Rapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved. SB. 22 i Munkebo, Fyn.

Transkript

1 Rapport over vedligeholdelses- og restaureringsarbejde udført ved SB. 22 i Munkebo, Fyn. Foretaget i maj og juni Matr. nr. 25a af Munkebo. Munkebo Sogn. Bjerge Herred. Gl. Odense Amt. Sted nr Fredningsnummer: cm kort: 1313 II NØ. Offentlig adgang. Ejer: Kerteminde Kommune. Sognebeskrivelses nr. 22 i Præstegårdsmarken set fra øst d. 31. maj Kulturarvsstyrelsen. Svend Illum Hansen. H.C. Andersens Boulevard 2. Lars B. Christensen København V. Jørgen Westphal. & Henrik Høier. 1

2 Indhold: 1. Indledning. Side Årsag til vedligeholdelsesarbejdet på lokaliteten. Side SB 22 og oplysninger om lokaliteten. Side Deltagere. Side Det udførte vedligeholdelsesarbejde. Side Målesystem og tegningsarbejde. Side Forhold vedrørende fund og naturvidenskabelige prøver. Side Fotodokumentation. Side 11. Bilag: 1 stk. A-3 tegning. Plantegning i størrelsesforholdet 1:20. Litteratur & henvisninger: Hansen, S. I.: Jættestuer i Danmark. København (SB. 24 og 25 ses på side 94). Nederland, O.: Det gamle Munkebo. Munkebo Sagsakterne til de omtalte begivenheder i Munkebo-området i 1911 (& 1917) findes i National Museets arkiver. Yderligere information omkring Kulturarvsstyrelsens formidlingsprojekt: Danmarks oldtid i landskabet kan findes på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: Denne rapport omhandler det vedligeholdelsesarbejde, der blev udført ved SB. 22 i

3 1. Indledning. I forbindelse med Kulturarvsstyrelsens store formidlingsprojekt Danmarks oldtid i landskabet, er udvalgt 100 af vore mest interessante og unikke fortidsminder udi det ganske land! Projektet, der bl.a. støttes af fondsmidler fra A. P. Møller, har til hensigt at synlig- og tilgængeliggøre de udvalgte fortidsminder i det danske landskab! Via en kombination af oprydning, restaurering og rekonstruktion samt bedre adgangsforhold og nye skiltekoncepter er det meningen, at besøgende fremover skal kunne få en langt bedre indsigt i - og forståelse for - vores fælles forhistorie. De udvalgte 100 fortidsminder er et meget bredtfavnende udsnit af den danske kulturskat, der i tid dækker perioden fra den ældre stenalder og frem til vikingetidens afslutning. Et meget langt og særdeles omfattende forhistorisk tidsrum på ca. 6 til år! I Munkebo sogn på Nordøstfyn nær Kerteminde findes 4 storstensgrave fra den yngre stenalder, som er repræsentanter for de i projektet medtagne fortidsminder. Det drejer sig om sognebeskrivelsesnumrene 22, 23, 24 og 25, hvor det udførte arbejde ved SB 22 skal omtales i det følgende. Det kan i denne forbindelse nævnes, at vi i maj og juni måned 2011 arbejdede og færdiggjorde arbejdet med samtlige 4 anlæg i Munkebo, men at vi desuden hver især også arbejdede på andre af de i projektet medtagne fortidsminder (bl.a. i det jyske) indenfor samme tidsrum! Særskilte afrapporteringer er tilsvarende udfærdiget for de øvrige 3 fortidsminder ved Munkebo. Eftersom anlæggene befinder sig indenfor et forholdsvis lille geografisk område, er mange af oplysningerne i de enkelte rapporter noget sammenfaldende. Typemæssigt kan de fire storstens- eller megalitgrave overordnet opdeles i mindst to af stengravenes hovedtyper, idet SB. 24 & 25 er regulære jættestuer opført omkring til f.kr., mens SB 23 er et ældre dyssekammer opført år før jættestuerne! Som det fremgår nedenfor er der ældre oplysninger om, at SB 22 skulle have haft en regulær gang, hvor nu blot selve åbningen i kammerets østside er tilbage. I lokalitetsrapporten er anlægget også bl.a. omtalt som megalitgrav af uspecificeret type og et andet sted omtalt som stenkammer og i parentes (jættestue). Oplysningerne vedr. gangen er sikkert korrekte nok, men herved får anlægget (bl.a. ud fra dækstenenes orientering) karakter af at være resterne af en såkaldt stordysse. En megalittype der i sin konstruktionsform med polygonalt kammer i realiteten nærmest er en overgangsform mellem en dysse og en jættestue, der også rent tidsmæssigt ligger mellem disse to typer! Det er derfor ret væsentligt at bemærke sig, at de 4 medtagne megalitgrave således rent konstruktionsmæssigt er meget varierende, og at de derved spænder bredt i den tidsperiode, hvor sådanne storstensgrave blev opført i det nuværende danske område. 3

4 2. Årsag til vedligeholdelsesarbejdet på lokaliteten. Årsagen til at de 4 anlæg er med i projektet er således dels, at de er gode eksempler for de meget varierede storstensgrave, der blev opført indenfor et forholdsvis kort tidsrum i den yngre stenalder og dels, at de er meget let tilgængelige og særdeles informative, og derved giver publikum en meget fin indsigt i sådanne megalitgraves meget komplicerede konstruktioner og varierende udformninger. Konstruktioner der ganske enkelt var så gennemtænkte og veludviklede, at storstensgravene nu har stået i mere end år! Endvidere har de 4 anlæg som nævnt den store fordel, at de ligger placeret indenfor et forholdsvis lille område, hvor besøgende f.eks. let kan parkere bilen og gå turen rundt til de fire lokaliteter, og dermed tillige få et indtryk af anlæggenes placering i det forhistoriske landskab. Hertil skal man dog have fantasien lidt til hjælp, for landskabet er i dag unægtelig noget anderledes end i den periode i yngre stenalder, hvor gravhøjene blev opført (jvf. også nedenfor i afsnit 3). Hvad angår selve tilstanden på de enkelte fortidsminder var flere klart i behov for vedligeholdelsesog reparationsarbejde, for bl.a. at forebygge yderligere nedbrydning og forfald af det enkelte anlæg. For SB 22 s vedkommende var anlægget noget forsømt og trængte til almindelig vedligehold, oprydning og rengøring. Desuden er anlægget lidt mere udsat end de tre øvrige, idet SB. 22 ligger i et kommunalt grønt område, der afgræsses af kreaturer. - Og som bekendt er kreaturer af natur meget nysgerrige! 4

5 3. SB 22 og oplysninger om lokaliteten. I berejserteksten i forbindelse med sognebeskrivelsen fra 1884 beskrives lokaliteten således: I Loddens nordøstlige del staar på lavtliggende jordsmon et Stenkammer omgivet af en jævn opløbende Forhøjning, som pløjes og saas og som er resten af en endnu i Mands Minde stående Høj, der kun lod Overliggeren være synlig, og uden om hvilken var randsten. Kammeret er dannet af 2 Vægstene i Nord, 2 i Øst, 2 i Vest og 1 i Syd., mellem hvilken og den nærmeste mod Øst findes en smal Aabning, hvorfra der tidligere, i Mands Minde, har gaaet en Gang. Vægstenene er store, omtrent 4 over Jorden indvendig. Over Kammerets nordlige Halvdel ligger en 8-9 lang, 4-5 bred, omtrent 2 tyk Overligger, paa hvilken ses en Mængde Huller, der dog vist nok alle ere naturlig dannede. Den sydlige Del af Kammeret er ubedækket. Der skal være fundet Ben og Stenkiler ved Bortgravningen omkring Kammeret. Store Sten ligger foran Sydsiden. De ældre oplysninger kunne således tyde på, at SB. 22 i virkeligheden er de sørgelige rester af en stordysse i en høj med omkringgående randstenskæde placeret på et lokalt højdedrag! Selve kammeret, der er nogenlunde intakt, har et polygonalt grundplan, hvor kammerets syv bæresten danner et indvendigt rum på ca. 2x2 meter. Den østlige af de to store oprindelige dæksten må være fjernet i gammel tid, mens den vestlige og meget karakteristiske hullede dæksten stadig ligger på plads over kammerets vestlige halvdel (jvf. tegning 1). Stenen er meget ru med talrige huller og fordybninger, der får mange besøgende til at tænke på skåltegn, men stenens overflade er altså af geologisk karakter og ikke humant fremstillet. (Se evt. også Nederland 2002, side 22). Den ret særprægede dæksten set fra henholdsvis vest og nordvest. Selve højen omkring kammeret er efterhånden næsten helt bortpløjet, så kun en svag forhøjning omkring bærestenenes basis er tilbage. Der er i nyere tid gravet grus i området, og hele terrænet i dette område nord for kolonihaverne er tydeligvis meget forstyrret. Mest markant er dog nok den sænkning der nu ses vest for SB 22, men også syd for ses skarpe afgravede kanter (jvf. billede nederst til højre på side 10). 5

6 Jeg er ikke stødt på oplysninger omkring en regulær undersøgelse eller udgravning af højen i ældre tid, og oplysningerne omkring fund af knogler og økser i 1800-tallet tyder måske i retning af, at anlægget er blevet nedbrudt og tømt samtidig ned, at man har fjernet stenene i randstenskæden og bortgravet selve højfylden. SB. 22 er pudsigt nok ikke fredet samtidigt med de øvrige tre SB. numre på Præstegårdsmarken (23, 24 og 25) i forbindelse med begivenhederne ved SB. 24 & 25 i sommeren 1911, men først ved den overordnede fredning i 1937, og tilsyneladende først tinglyst i 1953 iflg. journalakterne. (Jvf. herom i rapporterne for SB. 24 & 25 samt litteraturlisten). SB. 22 set fra øst. På det øverste billede skimtes kammerets sten umiddelbart over lågen til kreaturfolden. Som det tydeligt fremgår af terrænet, er der ikke meget tilbage af selve gravhøjen! Kun selve kammeret ligger helt eksponeret tilbage. 6

7 Der er i nyere tid foretaget almindeligt vedligehold og fjernelse af bl.a. graffiti og affald fra anlægget, og i kammeret er udlagt et lag vandrullede ærtesten. Endvidere er der tidligere foretaget en reparation af dækstenen, der har en gennemgående kedelig større revne. Stenen er dog pt. meget stabil. Under stenen er på et tidspunkt indskudt flere flade og nu knækkede og usikre stenfliser mellem denne og bærestenene. En fundering som vi af sikkerhedsmæssige grunde valgte at ændre lidt på (se nedenstående billede & afsnit 5). 4. Deltagere. I forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet i Munkebo deltog arkæologerne Svend Illum Hansen, Lars B. Christensen, Jørgen Westphal og Henrik Høier, alle fra Kulturarvsstyrelsen. Desuden deltog Jacob Noe Bovin fra firmaet Morsø Skov og Naturservice, Møn - der tillige stod for den mere maskin- og entreprenørmæssige del af arbejdet. Som kontaktperson til Kerteminde Kommune fungerede Jacob Hansen Rye, Miljø og Natur, Kerteminde Kommune. Vi havde i perioden besøg af enkelte turister, samt mange lokale historisk interesserede personer. Tirsdag d. 17. maj havde vi besøg i Munkebo af personer fra Kulturarvsstyrelsen og museerne i Vordingborg. 7

8 5. Det udførte vedligeholdelsesarbejde. SB 22 fremstod lidt forsømt og lettere tilgroet af bl.a. et par halvstore tjørnebuske samt diverse ukrudt. Kreaturerne på området holdt ganske vist yderligere vegetation på afstand, men samtidig er sådanne halvstore kalve ret hårde ved et sådant anlæg især når de bruger kammeret til gnubberum! Det var af samme årsager, vi efterfølgende (i samråd med Kommunen) fik lavet en mindre indhegning med elektrisk hegn omkring anlægget. (Hegnsfolkene var på dette tidspunkt i gang med at indhegne jættestuerne SB 24 & 25 på Garbæksvej med henblik på afgræsning af området med får). Hegnet ved SB 22 blev på vor anvisning etableret rundt om anlægget i en afstand på over 3 meter fra højfoden, og med en regulær indgangslåge til publikum mod kolonihaveområdet (syd). Idyllisk ser det ud, men kreaturer må ikke have uhindret adgang til fortidsminder som dette. Vi startede med at oprense kammeret for affald og vegetation samt fjerne de tjørnebuske m.v. som havde etableret sig umiddelbart op til kammeret på bærestenenes yderside. Dernæst bragte vi tørmursfliser (friske Nexø-sandsten), mørtel samt arbejdsredskaber til højen. Som nævnt lå den tilbageværende store dæksten noget usikkert og afhvilede blot på bærestenene 3, 4 og 6. På 3 og 4 endda kun indirekte pga. de indskudte sten og stenfliser. På billederne herunder ses disse 3 anlægspunkter (se også billedet side 7). 8

9 Dækstenens eksisterende anlægsflader på bæresten 3 og 4. Og på sten 6. Som det ses havde dækstenen ingen kontakt til bæresten 5. Af sikkerhedshensyn valgte vi at trække dækstenen nogle få cm mod vest, så den fik en langt mere stabil placering. Først løftede vi stenen ganske lidt i vestsiden ved hjælp af en kraftig dunkraft og et par stykker svært tømmer. Herved frigjorde vi de knækkede flisestumper ved bæresten 3 og 4, hvorefter dækstenen stille og roligt kunne lægges lidt ned i vestlig retning, hvorved den fik fin kontakt med bæresten 5. Herefter afhviler dækstenen direkte på sten 3, 5 og 6 samt indirekte (via en kraftig flad sten) på sten 4. En langt bedre og stabil placering. Med hensyn til tørmure besluttede vi, at lave så lidt ny tørmur mellem bærestenene som muligt, og faktisk indmurede vi kun sådanne partier tre steder for primært af sikre kammerets vestlige del mod indskridende jord. I tørmur 1/2 er således blot indsat 3 Nexø-sandsten og en lodret stump svarende til 41cm i højden. I tørmur 3/4 er øverst indsat 6 skifter (28cm højt) og i 4/5 er indsat 8 skifter svarende til 35cm i højden. Til opmuring af tørmursfliserne anvendtes den mørteltype, som Kulturarvsstyrelsen har anvendt til dette formål i mange år. Dvs. en specielt udviklet hydraulisk kalkmørtel med bl.a. fint knust flint og uden indhold af cement. 9

10 Bag murene mod vest lagde vi nogle ret kraftige sten med de tilbageværende mørtelrester imellem for at styrke dette område bl.a. mod kreaturerne indtil hegnet blev færdigt. Herefter fik vi kørt et læs fint muld helt op til anlægget, som blev udlagt omkring kammerets sten for primært at stabilisere disse, men også for at genskabe lidt af det udseende højen tidligere havde. Billeder af det afsluttende jordarbejde ved lokaliteten. Bemærk de skarpt afgravede områder syd for SB 22. på det nederste billede til højre. 10

11 At få muldlaget til at se pænt ud omkring kammeret viste sig at være lidt mere problematisk end det umiddelbart lyder. For hver morgen man vendte tilbage til lokaliteten stod de omtalte kreaturer pænt og tog imod én øverst på de ellers pænt revne højsider! Afslutningsvis blev de eksponerede jordflader dog tilsået med græs. 6. Målesystem og tegningsarbejde. Vi etablerede vores lokale målesystem i kammeret ved at afsætte en hovedlinie med et metalmålebånd gennem midten af kammeret med udgangspunkt ca. ud for mellemrummet mellem bæresten 4 og 5 i kammerets vestside. Fra dette punkt går linien ud gennem midten af kammerets åbning mod øst. (Tegning 1). Den enlige tegning fra lokaliteten er en plantegning i størrelsesforholdet 1:20. På tegningen er anført flere oplysninger bl.a. vedr. de reparerede tørmurspartier samt bærestenenes hældningsforhold, hvor sidstnævnte blev indmålt via anvendelse af et snorelod. Tegningsmaterialet er udført af S. I. H. & H. H. d. 31/ på vandfast A3 tegnefolie. 7. Forhold vedrørende fund og naturvidenskabelige prøver. Vi har i forbindelse med arbejdet med SB 22 ikke registreret noget arkæologisk genstandsmateriale. Ej heller er udtaget jordprøver eller andet materiale med henblik på efterfølgende naturvidenskabelige undersøgelser. 8. Fotodokumentation. Vi har under arbejdet på lokaliteten fotodokumenteret restaureringsarbejdet både før, under og efter forløbet. Der foreligger således ialt. 53 stk. digitale dokumentations- og arbejdsfotos fra lokaliteten. De enkelte fotos er pt. ikke navngivne, men foreligger indtil videre i den optagne rækkefølge, der understøtter de oplysninger og beskrivelser der kan iagttages på arbejdstegningen og som er omtalt i denne rapport. Samtlige digitale billeder fra lokaliteten vil efterfølgende forefindes i Kulturarvsstyrelsens fotodatabase og er tillige vedlagt sagen på en CD. Vordingborg i september Henrik Høier. 11