Gentofte Hospital. Planlagt kirurgi afdeling Z. Fjernelse af et stykke tyktarm ved en kikkertoperation. Et forløb over 3 døgn.

Transkript

1 Gentofte Hospital Planlagt kirurgi afdeling Z Niels Andersens Vej 65 Opgang 8, 3.sal 2900 Hellerup Afsnit Z 835, mave-tarm kirurgi Fjernelse af et stykke tyktarm ved en kikkertoperation. Et forløb over 3 døgn Hvert år opstår der i Danmark godt nye tilfælde af kræft i tyktarmen. Årsagen kendes ikke, selvom det antages, at der er en vis forbindelse til fedtog fiberindholdet i kosten. Forekomst af polypper eller blødende tyktarmsbetændelse og andre tarmsygdomme kan medføre en øget risiko for udvikling af kræft i tyktarmen. Desuden kan tyktarmskræft i sjældne tilfælde være arvelig. Kræft i tyktarmen forekommer sjældent hos personer under 40 år, men risikoen stiger med alderen. Hvad er kræft Når celler i tyktarmen deler sig uhæmmet og ødelægger de sunde og normale celler, opstår der en ondartet kræftsvulst. Vokser kræftsvulsten ind i blodkar eller lymfekar, kan løsrevne kræftceller blive ført med blodet eller lymfen til andre steder i kroppen. Disse kræftceller kan evt. sætte sig fast og danne nye svulster andre steder i kroppen kaldet metastaser. Symptomer Ændret mønster for afføring Uregelmæssig, vekslende hård og tynd afføring. Blod i afføringen Frisk blod i wc-kummen, blod uden på afføringen, blod på toiletpapiret eller afgang af blodigt slim, evt. med smerter. Sort afføring. Andre symptomer Træthed, bleghed, vægttab, smerter i maven og udspiling. Desuden kan sygdommen vise sig akut ved tarmslyng, som følge af stop i tarmen, eller tarmperforation med bughindebetændelse. Undersøgelser og diagnose Figuren viser tyndtarmen, som går ind i tyktarmen tæt på det sted, hvor blindtarmen udgår fra tyktarmen. Tyktarmen løber fra højre side opad, herefter på tværs over til venstre side og herfra nedad til endetarmen. For at stille diagnosen foretages enkelte eller flere af nedenstående undersøgelser. Undersøgelse af endetarm (Rektaleksploration) Med en finger i endetarmsåbningen undersøges den nederste del af endetarmen.

2 Kikkertundersøgelse af nedre del af tyktarm (Sigmoideoskopi) Tarmen skal udrenses inden undersøgelsen. Efter udrensningen kan tyktarmens nederste 60 cm undersøges med en bøjelig fiberlys-kikkert. Samtidig kan man smertefrit udtage vævsprøver og fjerne polypper. Kikkertundersøgelse af tyktarm (Koloskopi) Denne undersøgelse foregår som sigmoideoskopi. Blot foregår det med en længere lyskikkert, der gennem endetarmsåbningen føres gennem hele tyktarmen frem til overgangen mellem tyktarm og tyndtarm. Det er ligeledes muligt samtidig at tage vævsprøver og fjerne polypper. Inden undersøgelsen skal tarmen være godt udrenset. Røntgenundersøgelse af tyktarm Inden undersøgelsen skal tyktarmen udrenses. Via tarmåbningen indføres et flydende kontraststof evt. suppleret med luftindblæsning. Herefter tages billeder af de enkelte tyktarmsafsnit under røntgengennemlysning. Ultralyds- og CT-skanning De to undersøgelser kan anvendes til at påvise særlige forhold ved selve svulsten i tarmen, lymfeknuder og lever. Blodprøver Der tages blodprøver for at påvise, om der foreligger blodmangel eller påvirkning af andre organer. Fjernelse af svulsten Planlagt operation Svulsten fjernes sammen med tilhørende lymfeknuder, for at gøre operationen "radikal", dvs., at der ikke er efterladt synligt kræftvæv. Det giver den største mulighed for helbredelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre at fjerne al kræftvæv, vil man fjerner så meget som muligt for at nedsætte risikoen for aflukning af tarmen og blødning. Du skal have foretaget en såkaldt kikkertoperation. Der indføres 4-5 små rør gennem maveskindet ind til bughulen. Gennem et af disse rør indføres en kikkert der kan transmittere billeder til en Tv-skærm. Her kan kirurgen tydeligt se de indre organer og kan så operere med særligt udformede lange instrumenter. Selve tarmen fjernes gennem et 5 cm. langt snit, der oftest placeres lige over skambenet. Forskellige forhold kan nødvendiggøre at kirurgen må konvertere til et mere traditionelt åbent kirurgisk indgreb. I så fald kan du forvente at være indlagt i 5 dage efter operationen. Ved kræft i tyktarmen, kan svulsten som regel fjernes sammen med et stykke tarm, hvorefter tarmenderne forenes ved en sammensyning (anastomose). Under særlige omstændigheder kan det midlertidigt være nødvendigt at lægge tarmen ud gennem siden, enten som en kolostomi eller ileostomi for at beskytte sammensyning af de to tarmender (ana-stomosen) mod afføring. Denne stomi vil i givet fald kunne lukkes igen efter ca. 3 måneder. Komplikationer Der er altid en vis risiko for, at forløbet kan blive forlænget af komplikationer i tilslutning til indgrebet. Komplikationerne skyldes såvel den generelle tilstand før operationen - hjerte, lunger, lever, sukkersyge, overvægt m.m. - som selve typen af den operation, der er foretaget. De hyppigste komplikationer til en større tarmoperation er lungebetændelse (ca. 5 %) og infektion i såret (ca. 10 %). Desuden ses årebetændelse i benet (ca. 2 %) og i sjældne tilfælde blodprop i hjertet eller lungen (1 %). Procentsatserne er udregnet på baggrund af åben operation. Vores erfaringer er, at disse komplikationer forekommer sjældnere ved kikkertoperation. Efter fjernelse af en svulst med sammensyning af tarmenderne er der en risiko for udsivning af afføring gennem sammensyningen. Det forekommer relativt sjældent efter operation på højre side af tyktarmen og noget hyppigere

3 ved operation på venstre side (5 %). Hvis det sker, er det ofte nødvendigt at operere akut med anlæggelse af en midlertidig stomi. Den vil oftest kunne fjernes igen ved en fornyet operation nogle måneder senere. Ældre mænd med forudgående vandladningsproblemer (2 %), kan have behov for kateterbehandling i en periode. Tiden op til operationen Inden operationen er der flere ting, som du med fordel kan gøre derhjemme for at bedre resultaterne af behandlingen. Kost: Spis en god og ernæringsrigtig kost inklusive en daglig vitaminpille i ugerne op til operationen. Hvis du gennem den sidste tid har tabt dig eller haft nedsat appetit, anbefaler vi proteintilskud. Sygeplejersken i ambulatoriet vil tale med dig om dette. Ryge- og alkoholstop Rygning og alkoholindtag øger risikoen for komplikationer efter operationen. Hvis du er ryger, anbefaler vi derfor, at du stopper med at ryge mindst 8 uger før operationen, samt 4 til 8 uger efter operationen. Skal du opereres inden for kortere tid, anbefaler vi fortsat, at du holder op med at ryge før og efter operationen, da vi ved, at det fortsat har en effekt på helingsprocessen. Vi anbefaler samtidig, at du ikke indtager alkohol i ugerne op til din operation. Har du behov for hjælp til rygeophør, vil sygeplejepersonalet kunne vejlede dig. Før operationen Forberedelserne til operationen kan enten foregå ambulant eller i forbindelse med indlæggelsen. Sygeplejersken i ambulatoriet vil tale med dig om dette. Blodprøver Du får taget blodprøver og hjertekardiogram på Klinisk Kemisk afdeling, opgang 44. Journaloptagelse En læge vil skrive din journal og bl.a. lytte til dit hjerte og lunger, samt måle dit blodtryk. Lægen vil desuden informere dig om det forestående indgreb. Du er selvfølgelig også velkommen til at stille spørgsmål til operationen. Sygeplejerskesamtale En sygeplejerske vil mere detaljeret gennemgå dit forløb både før og efter operationen. Sygeplejersken vil ligeledes tale med dig om dit hidtidige funktionsniveau samt dine forventninger til indlæggelsen. Urinprøver Du får udleveret et glas til urinprøve, som du skal aflevere til sygeplejersken. Urinprøven bliver undersøgt for blod, sukker og protein. Herudover skal du vejes og måles. Støttestrømper For at undgå blodpropdannelse i benene under og efter operationen, skal du have taget mål til støttestrømper. Disse strømper skal du have på, indtil du bliver udskrevet. Bedøvelse Selve operationen foregår i fuld bedøvelse. Du vil derfor skulle tale med en anæstesilæge. Se også pjece fra anæstesiafdelingen. Udrensning af tarmsystemet I forhold til de fleste tarmoperationer, skal tarmsystemet udrenses. Sygeplejersken vil give dig nærmere information om udrensning til netop den type operation, som du skal gennemgå. Faste og tørste Fra kl skal du faste, og du må heller ikke ryge. Kl skal du drikke 1-2 glas saftevand, hvorefter du også skal tørste. Operationsdagen Om morgenen skal du i brusebad, hvor du skal vaske dig grundigt med sæbe og rense navlen med en vatpind.

4 Eventuel neglelak og makeup skal fjernes. Hvis du møder fastende på operationsdagen skal du have været i bad hjemmefra. Med en særlig klippemaskine fjerner plejepersonalet hår på dit maveskind svarende til operationsfeltet. Du skal endnu engang vejes, have støttestrømpe og operationsskjorte på. Hvis du har briller og/eller tandprotese, må du gerne have det med på operationsgangen. Ur, smykker, penge m.m. skal forblive på afdelingen, hvor det vil blive opbevaret i afdelingens aflåste boks. Du bliver hentet af en portør, som kører dig ned til operationsgangen. På operationsgangen På operationsgangen bliver du modtaget af en operationssygeplejerske og en anæstesisygeplejerske. Lægen, der skal operere dig, kommer og taler med dig, for bl.a. at høre om du har yderligere spørgsmål til operationen. Inden operationen får du en indsprøjtning med blodfortyndende medicin i maveskindet. Du vil også få sat elektroder på brystet, da dit hjerte skal overvåges under operationen. Dit blodtryk bliver målt, og du får anlagt en lille kanyle i hånden, hvorigennem væske og medicin kan gives under og efter operationen. Under operationen bliver du konstant observeret af anæstesisygeplejersken eller anæstesilægen. Efter operationen Umiddelbart efter operationen bliver du kørt til opvågningsstuen, hvor du bliver, indtil du er vågen nok til at komme tilbage til sengeafsnittet. Efter operationen vil du få: Et drop i hånden til medicin og væske Et ilt-kateter i næsen i de første tre nætter Blærekateter - en tynd gummislange - som ligger op i blæren gennem urinrøret. Allerede samme dag som du er opereret, vil plejepersonalet på afdelingen hjælpe dig med at komme ud af sengen. Du vil få tilbudt almindelig mad og proteindrikke. Dagen efter operationen Flere store undersøgelser i ind- og udlandet viser, at jo hurtigere man kommer i gang med at spise og bevæge sig, jo hurtigere vil man restitueres efter o- peration og forebygge komplikationer i relation til operation. Smerter For at du hurtigt kan genvinde dine normale funktioner, bliver du smertebehandlet. Du vil få Panodil tabletter 4 gange dagligt og morfin tabletter efter behov. Plejepersonalet vil løbende tale med dig om smerter. Sårene Du vil få 4 små ar på maveskindet efter en kikkertoperation. Forbindingen bliver ikke rørt det første døgn, medmindre det siver fra et sår. Dagen efter operationen fjernes forbindingerne, og sårene tilses af sygeplejersken. Det er normalt ikke nødvendigt at have forbinding på længere. Trådene skal fjernes 10 dage efter operationen enten hos din egen praktiserende læge eller i ambulatoriet. Mad Du må spise almindelig mad allerede om aftenen efter operationen. For at stimulere din appetit og kan sidde i rigtig spisestilling, bliver alle måltider serveret ude i dagligstuen eller på gangen. Det er vigtigt, at du spiser ved alle måltider og gerne også mellemmåltider (supper, is m.m.)

5 Som en fast del af ernæringen i forløbet efter operationen får du proteinrige drikke. Disse er en vigtig del af behandlingen. Vi har flere varianter som du allerede dagen inden operationen får mulighed for at smage på. Drikkevarer Du skal sørge for drikke rigeligt med væske, hvilket vil sige omkring 1½ - 2 l i løbet af døgnet. Du skal være opmærksom på, at mælk og saftevand indeholder energi, som ikke findes i postevand. Personalet vil instruere dig i at notere, hvor meget du drikker i de første dage efter operationen. Hvis du ikke er i stand til selv at drikke nok, vil lægen ordinere væske, som du vil få gennem det drop, du har i hånden. Tarmfunktion I løbet nogle dage vil tarmen begynde at fungere igen, og der vil komme luftafgang og afføring. I de dage, hvor tarmen er ved at gå i gang, kan du få kolikagtige smerter lidt i stil med mavekneb. Smerterne hører op, når maven er kommet rigtigt i gang. Aktivitet samt mad og drikke er med til at sikre at tarmfunktionen kommer i gang. Følg din vægt I dagene efter operationen skal du vejes hver dag med nogenlunde samme tøj. Vægten står på gangen, og vi opfordrer dig til selv at sørge for den daglige vejning. Aktivitet Med hjælp fra personalet skal du samme aften efter operationen ud af sengen og gå en lille tur på gangen samt sidde i en stol 1 2 timer. Dagen efter operationen skal du være ude af sengen 8 timer(gå, stå og sidde). Herunder skal du sidde oppe til alle måltider og gå 4 ture på gangen. De følgende dage skal du være oppe mellem og gå tur på gangen hver time. Du må gerne hvile flere gange i løbet af dagen. Udskrivning Du kan forvente at blive udskrevet 3 dage efter operationen, med mindre der er opstået komplikationer. Følgende skal være i orden før udskrivelsen: du skal kunne klare dig med smertestillende som tabletter du skal kunne spise og drikke tilfredsstillende operationssåret skal være pænt du skal have haft luftafgang fra tarmen evt. afføring du skal kunne klare dig på vanligt funktionsniveau Din udskrivelse bliver forberedt, så du får den støtte, du har brug for, når du kommer hjem. Hvis du skal have medicin efter udskrivelsen, får du en recept med hjem. Hvis du skal fortsætte med den medicin, du eventuelt fik før indlæggelsen, skal du fortsat have den via din egen praktiserende læge. Efter udskrivelsen Inden udskrivelsen vil plejepersonalet tale med dig om følgende: Måltider: Efter hjemkomsten, er det vigtigt at du spiser 3 måltider om dagen samt eventuelt mellemmåltider. Du skal endvidere drikke rigeligt (1½ - 2 l. dagligt). Du kan få en recept på proteindrikke ved udskrivelsen eller opskrifter på hjemmelavede proteindrikke. Afføring: Afføringen kan eventuelt reguleres med 1g Magnesia. Det er sjældent nødvendigt at anvende andre afføringsmidler. Der går op til 30 dage før tarmfunktionen er normaliseret. Aktivitet: Det er meget vigtigt, at du holder dig aktiv, når du kommer hjem. Du må genoptage dit arbejde og dine vanlige aktiviteter indtil smertegrænse. Enkelte oplever dog en hvis begrænsning på grund af træthed de første par uger. Det er ligeledes vigtigt at få gen-

6 etablere den vante døgnrytme. Du må hvile flere gange i løbet af dagen, men ikke sove i flere timer ad gangen. Du skulle gerne være fysisk træt til natten. Bad: Du må tage brusebad indtil klipsene er fjernet. Derefter må du gerne gå i karbad eller svømmehal. Smerter: Ved udskrivelsen har du formentlig fortsat brug for smertestillende tabletter. Dem kan du gradvist trappe ud af, og i løbet af kort tid blot indtage efter behov. Rejser: Skal du ud at rejse, anbefaler vi, at du i god tid kontakter dit forsikringsselskab, da du pga. indlæggelsen ikke på vanlig vis er omfattet af det Gule Sygesikringsbevis de første 2 måneder efter udskrivelsen. Ambulant kontrol Hvis du bliver udskrevet 3 dage efter operationen, vil du, 1-2 dage efter udskrivelsen, blive ringet op af en sygeplejerske fra afdelingen, der vil høre om hvordan det går. Du har i denne forbindelse mulighed for at få svar på evt. spørgsmål, der er opstået efter udskrivelsen så skriv gerne spørgs-målene ned - så du husker at få spurgt. Vær opmærksom I den første uge efter udskrivelsen skal du være opmærksom på: tiltagende smerter i maven blødning fra tarmen fravær af afføring opkastning siven, blødning, hævelse og rødme fra operationssåret feber / kulderystelser Hvis ovennævnte symptomer opstår, skal du henvende dig på skadestue. Hvis du har en ambulant tid, kan du henvende dig i kirurgisk ambulatorium afsnit Z/A 531 på hverdage mellem på tlf.: Med venlig hilsen Planlagt kirurgi afdeling Z Mave-tarm kirurgi Z 835 Kræftsvulsten, der blev fjernet ved operationen, vil blive nærmere undersøgt. Resultatet af undersøgelsen foreligger ca. 10 dage efter operationen. Du får svar på undersøgelsen i ambulatoriet af en speciallæge samt information om fremtidig behandling. Ved samme lejlighed fjerner sygeplejersken i ambulatoriet klipsene/trådene i såret. November 2008

7 Ti gode råd som kan være med til at gøre din behandling mere sikker. 1. Spørg hellere for meget end for lidt Det er vigtigt, at du forstår, hvad du skal undersøges for, hvad lægerne har fundet ud af indtil nu, og hvilken behandling du får. Accepter ikke svar du ikke forstår! Du skal ikke være bange for at være til ulejlighed. 2. Fortæl os om dine vaner Det er ikke sikkert, at vi har alle informationer om dig på hospitalet. Det er derfor godt at informere personalet om, hvad du får af medicin, også alternativ behandling, kosttilskud, naturprodukter samt om du følger særlige kostråd. Du skal også sige til, hvis du er overfølsom over for medicin, mad eller andet. 3. Skriv ned undervejs Før gerne dagbog over det, du oplever, mens du er syg. Ofte er det også en god idé at skrive dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem til personalet. 4. Flere ører hører bedre Tag gerne din pårørende med, når du skal til samtale om undersøgelser og resultater. Det er en fordel at flere har hørt, hvad lægen og sygeplejersken siger, så alle nuancer kommer med. 5. Lad eventuelt en anden tage samtalen Hvis du selv mangler overskud, er du velkommen til at bede personalet om at gennemgå din sygdom og dine behandlinger med en af dine pårørende. Det er dig, der bestemmer, hvem vi skal tale med. Omvendt taler vi ikke med nogen om dig, uden at du har givet os lov. 7. Hør om operationen Hvis du skal opereres, er det en god idé at tale det, der skal ske, igennem med lægen. Nogle gange er det også en fordel, at lægen lige inden operationen med en spritpen markerer det sted på din krop, der skal opereres. Det er en hjælp for både dig og os, at du ved hvad der skal ske under operationen. 8. Sig til hvis det gør ondt Det er vigtigt, at vi kender alle dine symptomer. Også hvis de opstår andre steder, en netop dér, hvor du er syg. 9. Spørg hvordan behandlingen skal fortsætte Når du skal hjem, er det en god ide at spørge, hvordan behandlingen skal fortsætte, og hvad du selv skal gøre. 10. Kend din medicin Det er nemmere for dig at tage den rigtige medicin, hvis du kender din medicin. Du skal derfor vide, hvad din medicin hedder, hvordan den virker, samt hvordan og hvor længe du skal tage den. Før en liste over al den medicin, du får. Sørg også for at kende medicinens eventuelle bivirkninger og spørg om særlige typer mad eller drikkevarer kan påvirke behandlingen negativt. Hvis du vil vide mere, kan du hente flere oplysninger på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmesiden: 6. Godkend dig selv Tjek dit navn og dit personnummer sammen med personalet, hver gang du skal undersøges, behandles eller have medicin. Hvis vi ikke spørger, må du gerne af dig selv sige dit navn og personnummer til os.

8 Egne notater: