Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved. Listrup Jættestuen på Falster.

Transkript

1 Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved Listrup Jættestuen på Falster. Foretaget i november og december måned Museets Journal nr.: KNV Jættestuen Listrup. Matr. nr. 4d af Listrup By. Nr. Ørslev Sogn. Sted nr :1. Fredningsnummer: 4426:82 Guldborgsund Kommune. Ansvarsområde: Museum Lolland-Falster. Indgangspartiet til Listrup-jættestuen set fra syd d. 11 november Arbejdet blev udført af: Restaureringsenheden. Museum Sydøstdanmark. Slotsruinen Vordingborg. 1

2 Indhold: 1. Indledning. Side Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Side Deltagere. Side Restaureringsarbejdet. Side Foretagne ændringer. Side 15. Litteratur: Jættestuer på Falster. Katalog over tilstand og vurdering. Ved Svend Illum Hansen. Kulturhistorisk kontor Side 34 ff. Tegningsmateriale: Der foreligger fra arbejdet på stedet én profiltegning af det lille højparti vest for sten nr. 10. (Jvf. side 13 f.). Efterfølgende digitaliseret. Denne rapport omhandler det vedligeholdelses- og restaureringsarbejde, der blev udført ved lokaliteten i november og december

3 1. Indledning. Listrup-jættestuen ligger nærmest centralt på Falster lidt nordøst for Nykøbing F mellem Tingsted og Horreby på den nordlige del af et lokalt bakkedrag tæt ved kote 18m o.d.n.n. Lokaliteten afsat med gul prik omtrent midt i kortudsnittende. KMS. Her i detailudsnit i vejkrydset ved Troldemosevej (m. nord) & Listrupvej (m. vest). KMS. 3

4 Jættestuen er udgravet i 1844 af Kaptajn Læssøe, og der foreligger fra hans hånd en udførlig udgravningsberetning dateret København i februar 1845, hvori han skriver, at de ved dette arbejde finder ca. 30 skeletter samt ravperler, skår, flintøkser og 4 dolke m.v. I beretningen forefindes både skitser af fremkomne genstande samt detaljer af jættestuens daværende udseende. I 1940 og 1942 foretages restaureringsarbejder ved Knud Thorvildsen og Julius Raklev, der i forbindelse med dette arbejde yderligere finder et større genstandsmateriale samt mindst to skeletter primært under nedskredne dæksten. Endvidere er noteret, at der tillige fremkom mange fund i den omrodede fyld i begge ender af kammeret. Det er i forbindelse med arbejdet i 1942, at een nedsunket vestlig dæksten hæves og lægges tilbage og at de to andre store dæksten lægges på kanten på kammerets nordvestlige side. Thorvildsen kommenterer udførligt stenkonstruktionens udseende og beskriver overordnet stenkonstruktionen som daarligt bygget i sin rapport af 6/ I 1973 foretages en besigtigelse ved Svend Thorsen, der opsummerer en lang række forhold ved jættestuen, bl.a. meget forrustede gamle jernafstivninger etc. I oktober samme år foretager han en soignering og oprensning af jættestuen og udbedrer tørmurene en række steder. I 1983/-84 og i 1987 foretages restaureringsarbejder ved Svend Illum Hansen, hvor der atter foretages reparationer af tørmurene samt tillige opsættes beslag af rustfrit stål på flere usikre eller svage partier i kammeret. De daværende jernstøtter var meget forrustede og tærede, og bestod så vidt vides hovedsagligt af jernbanesveller, der iflg. fundne gamle avisartikler skulle være opsat af nationalmuseet i Fra begge gavle i kammeret er der fjernet sten i gammel tid. Sophus Müller beskriver i 1880 en situation, der meget minder om stedets i dag altså et stort jættestuekammer med nogenlunde bevaret midterparti, men med begge ender af kammeret delvis sløifede som han skriver! Værst er det gået ud over kammerets vestlige ende, hvor kammeret i dag er helt åbent, og hvor et reelt ukendt antal bæresten er fjernet! Vestenden var allerede åbentstående i 1844 da Kaptajn Læssøe var på stedet, og de fjernede sten skulle angiveligt være anvendt til en møllebygning! Kammeret er eet af vore længste jættestuekamre ja måske endda det længste, hvis det har haft flere sæt bæresten i denne retning! Hvis kammeret antages at have været tilnærmelsesvis symmetrisk i forhold til gangen, så har det været næsten 15 meter langt, og dermed sandsynligvis det længste registrerede kammer i Danmark! I den modsatte ende altså mod øst - et det hovedsagligt dækstenene det er gået ud over, mens bærestenene heldigvis ikke er fjernet! Over kammerets centrale del er to store dæksten som nævnt trukket mod nord i 1942, hvorved der er et stort åbentstående hul ned i kammeret set fra højtoppen. 4

5 Hullet i den centrale del af højen set fra sydøst d. 11 november Bemærk at de to store dæksten blot er trukket mod nord ud for deres oprindelige placering. Man kan notere sig, at Sophus Müller i 1880 omtaler fem meget store Sidesten på hver side af gangen og 11 Sten i den modsatte Side! Mens der i Nationalmuseets gule lister fra perioden omtales syv bæresten i kammerets sydside og 10 i nordsiden! Altså to bæresten mindre end i 1880 og lig situationen i dag! Der har altså været mindst eet sæt bæresten mere i vestenden, hvorved kammeret bliver helt symmetrisk med centreret gangparti!! Et andet mistænkeligt forhold er, at Müller ikke omtaler et hul i kammerets loft, men derimod skriver: Begge Ender af Kammeret ere delvis sløifede hvorimod hele Midten er bevaret med Dækstenene og derover Jordhøien, som fuldstændig skjuler dem. Kammerets Bredde er c. 6 Fod. Stue og Gang have engang været udgravede, dog næppe tilbunds, men Jorden er paany trængt ind og enkelte Dækstene ere gledne ned, saa at Jættestuen nu er utilgængelig. Müllers ordlyd tyder således på, at hullet i højtoppen og i kammerets loft altså er opstået efter 1880 og inden 1937! Og ikke, som vi først antog, skyldtes Læssøe-undersøgelsen i 1844! I Fund og Fortidsminder er lyder den seneste beskrivelse af lokaliteten således: Høj, m. jættestue. Højen 2 x 15 m, bevokset med græs og buske i ager. Kammeret, der er åbent mod vest, er 13 m langt i ØNØ-VSV. Bredden mod vest er 2,15 m, mod øst 1,8 m. 10 bæresten i kammerets nordside, 7 bæresten i sydsiden. Bærestenene er 1,10-1,45 m høje, hvilket angiver kammerets højde. Over kammeret 5 dæksten, et lignende antal tidligere fjernet. Ingen jord over kammeret. Mod syd udgår fra kammeret en gang, 5,75 m lang, indtil 1,5 m bred, ca. 1 m høj. Sat af 5 bæresten i hver side, samt et sæt lavere karmsten. 3 dæksten over gangen. 5

6 2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Siden der sidst blev foretaget restaurerings- og oprensningsarbejder ved jættestuen i 1980érne var der nu flere ting, der igen trængte til lidt vedligeholdelsesarbejde m.v. Som nævnt er der i 1987 af sikkerhedsmæssige årsager etableret flere støtter og bindere af rustfrit stål i kammeret. På nøglestenens underside er således påmonteret et bånd til stabilisering af en revne i stenen. Uden dog at være decideret farlig havde nøglestenen en noget nedskreden eller nedhængende placering, der gjorde, at der omtrent kun var ca. 40cm frihøjde under den. Stenen er skredet ned fordi den vestlige hjørnesten ind til kammeret (sten nr. 7) er skredet lidt ind mod kammerets midte, fordi de to fraværende dæksten i kammerets centrum ikke længere stabiliserer eller fixerer de bæresten de oprindeligt lå på! Et af restaureringsarbejdets punkter var således at få løftet og placeret selve nøglestenen bedre! Desuden var der i både kammer og gang atter indskredet en større mængde højfyld, fordi der mange steder var større eller mindre defekter i tørmurene, hvor der nu således kunne ses store mængder indskreden højfyld på kammerets gulv. Den indskredne eller indflydte jord var i øvrigt mere end alm. interessant, idet materialet virkede meget homogent og bestod af nærmest granuleret ler! Noget kunne således tyde på, at der bag og/eller over tørmurerene er anvendt et bestemt udvalgt og tilvejebragt materiale! Og så var det endvidere planen at få tilbagelagt de to store dæksten, således at vi kunne få lukket kammeret mere af, så at der derved blev skabt et mere stabilt indeklima i jættestuen. Over de tilbagelagte to dæksten skulle hullet lukkes, og en lermembran (Bentonit) lægges over kammeret inden højen blev forsynet med ren harpet muld på de nødvendige steder. Afslutningsvis var en alm. oprensning og soignering af lokaliteten også planlagt. Problemet ved jættestuen var således sammenfattende, at eftersom der var huller og åbentstående områder både i kammerets gavle og i dets loft, så var der konstant både mulighed for gennemtræk og nedsivende vand med stor skade på både kammeret, gangen og tørmurene - og derved i realiteten overordnet på hele stenkonstruktionen - til følge! N.B. I denne rapport omtales de enkelte bæresten med det nummer den enkelte sten er forsynet med på de ældre tegninger af jættestuekonstruktionen, således vi ikke her skaber tvivl om nummeringssystemet! Dvs. som tegningen fra sæsonen 1942 hos Thorvildsen og samme hos Illum Hansen 1995 side 38 viser. 3. Deltagere. I forbindelse med arbejdet på stedet deltog restaureringsspecialist Jacob Noe Bovin samt et par medarbejdere fra firmaet Morsø Skov og Naturservice, Møn samt museumsinspektør Henrik Høier fra Museum Sydøstdanmark, Vordingborg. Desuden hjalp arkæolog Svend Illum Hansen til nogle dage som konsulent - især i forbindelse med tilbagelægningen af de to store dæksten over kammeret. Fra Kulturstyrelsen havde vi besøg af konsulent Jørgen Westphal, der fungerer som sagsbehandler ved arbejdsopgaver som denne. Tegningsmaterialet (1 stk.) er efterfølgende blevet digitaliseret af museumsinspektør Mass Hoydal. I perioden hvor arbejdet stod på, havde vi gentagne gange besøg af lokale beboere, der nøje fulgte arbejdets gang. 6

7 4. Restaureringsarbejdet. Vi startede med at udbedre de opståede skader i tørmurene. Dette arbejde er lidt skematisk opstillet under afsnit 5. Tørmurene blev repareret med sandstensfliser fra Nexø og til mørtel blev anvendt en færdigblanding af Jurakalk. Da reparationerne af tørmurene i gangen og de nærmest tilstødende områder i kammeret var foretaget, kunne vi arbejde med problemerne ved selve nøglestenen. Vi kunne hurtigt konstatere, at fylden over nøglestenen ikke var original men recent og løs, så der var ikke de store vanskeligheder eller betænkeligheder ved at frilægge stenen. Herefter var det forholdsvis enkelt at stroppe stenen op og få den lagt bedre tilrette op ad sten 7. Inden vi begyndte at arbejde med de to store dæksten forankrede vi nøglestenen til hjørnestenen sten 7 med et stykke 12mm rustfri gevindstykke som blev boret ned gennem nøglestenen og ned i hjørnestenen og derefter limet med tokomponent stenlim. Da limen var hærdet af over natten kunne vi så påbegynde arbejdet med de to flyttede dæksten den næste dag. Her ses situationen ved den frilagte nøglesten. Stenen skrider ned i den vestlige side fordi hjørnestenen (sten 7) trykkes bagfra af både nøglestenen og den bagvedliggende højfyld! Nøglestenen i sin nye placering. På billedet til venstre forankres stenen til sten 7 med et indsat rustfri gevindstykke. 7

8 De to dæksten er som nævnt løftet op og trukket mod nord i 1942, hvor de lå temmelig godt indlejret i jord og vegetation. (Jvf. billede side 5). Da stenene var frilagt med håndkraft kunne vi stroppe dem op og løfte dem væk. Heldigvis var ingen af stenene blevet kløvet eller bearbejdet i nyere tid, og de havde ingen revner sprækker e.lign. overhovedet. Efter at have målt en del på dem forsøgte vi med den store gravemaskine (25 ton på bælter) at lægge stenene over kammeret ved hjælp af fiberstropper. Indledningsvis for at se hvordan stenene passede, og hvordan de lukkede af for åbningen i kammeret, når man som udgangspunkt antog, at de rent fysisk lå placeret korrekt hvilket alt absolut tydede på. Dækstenene som de længe har ligget nord for kammeret. Og dækstenene næsten frilagt! Det viste sig herved, at stenene var lige korte nok til at kunne ligge forsvarligt, så vi måtte til at ændre taktik. (Thorvildsen noterer sig faktisk også dette forhold på sidste side i rapporten fra sommeren 1944). Der har givetvis været et lag indskudssten e.lign., der er fjernet i forbindelse med flytningen eller nedstyrtningen af dækstenene. Eller også har konstruktionen oprindeligt ganske enkelt været lidt overdimensioneret i forhold til de forhåndenværende sten. - Thorvildsen kalder faktisk hele konstruktionen Uskøn og Ustabil! Så vi måtte til at stabilisere eller ombyggede de øvre dele at tørmurerene og derpå etablere et indskudslag bestående af store badursten af grå granit således, at de store dæksten kunne hvile forsvarligt og sikkert på underlaget. 8

9 Området ved bærestenene 13, 14 og 15 ombygges, således at dækstenene igen kan genplaceres over kammeret. Set fra syd. De to store dæksten lægges tilbage over kammeret. 71 år efter at Thorvildsen løftede dem op af kammeret med kran. 9

10 Da først vi fik genplaceret dækstenene forsvarligt og sikkert, kunne vi omhyggeligt pakke dem med sten og tørmursfliser, således at kammeret igen kunne overdækkes. Herover udlagdes så et lag 0,32cm stabilgrus, som igen blev overdækket med en lermembran bestående af Bentonit i rulleform. I gangen og i kammeret blev lagt et lag rent strandsand dels for at holde gulvniveauet nogenlunde tørt og dels for at beskytte det oprindelige underliggende jordlag ved gulvet. Afslutningsvis blev der udlagt et lag af ren harpet muld over højen, som blev afrettet manuelt med håndskovle og river, og tilsået med græsfrø. Det tilførte materialeforbrug har ca. været 28m 3 ren harpet muld, 34m 3 0,32cm stabilgrus samt ca. 10m 3 rent strandsand. Et enkelt lille egetræ på højens nordside blev fjernet. I øvrigt kan det på gamle fotografier ses, at højen engang i modsætning til nu - har været endda meget tilgroet og bevokset, og nærmest ufremkommelig! Dækstenene pakkes omhyggeligt med sten og de tiloversblevne tørmursfliser. Situationen set fra øst. 10

11 Undervejs i forløbet registrerede vi et par steder nogle meget interessante detaljer: 1. Da vi arbejdede med sten 7 og tørmuren 6/7 var der mellem stenene original fyld. Øverst i partiet lå et lag af lys kridtblandet materiale, der mindede om en regulær kalkmørtel! Mellemrummet ved bæresten 6 og 7 i gangens nordvestlige hjørne. Set fra øst. 2. Modstående sten 7 over sten 27 lå over en mindre indskudssten formodentlig original flintpakning mellem denne og dækstenen 36. Flintpakning i området over sten 27. Set fra vest. 11

12 3. Da vi skulle arbejde ved bærestenene 13, 14 og 15 kunne vi se et lag lys kalkmørtel i dette område bag de dybestliggende originale tørmursfliser. - Lig materialet ved sten 6/7 (Se også de øverste to billeder på forrige side). Laget var meget fint intakt og homogent. Både på dette sted og ovennævnte blev udtaget prøver af materialet. Laget er givetvis et meget fint originalt tiltag, som også kunne erkendes ved tørmur 13/14 og 12/13. Kalkmørtel bag og mellem fliserne i tørmur 14/15. Og her fornemmes det mellem tørmursfliserne ved væg 13/14. Tilsvarende anes kalkmørtlen her bag de nederste originale skifter ved tørmur 12/13. 12

13 4. Yderst i kammerets sydvestlige del, dvs. ud for sten 10, havde vi mulighed for at frempræparere et kort profil relaterende til problemstillingerne vedr. kammerets udstrækning i dette område. Som nævnt ovenfor omtaler Müller i 1880 fem bæresten på begge sider af gangen, mens der nu kun er fire i denne sydvestlige side af kammeret! Profilet ud for bæresten 10. Set fra nordvest og nord. Lidt vest for sten 10 ses tydeligt bunden af et stenspor, der dog ikke er helt så dybtgående som tilfældet ved sten 10. Desuden ses på partiet mellem sten 10 og stensporet tydelige rester af et lag hvidbrændt flint, der derved indikerer kammerets forlængelse (eller gulvet) i denne retning. Hvis muligt kunne det være særdeles spændende at afrømme området ud for sten 10 og 11 for at se, hvad der måtte kunne erkendes i dette område skønt der jo desværre er pløjet lidt tæt på selve højlegemet i dette område gennem en årrække! Det ville jo unægtelig være interessant, hvis der var rester af stenspor efter gavlstenene, og kammerets præcise udstrækning derved kunne bestemmes helt korrekt! 13

14 Rentegning af ovenstående profil. 1. Mørkebrun frisk løs muld langs kanten af sten Brun sandet fast muld. 3. Brun sandet meget fast muld. Bund af stenspor. Skarp overgang til 5. Meget stivere end 2. Det er længe siden stenen er taget. Eller også har dette nu synlige lag været under stenen. Stenen må nødvendigvis være gået lidt længere ind end 10. Gavlsten/lukkesten? Men kan jo også blot have tilhørt endnu en bæresten, som arkivmaterialet tyder på! 4. Brun lys sandet ler lysere end 5. Med mange små stykker hvidbrændt flint!! - Dette niveau må sandsynligvis repræsentere det oprindelige gulvlag! Altså den fase med ildskørnet flint! 5. Brun leret sandet ler (stiv) med enkelte mindre sten! 14

15 5. Foretagne ændringer. Anvendt mørtel = Juramørtel fra DK Jurakalk i St. Heddinge. Sten = Nexø sandstensfliser. Tørmure og foretagne ændringer i disse: Tørmur 1/2 Tørmur 2/3 Tørmur 3/4 Tørmur 4/5 Tørmur 5/6 Tørmur 6/7 Her ses nederst 4 gamle skifter. Givetvis originale se side 11. Herover er indsat 17 nye skifter = 72cm i højden. Øverst en mindre sten/flise ind under en rund indskudssten! Dette er under nøglestenen! Tørmur 7/8 Nederst i trekanten mellem 7/8 ses 4 skifter = gl. reparation. Herover har vi indsat 3 store fliser/skifter = 22cm i højden. Herover igen en kraftig ny indskudssten + en badursten på 120cm i længden. Dvs. forstået således, at badurstenens længderetning går ind i sydlig retning ind i højfylden. Tørmur 8/9 Nederst 3 gl. skifter (synlige). Herover er indsat 14 nye skifter = 56cm i højden. Øverst til venstre indsat en lille lodret kile. Øverst til højre indsat 3 små skifter i et lille trekantet hul = 12cm i højden. Tørmur 9/10 Tørmur 10/11 Tørmur 11/12 Nederst ses 4 gamle skifter. Herover er indsat 12 nye skifter = 47cm i højden. Tørmur 12/13 Nederst ses 4 gamle skifter. Herover er indsat 18 nye skifter = 84cm i højden. Tørmur 13/14 Nederst 4 gamle skifter. Herover indsat 7 kraftige skifter = 50cm i højden. Herover kraftige nye indskudssten til at understøtte den tilbagelagte dæksten! (Se side 9). Tørmur 14/15 Nederst ses 3 gamle sten + gl. rep. på 4 sten. Herover indsat 5 nye skifter = 30cm (store kraftige fliser). Herover igen de tre badursten = cm lange af grå granit. Plus store sten omkring den lange og dækstenen, så den/de ligger godt forankret mod nord. (Se foto side 9). Tørmur 15/16 Tørmur 16/17 I et lille hul nederst er indsat 5 små skifter = 17cm i højden. Lidt højere oppe er indsat 2 skifter mellem de grovere sten + et par små stumper til højre. Tørmur 17/18 Tørmur 18/19 Nederst ses tre gl. skifter (synlige) dvs. muligvis flere i dybere niveau. Herover indsat 16 nye skifter = 66cm i højden. Øverst (dvs. op til jerndrageren/-båndene) = 2 stk. + En stump flise mellem båndene. Tørmur 19/20 Nederst ses et par (2) mindre sten ej originale. Herover er indsat 23 nye skifter = 82cm i højden (målt midt i tørmursforløbet). Tørmur 20/21 I bunden ses tre gl. skifter, der godt kan være originale! De er ikke helt frilagt for jord. Herover er indsat i alt 16 nye skifter. Er rigtigt fine og stabile fordi de har kunnet indsættes bagfra! Skifterne måler 72cm i højden. N.B. Alle øvre tørmursfliser var fraværende her mellem gavlstenene mod øst. 15

16 Tørmur 21/22 Tørmur 22/23 Tørmur 23/24 Tørmur 24/25 Tørmur 25/26 Tørmur 26/27 Tørmur 27/28 Tørmur 28/29 Tørmur 29/30 Tørmur 30/31 Tørmur 31/32 Tørmur 32/33 Nederst ses tre gl. skifter siddende i uafrenset lerjord lig den forrige situation. Vi har bevidst ikke afrenset dybere end til dette neveau! Som tilfældet ved 20/21 kan de dybeste skifter sagtens være originale skifter. De er pt. stadig dækket af lerjord til det oprensede gulvniveau. Herover er indsat i alt 17 nye skifter = 74cm i højden (målt midt på murforløbet). Nederst mindst fire skifter, der som de forrige sidder fint og solidt i leret jord og ser originale ud! Til højre for de to øverste er indsat en lille sten på skrå i hullet. Herover er indsat 15 skifter = 67cm i højden målt på midten af forløbet. Mest gamle reparationer. Ca. midt i muren indsat 3 nye skifter = 13cm i højden i et mindre hul. I et hul i midten indsat 14 små skifter = 52cm i højden. Køge i januar Henrik Høier. 16