SANDPAPIRET. no.1marts 2009

Transkript

1 no.1marts 2009 SANDPAPIRET Formanden skriver: Gennem foreningens blad forsøger bestyrelsen at holde vores medlemmer orienteret om emner af interesse. Bladet udkommer 4 gange om året. Mellem 2 udgivelser kunne der imidlertid være informationer, som vi synes vores medlemmer skal vide. Vi ved for eksempel, at kommunen vil indkalde til møder om kloakeringen af vort område og at Landvindingslaget - Karsemosen ønsker vedtagelse af nye vedtægter. Der kan være påmindelser om vandringer i vort område, den forestående generalforsamling m.v. Vi har derfor planlagt en service. Den fungerer på følgende måde: På vores hjemmeside er der i øverste højre hjørne overskriften "Kontakt". Ved at aktivere denne forbindelse kommer blandt andet afsnittet "Tilmelding til nyheder" til syne. Opgiv adresse og adresse og vi vil sende jer meddelelser blandt andet af den type, der er nævnt ovenfor. Vi håber, at denne service vil blive til gavn for vores medlemmer. Med venlig hilsen Karsten Bratting Jensen SANDPAPIRET 44. ÅRGANG

2 GRUNDEJERFORENINGEN PÅ SANDET BESTYRELSE & UDVALG Formand: Karsten Bratting Jensen Rådhusvej Charlottenlund T: Næstformand: Erik Larsson H.C. Ørstedsvej 51, 3 tv Frederiksberg C T: SANDPAPIRET Annoncetegning: Hanne Brüsch Guldagervej Vanløse T: bedst Kasserer: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A, 3.tv Frederiksberg C. T: / Træffes bedst Bestyrelsesmedlemmer: Steen Jürs Kim Lohse Per Larsen Peter Søland Suppleanter: Hanne Brüsch Lene Fischer Redaktion: Hanne Brüsch Lene Fischer Tryk: Reprografisk Service UDGIVELSER Sandpapiret udkommer 4 gange årligt i ca. 550 eksemplarer til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen. biblioteker, offentlige myndigheder og lokale institutioner. Eftertryk er tilladt med angivelse af kilde. Revisor: Dann Kobbeltved Revisorsuppleant: Erik Keller Veje og grøfter: Per Larsen Engpibervej 8, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk T: Ramløse Sand Vejlaug: v/ Ulla Larsen Steenstrups Alle 5, 2. th Frederiksberg C. T: Annoncepriser pr. nr: (gældende fra ) 1/1 side kr. 600,00 1/2 side kr. 350,00 1/4 side kr. 250,00 Alle priser er excl. moms. Næste Sandpapir Udgivelse: Marts Maj Juli Oktober Materialefrist: 1. Februar 1. April 1. Juni 1. September NY MEDLEMSTAKST 2009 Kontingent til grundejerforeningen: kr. 300,00 Forside: Sivene slås ved fugletårn Bidrag til vedligehold af grusveje: kr. 850,00 og marina for enden af Bidrag Vejlauget Ramløse Sand : kr. 600,00 Lærkevænget okt Gebyr ikke rettidige indbetalinger: kr. 100,00 Foto: Erik Larsson plus morarenter, nationalbankens udlånsrente +7 % p.a. regnet fra forfaldsdato. 2

3 Indholdsfortegnelse: Indkaldelse til Sandets generalforsamling 2009 side 3 Niels Hansen: Pumpelagets idé og historie side 4 Kloakering på Sandet side 8 Nyt om byttehuset i Skærød side 9 Livet på Sandet. Arrangement 16. marts i Ramløse side 10 Om Mosepleje og tilgroning side 12 Vandløb og grøfter side 15 Notits om Auderødlejren på Arrenæs side 19 Vildsvin i Tisvilde Hegn side 20 Arresøstien kan ikke gennemføres side 22 Generalforsamling På Sandet afholdes: Lørdag den 23. maj 2009 kl. 14 Ramløse Forsamlingshus Frederiksværkvej Helsinge Emner der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. april Dagsorden bringes i næste nummer af Sandpapiret. Revisor søges: Bestyrelsen mangler en revisor til at gennemgå og godkende årets regnskab sammen med vores kasserer Leif Bitsch. Dann Kobbeltved har meddelt bestyrelsen, at han ønsker at stoppe. Har du regnskabsmæssig forståelse og er du indstillet på at din indsats er ulønnet, er du meget velkommen til at kontakte Leif Bitsch. Leif Bitsch træffes på tlf (bedst ml ). Har du lyst og tid til at deltage i På Sandets bestyrelse? Så har du mulighed for at opstille som kandidat på årets generalforsamling. Den siddende bestyrelse hører meget gerne fra dig hvis du ønsker at opstille, idet der skal vælges nye medlemmer. Bestyrelsen mødes ca. 6 gange om året hvor aktuelle emner behandles. 3

4 Niels Hansen Gønnehavegård Helsingevej Frederiksværk Tlf Januar 2009 Til Formanden for Grundejerforeningen på Sandet Karsten Bratting Jensen Rådhusvej Charlottenlund Vedr.: Indlæg til SANDPAPIRET, udgivelse marts Svar på indlæg fra Erik Larsson i SANDPAIRET no. 4 oktober 2008 vedr. Ugler i Karsemosen?. Nu skal og bør misforståelserne ryddes af vejen! Jeg vil indlede med Pumpelagets start. Min far sognefoged Peder Hansen var initiativtager til dette projekt, som startede lige efter 2. verdenskrig, idet den daværende regering kunne se en fordel i et sådant projekt, der kunne afhjælpe den store arbejdsløshed, der var på det tidspunkt og samtidig fremme landbrugsproduktionen. Til dette formål kunne der lånes penge i Hypotekbanken. I filmen Ditte Menneskebarn, som blev optaget i 1946, kan man tydeligt se, hvor vandlidende området var, da hovedpersonen Tove Maes badede nøgen i nærheden af Køgehusgård. Alle lerrør (ca. 30 cm s længde) er lagt i jorden med håndkraft, gravet med skovl og drænspade. Kanaler og diger blev gravet med maskine. Alle gårde blev pålagt parter alt efter hvor lav deres jord var. De lavest liggende arealer betalte mest. Der var masser af menneskelig arbejdskraft og heste blev anvendt som trækdyr. Der blev slået hø og dyrket korn på de lidt højere liggende arealer, som er meget sandet (havbund) og derfor giver ringe udbytte. I foråret blev der pumpet for at få smeltevandet væk og om efteråret, når der skulle slås kanaler og diger. Resten af året stod pumperne stille. 4

5 5

6 HVAD INGEN VIDSTE: Efter 25 år begynder jorden at synke, da tørvejord på det tidspunkt begynder en slags formuldning Der hvor det er tykkest lag tørv er det sunket 20 til 40 cm. De sandede jorde synker slet ikke og de fleste af disse højere liggende jordstykker er udstykket til sommerhusgrunde. Desuden har mange sommerhusgrunde i tidens løb fået påfyldt jord fra andre byggepladser i området. Der er næsten ingen landbrugsmæssig drift i Pumpelagets område højst 8-10%. RESTEN ER GRÆS, SIV OG PILEKRAT (DESVÆRRE). Da pumpelaget har været drevet af frivillig arbejdskraft indtil nu, må man se i øjnene, at der i fremtiden må kræves et højere bidrag m.h.p. vedligeholdelse m.m. I Landvindingslagets vedtægter 4 står: Landvindingslagets formål er at tilvejebringe og sikre sådanne afvandingsforhold på de interesserede arealer, at en fordelagtig landøkonomisk udnyttelse af disse som helhed muliggøres. Efter at der er bygget sommerhuse som er i millionklassen og landbrugets muligheder for en økonomisk udnyttelse af arealerne er nærmest næsten umulig, må det være rimeligt, at dem, som har store økonomiske interesser i afvandingen, også betaler en rimelig del af udgifterne. Karsemosens Landvindingslag afholder generalforsamling den 3. Juni kl på Grønnehavegård, Helsingevej 98, 3300 Frederiksværk, hvor der skal vælges ny bestyrelse samt suppleanter. Til Generalforsamlingen foreslår bestyrelsen vedtægtsændring vedrørende bidrag til Karsemosens Landvindingslag: Alle interessenter betaler et grundbeløb kr. 250,- årligt samt en partspris på kr. 5,50. Alle sommerhuse betaler for 2 parter á 5,50 kr ,- kr. = 261,- kr. Et landbrug bør i fremtiden betale (afhængig af antal parter) + 250,-kr.= Med venlig hilsen P.B.V. Niels Hansen, Formand for Karsemosens Landvindingslag (Jævnfør Ejendomsskattebilletten) Tag gummistøvlerne på og gå ud og se arealerne syd for sommerhusområderne og mød talstærkt op til generalforsamlingen. 6

7 7

8 Kloakering på Sandet Byrådet vedtog den 2. februar 2009 at frigive årets anlægsbevilling på kr. til kloakering af Sandet og Rågeleje, og den 5. februar 2009 vedtog Teknisk Udvalg at sætte arbejdet i gang i overensstemmelse med den fremlagte tidsplan. Efter denne plan skal Sandet kloakeres i etaper i perioden Processen starter med et møde med grundejerne i marts/april, hvor det samlede projekt gennemgås, og hvor der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål og på anden måde kommentere projektet. Det er endvidere planen, at der bliver afholdt yderligere informationsmøder i forbindelse med igangsætning af hver ny etape. Se kortet i farve på 8

9 I perioden september-november 2009 kloakeres så første etape (Bækkegården og det nordøstlige hjørne af Sandet). Arbejdet påregnes afsluttet i slutningen af november, hvorefter ejendommene kan tilslutte sig. Tidsplanen forventes justeret i forbindelse med den mere detaljerede planlægning. Mere information på Gribskov Kommunes hjemmeside. Erik Larsson Genbrugsstation Syd i Skærød: NYT VEDR. BYTTEHUSET Teknisk Udvalg har besluttet, at genåbne byttehuset hver torsdag i genbrugsstationens åbningstid. Der er videoovervågning på pladsen og ved byttehuset. Denne ordning skal køre i en forsøgsperiode på et år. GENBRUGSSTATIONER I GRIBSKOV KOMMUNE Adresserne er: Genbrugsstation SYD, Industrivej 4, Skærød, 3200 Helsinge Genbrugsstation NORD, Bøgebjergvej 84, Højelt, 3230 Græsted Åbningstider Fra d. 1/4 til og med 30/09 er der åbent alle dage fra 9.00 til Fra d. 1/10 til og med 31/3 er der åbent alle dage fra 9.00 til Der er dog lukket på følgende dage: 24, 25, 26 og 31. december, samt 1. januar. Sidste nyt vedr. lokalplanen: Ifølge Grundejerkontaktudvalgets møde den 11. december, regner kommunen med følgende køreplan for færdiggørelsen af lokalplanen for Sandet: Planudvalg: 4/2 Økonomiudvalg: 23/2 Byrådet: 9/3 Udsendelse af endelig vedtaget lokalplan forventes at ske i starten af april

10 Livet på Sandet. Lokalhistorisk aften. Mandag 16. marts kl Lokalhistorisk aften i Ramløse Forsamlingshus. Mandag den 16. marts kl Aftenens program omfatter fortælling i ord og billeder, kaffe og fællessang. Ramløse Forsamlingshus og Arkiv og Museumsforeningen for Helsinge og omegn står for arrangementet. Marianne Lassen og John Bønk Andersen er fortællerne. Der er lagt op til en spændende aften hvor der bliver fortalt om erindringer og anekdoter om steder og personer på Sandet og omegnen. Ejendommene på Ramløse Sand er oprindeligt sandlodder der blev tildelt hver gård i Ramløse by i forbindelse med udskiftningen. Alle er velkomne til arrangementet. Entre 45 kr. som betales ved indgangen. "Kilde: Ramløseguiden feb. 2009" Lene Fischer 10

11 Alt i træ-, tagpap og malerarbejde Tlf Fax Jeg kan tilbyde rimelige priser på... LYSTHUSE * TAGPAP * BRÆNDESKURE * UDESTUER TILBYGNING * KØKKENRENOVERING DØR-OG VINDUESUDSKIFTNING * MONTERINGSOPGAVER GRÆSTAGE * PLANKEVÆRKER * FORSIKRINGSSKADER TRÆTERASSER * GULVBELÆGNING * ISOLERING OMBYGNING * LETTERE MURERARBEJDE * TAGRENDER VINDSKEDER* LEGEHUSE * MØBELRESTAURERING FUGLEHUSE * BADEVÆRELSER * CARPORTE * HAVELÅGER TÆPPEPÅLÆGNING * HÅNDBYGGEDE HAVEMØBLER VINDUESKIFTNING * LÅSEUDSKIFTNING * GLASVÆV LISTELOFTER * SANITETSUDSKIFTNING * SKILLERUM GULVSLIBNING * RAFTEHEGN * SNEDKERARBEJDE TOTAL ENTREPRISE * NEDRIVNINGER * ETERNITUDSKIFTNING GÆSTEHYTTER * MALERARBEJDE * O.M.A. ALT DETTE OG MEGET MERE GLÆDER JEG MIG TIL AT GIVE ET TILBUD PÅ. Venlig hilsen Peter Sonne Bisp Absalonsvej 2 11

12 Om mosepleje og tilgroning Af Thomas Vikstrøm, Dyrevænget 14 Når disse linjer læses, er dette års naturpleje af mosen mellem Sneppevænget og Dyrevænget formentlig udført for andet år i træk. Sidste vinters pleje satte sig hurtigt spor i form af både småvandhuller og et rigere blomsterflor af lyskrævende arter; især kunne man i juni i det plejede område nyde de gule blomsterklaser af arten duskfredløs. Også fuglene kvitterede for indsatsen til gavn for den trængte lyskrævende flora og fauna. Det skete endda i form af et besøg af en mindre almindelig art der ikke tidligere har været registreret på Sandet. Det drejede sig om vadefuglen enkeltbekkasin, en trækgæst nordfra der ynder at søge sin føde i våde enge. Et individ af denne art blev set på plejearealet den 22. november. Det er altid en positiv oplevelse når en indsats fører til hurtige resultater, men det bør ikke få én til at hvile på laurbærrene! Hvis vi skal prøve at kompensere bare en lille smule for den omsiggribende tilgroning af de lysåbne naturtyper (enge, overdrev, heder mv.), er der brug for en fortsat indsats. I dag foregår tilgroningen nemlig med en langt større hastighed og i et langt større omfang end nogensinde før siden istiden. Før i tiden blev de åbne naturtyper holdt åbne af græssende dyr (først vilde, siden tamme) og høslæt, og luften havde ikke det samme indhold som i dag af plantenærende kvælstof. Hvor væsentlig er denne tilgroning så i forhold til alle de andre trusler mod naturen? Dette spørgsmål blev rejst bl.a. på grundejerforeningens generalforsamling i fjor, og svaret kan hentes i en række af de nyeste publikationer om den aktuelle tilstand af Danmarks natur: der [er] foretaget en vurdering af de vigtigste trusler, der er mod de enkelte naturtyper og arter. De største problemer er habitatforringelse som følge af næringsbelastning, tilgroning, udtørring samt opsplitning og fragmentering af arternes levesteder. 12

13 (Citat fra: En status over naturens tilstand i Danmark, forfattet af 11 førende naturforskere og udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser i 2008) Det konkluderes, at der er fem centrale temaer, der går igen som negative faktorer for en stor del af de behandlede organismegrupper. Det er (i ikke prioriteret rækkefølge): eutrofiering (uønsket hurtig vækst af grøde i vand der indeholder for meget gødningsstof. o ved såvel direkte udledning i naturen som gennem atmosfæren o tilgroning af ekstensivt udnyttede naturtyper som enge, overdrev, heder m.v. o eutrofiering, dræning og efterfølgende tilgroning af naturligt åbne kær og moser o dræning og intensiv drift af skove o isolation af bestande (Citat fra Miljøministeriets officielle Rødliste fra 1997 over truede dyr og planter) Udvalget har fremsat en lang række anbefalinger og peger på følgende som de højst prioriterede ud fra en naturmæssig synsvinkel: o Styrkelse af naturplejeindsatsen: Der bør ske en styrkelse af naturplejen. Det gælder statens, amternes og kommunernes naturpleje og den naturpleje der udføres af landbrug og skovbrug. o Begrundelse: Tilgroning som følge af ophørt ekstensiv landbrugsdrift og tilførsel af især luftbårne næringsstoffer er en af de væsentligste trusler for mange naturområder og deres indhold af vilde planter og dyr. (Citat fra rapporten En rig natur i et rigt samfund, udgivet i 2001 af det af regeringen nedsatte Wilhjelmudvalg der bl.a. har stået fadder til nationalparkerne) Det er således på et særdeles solidt grundlag at grundejerforeningen med sin naturpleje er med til at yde en indsats for vores fælles naturværdier, herunder landskab, flora og fauna. 13

14 14

15 Vandløb og grøfter Som lovet af formanden på generalforsamlingen kommer her en artikel om vandløb og grøfter på Sandet. Spørgsmål og kommentarer er naturligvis meget velkomne. Vandløbsloven Vandløbslovens bestemmelser om vandløb omfatter grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt søer, damme og lignende. Vandløbsloven og andre regler om vandløb kan findes på Bredejerens rettigheder og pligter Støder din grund op til et vandløb, er du bredejer og har derfor ret til at aflede overfladevand og vand fra almindelige drænings- og udgrøftningsanlæg til dette vandløb. Til gengæld har du pligt til at vedligeholde vandløbet, således at dets skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Ligger det i skel, skal du vedligeholde det sammen med bredejeren på vandløbets modsatte side. Hvis bredejeren ikke vedligeholder vandløbet, kan vandløbsmyndigheden henstille og give påbud om, at oprensning sker. Vandløbsmyndigheden kan lade oprensningen foretage for bredejerens regning, og bredejeren kan gøres ansvarlig for skader som følge af manglende oprensning. Anlæg af vandløb Som hovedregel må anlæg af vandløb kun ske med vandløbsmyndighedens godkendelse. Anlægsudgifterne afholdes af de grundejere, der ønsker vandløbet anlagt og de, der ønsker at benytte det. Regulering af vandløb Regulering af vandløb (ændring af et vandløbs skikkelse, forløb, bredde, bundkote, skråningsanlæg) må kun ske med vandløbsmyndighedens godkendelse. Udgifterne hertil afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af reguleringen, og fordeles mellem dem i forhold til den nytte, reguleringen har for den pågældendes ejendom. Hvem er vandløbsmyndigheden? Vandløbsmyndigheden er kommunen. 15

16 16 Åbent alle dage i påsken kl til Døgnåben Hæveautomat

17 Vandløb og grøfter på Sandet. Se kortet i farve på Vandløb 1 4 Den nordlige og østlige del af Sandet afvandes af fire store hovedgrøfter med en række sidegrøfter normalt omtalt som vandløb 1 4 (se kortskitsen). De blev etableret ved kendelser afsagt af vandløbsmyndigheden i 1964, og er eksempler på vandløb, hvor det ikke kun er bredejeren, der har vedligeholdelsespligten. 17

18 Vedligeholdelsen af de fire vandløb varetages af kommunen, der opkræver bidrag hertil sammen med ejendomsskatterne. Landvindingslaget Karsemosen Landvindingslaget Karsemosen blev oprettet i 1952 ved kendelse afsagt af Landvindingskommissionen for Frederiksborg Amt. Landvindingslagets godkendte vedtægter stammer også fra 1952, og omfatter en detaljeret beskrivelse af lagets anlæg og ejendomme, der udgøres af diget langs Arresø, en række kanaler samt en pumpestation. Vedtægterne indeholder også regler for Landvindingslagets medlemmer, tilsyn, administration (bestyrelse og generalforsamling), regnskab og om lagets ophævelse. Bidrag opkræves af vandløbsmyndigheden (kommunen) sammen med ejendomsskatterne, på baggrund af et indsendt og godkendt budget. Grøfterne langs med Store Ryvej Grøfterne langs Store Ryvej er sammen med rabatterne en del af vejanlægget og vedligeholdes af kommunen, der opkræver udgifterne hertil sammen med ejendomsskatterne. Andre vandløb og grøfter Ud over de ovennævnte anlæg er der en række større og mindre grøfter og vandløb, der ikke er omfattet af en kendelse, og derfor skal vedligeholdes af bredejerne i overensstemmelse med vandløbslovens regler herom. Bredejerne kan lade en entreprenør stå for det praktiske arbejde, men de skal selv afholde udgifterne. Grundejerforeningen vedligeholder en række af disse grøfter. Udgifterne hertil på ca kr. årligt bliver fordelt på de ca. 300 af grundejerforeningens medlemmer, der betaler grusvejsbidrag, uanset om de har nytte af de pågældende vandløb eller ej. Erik Larsson 18

19 Glarmesteren i Frederiksværk ApS Montering og levering af energiruder og butiksruder. Reparation efter stenslag på autoruder. Alt indenfor glarmesterarbejde udføres. Ring og få et tilbud! Per Sørensen Syrevej 17, 3300 Frederiksværk Tlf Fax per@glarmester-soerensen.dk Auderødlejr på Arrenæs skal være åben og grøn Den nedlagte Auderødlejr skal have nyt liv. Området skal være ramme om rekreative og almene aktiviteter. Det gamle bygningsanlæg skal genanvendes i begrænset omfang til boliger. Landskabet og naturen skal respekteres, og i den østlige del skal naturinteresser prioriteres. Med de retningslinjer har miljøminister Troels Lund Poulsen i november 2008 bedt By- og Landskabsstyrelsen udarbejde et landsplandirektiv for området. Landsplandirektivet skal bygge på det fælles grundlag for områdets fremtid, der blev enighed om i en arbejdsgruppe bestående af Forsvarsministeriet, Halsnæs Kommune og Miljøministeriet. Kilde: Miljøministeriet Husk at melde flytning gennem eller til: G/F På Sandet, Gl. Kongevej 135 A 3.tv.,1850 Frederiksberg C Tilmeld gerne kontingent m.v. til betalingsservice, det letter arbejdet for vores kasserer og betalingen kommer rettidigt. 19

20 Vildsvin sluppet ud i Tisvilde Hegn i november 2008 En mandag morgen midt i november modtog Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland flere henvendelser fra skovgæster, som kunne fortælle at de i løbet af søndag havde set vildsvin i Tisvilde Hegn. Samme morgen kunne Skov- og Naturstyrelsens personale konstatere, at der nok var noget om snakken en skovløber så nemlig 6 vildsvin i den østlige del af Tisvilde Hegn. Vildsvinene virkede næsten håndtamme, og der er derfor næppe tvivl om at de stammer fra en lokal opdrætter. Ifølge Fødevarestyrelsen er der risiko for at vildsvin kan smitte tamsvin med sygdommen svinepest. Derfor skal de vildsvin der lever i Danmark være indhegnede. Hvis vildsvinene slipper løs skal de ifølge reglerne skydes så hurtigt som muligt. Hvorfor de er sluppet løs og hvordan de er kommet til Tisvilde Hegn er også stadig uvist. 20

21 I løbet af onsdag eftermiddag lykkedes det at lokke 3 af vildsvinene ind i et tomt fåreskjul, og disse 3 svin er nu anbragt i en sikker og godkendt hegning indtil vi forhåbentlig i løbet af få dage finder deres rette ejemand. Den normale procedure når der konstateres fritlevende vildsvin er, at lodsejeren er forpligtet til selv at skyde svinene eller få en jæger til at gøre det. Vi er også behjælpelige med at skyde svinene og stiller vores viden og erfaring til rådighed for lodsejere, der eventuelt konstaterer at de har vildsvin på deres ejendom fortæller skovrider Jens Bjerregaard fra Skov- og Naturstryelsen. Skov- og Naturstyrelsen kontaktede Nordsjællands Landboforening, for at gøre opmærksom på forekomsten af vildsvin og for at anmode om hjælp dels til at finde vildsvinenes ejermand. Vildsvinene efterlader sig tydelige spor, når de roder rundt i skovbunden for at finde føde. Føden består i stort omfang af rødder, bog og agern ligesom vildsvinene gerne opsøger landmandens marker for at finde kartofler, korn og majs. I Danmark skydes fritlevende vildsvin fordi man frygter, at de kan smitte tamsvin med svinepest. Vildsvinet har længere ben end tamgrisen, og den er gråsort. Om vinteren er pelsen tyk, med lange dækhår og brun underuld. Vildsvinet er et kompakt dyr, der fra snudespids til halerod måler omkring 150 cm, og som har en hale der er cm lang. Vægten ligger som regel mellem 50 og 75 kg. Hunnen, som man kalder soen, er mindre end ornen. En medarbejder fra Skov- og Naturstyrelsen Nordsjælland skød d. 3. december vildsvin i Tisvilde Hegn. Det ene vildsvin er sendt til Zoologisk Museum til forskningsformål. Det andet er lagt i fryseren til brug for et senere arrangement på lokalenheden. Vi mener herefter ikke at der går flere vildsvin frit i skoven. Det er endnu ikke lykkedes at finde ud af hvorfra vildsvinene stammer. Læs mere om vildsvin på skovognatur.dk ved Jens Ole Andersen Kilde: Skov- og Naturtyrelsen 21

22 Amtets ekspropriation til stiprojekter om Arresø og Esrum Sø tilsidesættes af Vejdirektoratet Efter knap 2 år har Vejdirektoratet afgjort, at de ekspropriationer Frederiksborg Amt foretog til anlæg af et sammenhængende stisystem omkring de de store søer Arresø og Esrum Sø d. 14. december 2006 nu skal gå tilbage. Vejdirektoratet har d. 7. nov sendt enslydende breve til de berørte kommuner herom. Vejdirektoratets begrundelse for at Arresøstien ikke kan realiseres er, at Halsnæs Kommune på en delstrækning over 2 matrikler ikke ønsker en cykelsti, men alene en trampesti (ingen grusbelagt sti). Skovrider Jens Bjerregaard Christensen udtaler: "Vi er overraskede over Vejdirektoratets afgørelse. Vi vil nu sætte os sammen med kommunerne, for at afgøre hvad der skal ske. Vi synes at det stierne er gode projekter som sikrer gode adgangsmuligheder fra både byer og sommerhusområder til store naturområder. Kort sagt: de øger velfærd, sundhed og livskvalitet ved at forbedre mulighederne for friluftslivet. Det er også derfor Skov- og Naturstyrelsen har støttet amtet i deres arbejde med stierne og givet tilskud til projektet" Etablering af rekreative stier omkring Arresø og Esrum Sø er en del af Regionplan 2005, der skal indarbejdes i kommuneplanerne. "Stierne forbedrer den offentlige adgang til skove, søer, og vandløb til gavn for både lokalbefolkningen og turismen, herunder den voksende oplevelsesøkonomi, uden at natur- og landskabsinteresser tilsidesættes, og de kommer flot rundt i den kommende Nationalpark Kongernes Nordsjælland" udtaler skovrider Jens Bjerregaard Christensen. Kilde Skov- og Naturstyrelsen v/jens Ole Andersen nov

23 TØMRERFIRMAET JACOB RANDSKOV Aps Udlejning af affugter Klostervænget 2, 3360 Liseleje Tlf Fax Tømreren på Sandet Tømrermester Jørgen Krogager Store Ryvej 67, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk tlf Nybygninger Ombygninger Reparationer Ring og få et tilbud 23

24 Varmesmeden i Asserbo ApS A Din lokale vvsinstallatør Vi leverer: Alt i VVS arbejde Kvalitetsprodukter Totalløsninger Samarbejde med lokale håndværkere Renovering af badeværelse Frostsikring af sommerhus Genåbning af vand Kvalitet til tiden Varmesmeden i Asserbo Møllevangsvej Frederiksværk T: M: varmesmeden@mail.dk Maskinel Magasinpost ID nr / Sandpapiret Afsender: G/F På Sandet Gl. Kongevej 135 A, 3. tv Frederiksberg C.