Naturgenopretning af Rævind Bæk

Transkript

1 Projektbeskrivelse December, 2016

2 Indholdsfortegnelse 0 Indledning Formål med nuværende projektet Nuværende forhold (resumé af forundersøgelsen) Områdebeskrivelse Arealanvendelse Fysiske og hydrologiske forhold Tekniske forhold Okker Biologiske forhold i vandløbet Biologiske forhold på arealerne langs med vandløbet International naturbeskyttelse og bilag IV-arter Kulturhistoriske forhold Ejerforhold og lodsejerinteresser Projektbeskrivelse Anlægsteknisk beskrivelse af vandløbsrestaurering af Rævind Bæk Økonomiske forhold Konsekvensvurdering Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold Biologiske forhold i vandløbet Biologiske forhold omkring vandløbet International naturbeskyttelse og bilag-iv arter ALECTIA A/S Side 2 / 17

3 0 Indledning I 2015 søgte Viborg Kommune på vegne af en række lodsejer ved Rævind Bæk om fondsmidler til et naturgenopretningsprojekt i en del af ådalen omkring Rævind Bæk. I forbindelse med ansøgningen var der udarbejdet en forundersøgelse og et projektforslag. Tilsagn til det søgte projekt blev ikke opnået, men efterfølgende har Viborg Kommune godkendt en anlægsbevilling til projektet. Med udgangspunkt i for projektet fra 2015 har Viborg Kommune i dialog med de berørte lodsejer og det rådgivende firma ALECTIA arbejdet videre med projektet, som har resulteret i nærværende projektbeskrivelse, som danner grundlag for lodsejer aftaler og myndighedsbehandling. Figur 1: Projektområdets geografiske placering 0.1 Formål med nuværende projektet Projektets formål er at forbedre de biologiske forhold i selve Rævind Bæk samt sikre naturværdierne i ådalen ved at forbedre mulighederne for naturpleje i form af græsning. Vandløbet ønskes restaureret ved en genslyngning af vandløbet og ved udlægning af gydegrus og variationsskabende sten. Vandløbet planlægges forlagt, så det påvirker de mest værdifulde naturområder i mindst mulig grad. ALECTIA A/S Side 3 / 17

4 1 Nuværende forhold (resumé af forundersøgelsen) 1.1 Områdebeskrivelse Projektområdet er beliggende ca. 4 km nordøst for Stoholm og omfatter en 2,27 km lang strækning af Rævind Bæk med tilhørende vandløbsnære arealer. Projektstrækningen begynder 360 m opstrøms vejbroen ved Enrico Dalgas Vej i syd og slutter ved vejbroen ved Risbankevej mod nord. 1.2 Arealanvendelse Størstedelen af oplandet til projektområdet udgøres af landbrugsjord i omdrift. Øvrigt opland består af skov og beskyttet eng, sø og mose langs vandløbet. 1.3 Fysiske og hydrologiske forhold Vandløbet er i projektområdet udrettet og har således i dag ikke et naturligt forløb. Det gennemsnitlige fald over hele strækningen er på ca. 1. Flere delstræk har relativt høj strømhastighed, mens andre er mere langsomt flydende. Rævind Bæk har dog i hele sit forløb tilstrækkelige faldforhold og vandføringsevne, hvorfor vandløbet normalt ikke oprenses og ikke har en prædefineret skikkelse. Bundbredden er i projektområdet ca. 2 m, og vandløbet ligger generelt dybt nedgravet med en brinkhældning på 1:1 og vandløbsbunden ofte 1 m eller mere under terræn. 1.4 Tekniske forhold I gennem projektområdet krydser vandløbet to veje (Enrico Dalgas Vej og Risbankevej). Begge er lavet som rørbroer. 1.5 Okker Projektområdet er beliggende i et område med okkerklassificering II. Bækken er okkerbelastet fra flere kilder. Langs den nederste del af projektområdet er der tilløb fra grøfter, som tilfører vandløbet okker. Disse grøfter afvander jord, der ikke er i landbrugsmæssig anvendelse. ALECTIA A/S Side 4 / 17

5 Figur 2: Okkerpåvirkede afvandingsgrøfter i mosen øst for Rævind Bæk mellem st Biologiske forhold i vandløbet Ifølge forundersøgelsen er ørredtætheden i Rævind Bæk langt under hvad der vurderes at være vandløbets potentiale. Den primære årsag til den lave ørredtæthed i Rævind Bæk formodes at være en kombination af manglende fysisk variation og påvirkning fra okkerbelastning. Forureningen med okker forringer ikke kun overlevelsen og reproduktionen hos fisk men også smådyr og vandplanter. Det udfældede røde okker ses mange steder i vandløbet. 1.7 Biologiske forhold på arealerne langs med vandløbet En stor del af projektområdet er omfattet af naturbeskytelsesloven 3. Oversigt over de 3 beskyttede arelaer fremgår af bilag 5. I 2014 fik Viborg Kommune lavet en naturvurdering af de beskyttede naturarealer langs Rævind Bæk mellem Enrico Dalgasvej og Risbankevej. Dette afsnit indeholder konklusionerne fra denne vurdering. ALECTIA A/S Side 5 / 17

6 Figur 3: Inddeling af det areal som var omfattet af naturvurderingen i Bemærk dette område er ikke helt sammenfaldende med det endelige projektområde som angivet i figur 4. I næsten hele projektområdet fremstår ådalen meget markant med stejle skrænter og våde naturtyper grænsende til vandløbet. Meget af vandet, som tilføres de våde naturarealer, kommer som trykvand fra skrænterne på hver side af vandløbet. Naturen i området er af vekslende kvalitet fra en yderst veludviklet hængesæk og vandmættede, gyngende engområder med veludviklet tørvedannelse til gennemgrøftet og drænede enge under tilgroning, hvor jorden har sat sig og tørvelaget er omsat. Område 1 og til dels område 2 har den bedste naturværdi med mange værdifulde arter som maj-gøgeurt, kærtrehage og bukkeblad. Område 3 er særdeles forstyrret, da arealerne har været grøftet og drænet effektivt. Der er derfor rigtig mange okkergrøfter på kryds og tværs i området. Område 4 er en grøftet men fugtig eng som er under tilgroning med en almindelig naturkvalitet. Område 5 og 6 afgræsses men og fremstår ikke med den høje naturværdi som område 1 og 2. Da arealerne afgræsses, er der en flot overgang mellem den våde natur og den tørre natur. 1.8 International naturbeskyttelse og bilag IV-arter Projektområdet er ikke beliggende i et internationalt beskyttet Natura2000 område. Det nærmeste område (Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal (nr. 39)) starter 950 m vest for projektområdet. Der er ikke kenskab til bilag IV arter i ALECTIA A/S Side 6 / 17

7 projektområdet, men det er muligvis forekomst af flere arter af flagermus og springpadder, odder, markfirben, stor vandsalamander og grøn kølleguldsmed i nærheden af projektområdet. 1.9 Kulturhistoriske forhold Der er ingen fredede fortidsminder i projektområdet Ejerforhold og lodsejerinteresser Projektområdet involvér følgende 6 lodsejer: Lone og Arne Friss Hansen Enrico Dalgasvej Viborg Tage R. Jensen Enrico Dalgasvej Viborg Finn Støy Kastaniebakken Risskov Peter Bertelsen Risbankevej Viborg Carl Erik Madsen Riskærvej Viborg Ole Bjørn Heiring Sørensen Polensgade 32, 2tv 2300 Kbh. S I løbet af 2016 har de indvoldverede lodsejer, Viborg Kommune og rådgiver afholdt møder og fælles besigtigelse af projektområdet, med det formål at sikre bedst muligt inddragelse lodsejers forskellige interesser. Følgende forudsætninger og ønsker fra lodsejer er således indarbejdet i nærværende projekt. I forhold til vandløbs regulering: Projektet må ikke medføre en forringet afvanding for opstrømsliggende ejendomme. Specielt de dyrkede arealer opstrøms projektområdet er ALECTIA A/S Side 7 / 17

8 allerede i dag udsat for dårlig afvanding, og det er helt væsentligt at disse arealer ikke forringes yderligere. Ved genslyngning af vandløbet, skal det tilstræbes at sikre mest muligt arealneutralitet mellem de forskellige ejendomme. Intet ønske om nye brokonstruktioner indenfor projektområdet. Evt. etablering af vadested for kreatur. I forhold til naturpleje: Viborg Kommune har tilbudt at opsætte kreaturhegn i ådalen for at sikre naturplejen. De individuelle hensyn i forhold til jagt og øvrig anvendelse er indarbejdet i projektet. Figur 4: Matrikelkort og projektafgræsning ALECTIA A/S Side 8 / 17

9 2 Projektbeskrivelse Følgende projekt forventes at have den største positive effekt på de biologiske forhold i og omkring vandløbet. Det største aktiv i projekt er en restaurering af selve Rævind Bæk, hvor det skabes et mere slynget vandløb med større fysisk variation. Restaureringen udføres under hensyntagen til den værdifulde natur i området og til de individuelle lodsejers interesser. Vandløbet er endvidere påvirket af okker. Af denne grund sløjfes grøfter på de steder, hvor det ikke vil påvirke afvandingen af omkringliggende omdriftsarealer. Dette gælder primært grøfter øst for Rævind Bæk mellem st For at øge muligheden for naturpleje og værdien af de beskyttede naturtyper langs vandløbet, opsættes en række kreaturhegn til græsende dyr. 2.1 Anlægsteknisk beskrivelse af vandløbsrestaurering af Rævind Bæk På nedenstående to kort (se Figur 7 og Figur 8) er Rævind Bæks henholdsvis nuværende og projekterede forløb angivet. Der er projekteret i alt 20 nye slyng på Rævind Bæk. De nye slyng betyder, at Rævind Bæk indenfor projektområdet forlænges fra meter til m, dvs. 301 meter længere vandløb. På Figur 9 fremgår længdeprofil for både nuværende og projekterede forløb af Rævind Bæk. Da det projekterede forløb bliver 301 meter længere forskydes stationeringen af det projekterede forløb ned gennem projektområdet. I den følgende projektbeskrivelse henvises alene til stationering af det projekterede forløb af Rævind Bæk. De nye slyng er placeret ud fra følgende hensyn og præmisser: 1) Et ønske om at genbruge historiske slyng. 2) Placere vandløbet i de laveste områder af ådalen, herved skabes mest naturlig sammenspil mellem vandløb og ådal. 3) Sikre mest variation af vandløbet. Slygning af vandløbet skal bidrage til øget fysisk variation og dermed bidrage til flere levesteder og større mangfoldighed af vandløbets dyr og planter. Den øgede variation øger også turbulens og geniltning i vandløbet. 4) Vandløbet må ikke forringe afvandingsforholdene udenfor projektområdet. 5) Arealneutralitet mellem ejendomme, da vandløbet fungerer som et naturligt skel mellem ejendomme. ALECTIA A/S Side 9 / 17

10 De nye forløb af vandløbet anlægges med en bundbredde på 1,8 meter. På lige strækninger etableres brinken med et anlæg 1:1½ mens der i sving laves et stejlt anlæg på 1:1 i ydersving og et faldt anlæg på 1:3 i indersving jf. principskitse (Figur 4). På udvalgte strækninger gennem hele projektområdet udlægges en række variationsskabende sten i en fraktion på mellem cm i diameter. Figur 5: Principskitse for variation af brinkanlæg mellem lige strækninger og sving, hvor ydersving anlægges lidt dybere og med et mere stejlt anlæg og indersving tilsvarende anlægges lavere og med et mere faldt anlæg. Etablering af gydebanker Mellem st og etableres ca. 8 gydebanker. Alle gydebanker etableres på lige strækninger af Rævind Bæk. Gydebankerne anlægges ved at hæve bunden med cm og etableres med en længde på minimum 10 meter. Faldet over gydebanken skal være mellem 3-5 promille. Substratet til gydebankerne skal bestå af ca. 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singles (32-64 mm) uden skarp skåret flint. Figur 6: Principskitse for etablering af gydebanker. På strækninger af ca. 10 meter udlægges mellem 15 og 10 cm gydegrus. Det er væsentligt at gydebankerne anlægges på de dele af Rævind Bæk, hvor der er mest fald. Der må ikke anlægges gydebanker opstrøms vejbroen ved Enrico Dalgasvej, da dette vil kunne påvirke afvandingsforholdene opstrøms projektområdet. ALECTIA A/S Side 10 / 17

11 Figur 7: Nuværende forløb, bemærk projektstart er i st Figur 8: Projekterede forløb bemærk projektstart er i st ALECTIA A/S Side 11 / 17

12 Figur 9: Stationering af projektstrækning, ved nuværende og projekterede forhold. Ved de projekterede forhold bliver vandløbet i alt 301 meter længere end de nuværende forhold. Restaurering fra projektstart (st ) til vejbroen ved Enrico Dalgas vej (st ) omfatter projektet anlæggelsen af 4 nye slyng. Der må ikke ændres på bundkoten ift. de eksisterende forhold Der vil på denne strækning blive udlagt enkelte variationskabende sten. Restaurering fra vejbroen ved Enrico Dalgas vej (st til st ) omfatter anlæggelsen af 5 nye slyng. Der ændres ikke på bundkoten ift. de eksisterende forhold Der vil på den strækning blive udlagt enkelte variationskabende sten. Udlægning af skjulesten og 3-4 gydebanker (gydegrus). Restaurering fra st til st omfatter anlæggelsen af 9 nye slyng. Der ændres ikke på bundkoten ift. de eksisterende forhold Der vil på den strækning blive udlagt enkelte variationskabende sten. Udlægning af skjulesten og 5-6 gydebanker (gydegrus). Ved st lukkes en grøft på øst siden. ALECTIA A/S Side 12 / 17

13 Omkring st etableres et vadested til kreatur. Vadestedet etableres ved at lægge brinkerne ned til et anlæg 1:5 på begge sider af vandløbet. Både bund og brinker fores med en grusblanding svarende til gydegrus. Vadestedet vil blive frahegnet således at dyr ikke har permanent adgang til at krydse vandløbet. Restaurering fra st til projektafslutning ved indløb under Risbankevej omfatter anlæggelsen af 2 nye slyng. Der ændres ikke på bundkoten ift. de eksisterende forhold Udløbene af de okkerholdige drængrøfter på østsiden af vandløbet afbrydes. Naturplejetiltag Flere delområder af projektområdet bliver allerede i dag afgræsset af enten kreatur, får eller heste. I forbindelse med dette projekt har Viborg Kommune tilbudt opsætning af kreaturhegn og formidling af græsningsaftaler med lette kreaturracer. Specielt delområde 4 (jf. naturvurderingen) vurderes at have meget stort potentiale for at udvikle meget høj naturværdi hvis det bliver afgræsset med kreatur. Der er på nuværende tidspunkt aftalt med lodsejerne af matr. nr. 2 og 4c om, at det eksisterende hegn udvides til også at omfatte disse arealer. Den endelige afsætning af hegn aftales med de enkelte lodsejere forud for anlægsarbejdet. 2.2 Økonomiske forhold Vedr. vandløbsreguleringen Viborg Kommune er bygherrer for anlægsarbejder vedr. restaurering af Rævind Bæk. Alle udgifter i forbindelse med anlægsarbejde afholdes af Viborg Kommune. Der ydes ikke kompensation for ændret afvanding inden for projektområdet. Rævind Bæk er et offentligt vandløb. Vandløbet vil fortsat vedligeholdes iht. til regulativ for Rævind Bæk af Viborg Kommune. Vedr. naturpleje I forbindelse med projektet tilbyder Viborg Kommune at udarbejdet græsningsaftaler for projektarealerne. Ved indgåelse af græsningsaftale opstiller kommunen hegn, låger, hegnsapparat og andre nødvendige installationer. Hegnet og de øvrige installationer forbliver ALECTIA A/S Side 13 / 17

14 kommunens ejendom og må ikke nedtages. Hegnet afskrives efter 10 år, herefter overgår ejerskabet til lodsejeren. 3 Konsekvensvurdering 3.1 Fremtidige fysiske og hydrologiske forhold Som følge af genslyngningen vil vandløbet i projektområdet få et væsentligt mere mæandreret forløb. På genslyngede stræk vil brinkhældningen desuden blive væsentligt fladere end den nuværende. Forekomsten af grus og større sten i vandløbet vil øges som direkte følge af indsatserne, og den nye meandrering vil desuden mindske risikoen for sandvandring. Det har i hele projektet været en grundlæggende forudsætning for projektet, at afvandingsforholdene opstrøms projektområdet ikke på blive påvirket. De vandløbsnære dyrkede arealer opstrøms projektområdet er allerede ved de nuværende forhold påvirket af vandløbet. Der er derfor meget fokus på at ikke sker en ændring af vandstanden i Rævind Bæk ved og opstrøms projektstart (st ). Der er lavet 16 afvandingskort, som viser hvordan vandstanden i vandløbet påvirker afvandingsforholdene i de vandløbsnære arealer under de nuværende forhold og under de projekterede forhold. Vandløbet er delt op i fire strækninger. For hver strækninger er der lavet et afvandingskort for både en årsmiddel vandføring og en median max vandføring (svarende til en 2 årshændelse). Se Figur 10 for oversigt og afvandingskort. ALECTIA A/S Side 14 / 17

15 Figur 10: Oversigt over afvandingskort, som er vedlagt som bilag. Strækning Medianmaksimum Årsmiddel ved Median maksimum Årsmiddel ved ved nuværende nuværende forhold ved projekterede projekterede forhold forhold forhold st Bilag 1a Bilag 1b Bilag 1c Bilag 1d st Bilag 2a Bilag 2b Bilag 2c Bilag 2d st Bilag 3a Bilag 3b Bilag 3c Bilag 3d st Bilag 4a Bilag 4b Bilag 4c Bilag 4d Afvandingskortene viser at projektet ikke vil påvirke afvandingsforholdene på arealer opstrøms projektområdet. Indenfor projektområdet vil der ske en mindre påvirkning. Beregningen visser alene hvordan vandstanden i vandløbet påvirker de vandløbsnære arealer og tager ikke højde for trykvand fra bagvedliggende arealer. En del af engene er i dag trykvandspåvirket og den reelle ændring af hydrologien vil derfor være meget begrænset. Omvendt vil den nuværende grøftning af mosen ALECTIA A/S Side 15 / 17

16 mellem st og blive lukket. Dette vil lokalt betyde, at mosen vil blive påvirket til en mere våd tilstand, end hvad der fremgår af afvandingskortene. 3.2 Biologiske forhold i vandløbet Den forøgede variation i vandløbet, som hele projektet (herunder genslyngning) medfører, vil forbedre livsvilkårene for fisk og den resterende akvatiske flora og fauna. Det samme gør sig gældende for etableringen af fladere brinker, der vil skabe en mere gradvis og naturlig overgang mellem vandløbet og omkringliggende områder. Etableringen af gydebanker vil forbedre reproduktionsforholdene for ørred, og udlægning af variationsskabende sten vil skabe flere skjule- og levesteder for fiskeyngel og smådyr. Sløjfningen af grøfter vil medføre en vigtig reduktion i okkerbelastningen af Rævind Bæk, som vil gavne fisk og den resterende akvatiske flora og fauna. Dette tiltag forventes dermed at medføre en betydelig stigning i den nuværende og utilfredsstillende tæthed af ørred på strækningen. 3.3 Biologiske forhold omkring vandløbet Projektet vil have betydning for afvanding og hydrologi (se afsnit 3.1) men i et omfang, som ikke forventes at påvirke 3-beskyttet natur langs vandløbet negativt. Hedeområdet vest for vandløbets st ligger desuden så højt i niveau, at ikke vil blive påvirket. Selve anlægsarbejdet vil have en direkte påvirkning på de arealer, hvor vandløbet forlægges. Da det er en forudsætning for projektet, at der ved genslygning af vandløbet opnås en vis grad af arealneutralitet, vil genslyngingen foretages til begge sider. Hermed vil der også skulle foretages anlægsteknisk indgreb i de arealer som har høj naturværdi. De nye slyng er dog planlagt således, at de kærområder, som har den højeste naturværdi undgås. Det er den samlede vurderingen i forhold til naturværdierne langs vandløbet, at projektet som helhed vil skabe en væsentlig forbedring, dels gennem genskabelsen af en mere naturlig hydrologi og gennem naturplejetiltag på de arealer som har højt naturpotentiale. 3.4 International naturbeskyttelse og bilag-iv arter ALECTIA A/S Side 16 / 17

17 Jævnfør forundersøgelsen forventes projektet ikke at påvirke hverken internationalt beskyttede Natura2000 områder eller Bilag IV-arter negativt. Den varierede natur i området betyder, at en række arter af flagermus kan være repræsenteret. Da projektet ikke resulterer i fældning af træer eller buske, og ikke vurderes at have negativ effekt på de omkringliggende arealer, forventes realiseringen ikke at påvirke de forskellige arter af flagermus. Odderen er i fremgang i hele landet, og det er sandsynligt, at der til tider forekommer fouragerende individer i området. Realisering af projektet forventes at skabe bedre forhold for ørrederne i bækken (se ovenfor), hvilket vil have en positiv indvirkning på odderen, dog af mindre omfang. Da en del af arealet beliggende langs vandløbsstrækningen er sø, mose og eng er det sandsynligt, at en eller flere arter af padder forekommer. Da projektet ikke vurderes at have nogen negativ betydning for disse omkringliggende arealer, forventes realiseringen ikke at påvirke padderne i systemet. Grøn kølleguldsmed findes i en række jyske vandløbssystemer, herunder Fiskbæk Å, som Rævind Bæk tilløber. Efter tidligere tilbagegang vurderes arten at være i fremgang flere steder og kunne foretage lokal spredning. Det er derfor sandsynligt, at arten kan forekomme i området. Genslyngning af vandløb og mindskning af okkerforurening er begge tiltag, som forbedrer leveforholdene for grøn kølleguldsmed, som kræver rent vand og substrat. Realisering af projektet forventes derfor at have en positiv indvirkning på arten. ALECTIA A/S Side 17 / 17