KVALITETSUDVALGET Tirsdag den 6. november Kl til på Regionsgården lokale H4. Møde nr. 7

Transkript

1 B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN KVALITETSUDVALGET Tirsdag den 6. november 2012 Kl til på Regionsgården lokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Kirsten Lee (formand) Thor Grønlykke Karin Dubin Maja Holt Højgaard Jannie Hjerpe Karsten Skawbo-Jensen Michael Lange Bent Larsen Kenneth Kristensen Berth Mødet slut kl

2 Indholdsfortegnelse Side: 1. Region Hovedstadens fremtidige akkrediteringsstrategi 2 2. Afrapportering af ventetiden for skadepatienter 7 3. Monitorering af kræftpakkeforløb Proces for udmøntning af kvalitetspulje Udmøntning af midler til regional bivirkningsmanagerfunktion Ansøgning om genbevilling af midler til fod- og øjenkontrol af diabetespatienter Aktuelle kvalitetsdata Generel orientering Eventuelt 23 2

3 Den 6. november 2012 KVALITETSUDVALGET SAG NR. 1 REGION HOVEDSTADENS FREMTIDIGE AKKREDITERINGSSTRA- TEGI ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at Kvalitetsudvalget anbefaler forretningsudvalget og regionsrådet, at akkrediteringsstrategien udarbejdes ud fra følgende hovedsynspunkter: a) at Region Hovedstadens akkrediteringsstrategi fremover bygger på akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel b) at der internt i regionen skal arbejdes med forskellige koncepter der fremmer systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og implementering, herunder uddannelse c) at Region Hovedstaden vægter at fortsætte det internationale samarbejde om kvalitetsudvikling, og derfor vil afsøge relevante internationale koncepter, snitflader og samarbejder, der også fremover stimulerer kvalitetsudvikling og forbedring af sundhedsvæsenets ydelser d) at patientinvolvering er et bærende element i regionens ydelser e) at der skal ske en kontinuerlig uddannelse af medarbejdere og ledere i kvalitetsudviklingsmetoder og kvalitetsstyring f) at ovenstående elementer skal indgå i regionens kvalitetshandlingsplan fra 2014 og frem. RESUME Regionsrådet besluttede i august 2008, i forbindelse med beslutning om akkrediteringsstrategi, at der skulle foretages en vurdering af strategien, når akkreditering ved hhv. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og Joint Commission International (JCI) var afsluttet. Der har derfor været igangsat en større evalueringsproces. Koncerndirektionen har stået i spidsen for drøftelser af oplevelser og evaluering af akkreditering og anbefalinger til den fremtidige strategi i en række fora, herunder i ledelsesfora og kvalitetsorganisationen og Region H MED. Herudover indgår resultater fra to evalueringsundersøgelser af akkrediteringen (2011 og 2012). Der er enighed om at regionens hospitaler har haft stort udbytte og læring af den gældende akkrediteringsstrategi og at denne har ført mange forbedringer med sig. Herudover har drøftelserne afdækket forskellige synspunkter på og opfattelser af akkreditering, udbytte og oplevelser under besøg og på hvad der bør indgå i den fremadrettede plan. 3

4 Administrationen anbefaler følgende indhold i regionens akkrediteringsstrategi for 2013 og frem: at Region Hovedstaden fortsat ser akkreditering som en væsentlig ramme for kvalitetsudvikling og et redskab til kvalitetsstyring og kvalitetsforbedring at Region Hovedstadens akkrediteringsstrategi fremover bygger på akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel at der internt i regionen skal arbejdes med forskellige koncepter der fremmer systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og implementering, herunder uddannelse at Region Hovedstaden vægter at fortsætte det internationale samarbejde om kvalitetsudvikling, og derfor vil afsøge relevante internationale koncepter, snitflader og samarbejder, der også fremover stimulerer kvalitetsudvikling og forbedring af sundhedsvæsenets ydelser at patientinvolvering og tværgående sektorsamarbejde er et bærende element i regionens ydelser at der skal ske en kontinuerlig uddannelse af medarbejdere og ledere i kvalitetsudviklingsmetoder og kvalitetsstyring at ovenstående elementer skal indgå i regionens kvalitetshandlingsplan fra 2014 og frem SAGSFREMSTILLING Regionsrådet traf i 2008 beslutning om regionens akkrediteringsstrategi frem til 2012, hvor alle regionens hospitaler har tilendebragt akkreditering ved såvel Joint Commission International (JCI) i 2011 og den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i Der skal derfor træffes beslutning om regionens fremtidige akkrediteringsstrategi i Regionsrådet den 11. December Grundlaget for beslutningen er de erfaringer som er opnået efter akkreditering ved JCI og DDKM og vedlagte oplæg er baseret på følgende input: Resultater af JCI akkreditering og samarbejde i 2010 og akkreditering i 2011 Resultater af DDKM akkreditering i 2012 Resultater af brugerundersøgelse af ledere og medarbejderes oplevelser efter JCI akkreditering i 2011 og DDKM akkreditering i 2012 Drøftelser i kvalitets-og ledelsesorganisation, som har fundet sted over sommeren og efteråret 2012 i Kvalitetsråd, kredsen af vicedirektører, Udvidet direktørkreds, hospitalernes kvalitetschefer og akkrediteringskoordinatorer samt i Regionens MED udvalg. 4

5 Der er enighed om at regionens hospitaler har haft stort udbytte og læring af den gældende akkrediteringsstrategi og at denne har ført mange forbedringer med sig. I dette lys skal også de beskrevne oplevelser med DDKM akkreditering ses. Der er også enighed om at forberedelse til to akkrediteringsbesøg over en treårig periode er for belastende i forhold til udbyttet. Herudover har undersøgelser og drøftelser afdækket forskellige synspunkter på og opfattelser af akkreditering, udbytte og oplevelser under besøg og på hvad der bør indgå i den fremadrettede plan. Anbefalingerne afspejler således både ledere og medarbejderes forslag og ønsker samt elementer der skal sikre fremdrift og momentum i akkrediteringsarbejdet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Beslutningen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, da akkreditering ved JCI i 2014 ikke er budgetlagt. Eventuelle supplerende tiltag i forbindelse med udvidelse af tiltag i kvalitetshandlingsplanen tages op i forbindelse med budgetbehandlingen. SAGEN AFGØRES AF Regionsrådet KOMMUNIKATION Der planlægges intern og ekstern kommunikation om emnet. KVALITETSUDVALGETS BESLUTNING Regionsdirektør Helle Ulrichsen orienterede om drøftelserne i kvalitetsråd og MED-organisation om akkrediteringsstrategien. Et flertal i udvalget anbefaler indstillingen om overgang til akkreditering efter én model, Den Danske Kvalitetsmodel. Et enigt udvalg lægger vægt på, at det internationale aspekt i kvalitetsarbejdet prioriteres højt samt at der fortsat arbejdes med at udvikle Den Danske Kvalitetsmodel. 5

6 Udvaget peger på uvarslede besøg som en metode til at sikre systematisk kvalitetsudvikling internt i regionen. Hospitalsdirektionerne anmodes om at tilkendegive, hvordan lokale mål kan tilgodeses i forhold til de politisk fastsatte mål for kvalitetsarbejdet FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING REGIONSRÅDETS BESLUTNING Bilagsfortegnelse: 1. Evaluering af akkreditering og forslag til fremtidig akkrediteringsstrategi for Region Hovedstaden fra Personalets oplevelser af DDKM akkreditering i 2012 og JCI akkreditering i Styregruppen for evaluering af akkreditering: Perspektivering af resultater Sagsnr: 6

7 Den 6. november 2012 KVALITETSUDVALGET SAG NR. 2 AFRAPPORTERING AF VENTETIDEN FOR SKADEPATIENTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at kvalitetsudvalget tager afrapporteringen til efterretning RESUME Regionsrådet besluttede på møde den 19. juni 2012 at fokus på ventetider for skadepatienter skal fastholdes ved, at regionsrådet halvårligt får information om akuttelefonens aktivitet samt udvikling i ventetid for skadepatienter fordelt på triagefarver, hospitaler mv. Afrapporteringen viser, at de gennemsnitlige ventetider er faldet i forhold til samme periode Den gennemsnitlige ventetid er nu 47,1 minut, hvor den gennemsnitlige ventetid i 2011 var 56,1 minut. Opgørelsen viser, at andelen af patienter triageret blå, der bliver behandlet indenfor en time svinger mellem 50 % til 98 % og derved opfylder servicemålet herfor. Andelen af patienter, som bliver behandlet indenfor 4 timer svinger mellem 94 % og 100 %, således opfyldes servicemålet for alle hospitaler undtagen Herlev, der næsten opfylder servicemålet. Alle røde patienter er behandlet inden for det sundhedsfaglige tidsmål. Undtaget herfra er to patienter på Bispebjerg Hospital og tre patienter på Frederikssund Hospital, som har ventet længere end det sundhedsfaglige tidsmål, som foreskriver at behandlingen skal starte umiddelbart efter triage. Der har vist sig store indkøringsproblemer med registrering af triage-farver i de patientadministrative systemer. Koncerndirektionen har vurderet registreringspraksis, og finder ikke praksis tilfredsstillende. Direktionen vil løbene følge op på ventetiderne i samarbejde med vicedirektørkredsen og det sundhedsfaglige råd. Der vil blive arbejdet på at sætte en samlet handlingsplan i gang for alle hospitaler, for at højne kvaliteten af registreringer af ventetid og triagefarve. SAGSFREMSTILLING 7

8 På baggrund af regionsrådets beslutning på møde den 19. juni 2012 skal udvikling i ventetider på akutmodtagelser og akutklinikker afrapporteres halvårligt fordelt på hospitaler og triagefarver. Der har været fald i ventetiden i 2012 i forhold til Tabel 1 Ventetid i minutter for Region Hovedstaden Gennemsnit 56,1 47,1 Der er både sket et fald i den gennemsnitlige ventetid - og færre patienter venter længe. Den gennemsnitlige ventetid for hele Region Hovedstaden er faldet fra 56,1 minutter i 2011 til 47,1 minutter i Tabel 2 Ventetidsintervaller 2011 og 2012, Region Hovedstaden total Ventet under 1 Ventet under 4 Ventet under 7 time timer timer 1. kvartal ,1% 95,6% 99,1% 2. kvartal ,9% 95,3% 99,3% 3. kvartal ,6% 96,6% 99,6% 4. kvartal ,5% 96,8% 99,6% 1. kvartal ,0% 98,0% 99,8% 2. kvartal ,1% 97,3% 99,7% 3. kvartal ,2% 97,5% 99,7% Samtidig viser opgørelsen af ventetiden i regionen fordelt på kvartaler, at antallet af patienter, som bliver behandlet under henholdsvis 4 og 7 timer, er blevet flere. Der er dog blevet færre patienter, som kommer til inden 1 time, hvor andelen er faldet med knap 2 % i perioden 1 kvartal 2011 til 3. kvartal Ud af de over patienter, der er behandlet i året første tre kvartaler har 712 patienter eller ca. 3 promille - ventet mere end 7 timer på behandling på et af regionens hospitaler. Sundhedsfaglige tidsmål og servicemål Region Hovedstaden anvender de sundhedsfaglige tidsmål for tiden, der maksimalt må gå fra triage til påbegyndt behandling. Tidsmålene for behandling efter triage er udarbejdet i regi af Danske Regioner. Samtidig har regionsrådet vedtaget et servicemål gældende for patienter triageret blå, som er kendetegnet ved at have en begrænset skade eller symptom. Patienten føler sig i øvrigt frisk og kan sidde i venteværelse. Servicemålet for de blå patienter er, at 50 % af patienterne er behandlet inden for en time, og 95 % behandlet inden for 4 timer. 8

9 Opgørelsen viser, at andelen af patienter triageret blå, der bliver behandlet indenfor en time svinger mellem 50 % til 98 % og derved opfylder servicemålet herfor. Andelen af patienter, som bliver behandlet indenfor 4 timer svinger mellem 94 % og 100 %, således opfyldes servicemålet for alle hospitaler undtagen Herlev, der næsten opfylder servicemålet. Alle røde patienter er behandlet inden for det sundhedsfaglige tidsmål. Undtaget herfra er to patienter på Bispebjerg Hospital og tre patienter på Frederikssund Hospital, som har ventet længere end det sundhedsfaglige tidsmål, som foreskriver at behandlingen skal starte umiddelbart efter triage. En del orange patienter har imidlertid ventet længere end det fastsatte tidsmål på 15 minutter. En forklaring herpå kan være, at den nye triage manual betyder, at flere patienter triageres orange end ved sidste undersøgelse, og at kapaciteten endnu ikke er tilpasset dette. En anden forklaring er, når der kommer usædvanligt mange mennesker samtidig eller flere meget syge/svært tilskadekomne samtidig. I sådanne tilfælde vil personalet ud fra en faglig betragtning prioritere patienterne. Et eksempel på en patient der i sådanne situationer kommer til at vente er tydelige hoftefrakturer, hvor patienten er smertedækket. Der er ikke desto mindre behov for øget fokus på overholdelse af tidsmålene for behandling af orange patienter. De enkelte hospitaler har samtidig igangsat handlingsplaner for at komme problemer med registreringsfejl og triageringsfejl til livs. Koncerndirektionen har vurderet registreringspraksis, og finder ikke praksis tilfredsstillende. Direktionen vil løbene følge op på ventetiderne i samarbejde med vicedirektørkredsen og det sundhedsfaglige råd. Der vil blive arbejdet på at sætte en samlet handlingsplan i gang for alle hospitaler, for at højne kvaliteten af registreringer af ventetid og triagefarve. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af sagen indebærer ikke økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Kvalitetsudvalget KOMMUNIKATION Opgørelsen vil have pressemæssig bevågenhed, og der planlægges en presseindsats. 9

10 KVALITETSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt, idet Kvalitetsudvalget med glæde noterer sig, at ventetiderne generelt er faldet. Udvalget vil fortsat følge området, herunder implementering af den fælles triageringsmanual. Udvalget ønsker, at tidspunkt for behandlingens afslutning registreres. Administrationen undersøger de tekniske muligheder herfor. Bilagsfortegnelse: 1. Afrapportering af ventetid, Region Hovedstaden oktober Sagsnr:

11 Den 6. november 2012 KVALITETSUDVALGET SAG NR. 3 MONITORERING AF KRÆFTPAKKEFORLØB ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at orienteringen tages til efterretning RESUME Kvalitetsudvalget bliver en gang i kvartalet præsenteret for resultaterne fra Region Hovedstadens monitoreringsmodel. Den første prototype blev præsenteret for forretningsudvalget den 8. november Foruden en præsentation af den regionale model beskrives også den nationale monitoreringsmodel samt Statens Seruminstituts nye nationale registrerings- og monitoreringsmodel. SAGSFREMSTILLING Region Hovedstadens monitoreringsmodel er en driftsorienteret pakkenær monitoreringsmodel som er baseret på brug af allerede eksisterende data. Modellen skal både bruges til løbende orientering af Kvalitetsudvalget mfl. samt som driftsnært ledelsesredskab for hospitalerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nye nationale registrerings- og monitoreringsmodel for kræftpakkeforløb er fra den 1. oktober 2012 implementeret i samtlige regioner. De første resultater fra modellen vil blive offentliggjort i maj Formålet med den nye registrerings- og monitoreringsmodel for kræftpakkeforløb er at skabe grundlag for en præcis og robust løbende opfølgning på kræftområdet baseret på indberetninger til Landspatientregisteret. Modellen kommer til at vise forløbstiderne for alle patienter, der indgår i kræftpakkeforløb og ikke kun en del mængde, som det har været tilfældet i tidligere modeller. Den nye model vil således levere væsentlig mere brugbar information. Modellen skal fra 1. juli 2013 også monitorere hjerteområdet og senere også de maksimale ventetider. Regionens egen monitoreringsmodel vil blive revideret, så den tager udgangspunkt i ministeriets nye nationale registrerings- og monitoreringsmodel i takt med at data fra den nye model leveres. 11

12 Der er i august og september 2012 blevet foretaget pilotafprøvninger for så vidt angår pakkeforløb for hoved hals kræft på Rigshospitalet og de urologiske kræftpakke forløb på Herlev Hospital. Pilotafprøvninger bl.a. vist, at koderne er forståelige i forhold til de enkelte pakkeforløb, men at klinikerne skal aktiveres mere i registreringen. Det betyder, at det er mere tidskrævende. Uhensigtsmæssigheden i at nødvendige afbrydelser i forløbene ikke kan registreres er blevet påpeget fra klinisk side. Bemærkningerne er afleveret til Statens Seruminstitut. Der har i regionen været gennemført en omfattende uddannelses- og oplæringsindsats af relevante registreringsansvarlige på samtlige hospitaler, og der er i den forbindelse holdt to stormøder i september bl.a. med deltagelse af Statens Seruminstitut. Monitoreringsresultater november 2012 I bilaget til denne skrivelse er monitoreringsresultaterne illustreret. Samlet set viser figurerne, at forløbstiderne i perioden 2009 til 2011 har været stabile nogle pakkeforløbs forløbstider har dog været mere fluktuerende end andre. I forhold til sidste afrapportering er data stort set uændret. Der er ingen forringelser i forløbstiderne, men forbedringer for så vidt angår øvre mave tarm, bugspytkirtel kræft, hjerne kræft og modermærkekræft. For hovedparten af pakkeforløbene er der sket en markant aktivitets stigning. Det betyder, at der trods store aktivitetsstigninger stort set er uændrede forløbstider. For så vidt angår opfyldelse af forløbstiderne, så spænder målopfyldelsen fra 95 % for tyk og endetarms kræft og modermærkekræft til 24 % for prostata kræft. I forhold til prostata kræft bemærkes det, at mange patienter vurderes egnet til, samt ønsker en nervebevarende operation, hvilket blandt andet medfører en forlænget forløbstid på op til 6 uger. Dette er en af årsagerne til den dårlige efterlevelse af forløbstiden. For så vidt angår bugspytkirtel kræft, som der har været specielt fokus på i forbindelse med manglende overholdelse af forløbstider for kræftpakker og bekendtgørelsen, ses der en positiv udvikling i denne afrapportering i forhold til afrapporteringen i maj 2012, hvor der var en målopfyldelse på 57%, og hvor der nu er en målopfyldelse på 80%. Selv om forløbstiderne ikke kan sammenlignes med den monitorering af kræftområdet som Sundhedsstyrelsen foretager hvert halve år, som måler udviklingen i antallet af samtlige behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder, så hører de med til det samlede billede af monitorering af kræftområdet. Disse tal viser en positiv udvikling i perioden fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2011 for så vidt angår et fald i de mediane ventetider for de fleste kræftområder, samtidigt viser tallene, at aktiviteten er steget i perioden. Imødegåelse af lange forløbstider på kræftområdet Der har som beskrevet i det sidste halve år været debat i medierne om overholdelse af kræftpakkernes anbefalede ventetider og bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. 12

13 Der er i 2012 udmøntet midler til meraktivitetsprojekter på kræftområdet på Rigshospitalet til: Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik: Behandling af neuroendokrine tumorer (NET) oglever/pancreascancer Børneonkologisk afdeling: Behandling af børn med cancer og hæmatologiske sygdomme Neurokirurgisk Klinik: Behandlingen af hjernekræft Urologisk Klinik: Behandling af prostatakræft Derudover er afsat ca. 32 mio. kr. til kræftområdet, hvor Kvalitetsudvalget har godkendt udmøntningen. Hospitalerne har haft mulighed for at søge midler til blandt andet kapacitetsudvidelse på områder, hvor der er udfordringer i forhold til at efterleve bekendtgørelsen om de maksimale ventetider på kræftområdet samt til områder, hvor der er særlige udfordringer i forhold til at efterleve pakkeforløbene. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af sagen indebærer ikke økonomiske konsekvenser. SAGEN AFGØRES AF Kvalitetsudvalget KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt KVALITETSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt, idet udvalget med tilfredshed noterer sig, at nogle af kræftpakkeforløbene udviser tilfredsstillende målopfyldelse mens der er behov for forbedringer for andre forløb, herunder lungekræft. Udvalget afventer resultatet af udmøntning af de ekstra afsatte 32 mio. kr. til kræftområdet. Udvalget noterer sig, at der er behandlingstekniske årsager bag resultaterne for prostatakræft og hoved/halskræft. Udvalget opfordrer til at kræftpakkerne på disse områder ændres, så der tages højde herfor. Bilagsfortegnelse: Resultater af Region Hovedstadens kræftpakkemonitoreringsmodel Sagsnr: 13

14 Den 6. november 2012 KVALITETSUDVALGET SAG NR. 4 PROCES FOR UDMØNTNING AF KVALITETSPULJE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at kvalitetsudvalget godkender den foreslåede proces samt kriterier RESUME I budget 2013 er der afsat 7,1 mio kr til forbedring af kvaliteten på regionens hospitaler. Pengene skal anvendes til forbedring af regionens resultater for indikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser (tidligere NIP databaser) og øget kvalitet. Desuden skal det undersøges, om det er muligt at gennemføre et projekt, hvor patientsikkerhed, utilsigtede hændelser, kompetenceløft og arbejdsgange er i fokus. Forslag til procesplan samt kriterier for ansøgninger til de afsatte midler fremsættes. SAGSFREMSTILLING Der foreslås følgende kriterier for tildeling af midler fra puljen: Projektet/indsatsen skal opfylde et eller flere af følgende formål øget faglig kvalitet i de kliniske ydelser øget patientsikkerhed øget effektivitet, fx i form af besparelser eller øget produktivitet Ansøgningen skal redegøre for hvordan man vil dokumentere målopfyldelsen. Det kan fx være i form af forbedrede resultater i de kliniske kvalitetsdatabaser, færre skader og utilsigtede hændelser, nedsat dødelighed, nedsat indlæggelsestid, færre genindlæggelser, nedsat ventetid eller lignende. Der lægges vægt på at målbeskrivelsen og målemetoden er klart beskrevet, sådan at der demonstreres en klar sammenhæng til projektets formål og metode. Ansøgningen skal redegøre for hvordan det ansøgte beløb tænkes anvendt. Der lægges vægt på at der er lokalt er vilje til at opnå en varig kvalitetsforbedring ud over projektperioden. Det skal derfor beskrives i ansøgningen hvordan indsatsen kan opretholdes når projektbevillingen ophører. 14

15 Der lægges vægt på at projektet understøtter målsætningerne i regionens kvalitetshandlingsplan eller de fælles nationale kvalitetsindsatser. Ved afslutningen af projektet skal der foreligge en evaluering, som klart beskriver indsats og projektforløb, herunder udfordringer og barrierer, på en måde, der gør det enkelt for andre at implementere et tilsvarende projekt lokalt. Projektet præsenteres på den årlige kvalitetsdag i form af et oplæg eller en poster. Pengene udmøntes i første kvartal 2013 og projektet skal være afsluttet senest andet kvartal Det kan overvejes, at anføre minimum og maksimumbeløb for ansøgningerne, fx et minimum på kr. og et maksimum på 1,5 mio. kr. Ansøgningerne indhentes via hospitalsdirektionerne, og forelægges kvalitetsudvalget til beslutning om udmøntning, efter en faglig vurdering og indstilling fra administrationen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser SAGEN AFGØRES AF Kvalitetsudvalget KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt KVALITETSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt med de foreslåede minimumsbeløb på kr. og maksimumsbeløb på 1,5 mio. kr. pr. ansøgning. Udvaglget noterer sig, at der ved en tiltrædelse af indstillingen i sag nr. 6 vil være 6 mio. kr. at udmønte. Bilagsfortegnelse: 15

16 Den 6. november 2012 KVALITETSUDVALGET SAG NR. 5 UDMØNTNING AF MIDLER TIL REGIONAL BIVIRKNINGSMANAGER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at kvalitetsudvalget godkender forslag til udmøntning RESUME I budget 2013 er der afsat midler til at gøre et projekt om en bivirkningsmanager regionalt. Der fremsættes forslag til etablering af en regional bivirkningsmanagerfunktion SAGSFREMSTILLING Baggrunden for beslutningen er erfaringer fra et projekt med bivirkningsmanagere på Klinisk Farmakologisk Afdeling i samarbejde med fem medicinske afdelinger på Bispebjerg Hospital. Bivirkningsmanageren varetog indberetningsprocessen til Lægemiddelstyrelsen for afdelingernes læger, der blot skulle ringe til bivirkningsmanageren og oplyse om CPR-nummer, mistænkt bivirkning og lægemiddel. Erfaringerne fra projektet er: Antallet af indberetninger steg markant. Før projektstart indberettede Bispebjerg hospital (som gennemsnittet for regionens øvrige hospitaler) ca. 2 bivirkninger/måned. I projektperioden blev dette øget til ca. 12 bivirkninger/måned på hospitalet, altså en stigning på 600 % drevet af 5 afd. Den faglige kvalitet af bivirkningsindberetningerne blev markant forbedret. Det vurderes, at Lægemiddelstyrelsens behov for at indhente supplerende oplysninger blev reduceret med %. Det administrative arbejde for de behandlende læger blev markant reduceret, og deres barrierer i forhold til at indberette en bivirkning blev sænket væsentligt. Bivirkningsmanageren kan med fordel bruges som ambassadør for bivirkningsarbejdet og deltage i morgenmøder og lign. med henblik på at holde fokus på arbejdet og rådgive og informere om den enkle og lette vej til indberetning af bivirkninger. Bivirkningsmanageren indsendte i projektperioden (1 år) 133 bivirkningsindberetninger til Lægemiddelstyrelsen. Tidsforbruget pr. indberetning var i gennemsnit ca. 16

17 30 minutter. Herudover deltog bivirkningsmanagerne i morgenkonferencer med undervisning og lignende på afdelingerne med henblik på at fremme indberetning af bivirkninger. For den behandlende læge blev det administrative arbejde afhjulpet både i forbindelse med indberetningen og ved besvarelse af eventuelle followup spørgsmål. Forslag til udmøntning Det foreslås, at der afsættes 1 mio. kr. årligt, svarende til 1,2 årsværk (speciallæge), til Klinisk Farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital til en regional bivirkningsmanagerfunktion, som omfatter alle regionens hospitaler. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er afsat 2 mio. kr. i budget 2013 til øget kvalitet på medicinområdet, herunder etablering af en bivirkningsmanagerfunktion SAGEN AFGØRES AF Kvalitetsudvalget KOMMUNIKATION Der planlægges intern og ekstern kommunikation om emnet. KVALITETSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt, idet det overvejes om bivirkninger ved medikoteknisk udstyr fremadrettet kan indgå i bivirkningsmanagerfunktionen. Bilagsfortegnelse: 17

18 Den 6. november 2012 KVALITETSUDVALGET SAG NR. 6 ANSØGNING OM FORLÆNGELSE AF BEVILLING TIL FOD- OG URINKONTROL AF DIABETESPATIENTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 2. at kvalitetsudvalget drøfter ansøgningen RESUME Sundhedsfagligt råd for endokrinologi ansøger om bevilling af 1,1 mio. kr. fra kvalitetspuljen til fortsættelse af indsatsen for forbedring af fod- og urinkontrol hos diabetespatienter SAGSFREMSTILLING Regionsrådet bevilligede i ,1 mio. kr. fra puljen til forbedring af regionens resultater i det nationale indikatorprojekt (NIP) til diabetesambulatorierne på regionens hospitaler. Pengene blev givet til at forbedre resultaterne for indikatorerne for fod- og urinkontrol. I vedlagte notat redegøres for resultaterne af indsatsen og der ansøges om forlængelse af bevillingen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er afsat 7,1 mio. kr. i budget 2013 til kvalitetsforbedringer, herunder resultater i de kliniske databaser (tidl. NIP) SAGEN AFGØRES AF Kvalitetsudvalget KOMMUNIKATION Ingen særlig kommunikationsindsats er planlagt KVALITETSUDVALGETS BESLUTNING 18

19 Udvalget bevilger 1.1 mio kr. i 2013 fra kvalitetspuljen til det ansøgte formål på diabetesambulatorierne på regionens hospitaler, idet det forventes, at Region Hovedstadens resultater for indikatorer vedrørende kontroller af urin, fødder og øjne opfylder standarden og ligger over landsgennemsnittet. Det forventes endvidere, at hospitalerne sikrer den fortsatte drift af indsatsen, når bevillingen udløber. Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse: 1. Ansøgning vedr. fødder og øjne 19

20 Den 6. november 2012 KVALITETSUDVALGET SAG NR. 7 AKTUELLE KVALITETSDATA ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at kvalitetsudvalget tager orienteringen til efterretning RESUME I vedlagte notat præsenteres aktuelle data på kvalitetsområdet og beslægtede områder. SAGSFREMSTILLING I vedlagte notat præsenteres data på kvalitetsområdet og beslægtede områder. Notatet tager udgangspunkt i målsætningerne i kvalitetshandlingsplanen suppleret med data for andre relevante indsatser og udvalgte data fra monitoreringen af sundhedsaftalerne. Der præsenteres data for rapporteringer af utilsigtede hændelser i praksissektor og hospitalssektor årsrapport fra Dansk blærecancer Register data for infektioner: MRSA, Clostridium Difficile, VAP og karkirurgiske sårinfektioner ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser SAGEN AFGØRES AF Kvalitetsudvalget KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt 20

21 KVALITETSUDVALGETS BESLUTNING Indstillingen blev tiltrådt. Tiltrådt, idet udvalget bemærker, at udviklingen i rapporteringer af utilsigtede hændelser i praksissektoren ikke er tilfredsstillende. Udvalget noterer sig, at der er tilfredsstillende resultater for VAP (lungeinfektioner hos patienter i respiratorbehandling) samt at bekæmpelsen af CD 027 (bakterien Clostridium difficile) er vanskelig, hvorfor det gennemsnitlige fald i antal nysmittede er tilfredsstillende. Kenneth Kristensen Berth (O) og Jannie Hjerpe (F) deltog ikke i sagens behandling. Bilagsfortegnelse: 1. Kvalitetstal november 2012 Sagsnr: 21

22 Den 6. november 2012 KVALITETSUDVALGET SAG NR. 8 GENEREL ORIENTERING ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at kvalitetsudvalget tager orienteringen til efterretning SAGSFREMSTILLING Administrationen vil på mødet orientere om aktuelle emner ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse medfører ikke økonomiske konsekvenser SAGEN AFGØRES AF Kvalitetsudvalget KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt KVALITETSUDVALGETS BESLUTNING Intet til dette punkt Bilagsfortegnelse: Sagsnr: 22

23 Den 6. november 2012 KVALITETSUDVALGET SAG NR. 9 EVENTUELT 23