Miljøgodkendelse. Ll. Tvedevej 15, 4700 Næstved. CVR-nr

Transkript

1 16 godkendelse Miljøgodkendelse Ll. Tvedevej 15, 4700 Næstved CVR-nr Center for Miljø og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Tlf

2 16 godkendelse Miljøgodkendelse til anvendelse af udspredningsarealer tilhørende Ll. Tvedevej 15, CVR-nr Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der gælder for udbringningsarealer drevet af Flemming Møller, Ll. Tvedevej 15, 4700 Næstved i Næstved Kommune. Vilkårene sikrer, at udbringningen af husdyrgødning kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Da der er tale om en 16 godkendelse af udbringningsarealer, omfatter ansøgningen og denne godkendelse ikke oplysninger om bygninger og anlæg. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, har Næstved Kommune med bistand fra konsulentvirksomheden Aglaja vurderet det ansøgte projekt. Vurderingen fremgår af bilag 1, og er sammen med ansøgningen baggrund for miljøgodkendelsens vilkår. På baggrund af nedenstående materiale og de heraf afledte vilkår meddeler Næstved Kommune hermed godkendelse til bedriftens arealer i henhold til 16 i Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr af 04/12/2009 med senere ændringer - Ansøgningen om miljøgodkendelse fremsendt via (nr , version 1), - Beskrivelse og vurdering af arealer for udbringning af husdyrgødning på Ll. Tvedevej 15, 4700 Næstved, bilag 1. Oplysninger om ejendom og husdyrbrug Ejendomsnummer CVR Ejer Flemming Møller, Ll. Tvedevej 15, 4700 Næstved Resume Bedriften drives økologisk. Udbringningsarealet udgør ca. 13 ha. Der er ansøgt om modtagelse af 11 DE (dyreenheder) kvæggylle. Derudover ønskes der udbragt 9,67 DE fra egen husdyrproduktion, i alt udspredes der 20,67 DE på arealerne. Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Karrebæk Fjord, og alle arealer er placeret i nitratklasse 3. Dyretrykket på arealerne er 1,6 DE/ha. Det generelle krav til beskyttelse af overfladevande overholdes fordi ejendommen drives økologisk og derved har en reduktion af kvælstofnormen på 100 %. Der er ikke fosforoverskud fra arealerne og på den baggrund er det vurderet, at der ikke vil være nogen påvirkning med fosfor på Karrebæk Fjord. 2

3 16 godkendelse For at beskytte et rigkær som ligger ved udspredningsarealerne, samt bilag IV-padder, er der stillet vilkår om bræmmer ved rigkæret. Naboorientering og partshøring Næstved Kommune vurderer, at det ansøgte forhold er af underordnet betydning for naboerne, og derfor er der ikke gennemført høring af naboer, jf. husdyrlovens 56 stk. 2. Udkastet har været sendt i høring hos ansøger og ansøgers konsulent, samt hos Sune Sørensen som leverer gylle til arealerne. Godkendelsen gives på følgende vilkår Vilkår for driften af anlæggene og husdyrproduktionen Generelle vilkår 1) Godkendelsen omfatter udbringningsarealerne drevet af bedriften Ll. Tvedevej 15, 4700 Næstved, i alt 12,89 ha. (Se kort 1 i bilag 1 for arealernes placering.) 2) Arealerne skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der er beskrevet i miljøgodkendelsen, og den tilhørende ansøgning og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 3) Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på bedriften. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. Information om ændringer på virksomheden 4) Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen, Center for Miljø og Natur. Arealer 5) Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens udspredningsarealer svarende til 11 DE gylle pr planår (1/8-31/7) samt 9,67 DE dybstrøelse, og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,6 DE/ha. Udbringningen svarer således til 2102 kg N og 291 kg P pr. planår. 6) For at sikre tilstanden af rigkæret (lokalitet 4) samt levesteder for bilag IV-padder ved mark 2-0 sættes følgende vilkår (for rigkærets placering se kort 3, på side 7 i bilag 1): 3

4 16 godkendelse a) Flydende husdyrgødning, der udbringes indenfor 20 meter fra rigkæret skal nedfældes eller forsures. b) Fast husdyrgødning må kun udbringes nærmere end 100 meter fra rigkæret, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer. (En del af bræmmen er desuden omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om ingen udbringning af fast møg på areal med en hældning over 6 grader ved søer, samt randzoneloven) c) Bræmmen skal udmåles fra rigkærets grænse mod udbringningsmarkerne. d) Der skal føres logbog for bræmmen med angivelse af gødningstype, udbragt mængde, udbringningstidspunkt, udbringningsmetode og nedbringningstidspunkt. Logbogen skal kunne fremvises ved tilsyn. 7) Kvælstofnormen skal reduceres med 100 %. Egenkontrol 8) Følgende materiale skal som et minimum til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheden: Mark- og gødningsplan, sædskifteoversigt og regnskab min. 5 år tilbage. Dokumentation for modtaget husdyrgødning (mængde, type og leverandør). Enkeltbetalingsansøgning Logbog for kontrol af vilkår 6. Offentliggørelse og klagevejledning Godkendelsen annonceres den på kommunens hjemmeside. Afgørelsen kan inden 4 uger fra afgørelsens annoncering, dvs. senest den påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er du som ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt visse organisationer. Klageberettigede er orienteret ved annonceringen, og kopi af godkendelsen er sendt til organisationer og myndigheder. Du klager via. Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Næstved Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 4

5 16 godkendelse Såfremt afgørelsen påklages, vil du blive orienteret om det. En klage har ikke opsættende virkning for ibrugtagning af godkendelsen med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrgodkendelsesloven 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. Revurdering og retsbeskyttelse I henhold til bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 17 skal tilsynsmyndigheden regelmæssigt og mindst hver 10. år tage bedriftens samlede miljøgodkendelse op til revurdering. Første revurdering skal dog foretages 8 år efter meddelelsen. Denne godkendelse skal første gang tages op til revurdering den Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40, stk. 2 bl.a. hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Orientering Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år, jf. husdyrgodkendelsesloven 33. Miljøstyrelsen har tidligere udtalt, at en 16 godkendelse kan betragtes som fuldt udnyttet, hvis der modtages mindst halvdelen af den tilladte mængde. Hvis der foretages ændringer i udspredningsarealet skal det forinden anmeldes til kommunen jævnfør 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Ændringer i kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august. Kommunen vurderer herefter, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare, end de arealer de skal erstatte og kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober. Hvis kommunen ikke kan acceptere de nye arealer kan anmeldelsen enten trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser, herunder husdyrgødningsbekendtgørelsen også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Ved akut forurening skal alarmcentralen straks kontaktes på 112. Udarbejdelsen af denne godkendelse er omfattet af bekendtgørelsen om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn. Taksten og timebetaling er fastsat af miljøministeriet. 5

6 16 godkendelse Næstved Kommune, den Med venlig hilsen Anja Rasmussen Landbrugs- og vandløbsmedarbejder Center for Miljø og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Tlf Bilag: 1. Beskrivelse og vurdering af arealer for udbringning af husdyrgødning på Ll. Tvedevej 15, 4700 Næstved Kopi sendt til: - Heidi Ledskov, Gefion, Fulbyvej 15, 4180 Sorø - Embedslægeinstitutionen, Sjælland, Rolighedsvej 7,2, 4180 Sorø, via sjl@sst.dk - NaturErhvervstyrelsen, Nyrupsgade 30, 1780 København V, via miljo@naturerhverv.dk (det tidligere plantedirektorat) - Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 København V, via mail@fiskeriforening.dk. - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård, via nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. - Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. Lokalafdeling: Friluftsrådet for SydvestSjælland, att. Arne Kristensen, Stendyssevej 17, 4171 Glumsø, via mail: sydvest@friluftsraadet.dk. 6

7 16 godkendelse - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, via ae@aeraadet.dk. - Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, via fbr@fbr.dk. - Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, Vingsted, 7182 Bredsten, via lbt@sportsfiskerforbundet.dk, cskotte@cas.org - Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V., natur@dof.dk og naestved@dof.dk - Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, via husdyr@ecocouncil.dk. - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø., via dnnaestved-sager@dn.dk 7

8 Bilag 1 Beskrivelse og vurdering af arealer for udbringning af husdyrgødning på Ll. Tvedevej 15, 4700 Næstved CVR-nr

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Arealernes beliggenhed Påvirkning fra udspredningsarealer af sårbar natur og sårbare arter Naturområder beskyttet af 7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv Naturområder beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og sårbare arter, herunder Bilag IV-arter Natura 2000-områder Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Nitratudvaskning til overfladevand Nitratudvaskning til grundvand Fosforudvaskning til overfladevand Fosforudvaskning til fosforfølsomme Natura 2000 områder Anvendelse af bedst tilgængelig teknik Hensynet til kulturhistoriske værdier Sammenfatning Referencer Bilag

10 1 Indledning Ansøgningen er en ansøgning til 16-godkendelse for at modtage kvæggylle fra Tulvej 5, 4700 Næstved, samt lidt dybstrøelse fra anden producent. Næstved Kommune har i henhold 19 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug vurderet projektets mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne. Der ansøges om udbringning af samlet 20,67 DE (dyreenheder) på et areal på 12,89 ha. Dette svarer til et reelt gødningstryk på 1,60 DE/ha, hvilket er en forudsætning for miljøvurderingerne, og der stilles derfor vilkår om dette. Der modtages 11 DE kvæggylle fra Sune Sørensen, Tulvej 5, 4700 Næstved. Derudover afsættes gødning fra egen husdyrproduktion ialt 2,17 DE dybstrøelse fra heste og 7,5 DE dybstrøelse fra kvæg. Der er på ejendommen tilladelse til et større dyrehold. Hvis gødningsmængden overstiger den mængde gødning, som der her gives tilladelse til på arealerne, skal det afsættes til anden modtager. Blandt andet afsættes en del til Gisselfeld Kloster via en græsningsaftale. På bilag 1.1 er egne afgræsningsarealer angivet. Disse arealer er 3 arealer og kan ikke anvendes som udspredningsarealer, men kan i stedet anvendes til ekstensiv afgræsning. Godkendelsen er udarbejdet, således at vurderingen gives i forhold til de oplyste gødningstyper. Kommunen har på grundlag af ansøgningen og miljøredegørelsen foretaget en vurdering af udspredningsarealerne. Der er set på hvor projektet medfører en merbelastning i forhold til nuværende gødningspraksis ud fra oplysninger fremsendt af ansøger. Ansøger har fremsendt oplysninger om gødningspraksis på mark 2-0. Her har der ikke været udbragt husdyrgødning i mere end 1 af de foregående 3 år. Det er derfor kommunens vurdering, at udbringningen af husdyrgødning kan bevirke en merbelastning på omgivende natur ved en tilførsel på 1,6 DE/ha. Vurdering af påvirkning af naturen ligger til grund for, at der er indsat konkrete vilkår i selve godkendelsen. Næstved Kommune vurderer, at der på grundlag af de stillede vilkår kan godkendes tilførsel af 1,60 DE/ha til udspredningsarealerne. Vilkår På baggrund af ovenstående stilles der vilkår om: Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens udspredningsarealer svarende til 11 DE gylle pr planår (1/8-31/7) samt 9,67 DE dybstrøelse, og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,6 DE/ha. Udbringningen svarer således til 2102 kg N og 291 kg P pr. planår. 1.1 Arealernes beliggenhed Udspredningsarealerne er alle beliggende ved Ll. Tvede, ca. 1 km sydøst for Brandelev (se Kort 1). Det areal, der søges godkendt, er i sin helhed beliggende i Næstved kommune. Det samlede areal er 12,89 ha. 3

11 Udspredningsarealernes placering i nitrat- og fosfor-klasser fremgår af nedenstående Tabel 1. Klasse Total N 0 N 1 N 2 N 3 Grund vand P 0 P 1 P 2 P 3 Areal (Ha) 12,89 0,0 0,0 0,0 12,89 0,0 0,0 0,0 0,94 11, 95 Tabel 1. Udspredningsarealerne og deres placering i N- og P-klasser jf. ansøgningsskemaet Kort 1. Placering af udspredningsarealer i ansøgningen fra Ll. Tvedevej Påvirkning fra udspredningsarealer af sårbar natur og sårbare arter 2.1 Naturområder beskyttet af 7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Efter ændringen af husdyrloven i april 2011, blev lovens 7 ændret, således den ammoniakfølsomme natur blev opdelt i tre kategorier. Kategori 1-natur Denne kategori omfatter de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med 4

12 Natura 2000-planlægningen. Naturtyperne kan ses i bilag 2 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Kategori 1-natur omfatter ligeledes 3-heder og -overdrev indenfor Natura områder, som ikke er nævnt ovenfor. Den nærmeste kategori 1-natur i forhold til udspredningsarealerne er rigkær (typekode 7230) og kalkoverdrev (typekode 6210) i bunden af Dybsø Fjord, ca. 7 km sydøst for udspredningsarealerne. For rigkær og kalkoverdrev er tålegrænsen kg N/ha/år /1/ Nævnte kategori 1-naturområder ligger i Natura 2000-område nr. 169, "Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde". Udpegningsgrundlaget for arter og naturtyper for beskyttelsesområderne er gengivet i Bilag 1.2, og området er beskrevet i basisanalysen /21/ og i Natura 2000-planerne /20/. Kort 2. Beliggenhed af Natura 2000-områder (lilla) omkring Lille Tvedevej 15 samt kategori 1- og 2- naturområder i forhold til udspredningsarealerne. Kortlagte lysåbne og skov-habitatnaturtyper (kategori 1- natur) er vist med hhv lysegrøn og mørkegrøn signatur. Kategori 2-natur er vist med orange signatur. Kategori 2-natur Kategori 2-natur omfatter højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, som er beliggende udenfor Natura 2000-områder. Den nærmeste kategori 2-natur er et større sammenhængende kalkoverdrev ved "Djævelsberg", ca. 750 meter sydøst for udspredningsarealerne. Dette overdrev er en del af Mogenstrup Ås-formationen. 5

13 Kategori 3-natur For kategori 3-natur gælder, at kommunen konkret skal vurdere følgende beskyttede, ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder, som ikke er omfattet af kategori 1 og 2: Heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove. Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. skovlovens definition af skov. Der er i forbindelse med kommunens 3-registrering foretaget besigtigelse af kategori 3-natur nær udspredningsarealerne men ikke af skovene. 3-moser og overdrev Udspredningsarealerne ligger tæt på beskyttede moser og overdrev (se Kort 3). Mark 2-0 omgiver på 3 sider et værdifuldt afgræsset moseområde (lokalitet 4, kort 3), der botanisk kan karakteriseres som rigkær. Mark 5-0 ligger med skrånende terræn mod et kalkoverdrev (lokalitet 5, kort 3). Derudover findes mosearealer hhv. øst og sydvest for mark 2-0 i en afstand af ca meter herfra. Rigkæret er besigtiget i 2012 i forbindelse med kommunens 3-registrering. Her er bl.a. registreret Smalbladet Kæruld, Almindelig Star, Hirse-Star, Blågrå Siv, Skov-Kogleaks, Almindelig Knopurt mm. Rigkæret er vurderet til at have god naturtilstand. Overdrevet er besigtiget i 2009 og rummer en karakteristisk vegetation for nordvendte overdrevsskråninger. Ammoniak følsomme skove Nærmeste skov, som vurderes at være ammoniakfølsom ud fra, at der har været skov på arealet længe, er løvtræsbevoksningerne i Stenskov ca. ½ km syd for udspredningsarealerne. Vurdering: Kategori 1-natur: de nærmeste udspredningsarealer er beliggende i en afstand af ca. 7 km fra kategori 1-natur (rigkær og overdrev) i bunden af Dybsø Fjord. Ved denne afstand er der ikke nogen påvirkning af kategori 1-naturområdet. Kategori 2-natur: afstanden fra udspredningsarealerne til nærmeste kategori 2- naturområde er 750 meter eller mere. Naturarealerne er endvidere ikke beliggende i den fremherskende vindretning. Der vil med denne afstand ikke ske en belastning fra udspredningsarealerne som overstiger 1 kg N/ha/år, som er grænseværdien for merbelastning af denne naturkategori. 6

14 Kort 3. Beskyttede naturområder omkring udspredningsarealerne på Lille Tvedevej. Kategori 3-naturområder er vist med stjerne (asterix) ved lokalitetsnummeret. 1. eng, 2. sø, 3. sø, 4. rigkær, 5. kalkoverdrev, 6. mose, 7. mose. Kategori 3-natur: Udbringning af husdyrgødning på arealer tilhørende Lille Tvedevej 15 må ikke medføre, at tilstanden i de beskyttede naturtyper (moser og overdrev) eller ammoniakfølsomme skove påvirkes negativt. Rigkæret og overdrevet, som er beliggende op til udspredningsarealerne har henholdsvis høj og middel naturværdi. Tålegrænsen for denne type 3-moser og overdrev er kg N/ha/år /1/. For det værdifulde rigkær vil det det være den nedre tålegrænse, der er gældende. Baggrundsbelastningen for Næstved kommune under ét er 13,2 kg N/ha/år /2/. Naturområder kan forringes ved afdampning af ammoniak fra udbragt flydende husdyrgødning. Det vurderes af Danmarks Miljøundersøgelser /19/, at der op til m fra et udspredningsareal sker en afdampning, som overstiger 1 kg N pr. ha. Påvirkningen er så stor, at den generelle naturtilstand kan blive forringet. Ved påvirkninger på mindre end 1 kg N/ha/år sker der ikke væsentlige negative tilstandsændringer, jf. bilag til Miljøstyrelsens praksisnotat af 8. marts 2010 /16/. Rigkæret er omgivet af udspredningsareal på 3 sider, og vil derfor modtage påvirkning ved forskellige vindretninger. Der er kommunes vurdering, at der skal etableres en bræmme mod naturområdet for at sikre, at naturområdet ikke forringes som følge af merbelastningen fra husdyrgødningen. Overdrevet er ikke beliggende i den fremherskende vindretning fra nærmeste udspredningsmark og kan ikke forventes at modtage en samlet belastning, der overstiger naturtypens tålegrænse. 7

15 Hvad angår påvirkning af kvælstoffølsomme skove er afstanden mellem skov og udspredning så stor (500 m eller mere), at en eventuel merbelastning fra udspredningsarealerne vil udgøre væsentligt mindre end 1 kg N/ha/år. Det er Næstved kommunes samlede vurdering, at der med det indsatte vilkår ikke vil være nogen væsentlig negativ påvirkning fra afdampet ammoniak på naturområder omfattet af 7. Vilkår For at sikre tilstanden i kategori 3-natur sættes følgende vilkår for lokalitet 4 (rigkær) på mark 2-0: Flydende husdyrgødning, der udbringes indenfor 20 meter fra naturområdet skal nedfældning eller forsures. Fast husdyrgødning må kun udbringes nærmere end 100 meter fra naturområdet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer Bræmmen skal udmåles fra naturområdets grænse mod udbringningsmarkerne. Der skal føres logbog for bræmmen med angivelse af gødningstype, udbragt mængde, udbringningstidspunkt, udbringningsmetode og tidspunkt for nedbringning. Logbogen skal kunne fremvises ved tilsyn 2.2 Naturområder beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og sårbare arter, herunder Bilag IV-arter En række habitatnaturtyper og 3-arealer er sårbare over for nitrat- og fosforpåvirkninger. Udvaskning af nitrat og afstrømning af fosfor fra udspredningsarealerne kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger af overfladevand (vandløb, søer og fjord- og kystvande) samt våde terrestriske naturtyper som kilder, væld og kær. Tilstanden i naturarealer må ikke ændres uden forudgående dispensation fra kommunen. I Danmark findes der 80 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV (kaldet bilag IV-arter) som særlig strengt beskyttede i deres naturlige udbredelsesområder ifølge direktivets artikel 12. På eller nær udspredningsarealerne findes med stor sandsynlighed Bilag IV-padderne Springfrø, Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander. Især de 3-naturområder og levesteder for Bilag IV-arter, der ligger lige op til udspredningsarealer, vil være under direkte påvirkning. Der er i sommeren 2012 foretaget besigtigelse af naturområder (vandhuller, enge, moser og vandløb) nær udspredningsarealer (Kort 3). Vandløb Fladsåen forløber mellem mark 1-0 og 5-0 i en markant ådal med stærkt skrånende terræn mod vandløb og ådal. Vandløbet forløber i 3-eng, undtaget mod sydenden af mark 5-0, der ligger i en afstand af 4-5 meter fra vandløbet. 8

16 I den sydlige ende af mark 2-0 findes ligeledes et åbent vandløb, som er tilløb til Fladsåen. På en strækning af 130 meter ligger mark 2-0 således helt ud til det 3- beskyttede vandløb. Vandhuller og andre 3-naturtyper samt levesteder for Bilag IV-padder I det tidligere omtalte rigkær ligger 2 større, mere eller mindre fladvandende søer (lokalitet 2 og 3), som er besigtiget i oktober 2013 i forbindelse med udarbejdelse af denne godkendelse. Begge søer kan karakteriseres som habitatnaturtype 3150, (Næringsrige søer med flydebladsvegetation) med forekomst af blandt andet Liden Andemad. Denne type vandhul er ikke næringsbegrænset, og der er således ikke sat nogen tålegrænse for kvælstof /1/. Begge søer ligger i en afstand af 8-10 meter fra udspredningsmark 2-0 mod øst og nord. Fra mark 2-0 er der steder med stærkt skrånende terræn mod søerne. Se kort 4. Der er konstateret forekomst af fisk i begge vandhuller. Dette betyder, at de næppe er sandsynlige levesteder for Stor Vandsalamander, der er en Bilag IV-padde. Derimod vurderes begge søer at være potentielle levesteder for de andre bilag IV-padder - Springfrø og Spidssnudet Frø. I vurderingen af, hvorvidt et givent vandhul eller naturområde vurderes at være potentielt levested for en eller flere Bilag IV-padder er inddraget en række levestedsparametre. Det drejer sig primært om: er vandhullet helt eller delvist lysåbent, dvs. kan vandet blive opvarmet forekommer der lavvandede partier er det massivt eutrofieret forekommer der (tegn på) andefodring, -udsætning eller fisk er bilag IV-arten udbredt i området er der raste-/forurageringsområder i nærheden indgår vandhullet i et netværk af levesteder, og er der mulighed for vandring/spredning mellem disse forekommer der levende hegn og naturarealer i øvrige omkring vandhullet Springfrø er udbredt på Sydsjælland og specielt i områder nær løvskov. I skovrige områder med mange vandhuller eller oversvømmelser kan den optræder endog meget talrigt. Springfrø yngler desuden gerne i markvandhuller, men opholder sig i skov og beplantninger uden for yngletiden. Spidssnudet Frø er ikke i samme grad som Springfrø knyttet til egentlige vandhuller, men foretrækker i langt højere grad oversvømmede partier i moser og på enge (fladvand). Uden for ynglesæsonen lever Spidssnudet Frø i enge, moser og udyrkede fugtige arealer. Det er en art, der kræver høj naturkvalitet på såvel yngle- som rastelokaliteter. Rigkæret (lokalitet 1) vurderes at være rasteområde for Spidssnudet Frø. Søerne er desuden vurderet at være potentielle levesteder for Grøn Frø og Skrubtudse. Alle padder og deres yngel er fredede i Danmark. Udover nævnte Bilag IV-padder findes med stor sandsynlighed en række flagermusarter i området; disse er ligeledes på habitatdirektivets Bilag IV. De almindeligste og mest sandsynlige arter i Næstved Kommune er vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og dværgflagermus /8,9/. 9

17 Af 3-områder findes udover de tidligere nævnte (rigkæret, de to søer og overdrevet) et græsset engareal beliggende i bunden af ådalen. 3-engen er besigtiget i august 2009 i forbindelse med vandløbsprojekt. Her blev følgende noteret: "Tættest på vandløbet er engene mindre botanisk interessante med blandt andet Lav Ranunkel og Alm. Rajgræs. Længere væk fra vandløbet bliver især den vestlige eng botanisk interessant med blandt andet Trævlekrone, Kær-Ranunkel, Eng-Forglemmigej og Knæbøjet Rævehale. Endvidere er der også knoldstruktur. På engen øst for vandløbet findes der i den nordøstlige del også et udmærket engparti, som ligeledes har knoldstruktur, og hvor vegetationen blandt andet består af Sump-Kællingetand". Engen har middel til høj naturværdi. Tålegrænsen for engen, der ligger helt op til (men nedenfor mark 1-0) er kg N/ha/år. Vurdering Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om udbringning af husdyrgødning beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for bilag IV arterne i det naturlige udbredelsesområde. Endvidere må der ikke ske negativ påvirkning af 3-naturområder. En del naturtyper og en række arter er meget følsomme overfor husdyrgødning. Naturtyper og levesteder, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil især være under direkte påvirkning. Projektet kan kun godkendes under forudsætning af, at tilstanden i beskyttede naturtyper ikke forringes og af, at der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Der er som udgangspunkt ikke er risiko for tilstandsændringer i levesteder for bilag IVarter som følge af markdriften. Der kan dog forekomme situationer, hvor ændringer i markdriften medfører, at der er risiko for tilstandsændringer i levesteder for bilag IVarter. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis markdriften ændres fra gødskning med kunstgødning til gødskning med husdyrgødning, eller hvis mængden af udbragt husdyrgødning forøges. Natur og miljøklagenævnet vurderer, at det er afgørende for, om udbringningen af husdyrgødning på udbringningsarealerne vil føre til tilstandsændringer i nærliggende naturtyper, er om det ansøgte vil indebære en merdeposition på 1 kg N/ha/år eller mindre. Medfører det ansøgte en merbelastning på 1 kg N/ha/år eller mindre, vil det ansøgte som altovervejende hovedregel - efter den tilgængelige viden - ikke medføre, at der sker en tilstandsændring i den pågældende naturtype, uanset hvilken tilførsel der sker samlet set til området på ansøgningstidspunktet. Miljøstyrelsen fremhæver i deres digitale vejledning, at der som udgangspunkt kun vil forekomme en ammoniakdeposition på over 1 kg N/ha inden for de nærmeste 10 meter til naturområdet, såfremt der udbringes svinegylle eller afgasset gylle. Hvis der udbringes kvæggylle, vil ammoniakdepositionen fra udbringningen overstige 1 kg N/ha inden for de nærmeste 20 meter til naturområdet, mens ammoniakdepositionen vil overstige 1 kg N/ha inden for de nærmeste 100 meter, såfremt der udbringes dybstrøelse. Det fremgår ligeledes af Miljøstyrelsens digitale vejledning, at ammoniakdepositionen kan nedbringes til langt under 1 kg N/ha, hvis der udbringes forsuret husdyrgødning, eller hvis husdyrgødningen nedfældes eller nedbringes inden for de nævnte afstande. 10

18 Vurderingen af de enkelte naturelementer ( 3-natur, 3-vandløb og Bilag IV-arter) beskrives nedenfor. 3-natur og tålegrænser Påvirkningen af tilstanden i 3-naturområder kan vurderes ved at undersøge, om naturtypernes tålegrænser for kvælstof overskrides som følge af påvirkning af udbragt husdyrgødning. I søerne, der ikke er kvælstofbegrænsede (dvs. uden fastlagte tålegrænser) forventes ikke en tilstandsændring som følge af påvirkning af kvælstof ved afdampning fra udbringningsarealerne. Engarealet i bunden af ådalen mellem mark 1-0 og 5-0 ligger direkte nedenfor mark 1-0 og i den fremherskende vindretning. Selvom merbelastningen periodevis kan overstige 1 kg N/ha/år vurderes den nedre tålegrænse for naturtypen på 15 kg N ikke at blive overskredet. Øvrige terrestriske naturområder er vurderet under vurderingen af kategori 3-natur. Udspredningsmark 1-0 ligger mod nordøst op mod en 3-eng (lokalitet 1). Udbringningen skal ske ved en sådan måde, at engen ikke modtager gødning. Vandløb Terrænet i sydenden af mark 2-0 er flad og skråner ikke mod det åbne tilløb til Fladsåen. Derimod er terrænet ved mark 1-0 og 5-0 stærkt skrånende mod Fladsåen. I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen skal der udvises hensyn, når der udspredes husdyrgødning på arealer med en hældning på over 6 grader. Fast møg og mineralsk gødning (fast) må ikke spredes indenfor 20 meter fra vandløb og søer over 100 m2, og flydende husdyrgødning og flydende mineralsk gødning skal nedfældes parallelt med vandmiljøet, hvis det udbringes indenfor de 20 meter. På arealer med en hældning på over 12 grader er det slet ikke tilladt, at udbringe husdyrgødning indenfor 20 meter fra vandløb og søer over 100 m 2. Bilag IV-arter Søerne (lokalitet 2 og 3) i det græssede rigkær ligger i beskyttet natur, men mod øst og nord tæt på udspredningsmark 2-0. På baggrund af Miljøstyrelsens vurdering af ammoniakdeposition fra udbringning angivet ovenfor samt den ansøgte udbringning af husdyrgødning (svarende til 1,60 DE/ha) finder kommunen, at merdepositionen af ammoniak bør nedbringes til maksimalt 1 kg N/ha for søerne ved mark 2-0. Dette krav vil efter kommunens vurdering være opfyldt, hvis udbringningen af husdyrgødning i en bræmme omkring søerne kun sker ved nedfældning eller nedbringning. Bræmmens størrelse vil afhænge af, hvilken type husdyrgødning, der udbringes på arealerne. Markareal med en hældning på mellem 6-12 grader som ligger indenfor 20 meter fra søerne er desuden omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om forbud mod udbringning af fast møg, og ved udbringning af gylle skal det nedfældes indenfor de 20 meter. Der er her et overlap mellem bræmmen i bekendtgørelsen og den bræmme vi kræver. Derudover er der et overlap med Randzonelovens bestemmelser om en 9 meter randzone, hvor der hverken må dyrkes eller spredes husdyrgødning. 11

19 For at sikre levesteder for Bilag IV-padder vurderer vi, at der er behov for følgende bræmme ved søerne (lokalitet 2 og 3) ved mark 2-0 : Flydende husdyrgødning, der udbringes på udspredningsmark 2-0 indenfor 20 meter fra vandhullet skal nedfældning eller forsures Fast husdyrgødning må kun udbringes på udspredningsmark 2-0 nærmere end 100 meter fra vandhullet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer Bræmmen skal udmåles fra vandkanten af søerne ved højeste vandstand Der skal føres logbog med angivelse af gødningstype, udbragt mængde, udbringningstidspunkt, udbringningsmetode og nedbringningstidspunkt. Logbogen skal kunne fremvises ved tilsyn Bræmmen om søerne er indeholdet i den bræmme der er stillet til rigkæret, og derfor indbefattet i det pågældende vilkår Samtlige vandhuller, men ikke andre levesteder for Bilag IV-arter er omfattet af kravet om udlægning af 10 m bræmme (efter Lov om randzoner (nr. 591 af 14/6 2011) og Lov om ændring af lov om randzoner (nr. 563 af 18/6 2012). Øvrige forekommende bilag IV-arter (Flagermus) vurderes, ikke at blive påvirket af udbringningen. Vilkår For at sikre levesteder for Bilag IV-padder sættes følgende vilkår for søerne (lokalitet 2 og 3) ved mark 2-0 : Flydende husdyrgødning, der udbringes på udspredningsmark 2-0 indenfor 20 meter fra vandhullet skal nedfældning eller forsures Fast husdyrgødning må kun udbringes på udspredningsmark 2-0 nærmere end 100 meter fra vandhullet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer Bræmmen skal udmåles fra vandkanten af søerne ved højeste vandstand Der skal føres logbog med angivelse af gødningstype, udbragt mængde, udbringningstidspunkt, udbringningsmetode og evt. nedbringningstidspunkt. Logbogen skal kunne fremvises ved tilsyn 2.3 Natura 2000-områder Udspredningsarealerne er i Næstved Kommune beliggende tættest på Natura område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura 2000-området består af habitatområde H148 og Fuglebeskyttelses F181. Natura 2000-område 169 omfatter en del af den såkaldte dobbeltkyst langs det sydvestlige Sjælland. Området er karakteriseret ved den lavvandede Avnø Fjord og flere kystlaguner som Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord. Avnø Fjord afskærmes mod Smålandsfarvandet af en langstrakt randmoræne, Knudshoved Odde, og de største kystlaguner ligger i læ bag øer med strandvolde eller fed, nemlig Svinø, Dybsø og Enø. Derved fremkommer den dobbelte kystlinje, som betyder, at området er rigt på såvel 12

20 erosionskyster ud mod Smålandsfarvandet som områder med strømlæ, hvor der er dannet marint forland som strandvoldssystemer, vadeområder og strandenge. Områdets samlede areal er på ha, hvoraf ca ha er landareal. Den sydsjællandske dobbeltkyst er et lavvandet marint område, i den ydre kystlinje med en helt fri og dynamisk landskabsdannelse. Dybsø Fjord, der har et meget lille opland, er en af Danmarks reneste fjorde med en udstrakt bundflora af kransnålalger. De lavvandede sandbanker giver området international betydning som spisekammer for tusindtallige flokke af vandfugle, hvoraf knopsvane, troldand og blishøne er talrigest. På de kystnære arealer i bl.a. Vejlø-/Fladstrandområdet træffer man i vinterhalvåret flokke af rastende sædgæs og sangsvaner. Fåtallige og sårbare fuglearter som klyde, fjordterne, havterne og dværgterne udnytter lavvandede områder til fødesøgning og ubeboede øer og holme som yngleplads. De mange vandfugle og fisk er fødegrundlag for havørn, der siden 2002 har ynglet i området. Spættet sæl yngler på Avnø Røn og har en bestand på nogle få hundrede dyr. Langs næsten hele den lange kystlinje findes naturtyper af international betydning. Den største del er strandenge, men flere steder i den yderste kystlinje er der strandvoldssystemer med komplekse systemer af naturtyper og med stor artsrigdom. Her findes partier med overdrev, rigkær, strandeng, klit-naturtyper og stenstrand imellem hinanden. Det gælder bl.a. på Enø, Dybsø og Svinø Sydstrand. Den yderste del af Knudshoved Odde, Dybsø og til dels Avnø og Enø er usædvanlige ved at være moræne (istidsdannelser), der ikke har været opdyrket i århundreder, hvis nogensinde. Disse områder huser vigtige forekomster af overdrev, og på Knudshoved Odde og Enø findes to af de sidste danske bestande af klokkefrø. På overdrev og rigkær, fx ved Stejlebanke og Jarsskov findes adskillige regionalt sjældne plante- og dyrearter såsom nikkende kobjælde og salepgøgeurt. Udpegningsgrundlaget for arter og naturtyper for beskyttelsesområderne er gengivet i Bilag 1.1, og områderne er beskrevet i basisanalyserne /21/ og i Natura 2000-planerne /20/. Den nærmeste kortlagte habitatnatur, som samtidig er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, er rigkær (typekode 7230) og kalkoverdrev (typekode 6210) i bunden af Dybsø Fjord, ca. 7 km sydøst for udspredningsarealerne. En række andre habitatnaturtyper er kortlagt indenfor habitatområdet, men i endnu større afstand fra udspredningsmarkerne på Lille Tvedevej 15. Vurdering Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugsloven, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1. Princippet i beskyttelsen er, at der ikke i disse områder må foretages noget, som skader de naturværdier (naturtyper og arter), som ligger til grund for deres udpegning. Hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der, jfr. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2, foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Den 13

21 fælles målsætning for de udpegede områder er, at de naturtyper og arter, som et område er udpeget for at beskytte, skal have en gunstig bevaringsstatus. Da afstanden fra de nærmeste udspredningsarealer til kortlagt kvælstoffølsom habitatnatur på udpegningsgrundlag for Natura 2000-området er 7 km eller mere, vurderes det, et den generelle beskyttelse er tilstrækkelig. Det vurderes, at bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 163 ikke vil blive påvirket af afdampet ammoniak fra udspredningsarealerne, og dermed, at det ansøgte projekt hverken alene eller sammen med andre planer og projekter i området vil påvirke habitatområdet væsentligt negativt. Samtidigt vurderes det, at udbringningen af husdyrgødning på arealerne ikke kræver, at der i forhold til påvirkninger fra udspredningsarealerne udarbejdes en egentlig konsekvensvurdering jfr. 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Begrundelsen for denne vurdering er, at hverken naturtyper eller arter vurderes at ville blive påvirket negativt. Vurderingen af påvirkningen fra udvaskning af næringssalte af Natura 2000-området er givet i afsnit 3. 3 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 3.1 Nitratudvaskning til overfladevand Udbringningsarealerne ligger i hovedvandopland 2.5, Smålandsfarvandet, der er beliggende i vanddistrikt 35. Arealerne ligger i oplandet til Karrebæk Fjord. Karrebæk Fjord er en del af Natura 2000 område nr. 169: Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Områdets udpegningsgrundlag kan ses på bilag 1.1. Karrebæk Fjord Alle bedriftens udspredningsarealer er beliggende i oplandet til Karrebæk Fjord. Karrebæk Fjord har uden sammenligning det største opland i vanddistrikt 35. Koncentrationen af næringsstoffer er derfor væsentlig højere end i de øvrige fjorde. Fjorden modtager næringsstoffer fra hele Suså oplandet. Derudover udmunder Fladsåen og Saltø å i fjorden. Der er ofte betydelige forskelle i næringsstofkoncentrationerne inderst og yderst i fjorden. Søsalat og trådalger trives i den nordlige, indre del af fjorden pga. det næringsrige vand. I den øvrige del af fjorden findes der ligeledes søsalat og trådalger, men flere steder findes også flerårige blomsterplanter, deriblandt enkelte ålegræsbede, samt mere sparsomt kransnålalger. Generelt er området artsfattigt, og ganske få arter er dominerende. I Natura planen for område nr. 169 er fjorden karakteriseret som en kystlagune (naturtype 1150) /23/. I basisanalysen /22/ og i vandplan for Smålandsfarvandet /24/ vurderes tilstanden i fjorden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Karrebæk Fjord opfylder ikke miljømålet for økologisk tilstand. Vurdering 14

22 I henhold til ansøgningen er det generelle krav til reduktion af nitratudvaskning overholdt ved en udvaskning på 44,8 kg N/ha. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning er følgende en forudsætning for meddelelse af en miljøgodkendelse /26/: Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. (afskæringskriterie for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv) Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Der er i oplandet til Karrebæk Fjord sket et fald i husdyrproduktionen fra 2007 til Opgørelsen over dyreholdet er baseret på data fra Det Centrale Husdyrregister og stammer fra en opgørelse fra Statsforvaltningen Nordjylland /25/. I henhold til ovenstående har antallet af dyreenheder i oplandet ikke været stigende siden 1. januar Vi vurderer, at der ikke er andre kilder udover husdyrbrug som siden 2007 kan have medført en øget nitratudvaskning til de aktuelle oplande. Andre kilder kan f.eks. være udledning fra et renseanlæg ved ændring af udledningspunkt fra et opland til de aktuelle oplande, eller etablering af dambrug. Kloakering og spildevandsrensning bliver desuden mere og mere udbredt også i landområderne, der er således grundlag for at antage at udledningen af næringsstoffer herfra er faldende. Dog kan der være forekommet øgede regnvandsbetingede udløb i perioder med store regnvandsmængder. Det er således vores vurdering, at der indenfor de aktuelle opland ikke er sket en stigning i nitratudvaskningen fra husdyrbrug eller fra øvrige kilder. Nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion Alle udspredningsarealerne ligger i Nitratklasse 3. Arealer i nitratklasse 3 er karakteriseret ved, at de afvander til meget kvælstof sårbare områder. Karrebæk Fjord er en kystlagune, den er lavvandet og med langsom vandudskiftning og har karakter af at være et lukket bassin. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning om afskæringskriterier for udvaskning af kvælstof, kan det ikke udelukkes, at en ændring i kvælstoftilførselen på mere end 1 % i forhold til den samlede belastning, vil have en synlig effekt på kystlaguners miljøtilstand /26/. Tilsvarende vil det sige, at det i dag ikke er muligt at påvise en effekt på fjordens 15

23 miljøtilstand, hvis ændringen i nitratkoncentrationen er mindre end 1 %. Miljøstyrelsens vurdering bygger på en analyse fra DMU. Næringsstofbelastningen af den marine del af natura 2000 område nr. 169 er en trussel mod dets naturtilstand. Bundplanterne (særligt ålegræs) og den tilknyttede fauna er aftaget betydeligt de seneste år /21/. Bundfaunaen er fødegrundlag for en række bundlevende fisk, fugle og havpattedyr der anvender bugten som fødesøgningsområde. Næstved Kommune vurderer i henhold til ovenstående, at hvis bedriftens andel af den samlede udvaskning til Karrebæk Fjord ved ansøgt drift er under en procent, så vil den øgede udvaskning fra bedriften ikke medføre en skadevirkning af Karrebæk Fjord eller af naturtyper og yngle og rasteområder for arter på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet. Ifølge den elektroniske ansøgning vil N-udvaskningen være 35,4 kg N/ha, hvis der ikke anvendes husdyrgødning på arealerne, mens den ved den ansøgte drift er 30 kg N/ha. Den husdyrgødningsbaserede belastning er således på -5,4 kg N/ha. Da udvaskningen af kvælstof fra den ansøgte husdyrproduktion til Karrebæk Fjord er negativ, er det vores vurdering, at den ansøgte drift ikke vil medføre en skadevirkning af Karrebæk Fjord eller af naturtyper og yngle og rasteområder for arter på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet. Husdyrbruget drives økologisk og derfor er kvælstofnormen reduceret med 100 %. Da dette er en forudsætning for ovenstående beregning i den elektroniske ansøgning, vil der blive stillet vilkår til det. Vi vurderer at, der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektet i henhold til 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Vilkår Kvælstofnormen skal reduceres med 100 %. 3.2 Nitratudvaskning til grundvand Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratfølsomme indvindingsoplande, men ligger i område klassificeret som Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Vurdering Såfremt der er brønde/boringer indenfor udbringningsområdet skal de generelle afstandskrav overholdes jf. brønd/boringens indvindingstilladelse. For boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg, er der krav om en dyrknings- gødskning- og sprøjtefri beskyttelseszone på 25 meter. Vi vurderer, at der for beskyttelsen af grundvandet ikke er behov for at stille skærpede vilkår, der rækker ud over de generelle afstandskrav til boringer/brønde. 3.3 Fosforudvaskning til overfladevand En del af arealerne ligger ned til åbne vandløb. Heraf har en del af arealerne en hældning over 6 grader. Se kort 4. Ved søerne med lokalitets nr. 2 og 3 (se kort 3) er der også stærkt skrående arealer. 16

24 Alle arealer afvander via Fladsåen til Karrebæk Fjord, og der afvandes ikke til nogen fosforfølsomme søer. Vurdering I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen skal der udvises hensyn, når der udspredes husdyrgødning på arealer med en hældning på over 6 grader. Fast møg og mineralsk gødning (fast) må ikke spredes indenfor 20 meter fra vandløb og søer over 100 m 2, og flydende husdyrgødning og flydende mineralsk gødning skal nedfældes parallelt med vandmiljøet, når det udbringes indenfor de 20 meter. På arealer med en hældning på over 12 grader er det slet ikke tilladt, at udbringe husdyrgødning eller mineralsk gødning indenfor 20 meter fra vandløb og søer over 100 m 2. Med åbne vandløb på eller op til udspredningsarealerne, kan der være risiko for jorderosion til vandløb samt brinkudskridninger, som kan resultere i en direkte tilførsel af fosfor bundet til jordpartikler. Etablering af randzoner (jævnfør randzoneloven) og overholdelse af ovenstående bræmme reduceres risikoen for jorderosion. Generelt har mængden af fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden i vandløb, det kan derimod have en stor betydning i søer. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes ofte andre forhold end tilførslen af fosfor. Vi vurderer, at der ikke er behov for at stille vilkår i forhold til beskyttelsen af vandløb og søer mod en fosforpåvirkning. Kort 4. Udspredningsarealer. Lysegrå signatur er arealer med hældning på 6-12 grader. Mørkegrå signatur er arealer med hældning over 12 grader. 3.4 Fosforudvaskning til fosforfølsomme Natura 2000 områder Alle udbringningsarealerne er placeret i fosforklasse 3 (P-kl. 3), med undtagelse af 0,94 ha som er karakteriseret som et lavbundsareal (P-kl-2), se Tabel 2. Udbringningsarealerne ligger alle i opland til Natura 2000-området Karrebæk Fjord, som er overbelastet med fosfor. Oplandet til fjorden er betegnet som opland til sårbare eller meget 17

25 sårbare Natura 2000-område. Ved det ansøgte projekt er det i ansøgningssystemet udregnet, at det generelle krav til fosforoverskud er overholdt. Klasser vedrørende fosforophobning Antal ha Før situation Kg P/ha/år Efter-situation = krav Kg P/ha/år Pt < 4,0 og drænet eller udrænet eller ikke afvander til Natura ,01 0,0-3,1 eller afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor P kl. 0 Pt 4,0-6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura ,00 0,0-3,1 område, der er overbelastet med fosfor P kl. 1 Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 0,94 0,0-3, område, der er overbelastet med fosfor P kl. 2 Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor P kl. 3 11,96 0,0 0,0 Tabel 2. Udbringningsarealernes beliggenhed i fosforklasser og fosforberegning. I ansøgt drift udbringes der 22,6 kg P/ha/år og der fraføres 22,8 kg P/ha/år med afgrøderne ved et K2 sædskifte. Det giver et negativt fosforoverskud på bedriftens arealer på -0,2 kg P/ha/år. Vurdering Jf. beregning i ansøgningssystemet er det maksimalt tilladte P-overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften -0,2 kg P/ha/år. Bedriften overholder dette, da der fraføres 0,2 kg P/ha/år fosfor end der tildeles med husdyrgødningen. Da fosforudvaskningsberegningen er negativ, er der ingen risiko for en fosforpåvirkning på Karrebæk Fjord. 4 Anvendelse af bedst tilgængelig teknik Jævnfør Miljøstyrelsen er de teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, rettet mod at begrænse det tidsrum, i hvilket den mineralske del af kvælstofindholdet i husdyrgødningen er i kontakt med luften, eller sikrer, at den mineralske del forbliver på opløst form. Udbringning af husdyrgødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst- og næringsstof optag forekommer, vil nedsætte fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning. I forbindelse med serien af gennemførte vandmiljøplaner samt ammoniakhandlingsplanen er en stor del af de virkemidler, der kan reducere tabet af ammoniak i forbindelse med udbringning af husdyrgødning og øge optagelsen af næringsstoffer tilført med husdyrgødningen allerede implementeret via Husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fastsætter generelle regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Endvidere er der fastsat regler for, hvornår husdyrgødning må udbringes. Desuden er der i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven) fastsat 18

26 bindende normer for den totale kvælstof-anvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelsen ved anvendelse af husdyrgødning. Flere af disse virkemidler er også nævnt i BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion fra 2003 som elementer, der kan indgå i vurderingen af BAT. Husdyrgødningsbekendtgørelsen krav kan opfattes som BAT på området. Sammenfattende vurderer vi, at husdyrbruget ved overholdelse af gældende lovgivning opfylder kravet om BAT i forbindelse med udspredning af husdyrgødning. 5 Hensynet til kulturhistoriske værdier Der findes enkelte beskyttede jord- og eller stendiger langs den nordlige del af udspredningsarealerne (se Kort 5). Sten- og jorddiger, der er omfattet af bestemmelserne i Museumslovens 29 a, må ikke beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra myndigheden. Der er ikke deklarationsfredninger på eller op til udspredningsarealerne. Vurdering Næstved Kommune vurderer i den konkrete sag, at der ikke er konflikter mellem det ansøgte projekt, såfremt markerne drives med normal landbrugsmæssig drift, uden at det påvirker eller beskadiger digerne. Der sættes derfor ikke vilkår i forhold til beskyttelse af jord- og stendiger. Kort 5. Beskyttede jord- og stendiger nær udspredningsarealerne. 19

27 6 Sammenfatning Næstved Kommune vurderer sammenfattende, at driften af arealerne med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet og at der, ved overholdelse af de generelle lovkrav og ovennævnte vilkår, anvendes den bedst tilgængelige teknik til at forebygge og begrænse eventuel forurening. 20

28 7 Referencer 1. Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, 2003 (Ammoniakmanualen) af Skov- og Naturstyrelsen (opdateret udgave, dec. 2005). 2. Danmarks Miljøundersøgelser 2009: Deposition af N komponenter 2007 kommuner GIS-temaer fra vedr. DEVANO-kortlagte naturtyper og levesteder, beskyttede naturtyper, 7-naturtyper, risikoanalyser for målsatte vandløb, nitrat- og fosforklasser, nitratfølsomme indvindingsområder samt drikkevandsområder. 4. GIS-temaer fra Storstrøms Amt med fund af sjældne og rødlistede arter: planter, padder, krybdyr, pattedyr og insekter. 5. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf 6. Habitatbeskrivelser, årgang Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer) Oplysninger på 8. Oplysninger på 9. Dansk Pattedyratlas (2007). Gyldendal. ISBN 13: Storstrøms Amt, 2000: Rødlistede insekter i det åbne land i Storstrøms Amt, 2001: Rødlistede fugle. 12. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede skovinsekter i Storstrøms Amt Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede mosser og laver i Storstrøms Amt Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede planter. En revision af rødlistede planter Miljøministeriet 2009: MILJØKLAGENÆVNETS PRAKSIS I SAGER OM MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG ("PRAKSISNOTAT", 2. UDG.) 15. december E03AE /0/Praksisnotat2udg pdf 17. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om beskyttelsesniveauer m m Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om påvirkning af Natura 2000-områder. C48BD3556BCD/0/NotatompåvirkningafNatura2000bilagpraksisnotat.pdf 21

29 19. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet DMUs vurdering af usikkerhed ved tærskelværdier for ammoniakfølsom natur Naturstyrelsen 2011: Natura 2000-plan Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura 2000-område nr Habitatområde H148. Fuglebeskyttelsesområde F81. e/126_246/169_karrebaek.htm 21. Storstrøms Amt 2006: Basisanalyse for Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde e/126_246/169_karrebaek.htm 22. Basisanalyse del I for hovedopland II, 5. Vanddistrikt Natura 2000-plan Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura 2000-område nr Habitatområde H148. Fuglebeskyttelsesområde F _246/169_Karrebaek.htm 24. Miljøministeriet 2011: Vandplan Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland Statsforvaltningen Nordjylland Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelser af husdyrbrug. 22

30 8 Bilag Bilag 1.1. Afgræsningsarealer. Afgræsningarealer er markeret med blå. Udspredningsarealer er markeret med rød. 23

31 Bilag 1.2 Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-område nr Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde 24