Årsrapport Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig

Transkript

1 Årsrapport 2009 Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig

2 Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig CVR-nr Strødamvej København Ø Telefon Depotbank Danske Bank Bestyrelse Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Direktør Agnete Raaschou-Nielsen, næstformand Adm. direktør Lars Fournais Direktør Birgitte Brinch Madsen Direktør Walther V. Paulsen Direktør Jens Peter Toft Direktion Danske Invest Management A/S Adm. direktør Thomas Mitchell Vicedirektør Finn Kjærgård Revision Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Generalforsamling Ordinær generalforsamling holdes tirsdag den 13. april 2010 i Falconer Center, Frederiksberg. Layout Lotte Skov Christiansen BEYER DESIGN

3 FORENINGENS LEDELSESBERETNING 4 Danske Invest AlmenBolig i Afkast og udbytter 5 Investeringsmarkederne i Forventningerne til investeringsmarkederne i Udsagn om forventninger 11 Politik for samfundsansvar 12 Risikofaktorer 14 Omkostninger 14 Administrationsaftale 14 Bestyrelse og direktion 15 Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv PÅTEGNINGER 17 Ledelsespåtegning 18 De uafhængige revisorers påtegning 20 AFDELINGERNES LEDELSESBERETNING OG ÅRSREGNSKABER FÆLLES NOTER 26 Anvendt regnskabspraksis 32 Oversigt over udbytternes skattemæssige fordeling for personer 32 Oversigt over udbytternes skattemæssige fordeling for selskaber 33 Revisionshonorar ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 3

4 foreningens LEDELSESBERETNING Danske Invest AlmenBolig i 2009 Formueudvikling Foreningens formue faldt fra 497 mio. kroner ultimo 2008 til 307,8 mio. kroner ultimo Skattereformen Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 med virkning fra 1. januar 2010, berører både personers investeringer for frie midler og selskabers investeringer. Personer, der investerer i udloddende obligationsafdelinger og alle typer akkumulerende afdelinger, har efter de nye regler mulighed for at have positiv kapitalindkomst på op til kroner uden at blive underlagt topbeskatning. For personers investering i aktieafdelinger vil alle nettoavancer i afdelingen indgå i udlodningerne. Dette har effekt for udlodningerne i Ændringen består i, at avancer på aktier ejet i foreningen i mere end tre år nu også i modsætning til tidligere skal udloddes. Derfor kan udlodningerne i 2011 blive noget større end hidtil. For selskaber indføres lagerbeskatning af alle investeringer, og den hidtidige udbytteindkomst vil fremover indgå fuldt ud i selskabsindkomsten. Er du i tvivl om, hvordan skattereformen påvirker dine investeringer, så kontakt din bankrådgiver. få rådgivning om Danske Invests produkter, idet vi har indgået en aftale med Investeringslinjen i Danske Bank. Aftalen indebærer, at investorer i banker uden en formidlingsaftale kan få telefonisk rådgivning om Danske Invest-produkter. Investeringslinjen er åben på hverdage mellem kl på telefonnummeret Vidensressourcer Danske Invest Management A/S beskæftigede 59,3 fuldtidsmedarbejdere ved udgangen af Uddannelsesniveauet for medarbejderne var som følger: 45 pct. havde en lang videregående uddannelse 20 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse 3 pct. havde en kort videregående uddannelse 25 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse 7 pct. havde en gymnasial uddannelse Gennemsnitsalderen for de ansatte var 43,4 år ultimo 2009, og i løbet af 2009 blev der brugt kroner pr. medarbejder på ekstern uddannelse. Rådgivning for alle Danske Invest yder ikke selv investeringsrådgivning, men har indgået aftale med Danske Bank og en række andre banker m.fl. om rådgivning af investorerne. Fra slutningen af november 2009 blev det muligt for investorer i banker, der ikke har en formidlingsaftale med Danske Invest, at 4 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009

5 Ændret beskatning af blåstemplede obligationer Den 27. januar 2010 meddelte Skatteministeriet, at reglerne for beskatning af blåstemplede obligationer ændres. Der er fremsat et lovforslag om at indføre generel skattepligt af privates gevinst og tab på obligationer, hvor der hidtil har været særlige skatteregler for de såkaldt blåstemplede obligationer. Ændringen forventes også at få betydning for Danske Invest-afdelingerne med danske obligationer. Lovforslaget behandles i løbet af foråret, og vi vil informere om konsekvenserne på Afkast og udbytter Afdeling Korte Obligationer gav i 2009 et afkast på 5,75 pct., og bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et samlet udbytte på 4,25 pct., heraf er 2,25 pct. udbetalt a conto. Afdeling Mellemlange Obligationer gav i 2009 et afkast på 5,48 pct., og bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et samlet udbytte på 4,75 pct., heraf er 2,00 pct. udbetalt a conto. Læs mere om udviklingen i afdelingerne fra side 20 i denne rapport. Årets regnskabsmæssige resultat blev 27,0 mio. kroner. Investeringsmarkederne i 2009 Verdensøkonomien: Den Store Recession 2009 vil efter alt at dømme blive et år, der vil kræve mere plads i historiebøgerne end de fleste andre. I årets første kvartal blev verdens store økonomier ramt af nogle af de værste fald i væksten i nyere tid. I USA har kun to kvartaler siden Anden Verdenskrig været værre, i Tyskland har man ikke før registreret så store fald i aktiviteten, og i Japan overgik nedgangen i første kvartal ethvert kvartal under den så ødelæggende Japankrise 20 år tidligere. Alt i alt oplevede vi den værste globale nedtur siden 30 ernes depression. Derfor benyttes betegnelsen»den Store Recession«nu om krisen. Men 2009 blev også året, hvor krisen blev vendt til fornyet fremgang. Årets første måneder var i både Europa og USA præget af den usikkerhed om banksystemet, som konkursen i Lehman Brothers i efteråret 2008 havde skabt. Flere af verdens største banker havde stadig udsigt til store tab, og der blev gisnet om en statsovertagelse af store dele af det vestlige banksystem. Bankpakker, likviditetsberedskab og andre tiltag blev lanceret og formåede at stabilisere det finansielle system i en grad, så mere vidtgående skridt blev undgået. Stabilisering af såvel banksektor som de finansielle markeder førte til, at de vestlige økonomiers nedtur langsomt bøjede af. Meget store fald i aktiviteten i starten af året blev afløst af en moderat nedgang gennem foråret, stabilisering henover sommeren og fremgang i den sidste del af året. Stimulans og hjælpepakker blev akkompagneret af centralbankrenter, der i mange lande var historisk lave. Trods bedringen var de vestlige økonomier generelt skrøbelige ved udgangen af Arbejdsløsheden i USA var på så højt et niveau, at den siden Anden Verdenskrig kun kortvarigt i 80 erne har været højere. Der er store offentlige underskud på begge sider af Atlanten, og den offentlige gæld vokser hurtigt. Men netop hjælpen fra det offentlige til såvel forbrugere som virksomheder var afgørende for fremgangen i anden halvdel af Uden den ville efterspørgslen have haft det svært. Lagergenopbygningen er en anden midlertidig faktor, der har bidraget til væksten i de seneste kvartaler. Virksomhederne i USA og Europa har gennem det sidste år nedbragt lagrene til niveauer, der passer bedre til den dæmpede efterspørgsel. Det gavnede især væksten mod slutningen af Japan blev ramt særlig hårdt af krisen. Det skyldes ikke mindst en meget kraftig nedgang i eksporten, til dels drevet af styrkelse af den japanske yen siden midten af Også regeringsskiftet i 2009 medførte på kort sigt en del usikkerhed. Kina blev solstrålehistorien i Landet oplevede, som resten af verden, en kraftig opbremsning i væksten mod udgangen af 2008 og ind i 2009, men ingen formåede som kineserne at komme igen. Kraftig kreditvækst og offentlig stimulans bragte hurtigt kinesisk vækst tilbage på sporet. ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 5

6 Også Danmark mærkede, at krisen fortsatte med stor styrke ind i Det trængte boligmarked og den stigende arbejdsløshed bremsede forbruget, men ved indgangen til 2010 ses visse tegn på bedring. Obligationerne: Historisk fald i korte danske renter Bankkrisen og den efterfølgende økonomiske krise satte i 2009 sine spor på de internationale obligationsmarkeder. Renten på de korte obligationer faldt eller sluttede marginalt højere, mens renten på lange obligationer steg. Renteforskellen mellem Danmark og Tyskland var, på grund af bankkrisen, meget stor ved indgangen til året. Derfor faldt de korte danske renter historiske 3,4 procentpoint i 2009, mens de lange danske renter sluttede året på samme niveau som ved årets start. Den økonomiske krise fik centralbankerne til at stimulere økonomierne ved at sænke de korte renter til historisk lave niveauer. Den amerikanske centralbank nedsatte allerede i december 2008 renten til mellem 0 og 0,25 pct. og holdt dette niveau gennem hele Den Europæiske Centralbank fulgte hurtigt efter og sænkede reporenten i flere omgange fra 2,5 pct. ved begyndelsen af året til 1,0 pct. i maj. Dette niveau blev opretholdt resten af Stor likviditet pressede markedsrenterne ned på 0,35 pct. I slutningen af 2008 fik krisen i banksektoren investorerne til at placere en stor del af deres investeringer i sikre statsobligationer, og det pressede renten markant ned. Krisen aftog i løbet af første kvartal 2009, og investorerne fik igen smag for mere risikofyldte aktiver. Det lagde et opgående pres på obligationsrenterne. Presset blev forstærket af tegn på en vending i den økonomiske vækst. Ligeledes skabte en stigende oliepris frygt for, at inflationen skulle stige, hvilket også bidrog til den stigende rente. Renten toppede i juni, hvor den 10-årige amerikanske rente nåede knap 4,0 pct., og den europæiske rente nåede 3,75 pct. målt på en 10-årig tysk obligation. Inflationsfrygten aftog dog hurtigt igen, og renterne begyndte igen at falde. Rentefaldet fortsatte, dog med store udsving, frem til november, hvor den 10-årige amerikanske rente var nede på 3,15 pct., og den tyske var nede på 3,1 pct. I december begyndte markedet at fokusere på de store budgetunderskud og dermed en stor obligationsudstedelse i 2010, og renten steg markant i december til 3,85 pct. i USA og 3,4 pct. i Tyskland. Danmarks Nationalbank førte en forsigtig pengepolitik gennem 2009 og holdt en høj merrente i forhold til Den Europæiske Centralbank hele året, hvilket medførte stor efterspørgsel efter danske kroner fra både inden- og udenlandske investorer. Efterspørgslen betød, at kronen var stærk i forhold til euro, og det gav Nationalbanken lejlighed til at opbygge en historisk høj valutareserve på næsten 400 mia. danske kroner. De lave markedsrenter i Euroland og efterspørgslen efter kroner betød, at Nationalbanken gradvist sænkede renteforskellen til Den Europæiske Centralbank og endte året på en merrente på 0,20 pct., hvilket var niveauet før starten på bankkrisen i efteråret Dog ligger pengemarkedsrenterne stadig med en renteforskel på 0,7 procentpoint. Ved udgangen af 2009 var kronen stadig stærk i forhold til euro, og Nationalbanken køber fortsat valuta op i markedet, men nu for at forhindre øget kronestyrkelse. 6 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009

7 Bankaktiviteter bankaktiviteter Renteforskellen mellem stats- og realkreditobligationer blev indsnævret i takt med, at vi fik lagt den værste del af bankkrisen bag os. Således faldt renten på en 30-årig fastforrentet realkreditobligation målt på 5% RD 2035 med 0,3 procentpoint til 5,0 pct., og renten på Realkredit Danmarks 1-årige Flexlån faldt fra 5,2 pct. til 1,8 pct. Det betød, at danske realkreditobligationer samlet set i gennemsnit gav 3,8 procentpoint mere i afkast end sammenlignelige statsobligationer i Godt år for kreditobligationer 2009 blev et formidabelt godt år for kreditmarkederne, der bevægede sig fra katastrofestemning og ekstremt høje renteniveauer i begyndelsen af året til noget, der lignede en normalisering ved årets udgang. Såvel virksomhedsobligationer som statsobligationer fra højrentelandene leverede exceptionelt høje afkast, som mere end opvejede de negative afkast i Udviklingen var særlig udtalt for virksomhedsobligationer med lav kreditvurdering (high yield-obligationer), som efter et negativt afkast på 27,8 pct. i 2008 præsterede et positivt afkast på 62,6 pct. i Det bragte det samlede afkast for toårsperioden op på 18,3 pct. Aktierne: Pæn stigning trods store udsving Det globale aktiemarked gav i 2009 et afkast på 25,9 pct. målt i danske kroner, hvilket må betegnes som meget positivt i lyset af den store usikkerhed, som prægede aktiemarkederne ved årets begyndelse. Den negative tendens fra 2008 fortsatte ellers i begyndelsen af 2009, og da markederne nåede bunden i første halvdel af marts, var de faldet ca. 17 pct. målt i danske kroner. Men derefter Det danske obligationsmarked i 2009 Renteniveau i pct., ultimo Kort rente (3 mdr.s CIBOR) 4,91 1,55 5-årig rente (5% St at 2013) 3,25 3,07 10-årig rente (4% Stat 2017) 3,32 3,39 30-årig rente (5% RD 2035) 5,34 5,02 Lang indeksobl. (2,5% RD 2050) 2,60 2,05 Skemaet viser den effektive rente på udvalgte danske obligationer. steg aktierne over 50 pct. igen, således at året som helhed sluttede med en pæn stigning. Markedernes bundniveau afspejlede en frygt for en økonomisk depression som i 30 erne. For mange finansielle selskabers vedkommende afspejlede kurserne en frygt for konkurs eller markant udvanding af de eksisterende aktionærer i forbindelse med statslige kapitalindskud. Derfor var det især finansaktierne, der, med et fald på 37 pct., drev markederne ned mod bundniveauet i marts. Vendingen på aktiemarkederne skyldtes dels en forbedring af situationen på kreditmarkederne, og dels at frygten for et totalt økonomisk kollaps begyndte at aftage. Der kom stadig flere tegn på, at de omfattende offentlige indgreb i den finansielle sektor, de markante rentesænkninger og de store økonomiske hjælpepakker virkede efter hensigten. Selvom verdensøkonomien var på vej ind i den største recession i nyere tid, med faldende indtjening til følge, begyndte aktiekurserne at stige, fordi risikoen for et endnu værre udfald så ud til at være drevet over. Den positive stemning på aktiemarkederne resten af 2009 blev understøttet af såvel forbedrin- ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 7

8 gen i mange af de økonomiske nøgletal, som af selskabernes regnskabsmeddelelser. Selvom der også var negative overraskelser, var selskabernes udmeldinger især i USA som helhed væsentligt bedre, end markedet havde frygtet. Især selskabernes evne til at reducere omkostningerne overraskede positivt, mens omsætningen i store træk blev lige så dårlig som frygtet. Mange banker fik også overraskende store indtægter fra deres kapitalmarkedsaktiviteter, som følge af stigende marginaler og stor aktivitet som følge af krisen. Aktier, som blev hårdest ramt under nedturen, steg i vid udstrækning mest efter vendingen. På tværs af sektorer klarede typisk de svageste selskaber dvs. dem med stor gæld og vanskelige markedspositioner sig bedst, fordi risikoen for at de skulle bukke under blev reduceret. Samme tendens gjaldt for sektorer. Således førte finanssektoren an med en gennemsnitlig stigning på over 100 pct. fra bunden til udgangen af 2009, hvilket for året som helhed dog kun placerede sektoren med et afkast lidt over markedsgennemsnittet. Med en stigning på over 50 pct. i danske kroner blev materialesektoren den sektor, der steg mest i løbet af året. Det skyldes sektorens store afhængighed af emerging markets-økonomierne, som med Kina i spidsen hurtigt fik gang i væksten igen efter opbremsningen i slutningen af Sektorerne forsyning og telekommunikation, som ikke er så økonomisk følsomme, leverede de mindste stigninger og steg henholdsvis 3 og 10 pct. i danske kroner i løbet af året. Emerging markets-aktier, som faldt mest i 2008, klarede sig bedst og steg godt og vel 70 pct. i danske kroner i I modsatte ende af skalaen lå japanske aktier, som steg 3 pct. i danske kroner og dermed leverede det laveste markedsafkast. Årsagen er, at Japan blev ekstraordinært hårdt ramt af den økonomiske nedtur, og at det japanske valg skabte politisk uro. Amerikanske aktier klarede sig med et afkast på 22 pct. i danske kroner lidt ringere end markedsgennemsnittet på 26 pct., mens europæiske aktier lå noget over med et afkast på 32 pct. i danske kroner. Danske aktier klarede sig med et afkast på ca. 50 pct. bedre end det globale aktiemarked, og også svenske og norske aktier gav afkast pænt over gennemsnittet. Forventningerne til investeringsmarkederne i 2010 Verdensøkonomien: Fremgang igen i 2010 Efter den dybeste recession i mange årtier venter vi, at 2010 byder på en vækst, der ligger tæt på en historisk gennemsnitlige vækstrate. Umiddelbart kan det lyde meget optimistisk i lyset af de mange problemer, især de store vestlige økonomier stadig slås med som f.eks. høj arbejdsløshed og svage boligmarkeder. Men typisk leder meget dybe kriser til opsving, der er væsentligt kraftigere end normalt, og i det lys er vores forventning ganske moderat. I starten af 2010 drives væksten i Vesten af effekterne fra de store hjælpepakker, som blev vedtaget i løbet af krisen. Det være sig skattelettelser, tilskudsordninger og igangsættelse af offentlige investeringer. Dertil kommer en lagergenopbygning i industrien. Fra foråret og sommeren venter vi, at jobskabelsen i USA er kraftig nok til at generere den nødvendige stigning i 8 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009

9 efterspørgslen. Sker det, peger meget på, at en selvkørende vækstperiode kan begynde. Europa er mindre afhængig af arbejdsmarkedet. Til gengæld er særligt Tyskland afhængig af eksporten og investeringerne. Begge dele ventes at komme pænt igen i løbet af 2010 ikke mindst på grund af stærk vækst i Asien. Udviklingslandene med Asien i spidsen forventes at fastholde deres position som fortrop i verdensøkonomien. De strukturelle problemer er, bortset fra Østeuropa, ret begrænsede i forhold til i Vesten. Derfor venter vi solid vækst i regionen, særligt i Kina. Danmark er kommet trægt ud af krisen, og vi venter også meget moderat fremgang for Arbejdsløsheden ventes at stige yderligere, men skattelettelser fra årets start vil holde hånden under forbruget. Obligationer: Store udsving De korte obligationsrenter forventes at ligge på et forholdsvist lavt niveau, mens renten på lange obligationer vil være præget af store udsving med en svagt opadgående tendens. Den amerikanske centralbank, FED, opretholdt en rente mellem 0 og 0,25 pct. gennem hele Vi forventer, at FED vil fortsætte med at holde renten på dette niveau i hvert fald frem til 3. kvartal og måske helt ind i Formålet er at stimulere væksten, hjælpe banksektoren og give en lettere finansieringsmulighed for små virksomheder. Vi forventer desuden, at FED vil fortsætte med at opkøbe realkreditobligationer i første del af året for at holde lånerenten nede og dermed stimulere byggeriet. Den amerikanske regering fortsætter den lempelige finanspolitik, der medfører et stort budgetunderskud og dermed store obligationsudstedelser. På trods af dette forventer vi kun en svagt opadgående tendens på statsobligationsrenten, da en stigende opsparing og køb fra banksektoren vil øge efterspørgslen. Markedet vil dog være præget af usikkerhed, der kan medføre store udsving i renten. Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte i 2009 renten til 1,0 pct. Vi forventer, at renten vil blive på dette niveau indtil 3. kvartal 2010 og måske ind i 2011 for at stimulere væksten og hjælpe banksektoren. En pæn overskudskapacitet i økonomien vil holde inflationen i ro, og centralbanken vil derfor ikke være tvunget til at forhøje renten på kort sigt. Vi forventer, at renten på statsobligationerne vil følge retningen på de amerikanske obligationer, hvilket betyder en svag opgående tendens på renterne, men med risiko for store udsving i løbet af året. Vi forventer, at renteforskellen mellem Danmarks Nationalbank og ECB vil være stort set uændret i Men spændet mellem især de korte markedsrenter vil dog formentlig indsnævres fra det nuværende niveau. De europæiske pengemarkedsrenter er ved starten af året usædvanligt lave på grund af de meget attraktive lånerenter, som ECB p.t. tilbyder for at stimulere økonomien. Vi forventer, at de ekstraordinære stimulanser gradvist fjernes i 2010, og i takt med dette vil de europæiske renter normaliseres, og renteforskellen til Danmark blive mindre. Vi forventer, at de lange danske renter vil følge de europæiske renter med en lille opadgående tendens. Vi vurderer, at realkreditobligationer i 2009 kom sig fuldstændigt oven på bankkrisen, og derfor forventer vi, at realkreditobligationer vil give et afkast på niveau med sammenlignelige statsobligationer i ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 9

10 Valuta: Euroen kommer til at stå sin prøve i 2010 De store budgetunderskud, der er opstået i kølvandet på finanskrisen, vil påvirke udviklingen på valutamarkedet i Tilliden til US-dollar og britiske pund er p.t. svækket, men også euroen kommer til at stå sin prøve. Store regionale forskelle i de offentlige budgetter og truende pres på især de sydlige landes betalingsevne gør, at det bliver svært at føre en optimal pengepolitik i euroområdet. Tilliden til euroen og det europæiske finansmarked kan blive alvorligt svækket, hvis der ikke snart tegner sig en redningsplan for en fortsat økonomisk integration eurolandene imellem. Yennen blev styrket betydeligt under finanskrisen i 2009, men styrkelsen er ved at være overstået, og vi forventer at se en svagere yen i årene fremover. Vi forventer, at kapitalflowet fortsætter ud af de store vestlige lande og ind i emerging markets-landene samt råvareproducerende lande, som Australien og Canada. Rentespændet mellem euro og danske kroner indsnævres formodentlig i løbet af året, og danske kroner vil svækkes lidt over for euro fra det nuværende stærke niveau. Valutamarkedet vil ikke i 2010 blive præget af de samme store udsving, som vi så i Højere afkast af kreditobligationer end statsobligationer i 2010 Vores overordnede syn på kreditmarkedet er moderat positivt. De makroøkonomiske udsigter er blevet bedre samtidig med, at den finansielle krise ser ud til at være overvundet. De ultralave stats- og pengemarkedsrenter vil fortsat få investorerne til at se sig om efter andre, højere forrentede investeringsalternativer. Endelig ligger kreditspændene stadig over de langsigtede historiske gennemsnit. Alt i alt forventer vi, at kreditobligationer også i 2010 vil give et højere afkast end statsobligationer, om end i langt mindre grad end i Aktier: Behersket optimisme Med udgangspunkt i at væksten normaliseres har de fleste selskaber mulighed for at skabe vækst i indtjeningen i Denne forventning understøttes af den gode evne til at styre omkostningerne, som mange selskaber viste i Selvom aktiekurserne forekommer rimelige i forhold til forventningerne til indtjeningsvæksten, er der allerede indregnet en solid vækst. Det bliver derfor afgørende for kursudviklingen, om selskaberne kan leve op til eller overgå disse forventninger. Da styrken og karakteren af den økonomiske vending er usikker, er den fremtidige indtjening også forbundet med betydelig usikkerhed. Trods denne usikkerhed forventer vi, at kursudviklingen i 2010 i højere grad bliver styret af selskabsspecifikke forhold, frem for af store variationer i kursudviklingen mellem sektorer. Selskaber med dygtige ledelser og stærke markedspositioner forventes at klare sig bedre end deres svagere konkurrenter. Herudover forventer vi, at en række mindre økonomisk følsomme selskaber, der kursmæssigt havde svært ved at følge med i 2009, vil klare sig relativt bedre i Vi forventer derfor moderat positive afkast på aktiemarkederne i 2010, men med perioder hvor markedet igen kan komme under pres. Markedet kan blandt andet blive presset af usikkerhed om opsvingets holdbarhed, bekymring over de store offentlige budgetunderskud og frygt for stigende renter. 10 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009

11 Politik for samfundsansvar Udsagn om forventninger De udsagn om fremtiden, som er indeholdt i denne årsrapport, afspejler ledelsens aktuelle forventninger til fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Den type forventning er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Og da det ydermere er behæftet med meget stor usikkerhed at give bud på den konkrete udvikling på de mange enkeltmarkeder, vi investerer på, vurderer vi, at det ikke er hensigtsmæssigt at komme med konkrete tal for afkastforventningerne for det kommende år. Danske Invest indførte i 2008 en SRI-politik, hvor SRI står for Socially Responsible Investments. Formålet er at sikre, at de penge, Danske Invest forvalter for investorerne, ikke placeres i virksomheder, der overtræder internationalt anerkendte retningslinjer for menneskerettigheder, våbenproduktion, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption. Langsigtet værdiskabelse i virksomheder forudsætter efter Danske Invests opfattelse ansvarlige investeringer. Derfor er SRI-politikken i overensstemmelse med Danske Invests mål om at forvalte investorernes investeringer, så de opnår de bedst mulige afkast. SRI-politikkens omfang At retningslinjerne efterleves sikres ved en screening af investeringerne. Screeningen er baseret på de internationalt anerkendte retningslinjer i UN Human Rights Norms for Business (2003), UN Global Compact (1999) og OECD Guidelines for Multinational Enterprises (1976). Screeningen inkluderer desuden en række internationale konventioner, der afspejler udviklingen på SRI-området. Eksempelvis screenes producenter af klyngebomber ud af porteføljerne. Danske Invest samarbejder med en svensk SRIkonsulentvirksomhed, Ethix SRI Advisors, der varetager screeninger af investeringsporteføljerne. Screeningen omfatter selskaber i MSCI World- og MSCI Emerging Markets-indeksene samt de større selskaber noteret på de nordiske børser. Hvis et selskab vurderes at overtræde normerne, indledes en dialog med selskabet. Dialogen har som formål at afdække forholdet samt under- ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 11

12 søge, om selskabet planlægger at ændre adfærd på området. Afhængigt af dialogen sælges eller fastholdes investeringen. Screeningen omfatter ikke Danske Invests investeringer i afdelinger i andre investeringsforeninger og underliggende værdipapirer til afledte finansielle instrumenter på indeks. Screeningen har i 2009 omfattet godt selskaber. Efterfølgende analyseres de selskaber, som rapporteres at overtræde normerne. Danske Invest var ultimo 2009 i dialog med 22 selskaber og valgte ikke at investere i 16 selskaber. Læs mere om Danske Invests SRI-politik, samt underliggende systemer, procedurer og resultater på Risikofaktorer Som investor i investeringsforeningen får man en løbende pleje af sin opsparing. Plejen indebærer blandt andet en hensyntagen til de mange forskellige risikofaktorer på investeringsmarkederne. Risikofaktorerne varierer fra afdeling til afdeling. Nogle risici påvirker især aktieafdelingerne. Andre især obligationsafdelingerne. Og andre igen gælder for begge typer af afdelinger. Herudover er der risikofaktorer, som investor selv skal tage højde for. Risikoen ved at investere via investeringsforening kan overordnet knytte sig til fire elementer: investeringsmarkederne investeringsbeslutningerne driften af foreningen investors eget valg af afdelinger Risici knyttet til investeringsmarkederne Disse risikoelementer er f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndterer vi bedst muligt inden for de givne rammer på de mange forskellige markeder, vi investerer på. Eksempler på risikostyringselementer er afdelingernes investeringspolitikker, vores interne kontroller, lovgivningens krav om risikospredning samt adgangen til at anvende afledte finansielle instrumenter. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Enhver investeringsbeslutning i de aktivt styrede afdelinger er baseret på vores og porteføljerådgiveres forventninger til fremtiden. Vi forsøger at danne os et realistisk fremtidsbillede af f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger køber og sælger vi aktier og obligationer. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Risici knyttet til driften af foreningen For at undgå fejl i driften af foreningen er der fastlagt en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på at udvikle systemerne, og der stræbes efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på omkostninger 12 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009

13 og afkast. Der gøres jævnligt status på afkastene. Er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med porteføljerådgiver, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Investeringsforeningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. kortere tidshorisont, er aktieafdelingerne, for de fleste investorer, sjældent velegnede. Derfor er det afgørende, at investor får defineret sin risikoprofil og sammensat sine investeringer derefter. Det sker oftest i samråd med en rådgiver. På it-området lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, følger bestyrelsen med på området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet og dels at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. Risici knyttet til investors valg af afdelinger Uanset hvor dygtig man måtte være med investeringerne og til at håndtere de administrative processer, så kan investor have en uhensigtsmæssig sammensætning af sine investeringsbeviser. Det kan f.eks. være investeringsbeviser, som ikke matcher den risikoprofil, investor ønsker. Ønsker man f.eks. en meget stabil udvikling i sine Danske Invest-beviser, bør man som udgangspunkt slet ikke investere i afdelingerne med høj risiko. Og hvis man investerer over en ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 13

14 Omkostninger Afdelingerne pålignes omkostninger ifølge særskilt aftale med investeringsforvaltningsselskabet. Omkostningerne fremgår af nøgletalsskemaet senere i årsrapporten. Administrationsaftale Foreningen har indgået en aftale med Danske Invest Management A/S om, at selskabet udfører foreningens administrative og investeringsmæssige opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, Finanstilsynets retningslinjer, foreningens vedtægter, anvisninger fra foreningens bestyrelse, herunder investeringsrammen for afdelingen og aftale om porteføljerådgivning. Bestyrelse og direktion Foreningens bestyrelse består af de samme personer, som udgør bestyrelserne i en række af de øvrige foreninger administreret af foreningens investeringsforvaltningsselskab Danske Invest Management A/S. Direktionen er ansat i investeringsforvaltningsselskabet og fungerer derigennem som direktion for alle de af selskabet administrerede foreninger. Bestyrelsens honorar for arbejdet i foreningen i 2009 udgjorde kroner. Bestyrelsen er ikke omfattet af optionsordninger eller lignende. Honoraret for et menigt bestyrelsesmedlem udgjorde 689 kroner for hele året. Næstformandsposten blev honoreret med kroner, og formandsposten blev honoreret med kroner. Det samlede bestyrelseshonorar er kroner højere end i Ændringen skyldes dels formueforskydninger mellem de administrerede foreninger med samme bestyrelsessammensætning, hvorved den enkelte foreningsandel af det samlede bestyrelseshonorar påvirkes, dels forhøjelse af det enkelte bestyrelsesmedlems honorar, og endelig at bestyrelsen i 2008 blev udvidet fra fem til seks medlemmer. Udvidelsen skete på generalforsamlingen i foråret 2008, hvorfor effekten heraf først er slået fuldt igennem på regnskabet i Honorering af direktionen indgår i det samlede honorar på 0,0375 pct. p.a. (i ,0370 pct. p.a.), som foreningen betaler til Danske Invest Management A/S for de modtagne ydelser. I det følgende viser vi en oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv. 14 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009

15 Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv Bestyrelse Jørn Ankær Thomsen, formand Advokat (H), partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Bestyrelsesformand for: Aktieselskabet SCHOUW & CO. samt ni datterselskaber Aktieselsk. af 1. juli 2009 A/S F.M.J. A/S samt et datterselskab GAM Holding A/S samt et datterselskab Givesco A/S samt fire datterselskaber Kildebjerg Ry A/S Krone Erhvervsinvestering A/S samt et datterselskab Løgten Midt A/S OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S Søndergaard Give A/S Th. C. Carlsen, Løgten A/S samt to datterselskaber Medlem af bestyrelsen for: Dan Cake A/S Danske Invest Management A/S GFK JURA 883 A/S Krone Kapital I A/S Krone Kapital II A/S Krone Kapital III A/S Vestas Wind Systems A/S Agnete Raaschou-Nielsen Direktør, lic.polit. Aalborg Portland A/S Bestyrelsesformand for: Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Kudsk & Dahl A/S Medlem af bestyrelsen for: Danske Invest Management A/S Fem udenlandske selskaber under Aalborg Portland A/S Lars Fournais Adm. direktør, cand.merc. Brødrene Dahl A/S og Optimera Danmark A/S Bestyrelsesformand for: CUBIC-Modulsystem A/S MC Emballage A/S MCE Ejendom A/S MCE Holding A/S Øland A/S Medlem af bestyrelsen for: Brødrene Dahl A/S Optimera Danmark A/S Stibo A/S Århus Elite A/S Birgitte Brinch Madsen Direktør, cand.polit. ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 15

16 Direktion Walther V. Paulsen Direktør, cand.merc. Tidl. koncerndirektør i Carlsberg A/S Bestyrelsesformand for: Hotel Koldingfjord A/S Næstformand for: Brdr. Hartmann A/S C.W. Obel A/S Medlem af bestyrelsen for: Arkil A/S Arkil Holding A/S Dan-Ejendomme A/S Dan-Ejendomme Holding A/S Dan-Ejendomsinvestering A/S Dantherm A/S Sanistål A/S Danske Invest Management A/S: Thomas Mitchell Adm. direktør Finn Kjærgård Cand.oecon. Vicedirektør Medlem af bestyrelsen for: FundCollect A/S FundConnect A/S InvesteringsForeningsRådet Jens Peter Toft Direktør, HD (R) toft advice aps Medlem af bestyrelsen for: BottomLine Communications A/S M. Goldschmidt Holding A/S Mols Linien A/S Solar A/S Bestyrelsesarbejdet omfatter Fåmandsforeningen Danske Invest Institutional, Investeringsforeningen Danske Invest, Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig, Investeringsforeningen Danske Invest Select, Placeringsforeningen Profil Invest, Den Professionelle Foreningen Danske Invest Institutional og Specialforeningen Danske Invest 16 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009

17 LEDELSESPÅTEGNING Foreningens bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt nærværende årsrapport for regnskabsåret sluttende 31. december DIREKTION Danske Invest Management A/S Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Årsregnskaberne for de enkelte afdelinger giver et retvisende billede af de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Thomas Mitchell adm. direktør Finn Kjærgård vicedirektør Foreningens ledelsesberetning og ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger indeholder retvisende redegørelser for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. BESTYRELSE Jørn Ankær Thomsen Agnete Raaschou-Nielsen formand næstformand København, den 11. marts 2010 Lars Fournais Birgitte Brinch Madsen Walther V. Paulsen Jens Peter Toft ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 17

18 de uafhængige revisorers påtegning Til investorerne i Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig Vi har revideret foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger og årsregnskaberne for de enkelte afdelinger i Investeringsforeningen Danske Invest Almen- Bolig for regnskabsåret sluttende 31. december Årsregnskaberne for de enkelte afdelinger omfatter fælles noter samt de enkelte afdelingers resultatopgørelse, balance og noter. Foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger og årsregnskaberne for de enkelte afdelinger aflægges efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsregnskaber for de enkelte afdelinger, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge årsregnskaber, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde foreningens ledelsesberetning samt ledelsesberetninger for de enkelte afdelinger, der indeholder retvisende redegørelser i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger og årsregnskaberne for de enkelte afdelinger på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger og årsregnskaberne for de enkelte afdelinger ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger og årsregnskaberne for de enkelte afdelinger. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger og årsregnskaberne for de enkelte afdelinger, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af årsregnskaberne for de enkelte afdelinger, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af foreningens ledelsesberetning, og ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En 18 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009

19 revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger og årsregnskaberne for de enkelte afdelinger. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskaberne giver et retvisende billede af de enkelte afde- lingers aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af de enkelte afdelingers aktiviteter for regnskabsåret sluttende 31. december 2009 i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Det er endvidere vores opfattelse, at foreningens ledelsesberetning og ledelsesberetningerne for de enkelte afdelinger indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v København, den 11. marts 2010 Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Erik Stener Jørgensen statsaut. revisor Hans Frederik Carøe statsaut. revisor Per Gunslev statsaut. revisor Gerda Retbøll-Bauer statsaut. Revisor ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 19

20 KORTE OBLIGATIONER Investerer i danske realkredit-, kommunekredit- eller statsobligationer, herunder skatkammerbeviser, udstedt i danske kroner med en gennemsnitlig varighed som korte obligationer. Afdelingens profil Ikke børsnoteret Udbyttebetalende Introduceret: Juli 1999 Risikoklasse: Lav Benchmark: Danske Capitals danske obligationsindeks for bruttobeskattede investorer, varighed på 2 år. Fondskode: DK Porteføljerådgiver: Danske Capital division af Danske Bank A/S Løbetidsfordeling Korte obligationer, 19,5% Mellemlange obl., 19,3% Lange obligationer, 56,8% Øvrige inkl. likvide, 4,4% Nøgletal Sharpe Ratio 0,22 Standardafvigelse 1,74 Tracking error 0,65 Information Ratio -0,48 Jensen Alpha -0,03 Sharpe Ratio (benchmark) 0,49 Standardafvigelse (benchmark) 1,48 Måleperiode: Dec til dec Afdelingen gav i 2009 et afkast på 5,75 pct., mens benchmark steg 5,13 pct. Afdelingens afkast var således meget tilfredsstillende i forhold til udviklingen i benchmark og indfriede til fulde vores positive forventninger til udviklingen i obligationsmarkederne blev et godt obligationsår med høje afkast på næsten alle obligationstyper. Den økonomiske krise og den efterfølgende markante nedgang i den globale aktivitet medførte store fald i de korte centralbankrenter. Nationalbanken satte således den ledende rente ned hele ni gange i løbet af året og endte på rekordlave 1,2 pct. Realkreditobligationerne genvandt stort set det tabte fra året før og gav generelt et afkast, der var en del højere end statsobligationer. Set over året faldt renten på en 2-årig statsobligation 1,38 procentpoint, mens renten på en 10-årig statsobligation endte året næsten uændret. på renterne. Usikkerheden er dog fortsat historisk stor, så vi forventer, at de længere renter vil svinge meget i løbet af året. Modsat forventer vi, at de korte renter vil være mere stabile, da centralbankerne formentlig vil holde renterne på det nuværende historisk lave niveau indtil efteråret. Dette er for at være helt sikker på, at krisen ikke vender tilbage. Ved indgangen til 2010 havde afdelingen en mindre varighedsundervægt. I løbet af første kvartal forventer vi at nedbringe varigheden yderligere. Der er stor chance for, at flere økonomiske faktorer samtidig kan overraske positivt i løbet af foråret med stigende renter til følge. Afdelingens afkast var 0,62 procentpoint højere end stigningen i benchmark. Det skyldes i høj grad en betydelig andel af realkreditobligationer, der set over året gav højere afkast end statsobligationer. Specielt andelen af højtforrentede 6% realkreditobligationer bidrog til det høje afkast. Disse obligationer gav et afkast i omegnen af 8 pct. i I den modsatte retning trak en mindre andel af statsobligationer, der ikke kunne følge den generelle gode stemning i realkreditmarkedet. Vi forventer, at den spirende økonomiske optimisme vil fortsætte i 2010 om end kun med en moderat fremgang. Det vil medføre et svagt opadgående pres Det er 100 kr blevet til 1 år 3 år 5 år 7 år 10 år INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009

21 KORTE OBLIGATIONER Resultatopgørelse Balance kr kr kr kr. Renter og udbytter: 1 Renteindtægter I alt renter og udbytter Kursgevinster og -tab: Obligationer Kapitalandele Handelsomkostninger 0 2 I alt kursgevinster og -tab I alt indtægter Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat 0 0 Årets nettoresultat Formuebevægelser: Udlodningsregulering Overført fra sidste år I alt formuebevægelser Til disposition Til rådighed for udlodning Foreslået udlodning Udbetalt acontoudlodning Overført til udlodning næste år Aktiver 6 Likvide midler: Indestående i depotselskab I alt likvide midler Obligationer: Noterede obligationer fra danske udstedere I alt obligationer Andre aktiver: Tilgodehavende renter, udbytter m.m I alt andre aktiver Aktiver i alt Passiver 7 Medlemmernes formue Anden gæld: Mellemværende vedr. handelsafvikling I alt anden gæld Passiver i alt Overført til formuen Noter til resultatopgørelse og balance Nøgletal Afkast (pct.) 2,75 2,05 3,21 4,51 5,75 Benchmarkafkast (pct.) 3,35 2,06 3,24 6,15 5,13 Indre værdi (kr. pr. andel) 98,28 96,48 96,27 95,96 96,63 Nettoresultat (t.kr.) Udbytte (pct.) 4,00 3,25 4,25 4,50 4,25 Administrationsomk. (pct.) 0,32 0,32 0,31 0,33 0,35 ÅOP 0,43 0,55 0,46 Kursværdi af køb af værdipapirer (t.kr.) Kursværdi af salg af værdipapirer (t.kr.) Omsætningshastighed (antal gange) 1,24 0,77 0,68 0,53 0,36 Medlemmernes formue (t.kr.) Cirkulerende kapital (t.kr.) ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG 21

22 KORTE OBLIGATIONER Noter til resultatopgørelse og balance (fortsat) Investeringernes procentvise fordeling på forskellige kriterier samt Sharpe Ratio er vist i tilknytning til afdelingens ledelsesberetning. Note 1: Renteindtægter i kr Indestående i depotselskab Noterede obligationer fra danske udstedere I alt renteindtægter Note 2: Kursgevinster og -tab i kr Noterede obligationer fra danske udstedere Unoterede kapitalandele fra danske selskaber 0 5 Handelsomkostninger 0 2 I alt kursgevinster og -tab Note 3: Handelsomkostninger i kr Bruttohandelsomkostninger 0 2 Heraf dækket af emissions- og indløsningsindtægter 0 0 I alt handelsomkostninger vedr. løbende drift 0 2 Note 4: Administrationsomk. i kr Afdelings- Andel af Afdelings- Andel af direkte fællesomk. direkte fællesomk. Honorar til bestyrelse Løn til direktion Løn til personale Revisionshonorar til revisorer Andre honorarer til revisorer Husleje m.v Kontorhold m.v It-omkostninger Markedsføringsomkostninger Gebyrer til depotselskab Andre omk. i forbindelse med formueplejen Øvrige omkostninger Fast administrationshonorar I alt opdelte adm.omk I alt adm.omkostninger Note 5: Til rådighed for udlodning i kr Renter og udbytter Kursgevinst til udlodning Administrationsomkostninger til modregning i udlodning Udlodningsregulering ved emission/indløsning Udlodning overført fra sidste år I alt til rådighed for udlodning, netto Note 6: Finansielle instrumenter i kr Børsnoterede finansielle instrumenter Øvrige finansielle instrumenter I alt finansielle instrumenter Noterede aktier, noterede obligationer og investeringsbeviser i andre investerings- og specialforeninger er ikke specificeret i årsrapporten, idet beholdningslisten kan findes på foreningens hjemmeside eller kan rekvireres ved henvendelse til Investeringsforvaltningsselskabet Danske Invest Management A/S, Strødamvej 46, 2100 København Ø. Note 7: Medlemmernes formue i kr Cirk.kapital Formueværdi Cirk.kapital Formueværdi Medlemmernes formue primo Udlodning fra sidste år vedr. cirkulerende beviser Ændring i udbetalt udlodning pga emission/indløsning 11 8 Emissioner i året Indløsninger i året Netto emissionstillæg og indløsningsfradrag Regulering af udlodning ved emissioner og indløsninger i året Overført til udlodning fra sidste år Overført til udlodning næste år Foreslået udlodning Overførsel af periodens resultat I alt medlemmernes formue Andel af fællesomkostninger udgør afdelingens del af de omkostninger, der ikke kan henføres direkte til en enkelt afdeling. Fordelingen sker under hensyntagen til afdelingernes formuer. Fast administrationshonorar udgør pålignende omkostninger i henhold til særskilt aftale med Danske Invest Management A/S for administration. 22 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG ÅRSRAPPORT 2009