Re-etableringsrapport

Transkript

1 1 Re-etableringsrapport Sted nr sb. 7. Delhøj. Matr.nr. 7a, Åstrup By, Rårup, Juelsminde kommune. Fredningsnr. 3013:1. Ejer: Hans Hjerrild, Åstrupvej 11 st. tv. Åstrup Indgangen til Delhøj før istandsættelsen. Fredningbeskrivelse: Jættestue i gravhøj 3,5x18m. Kammeret sat af 8 bæresten incl. de to hjørnesten, 3,1mx2,7m og 1,7m højt og en stor dæksten. Gang imod ØSØ sat af 3 sidesten på hver side. To tærskelsten. Resumé. Jættestuen var inden for de sidste par år blevet raseret af grævlingegravning i kammeret, hvor flere bæresten var undermineret. Den opgravede fyld lå i kammeret og blokerede fuldstændigt for adgang til dette. Et par m3 fyld blev fjernet med håndkraft ligesom gangen oprensedes. Grævlingehullerne opfyldtes med lecabeton og tørmurene blev efterset og repareret. Den opgravede fyld blev anvendt på højtoppen oven på et udlagt lag af Bentonit. Træer og buske på og omkring højen blev fjernet. En stållåge isattes for at hindre nye beskadigelser.

2 2 Topografi. Jættestuen er beliggende i en lille lund i forbindelse til den nærliggende landbrugsejendom imod syd. Mod nord, øst og vest omgivet af dyrkede marker. En markvej passerer tæt forbi jættestuen, hvortil der er offentlig adgang. Tidligere tilstand. Jættestuen udgravedes første gang i 1870,erne, hvor der fandtes en urne i toppen af højen. I jættestuekammeret fandtes knogler samt stenredskaber. Højen blev retableret efter udgravningen. Jnr. 897/38, oldsagerne B 13134a og b. samt A Felttegning fra undersøgelsen i JWE.

3 Opstalt af kammer og gang. Rentegning Svend Illum Hansen

4 Plantegning, Svend Illum Hansen

5 5 Jættestuen blev restaureret af Nationalmuseet i 2006(beretning ved Jørgen Westphal og Svend Illum Hansen), ser ikke ud til at være indtastet i arkivmaterialet, ligesom tegningsmaterialet ikke var rentegnet, (hvilket er foretaget i 2016). Gangens inderste sidesten i nordsiden hældte indad imod gangen. Den blev ikke rettet op men i stedet fæstnet til dækstenen med to rustfrie stålstænger forankret igennem gangens yderste dæksten. Tørmurene blev repareret og de fleste i gangen genopført med Nexø-sandsten. Den oprensede fyld blev genanvendt og lagt på højtoppen. I forbindelse med restaureringen frilagdes den yderste dæksten over gangen, hvor en tagdækning af flade sandstensfliser blev dokumenteret. Profilen viste tydeligt en recent nedgravning i sydsiden og den originale højfyld i modsatte side. Tagkonstruktionen var dækket af en tæt lerpakning med flintknolde. Kig ind til det jordfyldte kammer med et grævlingehul under en bæresten. Årsag til Istandsættelsen Ved en besigtigelse konstateredes det, at gangpartiet var fuldstændigt opfyldt med højfyld, der var kastet ud fra kammeret af grævlinger, som havde invaderet dette. Kun en 10 cm åbning var synlig ind til selve kammeret. Højen ligger i en lille lund med opvoksede grantræer ganske tæt på højen, ligesom denne er delvist tilgroet med buske og store gamle træer. På højsiderne sås tydelige dyrespor, ligesom gravehuller flere steder i højsiden. Det var umuligt at trænge ind i kammeret på grund af opgravet højfyld, og en ulidelig stank kom en i møde i forsøg på at stikke hovedet ind igennem den snævre åbning.

6 6 Kammeret tømtes med håndkraft. Arbejdets udførelse. Istandsættelsesarbejdet blev udført i perioden fra d. 13.juni 2016 til d. 4. august 2016, med afbrydelser ind i mellem. Arbejdet udførtes af fa. Nordisk Megalit Restaurering ved undertegnede arkæolog Svend Illum Hansen og Morsø Skov-og Naturservice ved restaureringstekniker Jacob Noe Bovin og tilknyttet mandskab. Efter aftale med ejeren indledtes arbejdet med at rydde højens omgivelser for træer og opvækst, ligesom selve højen blev ryddet for buske. Der brugtes motorsav, håndværktøj samt en maskinflis-knuser. Ved at rydde højens omgivelser til et mere frit ind-og udsyn, er der chancer for, at grævlingerne foretrækker et andet sted at være. Samtidig blev de uheldigt plantede grantræer nær højen fjernet. Alle grene og små træer blev flis-hugget og større træer opskåret i en og to meter stykker til brænde og lagt i bunker ved vejen således, at ejeren selv kunne sørge for borttransport. Kammeret blev ryddet med håndkraft ved hjælp af en afkortet spade samt en gennemskåret plasticdunk, forsynet med reb i begge ender således, at det var muligt at trække fylden i plasticdunken ud af kammeret. Arbejdsforholdene var usædvanligt besværlige på grund af manglende arbejdsplads og en ulidelig stank af grævlingernes ekskrementer. Det var således

7 7 vanskeligt at trække vejret på normal vis men, den opgravede højfyld blev efterhånden trukket ud af kammeret og benyttet på højoverfladen. Efter at kammeret var tømt var det muligt at dokumentere og bedømme skaderne, som viste sig at være ret voldsomme. To gravehuller i sydsiden gik under bærestenene og tørmurskonstruktionen på dette sted således, at bærestenene var så undergravet at der var stor fare for, at de ville sætte sig. I nordvæggen fandtes yderligere et gravehul, som dog ikke viste sig at være ligeså alvorligt. Gravegangenes længde og dybde var omfattende, hvor en to meter tommestok ikke kunne nå til bunds. Den opgravede mængde af højfyld fortæller, at gravegangene er særdeles omfattende under højens konstruktion. Gravegangene blev opfyldt med leca-beton og i kammeret forseglet med en større stenflise. Diverse små skader i tørmurene blev efterset og repareret. Et par af kammerets grævlingehuller. Efter tilstopning. Flishuggeren i gang. Rydning af højens omgivelser.

8 8 Revnet dæksten. Sætning på mellemligger. Dæksten. Kammerets store dæksten har en dyb revnedannelse i hele dens længde i retning nord til syd. I østenden ses det, at dækstenen på et tidspunkt har sat sig nogle centimeter og har knust mellemliggerstenen, som den hviler af på over hjørnestenen. Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at der er overhængende fare for yderligere sætning, da den ligger fastlåst i konstruktionen. Smed Knud Erik Pedersen, SECA aps, er sat til at bedømme situationen, og udbedre det om nødvendigt, ligesom han vil montere en ny låge af rustfrit stål, for at hindre grævlinger i at komme ind i kammeret igen. Højopbygning. Højoverfladen blev udjævnet med den pålagte fyld fra kammeret, hvorefter der udlagdes Bentonitmåtter som tætningsmateriale. Herefter pålagdes et fyld- og muldlag, som til slut blev tilsået med græsfrø. Udlægning af Bentonit. Den færdige høj. Svend Illum Hansen, oktober 2016.

9 9