Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Transkript

1 Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder, som udgangspunkt for udviklingsplaner på det enkelte bo- og aktivitets- og beskæftigelsestilbud. 2. Konceptet for den enkelte udviklingsplan på hvert tilbud. Tilbuddets udviklingsplan indgås som en aftale mellem det enkelte tilbuds leder/forstander og afdelingschefen for SHD. Angiv tilbuddets navn: Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej Rammen Vision Udviklingsplanerne og fælles fokusområder drøftes på det årlige seminar for ledere og konsulenter i Social & Handicap Drift. Mål og fokusområder vil være gældende, indtil de revideres. Vision for borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Vi er kendte for at give alle borgere uanset handicap og livssituation mulighed for at kunne udnytte egne ressourcer til at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. Vedtaget i kommunalbestyrelsen Tværgående målsætninger, politikker, strategier mv. i Gentofte Kommune Alle parter er ansvarlige for at arbejde for de målsætninger mv., der er fastsat politisk og/eller administrativt i: - Gentofte- Plan - Handicappolitik og årlige handleplaner - Sundhedspolitik og årlige handleplaner - Direktionens strategiplan - Social & Sundheds strategiske fokus Delpolitikkerne på personaleområdet. Øvrige politikker i Gentofte Kommune. Derudover vil der i 2015 på tværs af organisationen være et særligt fokus på it især Gentofte Platformen. De tværgående indsatsområder udgør indsatser, som vi arbejder med på tværs Nogle er fælles og involverer alle tilbud. Andre involverer få tilbud: 1

2 Tværgående indsatsområder i Social & Handicap Drift De tværgående indsatsområder involverer ofte også parter uden for SHD og indgår i samarbejder på tværs. - Implementering af rehabiliteringsindsatsen - Socialtilsyn, kvalitetsmodel og Tilbudsportalen - Opfølgning på socialpsykiatriplanen: Det fælles grundlag - Det gode liv i nye rammer (moderniseringsplanen) - Implementering af f koncept for indsatsplanen (tidligere: pædagogiske og faglige planer) - Autismetilbud i samarbejde med Lyngby-Taarbæk. Projekter og initiativer via puljemidler: Om sundhed og velfærdsteknologi og knyttet til Handicappolitikkens handleplaner samt Velfærdsteknologipuljen samt eventuelt statslige og regionale puljer. Fælles fokusområder og mål i Social & Handicapdrift Det borgerrettede fokus har især sit afsæt i de politisk vedtagne mål for borgerne med handicap, sindslidende og socialt udsatte i Gentofte Plan 2015, det fælles (re)habiliteringsfokus og kvalitetsmodellen for socialtilsynet. Social & Handicap Drifts fokus i de fælles fokusområder er borgerrettet og vi arbejder overordnet med rehabilitering eller habilitering 1 i forhold til: 1. Velfærdsteknologi og kommunikation 2. Selvstændighed og relationer 3. Mål, faglige tilgange og metoder 4. Sundhed og trivsel Vi har et øget fokus på borgernes muligheder for leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv med en funktionsnedsættelse. Indsatserne tilrettelægges med et rehabiliterende sigte, med afsæt i borgernes ønsker for eget liv. Selvstændighed og meningsfuldhed er centrale forudsætninger i rehabiliteringsindsatsen og understøttes af forskellige faglige metoder og teknologier. Særligt er borgenes netværk og muligheder for at deltage som medborger på relevante og meningsfulde arenaer betydningsfulde elementer i den rehabiliterende tilgang. For at kvalificere de målrettede og tidsbestemte samarbejdsprocesser 1 Rehabilitering rettet sig mod borgere, der har fået en funktionsnedsættelse i løbet af deres liv. Habilitering fokuserer på borgere med medfødte funktionsnedsættelser. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Definition i socialpsykiatriplanen GK fra: Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborg Centret 2004). Habilitering adskiller sig fra rehabilitering ved at støtten (i et samlet livsperspektiv) ikke er tidsafgrænset. Og bygger i øvrigt på samme værdier som rehabilitering. 2

3 mellem borger, pårørende og fagfolk, arbejdes der med mål og metoder for og i indsatserne. Ad. 1: Velfærdsteknologi og kommunikation Vi vil styrke (re-) habililiteringsprocessen, borgerens udvikling og trivsel samt medarbejdernes arbejdsmiljø ved at medtænke og anvende velfærdsteknologi som en integreret del af den pædagogiske støtte. Vi har fokus på, hvordan anvendelsen af teknologi kan forstærke borgerens tryghed, selvstændighed, indlæring sikkerhed og mobilitet. Velfærdsteknologi kan både være it -kommunikation og konkrete velfærdsteknologiske redskaber. Vi udnytter nye teknologier til at kvalificere arbejdsgange i dagligdagen. Vi vil i særlig grad rette indsatsen mod: Borgerens mulighed for at agere så selvstændigt som muligt i Det digitale samfund. Borgerens forudsætninger for at udvikle og udvide kompetencer, ressourcer og muligheder for selvstændigt og aktivt at kunne træffe egne valg. Borgerens oplevelse af størst mulig tilgængelighed og selvhjulpenhed i - og udenfor egen bolig. Ad. 2: Selvstændighed og relationer Vi vil fortsat være kendt for en indsats der styrker og videreudvikler borgerens mulighed for at indgå i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Vi har fokus på: Aktiviteter og fællesskaber, der giver borgerne mulighed for at udvikle og anvende sociale kompetencer og selvstændighed. At tilrettelægge de overordnede rammer, så borgernes mulighed for et selvstændigt liv som aktiv medborger understøttes bedst muligt. At være åbne mod og involvere os i det omkringliggende lokal- og civilsamfund. At samarbejde med borgeren om udarbejdelse og opfølgning på konkrete, individuelle mål for borgerens sociale kompetencer, selvstændighed og netværk. At borgeren med udgangspunkt i egne ønsker og behov herfor har kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 3

4 At medvirke til at understøtte nye netværk for borgerne. At borgerne inddrages mest muligt i beslutninger og opgaveløsningen gennem udvikling af tilbuddenes pædagogiske praksis og demokratiske processer, herunder arbejdet med brugerbestyrelser. Ad. 3: Mål, faglige tilgange og metoder Vi vil videreudvikle arbejdet med pædagogiske og andre faglige mål, tilgange og metoder, for at skabe det bedst mulige afsæt for, at borgerne kan tilbydes en kvalificeret rehabiliterende indsats. Det gør vi ved at: Vi arbejder systematisk med relevante mål, evidensbaserede metoder og faglige tilgange i forhold til målgruppen Vi formulerer klare, konkrete og individuelle mål for borgernes ophold i tilbuddet. Vi anvender effektmåling og resultatdokumentation, som afsæt for løbende læring og forbedring af indsatsen. Vi sikrer, at medarbejderne løbende udvikler deres kompetencer til at kunne arbejde kvalificeret med mål, metoder, resultatdokumentation m.m. Ad. 4: Sundhed og trivsel Vi vil styrke borgernes sundhed og trivsel gennem forebyggelse, livsstilsændring og sundhedsfremme i hverdagen. Vi tager afsæt i et sundhedsperspektiv med en helhedsorienteret og bred tilgang 2. Det gør vi ved: At igangsætte og deltage i en række initiativer, der styrker borgernes sundhed, f.eks. om medicin. At understøtte samarbejde på tværs med samarbejdspartnere, der kan styrke den sundhedsfaglige indsats for borgerne i hverdagen. Kompetenceudvikling og aktiviteter på tværs om sundhed. At inddrage medarbejdere med sundhedsfaglige kompetencer i opgaveløsningen. Tilbuddets egne indsatsområder: Det enkelte tilbud beskriver et eller flere indsatsområder inden for tre ud af fire af de fælles fokus- På Helhedstilbuddet BMV vil vi i 2015 arbejde særlig målrettet med følgende 3 af de 4 fokusområder: Velfærdsteknologi og kommunikation, Selvstændighed og relationer og Mål, faglige tilgange og metoder. 1. Velfærdsteknologi og kommunikation 2 Dette udtrykkes i indsatser i forhold til de klassiske KRAMS-faktorer ved forebyggelse og livsstilsændring indenfor: Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Søvn/Stress/Seksualitet. Samt i indsatser med udgangspunkt en bredere forståelse af KRAM, der handler om at skabe sundhedsfremme f.eks. med fokus på Kompetencer, Relationer, Anerkendelse/Accept og Motivation/Mestring. 4

5 områder. Vi vil videreføre arbejdet fra udviklingsplanen 2014 så vi også i 2015 fastholder et særligt fokus på, hvordan anvendelsen af it-kommunikationsmetoder kan fremme beboernes muligheder for i højere grad selvstændigt og aktivt at kunne træffe flere valg, og dermed opnå større selvhjulpenhed og bedre trivsel. Mål Målet er, at flere beboere i de 2 miljøer afprøver og/eller gør udvidet brug af: It-kommunikations-teknologi, - med særlig fokus på, leg og læring. Formålet er at give beboerne mulighed for mere selvstændigt at kunne vælge og vælge flere underholdnings- og lærings muligheder. It-kommunikations-teknologi, - med særlig fokus på, Struktur i hverdagen. Formålet er, at beboerne får andre muligheder for selvstændigt, at få (bedre) overblik over egen dag/uge mv. IT kommunikationsteknologi med særlig fokus på at udvide og udvikle kendskab og brug af ipads/tablets og anden it-teknologi. Aktiviteter At udbrede kendskabet til brug af Ipads/tablet mv. til medarbejderne og beboerne ved At den tværgående velfærdsteknologigruppe mødes minimum hver anden måned for at sikre igangsætning, afprøvning, opsamling og evaluering. Samt udbrede viden og resultater på hele BMV At medarbejderne får en oversigt over de apps og muligheder i form af at tage billeder, bruge Skype, lave små film m.m., der kan være relevante At der sker sidemandsoplæring medarbejderne imellem At de erfarne medarbejdere laver et oplæg, som fremvises for de øvrige medarbejdere på personalemøderne samt i velfærdsteknologigruppen. At afdække hvilke beboere, der for nuværende bruger Ipad/tablet samt til hvilket formål. At der følges op på personalemøde 1 x månedligt på, hvad status er ifht. brug af Ipads/tablets og diverse apps for den enkelte beboer. At der aftales en opfølgningsplan i velfærdsteknologigruppen samt i de enkelte huse. Succeskriterier At yderligere 5 beboere (udover de 15 som allerede benytter IT kommunikationsmetoder) benytter Ipad/tablet mv. At der er beboere, som selvstændigt tager initiativ til at bruge Ipad/tablet m.m. At det fremgår af minimum 5 pædagogiske planer, hvilke ITkommunikationsmetoder der ønskes igangsat samt hvilke der er igangsat og hvilke erfaringer der er gjort. At det af referaterne fra hvert andet p-møder i de 4 team fremgår, at 5

6 der er fulgt op på opgaven. 2. Selvstændighed og relationer Vi vil videreføre arbejdet fra udviklingsplanen 2014 så vi også i 2015 fastholder et særligt fokus på indsatser, der handler om selvstændighed og relationer - som styrker og videreudvikler beboernes mulighed for at indgå i- og vedligeholde sociale relationer, herunder udvikling af sociale kompetencer og mestring til mere selvstændigt at opsøge og indgå i sociale relationer. Mål Målet er, at beboerne i hus støttes i bl.a. at deltage i beboermøder og brugerbestyrelsesmøder, hvor temaer om venskab, naboskab og fællesskab sættes på dagsordnen, og at beboerne får mulighed for, at bringe synspunkter, udfordringer og ønsker med på brugerbestyrelsesmøder, og dermed også ad den vej støttes i bedre at kunne mestre at indgå i sociale relationer. Målet er, at medarbejderne i hus sætter fokus på temaer om beboernes venskab, naboskab og fællesskab, og igangsætter aktiviteter sammen med beboerne, som giver beboerne muligheder for at opleve sociale relationer i form af samvær, venskab, naboskab og fællesskab på flere og nye måder. Aktiviteter På beboermøderne i hus sættes der særlig fokus på temaer om venskab, naboskab, fællesskab blandt andet ved at relevante emner sættes på dagsordnen til beboermøderne og at der skrives referat af møderne, og beboerne støttes i blandt andet, at arrangere fælles oplevelser med beboerne i nabohusene samt i at forberede sig til deltagelsen i brugerbestyrelsesmøderne, hvor emnerne bringes op. Medarbejderne i hus afprøver sammen med beboerne f.eks. 2 metoder/måder med særligt fokus på beboernes relationer i form af venskab, naboskab og fællesskab. At MED gruppen udarbejder en liste med eksempler over hvad venskaber kunne være for beboerne på 20-28, i psykiatrien og i forudsigeligheden, så vi har et fælles billede af hvornår vi kan definere, at der opstår venskaber, og medarbejderne dermed ved hvad de skal opsamle og medarbejdere og borgere man må gerne udvide listen undervejs. At det aftales hvordan der følges løbende op på opgaven. Succeskriterier At det observeres, at beboerne i hus på beboermøderne viser interesse for temaerne venskab, naboskab, fællesskab ved at blive og deltage i mødet og selvstændigt eller med hjælp fra en medarbejder bringer emnerne om venskab, naboskab og fællesskab op på bruger- 6

7 bestyrelsesmøderne. At medarbejderne i hus på p-møder kan fortælle hvilke metoder/måder der er igangsat og afprøvet ift at vedligeholde eller udvikle beboernes relationer, venskaber og fællesskaber - og hvilke resultater de så. At det observeres i dagligdagen i boenhederne på BMV 20-28, at der opstår venskaber mellem beboere i samme boenhed eller mellem beboere i forskellige boenheder. At der løbende er fulgt op på opgaven, ved at opfølgning på udviklingsplanens mål og aktiviteter sættes på personalemødedagsordnerne i de 4 team som et fast punkt, som fremgår af referatet. En fast medarbejder i hvert team samler referatpunkterne 1 gang om måneden og videregiver opfølgningen til MED gruppen via MR (medarbejderrepræsentanten), som på det månedlige MED møde vil samle og følge op på udviklingsplanens mål og aktiviteter. Emnet/opfølgningen vil ligeledes indgå i vores infobreve til medarbejderne. 3. Mål, faglige tilgange og metoder Vi vil videreføre arbejdet fra udviklingsplanen 2014 så vi også i 2015 fastholder et særligt fokus på at omsætte den neuropædagogiske viden, den autismepædagogiske viden, og den indsigtspædagogiske viden samt anden faglige metoder og viden, herunder en (re)habiliterende indsats i det pædagogiske arbejde og at sammenhængen mellem praksis og teori fremgår af de pædagogiske planer. Samt, at der afprøves/anvendes metode/r til effektmåling og resultatdokumentation. Mål At de medarbejdere der i 2014 har gennemført, og i 2015 gennemfører henholdsvis den 4 ugers neuropædagogiske uddannelse, autismekurser samt uddannelsen Fagligt udviklingsprogram, anvender den faglige/teoretiske viden i det daglige pædagogiske arbejde. At sammenhængen mellem de teoretiske indsigter/viden og den pædagogiske praksis fremgår/er beskrevet i 8 pædagogiske planer fordelt over hele tilbuddet. At der anvendes opfølgnings og evalueringsskemaet jf. beslutningen i evalueringen for udviklingsplanen 2014 til effektmåling og resultatdokumentation af mål i de 8 udvalgte pædagogiske planer, samt i forbindelse med indsatsområde 1 velfærdsteknologi og kommunikation. Aktiviteter Indenfor de første 2 måneder af 2015 aftales det på personalemøder i de 4 team, hvilke 8 pædagogiske planer der udvælges og hvilke medarbejdere der har til opgave, at beskrive sammenhængen mellem teori og pædagogisk praksis i 8 udvalgte pædagogiske planer. 7

8 Indenfor 1. kvartal i 2015 lægger leder- og adm gruppen en plan for hvornår, hvor og af hvem opfølgnings og evalueringsskemaet afprøves. Planen forelægges MED gruppen som tager endelig beslutning om tids- og indholdsplanen. Efter de første afprøvninger af opfølgnings og evalueringsskemaet, vurderes det af MED gruppen, om skemaet er tilstrækkelig brugbart til effektmåling og resultatdokumentation af mål i de pædagogiske planer, samt i forbindelse med indsatsområde 1 velfærdsteknologi og kommunikation. At der aftales hvordan der følges løbende op på opgaven. Succeskriterier At vi ved årets udgang i 8 pædagogiske planer, kan læse om sammenhæng mellem den relevante teori og pædagogisk praksis med udgangspunkt i neuropædagogik, autismepædagogik og indsigtspædagogik som viser, at den pædagogiske indsats er målrettet den enkelte beboers udfordringer og at der ses en afledt effekt. At vi ved årets udgang har afprøvet opfølgnings og evalueringsskemaet og har vurderet, hvorvidt det er brugbart til effektmåling og resultatdokumentation af mål i de pædagogiske planer. At det af referaterne fra hvert andet p-møder i de 4 team fremgår, at der er fulgt op på opgaven. Opfølgning og afrapportering Dato og parter Forstander/leder er forpligtet til: At deltage i revurderingen af fokusområder og mål én gang årligt At bidrage til løbende refleksion og læring på eget tilbud og i lederdialogforum i forbindelse med status og evaluering af indsatsog fokusområder og mål samt at levere et mindre bidrag til en fælles SHD-afrapportering. Udviklingsplanen er indgået mellem Forstander/leder: Margrethe Nørgaard Afdelingschef: Elsebet Schultz Dato: 4. marts