Dette notat indeholder kommentarer og vurderinger til de rene konstateringer, der blev beskrevet i et tidligere tilsynsnotat dateret

Transkript

1 Dundas Miljøforbedrende foranstaltninger Udvidet tilsynsnotat vedr. 1 års garantieftersyn ISSORTARFIMMUT 13 P.O.BOX NUUK (+299) INUPLAN@INUPLAN.GL 1 Indledning sags. nr Dette notat indeholder kommentarer og vurderinger til de rene konstateringer, der blev beskrevet i et tidligere tilsynsnotat dateret Permanente deponier 2.1 Beskrivelse I forbindelse med miljøarbejdet blev der oprettet 2 permanente deponier ved et raketbatteri kaldet A Launch til opbevaring af forurenet jord. Deponi 1 og 2 er placeret hhv. lige nord og nordøst for det viste raketbatteri på figur 1. \\NUUS02\INUPLAN\COMPANY SHARED FOLDERS\SAGER\211\ \10 1 ÅRS EFTERSYN\TILSYNSRAPPORT_ DOCX A/S reg. nr FRI GA TSP SIUNNERSUINEQ PILERSAARUSIORNERLU RÅDGIVNING OG PLANLÆGNING CONSULTING AND PLANNING

2 Figur 1: Oversigtskort Deponi 2 er placeret øst for raketbatteriet vist på figur 2. Deponiet indeholder al den jord, der blev klassificeret som stærkt forurenet og som iht. en aftale mellem den danske stat og Grønlands Selvstyre skulle sendes til Danmark for destruktion. Da dette blev forhindret under arbejdets udførelse af EU regler, blev der oprettet et permanent deponi til den forurenede jord. Deponi 1 placeret nordvest for A Launch indeholder lettere forurenet jord samt husholdningsaffald og andet affald, der blev vurderet til ikke genanvendeligt. Placeringen fremgår ligeledes af figur 2. Begge deponier er dækket med 1 meter lettere forurenet eller rent jord fremskaffet ved udgravningerne af dumpene TAB1 og SV Dumpen. Figur 2: Placering af deponier i forhold til de gule raketsiloer 2.2 Deponi 2 indeholdende forurenet (rød) jord Hul i terrænoverflade. Der blev konstateret 2 huller med en diameter på ca. 20 cm. Hullerne skyldes sandsynligvis indbygget is/sne, der var dækket af jord, så det blev antaget som værende en sten. Der blev taget foto ( ) og koordinater med håndholdt GPS (way point nr. 81). Side 2 af 19

3 Foto : Nedfaldshuller ved deponi 2 Hullerne blev registreret som en mangel, der skal udbedres ved fyldning og stampning/komprimering. Dette er indskrevet som punkt 1 i bilaget til eftersynsprotokollen. Overfladen generelt. Overflade er fin og jævn. Der er spor fra komprimeringen som skyldes at overfladen er jævnet ud vha. en gummigeds grab med tænder på. Dette er beskrevet i miljøtilsynsrapporten som en friseret overflade. Det vurderes at overfladen i løbet af nogle år vil fremstå mere naturlig, hvorfor dette ikke vurderes til at være en mangel ved garantieftersynet. Ved gennemgangen blev der fundet 2 gummeslanger på cm længde samt lidt træstykker og træflis. Gummislangerne burde ligge under jord i deponi 1 sammen med det øvrige husholdningsaffald, men er sandsynligvis hængt fast på tænderne på gummigeden i forbindelse med håndteringen Pga. de meget små mængder i henhold til områdets størrelse, kan dette ikke konstateres værende mangel ved garantieftersynet. Gummislangerne blev af entreprenør kørt til udsmidning i nærmeste affaldsspand på basen. Side 3 af 19

4 Foto : Overfladen af deponi 2 Skråninger af deponi 2 Skråningerne af deponiet fremgår jævne og uden eroderinger. Der blev taget fotos midt for skråningen (way point 82) og i det nordøstlige hjørne (way point 83) og Foto : Sydøstlig skråning set mod øst Side 4 af 19

5 Foto : Nordøstlig skråning set fra hjørnet Foto : Sydøstlig skråning set fra hjørnet 2.3 Området nedstrøms for deponi 2 Betingelser ved arealtildelingen til deponier I forbindelse med tilladelserne til deponierne har miljømyndighederne rejst krav om at arealerne nedenfor deponi 2 undersøges for olielugt eller oliefilm på vandet i vandhuller. Arealet og vandhuller blev gennemgået og der blev ikke visuelt konstateret oliefilm eller olielugt i området. Der blev taget en jordprøve (ved way point 84) og lagt i en plasticpose i 10 minutter, hvorefter det blev undersøgt om der kunne konstateres olielugt fra jorden. Da prøven var negativ, blev jorden lagt tilbage. Side 5 af 19

6 Der blev ligeledes taget en vandprøve fra området ved way point 85. Denne er ikke sendt til undersøgelse på laboratorie, da det vurderes at der ikke er behov for dette. Prøven er medtaget til og opbevares indtil videre i Nuuk. 2.4 Deponi 1 indeholdende lidt forurenet jord samt husholdningsaffald Overfladen generelt. Overflade ser fin og jævn ud. Der er igen friserede spor fra komprimeringsmetoden. Det vurderes dog at overfladen i løbet af nogle år vil fremstå mere naturlig. Ved gennemgangen blev der fundet enkelte småstykker affald. Små stærkt gennemtærede stykker af aluminium (sandsynligvis fra dåser) samt små rustne metalstykker. Derudover var der nogle få træstykker og knogler. Materialet var så gennemtæret at det ikke kunne tiltrækkes af magneterne ved sorteringen (harpning) og så små at de ikke kunne findes manuelt ved transportbåndene. Pga. de meget små mængder i henhold til områdets størrelse, kan dette ikke konstateres værende mangel ved garantieftersynet. Affaldet blev af entreprenør kørt til udsmidning i nærmeste affaldsspand på basen. Foto : Deponi 1 mod syd ved way point 86 Side 6 af 19

7 Foto : Deponi 1 set mod vest ved way point 86 Foto : Deponi 1 set mod nord ved way point 87 Side 7 af 19

8 Foto : Deponi 1 set mod øst ved way point Overflade ved raketbatteri (A launch) De gamle siloer blev benyttet til affaldsdeponi af de større jernstykker, som ikke kunne sendes til genanvendelse, brugte rakketboostere til C 130 fly samt øvelsesgranater. Der blev konstateret 2 huller med diameter på ca. 20 cm ved kanten af den ene silo. Dette skyldes sandsynligvis at lugen til siloen ikke slutter helt tæt. Hullerne blev registreret som en mangel, der skal udbedres ved fyldning og stampning/komprimering. Dette er indskrevet som punkt 2 i bilaget til eftersynsprotokollen. De konstaterede hjørnepunkter til siloen blev målt med GPS som way point 88 og 89, så de kan genfindes samt ved brug for sammenhold med det gamle projektmateriale som er udført på baggrund af et lokalt koordinatsystem. 2.6 Eksisterende bygning syd for raketbatteri De sydlige hjørner af bygningen som blev benyttet til mandskab og oplag under anlægsarbejderne blev ind målt, så de nye opmålte GPS punkter (Way point 90 og 91) kan indtegnes i det oprindelige projektmateriale, som er tegnet i et lokalt koordinatsystem uden sammenhæng med det global UTM koordinat system. Side 8 af 19

9 3 TAB 1 dumpen 3.1 Overflade af arbejdsarealet Arbejdsarealet lå bag dumpen inde på land. Denne overflade ser pæn og jævn ud. Der var ingen spor efter affaldsbunkerne under byggeriet. Foto til blev taget ved way point 92. Foto : Arbejdsarealet ved TAB1 set mod syd Foto : Arbejdsarealet ved TAB1 set mod syd øst Side 9 af 19

10 Foto : Arbejdsarealet ved TAB1 set mod nord øst Foto : Arbejdsarealet ved TAB1 set mod nord. Samt (samme motiv) 3.2 Skråningen mod havet Skråningen blev etableret under anlægsarbejderne med hældningen 1:2 (45 ). Denne hældning er en stabil hældning, hvor der ikke er risiko for skred for langt de fleste jordarter. De eksisterende skråninger på halvøen er dog væsentlig stejlere, hvilket skyldes at vandtryk om sommeren og frosten om vinteren holder skråningen oppe. Der er I disse skråninger er dog risiko for skred om sommeren hvis permafrosten tør op længere ind i skråningen eller skråningens ydre lag tørrer ud. Skråningen ned mod havet er jævn og fin, bortset fra de nederste meter på dele af strækningen, hvor skråningen er næsten lodret. Dette skyldes at bølger har eroderet foden væk, da naturen er ved at gøre bugten større og danne en stejl skråning som de øv Side 10 af 19

11 rige og eksisterende i området. Dette medfører at der eroderes jord fra det gamle dumpområde, men da det tilbagefyldte jord ifm. miljøoprydningen er rent eller kun lidt forurenet, så vurderes dette ikke en mangel, og skal derfor ikke udbedres. Der blev ved gennemgangen af stranden fundet enkelte mindre stykker affald, som ikke er muligt at afgøre hvor stammer fra. Det er muligt dette enten kommer fra skråningen eller at det er andet affald som er skyllet ind fra havet. Det drejer sig om 2 små rustne dele af en dåse, 1 stykke træ og en stærkt gennemtæret lille del af en jernplade. Pga. det er så små mængder, og at det ikke kan med sikkerhed afgøres hvor de stammer fra, kan dette ikke betragtes som en mangel ved garantieftersynet. Affaldet blev af entreprenør kørt til udsmidning i nærmeste affaldsspand på basen. Ved way point 93 blev foto og taget. Foto : TAB1 skråning set mod nord Foto : TAB1 skråning set mod syd Side 11 af 19

12 Der er foruden den eroderede skråningsfod eroderet 3 4 elvlejer ind i skråningen. Dette skyldes at vand fra afsmeltning af området samles i strømme på vej mod havet. Dette er ikke betragtet som en mangel ved garantieftersynet, da udførelse af grøfter og vandafledning samt skråningssikring ikke er en del af projektet. Vand fra smeltet sne og nedbør på sletten ovenfor skråningen vil strømme mod havet i varierende mængder og af forskellige og uforudseelige ruter i de forskellige år. Da materialet i jorden og i skråningen er rent eller kun lidt forurenet pga. miljøoprydningen, så vurderes det at det ikke er skadeligt for miljøet at noget af skråningerne eroderes ned. Ved way point 94 blev foto taget, hvor den største erosion er foregået. Foto : Vandløb har eroderet et leje ind i skråningen. Side 12 af 19

13 Ved way point 95 hvor den største erosion af skråningsfoden var foregået, blev foto taget. Foto : Skråningsfod væk på denne strækning Det blev ikke konstateret affald ved disse to lokaliteter. Lidt sydvest for way point 95 blev nedenstående oversigtsfoto til af skråningen taget. Foto : Skråning af TAB1 mod hav set mod syd Side 13 af 19

14 Foto : Skråning af TAB1 mod hav set mod øst Foto : Skråning af TAB1 mod hav set mod nord Side 14 af 19

15 4 SV Dumpen 4.1 Beskrivelse af afværgegrøften Afværgegrøften løber bag dumpen og leder vand fra oplandet udenom dumpen, så vandet ikke udleder affald og forurening ud i havet. Grøften er en udgravet jordgrøft med sidehældninger på 1:2 (45 ). 4.2 Nedre del af afværgegrøften Skråningen er skredet lidt sammen på siden mod havet og vandet løber ned i et hul i grøften og under jorden, og ud i havet. Det er udenfor dumpområdet, dvs. vandet løber ikke igennem dumpen. På trods af der ikke vurderes være forureningsrisiko, er dette alligevel vurderet som en mangel, og entreprenøren er anmodet om udbedring herom. Udbedringen indeholder at hullet skal fyldes og at der skal graves en dybere kanal, med jævnt fald fra hullet og ud til grøftens afslutning ca. 10 meter nede af grøften. Dette er indskrevet som punkt 3 i garantieftersynsprotokollen. Stedet blev markeret som way point 96 hvor foto blev taget. Foto : Skredet side og hul i grøften ved SV Dumpen Side 15 af 19

16 4.3 Nederste stykke af afværgegrøften Ved samme way point 96 blev foto taget. Dette viser at vandet ledes udenom dumpen og igennem grøften. Foto : Foto op ad grøften ved SV Dumpen 4.4 Midten af afværgegrøften Ved way point 97 ca. midt i grøftestrækningen blev der konstateret erosion af skråningssiden pga. løbende vand. Der er dannet en lille fordybning, hvorfra vandet løber videre igennem grøften udenom dumpen. Da skråningen ind imod dumpen er intakt og grøften fungerer som projekteret på trods af erosionen, så blev dette ikke vurderet en mangel, dvs. dette forhindrer ikke den planlagte og projekterede funktionen af grøften. Foto : Eroderet vandløbsleje i skråning ned i grøft Side 16 af 19

17 4.5 Skråningen af SV Dumpen mod havet Skråning er jævn og fin. Der blev ikke konstateret affald, der stak ud af skråningen eller nede på stranden. Enkelte steder er der skred, der skyldes vand der kommer ud af skråningen. Disse virker tørre og skredet var sandsynligvis allerede eksisterende før afværgegrøften blev gravet. Ved way point 98 blev der taget tre fotos af skråningen. Foto : Skråning set mod øst Foto : Skråning set mod syd Side 17 af 19

18 Foto : Skråning set mod vest 4.6 Nordlig del af afværgegrøften Der blev konstateret et vandhul i en fordybning den nordlige (øvre) del af grøften, som spærrer for vandets løb ned af grøften. Dette skyldes sandsynligvis sætninger i permafrosten under grøften. Foto ved way point nr. 99. Foto : Vandhul med side der spærrer for vandets videre løb Dette blev vurderet som en mangel som skal udbedres ved opfyldning og udjævning, så grøften igen bliver jævn og vandet ikke holdes tilbage. Dette er indskrevet som punkt nr. 4 i garantieftersynsprotokollen. Side 18 af 19

19 5 Konklusion 5.1 Deponi 1 og 2 Områderne står pæne og jævne. Der er spor fra komprimeringen som dog vil mindskes med årene. Der blev konstateret enkelte huller og enkelte stykker affald. Hullerne kan udbedres nemt og affaldsmængderne var minimale. Der blev ikke konstateret forurening nedstrøms for deponierne. Det vurderes at der ikke er behov for yderligere undersøgelser omkring deponierne i de næste mange år. 5.2 TAB 1 dumpen Arbejdsarealet fremstår pænt og er som før arbejdets igangsættelse. Havet og vandstrømme er ved at forme skråninger til den hældning, de havde før arbejdets igangsættelse. Dannelse af så stejle skråninger kræver frost og længere tid, så dette var ikke en del af projektet. Processen fjerner jord fra det nederste af skråningerne, men da dette jord iht. projektet er rent eller kun forurenet i ikke skadelige mængder, så vurderes det at denne proces ikke skal forsøges forhindret. Der blev konstateret enkelte stykker affald. Det var dog meget små affaldsmængder. 5.3 SV Dumpen Det ser ud til at afværgegrøft virker efter hensigten på trods af enkelte fejl og mangler. Der løber vand i grøften på tidspunktet for gennemgangen og der løber ikke vand ud af skråningen mod havet. Al vandet ledes primært mod grøftens østlige ende udenom dumparealet. 5.4 Sammenfatning Når manglerne er udbedret vil området fremstå iht. projektet og med tiden vil området fremstå som en naturlig del af området. Søren Frederiksen Inuplan A/S Vedlagt: Filer: Tegning I med fotopile. GPS Data.dxf med koordinater på GPS way points kan fremsendes. Side 19 af 19

20

21

22

23

24 1/4 Inuplan Issortarfimmut 13 P.O. Box Nuuk Att: Søren C. Frederiksen Thule, Ref.: BBJ Vedr. Dundas Miljøforbedringer udbedring af mangler ved 1-års eftersyn. Med henvisning til de mangler, som blev registeret under eftersyn på Dundas den og beskrevet i eftersynsprotokollen af den , skal jeg hermed meddele, at punkterne er blevet udbedret, og jeg anmoder hermed om, at Per Aarsleff A/S garantistillelse nedskrives. Gennemgang af eftersynsprotokol og udbedring af mangler: Mangel 1. Depot 2 (permanent depot for forurenet jord) Hul i terrænoverfladen pga: nedsunket jord. Hul fyldes og stampes. Udbedring: Hullerne er fyldt op med topdække (jord og sten fra terræn) og komprimeret. Herefter er området planeret (foto 1). Foto 1

25 2/4 Mangel 2. Jord er skredet sammen med huller til følge ved A- launch lågerne. Disse fyldes og stampes. Udbedring: Hullerne er fyldt op med topdække (jord og sten fra terræn) og komprimeret. Herefter er området planeret (foto 2). Foto 2 Mangel 3. SV dumpen: nederste del af afværgegrøften : Vand forsvinder ned i et hul i stedet for at løbe i grøften. Der graves en dybere jævn kanal fra hult til udløbet af afværgegrøften. Hullet fyldes og stampes. Udbedring: Ved det ydre løb på afvandingskanalen er faldet reguleres, således at vandet fra afvandingskanalen frit og uhindret kan bortledes. For at forhindre at vandet kan sive ned i underlaget, er bunden på det mest kritiske sted forsynet med mellemstore sten (10 til 15 cm) som er hård komprimeret, så bunden nu er fastere, og der ved forhindrer, at vandet kan opstemmes (foto 3 og 4).

26 3/4 Foto 3 Foto 4 Mangel 4. SV dumpen: Øverste del af afværgegrøften: Vandhul fundet, hvor grøften ikke har jævnt fald. Grøftebund udgraves, så der opstår jævnt fald. Udbedring: Afvandingskanalen er reguleret, så vandet løber jævnt i hele grøften. De to vandhuller er udgravet for at forhindre at vandet kan opstemmes, og bunden på vandhullerne forsynet med mellemstore sten (10 til 15 cm), som er hårdt komprimeret (foto 5 og 6).

27 4/4 Foto 5 Foto 6 Jeg håber, at ovenstående beskrivelse er dækkende, og jeg står gerne til rådighed, såfremt der skulle være spørgsmål. Med venlig hilsen Benny B. Jeppesen Projektleder Anlæg Udland Mobil bbj@aarsleff.com