Årsrapport Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig

Transkript

1 Årsrapport 2008 Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig

2 Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig CVR-nr Strødamvej København Ø Telefon Bestyrelse Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Direktør Agnete Raaschou-Nielsen, næstformand Adm. direktør Lars Fournais Direktør Birgitte Brinch Madsen Direktør Walther V. Paulsen Direktør Jens Peter Toft Direktion Danske Invest Management A/S Adm. direktør Thomas Mitchell Vicedirektør Finn Kjærgård Underdirektør Jørgen Pagh Revision Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Depotbank Danske Bank Generalforsamling Ordinær generalforsamling holdes torsdag den 16. april 2009 i Falconer Center, Frederiksberg. Layout Lotte Skov Christiansen BEYER DESIGN

3 PÅTEGNINGER 4 Ledelsespåtegning 5 De uafhængige revisorers påtegning LEDELSESBERETNING 6 Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig i Afkast og udbytte 8 Investeringsmarkederne i Forventningerne til investeringsmarkederne i Udsagn om forventninger 15 Risikofaktorer 17 Omkostninger 17 Administrationsaftale 17 Bestyrelse og direktion 18 Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv 20 Anvendt regnskabspraksis Afdelingernes årsregnskaber 26 Ledelsesberetning og årsregnskab for afdeling Korte Obligationer 29 Ledelsesberetning og årsregnskab for afdeling Mellemlange Obligationer FÆLLES NOTER 32 Oversigt over udbytternes skattemæssige fordeling for personer 32 Oversigt over udbytternes skattemæssige fordeling for selskaber 33 Revisionshonorar ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 3

4 LEDELSESpåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt nærværende årsrapport for regnskabsåret sluttende 31. december Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultaterne af afdelingernes aktiviteter for regnskabsåret sluttende 31. december DIREKTION Danske Invest Management A/S Thomas Mitchell Finn Kjærgård Jørgen Pagh adm. direktør vicedirektør underdirektør BESTYRELSE Jørn Ankær Thomsen Agnete Raaschou-Nielsen formand næstformand Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Lars Fournais Birgitte Brinch Madsen København, den 12. marts Walther V. Paulsen Jens Peter Toft 4 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008

5 de uafhængige revisorers påtegning Til investorerne i Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig Vi har revideret årsrapporten for Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig for regnskabsåret sluttende 31. december 2008, omfattende foreningens ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis samt fælles noter og den for de enkelte afdelinger indeholdte ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflægges efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for afdelingernes udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af afdelingernes interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af afdelingernes aktiviteter for regnskabsåret sluttende 31. december 2008 i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. København, den 12. marts 2009 Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Erik Stener Jørgensen statsaut. revisor Hans Frederik Carøe statsaut. revisor Per Gunslev statsaut. revisor Gerda Retbøll-Bauer statsaut. Revisor ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 5

6 LEDELSESBERETNING Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig i 2008 På forårets generalforsamling var der forslag om et salg af foreningens investeringsforvaltningsselskab Danske Invest Administration A/S til Danske Bank. På den ordinære generalforsamling den 8. april 2008 blev forslaget tiltrådt med overvældende majoritet, men da der ikke var den nødvendige kapital repræsenteret til at gennemføre en endelig vedtagelse af forslaget, blev der efterfølgende indkaldt til ekstraordinær generalforsamling den 7. maj Her blev forslaget endeligt vedtaget, og investeringsforvaltningsselskabet blev således solgt til Danske Bank. Baggrunden for salget Bestyrelserne i Danske Invest-foreningerne vurderede i foråret 2008, at det ville være hensigtsmæssigt for investorerne, at aktierne i Danske Invest Administration A/S blev solgt til Danske Bank. Baggrunden var, at den internationale vækst hos Danske Bank, som er Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBoligs vigtigste distributør og væsentligste porteføljerådgiver, har skabt behov for et selskab, der kan administrere investeringsforeninger på tværs af alle Danske Bank-koncernens markeder, hvilket vil sige også i udlandet. Danske Invest Administration A/S kunne ikke løse den opgave, fordi selskabet, ifølge lovgivningen, skal være ejet af Danske Bank for at operere på bankens IT platform. Danske Bank havde derfor i en periode arbejdet i retning af at etablere et nyt, af banken ejet investeringsforvaltningsselskab, som skulle drives ved siden af Danske Invest Administration A/S. Bestyrelsen vurderede, at der ville være følgende fordele for investorerne ved, at planerne om at etablere et selskab i Danske Bank blev skrinlagt, og at det i stedet blev Danske Invest Administration A/S, som blev i stand til at administrere investeringsforeninger på tværs af landegrænser: Mulighed for at have internationale aktiviteter inden for investeringsforeningsområdet vil øge muligheden for at fastholde en stor formue, hvilket er med til at sikre fortsat lave omkostninger for investorerne. Internationale aktiviteter skaber behov for udvikling, og det er med til at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere, hvilket i sidste ende er en fordel for investorerne. Internationalt samarbejde er med til at sikre, at Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig til stadighed er på forkant med den internationale produktudvikling og i stand til at tilbyde investorerne produkter af høj kvalitet. Et internationalt varemærke Som konsekvens af salget af investeringsforvaltningsselskabet blev navnet Danske Invest fra og med 15. november et internationalt varemærke. Pendanter til de danske afdelinger blev tidligere markedsført under navnet Danske Fund, men fra slutningen af 2008 anvendes navnet Danske Invest på alle Danske Bank-koncernens markeder: Danmark, Norge, Sverige, Finland, de baltiske lande, Irland, Nordirland og Luxembourg. Visionen er, at Danske Invest bliver kundernes foretrukne investeringsprodukt på disse markeder. Navnet Danske Invest er således blevet fællesbetegnelsen for en række forskellige 6 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008

7 investeringsprodukter i ind- og udland og med forskelligt juridiske tilhørsforhold. under Danske Invest-navnet både i Danmark og i udlandet. Investeringsforvaltningsselskabet Investeringsforvaltningsselskabet, som varetager den daglige ledelse af foreningen, skiftede i november navn fra Danske Invest Administration A/S til Danske Invest Management A/S. Carsten Koch fratrådte i maj sin stilling som adm. direktør for selskabet og dermed også for foreningen efter otte år. Han blev afløst af Thomas Mitchell, som har haft en række lederstillinger i Danske Bank-koncernen. Thomas Mitchell er 46 år, bankuddannet i Danske Bank og blandt andet efteruddannet ved Insead i Paris og London Business School. Fra 1. april 2009 består direktionen alene af Thomas Mitchell. Vicedirektør Finn Kjærgård og underdirektør Jørgen Pagh, som hidtil er indgået i direktionen sammen med Thomas Mitchell, fortsætter med ansvarsområder, som i vid udstrækning er de samme som hidtil eller ligger i naturlig tilknytning hertil. Fortsat fokus på udviklingen af organisationen Danske Invest Management A/S lægger vægt på at have de relevante vidensressourcer til rådighed, og derfor bliver organisationen til stadighed tilpasset de krav, omverdenen stiller. For at kunne løfte blandt andet internationaliseringen af produkter under Danske Investnavnet blev der i 2008 oprettet en ny afdeling i Danske Invest Management A/S, nemlig Sales & Marketing. Afdelingens opgave er at udføre og koordinere kommunikations-, marketing- og salgsarbejde vedrørende produkter Afdelingen Sales & Marketing beskæftiger 16,5 fuldtidsansatte. De fleste af disse medarbejdere var tidligere ansat hos Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBoligs hovedrådgiver Danske Capital, hvor de arbejdede med lignende områder. Omregnet til fuldtidsstillinger beskæftiger Danske Invest Management A/S nu 56,6 personer. Gennemsnitsalderen er 42,4 år, og i 2008 blev der pr. medarbejder brugt ca kroner på videreuddannelse, hvilket er mindre end I Uddannelsesniveauet for medarbejdere i Danske Invest Management A/S var ved udgangen af 2008 som følger: 42 pct. havde en lang videregående uddannelse, 16 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse, 3 pct. havde en kort videregående uddannelse, 32 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse, og 7 pct. havde en gymnasial uddannelse. Formueudvikling Foreningens formue faldt fra 531 mio. kroner i 2007 til 497 mio. kroner i Afkast og udbytte Afdeling Korte Obligationer gav i 2008 et afkast på 4,51 pct., mens afdeling Mellemlange Obligationer gav et afkast på 7,18 pct. Læs mere om udviklingen i afdelingerne fra side 26 i denne rapport, hvor det også fremgår, hvor meget afdelingerne betaler i udbytte. Årets regnskabsmæssige resultat blev 32,5 mio. kroner. ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 7

8 »Investeringsmarkederne i 2008«er en generel gennemgang af årets udvikling på de finansielle markeder. Derfor kan beskrivelsen af nogle investeringsområder virke mindre relevant i forhold til investeringsområdet omfattet af nærværende årsrapport. Beskrivelsen er medtaget for at give et overblik over de finansielle markeders udvikling. Investeringsmarkederne i 2008 Verdensøkonomien: Historisk finanskrise lammede økonomien i blev et langt mere turbulent og dramatisk år, end de fleste havde ventet. Ved årets indgang var omdrejningspunktet udviklingen i amerikansk økonomi, der med arbejdsmarkedet i spidsen viste flere og flere tydelige tegn på, at en egentlig recession var undervejs. Med stigende problemer i finanssektoren accelererede svagheden i løbet af året og bredte sig til resten af verden. Ved slutningen af året sås den kraftigste vækstopbremsning i den globale økonomi siden anden verdenskrig. Det ramte de finansielle markeder hårdt eksempelvis blev 2008 det værste år for amerikanske aktier siden aktienedturen i årene omkring USA har gennem de seneste par år kæmpet med de negative effekter fra boligmarkedskorrektion, men først i 2008 slog det for alvor igennem i den resterende økonomi. Effekten kom først og fremmest fra store problemer i finanssektoren oven på enorme tab på boligrelaterede produkter i bankerne. Det ledte til mistillid bankerne imellem og heraf følgende problemer med likviditeten i systemet. Likviditetsproblemer førte til investeringsbanken Bear Stearns fald i foråret. Med hjælp fra den amerikanske centralbank blev roen midlertidig genetableret, men bagved fik økonomien og ikke mindst de amerikanske forbrugere det sværere og sværere på grund af strammere kreditvilkår og kraftige stigninger i olieprisen. I efteråret blussede turbulensen for alvor op igen med konkursen i Lehman Brothers, en 150 år gammel investeringsbank. Konkursen er blandt de største i amerikansk historie. Efterfølgende valgte staten at skyde kapital ind i sektoren af frygt for flere kollaps. Trods det var der allerede skabt så meget usikkerhed og panik, at virksomhederne stoppede investeringsprojekter, mens husholdningerne skar kraftigt ned på forbruget. Både centralbank og regering gik til yderligheder for at bremse krisen, men det ændrer ikke ved, at økonomien var svag ved udgangen af året. Situationen i Europa virkede i første halvdel af året relativt robust. Selvom afdæmpningen var synlig, var den beskeden i forhold til det, der foregik i USA. Men som året skred frem, blev svagheden mere udtalt. Forbruget, som mange ventede skulle kompensere for manglende investeringer, kom aldrig rigtig i gang. Og investeringerne, både i boliger og maskineri, blev presset af mindre udlånsvillighed i bankerne, der, ligesom i USA, sloges med alvorlige problemer. Europa, og mere specifikt Tyskland, blev sidst på året hårdt ramt af kraftig vækstopbremsning i Østeuropa en mere og mere betydningsfuld importør af særligt kapitalgoder fra Euroland. Dette blev forstærket af en styrket euro. Europa oplevede dermed i 2008 den første regulære recession siden de tidlige 1990 ere. Japans eksport blev hårdt ramt af krisen i de vestlige økonomier og siden hen vækstnedgangen i de øvrige asiatiske økonomier. Japansk økonomi er ikke stærk nok til at modvirke dette, og derfor endte 2008 også med en japansk recession. Kina er stadig den måske hurtigst 8 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008

9 Bankaktiviteter bankaktiviteter voksende økonomi, men også her er væksten bremset væsentligt op. Det er dog især lavere investeringer i boliger og heraf afledte effekter på industriproduktionen, der har trukket nedgangen, mens effekten fra udenrigshandlen er mindre betydningsfuld. Omfanget af den kinesiske vækstnedgang har overrasket myndighederne, og de har derfor reageret med store finanspolitiske tiltag samt lempelse af pengepolitikken. Efter allerede at være kommet ned i tempo gennem 2007 fortsatte afdæmpningen i den danske økonomi i Som i USA har boligmarkedskorrektionen været en afgørende drivkraft, og i 2008 forstærkede finanskrisen og svag global økonomi nedturen. Ledigheden faldt i første halvdel af året, men den skarpe globale vækstopbremsning sidst på året fik igen ledigheden til at stige. Finanssektoren havde et hårdt år i Danmark flere lokale banker måtte se sig nødsaget til at lade sig opkøbe, mens andre bukkede under. Obligationer I 2008 steg de danske obligationsrenter i første halvår, mens de faldt igen i andet halvår. Set over hele året faldt de danske obligationsrenter. Danske obligationer gav derfor positive afkast. Stigende priser på råvarer førte i første halvår til stigende inflation. Obligationsmarkedet i Europa kvitterede med højere obligationsrenter, især for korte obligationer. Udviklingen blev forstærket, da Den Europæiske Centralbank, ECB, i juli hævede den ledende rente med 0,25 procentpoint til 4,25 pct. Danmarks Nationalbank fulgte trop og hævede den ledende rente til 4,6 pct. I USA nedsatte den amerikanske centralbank derimod den ledende rente i starten af året, hvorfor især renten på korte obligationer faldt. Inflationsfrygten ramte dog også det amerikanske marked, hvorfor obligationsrenterne i USA steg i løbet af foråret. Det danske obligationsmarked i 2008 Renteniveau i pct., ultimo Kort rente (3 mdr.s CIBOR) 4,85 4,91 5-årig rente (5% Stat 2013) 4,27 3,25 10-årig rente (4% Stat 2017) 4,46 3,32 30-årig rente (5% RD 2035) 5,51 5,34 Lang indeksobl. (2,5% RD 2050) 2,52 2,60 Skemaet viser den effektive rente på udvalgte danske obligationer. I andet halvår medførte krisen i det finansielle system betydelige fald i obligationsrenterne. I USA nedsatte den amerikanske centralbank den ledende rente markant, så den ultimo året svingede mellem 0 og 0,25 pct. Samtidig bekendtgjorde centralbanken, at den ville opkøbe obligationer, herunder realkreditobligationer, med henblik på at understøtte boligmarkedet. Det smittede af på statsobligationer, hvorfor den 2-årige statsobligationsrente faldt til tæt på 0,75 pct., og den 10-årige rente til tæt på 2 pct. ECB sænkede den ledende rente til 2,5 pct., og den 10-årige tyske statsobligationsrente faldt til 2,9 pct. Krisen medførte et betydeligt pres på den danske krone i forbindelse med udenlandske investorers salg af danske aktiver. For at undgå, at den danske krone blev væsentligt svækket, hævede Danmarks Nationalbank den ledende rente til 5,5 pct., så forskellen til den ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 9

10 ledende rente i Eurozonen blev udvidet til 1,75 procentpoint. Den forholdsvis høje merrente medførte, at beholdningen af udenlandsk valuta ultimo året var bragt tilbage på et for Nationalbanken tilfredsstillende niveau. Tilliden til kronen og valutareserven var derfor genoprettet, og Nationalbanken indsnævrede gradvist forskellen til 1,25 procentpoint ved udgangen af året. For året som helhed faldt den 10-årige danske obligationsrente fra 4,5 pct. til 3,3 pct. Danske realkreditobligationer gav et noget lavere afkast end sammenlignelige statsobligationer. Allerede i marts og juni blev de presset i kurs, men de genvandt begge gange hurtigt det tabte. I oktober kulminerede presset på danske realkreditobligationer, men realkreditobligationerne blev delvis hjulpet af Økonomi- og Erhvervsministeriets hjælpepakke til pensionskasserne, som blev offentliggjort den 31. oktober. Pakkens formål var at styrke solvensen i pensionskasserne, der led under de store aktiekursfald i samme periode. Et aspekt af pakken var, at den fjernede frygten for, at de danske pensionskasser ville blive nødt til at tvangssælge realkreditobligationer. Samlet set gav danske realkreditobligationer i 2008 i gennemsnit 4 procentpoint mindre i afkast end sammenlignelige statsobligationer. Da hele denne krise i vidt omfang har haft sit udspring i kreditmarkeder, har året været særlig slemt for kreditrelaterede obligationer. Virksomhedsobligationer med såvel høj som lav kreditvurdering har haft et historisk dårligt år med meget store spændudvidelser gennem hele året. Dette skyldes ikke mindst, at en række investorer har været tvunget til at sælge ud, hvorved priserne på markedet er blevet presset hårdt. Statsobligationer fra højrentelande blev også ramt, men klarede starten af året bedre end det resterende kreditunivers. Men den sidste del af året var hård for dette marked, da en voksende tvivl om, hvorvidt udviklingslandene virkelig kunne klare sig nogenlunde, mens Vesten oplevede så store problemer, begyndte at brede sig. Aktierne: Den økonomiske krise resulterede i et rædselsår for aktiemarkederne Det globale aktiemarked gav samlet et negativt afkast på 37,75 pct. målt i danske kroner. Året 2008 blev dermed et af de værste år for aktiemarkederne nogensinde og levede således langt fra op til vores moderat positive forventninger. Ingen markeder gik fri af den faldende tendens. Afkastet på amerikanske aktier blev dog med et tab på 34,45 pct. næsten 10 procentpoint bedre end tabet på europæiske aktier, der blev på 43,75 pct. Denne forskel skyldes primært, at den amerikanske dollar blev styrket og en række europæiske valutaer svækket i forhold til den danske krone gennem året. Ligeledes medførte en styrkelse af den japanske yen, at tabet på japanske aktier, der målt i lokal valuta var større end tabet i USA og Europa, endte året med et tab på 25,68 pct. Kombinationen af store tab i lokalvaluta og en svækkelse af valutaerne resulterede i, at emerging markets, med et tab på 51,00 pct., klarede sig værre end det globale marked. 10 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008

11 Tendensen i markedet var negativ gennem det meste af året, men det var især i starten og slutningen af året, at markedet faldt meget. I starten af året var det især bekymring for problemerne i finanssektoren og en afmatning af forbrugsvæksten i USA, der prægede markedsudviklingen. Derfor var finanssektoren og cykliske forbrugsaktier nogle af de sektorer, der faldt mest i første halvår. Understøttet af den fortsat pæne vækst i emerging markets, steg olie- og råvarepriserne gennem første halvår, og det medførte, at energiog materialesektorerne var de områder, der klarede sig bedst i årets første halvdel. Igennem tredje kvartal steg bekymringen for den økonomiske vækst, og olie- og råvarepriserne begyndte at falde igen. Samtidig medførte Lehman Brothers konkurs i midten af september en acceleration af den finansielle sektors problemer. En række meget omfattende indgreb fra regeringer og nationalbanker, med det formål at undgå et sammenbrud i den finansielle sektor, forhindrede imidlertid ikke en fortsat stramning af kreditvilkårene. Den markante opbremsning i den økonomiske aktivitet, som blev stadig mere tydelig igennem fjerde kvartal, medførte, at markedet faldt markant resten af året. I årets sidste halvdel var det derfor - udover finansaktierne - de vækst- og råvareprisfølsomme aktier inden for materialer, energi, IT, industri og cyklisk forbrug, der faldt. Året som helhed blev derfor præget af, at det var finansaktierne og de mere konjunkturfølsomme aktier, der faldt mest, mens omvendt de mindre konjunkturfølsomme aktier inden for sundhed, stabilt forbrug, forsyning og telekommunikation klarede sig relativt bedst. Efter i foregående år at have klaret sig bedre end de andre økonomier blev 2008 et svært år for emerging markets-økonomierne. I den første halvdel af året så emerging markets ud til at kunne klare sig gennem krisen uden store skrammer, og man talte om afkobling fra USA. Men da krisen for alvor accelererede i efteråret, gik emerging markets ikke ram forbi. Hertil kom Ruslands invasion af Georgien. Det skræmte for alvor investorerne og betød store fald i regionen fra sommeren Faldende energipriser forstærkede yderligere nedturen for den råvaretunge region. Den negative udvikling i både den globale og den hjemlige økonomi accelererede i 2008, der dermed blev blandt de dårligste aktieår i den danske fondsbørs historie. Nyhedsstrømmen fra selskaberne blev forværret over året, og mod slutningen af året kom der en række nedjusteringer af forventningerne. Værst så det ud for bankerne samt selskaber inden for byggeri og forbrug. Den finansielle ustabilitet har umiddelbart medført, at virksomhedernes efterspørgsel efter investeringsgoder og forbrugernes køb af varige goder er drastisk faldende. De øvrige nordiske markeder gik heller ikke fri af et stort udsalg af aktier. Både det svenske, norske og finske aktiemarked oplevede større fald end det europæiske. ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 11

12 Forventningerne til investeringsmarkederne i 2009 Verdensøkonomien: 2009 i krisens tegn Den meget kraftige opbremsning af den globale økonomi, som prægede afslutningen af 2008, ventes at fortsætte ind i Væksten ventes negativ i alle de store vestlige økonomier, mens alene væksten i udviklingslandene bidrager til, at væksten for 2009 som helhed forbliver positiv ventes at blive et meget svagt år for den globale økonomi med den laveste vækstrate i mere end 30 år, som følge af den mest alvorlige finansielle krise, verden har set siden depressionen tilbage i 1930 erne. Vi venter dog, at krisen gennem året gradvist aftager i styrke, men usikkerheden er meget stor. stærkt stigende ledighed. Kraftige fald i investeringerne forstærkes af effekten af kreditkrisen, der gør finansiering svært tilgængelig. Afdæmpningen ventes også at fortsætte i udviklingslandene, men med stor forskellighed. Kina ventes at klare sig rimeligt gennem krisen, mens Østeuropa med store betalingsbalanceunderskud og flere år med lånefinansieret vækst rammes hårdt af krisen. Svagt boligmarked og økonomisk nedtur forventes også at præge Danmark i Arbejdsløsheden nåede dog lige inden krisens start et historisk lavpunkt, og det betyder, at der trods store stigninger i arbejdsløsheden, er et stykke vej til de dystre tider, man oplevede i 1980 erne. Amerikansk økonomi svækkes hurtigt ved indgangen til 2009, og pessimismen blandt virksomheder og forbrugere er stor, hvorfor de reagerer med tilbageholdenhed. Og som en sky over det hele ligger stadig krisen i finanssektoren. Senere på året ventes en stabilisering på baggrund af en historisk lempelig penge- og finanspolitik. Faldende formuer og års overforbrug vil dog betyde, at det følgende opsving forventes at være præget af lavere vækstrater end normalt. Japan rammes hårdt af faldende verdenshandel. Også i Europa forventes krisen at vare ved langt ind i De europæiske husholdninger var mere tilbageholdende under de foregående års opsving, og det, sammen med den kraftigt faldende inflation, ventes at hjælpe privatforbruget i gang fra en dyb nedtur, trods Obligationer: Store udsving Obligationsrenter i USA og Europa ventes i 2009 at forblive på et forholdsvist lavt niveau, men præget af store udsving. Den amerikanske centralbank ønsker at gøre det billigere for forbrugere og virksomheder at stifte ny gæld. Til dette formål forventes den dels at bibeholde den ledende rente tæt på 0 pct., og dels at opkøbe kreditobligationer, herunder realkreditobligationer med henblik på at understøtte boligmarkedet. Realkreditrenter er da også faldet til det laveste niveau i mange år, hvorimod renten på andre typer kreditter fortsat er forholdsvis høj. Vi forventer derfor, at centralbanken vil iværksætte tiltag for at mindske renten på forskellige former for kreditter. Den nye amerikanske regerings planer om skattelettelser og offentlige investeringer 12 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008

13 vil føre til et meget stort budgetunderskud i de kommende år. Tiltagene vil blive finansieret ved hjælp af en betydelig udstedelse af statsobligationer. På trods af dette forventer vi, at statsobligationsrenter vil forblive forholdsvist lave. Den amerikanske centralbank ønsker ikke, at stigende statsobligationsrenter smitter af på renten på kreditobligationer. Men usikkerheden og dermed udsvingene i obligationsrenterne vil være betydelig. Den Europæiske Centralbank, ECB, ventes at sænke den ledende rente yderligere. Lav økonomisk aktivitet vil føre til, at inflationen i 2009 falder til et niveau under den målsætning, som ECB har fastsat. Risikoen for, at inflationen i længere tid forbliver under målsætningen, forventes at få ECB til at sænke den ledende rente i løbet af året. I kombination med forholdsvis lave obligationsrenter i USA vil dette medføre, at obligationsrenter i Eurozonen også ventes at være forholdsvis lave. Danmarks Nationalbank har med succes forsvaret den danske krone ved at øge forskellen mellem den ledende rente i Danmark og Eurozonen. Den forholdsvis høje merrente i Danmark har medført, at beholdningen af udenlandsk valuta er bragt tilbage på et for Nationalbanken tilfredsstillende niveau. Tilliden til kronen og valutareserven er derfor genoprettet, og Nationalbanken vil formentlig løbende i 2009 gradvist indsnævre noget af forskellen til ECBs ledende rente. Vi forventer også, at danske realkreditobligationer vil give et højere afkast end sammenlignelige statsobligationer. Valuta: Tillid til dollaren er altafgørende Valutamarkedet vil blive præget af store udsving. Dollaren ventes i løbet af 2009 at være under pres i forhold til euro, så længe den førte finans- og pengepolitik ikke fører til stabilisering af tilliden til den amerikanske økonomi. Når dette sker, vil dollaren blive styrket. Tilliden til dollaren vil være bestemmende for eksempelvis udviklingen i britiske pund, norske og svenske kroner overfor euro, da en forbedring af amerikansk økonomi er nøglen til en forbedring af den globale økonomi. Efter en betydelig styrkelse over for euroen i 2008 forventer vi, at yen i 2009 vil være forholdsvis stabil over for euro. Forventninger til kreditmarkederne i 2009 Vores overordnede syn på kreditmarkederne er præget af en vis bekymring. Dette skyldes risikoen for en lang og dyb økonomisk nedtur med alvorlige implikationer for virksomhedernes indtjening og kreditværdighed og for statsfinanserne i en række emerging markets-lande. Situationen forværres af, at refinansieringsvilkårene er blevet betydeligt forringet. Men på den anden side synes disse risici at være mere end rigeligt indregnet i de nuværende kreditpræmier, der i historisk perspektiv er attraktive. På den baggrund forventer vi, at kreditobligationer vil give et noget højere afkast end statsobligationer i 2009, men betydelige udsving må påregnes hen over året. Aktier: Stor usikkerhed Udsigterne for de globale aktiemarkeder i 2009 er meget usikre. At den aktuelle økonomiske ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 13

14 situation er præget af en usædvanlig høj grad af usikkerhed, medfører, at det også er meget vanskeligt at forudsige selskabernes fremtidige indtjening. At denne generelt er faldende fremgår tydeligt af selskabernes egne meddelelser, men hvor slemt det bliver er uvist og afhænger i sidste ende af, hvor dybt og langvarigt det økonomiske tilbageslag bliver. Omvendt afspejler de nuværende aktiekurser allerede et meget stort fald i indtjeningen, så hvis udsigterne forbedres, er der basis for pæne kursstigninger. Afgørende for udviklingen bliver, hvornår og i hvor høj grad de omfattende offentlige indgreb i finansmarkederne og økonomierne får de finansielle markeder til at fungere og igen får sat gang i væksten. Udvidelsen af kreditspændene i fjerde kvartal 2008 må forventes at medføre yderligere tab for den finansielle sektor på dens egne investeringsforretninger. Hertil kommer at den finansielle sektor nu må imødese accelererende tab på kunderne som følge af den økonomiske afmatning. Selvom tilførsel af ansvarlig kapital fra det offentlige må forventes at styrke de finansielle selskaber, så vil den økonomiske afmatning formentlig medføre en udvanding af de eksisterende aktionærer og dermed begrænse potentialet for kursstigninger inden for finanssektoren. Hvis det, som vi forventer, lykkes Kina at få gang i væksten igen, vil det være positivt for de råvare-relaterede aktier, der har fordel heraf, mens udsigterne for selskaber, der producerer maskiner og udstyr til det amerikanske og europæiske erhvervsliv, er mere dystre. Producenter af forbrugsgoder rammes også af de svage konjunkturer, men forventes at drage fordel af de betydelige finanspolitiske lempelser, der forventes. Ligeledes vil den forventede forøgelse i infrastrukturinvesteringerne gavne en række selskaber, men her kan en længere planlægningsperiode medføre, at der går længere tid, før effekten viser sig. Den japanske finanssektor har ikke i så høj grad haft eksponering mod det amerikanske boligmarked og subprime-lån i særdeleshed og er derfor ikke helt så slemt stillet, som det er tilfældet i Europa og USA. Til gengæld er den japanske økonomi stadig meget afhængig af den globale verdenshandel, som er bremset kraftigt op. Dette forværres af, at yennen er blevet styrket gennem krisen. Vi forventer generelt, at japanske aktier klarer sig på linje med globale aktier, men risikoen for danske investorer er en svækkelse af yennen efter det seneste års stigning. Udviklingslandene rammes meget forskelligt af krisen. I flere lande har den politiske risiko vist sig større end investorerne, efter flere rolige år, er blevet vant til. Eksempler herpå er Rusland og Argentina. Men de fundamentale forhold er stadig generelt robuste i mange lande. Samtidig prisfastsættes emerging markets på en række parametre nu igen billigere end globale aktier. Ved en stabilisering af global økonomi i løbet af året kan emerging 14 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008

15 markets forventes at klare sig bedre end resten af verden, mens en mere langstrakt krise vil lægge låg på kursstigningerne i regionen. Danske aktier forventes at ligge på linje med europæiske aktier. Den danske boligboble har været blandt de større i Europa, og dele af finanssektoren er også hårdt ramt af krisen. Til gengæld har Danmark et relativt fleksibelt arbejdsmarked, og det gør typisk tilpasninger lettere, hvilket er til fordel for virksomhedernes indtjening på kortere sigt. Lille statsgæld og en solid budgetsituation giver politisk råderum til at stimulere økonomien. Risikofaktorer Som investor i investeringsforeningen får investor en løbende pleje af sin opsparing. Det indebærer blandt andet, at foreningen søger at tage højde for de mange forskellige risikofaktorer på investeringsmarkederne. Det er disse risikofaktorer, vi ser på her. Risikofaktorerne varierer fra afdeling til afdeling. Nogle risici påvirker især aktieafdelingerne. Andre især obligationsafdelingerne. Og andre igen gælder for begge typer af afdelinger. Der er også risikofaktorer, som investor selv skal tage højde for. Udsagn om forventninger De udsagn om fremtiden, som er indeholdt i denne årsrapport, afspejler ledelsens aktuelle forventninger til fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Den type forventning er i sagens natur forbundet med usikkerhed, og denne usikkerhed er usædvanlig stor for Og da det ydermere er behæftet med meget stor usikkerhed at give bud på den konkrete udvikling på de mange enkeltmarkeder, vi investerer på, vurderer vi, at det ikke er hensigtsmæssigt at komme med konkrete tal for afkastforventningerne for det kommende år for de enkelte afdelinger. Risikoen ved at investere i foreningen kan overordnet knytte sig til fire elementer: investeringsmarkederne vores investeringsbeslutninger driften af foreningen investors eget valg af afdelinger Risici knyttet til investeringsmarkederne Disse risikoelementer er f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndterer vi bedst muligt inden for de givne rammer på de mange forskellige markeder, vi investerer på. Eksempler på risikostyringselementer er afdelingernes investeringspolitikker, vores interne kontroller, lovgivningens krav om risikospredning samt adgangen til at anvende afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutninger Enhver investeringsbeslutning i de aktivt sty- ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 15

16 rede afdelinger er baseret på foreningens egne og rådgiveres forventninger til fremtiden. Vi forsøger at danne os et realistisk fremtidsbillede af f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger køber og sælger vi aktier og obligationer. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Vi kan lægge en forkert strategi uanset hvor mange eller hvor gode analyser, vi har adgang til. Ingen kan præcist forudsige, hvordan fremtiden ser ud. Risici knyttet til driften For at undgå fejl i driften af investeringsforeningen er der fastlagt en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på at udvikle systemerne og gennem fokus på videnledelse stræbes efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på budgetter og måske væsentligst for investorernes opsparing hos os: Afkastene følges tæt og der gøres status på resultaterne mindst en gang månedligt. Er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med porteføljerådgiver, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Foreningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. På it-området lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, følger bestyrelsen nøje med på området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet og dels at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. Risici knyttet til investors valg af afdelinger Uanset hvor dygtig man måtte være med investeringerne og til at håndtere de administrative processer, så hjælper det ikke, hvis investor har en uhensigtsmæssig sammensætning af sine investeringsbeviser. Det kan være investeringsbeviser, som ikke er skattemæssigt optimale eller ikke matcher den risikoprofil, investor ønsker. Ønsker man f.eks. en meget stabil udvikling i sine investeringsbeviser, bør man som udgangspunkt slet ikke investere i de specialiserede aktieafdelinger. Og hvis man investerer over en kortere tidshorisont, er aktieafdelingerne, for de fleste investorer, sjældent velegnede. Derfor er det afgørende, at investor får defineret sin risikoprofil og sammensat sine investeringer derefter. Det sker oftest i samråd med en rådgiver. 16 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008

17 Omkostninger Afdelingen pålignes omkostninger ifølge særskilt aftale med investeringsforvaltningsselskabet. Omkostningerne fremgår af nøgletalsskemaet senere i årsrapporten. Administrationsaftale Foreningen har indgået aftale med Danske Invest Management A/S om, at selskabet udfører foreningens administrative og investeringsmæssige opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, Finanstilsynets retningslinjer, foreningens vedtægter, anvisninger fra foreningens bestyrelse, herunder investeringsrammen for afdelingen og aftale om porteføljerådgivning. Bestyrelse og direktion kroner for hele året. Næstformandsposten blev honoreret med 729 kroner, og formandsposten blev honoreret med kroner. Det samlede bestyrelseshonorar er 844 kroner højere end i Ændringen skyldes dels, at bestyrelsen nu består af seks medlemmer mod tidligere fem, dels at formueforskydninger mellem de administrerede foreninger med samme bestyrelsessammensætning påvirker den enkelte forenings andel af det samlede bestyrelseshonorar. Direktionens samlede aflønning for arbejdet i foreningen udgjorde i første halvår kroner. Fra 1. juli 2008 indgår honorering af direktionen i det samlede honorar, som foreningen betaler til Danske Invest Management A/S for de modtagne ydelser. Bestyrelsen og direktionen er ikke omfattet af optionsordninger eller lignende. I det følgende viser vi en oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv. Foreningens bestyrelse består af de samme personer, som udgør bestyrelserne i en række af de øvrige foreninger administreret af foreningens investeringsforvaltningsselskab Danske Invest Management A/S. Direktionen er ansat i investeringsforvaltningsselskabet og fungerer derigennem som direktion for alle de af selskabet administrerede foreninger. Bestyrelsens honorar for arbejdet i foreningen i 2008 udgjorde kroner. Honoraret for et menigt bestyrelsesmedlem udgjorde 486 ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 17

18 Bestyrelsesarbejdet omfatter Fåmandsforeningen Danske Invest Institutional, Hedgeforeningen Danske Invest, Investeringsforeningen Danske Invest, Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig, Investeringsforeningen Danske Invest Select, Placeringsforeningen Profil Invest, Den Professionelle Forening Danske Invest Institutional og Specialforeningen Danske Invest Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv Bestyrelse Jørn Ankær Thomsen, formand Advokat (H), partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard Bestyrelsesformand for: Aida A/S Aktieselskabet af 26. november 1984 Aktieselskabet SCHOUW & CO. Carlsen Byggecenter Løgten A/S Carlsen Supermarked Løgten A/S Danish Industrial Equipment A/S DB 2001 A/S Fibertex A/S F.M.J. A/S GAM Holding A/S GAM Wood A/S Givesco A/S K.E. Mathiasen A/S Kildebjerg Ry A/S Krone Erhvervsinvestering A/S Krone Kapital A/S Løgten Midt A/S Martin Professional A/S Ortopædisk Hospital Aarhus A/S Pipeline Biotech A/S SCHOUW FINANS A/S Søndergaard Give A/S Th. C. Carlsen, Løgten A/S Næstformand for: A/S P. Grene Carletti A/S Medlem af bestyrelsen for: Biomar Group A/S Dan Cake A/S Danske Invest Management A/S Ejendomsselskabet Blomstervej 16 A/S GFKJURA 883 A/S Givesco Bakery A/S Krone Kapital I A/S Krone Kapital II A/S Krone Kapital III A/S Vestas Wind Systems A/S Agnete Raaschou-Nielsen Direktør, lic.polit. Aalborg Portland A/S Formand for: Kudsk & Dahl A/S Medlem af bestyrelsen for: Danske Invest Management A/S Fem udenlandske selskaber under Aalborg Portland A/S Lars Fournais Adm. direktør, cand.merc. Brødrene Dahl A/S Bestyrelsesformand for: CUBIC-Modulsystem A/S MC Emballage A/S MCE Ejendom A/S MCE Holding A/S Øland A/S 18 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008

19 Medlem af bestyrelsen for: Brødrene Dahl A/S Stibo A/S Århus Elite A/S Birgitte Brinch Madsen Direktør, cand.polit. Industri & Energi COWI A/S Jens Peter Toft Direktør, HD (R) toft advice aps Medlem af bestyrelsen for: BottomLine Communications A/S Imerco A/S Imerco Holding A/S Proark Energy A/S Bestyrelsesformand for: COWI Consulting Beijing Co. Ltd. Direktion Walther V. Paulsen Direktør, cand.merc. Tidl. koncerndirektør i Carlsberg A/S Bestyrelsesformand for: Dantherm A/S Hotel Koldingfjord A/S Næstformand for: Brdr. Hartmann A/S C.W. Obel A/S Medlem af bestyrelsen for: Arkil A/S Arkil Holding A/S Dan-Ejendomme A/S Dan-Ejendomme Holding A/S Dan-Ejendomsinvestering A/S Sanistål A/S Vital Petfood Group A/S VPG Holding A/S Danske Invest Management A/S: Thomas Mitchell Adm. direktør Finn Kjærgård Cand.oecon. Vicedirektør Medlem af bestyrelsen for: FundCollect A/S FundConnect A/S InvesteringsForeningsRådet Jørgen Pagh Cand.polit., HD (F) Underdirektør ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 19

20 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for 2008 aflægges efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Nedenstående beskrivelse af anvendt regnskabspraksis er en gengivelse af reglerne fra bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger og specialforeninger m.v. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå periodens indtjening. Dog indregnes handelsomkostningerne i forbindelse med køb og salg af finansielle instrumenter forårsaget af emission og indløsning i afdelingen direkte i medlemmernes formue. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser tages der hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis og kun hvis oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. Resultatopgørelsen Renter og udbytter Renteindtægter omfatter renter af obligationer og af indestående i depotselskabet samt af indestående i andre pengeinstitutter. Endvidere indgår nettoindtægten ved repo-aftaler og reverse repo-aftaler samt vederlag fra aktieudlån. Aktieudbytter omfatter årets indtjente udbytter. Kursgevinster og -tab I resultatopgørelsen indregnes såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab på aktiver og passiver. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde afdelingen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. For aktier, investeringsbeviser og obligationer opgøres de realiserede kursgevinster og -tab som forskellen mellem dagsværdi på salgstidspunktet og dagsværdien ved årets begyndelse eller dagsværdi på anskaffelsestidspunktet ved erhvervelse i regnskabsåret. Urealiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem dagsværdien på balancedagen og dagsværdien ved årets begyndelse eller dagsværdi på anskaffelsestidspunktet ved erhvervelse i regnskabsåret. For udlånte aktier opgøres kursgevinster og -tab på samme vis. 20 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008

21 Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen under afledte finansielle instrumenter. Under handelsomkostninger føres alle direkte omkostninger i forbindelse med handel med finansielle instrumenter. Omkostninger, der ikke kan opgøres eksakt, eksempelvis fordi de er inkluderet i spread, indregnes i det omfang, de er aftalt med tredjemand. Den del af handelsomkostningerne, som er afholdt i forbindelse med køb og salg af finansielle instrumenter, og som er forårsaget af emission og indløsning, indregnes direkte i»medlemmernes formue«. Administrationsomkostninger»Afdelingsdirekte omkostninger«består af de omkostninger, som kan henføres direkte til den enkelte afdeling.»andel af fællesomkostninger«er afdelingernes andel af de udgifter, der vedrører to eller flere afdelinger. Fordelingen sker under hensyntagen til størrelsen af afdelingernes formue samt i første halvår endvidere under hensyntagen til afdelingernes administrationsmæssige ressourceforbrug.»fast administrationshonorar«udgør pålignede omkostninger i andet halvår i henhold til særskilt aftale med Danske Invest Management A/S vedrørende administration. Når en afdeling ejer andele i en anden afdeling, friholdes moderafdelingen for en række betalinger for at undgå dobbeltbetaling for samme ydelse. For at signalere så korrekt en administrationsomkostning som muligt målt i kroner og i pct. overføres et beløb i moderaf- delingen fra»kursgevinster og -tab på investeringsbeviser«til»administrationsomkostninger«. Denne overførsel svarer til den andel af datterafdelingens administrationsomkostninger, som moderafdelingen indirekte betaler, og som umiddelbart indgår i»kursgevinster og -tab på investeringsbeviser«. Dette overførte beløb medtages ikke under administrationsomkostninger, når udlodningen gøres op. Skat Skat indeholder udbytteskat og renteskat, som er tilbageholdt i udlandet, og som ikke kan refunderes. Udlodning De udloddende afdelinger foretager årligt en udlodning, der opfylder kravene til minimumsudlodning i Ligningslovens 16 C. Afdelingerne skal derfor ikke betale skat, men skattepligten påhviler modtageren af udlodningen.»til rådighed for udlodning«opgøres på grundlag af de i regnskabsåret indtjente renter og udbytter samt vederlag for udlån af værdipapirer. Tilgodehavende udbytteskat indgår i grundlaget efter modtagelse realiserede nettokursgevinster på obligationer og valutakonti realiserede nettokursgevinster på aktier ejet i mindre end tre år erhvervede, skattepligtige nettokursgevinster ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter samt administrationsomkostninger. ÅRSRAPPORT 2008 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 21

22 Udlodningsprocenten beregnes som beløbet til rådighed for udlodning i procent af den cirkulerende kapital i afdelingen på balancedagen. Den beregnede procent nedrundes i overensstemmelse med Ligningslovens 16 C til nærmeste kvarte procent eller til 0, hvis den beregnede procent er under 1. Forskellen mellem det regnskabsmæssige resultat og udlodningen tillægges/fradrages den pågældende afdelings formue.»overført til udlodning næste år«består af restbeløbet efter nedrunding af»til rådighed for udlodning«. Udlodningsreguleringen beregnes således, at udlodningsprocenten er af samme størrelse før og efter emission og indløsning. Ved emission beregnes udlodningsreguleringen som en andel af det beløb, der er til rådighed for udlodning på emissionsdagen. Andelen beregnes som emissionens nominelle værdi i forhold til den cirkulerende kapital. En del af det ved emissionen indbetalte beløb anvendes således til udbetaling af udlodning. Ved indløsning foretages beregning, som på tilsvarende vis nedbringer udbetalingen af udlodning.»overført til udlodning fra sidste år«består af nedrundingen af udlodningsbeløbet fra sidste år. Ved skattefri fusion indregnes i udlodningen for den fortsættende afdeling renter, udbytter, kursgevinster og administrationsomkostninger optjent i den ophørende afdeling i perioden fra primo året til fusionsdagen. Balancen Likvide midler Likvide midler i fremmed valuta måles til noterede valutakurser på balancedagen. Obligationer og kapitalandele Obligationer og kapitalandele måles til dagsværdi. Dagsværdi fastsættes på noterede obligationer og aktier til lukkekursen på balancedagen, eller hvis en sådan ikke foreligger, til en anden officiel kurs, der må antages bedst at svare hertil. Hvis denne kurs ikke afspejler instrumentets dagsværdi på grund af manglende eller utilstrækkelig handel i tiden op til balancedagen, fastlægges dagsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik, der har til formål at fastlægge den transaktionspris, som ville fremkomme i en handel på målingstidspunktet mellem uafhængige parter, der anlægger normale forretningsmæssige betragtninger. Noterede værdipapirer i fremmed valuta måles til noterede valutakurser på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdi fastsat til kurs 100 med tilbagediskontering efter individuel vurdering. Unoterede obligationer og aktier måles til dagsværdien fastsat efter almindelige anerkendte metoder. Investeringsbeviser måles til indre værdi på balancedagen. Værdipapirer indgår og udtages på handelsdagen. Obligationer, som indgår i repoaftale, eller som er solgt på termin, indgår under obligationer. Udlånte aktier indgår i balancen under kapitalandele. 22 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2008