed for landbruget, næsten vil nå op på 3,4 mia. i år Den sænkning af prisstøtten, der gælder for markafgrøder, okse- og kalvekød og fra også for mælkeprodukter, vil bidrage til en stærkere priskonvergens mellem EU og de fleste ansøgerlande. 3. I ansøgerlandene anvendes en langt større del af husholdningernes indtægt til levnedsmidler end i EU. En yderligere omlægning af prisstøtten til direkte indkomststøtte, således som den blev indført med Agenda 2000, mindsker byrderne for forbrugerne i ansøgerlandene og risikoen for, at levnedsmiddelpriserne medfører sociale problemer. 4. For at hjælpe ansøgerlandene med forberedelsen, opretter EU et særligt instrument for landbruget og udviklingen af landdistrikter med akronymet SAPARD, hvorfra der på årsbasis vil blive stillet omkring 520 mio. til rådighed. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 har Kommissionen truffet afgørelse om tildelingen af de midler, der stilles til rådighed for førtiltrædelsestrategien på landbrugsområet og udviklingen af landdistrikterne. Med Agenda 2000 blev der taget et vigtigt skridt med henblik på at forberede udvidelsen. Men det vil ikke være det sidste skridt med henblik på at tilpasse den fælles landbrugspolitik til udviklingen i det europæiske samfunds behov. På den anden side kan ingen EU-reform erstatte de nødvendige indre reformer i selve ansøgerlandene. Der skal fortsat ydes et godt stykke arbejde i forbindelse med overtagelsen af "acquis communautaire" og med hensyn til forberedelsen på det indre marked. I den forbindelse skal forvaltnings- og finansreformerne også fremmes, som er nødvendige for en vellykket gennemførelse af en EU-reform. Af egen erfaring ved jeg, at de fleste ansøgerlande har brug for en overgangsperiode inden for visse sektorer for at kunne ruste sig til den stærke konkurrence på det fælles landbrugsmarked. Det vil for disse lande være særdeles vigtigt, at deres landbrugssektorer og deres forarbejdningsindustrier bliver mere konkurrencedygtige, hvilket er en absolut forudsætning for, at den fælles landbrugspolitik senere kan finde anvendelse i fuld udstrækning i de nye PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

11 medlemsstater. Derfor er det af stor betydning for forberedelsen af tiltrædelsen, at instrumenterne til udviklingen af landdistrikterne styrkes. DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 11/53 PE

12 22. $QVHU 'H GH PLGOHU GHU L GH ILQDQVLHOOH RYHUVODJ HU DIVDW WLO I UWLOWU GHOVHVVWUDWHJLHQ Sn ODQGEUXJVRPUnGHWXGJLIWVRPUnGHRJORIWHWRYHUWLOWU GHOVHVPLGOHUQHLnUHQHIRU WLOVWU NNHOLJH" Jeg mener, at de midler, der er afsat til SAPARD i førtiltrædelsesperioden (520 mio. på årsbasis), er tilstrækkelige. Endvidere bør disse midler ses i forbindelse med forhøjelsen af de samlede støttebeløb i perioden: udover SAPARD er der nemlig afsat 1040 mio. til ISPA (transport og miljø) og 1560 mio. til PHARE. I nogle af ansøgerlandene skulle der først og fremmest være tale om udnytttelsesproblemer i det første år, således som det allerede er tilfældet i den nuværende fase af PHARE i Polen. Senere, når nogle af ansøgerlandene bliver medlemsstater og således ikke længere kan komme i betragtning med hensyn til støtte som et led i SAPARD, vil de uudnyttede midler på ny blive fordelt mellem de resterende ansøgerlande. Ifølge de finansielle overslag, som der blev opnået enighed om under mødet i Det Europæiske Råd i Berlin, og som blev fastlagt i den nye interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, står der i år 2000 et beløb på 1,6 mia. til rådighed for landbrugsudgifter, som følge af medlemskab, som vil blive forhøjet til 3,4 mia. i år Landbrugsretningslinjen forbliver uændret. I modsætning til landbrugsretningslinjen i de tidligere finansielle overslag rykker stabiliseringen af budgettet dog denne gang frem i forgrunden, og der fastlægges strenge lofter over udgifterne, som klart ligger under landbrugsretningslinjen. Udgifterne som følge af medlemskab henhører under landbrugsretningslinjen. Som et led i retningslinjen er der fortsat et spillerum også efter fratrækningen af udgifterne til EU-15 og udgifterne som følge af medlemskab. Men det bør anføres, at denne margen ikke skal anvendes til finansieringen af udgifter som følge af medlemskab i henhold til de finansielle overslag, der blev opnået enighed om i Berlin. Den interinstitutionelle aftale indeholder bestemmelser om, at der i forbindelse med nye medlemsstaters tiltrædelse skal foretages en revision af landbrugsretningslinjen inden for det tidsrum, som er omfattet af de finansielle overslag, og at denne skal tilpasses de finansielle overslag. Ændringerne af forskellige udgiftsområder i de finansielle overslag må dog ikke overskride beløbene i den nuværende vejledende finansielle ramme ( 10 og 25 i den interinstitutionelle aftale). Som anført i svaret på spørgsmål 12 var det ikke hensigten, at der som et led i tiltrædelsesbevillingerne skulle udbetales direkte støtte i en overgangsfase. I første række må man sørge for, at landbrugssektoren og sektoren for landbrugsfødevarer opfylder kravene med hensyn til aqcuis communautaire og kan konkurrere på det indre marked. Dermed gives der landbruget i de central- og østeuropæiske lande de bedste perspektiver på lang sigt. De fastsatte lofter for tiltrædelsesbevillingerne vil i omfattende grad medvirke til, at denne omstrukturering kan finde sted. PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

13 23. +YLONH Q JOHKROGQLQJHU YLO 'H O JJH WLO JUXQG QnU :72IRUKDQGOLQJHUQH Sn RPUnGHUQH ODQGEUXJ PLOM EHVN\WWHOVH XGYLNOLQJ DI ODQGGLVWULNWHUQH RJ IRUEUXJHUEHVN\WWHOVH LQGOHGHV" +YLONHSXQNWHUHU³Y VHQWOLJH SXQNWHUVRP(8LNNHE URSJLYH" 1. Det Europæiske Råd i Berlin vedtog den marts 1999 en omfattende reform af den fælles landbrugspolitik. Der bør absolut henvises til, at denne reform kræver noget af vore landmænd, især da støtten (blandt f.eks. ved oliefrø) sænkes, og fordi der kun delvis sker en udligning for prissænkningerne. Endvidere pålægges der også en væsentlig strengere finansiel disciplin med reformen, end det tidligere var tilfældet. 2. Det er derfor absolut legitimt, at Det Europæiske Råd i Berlin vedtog en erklæring om Unionens holdning med henblik på næste runde af WTO-forhandlingerne. I denne erklæring hedder det, at Kommissionen i alt væsentligt skal forsvare de reformer, der var blevet vedtaget som et led i Agenda 2000, og skal skaffe dem anerkendelse på internationalt plan. 3. Det er alt for tidligt at komme nærmere ind på forhandlinger, som formelt indledes ved udgangen af året, men som først kan komme rigtigt i gang, når De Forenede Stater har vedtaget retsakter om "Fast Track"-proceduren. Således kan der på indeværende tidspunkt endnu ikke forelægges en liste over vigtige og mindre vigtige forhandlingspunkter. 4. Det, der er vigtigt for mig og efter min efter opfattelse er Europa-Parlamentet af samme opfattelse er, at vi fuldt ud gør os de vigtigste mål klart, som vi vil opnå i disse forhandlinger. Jeg tænker i den forbindelse på følgende: - der må være tale om gensidighed og lighed i forbindelse med indrømmelser og fordele. Man kunne måske mene, at dette siger sig selv, men den nuværende situation ser anderledes ud. Således må jeg konstatere, at De Forenede Stater på et tidspunkt, hvor Den Europæiske Union har påbegyndt en modig reform, går i den modsatte retning og foretager en betydelig forøgelse af sin støtte samt sine landbrugsudgifter. Denne uligevægt bør korrigeres. - Den Europæiske landbrugsmodel vil kunne forsvares på grundlag af definitionen i begrundelsen til Kommissionens forslag til Agenda 2000 (jf. svar på spørgsmål 26 vedrørende detaljerede oplysninger). Rent konkret betyder det, at der må skabes garanti for, at alle foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i deres helhed forbliver intakte under den næste WTO-forhandlingsrunde (jf. også svar på spørgsmål 20). - WTO's bestemmelser om sundheds- og forbrugerbeskyttelse bør klarlægges og specificeres, således at de ikke kan benyttes til at påtvinge, at der placeres produkter på vore markeder, som efter hensigtsmæssige videnskabelige undersøgelser giver anledning til berettigede bekymringer. - Den videre liberalisering af den internationale handel, som vil være et resultat af de næste handelsforhandlinger, må ledsages af bestemmelser, som giver garanti for en tilstrækkelig stabilisering af markederne med henblik på at forhindre alvorlige kriser inden for landbruget (f.eks. bestemmelser om adgang til markedet, beskyttelsesklausuler, osv.) DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 13/53 PE

14 Endelig må der for resultaterne af forhandlingerne gælde en lignende/analog retsbeskyttelse, således som der blev opnået enighed om under de seneste handelsforhandlinger i den såkaldte "fredsklausul". PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

15 24. +YDG YLO 'H J UH IRU DW N GH ODQGEUXJVKDQGHOVVS UJVPnOHQH VDPPHQ PHG VS UJVPnOHQH YHGU UHQGHRIIHQWOLJVXQGKHGRJPLOM "+YLONHUHWOLJWELQGHQGHNULWHULHUIRUHVOnU'HYHGU UHQGH NYDOLWHWVQRUPHU IRU I GHYDUHU RJ G\UHIRGHU JHQHWLVN PRGLILFHUHGH RUJDQLVPHU KRUPRQHU DQWLELRWLNDWRNVLVNHUHVWNRQFHQWUDWLRQHUG\UHYHOI UGRJPLOM QRUPHU" Hvad angår sammenhængen mellem den offentlige sundhed og handelen, så er det vigtigste for mig at sikre, at WTO ikke benyttes til at fremtvinge en adgang til markedet for produkter, hvis sikkerhed giver anledning til berettiget bekymring. De dermed forbundne spørgsmål kæder landbruget sammen med drøftelsen om sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige foranstaltninger og tekniske handelshindringer. Den seneste WTOretspraksis har bekræftet, at ikke-diskriminerende, videnskabeligt baserede foranstaltninger, som tjener til at opnå et sikkerhedsniveau, der er fastlagt af de pågældende medlemsstater, skal betragtes som værende i overensstemmelse med aftalen. Det kunne være hensigtsmæssigt at bekræfte dette i WTO-aftalernes ordlyd. Dette er vejen fremad, hvor man som et led i WTO kan opnå en ordning vedrørende hormoner, antibiotika, toksiske restkoncentrationer og andre kvalitetsnormer for levnedsmidler og foderstoffer. Dette gælder efter min opfattelse for genetisk motificerede organismer. Ganske vidst vil jeg gerne tilføje, at der i forbindelse med bioteknologi og genetisk modificerede organismer er tale om forskelle inden for de enkelte kulturer med hensyn til vurderingen af de eventuelle risici. Naturligvis kan man sige, at disse teknologier er absolut nødvendige med henblik på permanent dækning af levnedsmiddelbehovet på internationalt plan. Men vi har brug for strenge tests og strenge bestemmelser for at udelukke enhver skade på den offentlige sundhed og på miljøet. De europæiske borgere vil først tro på de enorme muligheder, som bioteknologien byder på, når de har kendskab til alle specifikke økologiske, etiske og sikkerhedsmæssige følger af disse nye teknologier og kan acceptere dem. Rådet (miljø) har opnået en politisk aftale om nye principper for risikovurderingen og overvågningen efter markedsføringen heraf som et led i de relevante retsforskrifter. Indtil retsforskrifterne ændres, er ministrene blevet enige om ikke de facto at godkende yderligere genetisk modificerede organismer. Endvidere indeholder aftalen også strengere bestemmelser om mærkningen og sporbarheden af genetisk modificerede organismer i fødevarekæden samt øget deltagelse af et EU-etikudvalg i beslutningsproceduren. Endvidere har vi ubetinget brug for en velaccepteret praktisk anvendelige certificeringsprocedure, således at vi kan styrke vores position inden for WTO. Hvad angår landbruget og miljøet, er landmændene i EU efter min opfattelse foruroliget over følgerne af vore høje normer for deres konkurrenceevne. Der tildeles allerede landbrugsmiljøstøtte, som også er accepteret i WTO-aftalen om landbruget. Mere generelt er sammenhængen mellem landbruget og miljøet et emne, som allerede er under drøftelse i WTO. Således blev der nedsat et særligt udvalg om dette anliggende, som uden tvivl vil blive taget op til drøftelse under den næste forhandlingsrunde. Hvis man ser på landbruget som en specifik sektor, er det klart, at man under forhandlingerne også må tage hensyn til miljøemner, således som det er fastsat i artikel 20 i aftalen om landbrug og i præamblen til denne aftale. Når vi går over til emnet dyrevelfærd, så kan jeg også her se, at landmændene i EU er bekymret over følgerne af vore strenge normer for deres konkurrenceevne. Det bliver mere og mere vigtigt at DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 15/53 PE

16 behandle dette spørgsmål på multilateralt plan. Således bør man tilstræbe enighed, hvorefter de handelsforanstaltninger, som træffes på grundlag af en fremtidig multilateral aftale om dyrebeskyttelsesnormer vil være i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne. PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

17 +YLONHQ VWUDWHJL YLO 'H DQO JJH IRU DW EHVN\WWH (8EHVWHPPHOVHUQH RP IDVWV WWHOVH DI RSULQGHOVHVVWHG RJ KLQGUH IRUV JHQH Sn DW RPGDQQH IDVWV WWHOVHQ DI RSULQGHOVHVVWHG WLO YDUHP UNHU" Det europæiske landbrug udviser en stor mangfoldighed og har en rig tradition. Produktbetegnelser, hvor der henvises til den geografiske oprindelse, imødekommer forbrugernes forventninger og udgør et værdifuldt karakteristika ved mange europæiske produkter. Fællesskabet har altid været en stærk fortaler for den internationale beskyttelse af de geografiske angivelser, og det er lykkedes for det at få beskyttelsen af de geografiske angivelser medtaget i WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS). Artikel 3 i TRIPS-aftalen indeholder bestemmelser om beskyttelse af de geografiske betegnelser. I henhold til artikel 22 giver WTO-medlemmerne de pågældende parter retsmidler til at forbyde anvendelsen af et hvilket som helst middel i betegnelsen eller præsentation af en vare, som angiver, at varen har oprindelse i et andet område end det egentlige oprindelsessted på en måde, hvilket vildleder offentligheden, og at forbyde enhver anvendelse heraf, som er en illoyal konkurrencehandling. Hvad angår vin og spiritus indeholder artikel 23 en yderligere beskyttelse, idet vildledningen af offentligheden falder bort som betingelse for et sådant forbud. På de samme betingelser afvises registreringen af et varemærke i henhold til artikel 22 og 23, som indeholder en geografisk betegnelse eller består af en geografisk betegnelse, eller erklæres for ugyldig, når den pågældende vare ikke har den angivne oprindelse. Efter min opfattelse er Kommissionens strategi, ifølge hvilken forordningen om varemærker i al væsentligt forfølger et andet mål end beskyttelsen af de geografiske betegnelser, den vej, som vi fortsat bør følge. Denne strategi findes også i afsnit 3 i TRIPS-aftalen, som indeholder en særlig bestemmelse om beskyttelsen af de geografiske betegnelser, som afviger fra bestemmelsen om handelsmærker. Det specifikke karakteristika, som anerkendes med TRIPS-aftalen, er en vigtig landvinding, som Kommissionen aktivt forfølger ved forsvaret af de relevante internationale og fællesskabsmæssige bestemmelser og ved fremme og beskyttelse af betegnelser, som er et fast emne under vore bilaterale forhandlinger. I TRIPS-Rådet i Genève har Kommissionen ligeledes energisk forsvaret dette specifikke karakteristika. Især har EU foreslået etableringen af et multilateralt system til registrering af geografiske betegnelser, som således ville være beskyttet i alle WTOmedlemsstater. Kommissionen er endvidere rede til at anvende de eksisterende handelspolitiske instrumenter, f.eks. i forordningen om handelshindringer, inden for hvilke der for kort tid siden blev indledt en undersøgelse vedrørende et handelsmærke, som blev anvendt i Canada, der er et WTO-medlemsland, og som angiver en geografisk oprindelse i EU. DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 17/53 PE

18 'HQNRPPHQGHKDQGHOVUXQGHLQGHQIRU:72YLOY UHSU JHWDI\GHUOLJHUHOLEHUDOLVHULQJHUDI KDQGHOHQPHGODQGEUXJVSURGXNWHU - +YRUGDQGHILQHUHU'HGHQHXURS LVNHODQGEUXJVPRGHORJKYLONHIRUDQVWDOWQLQJHUIRUHVOnU 'HIRUDWVLNUHGHQQHPRGHORYHUIRUVDPKDQGHOVSDUWQHUQHXQGHUGHQNRPPHQGH:72 KDQGHOVUXQGH" - $QVHU 'H QHGHQVWnHQGH NRQVWDWHULQJ PHG KHQV\Q WLO IRUKDQGOLQJVPDQGDWHW WLO :72 KDQGHOVUXQGHQ L 'HW (XURS LVNH 5nGV NRQNOXVLRQHU DI PDUWV IRU WLOVWU NNHOLJ" - 'HW(XURS LVNH5nGHUDIGHQRSIDWWHOVHDWGHDIJ UHOVHUGHUHUYHGWDJHWVRPOHGL UHIRUPHQDIGHQI OOHVODQGEUXJVSROLWLNLQGHQIRUUDPPHUQHDI$JHQGDYLOXGJ UH Y VHQWOLJH HOHPHQWHU QnU.RPPLVVLRQHQV IRUKDQGOLQJVPDQGDW IRU GH IUHPWLGLJH PXOWLODWHUDOHKDQGHOVIRUKDQGOLQJHULQGHQIRU:72VNDOIDVWO JJHV³ - +YLV'HDQVHUGHQQHNRQVWDWHULQJIRUWLOVWU NNHOLJKYDGIRUVWnU'HVnYHGÄY VHQWOLJH HOHPHQWHU³" Definitionen på den europæiske landbrugsmodel Den europæiske landbrugsmodel blev defineret i begrundelsen til Kommissionens forslag som et led i Agenda De væsentligste karakteristika for denne model er følgende: - et konkurrencedygtigt landbrug, som kan gøre sig gældende på verdensmarkedet uden at blive oversubventioneret, hvilket tolereres stadig mindre og mindre på verdensplan; - et landbrug med sunde og miljøvenlige produktionsmetoder, som leverer de forventede kvalitetsprodukter til forbrugerne; - diverse former for et traditionsrigt landbrug, hvis opgave ikke kun består i at fremstille men også at bevare den smukke natur og de levende landsamfund, som skaber og sikrer arbejdspladser; - en enkel og mere forståelig landbrugspolitik, som klart trækker en linje mellem de afgørelser, der skal træffes på fællesskabsplan, og de afgørelser som skal være forbeholdt medlemsstaterne; - en landbrugspolitik, som kan bevise, at de udgifter, der er forbundet hermed, er begrundede, fordi de gør det muligt at udføre opgaver, som samfundet forventer af landmændene. Den væsentligste forskel mellem den europæiske model og vore største konkurrenters ligger i det europæiske landbrugs multifunktionelle natur og den rolle, som det spiller for økonomien, miljøet, samfundet og beskyttelsen af landskabet, hvorfor det er nødvendigt at bevare landbruget i Europa og sikre landmændene deres indtægt. Agenda 2000 og WTO-forhandlinger Jf. svar på spørgsmål 23. PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

19 +YDG PHQHU 'H RP IRUEXGHW PRG SURGXNWLRQ RJ PDUNHGVI ULQJ DI KRUPRQN G RJ KYLONH IRUDQVWDOWQLQJHU IRUHVOnU 'H IRU HYW DW IRUVYDUH HQ RSUHWKROGHOVH DI IRUEXGHW RYHU IRU VDPKDQGHOVSDUWHUQHLWUHGMHODQGH" Den 30. april 1999 afgav Den Videnskabelige Veterinærkomité i forbindelse med foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed enstemmigt en videnskabelig udtalelse om vurderingen af de eventuelle risici for menneskers sundhed som følge af hormonrestkoncentrationer i oksekød og kødprodukter. Kommissionen havde anmodet komitéen om at afgive denne udtalelse i forbindelse med en supplerende risikovurdring, som blev foretaget på baggrund af WTO-appelorganets redegørelser. På grund af denne videnskabelige udtalelse kunne Kommissionen ikke foreslå en ophævelse af det eksisterende importforbud. De foreløbige konklusioner, som de uafhængige videnskabsmænd, der har rådgivet Kommissionen, har draget, kræver efter min opfattelse, at importforbuddet opretholdes. Hvad angår vores holdning til WTO, vil jeg gerne minde om, at Kommissionen har meddelt WTO, at den på grundlag af den videnskabelige udtalelse ikke er i stand til at ophæve forbuddet. Det er nødvendigt med en mere indgående undersøgelse af disse resultater, således at man kan vurdere, hvilke juridiske skridt der kunne være nødvendige under hensyntagen til vore rettigheder og pligter inden for WTO. Som De ved, har WTO givet De Forenede Stater og Canada tilladelse til som en gengældelsesforanstaltning at lægge en told på 100% på importen af forskellige EU-produkter. Jeg finder sådanne gengældelsesforanstaltninger beklagelige, da de udgør handelshindringer, som Kommissionen ikke har indflydelse på i dens afgørelser om forbuddet. Disse afgørelser må kun være baseret på sundhedsmæssige overvejelser, idet der først og fremmest må tages hensyn til forbrugernes sundhed. Uagtet sådanne foranstaltninger fra vore handelspartneres side er jeg af den opfattelse, at importforbuddet bør bibeholdes. I mellemtiden må vi (fortsat under opretholdelse af forbuddet) tage vores nuværende position med hensyn til WTO-bestemmelserne op til en omhyggelig behandling og overveje, om det er nødvendigt med retlige skridt og i givet fald hvilke set på baggrund af vore forpligtelser over for WTO. Så snart vi råder over de endelige resultater af disse undersøgelser, vil vi tage vore nuværende retsforskrifter vedrørende anvendelsen af vækstfremkaldende hormoner op til fornyet overvejelse. DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 19/53 PE

20 0HQHU'H Sn EDJJUXQG DI GLR[LQNULVHQDW GHU EXUGHI UHV HQHXURS LVN NYDOLWHWVSROLWLN" 0HQHU'HDWGHUEXUGHRSUHWWHVHWHXURS LVNI GHYDUHDJHQWXU" Begrebet levnedsmidlers "kvalitet" bør betragtes ud fra forskellige synsvinkler. Bag det enkle begreb kvalitet skjuler der sig ret komplicerede forhold. Hvad betyder "kvalitet" virkelig? Hvorledes kan vi definere en omfattende "kvalitetspolitik"? Først og fremmest er et "kvalitetsprodukt" et produkt, som på ingen måde udgør en risiko for forbrugerens sundhed, og som med andre ord er sikkert. På grundlag af dette princip har Fællesskabet i mange år vedtaget bestemmelser og sundhedsforanstaltninger. Dioxin-krisen viser, at dette emne fortsat er aktuelt, og at levnedsmidlernes standard fortsat må forbedres. Et andet princip er, at et levnedsmiddel er et "kvalitets"-produkt, fordi det har egenskaber, som adskiller det fra andre produkter af samme art. En relevant "kvalitetspolitik" for sådanne produkter bør tage sigte på bestemmelser, som fremhæver produktets egenskaber. Derfor drejer det sig om at udarbejde specifikationer og fastlægge kontrolprocedurer for at attestere, at de pågældende produkter svarer til specifikationerne. Formålet med en sådan politik er at informere forbrugeren om det pågældende produkts egenskaber og give ham garanti for, at produktet virkeligt er specifikt. Endvidere giver en sådan politik producenterne retsbeskyttelse mod misbrug og efterligninger, da et "kvalitetsmærke" kun må anvendes af dem, som opfylder kravene i de pågældende specifikationer. Indtil videre har Fællesskabet vedtaget en forordning om oprindelsesbestemmelser og geografiske betegnelser, en forordning om traditionelle specialiteter og en forordning om økologisk landbrug. De særlige karakteristika ved sådanne produkter kan stamme fra deres geografiske oprindelse eller fra fremstillingsproceduren. Disse forordninger udgør den såkaldte fælles kvalitetspolitik, et særligt område inden for den fælles politik for fødevaresikkerhed, og de skal lette den frie bevægelighed for de pågældende produkter og give producenterne retsbeskyttelse mod misbrug og imitationer og opfylde forbrugernes forventninger. Selv under hensyntagen til den forventede udvikling kan denne kvalitetspolitik imidlertid kun dække en lille del af de samlede levnedsmidler (ifølge optimistiske overslag højst 20%). På grundlag af denne konstatering afgav Europa-Parlamentet i oktober 1998 en initiativudtalelse (med Mulder som ordfører), hvori det opfordrede Kommissionen til at overveje et ny kvalitetsmærke, som garanterer, at de pågældende levnedsmidler er blevet fremstillet og kontrolleret i henhold til miljøvenlige procedurer. Selv om der findes et reelt grundlag for denne koncept, hvilket til dels kommer til udtryk ved, at Fællesskabet fremmer en politik for et bæredygtigt landbrug (landbrugsmiljøforanstaltninger), findes der reelle problemer, når det drejer sig om at anvende denne koncept positivt ved hjælp af beskyttede betegnelser. Her vil det være nødvendigt med omfattende tekniske drøftelser med medlemsstaterne, således at der kan udarbejdes et fælles grundlag for fastlæggelsen af produktionsprocedurerne og bestemmelserne vedrørende kontrol og certificering. Endvidere vil der også blive truffet afgørelser på retsaktsniveauet, som medlemsstaterne og Kommissionen er ansvarlige for. PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

21 Imidlertid har sådanne specifikke produktionerer en vigtig funktion, idet de kan mindske eller endog standse opgivelsen af økonomiske aktiviteter i landdistrikterne og flugten fra landområderne til de mindre begunstigede områder. Rent faktisk kan man i disse områder medvirke til en betydelig forbedring af landbrugets indtægter og således til bevarelsen af levedygtige samfundsstrukturer i landdistrikterne. Det europæiske fødevareagentur Fødevaresikkerheden er et emne, som beskæftiger den europæiske offentlighed og de europæiske organer i tiltagende omfang. Således blev bestemmelserne om fødevaresikkerheden styrket i Amsterdam-traktaten, og der blev nedsat et nyt generaldirektorat, som er ansvarlig for "sundheds- og forbrugerbeskyttelse". Vi har alle så sent som under dioxinkrisen set, at vi er omgivet af eventuelle nyere farer, og at Unionen må være i stand til at klare sådanne situationer og give forbrugerne garanti for fødevaresikkerheden. Prodi sagde i sin tale til Europa-Parlamentet den 21. juli, at der bør træffes foranstaltninger til at øge borgernes tillid til fødevaresikkerheden. I denne forbindelse overvejede han oprettelsen af et europæisk fødevare- og lægemiddelagentur. Selvfølgelig kan man ikke gå ud fra, at oprettelsen af et nyt agentur, eller at en anden nyorganisering er tilstrækkelig til at garantere forbrugernes tillid til levnedsmidlerne og til de retsforskrifter, som gælder for produktionen heraf. Man bør overveje, om nogle af opgaverne inden for en global levnedsmiddelpolitik for EU ikke kunne overtages mere effektivt af et agentur, og i bekræftende fald - hvilket efter min mening er tilfældet hvilken form for agentur, der ville være bedst egnet i den europæiske institutionelle sammenhæng. Ville et fællesskabsagentur i lighed med "US Food and Drug Administration" være politisk acceptabelt, og ville det kunne fungere hensigtsmæssigt i europæisk samhæng? Ville det være at foretrække at udvide ansvarsområdet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering i London til at omfatte fødevarer (herunder genetisk modificerede fødevarer) eller at oprette et nyt agentur for sidstnævnte område efter de samme principper? Ville opgaven for et europæisk fødevareog lægemiddelagentur bestå i udarbejdelsen af videnskabelige udtalelser, eller bør det det også inddrages i risikoforvaltningen eller endog i lovgivningen? Skal det koordinere de eksisterende ressourcer hos de nationale ansvarlige myndigheder, eller bør det fungere som en stærkt centraliseret institution? Ved besvarelsen af disse spørgsmål bør der tages hensyn til de grundlæggende mål, som vi bør følge, dvs. at man i endnu stærkere grad skal bevare de uafhængige videnskabelige udtalelser og give forbrugeren de bedst mulige garantier for fødevaresikkerheden. Til slut vil jeg gerne tilføje, at forbrugerne også har en rolle at spille, idet de skal sørge for, at de behandler levnedsmidlerne rigtigt. Vi bør måske også undersøge, hvorvidt forbrugerne informeres tilstrækkeligt eller rigtigt, således at de kan yde deres bidrag til, at vi alle kan udnytte levnedsmiddeludbuddets mangfoldighed og forskelligartethed på den mest sikre måde. DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 21/53 PE

22 *HQDQYHQGHOVHQ DI VODJWHULDIIDOG VRPG\UHIRGHU L IRUP DI N G RJ EHQPHOHU HW PLOM RJ UHVVRXUFHEHYDUHQGHUHF\FOLQJV\VWHPVnIUHPWSURGXNWLRQVRJK\JLHMQHQRUPHUQHRYHUKROGHVRJ NRQWUROOHUHVSn(8SODQ - +YDG PHQHU 'H RP DQYHQGHOVHQ DI N G RJ EHQPHO WLO G\UHIRGHU VRP HW PLOM RJ UHVVRXUFHEHYDUHQGHUHF\FOLQJV\VWHPRJKYDGIRUHVOnU'HIRUDWVLNUHGHWK MHVWPXOLJH VLNNHUKHGVQLYHDX RJVn L IRUELQGHOVH PHG GH SURGXNWHU VRP ODQGEUXJHUQH DQYHQGHU L SURGXNWLRQHQVRPIHNVG\UHIRGHULIRUPDIDQLPDOVNHSURWHLQHURJIHGWVWRIIHU" Kød- og benmel Anvendelsen af kød- og benmel i dyrefoder er en fremgangsmåde, der blev påbegyndt for nogle årtier siden for at udnytte proteiner, som på anden måde ellers ville gå tabt. Naturligvis bør der være garanti for, at denne praksis ikke medfører risici for forbrugernes og dyrenes sundhed. Derfor blev anvendelsen af proteiner fra pattedyr i foderstoffer til drøvtyggere allerede forbudt som følge af "BSE"-krisen. Efter min opfattelse bør vi ligeledes forbyde anvendelsen af kadavere eller andet animalsk affald, som udgør en forhøjet risiko, som f.eks. kød- og benmel fra syge dyr. På denne måde mindskes både risikoen for overførsel af sygdomme og faren for, at uacceptabelt høje restkoncentrationer af lægemidler overføres til animalske produkter. Der bør stilles forslag om at ændre Fællesskabets retsforskrifter i denne retning. Endvidere bør der hurtigst muligt sættes yderligere gang i udarbejdelse af klare normer for indholdsstoffer af animalsk oprindelse som anvendes ved fremstillingen af foderstoffer. Genanvendelse af affald i dyrefoder Som supplement til de påtænkte foranstaltninger til beskyttelse af foderstoffer af animalsk oprindelse, herunder også fra fisk, mod virus, har Kommissionen for kort tid siden nedsat en ad hocgruppe om sikkerhed i de produkter, der anvendes inden for dyrefoder. Denne ad hoc-gruppe behandler de eventuelle risici ved anvendelse af foderstoffer, fedt og olier (og disses biprodukter), som hidrører fra levnedsmiddelsektoren, restaurationsvirksomheder eller husholdninger. I denne forbindelse har den stående komité for foder allerede behandlet et udkast til Kommissionens beslutning om ændring af Kommissionens beslutning 91/516/EØF om listen over råvarer, som det er forbudt at anvende i foderblandinger. Dette forslag er medtaget i DG VI lovgivningsprogram, som er blevet forelagt Rådet (landbrug) den 19. juli 1999 i forbindelse med en drøftelse om dioxinkrisen (jf. spørgsmål 28) og som også blev forelagt Europa-Parlamentet under dets mødeperiode i juli. Gruppen vil også koncentrere sig om andre foderstoffer, som eventuelt udgør en risiko. Dette er f.eks. tilfældet med kantine- og husholdningsaffald. PE /53 DOC_DA\NT\378\378663DA.doc

23 +YLONHQ IRUP IRU LQLWLDWLY YLO 'H WDJH IRU Vn YLGW DQJnU JHQQHPI UHOVHQ DI IRUVLJWLJKHGVSULQFLSSHW L I GHYDUHSURGXNWLRQHQ IRU DW KLQGUH WRNVLQHU L DW WU QJH LQG L I GHYDUHN GHQRJKYLONHQIRUPIRUORYJLYQLQJVLQLWLDWLYHUYLO'HIUHPV WWHIRUDWJHQQHPI UH IRUVLJWLJKHGVSULQFLSSHWLQGHQIRUIRUEUXJHUEHVN\WWHOVH" Forsigtighedsprincippet er ingen ny koncept men snarere et nyt udtryk for anvendelsen af en logisk og sammenhængende strategi i forbindelse med nye og/eller ikke klarlagte sundhedsrisici. I henhold til artikel 95, stk. 3 (tidl. artikel 100 A, stk. 3) i EF-traktaten som ændret ved Amsterdamtraktaten skal Kommissionens forslag inden for sundhed og forbrugerbeskyttelse bygge på et højt beskyttelsesniveau og i den forbindelse tage hensyn til den nye udvikling, som er baseret på videnskabelige resultater. I Kommissionens meddelelse af 30. april 1997 om forbrugersundhed og levnedsmiddelsikkerhed hedder det: Kommissionen vil i sin risikoanalyse lade sig lede af forsigtighedsprincippet i tilfælde, hvor det videnskabelige grundlag er utilstrækkeligt, eller hvor der hersker nogen usikkerhed. Kommissionen har også i sin grønbog (de generelle principper for Den Europæiske Unions levnedsmiddellovgivning) mindet Kommissionen om, at EF-traktaten kræver et højt beskyttelsesniveau. Europa-Parlamentet er gået ind herfor. De fleste fælles retsforskrifter er resultatet af lange forberedelser og omfattende videnskabelige udtalelser, i hvilken forbindelse det først og fremmest drejer sig om at give garanti for sikre produkter (fra gården til bordet). Der er allerede blevet indledt en række initiativer, herunder forenklingen af de forskellige veterinære direktiver, som er af betydning for den offentlige sundhed. I den forbindelse skal HACCP-princippet (Hazard Analysis Critical Control Points identificering af og kontrol med kritiske steder) integreres inden for alle områder af den offentlige sundhed. I forbindelse med forurenende stoffer som f.eks. dioxin, er der undersøgelser i gang, hvorved man skulle kunne foretage en vurdering af de eventuelle risici i forbindelse med de forskellige naturlige dioxin-kilder for at finde frem til, hvordan man kan undgå en sundhedsmæssig risiko. Forsigtighedsprincippet er som jeg allerede har redegjort for udtryk for et koncept, der allerede er forankret i de gældende fællesskabsretsakter og endog på internationalt i WTO-aftalen om anvendelsen af sundhedsmæssige- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger. Forsigtighedsprincippet må hele tiden overholdes, når de nye sundhedsrisici optræder, og vore retsforskrifter må være så fleksible, at vi hurtigt kan reagere på sådanne risici. Det er af afgørende betydning, at Kommissionen har de nødvendige videnskabelige resultater til bekæmpelse af sådanne problemer liggende foran sig, især hvis der hersker uvished om, eller hvis de videnskabelige resultater er utilfredsstillende, således at der kan gives garanti for, at vore foranstaltninger i det mindste tager udgangspunkt i det bedste videnskabelige grundlag, der står til rådighed. Jeg har altså ikke til hensigt at indlede nye lovgivningsinitiativer, hvad angår forsigtighedsprincippet, men jeg vil meget gerne omhyggeligt undersøge, hvorledes Kommissionens tjenestegrene klarer nye problemer. I den forbindelse må der gives garanti for, at forbrugerbeskyttelsen prioriteres, og at der træffes videnskabeligt baserede foranstaltninger, som står i forhold til problemets omfang. DOC_DA\NT\378\378663DA.doc 23/53 PE