Sandpapiret Nr. 1 - Marts ÅRGANG

Transkript

1 Sandpapiret Nr. 1 - Marts ÅRGANG 1

2 Bestyrelse 2 Formand: Erik Larsson H.C. Ørstedsvej 51, 3 tv Frederiksberg C Tlf.: ellarsson@mail.dk Næstformand: Peter Søland Folehavevej Hørsholm Tlf.: Kasserer: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A, 3.tv Frederiksberg C. Tlf.: / Træffes bedst Veje og grøfter: Per Larsen Engpibervej 8, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk Telefon: Redaktør: Lene Fischer Store Ryvej Frederiksværk Telefon brevtil@lenefischer.dk Suppleanter: Annet Kønig Steen Otterstrøm Revisor: Jan Allingstrup Revisorsuppleant: Sten Jürs Ramløse Sand Vejlaug: v/ Ulla Larsen Tlf.: vejlaug@k711.dk Sandpapiret Annoncepriser pr. ½ år: (gældende fra ) 1/1 side kr /2 side kr /4 side kr Alle priser er excl. moms. Udgivelser Sandpapiret udkommer 4 gange årligt i ca. 550 eksemplarer til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen, biblioteker, offentlige myndigheder og lokale institutioner. Eftertryk er tilladt med angivelse af kilde. Udgivelser i 2013 Marts Maj Juli Oktober Materialefrist: 1. februar 1. april 1. juni 1. september Forside: Helleborus ( Julerose) i modlys Foto Lene Fischer Grundejerforeningens hjemmeside: Tilmelding til nyheder via vælg fanebladet kontakt MEDLEMSTAKST 2012 Kontingent til grundejerforeningen: kr. 300,00 Bidrag til vedligehold af grusveje: kr. 900,00 Bidrag Vejlauget Ramløse Sand : kr. 600,00 Gebyr ikke rettidige indbetalinger: kr. 100,00 plus morarenter, nationalbankens udlånsrente +7 % p.a. regnet fra forfaldsdato.

3 Ny hjemmeside på trapperne Vores hjemmeside får nu en ansigtsløftning. Siden bliver både i udformning og indhold opdateret, moderniseret og mere brugervenlig. Det har været et ønske i længere tid, men først nu har vi fået de nødvendige ressourcer og brugt den mørke og kolde tid til redigering og nyopsætning. Vi regner med at være klar i løbet af marts måned, hvor man kan finde den nye hjemmeside på den sædvanlige og nuværende webadresse: Mål: At finde det, vi har brug for Formålet med vores hjemmeside skal først og fremmest være, at supplere Sandpapirets artikler og informationer, så vi, som grundejere, altid kan finde de oplysninger vi søger og har brug for. Fx alt fra referater og regnskaber fra generalforsamlingerne, gode råd omkring naboskabet, om vores grusveje og kloakeringen til spørgsmål om natur- og lokalområdet vi bor i. Og endelig, hvordan vi, som forening, samarbejder med de offentlige myndigheder. Nyheder, opslagsværk og arkiv Dukker der vigtige sager og informationer op, som ikke kan vente til næste nummer af Sandpapiret så bringer vi straks informationerne på hjemmesiden. Hjemmesiden skal dog primært være opslagsværk og arkiv sekundært et nyhedsmedie. Lad os håbe det lykkes! Steen Otterstrøm 3

4 Vognmandsfirmaet Holger Frederiksen Aps Udlejning af: Containere til affald.lign Affald fjernes med grab Grus og sten leveres Frederiksværksvej 168 Ramløse Sand 3300 Frederiksværk Helsingevej 122, 3300 Frederiksværk Går De i salgs- eller udlejningstanker -få en forpligtende vurdering KOM GODT VIDERE Liseleje & Tisvildeleje

5 Dobbeltbetaling for brug af genbrugsstation? Selv om Gribskov Kommune automatisk opkræver borgerne og dermed også grundejerne på Sandet - et klækkeligt beløb for at benytte kommunens genbrugspladser, så opkræver kommunen også gebyr af de vognmænd, der af og til transporterer grundejernes affald til en af pladserne. Vognmændene lader selvfølgelig betalingen af dette gebyrbeløb gå videre til kunden. Hermed ender grundejeren altså med at betale dobbelt! Miljøstyrelsen enig med grundejerforeningen Grundejerforeningen på Sandet har ladet problematikken runde Miljøstyrelsen, der bl.a. udtaler, at udgangspunktet er, at virksomheder er gebyrpligtige, når de afleverer affald til genbrugspladsen, herunder affald der er fremkommet ved arbejde for husholdninger. Der kan dog være undtagelser herfra i situationer, hvor en vognmand alene leverer en ydelse bestående i transport for fremmed regning af affaldet fra A til B. Udgangspunktet vil i denne situation være, at det er den, for hvem affaldet transporteres, der er gebyrpligtig, og der kan derfor ikke også opkræves erhvervsaffaldsgebyr fra vognmanden. Med andre ord betyder dette, at når en borger, der allerede betaler for brugen af genbrugspladsen, selv har frembragt affaldet, men lader en vognmand forestå selve transporten, så må kommunen ikke kræve gebyr fra vognmanden. Hvis det derimod er en virksomhed, der gennem sit arbejde på ejendommen for borgeren frembringer affaldet, så kan kommunen kræve gebyr. Gribskov Kommune er ikke enig Da problemet er generelt for alle borgere/grundejere i kommunen, har Landliggersammenslutningen henvendt sig til kommunen og bedt om at den bringer sin praksis i overensstemmelse med lovgivningen på området men hidtil har det været forgæves! Klaget til Statsforvaltningen Det har desværre ikke været muligt at indgå i en dialog med kommunen om ændring af praksis, hvorfor vi har set os nødsaget til at klage til Statsforvaltningen, der fører tilsyn med kommunerne, siger Flemming Denker, der er formand for Landliggersammenslutningen i vores område. Ønsker du at se dokumenterne (klagerne) i sagen, så gå ind på - under artikler. Da det er længe siden klagen blev sendt til Statsforvaltningen, forventer vi en snarlig afgørelse. Så snart afgørelsen foreligger, vil vi orientere om dette: Dels på foreningens hjemmeside og dels i et kommende nummer af Sandpapiret. 5

6 Hvorfor nu det? Her var lige så smukt! I slutningen af januar gik vi tur ad Dyrevænget til stien ind til den lille mose, der forbinder Dyrevænget med Sneppevænget. Det er en smuk lille ø i det ellers så bebyggede og tætte skovområde. Vi knipsede som sædvanligt løs med kameraet for at fastholde skønheden. Et par dage senere faldt vejen igen forbi mosen. Men nu var det et noget andet syn, der mødte os: Alt var skåret ned! To personer var i færd med at afbrænde sivbunkerne og de afsavede grene! Hvad i al verden skulle nu det til for?! Kan naturen nu heller ikke længere få fred her i Mosen? Vi spurgte derfor grundejerforeningen og er nu blevet beroliget med, at allerede til foråret, vil alt gro smukt og kønt frem igen med masser af friske skud fra tagrør, gråpil og anden vegetation. Og vigtigst af det hele: Den vinterlige beskæring også kaldet naturpleje - sikrer bl.a. at vi får flere småvandhuller og mere sollys igennem. Belønningen er, at vi så atter kan være heldige at se bl.a. enkeltbekkasin, rødrygget tornskade, butsnudet frø, vandsalamander og på plantesiden se flere varianter af mere lyskrævende arter som kattehale, hjortetrøst, gul iris, almindelig fredløs og mange, mange flere.. Biolog Thomas Vikstrøm, der selv bor på Sandet, har skrevet om naturplejen af mosen i Sandpapiret i flere omgange. Han fortæller at naturplejen blev indledt i 2008 og mosen har, siden da, været igennem den beskrevne foryngelseskur næsten hvert år. Thomas Vikstrøm skriver også i de tidligere udgaver af Sandpapiret, at den naturlige natur har det hårdt også her på Sandet. Den tiltagende forurening med bl.a. øget indhold af plantenærende kvælstof i luften, får tilgroningen og udtørringen til at ske meget hurtigere end tidligere. Før i tiden sørgede bl.a. græssende dyr for balancen, men nu er køerne i hvert fald for længst væk fra Sandet. En del af vores naturlige landskab, flora og fauna er dermed truet. Hvis naturplejen i Mosen har været foretaget siden 2008 og vi hvert forår, sommer og efterår har kunnet nyde stituren gennem mosen uden at tænke nærmere over, at det kun ser så smukt og levende ud, fordi vi har givet naturen en håndsrækning så er det nok værd at ofre nogle få vintermåneders manglende skønhed! StO 6 Mosen midt januar Mosen slut januar

7 Jeg kan tilbyde rimelige priser på... * LYSTHUSE * TAGPAP * BRÆNDESKURE * UDESTUER * TILBYGNING * KØKKENRENOVERING * TRÆGULVE * DØR- OG VINDUESUDSKIFTNING * MONTERINGSOPGAVER * GRÆSTAGE * PLANKEVÆRKER * FORSIKRINGSSKADER * TRÆTERRASSER * GULVBELÆGNING * ISOLERING * OMBYGNING * LETTERE MURERARBEJDE * TAGRENDER * VINDSKEDER * LEGEHUSE * MØBELRESTAURERING * FUGLEHUSE * BADEVÆRELSER * CARPORTE * HAVELÅGER * TÆPPEPÅLÆGNING * HÅNDBYGGEDE HAVEMØBLER *VINDUESKITNING * LÅSEUDSKIFTNING * GLASVÆV * LISTELOFTER * SANITETSUDSKIFTNING * SKILLERUM * GULVSLIBNING * RAFTEHEGN * SNEDKERARBEJDE * TOTAL ENTREPRISE * NEDRIVNINGER * ETERNITUDSKIFTNING * GÆSTEHYTTER * MALERARBEJDE * REPARATIONER O.M.A. 7

8 Molens vedligeholdelse Som omtalt i sidste nummer af Sandpapiret vil molen blive repareret på de yderste 17 meter i foråret Der bliver nedrammet nye egepæle med 2 meters mellemrum, opgravet til montering af planker på indvendige side af stolperne. Fiberdug monteres og der fyldes op med stabilgrus. Hvis vejret har tilladt det, er arbejdet allerede færdigt, når Sandpapiret læses. Nedramning af nye egepæle 8 Købmandsgaarden KNUD BAHR Helsingevej Frederiksværk Åbent alle årets 365 dage kl , Fredag til kl Nu har vi håndkøbsudsalg fra Helsinge Apotek - også receptpligtig udlevering

9 Tlf.: Fax:

10 Kloakering af Sandet fradrag for grundforbedringer Så er kloakeringen af Sandet afsluttet. Alle ejerne af de kloakerede ejendomme har modtaget opkrævning på tilslutningsbidrag, og mange har også modtaget en ny BBR-meddelelse i anledning af, at ejendommen er blevet kloakeret. Kloakering af en ejendom vil normalt føre til en stigning i grundens værdi og dermed i ejendomsskatten, men man kan være berettiget til et fradrag for forbedringer. Dette fradrag løber i 30 år. Reglerne for fradrag for grundforbedringer er imidlertid blevet ændret pr. 1. januar 2013, hvor fradraget for nye grundforbedringer er blevet afskaffet. Det er dog stadig muligt at få fradrag for grundforbedringer, der allerede er udført, men ansøgningen skal være indsendt senest den 1. maj Reglerne om fradrag for grundforbedringer fremgår af vurderingsloven og indebærer, at grundejere i forbindelse med vurdering af en ejendom kan få fradrag for visse udgifter til forbedringer af grunden, forudsat forbedringerne medfører en stigning i grundværdien. Fradrag gives for en 30-årig periode. Kloakering anses efter fast praksis som en grundforbedring, der efter omstændighederne kan give anledning til fradrag for visse af de udgifter, grundejeren har måttet bære. Det er kun de faktisk afholdte udgifter, der medregnes. Som hovedregel kan grundejere kun få fradrag for udgifter til anlæg uden for ejendommen. Hvis udgifterne vedrører anlæg på selve grunden, anses udgifterne normalt for at være en del af byggeomkostningerne. Udgifter til tilslutningsbidrag berettiger efter skattemyndighedernes praksis normalt til fradrag efter reglerne om fradrag for grundforbedringer. Tilslutningsbidraget reguleres årligt, og størrelsen afhænger derfor af, hvornår man er blevet kloakeret. I 2011 var det ,25 kr. og i 2012 var det ,13 kr. Hvad skal man gøre? En ansøgning om fradrag for grundforbedringer skal indsendes til SKAT. Det kan man gøre ved at logge på TastSelv og sende en mail til SKAT, eller ved at sende et brev til Skattecenter Korsør, Storebælts Erhvervspark 3, 4220 Korsør. Man skal vedlægge dokumentation for udgifterne, og her vil fakturaen fra Gribvand normalt være tilstrækkeligt. Nærmere oplysning hos Gribskov Kommune og på Skats hjemmeside: Erik Larsson 10

11 Ikke bare en grusvej Og her gik man og troede, at grus var grus, og en grusvej bare af og til fik nogle skovlfulde grus smidt i hullerne så var den klaret! En snak med grundejerforeningens vejformand Per Larsen en kold januardag fik ændret på opfattelsen. Per, hvad specielt er der ved en grusvej? Der er i hvert fald det specielle ved Sandets grusveje, at vores dygtige vejentreprenør Erik Andersen har en meget professionel tilgang til vedligeholdelsen af grusvejene. En god grusvej skal kunne holde til en hel del trafik i mange måneder, før der skal vedligeholdes. Regnvand og smeltevand skal kunne løbe væk fra vejen uden at samles i pytter eller skære dybe bække på langs eller tværs af vejen. De fleste har sikkert bemærket, at vores grusveje er hårde - omtrent som beton. Havde vi brugt sand eller en forkert grustype ville det have set meget anderledes ud. Entreprenør Erik Andersen bruger en særlig lergrustype Løjtved Grus fra Nyrand området ved Kalundborg - der har den egenskab, at den kitter tæt sammen, så regnvand ikke så let siver gennem kørelaget og skaber vandfyldte huller. I tørt vejr støver en belægning med lergrus i øvrigt mindre end andre grustyper. En anden årsag til vores gode grusveje er selve den omhyggelige vedligeholdelse, der kræver viden, håndelag, det rette grej og lidt tålmodighed. Forskellen på den dårlige og den gode grusvej er her illustreret ved et par forenklede skitser. 11

12 Den dårlige grusvej har efterhånden fået en høj midterrabat og to dybe kørespor med kanter til vejens sider. Her kan vandet ikke slippe væk, men danner søer eller små bække. Når bilerne ofte med for høj hastighed dumper ned i vandpytterne, sprøjtes vand og grus væk fra fordybningerne. Det efterlader efter kort tid store og dybe huller, der er enhver bil og støddæmpers mareridt. Den gode grusvej har et let buet tværsnit, uden kanter (har profil). Den buede profil kombineret med vejens hårde lergrusbelægning leder vandet væk fra vejen. Derfor skraber man vejen lidt længere ud til siderne og ind i den bløde jord, der fungerer som dræn for afvandingen af vejbelægningen. Som grundejer kan du være med til at sikre at vandet trækker væk. Ganske enkelt ved at sørge for afstrømningsmulighed i siderne. Ophobes vandet i siderne, så grav en rende i siden så vandet kan løbe væk. I korte træk, hvordan udfører man vejvedligeholdelsen? Der er 4 faser, hvoraf den første er ny. Vi begyndte sidste år med først at blæse vejene fri for jord, smågrene og blade. Organisk materiale blandet med grus er ikke en god cocktail. Det bliver til blødt pladder, der suger vandet til sig, i stedet for at dræne det væk. Fase 2 er opretning af vejen, så den får den let buede hældning. Dette sker med en noget larmende afskrabnings-maskine. Opståede huller efter vinterens frost og væde fyldes op med stabilgrus. Afskrabningsbehandlingen gentages efter ca. 14 dage, så opfyldningen i hullerne kan nå at sætte sig inden næste fase. Fase 3 er tromling med en 5 tons vibratortromle, der trykker og vibrerer underlaget fast. Vejstykket køres igennem indtil resultatet er ensartet, jævnt og fast! Fase 4 er udlægning af ca. 2-3 cm lergrus, der ikke skal tromles. Lergruset pakker eller limer sig selv tæt sammen, efterhånden som den almindelige kørsel på vejen trykker gruset fastere. Det er iøvrigt ikke småmængder der skal bruges på vores grusveje: Over 150 m3 lergrus og 36 m3 stabilgrus (til huller og vejsikring). Hvornår foregår arbejdet med grus vejene? Vi har haft nogle uregelmæssige år pga kloakeringsarbejdet, hvor det jo ikke var særlig smart at vedligeholde en grusvej umiddelbart inden de tunge kloakeringsmaskiner skulle grave og bore i vejene. Men, i år går vi tilbage til mere normale tilstande hvis vejret ellers tillader det. Vores entreprenør forsøger at få afsluttet arbejdet før påsketrafikken på Sandet indfinder sig. De større grusveje chekkes og tilrettes igen i efteråret for at kunne klare en hård og våd vinter. 12 Er alt bare er perfekt og er alle glade for arbejdet med grusvejene? Langt de fleste er meget tilfredse, men der er også grundejere som synes, det er kønnere med en grøn midterrabat. Det er det måske, men det er ikke en god og stabil løsning. Den er også mere tidskrævende og dermed dyrere.

13 Enkelte grundejere har udtrykt utilfredshed med de store grusbunker, der, i forbindelse med arbejdet, ligger ved nogle af grusvejenes tilslutning til Store Ryvej. Vi forstår selvfølgelig at det er generende, men vi må alligevel kortvarigt acceptere at vognmanden, der kommer med det specielle lergrus helt fra Kalundborg skal have et aflæsningssted. Pga af køreafstanden, afleveres der derfor 36 tons grus ad gangen (stor lastvogn med anhænger). Leverancer i mindre portioner vil være for dyrt. Og udlægningen sker som regel indenfor en til to uger. Et lille hjertesuk fra entreprenøren gælder nogle grundejeres manglende beskæring langs grusvejene. Da maskinerne skal kunne arbejde et lille stykke ud i rabatten, er det vigtigt at grundejerne overholder de gældende beskæringsregler (læs herom på Sandets hjemmeside). Manglende eller forkert beskæring, hvor træer og buske hænger ud over kørebanen bliver i nødstilfælde beskåret af entreprenøren, så hans dyre maskiner ikke får flået spejle og blinklys af. Hvis man ikke er helt tilfreds med entreprenørens beskæring, må man altså selv læse på lektien og have fat i sav og grensaks senest i det tidligste forår. Til sidst: Hvordan hænger grusveje og kørsel sammen? Selvom vi påstår at lergrusveje ikke støver lige så meget som andre grusveje så støver det altså, hvis man ikke kører efter forholdene. Enkelt sagt: Støver det, så kører man for hurtigt! Det er bestemt ikke behageligt, når støvskyerne lægger sig ind over grundene nærmest grusvejen og forpester frokosten i det fri eller vasketøjet på tørrestativet End ikke en god grusvej kan holde til hjulspin eller hurtig udkørsel fra grundene, hvor gruset fræses op og spredes til alle sider. Så er det gode vejarbejde ødelagt. Her midt i januar er vejstandarden stadig meget fin de fleste steder. Har man spørgsmål til grusvejene og vedligeholdelsen, er man altid velkommen til at kontakte mig Per Larsen på telefon eller send en pela@halsnaes.dk Vi håber på en god sæson på vore grusveje! 13

14 Generalforsamling 2013 Årets generalforsamling afholdes lørdag, den 1. juni kl. 14:00 i Ramløse Hallen. Indkaldelse med dagsorden kommer som sædvanlig i Sandpapirets maj-nummer, men reserver allerede nu datoen. Umiddelbart efter generalforsamlingen vil formanden for Vejby-Tibirke Selskabet, Chr. Friis, fortælle om Sandets særpræg. Han er selv fascineret af Sandet, som et spændende naturområde og et sted, hvor mange har fundet et fristed, hvor man kan få lov til at udfolde sin personlighed! Som dreng oplevede Chr. Friis Sandet for første gang, da han kørte med hestevogn ud til området for at indsamle og hente høet hjem gennem Tisvilde Hegn til Dyrekærgaard i Tisvilde. Senere har han beskrevet Sandets historie i Vejby-Tibirke Selskabets Årbog 2011 og været guide på Selskabets ture på Sandet. Bestyrelsen Chr. Friis, Vejby-Tibirke Selskabet Nu kan man igen finde vej på Sandet.. Nyt oversigtskort opstillet på St. Ryvej Hvordan finder jeg rundt på Sandet? Det har et oversigtskort ved starten af Store Ryvej tidligere kunne hjælpe med. Men tidens tand har sat sit dødsmærke for lang tid siden og vi har nu opsat et nyt oversigtskort, der kan hjælpe håndværkere og besøgende på vej selv i disse GPS-tider HUSK! 60 km/timen på Frederiksværkvejen v. Sandet Nu er der opsat 60 km-skilte på vejstykket fra Købmand Bahr til Geo-Art på Frederiksværkvejen! Tidligere var hastigheden 80 km/timen, men er nu nedsat til de mere fornuftige 60 km/timen. Lad os håbe det også smitter lidt af på hastigheden på St. Ryvej og Ll. Ryvej - Der helst ikke skal overstige 40 km/t! 14

15 DANSK KVALITETSHÅNDVÆRK DER ER TIL AT BETALE Jeg udfører alt slags tømrer- og snedkerarbejde, i absolut topkvalitet, til den aftalte tid og til den aftalte pris. Jeg koordinerer gerne større byggesager, som også involverer andre håndværkere. Ring eller skriv og få et grundigt og uforpligtende tilbud. Jørgen Krogager t.sandet@mail.dk Tømreren på Sandet Dansk kvalitetshåndværk 15

16 Brug brændeovnen - På den miljørigtige måde! Vi er sikkert adskillige grundejere på Sandet, der nok mener at vide, hvordan man fyrer i vores brændeovne! Det kan da godt være, at vi hver især gør det forskelligt og har vænnet os til vores egen metode, der jo virker hver gang! MEN! Tænder vi op og fyrer i brændeovnen miljørigtigt? Politikere og miljøfolk retter i disse år deres kritiske fokus på de mange brændeovne i Danmark, der udsender enorme mængder af helbredsskadelige røgpartikler! Der er en begyndende raslen med lovgivningssablen, der kan medføre både forbud mod gamle brændeovne og indførelse af ekstra forureningsafgift og andre ubehagelige restriktioner. Der er altså al mulig grund til at ændre sine brændeovnsvaner og gøre dem miljørigtige! Kun hver fjerde dansker fyrer korrekt i brændeovnen. Du kan fjerne op til 80% af de sundhedsskadelige røgpartikler, hvis du følger disse 4 enkle og korte råd fra Miljøstyrelsen. 1. Tænd op på en helt ny måde Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem, så du kan tænde i den øverste del. Mellem de øverste pinde placerer du to-tre optændingsposer, - blokke eller avispapirskugler, som du sætter ild til. Flammerne skal arbejde sig oppefra og ned som et stearinlys. I starten skal der rigelig med luft til bålet. Lad evt. lågen stå lidt på klem de første minutter. 1. Først brændestykker 2. Dernæst pindebrænde 3. Optændingsblokke 4. Lidt pindebrænde ovenpå 5. Antænd optændingsblokkene 16

17 2. Brug kun tørt træ Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig med affald, reklamer, behandlet træ eller lignende. Brænde er først tørt, når det har ligget under tag i mindst et år helst to! For de hårde træsorter som fx eg, ask og bøg endda gerne 3 år! Så planlæg dit brændeforbrug og køb/ anskaf dit brænde i god tid! 3. Sørg for rigelig luft Skru først ned for luften, når flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad gangen og brug ikke for store stykker træ. 4. Røgen skal være næsten usynlig Gå udendørs og tjek, at der hverken er for megen røg, eller at det lugter grimt. Du kan læse meget mere på om betydningen af at opnå en høj temperatur i brændeovnen, at have en ren ovn, der sikrer en god lufttilførsel osv. osv. Steen Otterstrøm Galleri Tibirke nyt sted at udstille, lej galleriet... Kunst og Kunsthåndværk Galleriet er ca.150m2 fordelt på 4 lokaler, med køkken, toilet og mindre depotrum. Galleriet ligger på Bisp Absalonsvej 2, Tibirke Sand. 17

18 Spørg Thomas - Sandpapirets naturbrevkasse Nu kan grundejerforeningens medlemmer få besvaret deres spørgsmål om naturen på Sandet. Biolog Thomas Vikstrøm, der i flere år har ført morgenfriske medlemmer rundt på Sandet og fortalt om fugle og naturen herude, vil fremover også besvare spørgsmål i Sandpapiret. Send jeres spørgsmål pr. mail til info@sandet.dk så sender vi dem videre til Thomas. De kan selvfølgelig også sendes med almindelig post til: Grundejerforeningen på Sandet, Gammel Kongevej 135A, 3.tv, 1850 Frederiksberg C Husk navn og adresse! Bestyrelsen Er taks dyresikker? Spørgsmål: Taks-træer er dyresikker! Hele taks-træet er giftigt for både dyr og mennesker! Derfor har vi brugt taks som randbeplantning for at have ihvertfald nogle træer for os selv - bortset fra dyrenes fejning. Men, nu - efter 12 år - har dyrene kastet sig over vores taks! Både de nyplantede og de 12 år gamle træer! Hvad er gået galt i rådyrenes verden? Og ligger der nu døde rådyr rundt omkring på Sandet med maverne fyldt af vores taksgrene og taksnåle? Nu vil vi forsøge at sprøjte med blodmel eller den afsindigt stinkende hjortetaksolie. Men det lapper dyrene vel også snart i sig som rent slik? Svar: Taksens store giftighed er lidt af en myte. Dels er bærrene ikke giftige for de fleste dyreog fuglearter, dels er det bestemt ikke alle planteædende pattedyr, der ikke kan tåle at spise taksens løv. Drøvtyggere som rådyret og de andre hjortearter kan godt tåle at æde taks, så du har været heldig, at dyrene ikke har vist interesse for dine taksplanter hidtil. Zoologisk Have i København har fx også haft svært ved at forhindre deres lamaer i at æde havens taks, når dyrene var på luftetur, for lamaen er også drøvtygger. Du kan derimod være ret sikker på ikke at få dine taks ædt af énmavede planteædere som vildheste og vild- 18

19 svin, da disse dyr ikke kan nedbryde taksens giftige indholdsstoffer og nok skal vare sig for at forsøge,.hvis vi ellers får dem tilbage i vores natur. Vildsvin har vi jo senest haft (blandet) glæde af på Sandet i efteråret Om blodmel som middel til afskrækkelse af rådyr kan man læse på nettet, at midlet ikke må anvendes i træernes vækstperiode, og at det skal udsprøjtes på tørre planter ved temperaturer ned til mindst 0oC. Herudover vil jeg benytte lejligheden til at citere Weekendavisens haverubrik fra den 28. dec. i fjor, hvori forstkandidat Peter Friis Møller skriver bl.a. følgende om besøg og afskrækning af rådyr i haver: Der gribes tilsyneladende til en hel del forskellige brevkasse-, hus- og bodegaråd såsom udsmøring af ildelugtende hjortetakolie, ophængning af afskrækkende fåreuld, menneskehår, sæbespåner, blodmel med videre. Råd, der i bedste fald virker nogle dage. og Her i haven er selve urtehaven indhegnet og nyplantninger værnes med småhegn mod bid og fejning, men ellers kan dyrene færdes frit. Det omtalte, besøgende rådyr åd de rosenblade, som frosten ellers ville have taget livet af, og nappede øjensynlig også en del skudspidser og knopper, men lige præcis den rose... trængte alligevel til en vis beklipning. Så velbekomme og tak for hjælpen til rådyret. Disse gode råd er hermed givet videre! Thomas Vikstrøm, Dyrevænget 14 Her er årets sædvanlige nyhed fra Asserbo Vand: Asserbo Vandværk udpumper i øjeblikket mere vand end normalt på denne årstid. Det skyldes erfaringsmæssigt frostsprængninger i sommerhuse, hvor der ikke er lukket for vandet ved hovedhanen i målerbrønden. Situationen opstår ofte, når tøvejret sætter ind efter en periode med frostvejr. Vandværket opfordrer sommerhusejere til at tilse deres huse. Følg linket til artiklen Med venlig hilsen Bestyrelsen 19

20 Varmesmeden i Asserbo ApS B Din lokale vvs-installatør Vi leverer: Alt i VVS arbejde Kvalitetsprodukter Totalløsninger Samarbejde med lokale håndværkere Renovering af badeværelse Frostsikring af sommerhus Genåbning af vand Kvalitet til tiden Varmesmeden i Asserbo Møllevangsvej Frederiksværk T: M: varmesmeden@mail.dk Afsender: Grundejerforeningen på Sandet Gl. kongevej 135A, 3 tv 1850 Frederiksberg C 20