Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved. Kong Grøns Høj.

Transkript

1 Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved Kong Grøns Høj. Arbejdet blev foretaget i perioden marts SMV Kong Grøns Høj. Frejlev Skov. Matr. 157d af Frejlev By. Kettinge Sogn. Guldborgsund Kommune. Sted nr SB. Nr Fredningsnummer 4625:85. Fredet Kong Grøns Høj er et smukt neolitisk anlæg beliggende i den centrale del af Frejlev Skov. Denne rapport omhandler det vedligeholdelses- og restaureringsarbejde, der blev udført ved lokaliteten i foråret 2012 af: Restaureringsenheden. Museerne Vordingborg. Slotsruinen Vordingborg. 1

2 Indhold: 1. Indledning Side Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten Side Deltagere Side Restaureringsarbejdet Side Tegningsmateriale Side Tørmursarbejde & øvrige ændringer Side 10 2

3 1. Indledning. Kong Grøns Høj er et af de mange spændende og seværdige neolitiske anlæg i Frejlev Skov på Lolland. Det ovale og ca. SØ/NV orienterede dyssekammeret består af seks bæresten. Kammeret indsnævres mod nordøst, hvor et gangparti fører fra kammeret ud mod randstenskæden. Af anlæggets dæksten er tre stk. bevaret. To over kammeret og een over gangen. Dyssekammeret omkranses af 30 store randsten, der udgør en firsidet indramning på omtrent 20 x 10 meter. Langsiderne dannes hver af 12 randsten og de lidt indtrukne gavle består hver af 3 randsten. Der er bl.a. foretaget undersøgelser og restaureringsarbejder ved K. Thorvildsen, Nationalmuseet i 1942, hvor der af arkæologisk genstandsmateriale fandtes tyknakkede flintøkser, en enkelt flintmejsel, flækker og lidt keramik i kammeret samt ved een af randstenene. Arbejdsbillede med anlæggets sydlige del set fra nord. 3

4 2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Anlægget fremstod i en lidt forfalden tilstand med en del akkumuleret jord i både kammer og gang. Flere af dæk- og sidestenene trængte til sikring. Desuden var flere af tørmurene fraværende eller sammenstyrtede og dermed i behov for restaurering, således at den bagvedliggende jord ikke fortsætter med at trænge ind i kammeret. Men værst var det forhold, at flere store løvtræer ved og omkring gang og kammer truede med at få anlægget til at styrte sammen via træernes tryk på flere centrale sten i konstruktionen. Ved at fjerne træerne på og omkring langdyssen ville man endvidere opnå et langt bedre indsyn til anlægget til gavn for både skovens og fortidsmindernes besøgende publikum. Disse forhold på lokaliteten var registreret i forbindelse med tidligere foretagne besigtigelser af langdyssen. Dette var begrundelserne for at anlægget kom til at indgå i Kulturstyrelsens arbejdsplan for restaurering af storstensgrave fra yngre stenalder i feltsæsonen Som det fremgår af billederne havde nogle af de nu fældede store bøgetræer nærmest omsluttet både høj og gravkammer. 4

5 3. Deltagere. Ved undersøgelsesarbejdet deltog arkæologerne Svend Illum Hansen og Jørgen Westphal fra Kulturstyrelsen samt Henrik Høier fra Museerne Vordingborg. Desuden deltog Jacob Noe Bovin fra firmaet Morsø Skov og Naturservice, Møn - der tillige stod for den mere maskinog entreprenørmæssige del af arbejdet. Enkelte dage havde han en medhjælper med fra samme firma. Vi havde i perioden besøg af flere lokale interesserede samt folk der blot gik ture i skoven, og flere fulgte med i resultaterne af undersøgelsesarbejdet. 4. Restaureringsarbejdet. Indledningsvis havde Jacob Bovin fældet både store og mindre træer samt fjernet anden lavere vegetation på anlægget. Vi startede derefter med at oprense anlægget for blade og indskreden jord. Det var i det gryende forår, så umiddelbart under bladene var anemonerne klar til start! I forbindelse med oprensningsarbejdet kunne det hurtigt konstateres, at der flere steder var bevarerede dybereliggende partier af de originale tørmure. Der fandtes også en del omblandet hvidbrændt flint i det akkumulerede jord i anlægget. Disse flintstykker blev nøje sorteret fra og ikke fjernet sammen den udrensende jord. Efterfølgende blev de hvidbrændte flintstykker lagt tilbage i kammeret. Efter oprensningen blev der tegnet plantegning og opstalttegning i størrelsesforholdet 1:20 på baggrund af et lokalt udlagt målesystem. Plantegningen forefindes på en enkelt A-4 tegning, mens opstaltningstegningen er fordelt på to A-4 tegninger. Henholdsvis tegning 1 og tegning 2 & 3 (alle på vandfast tegnefolie). Alle tre tegninger er udført af H. H. Af sikkerhedshensyn restaurerede vi tørmurene inden vi gav os til at arbejde med dækstenene. De foretagne ændringer i tørmurene er noteret i listeform i skemaet under afsnit 6. Til opmuring af murene er forsøgsvis anvendt en speciel lermørtel som altid arbejder vi ikke med cementholdige materialer. Ved de fraværende to bæresten (4 & 11) er opstillet henholdsvis en halvmur af granitkantsten over den knækkede bæresten 3 samt tilført en ny sten til højre (vest) for denne for at lukke af for indskridende jord i disse to områder! I denne tilførte sten 4 og modstående sten 11 er indsat en rustfri bolt forsynet med mærkningen KS Tørmuren 8/9 er bibeholdt uændret. Muligvis er fliserne de oprindelige, men er genopsat i nyere tid. Men af præcis hvem kan ikke afgøres (jvf. skema i afsnit 6 og tegning 3). Partierne ved de to fraværende bæresten 4 & 11efter færdiggørelsen. Ved ankomsten var der blot indskreden jord i disse områder. Bemærk de indborede rustfrie bolte i henholdsvis sten 4 & 11. 5

6 Eksempler på nyopstillede tørmurspartier. Den 22/3 havde vi en 54 tons kran på bælter til at løfte de tre store dæksten af. Først løftede og omlejrede vi den yderste dæksten over gangen. Derefter løftede vi de to vestligste dæksten af. Den største længst mod vest vejer skønsmæssigt 10 ton (jvf. oplysninger under tegning 1). Den yderste (østligste) dæksten flyttes lidt længere mod øst. 6

7 De to vestligste dæksten løftes af. Et af de specielt kritiske steder og årsagen til vi overhovedet måtte løfte dækstenene af, var kontakten mellem den største af dækstenene og bæresten 9. Dette parti var særdeles sammenstyrtningstruet og farligt for både publikum og kammeret! Da den sidste og største af dækstenene blev løftet af faldt den mellemliggende sten ned i kammeret. Stykket viste sig derefter at være toppen af bæresten 9! Vi satte atter stenstykket på plads ved hjælp af to rustfrie 12mm gevindstykker indsat i speciel tokomponent stenlim. Herved blev sten 9 forhøjet med 50cm, og vi fik således stenens oprindelige højde nærmest foræret. Jvf. fotos herunder. 7

8 Ved tilbagelægningen af dækstenen kunne vi ikke lade den store dæksten afhvile på det påsatte øverste stykke af sten 9, men valgte i stedet at lægge en større sten bag sten 9, således at der er omtrent 10mm luft mellem det påsatte parti af sten 9 og dækstenen. Som de tidligere omtalte tilførte sten er også denne tredje sten forsynet med indboret rustfri bolt mærket KS Bag den største af dækstenene ligger nu denne større sten som dækstenen hviler på. Til højre ses kontaktstedet og foran dette de 10mm afstand mellem toppen af sten 9 og dækstenen. Ud for mellemrummet ved bæresten 7 og 8 (7/8) blev d. 14 marts gravet et lille sonderingsfelt på ca. 50cm x 50cm. Sonderingshullet viste, at bunden af kammeret på dette sted består af et 23cm tykt lag bestående af brun meget gruset muld iblandet en del hvidbrændt flint. Herunder, dvs. 23cm nede, ses et lyst gulbrunt let stenet gruslag (råjord). Jvf. også tegning 1 og 3. Placeringen af det lille sonderingsfelt ud for bærestenene 7 og 8. 8

9 5. Tegningsmateriale. Tegning 1: Plantegning med bærestenene fortløbende nummereret fra sten 1 til sten 14. Nr. 1 er gangens yderste nordøstlige sten mens nr. 14 er den modstående mere nordlige sten (begge randsten). I gangen mangler to modstående bæresten, der er omtales som nr. 4 og nr. 11 på tegningen. De tre dæksten er indtegnet på denne tegning (via lodsnor) som de lå inden vi efterfølgende løftede dem af. Under gangens enlige dæksten registreredes en del runde mindre marksten, der ligger fast i det gule fyld nederst i gulvet! Stenene kan være rester af et gulv, men det er nok mere sandsynligt, at de er rester af en oprindelig eller evt. sekundær stenspærring af indgangspartiet. Vi foretog ikke nedgravninger, der evt. kunne have afklaret dette spørgsmål. Vedrørende dækstenen over gangen (benævnt dæksten 1) er denne flyttet frem til kontakt med bærestenene 1 & 14. Den midterste dæksten (benævnt dæksten 2) er kommet tre cm længere frem på forsiden (NØ) mens bagsiden stadig lå ud for 1,55m på målebåndet (målt via lodsnor) som før vi løftede den af. Den største og vestligste dæksten (over kammeret) er kommet ca. 20 cm mod NV, så den nu afhviler langt bedre end tidligere. Tegnet 14 marts 2012 af H. H. Tegning 2: Opstalttegning med gangens to sider og overgangen til kammeret. Dvs. bærestenene 1 til 6 (minus sten 4) samt 9 til 14 (minus sten 11). Kun oprindelig (original) tørmur eller rester af sådanne er angivet på tegning 2 & 3. På tegningen er angivet, hvordan dækstenene havde kontakt til bærestenene inden vi omlejrede/flyttede dem. Endvidere er påført oplysninger i områderne ved de fraværende bæresten sten 4 og sten 11. Tegnet 15 marts 2012 af H. H. Tegning 3: Opstalttegning med kammerets sydvestligste side, dvs. bærestenene 6 til 9. Ved partiet mellem bæresten 7 og 8 (7/8) er vist det lille ca. 50cm x 50cm store sonderingshul ved dette sted. Stedet ses selvfølgelig også på tegning 1. Tegnet 15 marts 2012 af H. H. Alt tegningsmateriale i 1:20. Bemærk at der findes en del vigtige iagttagelser påført tegningsmaterialet. 9

10 5. Tørmursarbejde & øvrige ændringer. Jvf. Tegning 2 & 3. Tørmure og ændringer i disse: Tørmur 1/2 I bunden en original sten. Ses ikke på tegning 2. Herover 13 nye skifter i Nexøsandsten = 67cm i højden. Tørmur 2/3 8 nye skifter = 42cm. Herefter ny halv kantsten stillet over nr. 3. Det øverste af de 8 nye skifter går ind over kantstenen. Øverste en flad rund sten. (Se fotos side 5). Tørmur 3/4 11 nye skifter = 59cm. De to øverste står ved siden af den anden halve kantsten, der ligger som trin. Tørmur 4/5 De skifter der ses op mod sten 5 på tegning 2 er bevaret. Til venstre og op for de gamle skifter er indsat 18 nye skifter = 75cm. Øverst en afslutningssten. Tørmur 5/6 Ovenpå de indtegnede gl. skifter er indsat 15 nye skifter = 76cm i højden. Og herover en stor rund afslutningssten, der går ind under den midterste dæksten. Tørmur 6/7 Er en smal tørmur, der står bag bærestenene givetvis original mur. ikke berørt. Tørmur 7/8 Over de på tegning 2 indtegnede gl. skifter er indsat 15 nye skifter = 63cm i højden. Herover rund afslutningssten. Tørmur 8/9 Er ikke berørt/ændret. De indtegnede fliser ser originale ud og den lidt grovere tørmur herfra og op er en restaurering fra nyere tid! - Men vi ved ikke hvem der har udført den! Tørmur 9/10 Er indsat 22 nye skifter = 97cm. Herover en større ny indskudssten (+ flise øverst), som den mellemste dæksten afhviler på. Tørmur 10/11 Var faldet helt fra hinanden og er ikke genindsat. 15 nye skifter = 67cm med afslutningssten over. Tørmur 11/12 Her er indsat 5 skifter over den gl. mur - + afslutningssten. De 5 nye skifter måler 25cm i højden. Tørmur 12/13 Er ikke berørt. Den består af nederst en rund marksten med skråtstillede små fliser over sandsynligvis original lidt sammenfaldet murparti. Tørmur 13/14 13 nye skifter = 75cm højt. Øvrige smånotater fra dagbogen: Den nye tilførte nr. 4 er mærket med en rustfri bolt øverst mod indgangen (mrk. KS 2012). Nr. 11 er tilsvarende en ny tilført sten. Ligeledes forsynet med en rustfri bolt øverst mod gangen. (Jvf. tekst/foto side 5). Desuden bolt i den sten dæksten 2 hviler på mod øst, og den større sten dæksten 3 hviler på mod nordvest dvs. den tilførte sten bag sten 9. Alle nye tilførte tørmursfliser er friske Nexø-sandsten og skifterne er opmuret i lermørtel. Vordingborg i december Henrik Høier. 10