Livet i indskolingen på Sjælsøskolen

Transkript

1 Livet i indskolingen på Sjælsøskolen I det følgende vil vi i udpluk fortælle om livet i indskolingen på Sjælsøskolen også kaldet Blok 1. Overgangen fra børnehave til indskolingen: Igennem en årrække har skolen fået etableret et godt samarbejde med de lokale dagtilbud. Det betyder, at bh. klasselærerne og kontaktpædagogerne besøger de børnehaver, som skolen modtager børn fra til kommende skoleår. Under besøget bliver der afholdt en overleveringssamtale mellem barnets primære pædagog og skolens personale. Denne samtale er med til at skabe en forståelse af, hvordan vi kan tilpasse rammerne for at øge det enkelte barns trivsel og dermed understøtte, at det får en god skolestart. Inden skolestart afholder ledelsen et indskrivningsmøde, hvor forældrene til de kommende børnehaveklassebørn kan få indsigt i skolens liv. Når børnene er indskrevet afholdes der et møde, hvor forældrene bliver orienteret om skolens værdier og forventninger og en generel information omkring 1. maj start.

2 Skolen afholder, før børnene begynder, et Åbent hus -arrangement, hvor de kommende børnehaveklassebørn har mulighed for at komme på besøg sammen med deres forældre og hilse på børnehaveklasselærerne og SFO ens personale. Børnene begynder i Mini-SFO den 1. maj. Her har de mulighed for at stifte bekendtskab med indskolingens liv og vaner, samt danne relationer med deres nye kammerater og de nye voksne. Der er oftest afsat timer til, at kommende 1. klasselærerne kommer og deltager i undervisningen, så børn og voksne får kendskab til hinanden. Disse timer ligger som regel i foråret. Desuden bliver lærerne ofte præsenteret på et forældremøde. Derudover afholdes der overleveringsmøder mellem SFO-personalet fra børnehaveklasse til 1. klasse og fra 2. til 3. klasse og fra 3. klasse til klub. Inden 3. klasserne skal indkøres i klubben, bliver der afholdt et forældremøde, hvor dagsordenen er overgangen fra SFO til klub. I løbet af foråret, vil 3. klasserne komme på besøg i klubben, inden de starter for alvor 1. maj. Da SFK en samarbejder med kultur- og fritidslivet, vil 3. klasserne blive tilbudt de forskellige tilbud og aktiviteter, som normalt kun er for 4-5. klasserne. Det gør vi for at børnene kan lære de andre børn bedre at kende, dette sker allerede i starten af det nye år. Det skal understreges, at selv om børnene fysisk går i klubben, hører de stadigvæk under SFO-regi, hvilket betyder, at betalingen er SFO takst, fordi tilsynspligten stadig er gældende. Organiseringen: Sjælsøskolens indskoling ligger i det vi kalder blok 1. Lokalerne i blokken bliver brugt af både undervisningsdelen og fritidsdelen. Det er altså her, at børnene har deres hverdag fra de går i børnehaveklassen og frem til og med 3. klasse. Undervisningsdelen og fritidsdelen har et tæt samarbejde, med øje for at skabe sammenhæng i børnenes hverdag. Klasserne er organiseret årgangsvis og hver årgang fungerer som et selvstyrende team bestående af de lærere, som har timer på årgangen og de pædagoger/medhjælpere, som er kontaktpædagoger for klasserne. Kontaktpædagogerne har desuden et vist antal skoletimer, afhængig af hvilken årgang det er, hvilket betyder at denne deltager i undervisningen, enten nogle faste timer om ugen, eller i forbindelse med tværsuger. Disse voksne har det primære ansvar for, at børnene på hele årgangen trives og lærer. Hvert årgangsteam mødes hver anden uge, hvor de drøfter og planlægger samarbejdet i form af projekter, tværsuger, undervisning og status omkring det enkelte barn og gruppens trivsel og udvikling. Møderne bliver desuden brugt til at forberede skole/hjem samtaler. Udover teammøder holder lærerne blokmøder ca. 1 gang pr. måned og pædagogerne holder personalemøde 1 gang pr. uge. Det tilsigtes, at en repræsentant fra den anden faggruppe, ofte i form af ledelsen, deltager i henholdsvis det ene og det andet møde.

3 Fysiske rammer, materialer og faciliteter I blok 1 har undervisningsdelen og fritidsdelen fælles lokaler. Centralrummet og fritidsdelens køkken bruges i såvel undervisnings- som fritidstid. Fritidsdelen råder fuldt over tre lokaler; et computerrum, et spillerum og caféen. Klasselokalerne bruges i fritidstiden af de børn, som ønsker at lege alene eller i mindre grupper. Et af klasselokalerne bliver desuden i fritidstiden brugt til stillerum, som en voksenstyret aktivitet, hvor børnene kan lave trænings-/hjemmearbejde, læse og tegne i fred og ro. Centralrummet bliver brugt som udstillingslokale i forbindelse med elevproduceret materialer. Det er desuden her, at hele indskolingen mødes en gang om ugen til fællessamling og i forbindelse med afholdelse af vores forskellige traditionsarrangementer eller teatervisninger. Skolens faglokaler, såsom idrætshallen, musiklokalet og hjemkundskab bruges i perioder af fritidsdelen til voksenstyrede aktiviteter. Vores nyetablerede legeplads og den skønne natur, der omkranser vores skole, bliver flittigt brugt, både af undervisnings- og fritidsdelen. Årets organisering: Alle klasserne har et grundskema, men flere gange om året bliver dette brudt op for at lave tværsuger. I SFO-tiden vil der være vekslende aktiviteter, både voksen- og børnestyret, og en del af året vil der være projektuger med fokus på bestemte emner. I løbet af året afholdes fælles arrangementer i forbindelse med traditioner såsom jul, fastelavn og sidste skoledag. SFO en afholder desuden en sommerfest for børn, søskende og forældre og deltager desuden i HOP&ROCK. Dagsstrukturen: SFO en åbner kl. 7 om morgenen. Kl starter undervisningstiden med løbe- og læsestund frem til kl Derefter har man undervisning/læringsaktiviteter frem til kl. 9.40, hvor eleverne har frikvarter. Kl. 10 har eleverne endnu et læringsmodul frem til ca. kl , hvor der er spisepause og spisefrikvarter til kl Herefter er der nogle årgange, som har fri og andre som har læringsaktiviteter frem til kl eller 13.45, hvilket vil fremgå af skemaet. Derefter overtager SFO en resten af dagen med et udvalg af aktiviteter, der både kan være kreative og fysiske. Disse aktiviteter kan ses af børnene på opslagstavlen samme dag, som de finder sted, forældrene vil være informeret om disse i ugeplanen på forældre-intra. I hverdagene tager SFO en på små ture rundt i lokalområdet og i ferierne, hvor de har børnene hele dage, vægter de at tage på længere ture såsom Frilandsmuseet og Kanal Rundfart. I sommerferien samarbejder SFO en med Høsterkøb skole, hvor de holder åbent på skift, men der er altid personale til stede i tidsrummet 9-16 fra Fristedet. Mere information om sommerferien og tilmelding kommer til foråret.

4 Læringsaktiviteter: Der er mange måder at lære på og mange måder at organisere læring på. Derfor veksler undervisningen/aktiviteterne også mellem fælles gennemgang, individuel tid, værkstedsundervisning, Cooperative Learning(CL) og andre Classroom-management tilgange. Endelig kan læringsaktiviteterne også differentieres via holddannelse, hvor der tages hensyn til fx det faglige niveau, køn, samt børnenes andre individuelle behov. Det enkelte barns udviklingpotientialer bliver løbende drøftet af lærerne og pædagogerne på teammøderne. Dette gælder generelt for alle børn, men med ekstra fokus på børn med særlige forudsætninger og for børn med særlige behov. Fælles læringstiltag for hele skolen er, at vi ønsker at give eleverne mulighed for at få læsetræne hver dag. Derfor starter vi hver morgen med 20 minutters læsestund. I blok 1 har vi desuden løbestund hver dag, idet undersøgelser viser, at det har stor effekt i forhold til børns læring, at de får rørt sig hver dag. Hvordan organiseres læringen På de fire årgange er skoleåret delt op i fagfaglige skemauger, tværsuger og blokuger. Tværsugerne og blokugerne er planlagt ud fra et emne og/eller med fokus på enkelte områder indenfor et eller få fag. Eleverne bliver herefter opdelt i grupper på tværs af klasser og årgange. Fælles for alle ugerne gælder, at der arbejdes med trinmål passende til årgangene (se undervisningsministeriet). Skolen holder desuden også Featureuge hvert år i uge 41. Her arbejdes der med et fælles overordnet emne for hele skolen. Eleverne bliver blandet på kryds og tværs af blokkene ud fra deres ønsker i forhold til de udbudte aktiviteter. Ugen munder ud i et aftenarrangement, hvor forældre har mulighed for at komme og se, hvad eleverne har lært. SFO ens læringsaktiviteter udspringer af de 6 kerneområder fra Den fælles udvikling til livet (Skoleområdet Rudersdal kommune). SFO en stræber efter, at der hver dag er minimum et kreativt værksted og en bevægelsesaktivitet. Desuden arbejdes der i projektuger, hvor der er fokus på følgende kerneområderne: -Barnets alsidige udvikling -Sprog og udtryksformer -Natur, klima og miljø -Kulturelle udtryksformer -Krop og bevægelse -Fritidsliv Ovenstående er kun et udsnit af de aktiviteter SFO en laver med børnene, idet der også lyttes til, hvad der rør sig i børnegruppen og derefter målrettes aktiviteterne efter deres ønsker.

5 Evaluering og dokumentation Der findes flere metoder til at evaluere og dokumentere elevernes læring og det vil være forskelligt, hvilke metoder de enkelte team vælger. Alle elever skal dog have en elevplan, hvor lærerne og eleven i fællesskab, og mindst én gang om året, evaluerer og sætter nye mål for elevens læring i de enkelte fag. I SFO en bruger pædagogerne iagtagelsesskemaer til at danne grundlag for det fremtidige arbejde med det enkelte barn og/eller gruppen. Elevplanen og iagtagelsesskemaet vil ofte danne udgangspunkt for den efterfølgende skole/hjem samtale, hvor man i fællesskab med forældrene aftaler det videre udviklingsforløb for barnet. Der kan f.eks laves aftaler om, at barnet skal have mulighed for at lave trænings- og hjemmearbejde i fritidstiden med støtte fra en pædagog, skal indstilles til Reading Recovery eller anden støtte. Udover elevplanen bruger nogle klasser også portefolio, som er en mappe der indeholder de produkter, som eleven i samarbejde med læreren har udvalgt til at dokumentere elevens udvikling. Desuden bliver eleverne løbende testet i de enkelte fag, dette sker både vha. kommunale test (1., 2. og 3.klassetrin Læsetest) og nationale test. Nedenfor ses oversigt over de nationale test på alle klassetrinnene. NATIONALE TEST - I HVILKE FAG OG PÅ HVILKE KLASSETRIN? Der findes ti obligatoriske nationale test i fagene matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk, læsning. Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi Biologi Fysik/kemi X X X

6 Sjælsøskolens fire vigtigste værdier også kaldet FEFA Faglighed Engagement Fællesskab Ansvarlighed Faglighed Sjælsøskolen har, og arbejder for, at fastholde et højt fagligt niveau i alle aktiviteter. Alle aktiviteter i Skolen og SFO/SFK tager udgangspunkt i Folkeskolelovens formålsparagraf og i Fælles Mål og fokuserer på faglighed i bred forstand. Vi tager udgangspunkt i og fokuserer på faglighed, ikke som et mål i sig selv, men for at skabe et fundament hos den enkelte elev til at udvikle både faglig viden og kvalifikationer - og personlige og sociale kompetencer. Herved opnår den enkelte elev den bedste mulighed for at anvende sine kvalifikationer og kompetencer i praksis. Det gør vi som personale ved: at vise elever anerkendelse for faglig udvikling, at udstyre eleverne med redskaber til at tilegne sig ny viden, at opstille tydelige og klare mål for eleverne, at arbejde med tværfaglighed, at stimulere gode relationer imellem elev/elev og elev/voksen med henblik på at optimere læringsudbyttet og at reflektere over egen praksis med henblik på at skabe faglig og pædagogisk udvikling. Det gør vi som elever ved: at deltage aktivt, lydhør og engageret i undervisningen, at være undervisningsparate og velforberedte (møde til tiden, læse ugeplan, lave lektier, pakke taske) og at tage ansvar for os selv og andre både i forhold til læring og i forhold til det sociale. Det gør vi som forældre ved at sørge for at børnene møder undervisningsparate med hensyn til mad, søvn, skoletaske og lektier, at bakke op om og udvise tillid til personalet, ikke mindst i børnenes påhør, at være opdateret på forældreintra og at deltage konstruktivt i skole-hjem-samarbejdet og at støtte op om barnets faglige og sociale udvikling og at indgå aktivt i barnets og klassens trivsel

7 Fællesskab Sjælsøskolen hviler på et lærende og inkluderende fællesskab, hvor mangfoldigheden ses som en styrke. På Sjælsøskolen arbejder personale, elever og forældre hele tiden på at gøre en god skole bedre. Dette betyder, at alle på hver deres måde bidrager til at styrke og støtte op om fællesskabet og dets opgave, nemlig at sørge for, at der er plads til og mulighed for, at alle elever kan trives og udvikles på hvert deres niveau. Det gør vi som personale ved at fremhæve mangfoldighed som noget positivt både overfor elever og forældre, at arbejde målrettet for at alle føler sig som en del af fællesskabet, at støtte op om fælles beslutninger, at arbejde med fællesskab på tværs af årgangen, blokken og hele skolen og at kommunikere med forældrene om elevernes udvikling. Det gør vi som elever ved at respektere at vi er forskellige, at bruge et ordentligt sprog overfor hinanden og at bidrage med vores input til fællesskabet. Det gør vi som forældre ved at respektere skolen som et lærende fællesskab, at se sit barn som del af et fællesskab, at støtte op om de beslutninger som tages på skolen og at bakke op om klassens sociale fælles aktiviteter - f.eks ture, fødselsdage, legeaktiviteter mv. Ansvarlighed På Sjælsøskolen er vi bevidste om, at alle har et særligt ansvar i forhold til elevernes læring og dannelse. Eleverne ved, at de også selv har et ansvar for, at det er godt for alle at være på skolen. Dette betyder, at eleverne ikke kun klædes på fagligt, men også socialt - til at være samfundsborgere. Vi tager ansvar overfor os selv og overfor vores medmennesker og omgivelser. Det gør vi som personale ved at være rammesættende og lede fællesskabet så der skabes et trygt læringsmiljø både i skoleog fritidsdelen, at have og vise tydelige forventninger, give ansvar og stille meningsfyldte og relevante forventninger til eleverne,

8 at vise ansvar for elevens personlige udvikling og trivsel og at tage ansvar for elevernes læring og trivsel. Det gør vi som elever ved at lytte fordomsfrit til hinanden og vise respekt, at være aktive medspillere på skolen - fagligt og i leg og at passe på og respektere hinandens og skolens ting. Det gør vi som forældre ved at tage medansvar i vores børns skolegang fagligt og socialt og at støtte op om barnets faglige udvikling, f.eks. med læsetræning og lektiehjælp. Engagement Engagement fra elever, forældre, personale og ledelse er drivkraften i skolens virke og udvikling. Engagement og motivation er et personligt indre virkemiddel, som alle skal være opmærksomme på og stimulere. Alle arbejder engageret og gør deres indsats for at både undervisningen og det sociale liv på Sjælsøskolen forløber godt og løbende udvikles, så børnene udvikles personligt såvel som fagligt. Det vil medføre, at Sjælsøskolen forbliver en interessant og spændende arbejdsplads. Det gør vi som personale ved at vise åbenhed og engagement i samarbejdet med børnenes forældre, at vise interesse for elevernes liv og tanker og at engagere os i team-arbejdet og den faglige udvikling. Det gør vi som elever ved at have en positiv tilgang til nye situationer, oplevelser og klassekammerater og at være klar til at udfordre os selv - fagligt og socialt. Det gør vi som forældre ved at engagere os i skolens aktiviteter - ikke mindst klassens fællesskab og trivsel, at deltage positivt i samarbejdet mellem skole og hjem og at vise interesse for og spørge ind til børnenes sociale og faglige skoleliv. Samarbejde mellem forældre og skole

9 Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde mellem forældre og skole, da vi ved, at det har betydning for barnets trivsel og udvikling. Et godt samarbejde bygger på gensidig tillid og respekt. Størstedelen af den daglige kontakt/dialog mellem undervisningsdelen og hjemmet, sker vha. forældreintra. Det er her al information omkring klassen og resten af skolen sendes ud, og det forventes derfor, at forældrene jævnligt går ind og orienterer sig. Fritidsdelen bruger også forældreintra til at udsende ugeplan over aktiviteter o.a. Den daglige dialog vil dog i større grad finde sted i forbindelse med afhentningen. Der afholdes ca. to skole/hjem samtaler pr. skoleår, hvor man drøfter elevens trivsel generelt, samt faglige og sociale udvikling. Her deltager klassens hovedlærere og kontaktpædagog. Ved den første samtale er eleven ikke med, men flere vælger, at eleven deltager på årets anden samtale, idet denne tager afsæt i elevplanen og den forudgående samtale, der har været mellem eleven og lærerne/pædagogen. Umiddelbart efter barnets start i børnehaveklassen afholdes desuden en såkaldt omvendt forældresamtale, hvor forældrene informerer skolen om netop deres barn. Mødet afholdes med henblik på at opnå den bedst mulige skolestart for det enkelte barn i samarbejde med forældrene. Hver klasse holder desuden ca. to forældremøder pr. skoleår, hvor det første møde som regel er planlagt af klassens lærere og pædagoger og det efterfølgende ofte i fællesskab med klassen kontaktforældre. I alle klasser vælges et antal kontaktforældre på skoleårets første forældremøde. Disse forældres opgave er at sikre den gensidige information mellem skole og hjem og være med til at fremme et positivt og åbent samarbejde. Konflikthåndtering/AKT Hvor der er mange mennesker, er der også risiko for konflikter. Enkeltstående konflikter bliver selvfølgelig løst ad hoc og på bedst mulig måde. Hvis vi oplever, at der er klasser, hvor der er flere konflikter eller andre problematikker, så har vi mulighed for at gøre brug af vores AKT-lærere. AKT står for Adfærd Kontakt Trivsel og på Sjælsøskolen er der 4 lærere, som er uddannet i denne funktion. AKT-læreren kommer ind i billedet, når et barn viser tegn på at have det vanskeligt i relationen til de andre elever, lærere eller forældre. Udgangspunktet for indsatsen er, at det er de voksne omkring barnet, der er ansvarlige for positivt at vise vejen for bedre trivsel. Vi leder ikke efter fejl og mangler hos nogen, men søger at styrke og udvikle de ting, der allerede er velfungerende. Tiltagene kan være indsats i klassen, vejledning af lærerne eller af forældrene, samtaler med det enkelte barn. Andre vigtige informationer omkring indskolingen kan findes i: - Praktiske informationer om indskolingen. - SFO ens smittemodeller af de 6 kerneområder.

10 De voksne der arbejder for at gøre indskolingen til et godt sted at være er: Anders Kongshøj Breindahl Bh.klasse A/SFO Anette Peschcke-Køedt 2.A/AKT-vejleder Anna Frandsen 3.B Birgit Hinsch Bh,klasse A. Bolette Bentzen 1.B/AKT-vejleder Camilla Søndergaard 3.B/SFO Christina Hviid Andersen 3.A/Musik- og morgensamling ansvarlig Daniel Pierre Sterup 1.årgang/SFO Lizzie Abildgaard 1.A/Billedkunst ansvarlig(barsel vikar Trine Rasmussen) Lone Egsgaard Buhl Bh.klasse B Lotte Gjaldbæk 2.B/Danskfaglige ansvarlig Magnus Petersen 2.A/SFO Mette Bonne 1.A Mette Bjørn 1.B/Idræts og løbestunds ansvarlig Nicole Lucia Høgh Bh.klasse C/SFO Nina Ross 2.A/TIM-lærer Orhan Sadikovski 3.A/SFO Pernille Laage-Thomsen Reading lærer(rr) Pernille Hugge Terkelsen 1.B/Læsevejleder Rikke Høj Dencker 3.A/Reading lærer(rr) Sarolta Somogyi 2.B/SFO Laura Bay SFO Siv Rikke Schultz 1.B/SFO Sussi Jensen Bh.klasse A og Bh.klasse C/Morgenåbner Vivi Wagener 3.B/Billedkunst ansvarlig På vegne af indskolingen Michael Hørdum/Afd.leder for SFO/Klub og Julia Brabo/Afd.leder for indskolingen og souschef