I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet i indskolingen på Sjælsøskolen også kaldet Blok 1.

Transkript

1 Livet i indskolingen på Sjælsøskolen I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet i indskolingen på Sjælsøskolen også kaldet Blok 1. Overgangen fra børnehave til indskolingen: Igennem en årrække har skolen fået etableret et godt samarbejde med de lokale dagtilbud. Det betyder, at børnehaveklasselærerne og kontaktpædagogerne besøger de børnehaver, som skolen modtager flest børn fra til kommende skoleår. Der tages telefonisk kontakt med de børnehaver, hvor der kun kommer få eller enkelte elever fra. Under besøget bliver der afholdt en overleveringssamtale mellem barnets primære pædagog og skolens personale. Denne samtale er med til at skabe en forståelse af, hvordan vi kan tilpasse rammerne for at øge det enkelte barns trivsel og dermed understøtte, at det får en god skolestart. Inden skolestart afholder ledelsen et indskrivningsmøde, hvor forældrene til de kommende børnehaveklassebørn kan få indsigt i skolens liv. Når børnene er indskrevet afholdes der et møde, hvor forældrene bliver orienteret om skolens værdier og forventninger og en generel information omkring 1. maj start. En repræsentant fra skolebestyrelsen deltager på

2 dette møde for at tale om bestyrelsens arbejde, ligesom bestyrelsen også deltager på det 1. forældremøde hvert år ved skolestart. Skolen afholder, før børnene begynder, et Åbent hus -arrangement, hvor de kommende børnehaveklassebørn har mulighed for at komme på besøg sammen med deres forældre og hilse på børnehaveklasselærerne og SFO ens personale. Desuden bliver de kommende børn og deres børnehaver inviteret til en teaterforestilling opført af de nuværende børnehaveklasser. Børnene begynder i Mini-SFO omkring den 1. maj. Her har de mulighed for at stifte bekendtskab med indskolingens liv og vaner, samt danne relationer med deres nye kammerater og de nye voksne. De kommende 1.klasses lærere bliver præsenteret for eleverne og forældrene ved et klassearrangement inden sommerferien. Der afholdes desuden overleveringsmøder mellem SFO-personalet fra børnehaveklasse til 1. klasse og fra 3. til 4. klasse og fra 3. klasse til klub. Inden 3. klasserne skal indkøres i klubben, bliver der afholdt et forældremøde, hvor dagsordenen er overgangen fra SFO til klub. I løbet af foråret, vil 3. klasserne komme på besøg i klubben, inden de starter for alvor 1. maj. Da SFK en samarbejder med kultur- og fritidslivet, vil 3. klasserne blive tilbudt de forskellige tilbud og aktiviteter, som normalt kun er for 4-5. klasserne. Det gør vi for at børnene kan lære de andre børn bedre at kende, dette sker allerede i starten af det nye år. Det skal understreges, at selv om børnene fysisk går i klubben, hører de stadigvæk under SFO-regi, hvilket betyder, at betalingen er SFO takst, fordi tilsynspligten stadig er gældende. Organiseringen: Sjælsøskolens indskoling ligger i det vi kalder blok 1. Lokalerne i blokken bliver brugt af både undervisningsdelen og fritidsdelen. Det er altså her, at børnene har deres hverdag fra de går i børnehaveklassen og frem til og med 3. klasse. Undervisningsdelen og fritidsdelen har et tæt samarbejde, med øje for at skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Klasserne er organiseret årgangsvis og hver årgang fungerer som et selvstyrende team bestående af de lærere, som har timer på årgangen og de pædagoger/medhjælpere, som er kontaktpædagoger for klasserne og som også deltager i den daglige undervisning. Disse voksne har det primære ansvar for, at børnene på hele årgangen trives og lærer. Hvert årgangsteam mødes hver anden uge, hvor de drøfter og planlægger samarbejdet i form af projekter, tværsuger, undervisning og status omkring det enkelte barn og gruppens trivsel og udvikling. Møderne bliver desuden brugt til at forberede skole/hjem samtaler. Udover teammøder holder lærerne blokmøder ca. 1 gang pr. måned og pædagogerne holder personalemøde 1 gang pr. uge.

3 Fysiske rammer, materialer og faciliteter I blok 1 har undervisningsdelen og fritidsdelen fælles lokaler. Centralrummet og fritidsdelens køkken bruges i såvel undervisnings- som fritidstid. Fritidsdelen råder fuldt over tre lokaler; et computerrum, et spillerum og caféen. Klasselokalerne bruges i fritidstiden af de børn, som ønsker at lege alene eller i mindre grupper. Et af klasselokalerne bliver desuden i fritidstiden brugt til stillerum, som en voksenstyret aktivitet, hvor børnene kan lave trænings-/hjemmearbejde, læse og tegne i fred og ro. Centralrummet bliver brugt som udstillingslokale i forbindelse med elevproduceret materialer. Det er desuden her, at hele indskolingen mødes en gang om ugen til fællessamling og i forbindelse med afholdelse af vores forskellige traditionsarrangementer eller teatervisninger. Skolens faglokaler, såsom idrætshallen, musiklokalet og hjemkundskab bruges i perioder af fritidsdelen til voksenstyrede aktiviteter. Vores nyetablerede legeplads og den skønne natur, der omkranser vores skole, bliver flittigt brugt, både af undervisnings- og fritidsdelen. Årets organisering: Alle klasserne har et grundskema, som i løbet af året kan brydes op i forbindelse med projekter eller tværsuger. I SFO-tiden vil der være vekslende aktiviteter, både voksen- og børnestyret, og en del af året vil der være projektuger med fokus på bestemte kerneområder: -Barnets alsidige udvikling -Sprog og udtryksformer -Natur, klima og miljø -Kulturelle udtryksformer -Krop og bevægelse -Fritidsliv I løbet af året afholdes fælles arrangementer i forbindelse med traditioner såsom jul, fastelavn og sidste skoledag. SFO en afholder hvert år en sommerfest for børn, søskende og forældre og deltager i HOP&ROCK, desuden holder SFO en uhyggelig Halloweenfest i oktober måned. Dagsstrukturen: SFO en åbner kl om morgenen og kl starter undervisningstiden. De fleste klasser starter dagen med løbe- og læsestund og derefter er der undervisning/læringsaktiviteter frem til kl. 9.30, hvor der er en pause på ca. ½ time. Herefter fortsætter undervisningen frem til kl.11.15, hvor der er spise-/udepause. Efter kl er der igen undervisning/læringsaktiviteter frem til kl Derefter overtager SFO en resten af dagen med et udvalg af aktiviteter, der både kan være kreative

4 og fysiske. Disse aktiviteter kan ses af børnene på opslagstavlen samme dag, som de finder sted, forældrene vil være informeret om disse i ugeplanen på forældre-intra. I hverdagene tager SFO en på små ture rundt i lokalområdet og i ferierne, hvor de har børnene hele dage, vægter de at tage på længere ture såsom Frilandsmuseet og Kanal Rundfart. I sommerferien samarbejder SFO en med Høsterkøb skole, hvor de holder åbent på skift, men der er altid personale til stede i tidsrummet 9-16 fra Fristedet. Mere information om sommerferien og tilmelding kommer til foråret. Synlig læring Det er vigtigt at skelne mellem undervisning og læring, idet undervisning er en ydre aktivitet og læring er en indre aktivitet. Folkeskolens kerneydelse er god undervisning, som gerne skulle give den enkelte elev et optimalt læringsudbytte. I mange år har tanken om god undervisning været mere præget af ideologi frem for viden, men dette er nu ved at ændre sig, idet man er klar over, at det desværre ikke er muligt at lave en direkte overførsel af det, som læreren underviser i til det, som eleverne lærer. I Rudersdal Kommune er vi i gang med at implementere synlig læring, som netop bygger på en evidensbaseret tilgang til læring. At den er evidensbaseret betyder, at den er underbygget af forskning. Denne forskning har vist, at det, der giver stor læringseffekt hos eleverne er, at de selv er aktive i og omkring deres læringsproces og at børn, der tror på, at deres succeser skyldes deres egen indstilling og adfærd, er mere villige til at lære. Det er derfor også vigtigt at huske på, at læring handler om at gøre fremskridt i forhold til sin egen læring, ikke om at være bedre eller dårligere end andre. Man bliver ikke født med en viden man tilegner sig en viden. Det er lærerens opgave at gøre det tydeligt for eleverne, hvad det er, de skal lære (målet), og sørge for, at de kender de strategier, som gør det muligt for dem at lære. Dette sker både i forbindelse med undervisningen, ved læringssamtalerne og den daglige feedback. Det enkelte barns udviklings- og læringspotientialer bliver løbende drøftet af lærerne og pædagogerne på teammøderne. Dette gælder generelt for alle børn, men med ekstra fokus på børn med særlige forudsætninger og for børn med særlige behov. Målfastsættelse og feedback Lærerne evaluerer løbende elevernes læring og giver dem både mundtlig og skriftligt feedback i løbet af dagligdagen. Samtidig afholder de læringssamtaler med eleverne, hvor de sammen drøfter, hvor eleven skal hen (læringsmålet), hvor eleven er nu i forhold til læringsmålet og hvad næste skridt er. I SFO en bruger pædagogerne iagttagelsesskemaer til at danne grundlag for det fremtidige arbejde med det enkelte barn og/eller gruppen. Lærernes indsamlede viden om eleven udmøntes mindst en gang om året i en elevplan.

5 Elevplanen og iagtagelsesskemaet vil ofte danne udgangspunkt for den efterfølgende skole/hjem samtale, hvor man i fællesskab med forældrene aftaler det videre udviklingsforløb for barnet. Der kan f.eks. laves aftaler om, at barnet skal have mulighed for at lave trænings- og hjemmearbejde i fritidstiden med støtte fra en pædagog, skal indstilles til Reading Recovery (særlig læseindsats) eller anden støtte. Udover elevplanen bruger nogle klasser også portefolio, som er en mappe der indeholder de produkter, som eleven i samarbejde med læreren har udvalgt til at dokumentere elevens udvikling. Desuden bliver eleverne løbende testet i de enkelte fag, dette sker både vha. kommunale test (1., 2. og 3.klassetrin Læsetest) og nationale test. Nedenfor ses oversigt over de nationale test på alle klassetrinnene. NATIONALE TEST - I HVILKE FAG OG PÅ HVILKE KLASSETRIN? Der findes ti obligatoriske nationale test i fagene matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk, læsning. Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi Biologi Fysik/kemi X X X

6 Sjælsøskolens fire vigtigste værdier også kaldet FEFA Faglighed Engagement Fællesskab Ansvarlighed Faglighed Sjælsøskolen har, og arbejder for, at fastholde et højt fagligt niveau i alle aktiviteter. Alle aktiviteter i Skolen og SFO/SFK tager udgangspunkt i Folkeskolelovens formålsparagraf og i Fælles Mål og fokuserer på faglighed i bred forstand. Vi tager udgangspunkt i og fokuserer på faglighed, ikke som et mål i sig selv, men for at skabe et fundament hos den enkelte elev til at udvikle både faglig viden og kvalifikationer - og personlige og sociale kompetencer. Herved opnår den enkelte elev den bedste mulighed for at anvende sine kvalifikationer og kompetencer i praksis. Det gør vi som personale ved: at vise elever anerkendelse for faglig udvikling, at udstyre eleverne med redskaber til at tilegne sig ny viden, at opstille tydelige og klare mål for eleverne, at arbejde med tværfaglighed, at stimulere gode relationer imellem elev/elev og elev/voksen med henblik på at optimere læringsudbyttet og at reflektere over egen praksis med henblik på at skabe faglig og pædagogisk udvikling. Det gør vi som elever ved: at deltage aktivt, lydhør og engageret i undervisningen, at være undervisningsparate og velforberedte (møde til tiden, læse ugeplan, lave lektier, pakke taske) og at tage ansvar for os selv og andre både i forhold til læring og i forhold til det sociale. Det gør vi som forældre ved at sørge for at børnene møder undervisningsparate med hensyn til mad, søvn, skoletaske og lektier, at bakke op om og udvise tillid til personalet, ikke mindst i børnenes påhør, at være opdateret på forældreintra og at deltage konstruktivt i skole-hjem-samarbejdet og at støtte op om barnets faglige og sociale udvikling og at indgå aktivt i barnets og klassens trivsel

7 Fællesskab Sjælsøskolen hviler på et lærende og inkluderende fællesskab, hvor mangfoldigheden ses som en styrke. På Sjælsøskolen arbejder personale, elever og forældre hele tiden på at gøre en god skole bedre. Dette betyder, at alle på hver deres måde bidrager til at styrke og støtte op om fællesskabet og dets opgave, nemlig at sørge for, at der er plads til og mulighed for, at alle elever kan trives og udvikles på hvert deres niveau. Det gør vi som personale ved at fremhæve mangfoldighed som noget positivt både overfor elever og forældre, at arbejde målrettet for at alle føler sig som en del af fællesskabet, at støtte op om fælles beslutninger, at arbejde med fællesskab på tværs af årgangen, blokken og hele skolen og at kommunikere med forældrene om elevernes udvikling. Det gør vi som elever ved at respektere at vi er forskellige, at bruge et ordentligt sprog overfor hinanden og at bidrage med vores input til fællesskabet. Det gør vi som forældre ved at respektere skolen som et lærende fællesskab, at se sit barn som del af et fællesskab, at støtte op om de beslutninger som tages på skolen og at bakke op om klassens sociale fælles aktiviteter - f.eks ture, fødselsdage, legeaktiviteter mv. Ansvarlighed På Sjælsøskolen er vi bevidste om, at alle har et særligt ansvar i forhold til elevernes læring og dannelse. Eleverne ved, at de også selv har et ansvar for, at det er godt for alle at være på skolen. Dette betyder, at eleverne ikke kun klædes på fagligt, men også socialt - til at være samfundsborgere. Vi tager ansvar overfor os selv og overfor vores medmennesker og omgivelser.

8 Det gør vi som personale ved at være rammesættende og lede fællesskabet så der skabes et trygt læringsmiljø både i skoleog fritidsdelen, at have og vise tydelige forventninger, give ansvar og stille meningsfyldte og relevante forventninger til eleverne, at vise ansvar for elevens personlige udvikling og trivsel og at tage ansvar for elevernes læring og trivsel. Det gør vi som elever ved at lytte fordomsfrit til hinanden og vise respekt, at være aktive medspillere på skolen - fagligt og i leg og at passe på og respektere hinandens og skolens ting. Det gør vi som forældre ved at tage medansvar i vores børns skolegang fagligt og socialt og at støtte op om barnets faglige udvikling, f.eks. med læsetræning og lektiehjælp. Engagement Engagement fra elever, forældre, personale og ledelse er drivkraften i skolens virke og udvikling. Engagement og motivation er et personligt indre virkemiddel, som alle skal være opmærksomme på og stimulere. Alle arbejder engageret og gør deres indsats for at både undervisningen og det sociale liv på Sjælsøskolen forløber godt og løbende udvikles, så børnene udvikles personligt såvel som fagligt. Det vil medføre, at Sjælsøskolen forbliver en interessant og spændende arbejdsplads. Det gør vi som personale ved at vise åbenhed og engagement i samarbejdet med børnenes forældre, at vise interesse for elevernes liv og tanker og at engagere os i team-arbejdet og den faglige udvikling. Det gør vi som elever ved at have en positiv tilgang til nye situationer, oplevelser og klassekammerater og at være klar til at udfordre os selv - fagligt og socialt. Det gør vi som forældre ved at engagere os i skolens aktiviteter - ikke mindst klassens fællesskab og trivsel, at deltage positivt i samarbejdet mellem skole og hjem og at vise interesse for og spørge ind til børnenes sociale og faglige skoleliv.

9 Samarbejde mellem forældre og skole Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde mellem forældre og skole, da vi ved, at det har betydning for barnets trivsel og udvikling. Et godt samarbejde bygger på gensidig tillid og respekt. Størstedelen af den daglige kontakt/dialog mellem undervisningsdelen og hjemmet, sker vha. forældreintra. Det er her al information omkring klassen og resten af skolen sendes ud, og det forventes derfor, at forældrene jævnligt går ind og orienterer sig. Fritidsdelen bruger også forældreintra til at udsende ugeplan over aktiviteter o.a. Den daglige dialog vil dog i større grad finde sted i forbindelse med afhentningen. Der afholdes ca. to skole/hjem samtaler pr. skoleår, hvor man drøfter elevens trivsel generelt, samt faglige og sociale udvikling. Her deltager klassens hovedlærere og kontaktpædagog. Ved den første samtale er eleven ikke med, men flere vælger, at eleven deltager på årets anden samtale, idet denne tager afsæt i elevplanen og den forudgående samtale, der har været mellem eleven og lærerne/pædagogen. Hver klasse holder desuden ca. to forældremøder pr. skoleår, hvor det første møde som regel er planlagt af klassens lærere og pædagoger og det efterfølgende ofte i fællesskab med klassen kontaktforældre. I alle klasser vælges et antal kontaktforældre på skoleårets første forældremøde. Disse forældres opgave er at sikre den gensidige information mellem skole og hjem og være med til at fremme et positivt og åbent samarbejde. En repræsentant fra skolebestyrelsen deltager på årets første forældremøde. Særlige tiltag for skoleåret 2016/17 I børnehaveklasserne starter vi op med Guided Reading (GR), som er et intensivt læseforløb, hvor eleverne bliver inddelt i mindre grupper afhængig af, hvor langt de er kommet i deres læseindlæring. Selve vurderingen sker på baggrund af en sprogscreeningstest, som alle elever skal igennem. De voksne, som står for læseforløbet har alle fået et kursus i Guided Reading og de vil følge eleverne tæt i deres læseproces. Selve forløbet starter op kort efter jul, hvor børnehaveklasseeleverne vil være i læsegrupperne en ½ time hver dag, fire dage om ugen. En del af den understøttende undervisning vil i år blive lagt som projekttimer. Lærere og pædagoger vil udbyde forskellige aktiviteter, såsom programmering, udeaktiviteter, film på ipad, skolekor, fra yt til nyt, undrekassen osv. Børnene vil vælge sig ind på aktiviteterne, som vil have en varighed af ca. 8 uger. Tanken med projekttimerne er, at det er de voksne, som sætter de ydre rammer, men selve aktiviteterne skal i høj grad også drives af elevernes egen motivation og nysgerrighed.

10 Konflikthåndtering/AKT Hvor der er mange mennesker, er der også risiko for konflikter. Enkeltstående konflikter bliver selvfølgelig løst ad hoc og på bedst mulig måde. Hvis vi oplever, at der er klasser, hvor der er flere konflikter eller andre problematikker, så har vi mulighed for at gøre brug af vores AKT-lærere. AKT står for Adfærd Kontakt Trivsel og på Sjælsøskolen er der 4 lærere, som er uddannet i denne funktion. AKT-læreren kommer ind i billedet, når et barn viser tegn på at have det vanskeligt i relationen til de andre elever, lærere eller forældre. Udgangspunktet for indsatsen er, at det er de voksne omkring barnet, der er ansvarlige for positivt at vise vejen for bedre trivsel. Vi leder ikke efter fejl og mangler hos nogen, men søger at styrke og udvikle de ting, der allerede er velfungerende. Tiltagene kan være indsats i klassen, vejledning af lærerne eller af forældrene, samtaler med det enkelte barn. Andre vigtige informationer omkring indskolingen kan findes i: - Praktiske informationer om indskolingen. - SFO ens smittemodeller af de 6 kerneområder.