Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27 Side 27

28 Side 28

29 Side 29

30 Side 30

31 Side 31

32 Side 32

33 Side 33

34 Side 34

35

36 Sundhed og Omsorg DBA-evaluering oktober 2017 Dette notat indeholder konklusionerne fra de indsendte DBA-evalueringer pr. oktober 2017 fra enhederne i Sundhed og Omsorg, Ringkøbing-Skjern Kommune. Konklusionerne er udarbejdet af de respektive tovholdere, som har koordinerende ansvar for ét eller flere af målene i DBA en. Da der er tale om sammenskrivninger, kan de enkelte enheders evalueringer ikke nødvendigvis læses ud fra notatet. Hensigten har været at give en så nøjagtigt status på arbejdet med de forskellige mål i DBA en som mulig, og herunder også at vise bredden og mangfoldigheden af de indsatser, der arbejdes med. Samtidig skal evalueringsnotatet have et overskueligt omfang, hvorfor det har været nødvendigt at vælge nogle eksempler ud. Der henvises til DBA-evalueringerne fra de enkelte enheder, for yderligere information. Ældrepolitikken Målsætning: Implementering af Ældrepolitikken Den aktive borger Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme borgernes muligheder for at tage aktiv del i skabelsen af egen og andres velfærd. Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgerne til at skabe rammer for meningsfulde relationer og fællesskaber. Mål 1 Borgerne skal i højere grad tage ansvar for at mestre eget liv. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Hjælperedskaber Netværk/relationer Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Alle enhederne i Sundhed og Omsorg har haft et stort fokus på arbejdet med den aktive borger. Det ses bl.a. af de mange forskellige indsatser, som er blevet igangsat, hvoraf nogle fortsætter fra sidste evalueringsperiode, eventuelt i justeret form, og andre er nye. Det ses også af den fortsatte drøftelse, deling af viden og udvikling af metoder i organisationen med henblik på at blive endnu bedre til at arbejde ud fra det nye borgersyn. Hjælperedskaber Eksempler på hjælperedskaber, som er afprøvet i perioden: o En høj prædikestol, som er et hjælpemiddel til at få beboerne i gang med at gå igen. o GPS således at demente kan gå ud i byen. o Ny støttestrømpepåtager. o Ny forflytningsstol. o En rebstige i sengeenden, så beboere selv kan sætte sig op i sengen. o Silkelagner, så beboere selv kan vende sig i sengen. o En beboer har indkøbt en plastikpalle til at stå på, så hun kan røre i sine gryder. o Ingen fodstøtter på kørestolene så beboerne skal gå deres kørestole frem. Aktivitetscentrene deltager desuden i innovative projekter, og kan give mulighed for afprøvning og I hvilket omfang er målet nået? Den valgte evalueringsmetode er beskrivende, hvorefter der ikke er lagt op til en eksakt (kvantitativ) måling af de enkelte indsatser. Vurderingen af målopfyldelsen beror derfor på de forskellige beskrivelser af udviklingen fra enhederne. Dette gør det sværere at bedømme nøjagtigt i hvilket omfang målet er nået, men da der i høj grad er tale om en kulturudvikling i organisationen, findes den beskrivende tilgang alligevel hensigtsmæssig. Det er da også tydeligt i beskrivelserne, at det nye borgersyn fylder meget alle steder, og at der arbejdes seriøst og målrettet med det. Der synes at være stor idérigdom i forhold til at udbygge med nye indsatser, og inspirationen til dette kommer både fra ledere, medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige samt øvrige samarbejdspartnere i lokalsamfundet. Desuden foregår der en del intern videndeling i f.eks. erfagrupper, Lederforum, FagMED og andre fora for ledere og medarbejdere. Klippekortordningen under Sundheds- og Ældreministeriet fremhæves af mange, som en vigtig mulighed for at kunne sætte nye initiativer i gang. Det samme gælder andre puljer, som kan være med til at skabe ekstra muligheder for at Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? I forhold til arbejdet med indsatser i det næste halve år, er der mange som peger på, at der skal arbejdes videre med flere af de allerede igangsatte indsatser, som kan videreudvikles og justeres. Arbejdet med den aktive borger er en fortløbende proces, som der fortsat skal være fokus på og støttes op om i det daglige arbejde. Der arbejdes også løbende med at afprøve nye hjælpemidler til at understøtte borgerens muligheder. F.eks. kan en kørestol med motor måske give flere muligheder for komme ud i fremtiden, hvilket også kan understøtte relationerne, som en enhed nævner. Det store fokus på at inddrage forskellige samarbejdspartnere vil fortsætte i den kommende periode. Dette gælder både i samarbejdet med frivillige og pårørende men også i forhold til lokalsamfundet. Mange steder arbejdes således på at udvikle samarbejdet med frivillige, herunder kan nævnes udvikling af en bank for frivillige, hvor der laves en profil på den frivillige hvad kan de Side 36 1

37 Side 37 introduktion af ny velfærdsteknologi, som f.eks. vaske/skylletoiletter og Touch and Play skærme. Desuden sker der en løbende udvikling af arbejdsgange og praksis, som medfører en større mulighed for selvhjælp, f.eks.: o Kortlægning af hvilke beboere, som kan oplæres til selv at dryppe øjne med et hjælperedskab. o Beboerne begynder selv at finde opgaver. De kan f.eks. bringe og hente vasketøj til vaskehuset eller hente juice til at sætte i eget køleskab. o Beboerne inddrages i at deltage i forberedelserne omkring deres mad. Nogle klarer selv hele opgaven, andre har delopgaver i forbindelse med måltidet, som at skrælle kartofler eller dække bord. Netværk/relationer, eksempler: Det kan være borgerne selv, som skaber nye relationer, f.eks.: o Plejehjemsbeboere deltager ved middagsmåltidet for beboerne ved ældreboligerne. Plejehjemsbeboerne oplever her større relationsmuligheder og ligeværdighed. o Klippekort har givet mulighed for at der skabes relationer på tværs af afdelingerne, f.eks. ved at der har været arrangeret udflugter, som æbletur og sandskulpturtur. o En beboer inviterede medbeboere på tur til sit sommerhus. Hun tog selv initiativet, og personalet hjalp med det praktiske. o Mandeklubber findes flere steder, hvor kun de mandlige beboere deltager i aktiviteter, som f.eks. bowling, pool etc. o Mandagsgutterne og onsdagspigerne. Det er ofte frivillige og vennekredse, som er med til at skabe/være en del af relationerne, f.eks.: o Frivillige har arrangeret busture nogle formiddage. For de mest friske beboere er det en god aktivitet, som også er relationsskabende. o Frivillige er værter ved eftermiddagskaffen. o En enhed fortæller konkret om en ung frivillig, som kom engang om ugen og spillede kort med de ældre, hvilket har affødt, at en gruppe beboere, selv har etableret en lille kortklub, som mødes flere gange ugentligt. understøtte den aktive borger, f.eks. Værdighedspuljen. Noget andet, som er med til at understøtte arbejdet med det nye borgersyn på ældrecentrene, er at man generelt er begyndt at inddrage tankerne om den aktive borger allerede ved indflytningssamtalerne. Desuden er forståelsen om, at personalet skal facilitere, frem for at servicere, gradvist ved at vinde indpas. Effekten af dette er, at borgerne også langsomt ændrer adfærd. Der er dog også fortsat dilemmaer og udfordringer i arbejdet med det nye borgersyn. Dette kan f.eks. skyldes beboernes helbredsmæssige tilstand, hvor der ses en tydelig tendens i at flere og flere beboere på ældrecentrene er demente. Som nogle skriver, er det svært at arbejde med at skabe relationer, når det faktisk er umuligt at føre en almindelig samtale med sin nabo. Dermed er målopfyldelsen også forskellig set i forhold til den gruppe beboere, der er tale om. Desuden er der fortsat nogle ældre, som har svært ved at forstå at servicen er forringet (dvs. at man skal gøre mere selv). Det er nemmere med de nye borgere, som det nævnes i en evaluering; Hos de fleste af de nyindflyttede beboere ser vi, at de tager et større ansvar. Dette betyder muligvis, at forståelsesproblemerne bliver mindre hen ad vejen, som en ny generation af borgere kommer ind. Det kan også være svært for nogle medarbejdere at skulle arbejde på den nye måde; Det er svært at få hele personale til at arbejde efter principperne i det nye borgersyn. De forstår og kender dette, men har svært ved at lægge deres arbejdsmetoder, som de har arbejdet efter i mange år, om. Men overordnet peget evalueringerne dog på, at medarbejderne i højere grad har fået en fælles grundforståelse for hvad den aktive borger betyder, og støtter hinanden i den linje. De gode historier og dilemmaerne drøftes f.eks. på teammøder. Det nye borgersyn er gradvist ved at blive en del af den faglige identitet mange steder. Der arbejdes også med at få frivillige og vennekreds til at forstå rammer og bevæggrunde for handlemønstre i det nye borgersyn, som de på 2 byde ind med, f.eks. håndarbejde, bagning, fiskeri eller lignende. På den måde kan der laves et match med beboerne med udgangspunkt i beboerens livshistorie. Der er et stort fokus på undervisningen i FSIII i efteråret 2017, og den efterfølgende implementering af systemet. Dette dokumentationsredskab, kan bl.a. give mulighed for en bedre synliggørelse af borgerens egne ressourcer, og kan dermed understøtte det nye borgersyn fremadrettet. Desuden er der også fremadrettet et stort fokus på problematikker omkring demens. Der skal f.eks. arbejdes videre med beboere med demens, som har svært ved at indgå i en større gruppe af mennesker. F.eks. fortæller en enhed, at man fremover både vil afholdt en stor fest for beboere og pårørende men også en lille fest på demensafdelingen for de beboere, som ikke magter det store fællesskab. Der vil også i den kommende periode være fokus på, hvordan den enkelte beboer kan gøres mere aktiv i forbindelse med måltidet. Både i form af at danne relationer, men også i form af praktisk aktivitet, som medhjælp til borddækning, madlavning m.m. Herunder vil Åkanden også arbejde videre med at måltidet som opgave prioriteres højt, og at der kommer måltidsværter på alle ældrecentre, jf. også Sundhedspolitikken, mål 4.

38 o Andre relationsskabende aktiviteter er erindringsgrupper, gudstjeneste, sang og musik, oplæsning, gymnastik, strikkeklub, melodigrandprix, fester, banko m.m. Køkkenet Åkanden står for et projekt vedrørende det gode måltid på ældrecentre og hos borgere i eget hjem, som modtager madservice. Det handler i høj grad om at styrke relationerne - med måltidet som omdrejningspunkt. mange måder er med til at løfte. Der er i den forbindelse også opmærksomhed på løbende at anerkende de frivillige/vennekredsen. Alt i alt vurderes det på baggrund af evalueringerne, at man er godt på vej i arbejdet med den aktive borger, men også at der forsat er udviklingspotentiale. Som det fremgår af flere af evalueringerne, så er arbejdet med målene helt eller delvist nået. Dog bliver man ikke færdig med den aktive borger. Processen er ikke lineær men foregår i en cirkelbevægelse, hvor man hele tiden bygger mere på sammen. Mål 2 Flere ældre deltager aktivt i samfundet og indgår i meningsfulde relationer. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Overordnede rammer Tæt samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere. Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Dette mål er til dels overlappende med det ovenstående (mål 1). Overordnede rammer, kan f.eks. være: o Der er flere steder skabt mulighed for at borgerne kommer tættere på madlavningen, og eventuelt også kan deltage i denne, bl.a. ved renovering og åbning af køkkener via en pulje under Sundheds- og Ældreministeriet. o At skabe mulighed for at spise i små fællesskaber i afdelingerne. Der kan opnås bedre relationer mellem de beboere, der spiser i de små grupper. Eksempel på at flere beboere har valgt at indtage deres måltid sammen med de andre, når gruppen ikke er så stor. I hvilket omfang er målet nået? Det vurderes overordnet, at der er sat mange indsatser i gang, og at der arbejdes seriøst og fokuseret med målet på tværs af enhederne i Sundhed og Omsorg. Der er, som ovenfor nævnt, tale om en proces, hvor der sker en løbende udvikling, så målet kan ikke generelt siges at være nået, selvom en række delmål er nået, og mange er godt på vej. Der vil løbende være tiltag som skal justeres og udbygges. Ligeledes opstår der hele tiden nye muligheder for aktiviteter. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? I forhold til de overordnede rammer vil der bl.a. blive arbejdet videre med relationsdannelse i forbindelse med måltider. Tæt samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere, f.eks.: o De pårørende opfordres generelt til at tage aktiv del i de opgaver, der er ud af huset, f.eks. lægebesøg, sygehusbesøg, tandlægebesøg osv., da de kender beboerne bedst. o Desuden laves der aftaler om f.eks. rengøring hos den ældre - ofte kombineret med hygge. F.eks. inviterer en enhed de pårørende ind til hovedrengøring op til jul. o Der er i et samarbejde mellem frivillige, hjemmepleje og Troldhedehallen startet et projekt spisecafe, hvor ældre borgere mod betaling, kan komme for at spise sammen om onsdagen. Ofte inviteres de pårørende Samarbejdet med de pårørende er i fortsat udvikling. Der er dog også pårørende som ikke har overskud eller ressourcer til at bidrage. Der er endvidere borgere, som ikke har pårørende. Det generelle billede er dog, at der er et godt samarbejde med de pårørende. Der arrangeres f.eks. også større pårørendearrangementer, som på Rosenlunden, hvor der årligt er et arrangement for beboere og pårørende med information og hyggeligt samvær. Mange enheder arbejder også meget med kommunikation i forhold til samarbejdet udadtil. I den forbindelse opdateres løbende på Facebook om hvilke aktiviteter, der kommer til at ske. På Udviklingen af relationer til lokalsamfundet er som tidligere nævnt også i fokus, og der forventes at komme endnu flere nye samarbejder eller ske en styrkelse af samarbejder med børnehaver, skoler, efterskoler, kirker og kulturelle institutioner samt det lokale erhvervsliv m.m. Der ses generelt stor kreativitet i forhold til hvad der kan samarbejdes om, og med hvem. Et eksempel er aftaler med mødregrupper, som kommer på besøg på ældrecentrene, bl.a. med babysalmesang. Et andet eksempel på et nyt tiltag er at kirken i Tarm ønskede mere viden om Side 38 3

39 o o også med. Et lignende projekt er opstået i i samarbejde med Videbæk Idræts- og fritidscenter om samvær mellem ældre vedr. måltider og aktivitet (SPIL& SPIS). Flere ældrecentre samarbejder med efterskoler, hvor unge besøgsvenner møder ældre,til stor glæde for både unge og ældre. Der er etableret samarbejde med Ringkøbing skole og Fjordparken, hvorefter aktivitetscenter/daghjem udgør et valgfag for overbygningseleverne, under projektnavnet slå en pensionist. den måde formår man at komme ud til en større gruppe mennesker. Andre måder at informere på er via beboerblade, nyhedsbreve eller fællesmails til pårørende og andre interesserede. På trods af dette opleves ikke altid lige god tilslutning til arrangementerne, hvorfor det fortsat er et emne til drøftelse, hvordan man kan motivere de pårørende og andre til at deltage i aktiviteterne. demens, og havde en idé om at afholde en gudstjeneste for borgere med demens. Medarbejdere har undervist, og der er sat gang i gudstjenester for borgere med demens fra efteråret Der er også flere enheder, som forventer at afholde arrangementer indenfor det næste halve år, hvor formålet er at give pårørende og andre viden om demens. Målsætning: Implementering af Ældrepolitikken Rehabilitering Ringkøbing-Skjern Kommune vil styrke den rehabiliterende indsats, så den enkelte borger kan bibeholde et selvstændigt og meningsfuldt liv. Ringkøbing-Skjern Kommunes rehabiliterende indsats tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og hele livssituation, og bygger på et tæt samarbejde mellem borgere, pårørende og kommunens ansatte. Mål 1 Der arbejdes med den rehabiliterende tilgang på alle ældrecentre, i hjemmeplejen og på aktivitetscentrene. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Fælles kultur Individuelle handleplaner Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Enhederne arbejder med: o Der afholdes tværfaglige team/pleje møder i alle enheder nu. Med udgangspunkt i borgernes ressourcer tages den enkelte borgers situation op og indsatsen koordineres. Flere steder udføres gennemgang af dokumentationen (audits) i borgerjournalen også på disse møder. Det er med til at give en fælles kultur. o Hovedparten beskriver, at de arbejder med ressourcefokus i hverdagen og i dokumentationen (dette er især i døgnrytmeplanerne). o Flere ældrecenter benytter indflytningssamtale og opfølgningsmøde med beboer og pårørende til at sætte fokus på beboernes ressourcer. o Hjemmeplejen benytter ofte klippekort og værdighedsmidler til en ekstra indsats. Åkanden arbejder med: o Åkanden udvikler tilbud som understøtter en aktiv hverdag. Der tilbydes færdigpakket mad, mad i komponenter og råvarer og en madkurv kom god hjem fra hospitalet. Der er udviklet retter til hvert tilbud. I hvilket omfang er målet nået? Fælles kultur o Arbejdet med at få en fælles kultur og fælles forståelse af den rehabiliterende tilgang er en fortløbende proces. Alle enheder, afdelinger og styregruppe er i gang med processen via tværfaglige møder, ledermøder, audit og indsamlingen af den gode historie. Dokumentation/individuelle handleplaner o For at opnå en fyldestgørende dokumentation i forhold til den rehabiliterende tilgang skal borgernes ressourcer fremgå i døgnrytmeplaner og handleplaner. I døgnrytmeplaner og handleplaner skrives vigtige detaljer for, hvordan plejen bør udføres hos den enkelte borger og borgerens ressourcer og roller i handlingerne. Hensigten er at sikre borgerne kontinuitet og indflydelse på eget hverdagsliv over hele døgnet. o Stikprøver (audits) viser, at der er stor forskel på dokumentationen i hjemmeplejen, på ældrecentrene og i aktivitetscentrene. Imellem % af stikprøverne er døgnrytmeplanen udfyldt for dagvagten. I % af Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Enhederne: o Hovedparten beskriver, at de skal arbejde videre med dokumentationen. De beskriver også at kulturarbejdet er en løbende proces. Styregruppen for rehabilitering: o Der skal arbejdes videre med dokumentation af den rehabiliterende tilgang i forhold til FSIII. Her vil handleplaner og døgnrytmeplaner blive slået sammen til handlingsanvisninger hvilket er en fordel. Der skal især sættes ekstra fokus på hjemmeplejens dokumentation, som skal øges på dette område. o Der skal forsat være fokus på team/pleje møder og disses indhold. o Styregruppen indsamler den gode historie på tværs af enhederne to gange om året. o Der kunne med fordel arbejdes med videndeling omkring Side 39 4

40 Myndighed arbejder med: o At indarbejde den rehabiliterende tilgang i visitationsarbejdet og sagsbehandlingen, så det afspejles i afgørelserne og bestillingerne til det udførende led. Faglig drift og udvikling arbejder med: o Konsulenterne har fokus på den rehabiliterende tilgang i deres arbejde i forbindelse med f.eks. undervisning, arbejdsgrupper, netværk, vejledninger, instrukser, oplæg m.m. o disse fremgår borgens ressourcer og egen rolle i handlingerne. Kun imellem 39-55% af de udfyldte handleplaner afspejler den rehabiliterende tilgang. o indflytningssamtaler på ældrecentrene. Der bliver udarbejdet informationsmateriale vedrørende Rehabilitering i Sundhed og Omsorg (plakat til medarbejderen og notat til lederne). Effekt: Lederne beskriver, at personalet kender den rehabiliterende tilgang, og er blevet mere bevidste om borgernes ressourcer. Et ældrecenter beskriver, at der lægges stor værdi i at beboerne kan mestre de små ting i hverdagen med og uden hjælp. At være herre i eget liv, trods fysiske og psykiske problemstillinger. Mål 2 80% af de ældre, der modtager et rehabiliteringsforløb vurderer, at de har genvundet, udviklet eller vedligeholdt deres funktionsevne. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Kontaktpersonordning Helhedsvurdering og tværfagligt arbejde Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Under dette punkt er det aftalt, at der skal udarbejdes et spørgeskema til de borgere, som har modtaget et rehabiliteringsforløb 83a på Sundhedscenter Vest (SCV). - Spørgeskemaet er udarbejdet og testet i efteråret Spørgeskemaet er givet til borgere ved afslutningen af dec I hvilket omfang er målet nået? Spørgeskemaet er anvendt i nogen omfang siden dec I alt har 9 borgere svaret ud af 17 borgere, i den 7 mdrs. periode spørgeskemaet har været udleveret. Den forholdsvis lave besvarelse skyldes dels, at der er en gruppe borgere, som ikke er i stand til at besvare skemaet pga. vanskeligheder med betjening af IT, nedsat syn, nedsat kognition. Dels skal der fremadrettet være endnu mere opmærksomhed på at få uddelt skemaet. Resultatet er: % er meget tilfredse eller tilfredse med rehabiliteringsforløbet. - 7 af borgerne nåede deres mål helt eller delvist, og 2 nåede kun deres mål i begrænset omfang. - 22% vurderede at deres egen indsats kunne have forbedret deres resultater. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Spørgeskemaet skal ud til alle borgere, der afslutter et 83a forløb på SCV. I den kommende periode er der særligt fokus på at få gennemført spørgeskemaet, da der indtil nu kun er en mindre gruppe borgere, som har gennemført spørgeskemaet (9 ud af 17). Nyt fokuspunkt fremadrettet er RKSK visitation til 83a. Der er sket et fald i antal henviste dette ønskes kortlagt, da det ikke er den udvikling, der ses i andre kommuner. Der spørges bl.a. til tilfredsheden vedr. ventetid, åbningstider, terapeutens inddragelse af borgeren, terapeutens faglighed, det samlede Kontaktpersonsordningen: Side 40 5

41 - Kontaktpersonsordningen er i 2017 politisk godkendt, og enhederne arbejder på at få det gennemført. Helhedsvurdering og tværfagligt samarbejde Styregruppen for Rehabilitering har udarbejdet en plan for en mødestruktur for det tværfaglig samarbejde og en plan for hvornår og hvordan helhedsvurderingerne skal udrulles. Dette er godkendt på Lederforum og i Lederteam. genoptræningsforløb, borgerens egen indsats m.v. Mødestrukturen er trådt i kraft og det virker godt Helhedsvurderingerne, nu kaldet funktionsudredninger, er ligeledes implementeret og gennemføres af de 3 områdeterapeuter. Gennemført. De gode historier samles ind 1-2 gange årligt. Både mødeplan/årshjulet samt hvilke tests/indsatser, der ligger i funktionsudredningen, evalueres på styregruppemøderne 1 gang årligt. Sundhedspolitikken i Målsætning: Implementering af Sundhedspolitikken Mental sundhed med særligt fokus på øget robusthed og bekæmpelse af ensomhed. Ringkøbing-Skjern Kommune vil styrke borgernes mentale sundhed ved at hjælpe borgere til at opnå balance i hverdagen. Der er to særlige fokuspunkter. Det ene er at styrke den enkelte borgers robusthed ved at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Det andet særlige fokus er at bekæmpe ensomhed, hver det er vigtigt at være opmærksom på både dem, der er ensomme i fællesskaber og dem, som føler sig mobbet eller ekskluderet fra/ikke inviteret ind i fællesskaber. Ensomhed har stor betydning for den enkelte borgers velbefindende både psykisk, men også fysisk. Der er f.eks. en sammenhæng imellem ensomhed og dårlig ernæringstilstand. Fællesskab omkring et måltid giver noget at være sammen om, uden at stille store krav til deltagernes forudgående kendskab til aktiviteten og samtidig opfylder måltidet et fysisk behov. Fællesskab omkring måltider er derfor et godt eksempel på et område, hvor der kan arbejdes med bekæmpelse af ensomhed. Side 41 Mål 1 Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stress, depression og andre psykiske problemer, falder. Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder A. Motion og Mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. B. Lær at takle angst og depression (opstart efterår 2016 etableret som fast tilbud). Patientuddannelse målrettet borgere med angst og depression. C. Motivationsgrupperne. Samarbejde imellem Sundhedscenter Vest og Beskæftigelse målrettet borgere som er på kontanthjælp med et forbrug af rusmidler. I hvilket omfang er målet nået? Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder Der blev lavet 0-punkts måling i foråret 2016: Ud af de 949 registrerede sager hos Beskæftigelse er der angivet 297 personer med psykiske lidelser, hvilket svarer til 31%, og ud af de 297 personer fordeler de SAD (stress, angst og depression)-relaterede diagnoser sig, som følger: o 183 med stress o 144 med depressioner o 62 med angst. Derudover er der borgere, som er sygemeldt med en fysisk lidelse, hvor der senere dukker en psykisk lidelse op. Disse borgere er ikke med i denne opgørelse. Der er indhentet data fra Beskæftigelse fra september 2017 med henblik på at vurdere målopfyldelsen. Disse viser tydeligt en stor usikkerhed forbundet med dataindsamlingen. 6 Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder A. Motion og mestring er et løbende tilbud. Rekrutteringen har tidligere været en udfordring, men denne udvikles i takt med kendskab til tilbuddet. Løbende justering af tilbuddet samt rekrutteringsarbejdet. B. Etableret tilbud. Fortsat udvikling. Erfaring i forhold til rekruttering viser, at der er et stort behov for tilbuddet. C. Efter en opstart med forskellige udfordringer er tilbuddet nu igen etableret. Der er fortsat en udfordring med rekruttering. Der er en proces i gang omkring fortsat berettigelse. D. Der er positiv tilsagn om økonomisk støtte fra MÆRSK-fonden til projektet PLUS pt. er der ansættelsesproces i

42 D. Etablering af tilbud målrettet mænd med angst og depression. Der arbejdes derfor på at finde en metode, som kan sikre en ensartet dataindsamling. gang til projektleder. Projektet forankres i Kompetencecenter Syd. Efter ansættelse af projektleder etableres tværfaglige styre/arbejdsgrupper. Mål 2 Andelen af unge, som ved udskolingsundersøgelse i 8. klasse oplever at have et godt liv, er på mindst 80% Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder A. Tænk Efter. Systematisk indsats i forhold til fællesskaber, følelser, alkohol, rygning, stof mm. målrettet alle 7. og 8. klasser i RKSK. B. Entreprenante unge i samarbejde med CESSO (Center for Entreprenant Samarbejde mellem Skoler og Omverdenen). Undervisningsforløb hvor skoleelever på baggrund af et oplæg skal fremstille et nyt og interessant produkt. Et produkt kan f.eks. være en planche, en film eller andet med tanker om sundhed. C. Børn i familier med misbrug. På en stor del af skolerne og daginstitutionerne er der en person, som har til opgave at have særligt fokus på om børn mistrives, som et resultat af misbrug i familien. Hvis nøglepersonerne spotter disse børn, har de til opgave at forsøge at overtale forældrene til at gå i behandling. Der afholdes årligt en temadag for nøglepersoner fra skoler og daginstitutioner. Fra en evaluering blandt nøglepersonerne i 2015 blev det tydeligt, at denne temadag medvirker til, at der fastholdes fokus på området i hverdagen og nøglepersonerne har mulighed for at bruge hinanden som sparringspartnere. Seneste temadag blev afholdt i marts 2016 med deltagelse fra 49 nøglepersoner og 12 ledere (nogle af nøglepersonerne er også ledere). I hvilket omfang er målet nået? Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder Målopfyldelsen vedrørende indsats A, B og C vurderes via gennemførte trivselsmålinger i 8. klasse. Nedenfor ses scoren for social trivsel i skoleårene 2015/16 og 2016/17: Skoleåret 2015/16 RKSK: Landstal: Skoleåret 2016/17 RKSK: Landstal: I forhold til forrige skoleår er der i RKSK sket et betydeligt fald i andelen af elever i 8. klasse, som scorer 4,1-5 på social trivsel, imens andelen på landsgennemsnit er stort set uændret. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder A. Tænk Efter har været i gang siden 2011, afholdes årligt i september/oktober/november på overbygningsskolerne og monitoreres og justeres årligt i. I efteråret 2017 afprøves forskellige tiltag for at øge forældredeltagelsen. B. I løbet af skoleåret 2016/17 har der været to forløb med undervisning om sundhed for de relevante klasser i indskolingen på de deltagende skoler. Eleverne har efterfølgende produceret forskellige visuelle produkter med præsentation af den viden de har opnået om sundhed. Der har i undervisningen været fokus på mad, søvn, motion, venskaber og fritid. C. Planlægning og afholdelse af næste års temadag. Skoler og daginstitutioner, som ikke har en nøgleperson opfordres til at finde en sådan. Det overvejes at planlægge et nyt undervisningsforløb for at der også skal være nøglepersoner fra de steder, hvor der ikke er en på nuværende tidspunkt. Side 42 Mål 3 (Mål 1 i Ældrecentre, hjemmeplejen, Aktivitetscentre og Åkanden) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Ældrecentre, hjemmepleje, aktivitetscentre og Åkanden I hvilket omfang er målet nået? Ældrecentre, hjemmepleje, aktivitetscentre og Åkanden 7 Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Ældrecentre, hjemmepleje, aktivitetscentre og Åkanden

43 som har god selvvurderet trivsel og livskvalitet, bliver højere end de nuværende 76% For Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden skal der arbejdes med indsatsen: Døgnrytmeplan og livshistorien Livshistorien benyttes til at finde de aktiviteter, som kan være meningsfulde for borgeren at deltage i, og hvad der kan give borgeren en god dag. Livshistorien bruges til sætte borgerens ressourcer i spil, ved at aktiviteter tilrettelægges på en måde så alle kan være med på deres eget niveau. Livshistorien er også med til at give større forståelse for den enkelte borger, og ved demente kan livshistorien bruges til at undgå konflikter. Ofte er pårørende med til at udfylde livshistorien, hvor det er muligt. Livshistorien fortæller noget om borgerens værdier. Døgnrytmeplaner er med til at sikre kontinuitet og kvalitet i plejen uanset hvem der er på arbejde, og så nye medarbejdere hurtigt kan lære borgernes ressourcer og behov for hjælp at kende. Det er vigtigt at døgnrytmeplanen opdateres løbende. Udover livshistorier og døgnrytmeplan er følgende indsatser også en vigtig del i det daglige arbejde for at sikre de ældres trivsel og livskvalitet: o o Brug af klippekortet. Samarbejde på tværs, for eksempel med skoler/daginstitutioner, foreninger eller andre frivillige. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder I vid udstrækning er døgnrytmeplan og livshistorie udfyldt på de tilknyttede borgere. Enkelte steder er man af forskellige årsager ikke i mål endnu. Det er vigtigt at fastholde fokus på udarbejdelse (og opdatering) af døgnrytmeplaner og livshistorie. Livshistorien hjælper til at forstå, hvad der er på spil, når borgeren handler/reagerer som han/hun gør. Døgnrytmeplanerne har været med til at sikre fokus på borgernes egne ressourcer, for eksempel hjælper en beboer på Egvad Plejehjem pedellen med at holde haven og andre steder hjælper beboerne med borddækning og andre mindre gøremål. De små opgaver i hverdagen er med til at skabe ro og mening for borgerne. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: I marts 2018 vil der foreligge tal fra Hvordan har du det, som følger op på det overordnede mål. o o o o o o o o o Fastholde fokus på livshistorier og døgnrytmeplaner. Enkelte steder skal der arbejdes med at få udfyldt for de borgere, der mangler. Ved behov revurdere døgnrytmeplaner ud fra den rehabiliterende tankegang. Tænke flere og andre aktiviteter ind i hverdagen. Lære hvor og hvordan livshistorien udfyldes i FSIII. Personale på kursus i erindringsdans. Øget samarbejde med frivillige, skoler, daginstitutioner m.m. i lokalområdet. Måleskemaer fra ICF skal integreres i det daglige arbejde. Fortsat fokus på at udnytte klippekort og velfærdspulje. Fortælle de gode historier. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Sunde udfordringer via Facebook. Et ønske om at motivere borgere til at deltage i forskellige lette sundhedsaktiviteter, i stil med hvor lang kan du gå på en måned?, Gør noget godt for din nabo m.m. B. Søndagsaktiviteter. Månedlige søndagsaktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, fællesskab, kultur, natur og 3. halvlej. C. Mental sundhed målrettet udviklingshæmmede, der får bostøtte. A. Indsatsen er ikke startet op. Indsatsen er droppet på grund af manglende funktionalitet i forhold til nuværende brug af sociale medier. B. Gennemsnit 50 deltagere pr. gang. Fortsat i positiv udvikling i samarbejde med DGI, Land, By og Kultur og Museerne. C. Aftale at Handicap og Psykiatri henvender sig til Sundhedscenter Vest, hvor der er behov for samarbejde omkring særlige sundhedsindsatser. A. Indsatsen er droppet på grund af manglende funktionalitet i forhold til nuværende brug af sociale medier. B. Planlægning af næste års Søndagsaktiviteter. På baggrund af deltagelse i Sund BY projektet som omhandler mental sundhed i naturen, Naturens Rige, anvendes den viden hvor bl.a. søndagsaktiviteterne er blevet evalueret. C. Følger op på behovet for samarbejde. Side 43 D. Sundhedsindsatser i Socialpsykiatrien Sundt Samvirke, er et sundhedstilbud i højskoleform målrettet borgere i socialpsykiatrien. E. Motion og mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke D. Sundt Samvirke er under udvikling, som et anderledes tilbud. E. Motion og mestring er i drift, og det justeres og evalueres løbende. Deltagelse af ca. 8 8 D. Fortsat samarbejde og udvikling omkring indsatsen Sundt Samvirke. E. Motion og mestring er et løbende tilbud. Rekrutteringen har tidligere været en udfordring, men denne

44 har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. 10 personer antallet af deltagere er meget svingende. udvikles i takt med kendskab til tilbuddet. Løbende justering af tilbuddet samt rekrutteringsarbejdet. Mål 4 (Mål 2 i Ældrecentre, hjemmeplejen, Aktivitetscentre og Åkanden) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som føler sig uønsket alene, bliver lavere end de nuværende 5,3% For Ældrecentre, hjemmeplejen, aktivitetscentre og Åkanden skal der arbejdes med indsatsen: Det gode måltid Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Ældrecentre, hjemmepleje, aktivitetscentre og Åkanden Indsatser med fokus på det gode måltid: o Måltidsværter. o Mulighed for at nogen udefra, for eksempel pårørende eller naboer til et ældrecenter kan deltage i måltidet ved at købe en portion varm mad. o Beboerne er med til at bestemme menu. o Små spisegrupper. o Uddanne personale i det gode måltid. o Ekstra personale ved aftensmåltidet, så der er tid og ro til at spise, og så borgere med særlige behov kan få ekstra opmærksomhed. o God kommunikation imellem køkken og plejepersonale. o Koble det gode måltid sammen med ernæringsscreeninger, dysfagi og arbejdet med tidlig opsporing. o Åkanden har afholdt temadage om det gode måltid for ledere af plejecentre, Sundhedscenter Vest, plejepersonale, aktivitetscentre, decentrale køkkener m.fl., og der er udarbejdet en plakat og en guide om at være måltidsværter. o Madchaufførerne er uddannet til at spotte ensomhed blandt de ældre, som modtager mad hjemme fra Åkanden. Ud over det gode måltid til daglig er der også arbejdet med særlige oplevelser omkring måltidet, især med fokus på ældre med et sparsomt netværk. I hvilket omfang er målet nået? Ældrecentre, hjemmepleje, aktivitetscentre og Åkanden Blandt personalet er der fokus på det gode måltid og opsporing af ensomhed - og på at tage naboen med. Ensomhed i fællesskaber kan være vanskelig at opspore. Personalet er blevet mere bevidste om at benytte klippekort, midler fra værdighedspuljen og besøgsvenner. På Fjordglimt Ældrecenter oplever man at beboere i den skærmede enhed har fået mærkbart mere sprog efter personalet er begyndt at benytte midler fra Værdighedspuljen til ekstra personale i forbindelse med måltiderne, således at nogle beboere kan få en-til-en kontakt. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Ældrecentre, hjemmepleje, aktivitetscentre og Åkanden o o o o Samarbejde mellem aktivitetscentre, visitationen og hjemmeplejen om at finde frem til borgere, som kan have gavn af samspisning. Fortsat have fokus på det gode måltid Flere medarbejdere undervises i det gode måltid. Fastholde og udvikle aktiviteter som styrker måltidet og fællesskabet. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: På sundhedscenter Vest har man i al samarbejde med borgere fokus på vigtigheden af at have et godt netværk og understøtter, hvordan borgerne selv kan bidrage til eget netværk. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: Side 44 9

45 A. Mad og Samvær. Forskellige konstellationer af spiseklubber. Der sættes fokus på relationer og måltidets betydning for sundheden. Spiseklubberne er typisk etableret i forbindelse med Aktivitetscentrene eller i relation til de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til +75- årige. B. 75-års fødselsdage. Hvert år i uge 10 afholdes 75-års fødselsdage 4-5 forskellige steder i kommunen. Det er arrangementer for borgere som er fyldt 75. Der er oplæg og stande med forskellige temaer i relation til ældreliv. Der er stort fokus på at gøre arrangementerne rummelige særligt for folk som kommer alene. C. Tænk Efter. Systematisk indsats i forhold til fællesskaber, følelser, alkohol, rygning, stof m.m. målrettet alle 7. og 8. klasser i RKSK. D. Sundhedsfremme indsatser i Socialpsykiatrien A. Flere Mad og Samværs grupper er iværksat. Grupperne er iværksat med hjælp fra ansatte på Aktivitetscentrene eller Sundhedscenter Vest, men er efter opstart primært drevet af frivillige. B. Afholdes hver år i uge 10, fokus på det aktive medborgerskab. Indsatsen evalueres og tilpasses året efter. C. Er i fuld gang og projektet udvikler sig med god opbakning fra skolerne. Både elever og forældre har stort udbytte. Der kan ønskes en større forældredeltagelse. I efteråret 2016 deltog ca. 1/3 af elevernes forældre. D. Sundt Samvirke er under udvikling, som et anderledes tilbud. A. Fokus på området, hvor det er relevant eksempelvis i forbindelse med de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg og åbne borgermøder i uge 10. B. På baggrund af ændret lovgivning vil der fremadrettet være fokus på særlig sårbare + 65 årige og navnet ændres så det passer til hele målgruppen. Planlægning og afholdelse af møderne. C. Tænk Efter har været i gang siden 2011, afholdes årligt i september/oktober/november på overbygningsskolerne og monitoreres og justeres årligt i. I efteråret 2017 afprøves forskellige tiltag for at øge forældredeltagelsen. D. Fortsat samarbejde og udvikling omkring indsatsen Sundt Samvirke. Målsætning: Implementering af Sundhedspolitikken Bevægelse i hverdagen bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen. Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen gennem hele livet, da fysisk aktivitet er et godt middel til at opnå psykisk og social sundhed. Der er fokus på bevægelsesglæde frem for motion for motionens skyld. Mål 1 Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er fysisk aktive i hverdagen, bliver højere end de nuværende 72% Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Ældrecentre, hjemmepleje og aktivitetscentre Indsatser for mere fysisk aktivitet / bevægelse i hverdagen for borgere i kontakt med Sundhed & Omsorg: o Der opstartes løbende forskellige motionstilbud på aktivitetscentrene. o Indkøb af forskellige spil og legeredskaber på både aktivitetscentre og ældrecentre, for eksempel indendørs bowling, balancepuder, kæmpe-skak, stigegolf. o Gåture med frivillige, personale eller andre beboere. o Brug af klippekortsordningen til aktiviteter. o Danseformiddage. I hvilket omfang er målet nået? Ældrecentre, hjemmepleje og aktivitetscentre Motionscykler og duo-cykler benyttes flittigt. Daglige gåture er også meget benyttet. Danseformiddage har generelt god tilslutning. Vedrørende de øvrige motionsaktiviteter er der meget stor forskel på fra sted til sted, hvor stor deltagelse der er fra brugere/beboere. Forskellen på tilslutning til aktiviteter på de enkelte enheder skyldes formentlig forskel i ressourcer hos de tilknyttede borgere. Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Ældrecentre, hjemmepleje og aktivitetscentre o o o o o Fortsætte og udvikle de forskellige motionsaktiviteter. Fortsat fokus på hverdagsrehabilitering. Implementering af FSIII i Nexus. Medarbejdere på kursus i demensdans /erindringsdans. Planlagt forskellige samarbejder med skoler om motion for de ældre. Side 45 10

46 o o o o Samarbejde med skoler hvor elever og ældre sammen kommer ud i det fri. Opfordre og hjælpe plejehjemsbeboere med små daglige opgaver, for eksempel at beboeren selv går til opholdsstuen, tørre borde af og lignende. Aktivitetskalender så personale, borgere, frivillige og pårørende kan se hvilke aktiviteter, der er mulighed for at deltage i. Indkøb af duo-cykel. Sundhedscenter Vest og i de forpligtende samarbejder I al samarbejde med borgere er der fokus på vigtigheden af at være fysisk aktive, og hvordan borgerne selv kan bidrage til at være fysisk aktive. A. Søndagsaktiviteter. Månedlige søndagsaktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, fællesskab, kultur, natur og 3. halvlej. B. Krop og kompetencer. 1-årigt projekt under Dagtilbud & Undervisning. Der er modtaget fondsmidler til at uddanne alle ledere, lærere og pædagoger i folkeskolerne til bedre at kunne gøre bevægelse en del af hverdagen for eleverne. Projektet er i samarbejde med DIF, DGI og VIA. C. KRAM på kompetencecentrene D. Motion og mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. E. Sundhedsfremmeindsatser i Socialpsykiatrien F. Fokus på kommunikation og synlighed af generelle tilbud på sundhedsområdet I begyndelsen, og nogle steder fortsat, hos nogle af de plejehjemsbeboere, som har været på plejehjem i lang tid, er der modstand fra beboerne mod at deltage i små hverdagsaktiviteter, som for eksempel at hjælpe med borddækning. Men det går fint at arbejde med dette hos nye plejehjemsbeboere. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Gennemsnitligt 50 deltagere pr. gang, fortsat i positiv udvikling i samarbejde med DGI, Land, By og Kultur og Museerne. B. Indsatsen er i gang men har haft lidt modvind i form af begrænset tid, og at lærerne skal undværes imens de er på kursus. Ansvaret for implementeringen af mere bevægelse i hverdagen er hos de enkelte skoler, og der er derfor forskel på i hvor høj grad det er sket. Nogle steder er der blevet implementeret mere bevægelse i fagene, men andre steder er udbyttet mere begrænset. Nogle oplever overførselsværdien fra kurserne er for lille i forhold til hverdagen. Stor forskel på hvor de enkelte skoler er i processen, men implementeringen er på vej. Projektet er officielt afsluttet, og det videre arbejde med bevægelse i hverdagen afhænger af de enkelte skoler. C. Kompetencecenter Syd er i fuld gang med undervisning i KRAM. D. Motion og mestring er i drift, og det justeres og evalueres løbende. Deltagelse af i gennemsnit 7 personer. E. Sundt Samvirke er under udvikling, som et anderledes tilbud. F. Der arbejders p.t. med kommunikation/film i samarbejde med Handicap og Psykiatri. Udvikling af filmsekvenser som synliggør Naturens Rige. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Planlægning af næste års Søndagsaktiviteter. På baggrund af deltagelse i Sund BY projektet som omhandler mental sundhed i naturen Naturens Rige, anvendes den viden hvor bl.a. søndagsaktiviteterne er blevet evalueret. B. Der er ikke yderligere planlagt vedrørende Krop og Kompetencer. Projektet er officielt afsluttet. KORA har udarbejdet en rapport om projektet via interviews fra udvalgte skoler i alle de deltagende kommuner. C. Justeres og KRAM undervisning implementeres på begge Kompetencecentre. D. Motion og mestring er et løbende tilbud. Rekrutteringen har tidligere været en udfordring, men denne udvikles i takt med kendskab til tilbuddet. Løbende justering af tilbuddet samt rekrutteringsarbejdet. E. Fortsat samarbejde og udvikling omkring indsatsen Sundt Samvirke. F. Fortsat udvikling på dette område. Side 46 11

47 Mål 2 Antallet af medlemskaber af idrætsforeninger og andre fællesskaber omkring bevægelse i hverdagen stiger ii. Hvilke indsatser har enheden arbejdet med for at nå målet, og hvilken effekt har disse indsatser haft? Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder I hvilket omfang er målet nået? Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder Hvilke indsatser skal der arbejdes med det næste ½ år? Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder A. Belønningsstruktur i forhold til 18. Retningslinjerne for 18-midlerne ønskes revideret, så der er større fokus på at inddrage ensomme i fællesskaber. B. Søndagsaktiviteter. Månedlige søndagsaktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, fællesskab, kultur, natur og 3. halvlej C. Fokus på kommunikation og synlighed af generelle tilbud på sundhedsområdet. D. Aktive byrum og 3. halvleg Aktive byrum vedrører forskellige byrum, som inspirerer til fysisk aktivitet. A. Vejledning og fordelingsprincipperne er blevet revideret så der nu er særligt fokus på at inkludere ensomme i fællesskaber og nærvær. B. Gennemsnit 50 deltagere pr. gang, fortsat i positiv udvikling i samarbejde med DGI, Land, By og Kultur og Museerne. C. Det arbejdes pt. med kommunikation/film i samarbejde med Handicap og Psykiatri udvikling af filmsekvenser som synliggør Naturens Rige. D. Mange af vores natur lokaliteter benyttes og der tænkes 3. halvleg ind hvor det er relevant. A. Status efterår 2016: Ændringer er gennemført. Der skal fortsat være fokus på at aktiviteter m.m., som inddrager ensomme i fællesskaber prioriteres højt. Uændret efterår 2017 B. Planlægning af næste års Søndagsaktiviteter. På baggrund af deltagelse i Sund BY projektet som omhandler mental sundhed i naturen, Naturens Rige, anvendes den viden hvor bl.a. søndagsaktiviteterne er blevet evalueret. C. Fortsat under udvikling. D. Fortsat under udvikling. i Indsatserne i Sundhedspolitikken omhandler dels indsatser specifikt for Sundhed og Omsorg og dels indsatser, som er forankret i de forpligtende samarbejder, hvor Sundhedscenter Vest er tovholder for samarbejdet, men ikke nødvendigvis for den pågældende indsats. For mål 3 og 4 under mental sundhed og mål 1 under bevægelse i hverdagen er beskrivelsen af indsatserne derfor delt i to dele, hvor den ene del omfatter hjemmepleje, ældrecentre, aktivitetscentre og Åkanden med de indsatser, som er specifikke for Sundhed og Omsorg, og den anden del omfatter indsatser, som der arbejdes med via de forpligtende samarbejder. De øvrige mål i Sundhedspolitikken omfatter kun mål og indsatser fra de forpligtende samarbejder, da der ikke er nogen specifikke indsatser for Sundhed og Omsorg. ii Foreningsliste, medlemskaber: Gl. kommune Under 25 år Over 25 år Under 25 år Over 25 år Ringkøbing Skjern Holmsland Egvad Videbæk I alt Side 47 12

48

49 Ældrepolitikken Indledning Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for at Byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Ældrepolitikken relaterer sig til følgende målsætninger i Politik for det gode liv: - Vi fremmer borgernes muligheder for at tage ansvar for eget liv. - Velfærdsopgaverne bliver løst i samarbejde med borgere, pårørende, frivillige og/eller foreninger. - Sammen skaber vi rum, hvor relationer blive knyttet og benyttet. - Vi bidrager aktivt til løsninger, der udvikler fællesskaber på tværs i kommunen. - Vi støtter initiativer der fremmer rummelighed, tryghed og gæstfrihed. - Ildsjælenes initiativer for fællesskaber og nye løsninger bliver værdsat. Side 49

50 Visionen for Ældrepolitikken Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgerne til at skabe rammerne for et godt ældreliv, hvor den enkelte har mulighed for at tage ansvar for eget liv, forblive selvhjulpen længst muligt og indgå i sociale fællesskaber. Vi yder kvalificeret hjælp til dem, der har brug for det. Målsætning 1 Den aktive borger Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme borgernes muligheder for at tage aktiv del i skabelsen af egen og andres velfærd. Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgerne til at skabe rammer for meningsfulde relationer og fællesskaber. Mål 1: Borgerne skal i højere grad tage ansvar for at mestre eget liv. Mål 2: Flere ældre deltager aktivt i samfundet og indgår i meningsfulde relationer. Målsætning 2 - Rehabilitering Ringkøbing-Skjern Kommune vil styrke den rehabiliterende indsats, så den enkelte borger kan bibeholde et selvstændigt og meningsfuldt liv. Ringkøbing-Skjern Kommunes rehabiliterende indsats tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og hele livssituation, og bygger på et tæt samarbejde mellem borgere, pårørende og kommunens ansatte. Mål 1: Der arbejdes med hverdagsrehabilitering på alle ældrecentre og i hjemmeplejen. Mål 2: 80% af de ældre der modtager et rehabiliteringsforløb vurderer, at de har genvundet, udviklet eller vedligeholdt deres funktionsevne. Side 50

51

52 Sundhedspolitik Indledning Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at Byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Sundhedspolitikken relaterer sig til følgende målsætninger i Politik for det gode liv: Vi fremmer borgernes muligheder for at tage ansvar for eget liv Velfærdsopgaverne bliver løst i samarbejde med borgere, pårørende, frivillige og/eller foreninger Sammen skaber vi rum, hvor relationer blive knyttet og benyttet Vi bidrager aktivt til løsninger, der udvikler fællesskaber på tværs i kommunen Vi støtter initiativer der fremmer rummelighed, tryghed og gæstfrihed Side 52

53 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune er et trygt og sundt sted at leve med aktive borgere, der i fællesskab tager ansvar for egen og andres sundhed. For den enkelte borger handler sundhed om at finde og holde balancen i hverdagen, og for kommunen er opgaven at hjælpe borgere med at komme fra en følelse af underskud til en følelse af overskud i hverdagen. Målsætninger Mental sundhed med særligt fokus på øget robusthed og bekæmpelse af ensomhed Ringkøbing-Skjern Kommune vil styrke borgernes mentale sundhed ved at hjælpe borgere til at opnå balance i hverdagen. Der er to særlige fokuspunkter. Det et ene er at styrke den enkelte borgers robusthed ved at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Det andet særlige fokus er at bekæmpe ensomhed, hvor det er vigtigt at være opmærksom på både dem, der er ensomme i fællesskaber og dem, som føler sig mobbet eller ekskluderet fra / ikke inviteret ind i fællesskaberne. Ensomhed har stor betydning for den enkelte borgers velbefindende både psykisk, men også fysisk. Der er f.eks. en sammenhæng imellem ensomhed og dårlig ernæringstilstand. Fællesskab omkring et måltid giver noget at være sammen om, uden at stille store krav til deltagernes forudgående kendskab til aktiviteten og samtidig opfylder måltidet et fysisk behov. Fællesskab omkring måltider er derfor et godt eksempel på et område, hvor der kan arbejdes med bekæmpelse af ensomhed. Bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen gennem hele livet, da fysisk aktivitet er et godt middel til at opnå psykisk og social sundhed. Der er fokus på bevægelsesglæde fremfor motion for motionens skyld. Mål A. Mental sundhed 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stress, depression og andre psykiske problemer falder 2) Andelen af unge, som ved udskolingsundersøgelse i 8. klasse oplever at have et godt liv, er på mindst 80 % 3) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har god selvvurderet trivsel og livskvalitet bliver højere end de nuværende 76 % 4) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som føler sig uønsket alene bliver lavere end de nuværende 5,3 % B. Bevægelse i hverdagen Da bevægelse i hverdagen kan foregå i mange arenaer og former vurderes det at være mere oplysende at se på forskellige indikatorer om befolkningens bevægelse i hverdagen, fremfor at betragte enkelte mål som et facit for bevægelse i hverdagen. Indikatorer for målsætningen om bevægelse i hverdagen: 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er fysisk aktive i hverdagen bliver højere end de nuværende 72 % Side 53

54 2) Antallet af medlemsskaber i idrætsforeninger og andre fællesskaber i Ringkøbing-Skjern Kommune stiger I øvrigt er drøftet følgende indikatorer, hvor mulighederne skal undersøges nærmere: 3) Andelen af personer i borgerpanelet, som er fysisk aktive i hverdagen stiger 4) Antal iværksatte aktiviteter målrettet bevægelse i hverdagen 5) Indsatser for at få en bredere gruppe af personer, som er fysisk aktive i hverdagen, f.eks. særligt fokus på nydanskere eller ensomme unge. 6) I forbindelse med den nye folkeskolereform skal der laves undersøgelser ifht. Skoleelevers trivsel. Herfra vil det formentlig også være muligt at finde forskellige indikatorer på børns og unge bevægelse i hverdagen. Side 54

55

56 DBA Handicap og Psykiatri Målsætning 1: Brugerne skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med sit fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet. Mål 1 Indsatser Dokumentation Opfølgning Videreudvikle brugen af Voksenudredningsmetoden og Faglige kvalitetsoplysninger sammen med medarbejdere, brugere, pårørende og civilsamfund og virksomheder. Udarbejde status for brugen af VUM og FKO og videreudvikling heraf i samarbejde med Vidensdelingsgruppen (nøglepersonprojekt). Resultat af spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af Viden og Strategi og fokusgruppeinterviews. Gennemførelse af projektet. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet, og resultatet er fremlagt. Der er lavet en handleplan på, hvad der skal følges op på i forhold til undersøgelsen. De daglige ledere på centrene er involveret. Nøglepersonprojektet om videreudvikling af VUM og FKO laves om til at omhandle Rådgivningsteamet og Vendepunktet. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme: - Vi har arbejdet med at opstille individuelle og konkrete delmål, for borgernes sociale kompetencer, selvstændighed, uddannelse, beskæftigelse og aktiviteter. - Vi har arbejdet med dokumentation og at sandsynliggøre, hvorledes valgte metoder bidrager til udviklingen af borgers trivsel og udvikling. Centret er nået i mål med alle borgere i deres botilbud og minimum 90% af borgerne i bostøtten. Å-Center Syd: Å-Center Syd har løbende opfølgningskurser af ansatte. Der tilrettelægges hold, der matcher behovet hos de ansatte. Center Vest: Centret har i alle afdelinger arbejdet med dokumentationen i forhold til delmål og opfølgninger. Skelbæk Centret: Skelbæk Centret arbejder med dokumentation i dagligdagen, på teammøder og personalemøder. Skelbæk Centret fik en flot tilbagemelding fra det sociale tilsyn omkring dokumentation sommer Evaluering: Center Bakkehuset: Der har været afholdt kurser i første halvår, og der er planlagt et i sidste halvår Målet fortsætter. Herunder det videre arbejde med dokumentationsundersøgelsen. edoc Side 56

57 Målsætning 2: Vi indtænker altid borgernes egne og omkringliggende ressourcer i løsningen af kerneopgaven Mål 1 Indsatser Øge anvendelsen af samskabelse i opgaveløsningen Ledere og nøglepersoner deltager i kompetenceudviklingsprojektet, og der iværksættes indsatser for at understøtte, at nøglepersonernes kompetencer anvendes og vedligeholdes. På alle centre og i Specialteam iværksættes indsatser for, at alle har kendskab til, forstår og arbejder ud fra Handicap og Psykiatris kerneopgave: at støtte at brugerne udvikler og anvender deres ressourcer. Centrene arbejder med samskabelse via nøglepersonprojekterne. Dokumentation Opfølgning Centrene udnytter metoder, der understøtter samskabelse evt. i samarbejde med projektleder. Nøglepersonprojekterne. Beskrivelse af metoder der understøtter samskabelse. Opfølgning på Direktionens strategiplan. Forskningsresultat fra VIA. I Specialteam har rådgiverne været på kursus. Der laves evt. et minikursus i samskabelse for de nye rådgivere. Nøglepersonprojektet i Specialteam er lavet om til at omhandle Rådgivningsteamet og Vendepunktet. Der sættes fokus på, hvordan man får inddraget frivillige og organisationer. Der har været afholdt en tour de frivillighed for alle medarbejdere i Specialteam og Vendepunktet. Ved sagsmøder er det et fast punkt, at drøfte om frivillighed er inddraget. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme: Nøglepersonprojekterne er ikke igangsat på centret endnu, da det afventer kursus i samskabelse. Fælles beskrivelse af gruppeydelser der tilbydes fortsat gruppeydelser til borgere som modtager 85. Der er ikke kommet nye grupper til det sidste ½ år, pga. øget tilgang af borgere til 85. Der er beskrevet målrettet indsats for borgere i midlertidige boliger. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har deltaget i konference om virksomme metoder på voksenområdet, arrangeret af Socialstyrelsen i august måned. Gruppen har haft et møde efterfølgende og har planlagt nyt møde i oktober. Center Vest: Grønbjerghjemmet: Nøglepersonernes samskabelsesprojekt har resulteret i, at der på Center Vest hjemmeside (Grønbjerghjemmet) er lavet et link til pårørende. Dette lægger op til samskabende aktiviteter med beboerne, hvor pårørende kan holde sig orienteret. Brohuset: Nøglepersonernes samskabelsesprojekt har resulteret i oprettelse af en frivilliggruppe på tværs af de to huse på Brohuset. Der er udarbejdet et årshjul med arrangementer, som de frivillige styrer via tovholdere i personalegruppen. edoc Side 57

58 Hjemmevejledningen - afdeling Smedegade: Nøglepersonenernes samskabelsesprojekt har resulteret i projekt brugerne som frivillige. Personalegruppen har sammen med brugerne valgt temaer for frivilligt arbejde og er i gang med at matche brugere med opgaverne. Enghavevej: Frivilligprojekt opstartes i Å-Center Syd: Centret har i oktober projekter i gang som nøglepersonerne arbejder på at iværksætte og implementere. Det er Få en træningsven i træningscentret på Metri, Sommercamp på Engdraget og Match med frivillige. Der har været afholdt stormøde for alle ansatte i ÅCS, hvor disse projekter blev fremvist og kvalificeret af alle ansatte. På samme stormøde blev der undervist for alle, hvad samskabelse i RKSK kommune er. Skelbæk Centret: Forår 2016 har Centerleder deltaget i kultur og kompetenceprojektet. Satellitten: Efterår 2016 har dagligleder og nøgleperson fra Satellitten deltaget i kultur og kompetenceprojektet. Satellitten har udbygget samarbejdet med private virksomheder bl.a. Kvickly og No Hundekennel, har også en borger med i et autismeprojekt i Fakta. Fastlagte dialogmøder mellem borger og medarbejderne for at styrke indsatserne og ressourcerne omkring den enkelte borger. Samarbejde med menighedsplejen om nye besøgsvenner. Der er i øjeblikket tilknyttet fem og der arbejdes på yderligere to. Nøglepersonen deltager i netsværksmøder for fortsat at have fokus på emnet. Holmelunden: Forår 2017 har dagligleder deltaget i kultur og kompetenceprojektet. Nøgleperson deltager efterår Der er blevet oprettet en støtteforening: Satellit-Holmelunden. Gennem støtteforeningen søges fonde, men ønsket er også at rekruttere frivillige igennem foreningen og gøre støtteforeningen mere selvkørende. Et Åbenthus arrangement august 2017 gav ringe resultat, nu afprøves Børscafeen. Holmelunden har et samarbejde med meninghedsplejen omkring besøgsvenner. Der er tilknyttet ca besøgsvenner. MSM/Hatkjærhus: Vi kan desværre ikke nå at få en dagligleder med på kultur og kompetenceprojektet, men nøgleperson deltager efterår Der arbejdes på at få en vennekreds op at stå for dagtilbudene. Hatkjærhus renser mursten for en privatperson i No. Center Bakkehuset: Der har igen i år været afholdt Markedsdag. Arrangementet var velbesøgt og blev omtalt i den regionale presse og vist på TV 2 Midt-Vest. Der blev bl.a. samarbejdet med Handelsstandsforeningen i Videbæk ligesom Pårørendeforeningen / Center Bakkehusets Venner deltog aktivt. Evaluering: Målet fortsætter. Nøglepersonprojekterne fortsætter og nye edoc Side 58

59 samskabelsestiltag forventes igangsat løbende. Målsætning 3: Vi udvikler vores metoder og tilbud, så de understøtter et sundt og aktivt liv. Mål 1 Indsatser Dokumentation Opfølgning Evaluering: Mål 2 Indsatser Nytænkning af rådgivningsfunktionen og tilbud til kortere forløb. Etablering af nyt rådgivningsteam og nyt tilbud til kortere forløb i Projektbeskrivelse og politisk beslutning samt konkret etablering. Der er etableret et rådgivningsteam og et tilbud til kortere forløb pr. 1. september Der er fundet en ny lokalitet i Ringkøbing. Målet er opnået. Det vil blive arbejdet med opfølgning på succeskriterier. Udvikle og tilpasse tilbud til fremtidens behov. Specialteam i samarbejde med centrene udarbejder hvert år en strategiplan, der beskriver anlægsbehov. Fagområdet tænker velfærdsteknologi og It-løsninger ind, når vi bygger nye tilbud eller renoverer. Dokumentation Opfølgning Evaluering: Mål 3 Indsatser Dokumentation Opfølgning Strategiplan for udvikling af egne tilbud. Der er lavet en strategiplan for 2017 og 2018, som er politisk godkendt. Målet fortsætter. Medvirke til at skabe sammenhæng i tilbud på tværs af kommunen. Samarbejde med Beskæftigelse omkring dagtilbud og bostøtte, mentor, LAB tilbud. Beskrivelse af de nye konkrete samarbejder. Der har været møder med Beskæftigelse om Skjern Industri Service, bostøtte og mentor. Samarbejdsaftalen er ajourført, og Beskæftigelse køber LAB pladser på centrene. Det er et samarbejde, som stadig skal dyrkes. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme: Der er udnævnt en medarbejder fra centeret, som er koordinator og tovholder i forhold til Beskæftigelsesafdelingen. Å-Center Syd: Der har været gode dialoger med Beskæftigelse, og vi har i foråret 2017 oplevet flere henvendelser fra Beskæftigelse, der ønsker at samarbejde primært som mentorer. Skelbæk Centret: Hatkjærhus samarbejder med Beskæftigelse omkring LAB tilbud og har haft flere borgere i perioden. Center Bakkehuset: Der samarbejdes med Sundhed og Omsorg på forskellige områder. Dels i form af direkte ydelser, dels ved undervisning eller vidensudveksling. Der samarbejdes med STU-Huset i Tarm omkring edoc Side 59

60 Evaluering: konkrete borgere i STU tilbud. Målet fortsætter. Herunder udbygning af samarbejdet mellem Vendepunktet og Beskæftigelse. Mål 4 Tidssvarende IT fagsystemer Indsatser Indførelse af nyt IT fagsystem formentlig i samarbejde med Sundhed og Omsorg. Indførelse af nyt vagtplanssystem fra 2017 på centrene. Dokumentation Implementeringsplaner. Opfølgning Indførelse af nyt IT fagsystem bliver først i Nyt vagtplanssystem er udskudt til 1. september Evaluering: Målet fortsætter. Direktionens strategiplan Målsætning: Vi nytænker kerneopgaven i samarbejde med borgeren. Mål Indsatser Øge anvendelsen af velfærdsteknologi og IT-løsninger. Fagområdet samt aftaleenheder arbejder med de koncernaftalte Stjerneprojekter: Fagområdet medvirker i LIS projektet (Ledelsesinformation). Udbygge brugen af videomøder i forhold til samarbejdspartnere og borgere og mellem Specialteam og centrene. Alle centre med bostøtte arbejder med bostøtte via video herunder opfølgning på projektet og evt. implementering i hele organisationen. Flere centre har indsatser om brug af RKSK forum. Herudover arbejder alle enheder, herunder også fagområdet, med minimum ét digitalt innovationsprojekt, der fremmer kerneopgaven og det gode liv: Hvert center iværksætter velfærdsteknologi og IT-løsninger i henholdsvis bostøtte, botilbud og dagtilbud evt. med bistand fra projektleder. Initiativerne er evt. finansieret af investeringspuljen. Specialteam tænker velfærdsteknologi ind ved visitation. Specialteam ajourfører et dynamisk katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og i Specialteam, som også edoc Side 60

61 beskriver erfaringer ved brugen af løsningerne. Specialteam samarbejder på tværs i og uden for kommunen og videreformidler viden om velfærdsteknologi og digitale løsninger. Dokumentation Opfølgning Løbende opfølgning via projektbanken på RKSK Forum, der viser fremgangen for fagområdets digitale projekter. Evalueringsrapport om bostøtte via video. En beskrivelse af anvendt velfærdsteknologi. Registrering af anvendelse af videomøder til opfølgninger. Vi har medvirket i LIS projektet. Der er oprettet 3 sager i projektbanken. Specialteam bruger videomøder især til møder med samarbejdspartnere. Videomøder med centrene benyttes ikke meget. Hvor mange gange videomøder er anvendt i visitationen kan ikke på nuværende tidspunkt opgøres. Der mangler at blive lavet en evalueringsrapport om projektet bostøtte via video. I visitationen er rådgiverne opmærksomme på apps til borgerne f.eks. til at skabe struktur, reminder om medicin og til at lave indkøbssedler. Specialteam har lavet et katalog over velfærdsteknologi. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme: Vi har brugt videomøde til tolkebistand min. 5 gange og til faglige organisationer 2 gange. Vi har 5 samarbejdsfora for alle i centeret. Derudover er der 5 individuelle samarbejdsfora for diverse arbejdsgrupper på RKSK Forum. Er en del af bostøtte via video projektet. Center Vest: Videomøder: Center Vest har ved flere lejligheder forespurgt på sygehusene om mødet kunne holdes via video, men det har de ikke haft mulighed for. Der har været afviklet et videomøde fra lokalet på Brohuset. Medarbejdere fra Center Vest har deltaget i få videomøder sammen med myndighed. RKSK forum: Medarbejderne i Center Vest er undervist og benytter det i større og større omfang. Vi har oprettet mapper under Center Vest til politikker, LokalMED, organisationsplan m.m. Medarbejderne er aktive i forskellige samarbejdsrum. Velfærdsteknologiløsninger: I alle afdelinger i Center Vest er der fokus på benyttelse af velfærdsteknologi. Vi har f.eks. i alle afdelinger indkøbt vingstol (terapeutisk stol). På Brohuset og Grønbjerghjemmet benyttes carendo (hygiejne stol). I nogle afdelinger eksperimenteres med forskellige app s til Ipad i det pædagogiske arbejde. Er en del af bostøtte via video projektet. Å-Center Syd: edoc Side 61

62 Centret har det udstyr, der skal til. Det er indkøbt og klar, men ikke igangsat endnu. Lederteam er på cisco jabber og bruger det. Ny telefonomstilling indført. Det indtil videre ikke mange samarbejdspartnere, som benytter sig af videokonferencer. Skelbæk Centret: Der er indkøbt ipads, bærbare computere så en bedre tilgængelighed for medarbejdere er sikret. Videomøder med udenbys kommuner fungerer fint. Udstyret er ok. Vi oplever dog, at sygehusene og retspsykiatrien ikke er parate til videomøder. Skelbæk Centret har taget mange funktioner på RKSK forum i brug, som f.eks. samarbejdsrum. Intern personaleinformation foregår dog stadig i EKJ, hvilket vi har besluttet at bibeholde frem til nyt IT fagsystem træder i kraft. De hjælpemidler, som ikke er i brug, har vi samlet på et fælles lager for Skelbæk Centret. Det giver et godt overblik og sikrer en bedre udnyttelse. Vi har et samarbejde med Center for Kommunikation om udbredelse af strukturprogrammer, tavler, apps på Centret. Evaluering: Center Bakkehuset: Der anholdes videomøder i begrænset omfang, men mødeformen vil utvivlsomt vinde frem i takt med teknikken udvikles. Målet fortsætter. edoc Side 62

63

64 Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen bliver konkretiseret gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. sammen med borgere, virksomheder og foreninger mm. Herved er der sikret en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien, og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Handicappolitikken relaterer sig til følgende målsætninger i: Vækst- og udviklingspolitikken: 9 Politik for det gode liv: 1, 2, 4, 5, 6 Handicappolitikkens vision Et godt liv med handicap Side 64

65 Målsætning 1: Mennesker med handicap skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så de kan bidrage med deres fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet Mål 1: Øge anvendelsen af velfærdsteknologi og IT-løsninger Indsats: Vi udarbejder et tværfagligt dynamisk idekatalog over mulige løsninger med forventet nytteværdi. Vi deltager i projekt med Aarhus Universitet vedrørende mestring af eget liv (anvendelse af nye teknologier). De enkelte fag- og stabsområder sætter initiativer i gang evt. finansieret af investeringspuljen. Dokumentation: Anvendelse af investeringspuljen til velfærdsteknologi og digitalisering og evt. andre midler. Fokusgruppeinterview om borgernes oplevede effekt af velfærdsteknologi og IT-løsninger. Opfølgning: I efteråret 2016 startede et projekt om virtuel bostøtte med 40 brugere og 15 medarbejdere. Der er lavet et dynamiske katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og Specialteam. Specialteam anvender i visse opfølgningssager og ved netværksmøder med samarbejdspartnere virtuelle møder. Der er lavet en pixibog i anvendelsen af virtuelle møder. Centrene har fået udstyr til afholdelse af videomøder, men anvender ikke videomøder så meget. Der har været afholdt et temamøde med Århus Universitet, hvor fagområdet har deltaget. I visitationen er rådgiverne opmærksomme på apps til borgerne f.eks. til at skabe struktur, reminder om medicin og til at lave indkøbssedler. Der er oprettet 3 sager i projektbanken. Centrene har testet Carendo badestol. Tryghedsdyr (sæl og kat) er taget i anvendelse. Wellness gyngestol og kugledyne, kegletæpper, toilet med tørring og interaktive tavler er afprøvet, og flere ting benyttes nu som en fast del af hverdagen. Side 65

66 Mål 2: Fremme et sundt liv Mål 3: Udbyde dagtilbud, skole og uddannelse på lige fod med andre Indsats: Vi skaber differentierede indsatser med henblik på sundhed for denne gruppe af borgere. Personalet skal sikre, at der er let adgang til de sunde valg, og de bør opmuntre og holde fast i de vaner, som skaber et sundt liv. Vi udarbejder ud fra sundhedspolitikkens forpligtende samarbejdsaftaler med fagområderne, som indbefatter personer med handicap og sindslidelse. Indsats: Vi iværksætter to typer af indsatser: Indsatser med henblik på at så mange som muligt kan modtage dagtilbud, undervisning og uddannelse i almene tilbud Dagtilbud og skoler arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Alle dagtilbud og skoler Robotstøvsugere anvendes på 1 center. Der arbejdes med nye kommunikationsformer (SMS og videomøder) i samarbejdet med pårørende og andre samarbejdspartnere. Tablets bruges, der hvor det er relevant i samarbejdet med brugerne. Der er givet midler fra velfærdsteknologipuljen til projekt Carendo og bostøtte via videosamtale. Det har været aftalt, at der afholdes fokusgruppeinterview om effekten af virtuel bostøtte i efteråret Viden og Strategi skal foretage interviewene. Projektet er forsinket pga. projektleders langtidssygdom. Evaluering: Målet fortsætter Dokumentation: Regional undersøgelse om sundhedstilstanden Hvordan har du det (Sundhedsprofil)/Borgerpanelundersøg else. Opfølgning på politik om det gode liv. Opfølgning: Der henvises til opfølgning på sundhedspolitikken og de forpligtende samarbejdsaftaler. Evaluering: Afventer opfølgningen på Sundhedspolitikken og de forpligtende samarbejdsaftaler. Dokumentation: Antal klager indgivet til Klagenævnet for Specialundervisning. Evaluering af inklusionsindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune som led i evalueringen af Undervisningsministeriets samarbejdsprojekt med 18 kommuner om understøttelse af omstilling til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Dokumentation i øvrigt udarbejdet i Side 66

67 udarbejder en plan for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Hvis det er nødvendigt, stilles der hjælpemidler og ekstra personaleressourcer til rådighed. Indsatser med henblik på at børn og unge i specialiserede tilbud udvikler sig og bliver så dygtige, de kan. Til de børn og unge, som trives, lærer og udvikler sig bedst i et specialiseret tilbud, har Ringkøbing-Skjern Kommune en specialbørnehave, flere specialskoletilbud og et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for unge mellem 16 og 25 år (STU). Det pædagogiske tilbud og undervisningen tilrettelægges efter barnets eller den unges forudsætninger. forbindelse med dialogbaseret aftalestyring. Opfølgning: Ringkøbing-Skjern Kommune har i perioden haft et samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud gennem Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport om inklusionsindsatsen i kommunen. I rapporten konkluderes det overordnet, at inklusion balancen mellem det specielle og det almene er en kompleks opgave, der ikke løses med et snuptag. Det var udfordringen før lovændringen og vil være det i fremtiden. Udvikling og forandring er et lang sejt træk. Ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at fastholde de opnåede resultater kræves et fortsat fokus på og fastholdelse af de mål og aktiviteter, der er valgt. En spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere viser blandt andet, at der er pæne medarbejderandele, som angiver opbakning til inklusionstanken, at lederne føler sig rimeligt kompetente til at lede inkluderende arbejde, og at der er pæne andele, som oplever, at inklusion lykkes samlet set. Lederne er generelt mere positive i deres vurderinger end medarbejderne. I Ringkøbing-Skjern Kommune udgør segregeringsgraden på folkeskoleområdet, dvs. andelen af børn i specialtilbud, 4,1% i Der har ikke været gennemført undersøgelser, som kan dokumentere kvaliteten af specialundervisningen i Ringkøbing-Skjern Kommune. En indikation på udviklingen i samarbejdet med forældrene kan dog findes i klagestatistikken. Klagenævnet for Specialundervisning Side 67

68 Mål 4: Inddrage handicappede i arbejdsstyrken Indsats: Indsatser afventer Beskæftigelsesplanens indsatser, som vedtages af Byrådet i november har i 2016 modtaget 3 fra Ringkøbing- Skjern Kommune. Klagenævnet modtog i alt 327 klager fra alle landets kommuner. Evaluering: Målet fortsætter. Dokumentation: Antal af fleks- og skånejobs. Opfølgning: Udgangen af 2014 hhv. 954 og 78. Udgangen af 2015 hhv og 66. Udgangen af 2016 hhv og 72. Ved udgangen af august 2017 hhv og 73. Det lille fald i antal skånejobs kan skyldes 2 ting: 1) Job på særlige vilkår har ikke prioriteret det opsøgende arbejde ift. at finde arbejdspladser til borgere i skånejobs (dette grundet sagspres ift. etablering af fleksjob) Der er udelukkende etableret skånejobs, hvor borgere selv har fundet arbejdspladsen. 2) Fleksjobreformen har bevirket, at de borgere, der tidligere fik tilkendt førtidspension, nu får tilkendt et fleksjob på meget få timer (helt ned til 1-2 timer pr. uge). Det betyder, at målgruppen af fleksjobvisiterede er vokset, og antallet af nye førtidspensionister, som kunne få et skånejob, er faldet. Fra 1/ er der sat større fokus på det opsøgende arbejde og etableringen af skånejob. Evaluering: Målet fortsætter. Målsætning 2: Mennesker med handicap skal indgå ligeværdigt og fordomsfrit i samfundets mange fællesskaber Side 68

69 Mål 1: Synliggøre ressourcerne hos mennesker med handicap Indsats: Vi afholder temamøder i samarbejde med bl.a. Psykinfo samt temaaftener for andre målgrupper herunder personer med senhjerneskade. Dokumentation: Afholdte temamøder. Den gode historie. Opfølgning: Der er afholdt temamøde september 2015 om ADHD, i april 2016 om angst, september 2016 om borderline, oktober 2016 Sindets Karavane. I 2017 endnu et temamøde og den 10. oktober arrangement i anledning af Sindets Dag. Lokalafdelingen for Bedre Psykiatri holder tilsvarende temadag, hvorfor der ikke er det samme behov for en kommunal indsats. Frivillighed tænkes ind i visitationen. Flere brugere vil gerne være frivillige og være noget for andre. På Skelbæk Centret sættes der fokus på de små succeshistorier på møder. Det er tanken, at der skal samarbejdes med Fjordparken om brugerne som frivillige. Center Vest har udarbejdet en film om brugerne på Grønnegade med fokus på det gode liv med handicap. Der er udarbejdet en fortælling på Itoppen om samarbejdet mellem frivillige og ansatte på Grønbjerghjemmet. I Smedegade har en bruger, hvis mål var øget kontakt med pårørende, købt en Ipad med det formål at facetime med sine pårørende. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har haft mange aktiviteter på Fredensgade bl.a. markedsdag og aktivitetsture. Center Bakkehuset lægger i den daglige praksis vægt på, at brugerne bliver aktive deltagere i de forskellige opgaver og afholdt en markedsdag. Evaluering: Målet fortsætter i forhold til møder indenfor hjerneskadeområdet. Side 69

70 Mål 2: Fremme fokus på tilgængelighed/univer selt design i kommunens organisation via undervisning/informati on Indsats: Vi arbejder målrettet og tværfagligt om øget tilgængelighed og om mulighederne for at anvende naturen. Vi udarbejder informationsmateriale og holder intromøder om tilgængelighed/universelt design. Dokumentation: Katalog over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Eksempler på initiativer. Informationsmateriale og antal intromøder. Opfølgning: Der er lavet en app (Naturens Rige App) over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Den er lavet i et samarbejde mellem Land, By og Kultur, SundhedsCenter Vest og Handicap og Psykiatri. Evaluering: Målet fortsætter. Mål 3: Skabe rammer for fællesskaber både med ligestillede og med andre Indsats: Vi giver gruppeydelser og cafetilbud, hvor det er muligt. Vi ajourfører oversigt over fritidstilbud, som personer med handicap kan deltage i. Vi sætter fokus på tilgængeligheden for alle med udviklingen af handicapvenlige faciliteter og aktiviteter, herunder en udbygning af de eksisterende søndagsgåture i en handicapvenlig form. Dokumentation: Opgørelse af nye initiativer. Oversigt over fritidstilbud. Opfølgning: Der er lavet en oversigt over fritidstilbud, som er på hjemmesiden. Land, By og Kultur har i 2016 afholdt 2 søndagsgåture, som har været i en handicapvenlig form. I 2017 har der været afholdt 3 søndags-gåture, som har været særlig egnet for bevægelseshandicappede. Man kan sige, at søndags-gåturene i det hele taget tager hånd omkring den mentale sundhed, og det er vores medarbejderes oplevelse, at der er en del deltagere, som kommer for sig selv, men for at søge det uforpligtende fællesskab en gåtur er. Mht. den handicapvenlige sti med adgang til havet, fik vi i første gang afslag fra Naturstyrelsen til at placere den ved Vedersø Klit. Vi har nu indklaget afgørelsen, som dog først forventes afgjort medio Vi arbejder på en plan B vedr. placeringen, men der er intet konkret endnu. Evaluering: Målet fortsætter. Side 70

71 Mål 4: Styrke det aktive medborgerskab med inddragelse af frivillige, pårørende, netværk og øvrigt civilsamfund Indsats: Vidensdeling og ideudvikling på tværs af organisationen. Alle fag-og stabsområder sætter initiativer i gang f.eks. møder, hvor vi drøfter grænserne mellem medarbejdernes og de frivilliges/pårørendes roller. Alle fag- og stabsområder sætter initiativer i gang i forhold til at gøre borgere med handicap aktive/frivillige. Dokumentation: Opfølgning på politik om det gode liv. Opgørelse af nye initiativer. Referater fra møder med frivillig erfagruppen. Opfølgning: Vedr. opgørelse af nye initiativer henvises til Politik for Handicap og Psykiatri. Der har været afholdt møder i hhv. den centrale erfagruppe og erfagruppen indenfor Handicap og Psykiatri. Der er i kommunen besluttet en ny organisering vedr. det frivillige område, og der har der været afholdt frivilligdage. Evaluering: Målet fortsætter. Målsætning 3: Mennesker med handicap skal opleve en offentlig indsats, som er sammenhængende og af høj kvalitet Mål 1: Skabe sammenhæng i tilbud på tværs af den kommunale organisation Indsats: Vi måler tilfredsheden med overgangen fra barn til voksen ved løbende at sende spørgeskemaer til de unge og pårørende. Tværfagligt samarbejde er et fast dagsordenspunkt i chefforum i Vi etablerer nye samarbejdsrelationer efter behov og optimerer eksisterende samarbejder for, at borgeren skal være i centrum, uanset hvilket fagområde borgeren er i berøring med, herunder bl.a.: Team Tværs. Koordineret indsats for personer med dobbelt diagnoser, Dokumentation: Løbende svar på spørgeskemaer fra brugere og pårørende om oplevelsen af tilfredshed i overgangen fra barn til voksen. Registrering af nye samarbejdsrelationer. Fokusgruppeinterviews i forhold til andre samarbejdsrelationer. Opfølgning: Den 29. februar 2016 opsamlingsmøde om tilfredshedsundersøgelsen af samarbejdet mellem Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg. Konklusionen ud over at der var et tilfredsstillende samarbejde var, at følgende emner/indsatser vil Inge Marie og John arbejde med fremadrettet: - Optimere samarbejdsaftalen, Side 71

72 team misbrug og psykiatri/projekt med CBS. Rehabiliteringsteam. Hjerneskadeteam. Forløbsprogram for angst og depression. herunder at forsøge at skabe en forenkling, gøre indholdet mere klart, undgå gråzoner og lægge op til en smidig arbejdsgang. - Der overvejes, om vi kan gå sammen om fælles kompetencer f.eks. velfærdsteknologi, jura, IT, arbejdsmiljø og frivilligområdet samt sætter fokus på bedre kommunikation og videndeling. - Overveje nye projekter f.eks. fælles aflastningspladser. (Handleplan fra spørgeskema.) Der har været samarbejdsmøde med Sundhed og Omsorg med fokus på samarbejdet den 14. september 2015, herunder den nye vision. Der har været afholdt samarbejdsmøde den 19. september 2016 mellem Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg med fokus på ny samarbejdsaftale og effekten af den fælles myndighedsuddannelse om samskabelse og kommunikation. Endelig har der været samarbejdsmøde med Sundhed og Omsorg den 18. september 2017 om nyt fra fagområderne samt opstart af arbejdsgangsanalyser. Der har været en spørgeskemaundersøgelse til de unge og pårørende vedr. overgangen fra barn til voksen. Besvarelsen har været meget begrænset, men der følges op på de få fokusområder, der kom ud af besvarelserne. Der gøres indsatser på at have gode relationer mellem Specialteam og de øvrige samarbejdspartnere/teams. Der laves et fokusgruppeinterview med relevante nøglepersoner indenfor de respektive fagområder, vedr. hvordan man oplever samarbejdsrelationerne, og om der er områder, hvor der skal gøre en indsats for at forbedre samarbejdet. Viden og Strategi er tovholder på opgaven. Undersøgelsen, som er igangsat, vedrører områder, hvor der Side 72

73 samarbejdes på tværs: ressourceforløbene, senhjerneskadeområdet og Team Tværs. Evaluering: Der følges op på fokusgruppeinterview med relevante nøglepersoner. Der har i perioden 2017 været fokus på samarbejdet til Beskæftigelse. Dette fokus vil fortsætte. Side 73

74

75 Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen bliver konkretiseret gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. sammen med borgere, virksomheder og foreninger mm. Herved er det sikret, at der en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien, og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Politik for Handicap og Psykiatri relaterer sig til følgende målsætninger i: Vækst- og udviklingspolitikken: 9 Politik for det gode liv: 1, 2, 4, 5, 6 Vision for Handicap og Psykiatri Et godt liv med handicap Side 75

76 Målsætning 1: Brugerne skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med sit fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet Mål 1: Øge anvendelsen af velfærdsteknologi og ITløsninger Indsats: Hvert center iværksætter velfærdsteknologi og ITløsninger i henholdsvis bostøtte, botilbud og dagtilbud evt. med bistand fra projektleder. Initiativerne er evt. finansieret af investeringspuljen. Specialteam laver et dynamisk katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og i Specialteam, som også beskriver erfaringer ved brugen af løsningerne. Specialteam samarbejder på tværs i og uden for kommunen og videreformidler viden om velfærdsteknologi og digitale løsninger. Specialteam tænker velfærdsteknologi ind ved visitation. Fagområdet deltager i projekt med Aarhus Universitet om Mestring af eget liv (anvendelse af nye teknologier). Dokumentation: Anvendelsen af investeringspuljen til velfærdsteknologi og digitalisering og evt. andre midler. (Viden og Strategi) Dynamisk katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger, som også beskriver erfaringer. Fokusgruppeinterview om oplevet effekt af velfærdsteknologi og ITløsninger. (Viden og Strategi) Opfølgning: I efteråret 2016 startede et projekt om virtuel bostøtte med 40 brugere og 15 medarbejdere. Der er lavet et dynamiske katalog over velfærdsteknologi og digitale løsninger til brugere og medarbejdere på centrene og Specialteam. Specialteam anvender i visse opfølgningssager og ved netværksmøder med samarbejdspartnere virtuelle møder. Der er lavet en pixibog i anvendelsen af virtuelle møder. Centrene har fået udstyr til afholdelse af videomøder, men anvender ikke videomøder så meget. Der har været afholdt et temamøde med Århus Universitet, hvor fagområdet har deltaget. I visitationen er rådgiverne opmærksomme på apps til borgerne f.eks. til at skabe Side 76

77 struktur, reminder om medicin og til at lave indkøbssedler. Der er oprettet 3 sager i projektbanken. Mål 2: Afdække brugernes behov ved anvendelse af voksenudredningsmetoden (VUM) Indsats: Fagområdet etablerer vidensdelingsgruppe på tværs af centrene og Specialteam ift. at implementere og ensarte brugen af VUM. Centrene har testet Carendo badestol. Tryghedsdyr (sæl og kat) er taget i anvendelse. Wellness gyngestol og kugledyne, kegletæpper, toilet med tørring og interaktive tavler er afprøvet, og flere ting benyttes nu som en fast del af hverdagen. Robotstøvsugere anvendes på 1 center. Der arbejdes med nye kommunikationsformer (SMS og videomøder) i samarbejdet med pårørende og andre samarbejdspartnere. Tablets bruges, der hvor det er relevant i samarbejdet med brugerne. Der er givet midler fra velfærdsteknologi puljen til projekt Carendo og bostøtte via videosamtale. Det har været aftalt, at der afholdes fokusgruppeinterview om effekten af virtuel bostøtte i efteråret Viden og Strategi skal foretage interviewene. Projektet er forsinket pga. projektleders langtidssygdom. Evaluering: Målet fortsætter. Dokumentation: Ledelsesinformation fra Fokus. Ledelsestilsyn. Referater fra Vidensdelingsgruppen. Side 77

78 I nye sager udarbejder Specialteam en VUM, hvor både brugerens ressourcer og støttebehov afdækkes, og brugerne bliver inddraget. Herudover skal Specialteam kortlægge ressourcer i netværket omkring brugeren, hvorefter de indgår i en samlet vurdering. Rådgiver og kontaktperson skal ved hver opfølgning vurdere og aftale, om det er relevant at lave ny VUM i eksisterende sager. Specialteam udarbejder guide for gode mål med udgangspunkt i den nye vision det aktive medborgerskab. Specialteam anvender tidsbestemte bevillinger i større omfang. Centrene udarbejder delmål på baggrund af indsatsformål og indsatsmål i bestillingen. Drejebogen. Opfølgning: Der er etableret en vidensdelingsgruppe, og der har været flere møder i denne gruppe. Gruppen har revideret drejebogen for VUM og FKO. Der udarbejdes en VUM i nye sager, hvor brugerne bliver inddraget. Hvis der ved opfølgninger er væsentlige ændringer, skal der laves en ny aktuel VUM. Der er ikke udarbejdet en guide med gode mål, men en mappe, hvor gode mål gemmes. I stedet er der lavet et uddannelsesforløb med Mette Lindegaard. Endvidere er der et nøglepersonprojekt om VUM. Dette projektet kommer til at omhandle Rådgivningsteamet og Vendepunktet. Der er lavet en spørgeskemaundersøgelse om VUM og FKO til brugere, pårørende og medarbejdere. På baggrund af resultatet af undersøgelsen er der lavet en handleplan på, hvad der skal følges op på. De daglige ledere på centrene er involveret. Mål 3: Synliggøre brugernes potentiale ved anvendelse af faglige kvalitetsoplysninger (FKO) Indsats: Fagområdet etablerer vidensdelingsgruppe på tværs af centrene og Specialteam ift. at implementere og ensarte Specialteam anvender tidsbestemte bevillinger og træningsforløb. Evaluering: Målet fortsætter. Dokumentation: Ledelsesinformation fra Fokus. (effekt) Ledelsestilsyn. Side 78

79 brugen af scoren. Rådgiver fastsætter en score ved visitationen for hvert indsatsmål, som centrenes medarbejdere har fokus på i arbejdet med indsatsmål. Rådgiver og kontaktpersoner italesætter og fastsætter altid scoren ved opfølgning. Rådgiver og kontaktperson inddrager brugeren i FKO. Referater fra Vidensdelingsgruppen. Drejebogen. Opfølgning: Der er etableret en vidensdelingsgruppe, som holder regelmæssige møder. Scoren 3,5 ved visitation overvejes at skulle fjernes. Der er lavet et spørgeskema om VUM og FKO i forbindelse med nøglepersonprojektet. Brugerne inddrages i FKO, hvor det er muligt. På baggrund af resultatet af undersøgelsen er der lavet en handleplan på, hvad der skal følges op på. De daglige ledere på centrene er involveret. Mål 4: Udbyde dagtilbud og beskæftigelse, som understøtter, at brugerne anvender deres fulde potentiale Indsats: Den enkelte brugers ønske om dagtilbud og beskæftigelse samt udviklingspotentiale bliver af rådgiver afdækket ved VUM og FKO, og der er fokus på at sætte udviklingsmål. Centrene har fokus på fleksibilitet i dagtilbuddene, således at de bedst muligt kan imødekomme brugernes ønsker og interesser. Centrene styrker indsatsen for at bistå brugerne med at finde egnet arbejdsplads til et skånejob. Endvidere er centrene behjælpelige med at finde egnet arbejdsplads til fleksjob for at finde arbejdsfunktioner så tæt på det ordinære Evaluering: Målet fortsætter. Dokumentation: Antal fleks- og skånejobs. Fastholdelse i jobbet. Fra 104 til 103/skånejob. Fra 103 til ordinær beskæftigelse. Ledelsestilsyn. Opfølgning: Der er sket en udvikling siden, målet blev sat. Udgangen af 2014 hhv. 954 fleksjob og 78 skånejob. Juli 2015 hhv fleksjob og 67 skånejob. Udgangen af 2015 hhv fleksjob og 66 skånejob. August 2016 hhv fleksjob og 72 skånejob. Det lille fald i antal skånejobs kan skyldes 2 ting: 1) Job på særlige vilkår har ikke prioriteret det opsøgende arbejde ift. at finde arbejdspladser Side 79

80 arbejdsmarked som muligt. Det sker i samarbejde med Jobcentret. til borgere i skånejobs (dette grundet sagspres ift. etablering af fleksjob). Der er udelukkende etableret skånejobs, hvor borgere selv har fundet arbejdspladsen. 2) Fleksjobreformen har bevirket, at de borgere, der tidligere fik tilkendt førtidspension, nu får tilkendt et fleksjob på meget få timer (helt ned til 1-2 timer pr. uge). Det betyder, at målgruppen af fleksjobvisiterede er vokset, og antallet af nye førtidspensionister, som kunne få et skånejob, er faldet. Fra 1/ sættes der i Beskæftigelse større fokus på det opsøgende arbejde og etableringen af skånejob. Der er fokus på, at brugerne kan udvikle sig indenfor arbejdet, og at der sker en progression. Man kan godt skifte arbejdsplads. Mange nye brugere er kontanthjælpsmodtagere, hvilket bevirker, at de får LAB tilbud fra Beskæftigelse. Skelbæk Centret har etableret et samarbejde med Kloster Design. 4-5 brugere arbejder hos denne virksomhed flere dage i ugen, og er således en del af medarbejderstaben i firmaet. Den 1. maj 2016 er 6 brugere fra dagtilbud i Å-Center Syd visiteret fra 104 til 103 tilbud. Der er i november brugere i skånejobs. Side 80

81 I Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme sættes der en proces i gang om aktivitetssammenlægning af dagtilbud på Rosengården og Café tilbud i Skjern Støttecenter i samarbejde med projektleder. Centret arbejder med optimering af gruppeydelser. Der vil være sparring med projektleder i forhold til et evt. ikkevisiteret holdundervisningsforløb (med fast normering som i cafetilbud). Centret motiverer brugere til selv at komme til samtaler fremfor at køre ud til brugeren. Evaluering: Målet er opnået. Målsætning 2: Vi styrker relationer som en ressource Mål 1: Synliggøre ressourcer hos brugerne Indsats: Hvert center iværksætter indsatser, som synliggør brugernes ressourcer i bostøtte, botilbud og dagtilbud. Rådgiver og centrene har fokus på, at bruger også kan være frivillig. Fagområdet holder temamøder i samarbejde med bl.a. Psykinfo samt temaaftener for andre målgrupper herunder personer med senhjerneskade. Dokumentation: Afholdte temamøder. Brugerfortællinger. Opgørelse af nye initiativer. Opfølgning: Der er afholdt temamøde september 2015 om ADHD, i april 2016 om angst, september 2016 om borderline, oktober 2016 Sindets Karavane. I 2017 endnu et temamøde og den 10. oktober 2017 arrangement i anledningen af Sindets Dag. Lokalafdelingen for Bedre Psykiatri holder tilsvarende temadag, hvorfor der ikke er det samme behov for en kommunal indsats. Frivillighed tænkes ind i Side 81

82 Mål 2: Skabe rammer for de gode relationer mellem brugere, pårørende og frivillige Indsats: Hvert center skal i bostøtte, botilbud og dagtilbud have indsatser for gode relationer mellem brugere, pårørende, frivillige (både unge og ældre) og det øvrige civilsamfund, som giver visitationen. Flere brugere vil gerne være frivillige og være noget for andre. På Skelbæk Centret sættes der fokus på de små succeshistorier på møder. Det er tanken, at der skal samarbejdes med Fjordparken om brugerne som frivillige. Center Vest har udarbejdet en film om brugerne på Grønnegade med fokus på det gode liv med handicap. Der er udarbejdet en fortælling på Itoppen om samarbejdet mellem frivillige og ansatte på Grønbjerghjemmet. I Smedegade har en bruger, hvis mål var øget kontakt med pårørende, købt en Ipad med det formål at facetime med sine pårørende. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har haft mange aktiviteter på Fredensgade bla. markedsdag og aktivitetsture. Center Bakkehuset lægger i den daglige praksis vægt på, at brugerne bliver aktive deltagere i de forskellige opgaver og afholdt en markedsdag. Evaluering: Målet fortsætter. Der arbejdes med målet i sammenhæng med samskabelsesprojekter. Dokumentation: Brugerfortællinger. Opgørelse af nye initiativer. Opfølgning: Der er lavet en særskilt hjemmeside for frivillige tilbud. Side 82

83 værdi for brugerne. Specialteam anvender oversigten over frivillige tilbud for målgruppen aktivt ved henvendelser. F.eks. sender vi link med til oversigten ved kvitteringsskrivelse til bruger. Der er en liste med de frivillige tilbud. Centrene og rådgiverne har listen, og den er lagt på kommunens hjemmeside. Der sendes ikke link med til oversigten ved kvitteringsskrivelser til brugerne, da det ikke er vurderet hensigtsmæssigt. Skelbæk Centret har en støtteforening med frivillige og et samarbejde med både unge og ældre, der er frivillige på centret bla. som besøgsven. Center Vest har igangsat et forløb med udvikling af øget samarbejde med frivillige på Brohuset. På Grønbjerghjemmet benyttes frivillige i udstrakt grad. På Enghavevej er en tidligere medarbejder frivillig og planlægger og deltager i arrangementer med brugerne. Frivillige bruges som vågekoner ved forestående dødsfald. Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har afholdt fest for hele centret. Brugere har deltaget i Mini OL i Herning og markedsdage. Å-Center Syd holder nabokaffe og andre arrangementer, der inddrager det omkringliggende samfund. Der er brugere, som har gennemført AMR uddannelse i Herning. En bruger har fortalt om sit liv for Guldagerklubben i Skjern. Brugeren fortalte om det at blive hjemtaget fra Brejning og pludselig opleve retten til at få indflydelse og selv at kunne bestemme. En anden bruger har på en temadag for Side 83

84 FagMed og politikere fortalt om sit skånejob i en børnehave. Der er blevet lavet en brugerfortælling om arbejdet i et dagtilbud på Å- Center Syd. 8 brugere på Metri og SIS har vist 34 erhvervskvinder i Ringkøbing rundt og fortalt om deres arbejde. Center Bakkehuset har en gruppe på 7 tidligere medarbejdere, som fungerer som frivilliggruppe. Evaluering: Målet fortsætter. Der arbejdes med målet i sammenhæng med samskabelsesprojekter. Målsætning 3: Vi benytter naturen som en aktiv ressource i hverdagslivet Mål 1: Anvende naturen som et aktiv i brugerens hverdag Indsats: Hvert center skal i bostøtte, botilbud og dagtilbud have fokus på at anvende naturen i aktiviteterne for at fremme mental og fysisk sundhed og som metode til at opnå målene i brugerens handleplan. Specialteam synliggør tilgængelighed og mulighederne for at anvende naturen i samarbejde med Land, By og Kultur samt Sundhedscenter Vest. Specialteam og centrene nytænker rammerne for Opgørelse af aktiviteter i naturen. Katalog over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Opfølgning: Der er lavet en app (Naturens Rige App) over tilgængelighed og anvendelsesmuligheder i naturen. Den blev lavet i et samarbejde mellem Land, By og Kultur, SundhedsCenter Vest og Handicap og Psykiatri. Å-Center Syds grønne brugergruppe har lavet film om tilgængelighed i naturen. Side 84

85 mødet med brugeren, herunder inddrage naturen for at fremme en bedre kontakt. De blev en del af Naturens Rige app. Å-Center Syds brugere har deltaget i cykelløbet Fjorden Rundt, Skjern Å Challenge og laver en masse aktiviteter i naturen med brugerne. Skelbæk Centret har indledt et samarbejde med Naturstyrelsen om naturgenopretning i hundeskolen ved Ringkøbing samt Momhøje. De har ugentlige ture ud i det blå. Mountainbike baner og hundeskoven benyttes til motion. Og der tilbydes daglige aften gåture på Holmelunden og Satellitten. Center Vest benytter nærmiljøet i forhold til at tage brugerne med ud i naturen. I Smedegade er der etableret et udekøkken. På Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme bruges walk and talk, når der samtales med brugerne. Der er daglige gåture og tilbud om løbeture. De forskellige dagtilbud og cafetilbud planlægger ture i Naturens Rige. Center Bakkehuset er flere gange om ugen ude i naturen med brugerne. Det indgår for en stor dels vedkommende i strukturplanerne. Specialteam benytter sig af walk and talk møder. Evaluering: Målet er nået. Målsætning 4: Vi udvikler vores metoder og tilbud, så de understøtter et sundt og aktivt liv Side 85

86 Mål 1: Anvende metoder som fremmer udviklingen af brugernes ressourcer Indsats: Hvert center anvender indenfor bostøtte, botilbud og dagtilbud metoder, som fremmer udviklingen af brugernes ressourcer evt. med bistand fra projektleder. Fagområdet deltager i projekt med Aarhus Universitet om Mestring af eget liv (mødet med borgeren). Dokumentation: Opgørelse og effektmåling af nye initiativer, som er taget i brug. Opfølgning: Projektleder i Specialteam har arbejdet i samarbejde med centrene med nye midlertidige tilbud (3 på spring) samt Ung i træning. Rådgivningsteamet, som er en ny tilgang til visitation, er etableret samt Vendepunktet, der er et nyt tilbud til kortere forløb bla. inspireret af Esbjerg og Horsens Kommuner, er etableret. Der har været et temamøde med Aarhus Kommune, hvor fagområdet var repræsenteret. På Skelbæk Centret arbejdes med KRAP metoderne. Center Vest arbejder med konceptet Ung i træning, og der udarbejdes metodeplaner for alle beboere i botilbud fra efteråret Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme har flere brugere, som modtager bostøtte på støttecentrene og på Fredensgade, fremfor at personalet kører ud til brugerne. Å-Center Syd anvender flere metoder i hverdagen og arbejder med konceptet 3 på spring. På Center Bakkehuset arbejdes der notorisk med dagdidaktiske metoder, der fremmer udvikling af brugernes ressourcer. Evaluering: Målet fortsætter. Der Side 86

87 arbejdes med målet i sammenhæng med samskabelsesprojekter. Mål 2: Udvikle og tilpasse tilbud til fremtidens behov Mål 3: Medvirke til at skabe sammenhæng i tilbud på tværs af kommunen Indsats: Specialteam i samarbejde med centrene udarbejder hvert år en strategiplan, der beskriver anlægsbehov. Fagområdet tænker velfærdsteknologi og Itløsninger ind, når vi bygger nye tilbud eller renoverer. Indsats: Viden og Strategi måler løbende tilfredsheden med overgangen fra barn til voksen ved at sende spørgeskemaer til de unge og pårørende. Vi udvikler samarbejdet løbende med fokus på at optimere arbejdsgangene. Fagområdet etablerer nye samarbejdsrelationer efter behov og optimerer eksisterende samarbejder, herunder: Koordineret indsats for personer med dobbelt diagnoser, team misbrug og psykiatri/projekt med CBS. Rehabiliteringstea m. Hjerneskadeteam. Forløbsprogram for angst og depression. Samarbejde med Sundhed og Omsorg, herunder temadag den 14. september 2015 for undersøgelse af Dokumentation: Strategiplan for udvikling af egne tilbud. Opfølgning: Der er udarbejdet en strategiplan, og anlægsønskerne er bevilliget. Der indtænkes velfærdsteknologi i tilbuddene efter behov. Evaluering: Målet fortsætter. Dokumentation: Løbende svar på spørgeskemaer fra brugere og pårørende om tilfredsheden i overgangen fra barn til voksen. (Viden og Strategi) Dagsorden og referat fra temamøde med Sundhed og Omsorg. Fokusgruppeinterviews i forhold til andre samarbejdsrelationer. (Viden og Strategi) Opfølgning: Den 29. februar 2016 opsamlingsmøde om tilfredshedsundersøgelsen af samarbejdet mellem Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg. Konklusionen ud over at der var et tilfredsstillende samarbejde var, at følgende emner/indsatser vil Inge Marie og John arbejde med fremadrettet: - Optimere samarbejdsaftalen, herunder at forsøge at skabe en forenkling, gøre indholdet Side 87

88 potentiale for indsatser. Fagområdet har lederfokus på at støtte medarbejdere i det tværfaglige samarbejde. mere klart, undgå gråzoner og lægge op til en smidig arbejdsgang. - Der overvejes, om vi kan gå sammen om fælles kompetencer f.eks. velfærdsteknologi, jura, IT, arbejdsmiljø og frivilligområdet samt sætter fokus på bedre kommunikation og videndeling. - Overveje nye projekter f.eks. fælles aflastningspladser. (Handleplan fra spørgeskema.) Der har været samarbejdsmøde med Sundhed og Omsorg med fokus på samarbejdet den 14. september 2015, herunder den nye vision. Der har været afholdt samarbejdsmøde den 19. september 2016 mellem Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg med fokus på ny samarbejdsaftale og effekten af den fælles myndighedsuddannelse om samskabelse og kommunikation. Endelig har der været afholdt et samarbejdsmøde med Sundhed og Omsorg den 18. september 2017 om nyt fra fagområderne samt opstart af arbejdsgangsanalyser. Der er igangsat en spørgeskemaundersøgelse til de unge og pårørende vedr. overgangen fra barn til voksen. Besvarelsen har været meget begrænset, men der følges op på de få fokusområder, der kom ud af besvarelserne. Der gøres indsatser på at have gode relationer mellem Specialteam og de øvrige Side 88

89 samarbejdspartnere/teams. Der laves et fokusgruppeinterview med relevante nøglepersoner indenfor de respektive fagområder, vedr. hvordan man oplever samarbejdsrelationerne, og om der er områder, hvor der skal gøre en indsats for at forbedre samarbejdet. Viden og Strategi er tovholder på opgaven. Evaluering: Målet fortsætter. Side 89

90

91 Heraf "råderumspulje" Social- og Sundhedsudvalget - overførselsudgifter i alt Sundhed og Omsorg - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" Social- og Sundhedsudvalget i alt Social- og Sundhedsudvalget - serviceudgifter i alt Social- og Sundhedsudvalget - aktivitetsbestemt Social- og Sundhedsudvalget - nettoudgift ældreboliger Sundhed og Omsorg - i alt Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Budgetopfølgning, specifikation - netto Forbrug til Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse ,40 78,79 79,45 79, ,58 82,42 83,76 84, ,55 65,68 64,66 63, ,29 120,48 120,29 141, ,31 84,58 83,69 83, ,47 78,37 79,82 78, ,88 83,22 85,85 84, Beboelse ,59 181,44 104,85 105, Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,91 84,03 81,28 82, Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut ,89 80,75 80,37 79, Kommunal tandpleje ,91 76,08 74,42 57, Sundhedsfremme og forebyggelse ,06 64,16 60,71 53, Andre sundhedsudgifter ,22 57,32 75,21 43, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,91 84,63 87,02 86, Side Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,20 78,50 83,32 74, Plejehjem og beskyttede boliger ,00 67,57 100, Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ,30 78,09 79,49 81, Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning ,98 78,78 74,83 84, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,87 83,46 96,08 88, Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund ,46 82,64 86,65 78, Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh ,87 83,99 78,28 78, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,05 74,33 74,66 74, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,43 55,80 89,52 36, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,29 83,51 83,65 83, Øvrige sociale formål ,73 58,37 107,63 94, Voksen-, ældre- og handicapområdet ,00 64,

92 Handicap og Psykiatri - i alt Handicap og Psykiatri - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug til Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Resultat sidste månedsopgørelse ,40 81,12 80,18 82, ,95 81,05 80,15 82, Andre faste ejendomme ,84 86,08 48,50 98, Specialpædagogisk bistand til voksne ,55 83,55 60,81 98, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,96 82,97 77,80 83, Side Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,70 82,33 71,60 82, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,56 79,37 80,16 89, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,17 76,25 75,12 79, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,92 80,81 82,24 83, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,73 82,60 79,63 79, Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) ,84 68,44 184,90 86, Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) ,60 81,66 85, Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter i alt ,44 92,65 86,37 86, Heraf "råderumspulje" Sociale formål ,44 92,65 86,37 86, Service og digitalisering (Social- og Sundhedsudv.) - i alt ,78 84,46 83,66 83, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - serviceudgifter i alt ,39 85,96 80,83 77, Heraf "råderumspulje" Andre sundhedsudgifter ,07 86,45 83,40 77, Øvrige sociale formål ,91 67,53 38,74 86, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) ,11 84,36 83,62 83, overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" Personlige tillæg ,70 89,23 85,50 85, Boligydelse til pensionister ,91 84,29 84,04 84, Boligsikring ,59 82,37 81,83 81, Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Ældreboliger i alt Sundhed og Omsorg ,55 65,68 64,66 63, ,55 65,68 64,66 63, ,88 120,48 120,29 141, ,35 89,46 83,81 86, Ældreboliger ,35 89,46 83,81 86,

93 Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget 2017 Forbrug til Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2016 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2015 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forv. regnskab Handicap og Psykiatri ,50 76, Ældreboliger ,00 90,50 76, Ældreboliger, Sundhed og Omsorg Resultat sidste månedsopgørelse ,47 114,04 119,02 143, Ældreboliger ,47 114,04 119,02 143, Ældreboliger, Voksenhandicap og Soc ,83 110,15 96,08 84, Ældreboliger ,83 110,15 96,08 84, Direkte sammenlignning mellem forbrugsprocent 2016, 2015 og 2014 kan være forbundet med en vis usikkerhed. Side 93

94

95 Side 95 Beløb er i hele tusinde Sundhed og Omsorg Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2017 på drift - netto Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab = merudgifter eller mindre indtægter - = mindre udgifter eller merindtægter Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Beboelse , Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning , Kræftrehabilitering , Træning , Sundhedscenter Vest , Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut , Kommunal tandpleje , Sundhedsfremme og forebyggelse , Pulje til Sundhedsfremme og forebyggelse , Sundhedsfremme og forebyggelse , Andre sundhedsudgifter (hospice) , Ældreboliger , Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede , Fællesudgifter/indtægter, Pleje/omsorg , Mellemkommunale betalinger, pleje- og ældreboliger , Praktisk bistand og pleje "UDE" , Praktisk bistand og pleje "INDE" , Madservice, fælles , Hjemmesygepleje , Hjemmepl. biler reklamefin. toldmomset , Ledelse , Tilskud til personlig og praktisk hjælp , Faglig Drift og Udvikling , Elever , Fælles sundhedsindsats , Områdekontoret , Holmegaardsbakken 22, Ringkøbing , Rindum Plejehjem , Plejehjemmet Klokkebjerg , Friplejehjemmet Stauning , Friplejehjem i andre kommuner , Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,

96 Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Forebyggende hjemmebesøg , Misbrugsafd. - Udslusning og bostøtte 85, SCV , Leje af aflastningsboliger , Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring , Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning , Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110) , Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund , Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh , Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) , Længerevarende ophold 108, S&O , Længerevarende ophold 108, SCV , Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) , Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) , Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet , Side 96 2

97

98 = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Specialteam i Handicap og Psykiatri Korrigeret budget ekskl. overførsler 2017 Budgetopfølgning pr. 31. oktober netto Overførsler fra 2016 til 2017 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget Forbrug Forbrugs % 2017 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Samlet resultat Handicap og Psykiatri - serviceudgifter Køb af pladser Salg af pladser Hjælpeordninger SEL 95 og Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og Øvrige driftskonti Demografi og strategi m.v Effektiviseringsbidrag Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion Side 98

99

100 Service & Digitalisering under Social- og sundhedsudvalget Korr. budget kr. Oprindeligt budget / kr. Forbrug kr. Forbrugs % 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Funktion DKK DKK DKK Andre sundhedsudgifter , Personlige tillæg , Boligydelse til pensionister , Boligsikring , Øvrige sociale formål , Side 100

101

102 Ledelsesinformation ultimo oktober 2017 Egne tilbud, køb og salg Botilbud 105, 107 og 108 Egne Køb Salg Antal PL-regu. Årets priser Antal PL-regu. Årets priser Antal PL-regu. Årets priser , , , , , , , , , Egne botilbud gennemsnitsudgifter og helårspersoner 165, Køb botilbud gennemsnitsudgifter og helårspersoner 162,0 Salg botilbud gennemsnitsudgifter og helårspersoner ,0 155,0 150, ,0 158,0 156, ,0 75,0 70, , , ,0 PL-regu. Antal PL-regu. Antal PL-regu. Antal Kilde: AS2007 I forhold til botilbuddene fremgår det af tabellerne og graferne, at antallet af helårspersoner på egne tilbud har været stigende gennem årene; mens det er lykkedes at nedsætte priserne, når der tages højde for p/l reguleringen. Det øgede antal skyldes blandt andet oprettelse af pavilloner til midlertidige tilbud. Ser man på køb af botilbud i andre kommuner, har både udgifterne og antallet været stigende gennem årene. I forhold til 2015 er der nu 4,1 flere helårspersoner, kommunen køber til. De p/l regulerede priser er steget med mere end kroner for en gennemsnitsanbringelse. Ganges dette beløb op med antallet af helårspersoner, 160,4, er der således en merudgift på 10,5 millioner kroner alene som følge af stigende priser på køb. I løbende priser svarer dette til 13,8 millioner kroner. Salg til andre kommuner er faldet med 5,3 helårspersoner, mens gennemsnitsudgiften har været nogenlunde konstant i perioden. Faldet svarer til mistede indtægter for 3,5 millioner kroner i p/l regulerede priser. Side 102

103 Beskyttet beskæftigelse 103 Egne Køb Salg Antal PL-regu. Årets priser Antal PL-regu. Årets priser Antal PL-regu. Årets priser , , , , , , , , , Egne beskyttet beskæftigelse gennemsnitsudgifter og helårspersoner Køb beskyttet beskæftigelse gennemsnitsudgifter og helårspersoner Salg beskyttet beskæftigelse gennemsnitsudgifter og helårspersoner ,0 74,0 72,0 70, ,5 14,0 13,5 13,0 12, ,0 14,8 14,6 14, , , ,2 PL-regu. Antal PL-regu. Antal PL-regu. Antal Kilde: AS2007 På beskyttet beskæftigelse, egne tilbud er priserne steget gennem årene, ligesom helårspersonerne er steget med 3,3 helårspersoner. På køb er priserne steget, mens antallet er nogenlunde konstant. I forhold til salg har antallet ligeledes ligget nogenlunde konstant, mens priserne har været stigende. Side 103

104 Aktivitets- og samværstilbud 104 Egne Køb Salg Antal PL-regu. Årets priser Antal PL-regu. Årets priser Antal PL-regu. Årets priser , , , , , , , , , Egne Akt.-og samværstilbud gennemsnitsudgifter og helårspersoner Køb Akt.-og samværstilbud gennemsnitsudgifter og helårspersoner Salg Akt. og samværstilbud gennenmsnitsudgifter og helårspersoner ,0 138,0 136,0 134,0 132,0 130, ,0 68,0 66,0 64,0 62, ,0 52,0 51,0 50,0 49,0 PL-regu. Antal PL-regu. Antal PL-regu. Antal Kilde: AS2007 I forhold til egne aktivitets- og samværstilbud er priserne ligeledes steget gennem årene; men antallet af helårspersoner har været faldende. Et fald der nogenlunde modsvarer stigningen på beskyttet beskæftigelse. I forhold til køb er både antallet og priserne faldet; mens salget viser et lille fald i antallet; men en stigning i priserne. Side 104

105 Bostøtte 85 Egne Køb Salg Antal PL-regu. Årets priser Antal PL-regu. Årets priser Antal PL-regu. Årets priser , , , , , , , , , Egne Bostøtte gennemsnitsudgifter og helårspersoner Køb Bostøtte gennemsnitsudgifter og helårspersoner Salg Bostøtte gennemsnitsudgifter og helårspersoner , , , , , , , , , , , ,0 PL-regu. Antal PL-regu. Antal PL-regu. Antal Kilde: AS2007 Bostøtte, egne tilbud viser en stor stigning i antallet på 96 personer fra 2015 til Gennemsnitsudgifterne har været faldende gennem årene, da tilbuddene har kunnet rumme flere i dagtilbud. Merudgiften for den store stigning udgør således omkring 4,4 millioner kroner i p/l regulerede priser. I forhold til køb er antallet faldet lidt; mens gennemsnitsudgifterne er faldet en del, nemlig med kroner pr. helårsperson. Dette svarer til en mindre udgift på 1,9 million kroner, når man tager højde for p/l reguleringen. I forhold til salg er der sket et fald i både antallet af helårspersoner samt gennemsnitsudgifterne. Side 105

106 Egne tilbud, bostøtte og botilbud I nedenstående tabel vises udviklingen i ydelsespakkerne på bostøtte-området fra 2015 og til ultimo oktober Tabellen viser, at det er i ydelsespakkerne 2-4, at de store stigning har været i de senere år. I alt er der nu 59 personer flere i de 3 kategorier end primo Bostøtte Pakke 0 Pakke 1 Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Pakke 5 Pakke 6 Pakke Kilde: ydelsespakkefilen Side 106

107 I nedenstående tabel vises udviklingen i ydelsespakkerne på egne botilbud i perioden 2015 til ultimo oktober Det fremgår af tabellen, at der er sket en forskydning mod de højere ydelsespakker, således at der er sket et fald i pakke 2, 3 og 4; men tilsvarende en stigning i pakke 5 og 6. Faldet i pakke 7 i indeværende år skyldes dødsfald og fraflytninger af borgere på centrene, hvor der var tildelt pakke 7 med tillægsydelse. Botilbud Pakke 2 Pakke 3 Pakke 4 Pakke 5 Pakke 6 Pakke 7 Pakke Kilde: Ydelsespakkefilen Side 107

108 I nedenstående tabel ses udviklingen i tildeling af tillægsydelser til pakke 7 samt individuelle takster til pakke 8. Som det fremgår af tabellen, er der sket et fald i tillægsydelserne, hvilket skyldes fraflytning samt dødsfald blandt borgere, der var tildelt pakke 7. De individuelle takster har været stigende gennem årene; men uændret i hele Tillægsydelser og individuelle takster Tillægsydelse Individuel ATA-tid (Pakke 7) ATA-tid (Pakke 8) Kilde: Ydelsespakkefilen Side 108

109

110 Budgetopfølgning på Centre i Handicap og Psykiatri pr. 31. oktober 2017 Forbrug JAN -OKT kr. Korr. budget kr. Overførsler fra 2016 til 2017 Budget 2017 inkl. overførsler Forventet forbrug inkl. overførsler Rest. korr.budget UDEN overførselsmidler Resultat sidste budgetopfølgning Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Profitcenter DKK DKK DKK DKK Samlet resultat Center Vest Skelbækcentret Center Bakkehuset Å-Center Syd Center for socialpsyk., ADHD og Autisme Side 110

111

112 Side 112 Beløb er i hele tusinde Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2017 på drift - netto Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab = merudgifter eller mindre indtægter - = mindre udgifter eller merindtægter Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Sundhed og Omsorg , heraf buffer/råderumspulje Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning , Puljer m.v , Sundhedsfremme og forebyggelse , Puljer m.v , Ældreboliger , Puljer m.v , Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede , Puljer m.v , Længerevarende uddannelse , Område Nord , Område Nord , Aktivitet - Nord , Aktivitet Nord , Ældrecentre - Nord , Fjordglimt, Hvide Sande , Holmbohjemmet, Kloster , Tim Plejehjem , Fjordparken Ældrecenter, Ringkøbing , Rosenlunden, Lem , Holmehusene, Ringkøbing , Centerparken , Vorgod Ældrecenter , Hjemmepleje - Nord , Holmsland-Tim Hjemmepleje , Ringkøbing-Lem Hjemmepleje , Videbæk Hjemmepleje , Madservice - Nord , Fjordglimt, Madservice , Holmbohjemmet, Madservice , Tim Plejehjem, Madservice , Fjordparken Ældrecenter, Madservice , Rosenlunden, Madservice , Centerparken, Madservice , Vorgod Ældrecenter, Madservice , Nedlagte ældrecentre m.v. - Nord , Område Syd , Aktivitet - Syd ,

113 Side 113 Korr. budget ekskl. overførsler 2017 Overførsler fra 2016 til 2017 Andel Oprindeligt overført til budget / 2017 anlæg Forbrug Forbrugs % 2017 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2017 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Aktivitet Syd , Ældrecentre - Syd , Enghaven Ældrecenter, Skjern , Egvad Plejehjem, Tarm , Åstedparken Ældrecenter, Borris , Hemmet Plejehjem , Hjemmepleje - Syd , Skjern Hjemmepleje , Tarm-Hemmet Hjemmepleje , Madservice - Syd , Enghaven Ældrecenter, Madservice , Egvad Plejehjem, Madservice , Åstedparken Ældrecenter, Madservice , Hemmet Plejehjem, Madservice , Nedlagte ældrecentre m.v. - Nord , Plejehjemmet Bakkely , Plejehjemmet Bakkely , Madservice , Ringkøbing Plejehjem , Ringkøbing Plejehjem , Madservice , Spjald Pleje- og Aktivitetscenter , Spjald Pleje- og Aktivitetscenter , Madservice , Åkanden , Forebyggende indsats for ældre og handicappede , Område Nord , Grupper, pårørende til personer med demens , Aktivitet - Nord , Område Syd , Aktivitet - Syd , Rådgivning og rådgivningsinstitutioner , Hjælpemiddeldepotet , Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) , Puljer m.v , Øvrige sociale formål , Diverse sociale formål , Puljer m.v , Støtte til frivilligt soc. arbejde ( 18) , Voksen-, ældre- og handicapområdet , Værdighedspulje ,

114

115 Til Social- og Sundhedsudvalget Fra Heidi Wolff, Else Pedersen, Kirsten Bjerg Emne Status på besparelser på diabetesområdet pr. 1. september 2017 Der er godt borgere, der modtager tilskud til diabetesartikler i Ringkøbing-Skjern Kommune heraf godt 900 borgere med injektionskrævende diabetes, som kræver blodsukkermåling dagligt. Udgifter til diabetesartikler er et af de fire hjælpemiddelområder, som har vist sig at give store udgiftsmæssige udfordringer. Der er derfor, på baggrund af en nærmere analyse af området, som blev færdiggjort i december 2016, iværksat eller planlagt en række initiativer, som skal bidrage til at nedbringe merforbruget på området. Sparekravet på diabetesartikler er kr./år i 2017 kun med virkning i 9 måneder svarende til kr. Konkret kan der peges på tre initiativer, som er beskrevet herunder: Udformning af førstevalgsliste af diabetesartikler, som over tid skal tages i anvendelse over for alle borgere med diabetes. Hidtil har bevillinger af diabetesartikler foregået ved, at borgeren har kunnet bestille de ønskede produkter hos grossisten Reamed ud fra en tilbudsliste med et meget bredt sortiment. Listen er lavet ud fra en prisaftale med grossisten. Der er nu i samarbejde med grossisten udformet en førstevalgsliste, hvor kun de billigst egnede produkter fremgår. Listen er i første omgang taget i anvendelse over for nye diabetesborgere, som ved den første kontakt til kommunens myndighedsperson på området får oplyst, at de, med mindre der er specielle problemstillinger, kun kan vælge produkter fra denne liste. Teststrimler nye borgere med injektionskrævende diabetes. En konsekvens af førstevalgslisten er, at de teststrimler, som fremgår af listen, meget ofte ikke passer til det blodsukker-måleapparat, som borgeren har fået udleveret på sygehus eller hos praktiserende læge. Borger skal derfor selv anskaffe det apparat, som passer til teststrimlerne. Det koster 80 kr., hvoraf kommunen betaler halvdelen. Alternativt kan borgeren vælge at beholde apparatet som passer til dyrere teststrimler, men der vil så være en egenbetaling på teststrimler. Indtil videre har den ændrede procedure ikke givet anledning til uenighed med borgere. Den ændrede procedure har medført en besparelse på teststrimler allerede fra 2017, hvor den blev taget i anvendelse ultimo juni, og vil have fuld virkning fra Der kommer cirka 7 nye borgere med injektionskrævende diabetes i løbet af en måned dvs. cirka 80 nye borgere om året. De bruger i gennemsnit 5 teststrimler om dagen eller strimler/år dvs. i alt omkring nye teststrimler om året. Hvis alle disse teststrimler var af den dyre type, som i dag er mest anvendt, ville det betyde en årlig udgift på kr. Med bevilling fra førstevalgslisten koster tilsvarende antal teststrimler kr. Dvs. en årlig besparelse i forhold til nye borgere på kr., mens besparelsen i 2017 har halvårsvirkning. Teststrimler alle borgere med injektionskrævende diabetes. Det er anbefalingen, at førstevalgslisten tages i anvendelse over for alle borgere med Side 115

116 injektionskrævende diabetes. Dette vil dog kræve en større sagsbehandling, fordi der vil skulle tages kontakt til alle borgere med injektionskrævende diabetes og foretages en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Man kan vælge at løse opgaven i etaper, så der først tages kontakt til den gruppe borgere, som i dag bruger den hyppigst anvendte teststrimmel. I 2016 blev der bevilget stk. af denne type til en samlet pris af kr. Hvis disse teststrimler konverteres til teststrimlen på førstevalgslisten, vil prisen i stedet være på kr. Altså en årlig besparelse på kr. I forbindelse med konvertering af teststrimler og dermed blodsukker-måleapparat, kunne man lade kommunen betale den fulde udgift til det nye apparat for at minimere utilfredshed over ændringen, som vil medføre, at mange borgere vil skulle skifte til andre artikler. Udgiften for kommunen vil være på 80 kr./apparat, hvorefter man vil kunne bevilge de langt billigere teststrimler til alle borgere. Der er ca. 160 borgere, som bruger den mest anvendte teststrimmel. Udgiften vil derfor være på kr. i det år, hvor apparaterne skal udskiftes. Kanyler alle borgere med injektionskrævende diabetes. På kanyleområdet er førstevalgslisten taget i brug over for alle borgere. Dette skyldes, at der er så lille forskel på forskellige kanylemærker, at det ikke har nogen praktisk betydning for borgeren, hvilken type der bevilges. Ændringen er sket pr. 1. juli Hvor der i første halvår blev bestilt kanyler à 70 øre = kr., forventes udgiften i andet halvår således at blive på kanyler à 36 øre = kr. Det vil sige en forventet besparelse på kanyler i 2017 på ca kr. Fra 2018 har besparelsen helårsvirkning. Vejledende loft på bevillinger. I forlængelse af indførelsen af førstevalgslisten er der samtidig indført et vejledende loft på antal lancetter og teststrimler pr. dag til den enkelte borger. Metoden håndteres ved, at sagsbehandleren spørger nye borgere om hvor mange gange, borgeren skal teste sit blodsukkerniveau. Ifølge Diabetesforeningen er det gennemsnitlige daglige antal test cirka fem. Bevilling gives herefter til fem tests/dag og med understregning af, at hvis behovet ændrer sig, skal man kontakte sagsbehandler herom. Hvis borgeren herefter bestiller artikler til mere end det bevilgede niveau lukker bestillingsmodulet hos Reamed ned, og borger skal kontakte sagsbehandleren for at få en aftale om et andet antal artikler pr. dag. Hvis det forudsættes, at 10 % af alle ca. 900 borgere med injektionskrævende diabetes som følge af loftet kommer til at bruge én teststrimmel mindre om dagen, vil dette betyde en reduktion på teststrimler/år. En teststrimmel fra førstevalgslisten koster 1,80 kr., hvorfor den samlede besparelse med disse forudsætninger vil blive på kr./år. Telefonisk kontakt til de 50 borgere over 18 år, som har det største forbrug af diabetesartikler, for at få en dialog om deres forbrug, om førstevalgslisten mv. Antallet af borgere, der tages kontakt til, kan udvides, hvis det skønnes, at gevinsten ved opgaven står mål med indsatsen. Sagsbehandler tager i efteråret 2017 fat i de 50 dyreste sager via opringning til borgeren, hvor der spørges til dennes behov og orienteres om førstevalgslisten, som der fremover vil blive bevilget ud fra. På den måde sikres en konkret individuel behandling af borgerens sag. Når de 50 dyreste sager er behandlet, skal der, ud fra den erfaring der er opnået i denne proces, tages stilling til, hvorvidt flere borgere skal kontaktes direkte med henblik på den gode dialog om ændringer på området. 2 Side 116

117 Afholdelse af borgermøde med oplæg, workshops, smagsprøver, information om Sundhedscenter Vests tilbud på området mv. som led i den forebyggende indsats på området og for at få en stor gruppe borgere i tale, som der i dag er meget lidt kontakt med. For at gøre en indsats også i forhold til det forebyggende arbejde på diabetesområdet foreslås afholdt en temaaften, hvor der sættes fokus på de tilbud, der er i kommunen inden for området. Invitation til temaaften kan evt. udsendes i forbindelse med, at der træffes beslutning om, at førstevalgslisten bruges til alle borgere. Aftenen skal appellere bredt til borgere, der har diabetes inde på livet eller som er interesserede i diabetes, og tænkes bygget op med kendis -oplæg og derefter workshops med diabetessygeplejersker, sundhedscentret, praktiserende læge, fodterapeut, Diabetesforeningen, den kommunale grossist på området og den kommunale sagsbehandler. Besparelsespotentiale på diabetesområdet og frem Teststrimler fra førstevalgslisten samt vejledende loft nye borgere Teststrimler fra førstevalgslisten 160 borgere, der bruger de dyreste strimler Merudgift til fuld betaling for blodsukker apparater til 160 borgere, der bruger de dyreste strimler Kanyler via førstevalgslisten Vejledende loft for bevilling af teststrimler og kanyler eksisterende borgere Samlet forventet besparelse Side 117

118

119 Til Social- og Sundhedsudvalget Fra Laura Tornvig og Else K Pedersen Emne Status på besparelser på inkontinens- og stomihjælpemidler pr. 1. september 2017 Med udgangspunkt i Analyse af udgifter til kateter- og stomihjælpemidler og de efterfølgende iværksatte indsatser, fremgår her status på indsatser og besparelser. Analysen indeholdt nedenstående anbefalinger til indsatser: Kateterområdet: 1. Alle nye kateterbrugere til engangskaterisation tilbydes kateter fra førstevalgslisten kan iværksættes primo De 5 kontinens sygeplejersker får tilsendt top 10 x en i kvartalet og gennemgår disse for optimering kan iværksættes primo Alle 89 brugere af engangskatetre gennemgås af en af de 5 kontinens sygeplejersker, de tilbydes det, for den enkelte, bedst egnede produkt fra førstevalgslisten kan iværksættes medio 2017, efter politisk beslutning og tildeling af timer til opgaven. Alle nye kateterbrugere bliver nu tilbudt kateter fra førstevalgslisten, indsatsen påbegyndt 1.juli De 5 kontinenssygeplejersker gennemgår en tilsendt liste over de 15 dyreste kateterbrugere i deres distrikt x 2 årligt, for at se på optimeringsmuligheder, første gang september Alle 90 kateterbrugere er gennemgået og 75 har fået lavet en ny individuel vurdering, heraf er 61 konverteret til et billigere kateter. Alle konverterede borgere har tidligere brugt kateter fra Coloplast (de dyreste i indkøb for RKSK) og konverteringen har affødt at alle borgerne efterfølgende har modtaget brev fra Coloplast med tilbud om hjælp, hvis de føler sig dårligt behandlet af deres kommune. Dette brev efterfølges af et nyt brev i uge 34, hvor de tilbydes at få deres gamle kateter tilbage til en pris der kan matche deres nye kateter, hvis de benytter sig af frit leverandørvalg. Prisgarantien er på 12 måneder. Andre besparelser og konnektor er fundet i forbindelse med den minutiøse gennemgang af kateterområdet. Stomiområdet: 1. Udfyldelsen af den enkelte bevilling med type, antal og forbrug samt opfølgning x 1 i kvartalet af administrativ medarbejder kan iværksættes primo Meget stor gevinstrealisering på ny indkøbsaftale, administrativ medarbejder følge budget måned for måned kan iværksættes primo Kopiere projekt fra Herning kommune, hvis det viser gode resultater kan tidligst iværksættes medio 2017 efter politisk beslutning og tildeling af ressourcer og kompetenceudvikling. Side 119

120 Ved den løbende kontrol af bevillinger på stomiartikler er der fundet en borger med blindtarmsstomi, som hører til i regions regi. Derfor den årlige besparelse på ca kr. samt anmodning til Odense Universitets Hospital om tilbagebetaling af et tidligere forbrug på ca kr. Primo sept har Sundhed og Omsorg fået adgang til evalueringen af projektet i Herning Kommune, hvor der er arbejdet med både at kvalificere indsatsen til borgere med stomi samt optimere deres forbrug af stomiartikler. Omregningen til en tilsvarende indsats her i Ringkøbing-Skjern Kommune kunne give en samlet besparelse på kr., når borgere med stomi i de 2 kommuner skønnes sammenlignelige. Besparelsen beregnes ud fra det antal borgere med stomi, der er i RKSK, dette giver en besparelse på kr., herfra trækkes omkostninger ved indsatsen på kr., dette giver den skønnede besparelse på kr. Besparelsespotentiale på kateter- og stomiområdet og frem Kateterkonvertering nye borgere (ca. 2 hv. mdr.) Kateterkonvertering eksisterende bevillinger Halvårlig kontrol af katetre top Andre besparelser jf. Mediq Konnektor til nefrostomikatetre Løbende kontrol af bevillinger på stomiartikler Opfølgning på blindtarmsstomi Tilbagebetaling fra OUH vedr. blindtarmsstomi Igangsætning af Herning projektet Samlet forventet besparelse Opsamling: Alle initiativer er iværksat, på nær Herning projektet. To indsatser afventer stadig tilbagemelding fra regionen. Iværksættelse af Herning projektet kræver separat stillingtagen, idet rammerne for stomisygeplejerskerne arbejde, selve projektindsatsen, skal fastlægges og midlerne til projektet skal afsættes, inden besparelsen er i hus. 2 Side 120

121

122 Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Opfølgning på besparelse på genbrugshjælpemidler Sagsbehandler Lene Vesely Direkte telefon E-post Dato 21. september 2017 Sagsnummer Baggrund I december 2016 blev der lavet en analyse af udviklingen på genbrugshjælpemiddelområdet på baggrund af, at der var indikeret et betydeligt merforbrug. En senere gennemgang af forbruget i 2016 viste dog, at forbruget i grove træk flugtede med budgettet. Det er efterfølgende besluttet, at der skal gennemføres en årlig besparelse på kr. på området, dog kr. i Analysen resulterede i tre anbefalinger: - At højne genbrugsraten. - At gennemføre en drøftelse af fastsættelsen af den interne kvalitet på genbrugshjælpemidler. - At drøfte basislistens anvendelighed. Hermed følges op på hvordan der er handlet på analysens anbefalinger i form af konkrete indsatser, og hvilken forventet besparelse disse vil medføre. Indsatser Der blev afholdt et møde d. 6. april 2017 med deltagelse fra Hjælpemiddeldepotet og Myndighedsafdelingen, ledelse og konsulenter. På mødet blev drøftet og vurderet en liste med mulige konkrete tiltag til besparelser. Nogle af indsatserne blev efter en nærmere vurdering ikke fundet mulige at gennemføre. Der blev i første omgang udvalgt to indsatser til gennemførsel, nemlig vedrørende at nedbringe køb af nye manuelle kørestole og nedbringe antal glidelagener. Der blev estimeret et beløb for den forventede årlige besparelse for disse indsatser, som fremgår af tabel 2 nedenfor. Begge indsatser er efterfølgende blevet igangsat. Basislisten vedrørende manuelle kørestole er blevet fjernet. Proceduren vedrørende glidelagner er udmeldt til alle relevante aktører, og der er desuden sendt besked til enhederne om at have skærpet fokus på tilbagelevering af genbrugshjælpemidler. Udover disse to indsatser er der udvalgt en tredje indsats vedrørende håndtering af betaling af hjælpemidler til refusionsborgere. Indsatsen implementeres fra ultimo september måned. Der er ikke tale om en besparelse men i stedet om en indtægt, som kan medvirke til at forbedre økonomien. Der er estimeret en forventet årlig indtægt, som fremgår af tabel 2. 1 Svarer til 9/12 af det årlige beløb. Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 122

123 Tabel 1: Forventet årligt forbrug Der er fra Hjælpemiddeldepotet og økonomiafdelingen meddelt følgende forbrug pr. 17. juli 2017 samt anslået et forventet forbrug i Forbrug 2017 pr. 17. juli 2017 Forventet forbrug i 2017 Genbrugshjælpemidler El-kørestole/el-scootere Manuelle kørestole Forflytningshjælpemidler Perceptionshjælpemidler Det samlede budget for hjælpemiddelområdet er på kr., hvilket betyder, at der sammenholdt med det forventede forbrug for året p.t. kan forventes et mindreforbrug i forhold til budgettet på ca kr. Der er dog nogen usikkerhed om dette beløb, da en bevilling til en enkelt borger i princippet kan ændre resultatet. Tabel 2: Indsatser. Estimerede besparelser og indtægter Ud fra forbruget pr. 17. juli kan man ikke umiddelbart se, at indsatsen vedrørende de manuelle kørestole er slået igennem. Der er dog ikke indkøbt nye stole siden besparelsen er trådt i kraft, og det forventes, at der primært vil ske indkøb af reservedele til de kørestole, som er på lager, og som skal genbruges. Det forventes derfor, at den estimerede besparelse vil slå igennem på lidt længere sigt. Vedrørende indsatsen i forhold til glidelagener ser det også ud til, at den nye procedure følges, og at der nu primært bevilges ét sæt. Dog er antallet af borgere, som får bevilling, steget lidt. Derved udlignes muligvis noget af den estimerede besparelse. Desuden vil der på lidt længere sigt være en indtægt via betalingen for hjælpemidler fra refusionsborgere, som nævnt ovenfor. Den årlige indtægt er estimeret på baggrund af udviklingen i første halvår 2017, som viser at man kunne opnå betaling (køb og leje) på kr. Den årlige indtægt skal tages med forbehold, da der kan være fluktuationer. Desuden må man forvente at andre kommuner i stigende grad anvender samme procedure, således at der også vil være en stigende udgift. Indsats 1. Genbrug af manuelle kørestole. Indsatsen vedrører at bringe bestillingen af nye manuelle kørestole ned til et minimum ved at fjerne basislisten, så der altid skal bestilles fra lagerlisten. Kun i helt særlige tilfælde kan der bestilles en ny manuel kørestol. 2. Forflytningshjælpemidler Indsatsen vedrører bevilling af glidelagener, hvor man nu som hovedregel bevilger ét sæt i stedet for to. Der er dog undtagelser hvor der fortsat bevilges to lagener (bl.a. pga. inkontinens). Desuden skærpes Estimeret besparelse (årlig) Side 123

124 opmærksomheden om at der ikke er tale om engangsprodukter, og at de derfor skal leveres tilbage til depotet efter endt brug. Indsats 3. Betaling af hjælpemidler til refusionsborgere Indsatsen angår at der vedrørende de dyre hjælpemidler købes et nyt produkt og regningen sendes til hjemkommunen. Det samme gælder for reparation af disse. Vedrørende mere almindelige hjælpemidler fastsættes en lejepris, som opkræves to gange årligt. Estimeret indtægt (årlig) Side 124

125

126 N O T A T Til John Christensen Fra Anna Maria Stensbøg, Elin L. Poulsen og Marie Christiansen Der henvises til Analyse af hjælpemiddelområdet Arm- og benproteser udarbejdet i december Efterfølgende er der besluttet en besparelsen på arm- og benproteser årligt på kr., for 2017 dog kr. svarende til 9 måneder. Nedenfor er kort angivet opfølgning på de i notatet anbefalede tiltag, som Social- og Sundhedsudvalget godkendte iværksat. 1. Grundigere sagsbehandling (forventet netto besparelse på kr. eller kr., når der ses bort fra merudgiften til lønning til sagsbehandling. Grundigere sagsbehandling af terapeuterne har som et forsøg været praktiseret siden de overtog opgaven pr. 1. januar 2016 ved ansøgninger på minimum kr. Terapeuterne vil ved ansøgninger fra ny amputerede og ved genbevillinger, besøge og vurdere borgeren og lave en vurdering af hvilke type protese borgeren har behov for. Således der ikke bare bevilges det, som borger/bandagist søger om. Omregnet til Forventet Besparelse ved grundigere sagsbehandling År til dato hele Afslag på ansøgninger Indhentning og gennemgang af ekstra tilbud *0 Besparelse i alt *Årsag til tallet i 2018 udgør 0 kr. er forventninger om indgåelse af leverandør-/tilbudsaftale. I 2016 blev der givet afslag på ansøgninger svarende til kr. De fleste hele proteser bogført i 2017 er bevilget i Der har ikke været ret mange ansøgninger på proteser i 2017, heraf kun en ansøgning fra en ny amputeret. Der er yderligere 3 personer, som er blevet amputeret, men de er af de trænende terapeuter ikke fundet egnet til protese og borgerne har derfor ikke ansøgt om protese. Reelt er der kun bevilget proteser for ca kr. i 2017, kr. bogført i 2017 er bevilget i 2016 til 5 borgere heraf kr. til en erhvervsaktiv dobbeltamputeret. De få ansøgninger/bevillinger har bevirket, at sagsbehandlingen ikke i sig selv har kunne medføre den forventede besparelse, men derimod en indirekte besparelse. 2. Leverandør- eller tilbudsaftale for arm- og benproteser (mulig besparelse kr.) Der har været afholdt et møde med Sahva. De tilbyder en rabat på 10% på komplette benproteser. Såfremt RKSK siger ja tak til denne samarbejdsaftale med Sahva og under forudsætning af standardprisen er den samme som de bevilgede proteser, ville det betyde en samlet besparelse på: 2016: kr. (15 komplette proteser, heraf 5 dyre proteser) 2017: kr. (p.t. 8 proteser omregnet til 12, heraf 2 dyre proteser) 2018: kr. (beløbet er anslået) Dato 10. juli 2017 Sagsnr Almindelige proteser (underben) koster cirka , dyre proteser ligger på mellem kr.) Side 126

127 Direktionen har netop (4. september 2017) godkendt, at Sundhed og Omsorg kan indgå samarbejdsaftale med en leverandør vedr. hjælpemidler og selv beholde besparelsen i fagområdet. Derfor kan der tidligst være indgået aftale i 2018, hvorfor der ikke er opnået en besparelse i Der vil snarest muligt blive igangsat en proces omkring indgåelse af samarbejdsaftale. Det anbefales, at der tages kontakt til andre mulige leverandører for indhentelse af tilbud inden aftalen indgås. Det er ikke undersøgt, om der skal laves et udbud eller om andre leverandører evt. vil være interesserede i at indgå en samarbejdsaftale med Ringkøbing-Skjern Kommune og hvad deres rabat sats i givet fald vil være. Indkøbsaftalen for ortopædisk fodtøj og indlæg er udløbet. Indkøbsaftalen for skinner udløber i december Det kan med fordel overvejes, at lave samlet indkøbs-/samarbejdsaftale på de 4 ting (proteser, ortopædisk fodtøj, indlæg og skinner) med mulighed for større rabat og samme leverandør. Gruppen anbefaler, at der ved indgåelse af indkøbsaftale også skal være fokus på pris/rabat på overdele og linere, det er disse dele der anvendes mest og ikke hele proteser. Linere skiftes ca. hver 1½ år for alle protesebrugere. Ofte skiftes overdelen og ikke hele protesen, i 2017 er der p.t. bevilget 4 overdele til proteser til samlet ca kr. 3. Fælles afklaringsmøder, hvis der ikke arbejdes på leverandøraftale (ingen direkte besparelse) Det er ikke praktiseret eller overvejet igangsat. Afventer afklaring vedr. indkøbs-/samarbejdsaftale. 4. Kosmetik bevilges ikke på det første ben og ankel kosmetik genbruges (mulig besparelse kr.) Der bevilges ikke længere kosmetik til det første ben. Der har kun været ansøgning fra en ny amputeret, som har fået bevilget protese i år, der er ikke bevilget kosmetik hertil (søgte ikke herom). Den dobbelte genbevilling fra 2016 bogført i 2017 har heller ikke fået kosmetik. Nogle bandagister har været gode til at undlade kosmetik og forklare borgerne, at det er bedst uden kosmetik på det første ben. Dreamskin et smuds og vandafvisende overtræk er blevet bevilget, primært fordi det forlænger protesens levetid. Samtidig ligner det kosmetik. En direkte besparelse for 2017 kan ikke fremvises, da der ikke er ansøgt om kosmetik på første ben. De sagsbehandlende terapeuter er opmærksom på at kosmetik ikke bevilges på første ben. Evt. fremtidige ansøgninger herom vil få afslag. 5. Tilbud til bandagist om fast besøg på Sundhedscenter Vest ophører (ingen direkte besparelse) Bandagisten er det seneste halve år ikke kommet fast på Sundhedscenter Vest. Hvis bandagisten har fået tildelt ordren, kommer han til Sundhedscentret kun vedr. denne sag, når fysioterapeuten vurdere det som værende nødvendigt. 2 Side 127

128 Økonomisk status pr. 31. august 2017 Fordeling af bogførte beløb på arm- og benproteser Pr Omregnet hele Difference Hele proteser Bogført forkert (skinner) Resterende/diverse - overdele, reparationer mm Samlet forbrug arm- og benproteser Korrigeret forbrug (fratrukket forkert bogført) Budget Merforbrug "Forkert bogført" er ikke omregnet til helt år for 2017, det er kun tallet for de første 8 mdr. der medregnes. Merforbruget på proteser anslås i 2017 at udgøre ca kr., dermed forventes merforbruget reduceret med ca kr. i 2017 i forhold til Opsamling Forventninger til besparelser i 2018 som følge af ovenstående tiltag: 1. Grundigere sagsbehandling kr. 2. Leverandør-/tilbudsaftale kr. 3. Fælles afklaringsmøder 0 kr. 4. Kosmetik til første ben 0 kr. 5. Tilbud til bandagist fast på Sundhedscentret 0 kr. I alt kr. 3 Side 128

129

130 Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende analyse af udviklingen på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Baggrund Analysen af udviklingen på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune er bestilt af Byrådet i forbindelse med Budget Der er i 2014 gennemført en analyse af boligområdet i forbindelse med RKSK 3.0, som dannede grundlag for beslutningen om nedlæggelse af 38 boliger i Troldhede, Hoven og Stadil. Desuden konverteredes 34 plejeboliger til ældreboliger; men modsat også 8 ældreboliger til plejeboliger (Tim). Efterfølgende er der sket en omkonvertering af 10 boliger på Fjordparken, således at disse atter er blevet til plejeboliger. Desuden er 2 boliger blevet lavet om til aflastningspladser på Vorgod Ældrecenter. Indeværende analyse er tænkt bredere end den tidligere, og kan bl.a. inkludere en kvalitativ analyse af ældres boligbehov samt en analyse af fysiske, psykiske og sociale årsager til f.eks. at flytte på plejehjem, for at skabe et endnu bedre grundlag for vurderinger af den fremtidige struktur (dvs. antal, type, indretning af boliger) på ældre- og plejeboligområdet. Dette er i god overensstemmelse med det nye borgersyn, hvor der netop tages udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov, og vil bidrage med en supplerende vinkel til den samlede analyse. Formål Mål/leverancer Analysen skal afdække om der overordnet er en hensigtsmæssig struktur på ældre- og plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder om der er det rette antal pleje- og ældreboliger samt indretning og placering af disse, set i et 5-årigt perspektiv ( ). Analysen inddeles ind i følgende leverancer: o Opgørelse og beskrivelse af ældre- og plejeboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder afklaring af status og behov vedr.: - Boliger til borgere med udadreagerende adfærd. - Skærmede pladser, aflastningspladser. - Demensboliger. - Ægteparboliger. Side 130

131 o Belægningsprocent. o Opgørelse af tomgangshusleje, herunder en vurdering af om nogle boliger bør sælges. o Opgørelse af hvor lang tid boligerne står tomme. o Vurdering af proceduren vedrørende ventelister. o Beskrivelse af flyttemønstre. o Demografi og fremskrivning. o Analyse af årsager til at ældre flytter på plejehjem (fysiske, psykiske og sociale årsager). Dels en status i forhold til de nuværende beboere samt et udviklingsperspektiv. o Kvalitativ undersøgelse af ældres boligbehov, dvs. hvad ønsker de ældre selv? Der er yderligere en opmærksomhed vedrørende tilstanden af bygningerne, herunder om behov for modernisering, og i den forbindelse behov for velfærdsteknologiske løsninger. Dette hænger dog sammen med processen i den nye ejendomsadministration i Ringkøbing-Skjern Kommune, og derfor vil rapporten ikke gå i dybden på det punkt. Organisering og ansvar (reference) Deltagere Arbejdsgruppen er forankret i Sundhed og Omsorg. Der refereres til fagchef John Christensen. Arbejdsgruppen består af 1 deltager fra Sundhed og Omsorg, Natascha Kammeyer Damgaard, og 1 deltager fra Økonomi, Karin Esmarch Thomsen. Tovholderfunktionen ligger hos Sundhed og Omsorg. Der kan ad hoc inddrages andre relevante deltagere. Tidsplan Analysen gennemføres i perioden fra 1. december 2017 til og med 1. april Det færdige resultat i form af en rapport forventes fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget på april-mødet i 2018, og herefter for Byrådet. Side 131

132

133 Kommissorium for analyse af misbrugsbehandlingen i Ringkøbing-Skjern Kommune Baggrund Formål Mål/leverancer I forbindelse med budgetvedtagelsen Ringkøbing-Skjern Kommune 2017, er der bedt om en analyse af misbrugsbehandlingen på stof- og alkoholområdet. Det er et ønske fra politisk side, at der foretages en analyse af misbrugsbehandlingen med henblik på at få indsigt i og et overblik over, hvilke opgaver der løses og hvordan de løses i den kommunale misbrugsbehandling. I analysen foreslås bl.a. følgende emner: Organisering og opbygning herunder samarbejdsfora. Lovgivning på området. Økonomi på området. Medarbejdernes uddannelsesniveau. Statistik, herunder sammenligning med andre kommuner. Mål for misbrugsbehandling i Ringkøbing-Skjern Kommune. Overblik over hvilke ydelser borgerne modtager. Misbrugsbehandlingens faglige tilgang og metoder. Igangværende indsatser og udviklingsopgaver tværfaglige såvel som monofaglige. Tilgængelig evidens på området samt inddragelse af rapporterne fra Det Sociale Tilsyn august Organisering og ansvar (reference) Analysen varetages af leder af Sundhedscenter Vest, Ulla Svendsen samt leder af misbrugsbehandlingen, Henriette Pirchert. Der inddrages relevante fagpersoner ad hoc Der refereres til fagchef John Christensen. Tidsplan Kommissoriet behandles i Social- og Sundhedsudvalget samt i Økonomi- og Erhvervsudvalget i november/december Analysen forventes afsluttet den 1. april 2018, hvorefter det færdige resultat i form af en rapport forventes fremlagt for Social- og Sundhedsudvalget på april-mødet i 2018 og herefter for Byrådet. Side 133

134

135 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Rådhuset, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 23. november 2017 Høringssvar over høring af udmøntning af ramme til specialiserede tilbud på det sociale område Handicaprådet har modtaget et materiale om udmøntning af ramme til specialiserede tilbud på det sociale område. Materialet er behandlet i en mailhøring. Handicaprådet har nedenstående bemærkninger til rammepapiret: Det er overordnet set godt og positivt, at der afsættes 2,5 mio. kr. til specialiserede tilbud på Social- og Sundhedsudvalgets område. Der er uundgåeligt et varieret behov for tilbud herunder også meget stærkt specialiserede tilbud, som ikke eller kun ved en forstærket indsats kan tilbydes i kommunens eget regi. Sådanne tilbud indebærer en stor økonomisk belastning i forhold til niveauet for den generelle pleje og omsorg. Handicap og Psykiatri Borgere under Handicap og Psykiatri er i de helt overvejende tilfælde placeret i tilbud, som må betegnes som specialiserede. Alligevel forekommer der situationer, hvor tilbud af den ene eller den anden grund ikke fuldt kan opfylde de faglige krav/behov. I disse situationer må der sættes ind med en højt specialiseret indsats, som f.eks. kan leveres i regionale tilbud. I papiret er nævnt tre specifikke områder, hvor sådanne krav/behov gør sig gældende. Retspsykiatrien kan stille helt særlige krav, som kræver en udvidet behandling såvel fagligt og tidsmæssigt. Det kunne være ønskeligt, hvis sådanne sager på grund af deres kompleksitet kunne overgå til en regional eller statslig finansiering. Særligt i små og mellemstore kommuner er de stærkt belastende for økonomien på handicapområdet. På tilsvarende måde giver enkelte borgere anledning til en forstærket omsorg på grund af deres reaktionsmønster overfor personalet. Ligesom Socialtilsynet kan vurdere, at der er behov for særlige tiltag. I begge disse og lignende forhold giver sagerne anledning til en forstærket og dermed også en fordyrende indsats. Det er helt afgørende, at den generelle indsats ikke skal påvirkes af sådanne meget specielle sager. Høringssvar over høring af udmøntning af ramme til de specialiserede tilbud på det sociale område Side 1 Side 135

136 Sundhed og Omsorg I Handicaprådets regi vil navnlig sager, hvor borgere med hjerneskade og tilsvarende lidelser f.eks. kombineret med demens være interessante. Ligesom for Handicap og Psykiatri gælder også her, at sådanne tunge sager kan påvirke den generelle omsorg i det økonomiske aspekt. Det er derfor også her afgørende, at der sættes nødvendige ekstra ressourcer ind, for at undgå en ekstraordinær belastning af den generelle pleje og omsorg. Med venlig hilsen Ole Matthesen formand Høringssvar over høring af udmøntning af ramme til de specialiserede tilbud på det sociale område Side 2 Side 136

137

138 Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Friplejehjemmet Klokkebjerg Side 138

139 1. Formål. I denne samarbejdsaftale beskrives konkrete samarbejdsrelationer mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Friplejehjemmet Klokkebjerg (friplejehjemmet). Formålet med samarbejdsaftalen er at beskrive en række procedurer og arbejdsgange vedrørende forskellige forhold, hvor dette er vurderet hensigtsmæssigt. Samarbejdsaftalen er dermed medvirkende til at sikre forventningsafstemning mellem friplejehjemmet og Ringkøbing-Skjern Kommune vedrørende de beskrevne procedurer. 2. Kort beskrivelse af friplejehjemmets boliger. Friplejehjemmet har 65 boliger, som er opført efter Almenboligloven. 20 af boligerne er store nok til at rumme ægtepar. Af de 65 boliger er der mellem friplejehjemmet og Ringkøbing-Skjern Kommune en fælles forståelse af, at det tilstræbes, at 25 af boligerne kan udlejes til borgere fra anden kommune. 3. Lovgrundlag. Lov om friplejeboliger (nr. 90 af 31. januar 2007). Bekendtgørelse af 03.juli Bekendtgørelse om etablering af friplejeboliger (nr af 31. august 2015). Bekendtgørelse om kommunens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter Serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører (nr af 30. september 2015). 4. Boligvisitering Udgangspunktet for en boligvisitering er en henvendelse fra en borger med ønske om/behov for at flytte i en plejebolig. Visitation til plejebolig sker jf. kommunens kvalitetsstandard på området. En visitator vil som hovedregel aflægge besøg hos borgeren for at vurdere dennes funktionsevne, og på baggrund heraf foretages eventuel visitation til plejebolig. Hvis borgeren ønsker at bruge sin ret til frit valg af plejebolig og ønsker ophold på friplejehjemmet, optages borgeren på venteliste til friplejehjemmet. 5. Ledige boliger/lejetab. Friplejehjemmet afholder selv udgiften til ledige boliger / lejetab. Der ydes ikke afregning af plejekategori til ledige boliger. 6. Omsorgssystem. Såfremt friplejehjemmet anvender samme elektroniske omsorgssystem som Ringkøbing- Skjern Kommune sikres en optimal kommunikation om borgerne, både ved indflytning, ved indlæggelse og i forbindelse med revisitation. Friplejehjemmet sikrer og betaler selv forbindelse, nødvendig udstyr samt uddannelse af medarbejdere. 7. Visitation til praktisk hjælp og personlig pleje mv. Visitation til praktisk hjælp og personlig pleje foregår efter den i kommunen gældende visitationsmodel. 2 Side 139

140 Aktuelt er det en model, hvor tidsforbruget til de enkelte ydelser fremgår, men hvor borgeren i afgørelsen kun får oplyst et samlet antal visiterede timer. Modellen er opdelt i en række pakkegrupper: Personlig pleje Toiletbesøg Ernæring Psykisk støtte Mobilitet Praktisk hjælp Hver pakkegruppe er inddelt i et antal ydelsespakker ud fra borgerens funktionsevne og dermed behov for hjælp. Når visitator har lavet en funktionsvurdering af borgeren, omsættes borgerens hjælpebehov til ydelsespakker inden for de forskellige pakkegrupper, hvorefter minuttallet fra ydelsespakkerne sammentælles og omsættes til enten afregningskategori A, B eller C. Når en borger flytter ind på friplejehjemmet, placeres vedkommende altid i afregningskategori B. Herefter får friplejehjemmet ca. to måneder til at lære beboeren at kende, lige som beboeren får mulighed for at falde til i de nye omgivelser. Efter de to måneder kommer visitator på besøg for at snakke med beboer og personale om behov og funktionsevne. Efter dette besøg visiteres borgeren endeligt til afregningskategori. Såfremt det viser sig, at borgeren skal placeres i en anden kategori end B, sker der en regulering af afregningen med tilbagevirkende kraft til indflytningsdatoen svarende til den indmeldte dato til folkeregistret. Hvis en beboer varigt dvs. over længere tid end en måned - ændrer funktionsevne, som forventes at ville påvirke afregningen, tager friplejehjemmet kontakt til den kommunale visitator, som herefter aflægger besøg på friplejehjemmet og efterfølgende laver en ny funktionsevnevurdering, som omsættes til en afregningskategori. Såfremt der sker ændringer i afregningskategorien som følge af det ændrede funktionsniveau, reguleres det tilbage til den dato, hvor friplejehjemmet har anmodet om en revisitation. I forbindelse med indflytning afregnes fra indflytningsdatoen svarende til den indmeldte dato til folkeregistret. I forbindelse med fraflytning eller dødsfald afregnes friplejehjemmet til og med datoen for fraflytning/dødsfald. 8. Visitation til træning. Hvis en beboer på friplejehjem vurderes at have behov for træning efter Servicelovens 86, foregår visiteringen efter følgende procedure: 1) Friplejehjemmet sender en begrundet ansøgning til Myndighedsafdelingen om bevilling af træning til beboeren. 2) Beboerens sagsbehandler i Myndighed inddrager Sundhedscenter Vest i en faglig vurdering af beboerens træningsbehov samt evt. omfang heraf, og træffer på baggrund heraf afgørelse om bevilling af træning. 3) Bevilget træning af beboeren leveres af terapeut fra Sundhedscenter Vest. 9. Medfølgende ægtefæller, der selv får brug for hjælp. I henhold til Almenboliglovens 58a stk. 3 har en borger, som visiteres til en plejebolig, ret til, at dennes samlever fortsat kan indgå i husstanden. Boligen skal være egnet til to personer. Hvis den visiterede borger dør, har den efterlevende samlever ret til at fortsætte lejemålet. 3 Side 140

141 Samlevere, som er flyttet med i plejebolig på retskrav, har mulighed for at få visiteret hjælp til personlig pleje, hvis behovet opstår. Dette kan enten ske via visiteret tid eller, hvis plejebehovet er tilstrækkeligt stort, via tildeling af en plejekategori. I begge tilfælde tildeles hjælpen ud fra en konkret individuel vurdering af den samlede husstands ressourcer og behov. Hvis samlevere bliver så plejekrævende, at de kan visiteres til plejekategori, sker tildelingen af kategori straks efter visitation til plejebolig, og ikke, som det er gældende ved ny indflyttede, efter en periode på et par måneder i kategori B, mens friplejehjemmet lærer dem at kende. Dette skyldes, at det forudsættes, at friplejehjemmet allerede kender til borgeren og dennes behov. Der kan derfor visiteres i den korrekte kategori med det samme. 10. Afregning for ægtefæller, som er flyttet ind i en plejebolig på retskrav, men hvor den visiterede ægtefælle dør. Der er ikke mulighed for at anmode den efterladte ægtefælle om at flytte, selv om vedkommende ikke er berettiget til plejebolig. Dette skyldes, at boliger på friplejehjem er almene boliger, som borgeren har lejekontrakt på, og man er derfor omfattet af lejelovens bestemmelser. Såfremt den efterladte opfylder kriterierne til en ældrebolig, kan vedkommende indgå i den samlede prioritering af borgere på venteliste til en ældrebolig. Friplejehjemmet afregnes som udgangspunkt ikke for den efterladte ægtefælle. Hvis ægtefællen får brug for hjælp til enkelte ydelser efter 83, fortager visitatoren fra Ringkøbing- Skjern Kommune en visitering til personlig og praktisk hjælp jf. Servicelovens 83, og det kommunalt fastlagte serviceniveau, med udgangspunkt i en individuel vurdering af borgerens funktionsniveau. Afregningen til friplejehjemmet sker i så fald efter fritvalgstaksten. Såfremt den efterladte ægtefælle opfylder kriterierne til en plejebolig tildeles borgeren en afregningskategori. 11. Afregning for borgere fra andre kommuner, som friplejehjemmet selv har visiteret ind på plejehjemmet. Når friplejehjemmet selv aftaler indflytning med en borger fra en anden kommune, vil refusionstilsagnet fra hjemkommunen ofte blive sendt direkte til friplejehjemmet. Dette refusionstilsagn SKAL hurtigst muligt videresendes til Sundhed og Omsorg, Rødkløvervej 4 i Ringkøbing, som herefter sørger for afregningen med hjemkommunen. Hvis en borger fra en anden kommune visiteres fra hjemkommunen med en bestemt afregningskategori, vil borgeren blive indplaceret med denne kategori i de første cirka to måneder, indtil borgeren er faldet til på stedet. Herefter vil visitator fra Ringkøbing-Skjern Kommune aflægge besøg for at snakke med beboer og personale om behov og funktionsevne på samme måde som ved borgere fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Efter dette besøg vurderes om der fremadrettet skal ændres på afregningskategori. Denne procedure anvendes, idet afregningskategorien fra fraflytningskommunen som hovedregel bygger på det antal visiterede timer, borgeren hidtil har modtaget i eget hjem. I forbindelse med flytningen til plejebolig ses ofte, at der sker ændringer i borgerens behov for hjælp, hvorfor en revisitation er relevant. 12. Tilsyn Ringkøbing-Skjern Kommune skal varetage det lovpligtige kommunale tilsyn også for beboere i friplejeboliger. 4 Side 141

142 Beliggenhedskommunen har ret til refusion fra den tidligere opholdskommune, for udgifter til tilsyn, som beliggenhedskommunen skal føre. Der skal foreligge refusionstilsagn fra opholdskommunen jf. 9c i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Beliggenhedskommunen skal årligt opgøre de faktiske udgifter pr. lejer for gennemførelse af tilsynet. 13. Levering af sygeplejeydelser. Friplejehjemmet godtgøres for levering af ydelser efter Sundhedsloven med kr./måned. Der prisregulereres efter KL s generelle fremskrivningsprocent første gang og herefter årligt. Friplejehjemmet varetager selv al sygepleje indenfor denne ramme. Faglig sparring og vejledning ved specialesygeplejersker ydes fra Ringkøbing-Skjern Kommune ved komplicerede sygdomsforløb. Dette gælder for specialesygeplejersker i kontinens, diabetes, KOL og sår samt demenskoordinatorer. Undervisning ved specialesygeplejerske aftales og afregnes med pågældendes leder. Palliation er ikke et speciale område i Sundhed og Omsorg, Ringkøbing-Skjern Kommune. Planlagte sygeplejeydelser, hvor den kommunale hjemmesygepleje anmodes om bistand, fx IV behandling, afregnes med 315 kr./time. Der prisregulereres efter KL s generelle fremskrivningsprocent første gang og herefter årligt. Der afregnes i ½ timer og med minimum ½ time. Instrukser for sygeplejen i Ringkøbing-Skjern Kommune er tilgængelig og forudsættes brugt i levering af sygeplejeydelser. Sygeplejerskerne på friplejehjemmet kan deltage i sygeplejerskemøderne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det svarer til ca. 1 årligt fællesmøde og 2 årlige møder i område Syd, men antal kan variere. På møderne drøftes aktuelle nyheder indenfor sygeplejen, aktuelle udfordringer, faglig sparring med udgangspunkt i case m.m. Derudover kan friplejehjemmet tilkøbe plads på fællesundervisningsseancer fx i videredelegerede indsatser, herunder medicinhåndtering for social- og sundhedshjælpere. 14. Sygeplejeartikler. Sygeplejeartikler, der anvendes i forbindelse med personlig pleje, fx engangsvaskeklude, affaldsposer m.m. betales af borger. Sygeplejeartikler, som er at betragte som værnemidler, fx usterile handsker, overtrækskitler m.m. leveres af Klokkebjerg. Sygeplejeartikler til behandling af beboer, fx sårplejeprodukter, sprøjter og kanyler, sonder og katetre leveres efter aftale af hjemmesygeplejen i Skjern. Artiklerne bestilles elektroniske til depotansvarlig sygeplejerske. Ved akut behov for sygeplejeartikler kan disse afhentes hos hjemmesygeplejen i Skjern efter aftale. 15. Elever. Klokkebjerg forpligter sig til at være praktiksted for social- og sundhedselever. Eleverne ansættes og aflønnes af Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommunes 5 Side 142

143 uddannelsesansvarlige er til rådighed for eleverne på friplejehjemmet, ligesom Ringkøbing- Skjern Kommune varetager den generelle elevadministration. Friplejehjemmet skal betale for de perioder, hvor der er elever i praktik. Afregning opgøres x 1 årligt. Friplejehjemmet og Ringkøbing-Skjern Kommune aftaler antal elever og afregner efter nuværende praksis (2017). Praktikvejleder på friplejehjemmet deltager i netværk og orienteringsmøder på området. Friplejehjemmet er forpligtet på kvalitetsaftalen på lige vilkår med de kommunale praktikenheder. Formålet med kvalitetsaftalen er, at sikre gode praktiksteder og praktikforløb, som er en vigtig del af opgaven med at fremtidssikre i forhold til rekruttering af højt kvalificeret personale fastsætte fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne skal varetages sikre en forpligtende aftale mellem kommunen og de enheder, der arbejder med og har ansvar for uddannelserne Kvalitetsaftalen på elevområdet kan findes på følgende link: Hjælpemidler. Ringkøbing-Skjern Kommune yder støtte, råd og vejledning omkring hjælpemidler til borgere i friplejeboliger på lige fod med borgere i plejeboliger. Myndighedsafdelingen foretager en konkret og individuel vurdering og yder støtten efter bestemmelserne i Serviceloven 112. Se øvrige tilbud på hjælpemiddelområdet på kommunens hjemmeside. Hjælpemiddeldepotet kører hjælpemidler ud på fastsatte køredage. Hjælpemiddeldepotet transporterer ikke hjælpemidler mellem eget hjem og plejeboliger, og kan ikke tilbyde at flytte møbler eller andet inventar i private hjem. 17. APV hjælpemidler efter arbejdsmiljøloven. Redskaber som anvendes af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø betragtes ikke som hjælpemidler efter serviceloven, men som arbejdsredskaber efter Arbejdsmiljøloven. Det betyder, at det er arbejdsgiveren, som er ansvarlig for at tilvejebringe nødvendige arbejdsredskaber. Det betyder, at hvis hjælpemidlet er nødvendigt af hensyn til arbejdsmiljøloven, skal arbejdsgiveren (friplejehjemmet) tilvejebringe hjælpemidlet, jf. arbejdsmiljølovens 15, og ud fra at hjælpere, som bistår ansøger, kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og der kan ske en effektiv forebyggende indsats af forflytningsskader og unødig nedslidning af medarbejdere. Hvis hjælpemidlet både er nødvendigt af hensyn til arbejdsmiljøet, og kan bevilges efter 112, ligger ansvaret for tilvejebringelsen hos den part, hvor hensynet vejer højst. Det er myndighedsafdelingen, der afgør, hvor hensynet vejer højst. Liste over hjælpemidler, der som udgangspunkt betragtes som standard APV-hjælpemidler, og som friplejehjemmet selv stiller til rådighed: 6 Side 143

144 Plejesenge (trykstadie-2 standardmadrasser) Toiletstole med og uden el funktioner Sengeborde Lifte, alle typer af løfter personløfter, stålifte og loftlifte Transport kørestole Spiler dug Sansestimulerende hjælpemidler kugledyne, tæpper osv. Undtaget er meget bariatriske borgere. 18. Omsorgstandpleje. Der ydes forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der kun vanskeligt kan benytte det almindelige tandplejetilbud efter Sundhedsloven 131 jf. Ringkøbing-Skjern Kommunes kvalitetsstandard på området. 19. Tvister. I tilfælde af uenighed om denne aftale, kan parterne i fællesskab rette henvendelse til relevante centrale myndigheder/ankestyrelsen. Parterne forpligter sig til at følge den anviste råd og vejledning. 20. Ikrafttræden og løbetid. Samarbejdsaftalen træder i kraft pr. 1.juli Aftalen kan opsiges af begge parter med 12 måneders varsel til den første i en måned. Samarbejdsaftalen justeres efter behov, og når begge parter er enige herom. Aftalen er indgået mellem Friplejehjemmet Klokkebjerg og Ringkøbing-Skjern Kommune Dato: Dato: Friplejehjemmet Klokkebjerg Formand for Social- og Sundhedsudvalget Karsten B. Sørensen 7 Side 144

145

146 Side 146