Restoration of Atlantic heaths and inland dunes in Denmark
|
|
- Jonas Ibsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Annex B LIFE HEDE Referat ekskursion med ekspertfølgegruppen maj Deltagerliste: Ekspertgruppe Hans Jørgen Degn Søren Espersen Rita Merete Buttenschøn Lars Christian Adrados Niels Peter Brøgger EU monitor Bent Jepsen Studerende Emilie Hjort Guillaume Marc Emmanuel Hoareau Projektgruppe Søren Rasmussen Inken Breum Larsen Ole Knudsen Hans Jensen Christian Hollesen Jesper Stenild Claus Simonsen Degn s Naturconsult kulturlandskab.dk Københavns Universitet, Skov- og Landskab Amphiconsult Konsulent, zoolog Kulturlandskabskonsulent Seniorrådgiver DOF Caretaker Ornitolog (deltog kun på Harrild hede) Astrale GEIE - Central Team LIFE-NAT Coordinator Københavns Universitet Københavns Universitet Studerende Studerende Naturstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Naturstyrelsen Projektleder Forstfuldmægtig Skovfoged Skovfoged Skovfoged Teknisk projektleder Skovfoged Konsulent, herpetolog Restoration of Atlantic heaths and inland dunes in Denmark
2 Ekskursionslokaliteterne. 2
3 21. Maj. Harrild Hede. Hans Jensen orienterede om financieringen af naturcentret, hvor LIFE sammen med Brande kommune og Naturstyrelsen har finansieret toiletter og et naturrum, der informere om Harrild hede og LIFE projektet. Afskrælning: Gruppen så et område som var afskrællet, det blev diskuteret om der var tale om et tidligere dyrket areal, hvad gruppen hældede mest til (ref: HJD har efterfølgende set på de lave målebordsblade. Her er arealet dyrket. Flyfotos fra 1954 viser også tydelige tegn på tidligere dyrkning). Det var kun den græsbevoksede del der var afskrællet, og problemer med at komme af med det afskrællede materiale blev drøftet. Vi diskuterede vigtigheden af at der fjernes materiale, ifølge Simon Lægård (professor emeritus) vokser morlaget ½ mm/år. Noget kunne tyde på at jo tykkere morlag des flere bladbiller kommer der. Bladbilleekskrementer på jorden fremmer græs, men større mængder N giver også øget vækst hos lyngen og dermed mere næring til bladbiller og så er den uønskede spiral i gang. En spiral der på de fleste heder ender i blåtop. 3
4 Gamle driftsformer: Gruppen så et mindre hedebrug, som er etableret på tidligere opdyrket hede. Området havde været dyrket før Lyngen mm. blev brændt af i 2012, derefter skrælpløjet samme år og i foråret 2013 pløjet til tidligere pløjedybde. Der bliver etableret 2 agre, en med Boghvede og en med vårrug. Gruppen drøftede mulighederne for at høste egentlig værdiproduktion på hedearealer med gamle driftsformer. Der var dog enighed om at dette formentlig vil kræve et hegn, som kan holde krondyrene væk. 4
5 Lav: Gruppen besøgte et område, som ifølge det lokale museum var gamle jernalderagre, Hans Jensen mente det var gamle volde til at begrænse sandflugt, det lignede det også mest. I klitterne ved siden af var der områder med mange forskellige arter af lav, både på afblæsningsfladerne og i forbindelse med vindbrud. Muligheder for at fremme lavarterne ved nye afskrælninger på klitterne blev diskuteret. 5
6 Skovbjerg Bakkeø Vind Hede. Gruppen indledte ekskursionspunktet på den østlige del af Vind Hede, her var fokus på hedens sjældne planter. I en snæver omkreds så vi cypresulvefod, alm ulvefod og vår-kobjælde i blomst. Christian Hollesen fortalte om plejen af vårkobjælderne som basalt set foregår ved håndlugning af planterne samt forsøg på at blotte små spiringsflader i næromgivelserne. Heden huser her ca. 60 eksemplarer af Vårkobjælden og er den største bestand i DK. Gruppen diskuterede hedens mulighede for at markedsfører produkter fra heden som et fremtidigt koncept for f.eks. Life-hederne eller som lokalt eksperiment. Hedens snapseurter, kronvildtbøffer, tormentilrødder etc. kunne være mulige nicher som kunne produceres på arealerne med hjælp fra lokale investorer og ildsjæle. 6
7 Skovbjerg Bakkeø (Sdr. Vosborg Hede) Efter en god kop kaffe i en historisk hedefårefold drog vi ud på Sdr. Vosborg Hede, der er en udpræget indlandshede med mange indlandsklitter. Heden er karakteriseret ved mange enebær i store områder og temporært vand i mange lavninger. Ligeledes er der mange vindbrud i klitterne. 7
8 Gruppen diskuterede muligheden for at hjælpe klokkelyngen på udvalgte lokaliteter ved at lave afskrabning og øge fugtigheden i smålommer. Gruppen var enige om at dette kunne være en god ide at afprøve for at hjælpe den trængte klokkelynghede. Gruppen diskuterede i et område den temligt massive opvækst af enebær der enkelte steder på Sdr. Vosborg er næsten dominerende. Der var en bred diskussion om hvorvidt der skulle ryddes enebærkrat og de tekniske muligheder for dette. En løsning kan være at trække enebærrene op med 8
9 rod for at skabe blottede sandarealer hvor især markfirben og insekter tilgodeses. Gruppen var ikke helt enige om hvorvidt enebærrene skulle ryddes eller om de skulle bevares som et unikt sjældent stykke natur. Turen gik herefter gennem Sdr. Vosborgs utroligt varierede landskab og de studerende fremviste mosser/laver og fortalte om deres krav til voksesteder. Laver og mosser kræver meget lys og er meget lidt tolerante overfor konkurrence, så en hede med lav vegetation favorisere disse. Pleje med afbrænding, sandblotning og mosaikstruktur er godt. Punktet sluttede ved en af hedens søer hvor vi lyttede efter liv med elektronik. Frøer, salamandere m.m. er meget afhængige af vands tilstedeværelse på hederne og man oplever voldsomme populationsfremgange, hvis det er muligt at lave våde partier på hederne. Ofte er der gamle afvandingsgrøfter som er etablerede for at hedebonden kunne udnytte tørven og disse bør genfindes og lukkes for at genskabe den naturlige hydrologi. Dagen sluttede på Hotel Nr. Vosborg Herregård med middag og networking over den efterfølgende kaffe. 9
10 22. Maj Lønborg Hede. Lønborg Hede blev fredet som hede og mose i På daværende tidspunkt var der planer om opdyrkning klar og de sidste opdyrkninger fandt reelt sted i11.time inden fredningen blev gennemført. Store dele af heden er meget fugtig klokkelynghede, som dog synes at være i tilbagegang. Der er også flere områder, hvor vegetationen udgøres af den klassiske kombination af pors og blåtop. 10
11 H.J. Degn nævner som det kan ses: at klokkelyng elsker brand. Flere steder ser vi desuden også gode grupper af rosmarinlyng. Mange steder har der været eller er der tilgroning af nåletræsopvækst eller pilekrat for så vidt angår de fugtige steder. Disse områder vil blive ryddet i stort omfang, dog bevares Ib s have som er anlagt af tidligere beboer og hedeopdyrker for ca. 100 år siden. Natura 2000 området følger statsgrænserne eller de oprindelige fredninger. Arealerne er meget N belastede fra de omgivende landbrugsarealer bl.a. et stykke privatejet landbrugsjord der går som en tunge ind i heden. Mange af de gamle skel synliggøres af doler ( varder bygget af lyngtørv). 11
12 Der er etableret et antal lavvandede søer (pt.6 stk. a ca. 100 m2) Omkring et par mergelgrave ses en helt anden flora end på resten af heden (engblomme, vibefedt, følfod, leverurt, anemone..) Ved et par hedesøer blev der talt om levemulighederne for blandet andet spidssnudet frø: På en velegnet biotop producerer frøerne kg biomasse /ha, det danner fødegrundlag for masser af andre dyr og fugle, så dette er endnu et godt argument for at lukke grøfter, og bringe den naturlige hydrologi tilbage.. LIFE aktioner: Afbrænding af blåtop (mod vest) følges op af afgræsning. Afbrænding af ca. 150 ha ifølge planen. Nedskæring og knusning af selvsået nål samt pilekrat såfremt vejret tillader det (i alt ca. 40 ha) Græsning med kvæg. Nye arealer indhegnes og græsning iværksættes, nedskæring af pil følges op med græsning. Afskrælning af visse lave partier Hedehøstning (ca. 60 ha) Lukning af grøfter I forbindelse med øget afgræsning regner man med at skulle indkøbe cirka 20 stk. Galloway, men foreløbig er det en lokal landmand der lukker kvier ud på yderligere 30 ha omkring 1.juni, hvis dette arrangement forløber positivt, er det ikke sikket at anskaffelsen af kreaturer bliver nødvendig. Det blev drøftet hvorvidt der var lovkrav til læskur når man havde 12
13 permanent afgræsning med stude Iflg. Ole Knudsen er det ikke nødvendigt, forudsat der er lægivende bevoksninger og føde. På dagen var der en skarp vind fra vest og alle glædede sig over at der endnu fandtes grupper af træ hist og her! St Råbjerg: St. Råbjerg er beliggende i det fredede område Grene Sande i Gyttegård plantage. Området er præget af store indlandsklitter, som stadigvæk er delvis åbne. Plantagen er et eksempel på en af områdets mange Københavner-plantager anlagt omkring år 1900 for at nyttiggøre de store hedearealer i Jylland. Arealet er beliggende på Grindsted hedeflade, og jordbunden består af fattigt smeltevandssand. Erosionsskrænten op til Hejnsvig bakkeø udgør en stor kontrast både landskabeligt og jordbundsmæssigt. Grene Sande blev sammen med St. Råbjerg området fredet i Hele området er i dag udpeget som EU-habitatområde på grund af sin specielle flora og fauna. 13
14 Naturstyrelsen har besluttet at konvertere nogle nåletræsarealer til hede. Ekspertgruppen diskuterede problematikken omkring en sådan konvertering med særlig fokusering på humuslag og fjernelse af stød efter skovrydningen. Der er på skovbunden oplagret et meget tykt lag humus (som at gå på en blød dyne). Dette humuslag vil sandsynligvis begynde at blive omsat, når det udsættes for sollys, og resultere i kraftig græsvækst m.v. De store træstubbe udgør en stor udfordring. Følgende muligheder blev diskuteret: Maskinel stødfræsning til jordhøjde Maskinel optagning og flishugning af trærødderne Maskinel afskrælning af humuslag ned til sandet Vente og se indstilling med indhegning og afgræsning af det ryddede areal De tre første indgreb er ret radikale indgreb og økonomisk tunge løsninger, så der blev opfordret til at kombinere de forskellige muligheder. Lave lidt forsøgsarbejde og dokumentere disse forsøg nøje indenfor de muligheder som LIFE-projektet giver. Ekspertgruppen afsluttede ekskursionen i den østlige del af plantagen, hvor en omfattende naturbrand hærgede ca. 50 ha. den 2. maj Arealerne fremstår i dag med fremspirende pionerarter. Gruppen diskuterede successionen på arealerne, og der var enighed om, at en del af arealerne med brændte træer bør overgå til fri succession som et eksempel på udviklingen efter naturbrande i Danmark 14
TM 44 Seminar om Hedepleje
TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet
Læs mereLIFE Hedeprojektet: Referat fra mødet i ekspertfølgegruppen den 24/ Deltagere: Afbud. Generelt:
LIFE Hedeprojektet: Referat fra mødet i ekspertfølgegruppen den 24/10 2012. Deltagere: Ekspertgruppe Hans Jørgen Degn Niels Peter Brøgger Søren Espersen Gudrun Gormsen Rita Merete Buttenschøn Ulrik Søchting
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereNaturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Læs merePleje af hedelyng -opskrift
Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereLIFE Hedeprojektet: Referat fra mødet i ekspertfølgegruppen den 24/ Deltagere: Afbud. Generelt:
LIFE Hedeprojektet: Referat fra mødet i ekspertfølgegruppen den 24/10 2012. Deltagere: Ekspertgruppe Hans Jørgen Degn Niels Peter Brøgger Søren Espersen Gudrun Gormsen Rita Merete Buttenschøn Ulrik Søchting
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mere5. Indhold og aktiviteter
I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 64, Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede. Titel:
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mere07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereHedeløbet. Stråsø Plantage den 9. september 2014. Arrangør: PI-Skive Dansk Politiidrætsforbund
Hedeløbet Stråsø Plantage den 9. september 2014 Arrangør: PI-Skive Dansk Politiidrætsforbund Velkommen til Hedeløbet 2014 Det er efterhånden nogle år siden, at Skive PI sidst arrangerede orienteringsløb.
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereHedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.
Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,
Læs mereBrugerrådsmøde ved Naturstyrelsen Vadehavet tirsdag den 2. maj 2017
Brugerrådsmøde ved Naturstyrelsen Vadehavet tirsdag den 2. maj 2017 Deltagere: Martin Martinsen Hans Pedersen Schmidt Bent Pedersen Werner Straadt Poul Bundgaard Bente Krog Niels Erik Physant Henrik Præstholm
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs merePlejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)
Plejeplan for moser ved Gulstav 2018-2028 (delprojekt nr. 10) Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskyttelsesmæssig status... 3 3. Beskrivelse af området og potentiale... 4 4. Målsætning for moserne ved Gulstav...
Læs mereBillund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereOffentligt møde LIFE Helnæs
Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE
Læs mereSærligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 83 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-
Læs mereHELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)
LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereProjektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder HSK/NASPE
Projektbeskrivelse Retablering af naturlig hydrologi - fase 2 Naturstyrelsen Thy - LIFE REDCOHA Stenbjerg og Lyngby heder 03-10-2018 HSK/NASPE Kort 1 Oversigt projektområder Hovedtal: Påvirket areal 57,4
Læs mereNaturplejenetværkets træf 2016 på naturlokaliteter i Jammerbugt Kommune den 28. 29. maj
Naturplejenetværkets træf 2016 på naturlokaliteter i Jammerbugt Kommune den 28. 29. maj Du indbydes hermed til DN Naturplejenetværkstræf 2016 i Jammerbugt Kommune i weekenden den. 28. 29. maj fra lørdag
Læs merePlejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen
Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereVegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede.
Notat. Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede. af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005. Indledning. I sommeren 1996 blev morlaget afskrællet på et areal
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereAktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat. Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato: 8.
26. februar 2016 LIFE14 NAT/DK/000012 Tønder Kommune Sags id.: 01.05.00-P20-23-15 Aktion A2 - ekspertpanel Besigtigelsesnotat Delprojekt: Hønning Mose Delprojekt nummer: 9 SAC: DK009X179 Besigtigelsesdato:
Læs mereTeknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje
Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mere120 års fri succession på Nørholm Hede hvad har vi lært?
Processer som målsætning 120 års fri succession på Nørholm Hede hvad har vi lært? Inger Kappel Schmidt Geosciences and Natural Ressource Management Der bør skabes mere plads til naturens frie og dynamiske
Læs mereNegativt skovrejsningsområde og skovrejsning Det ansøgte areal er i kommuneplan udpeget til skovrejsning uønsket.
Tilladelse til skovrejsning i negativ område Dato: 26-08-2019 Billund Kommune har modtaget en ansøgning om skovrejsning på matr. nr. 5eø Vorbasse by, Vorbasse. Projektområdet er 24 ha hvoraf 3,7 ha tilplantes.
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til tørveskrælning samt etablering af holme til myretuer.
Naturstyrelsen Trekantområdet Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til tørveskrælning samt etablering af holme til myretuer. Naturstyrelsen Trekanten har søgt om tilladelse til afskrælning og etablering
Læs mere2010/ Ejer af 3v Bøgelund By, Karup Martin Byskov Jeppesen Vallerbækvej Karup Tlf: /
2010/63153 Notat vedr. opdyrkning af hede på matr. 3v Bøgelund By, Karup og samt etablering af hjortefarm på hede på matr. 3l Bøgelund By, Karup Naturplan/JMH/08.12.2011 Ejer af 3v Bøgelund By, Karup Martin
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N82 Randbøl Hede og klitter i Frederikshåb Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereLandskabet er under stadig forandring
Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereBevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet
Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og
Læs mereJ.nr. SNS 217-00020 Ref. CR
SKOV- OG NATURSTYRELSEN THY STATSSKOVDISTRIKT J.nr. SNS 217-00020 Ref. CR Referat fra møde i Brugerrådet for Thy Statsskovdistrikt, tirsdag den 14. juni 2007, kl. 14.00 Den 25. juni 2007 Til stede: Jens
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede. Natura 2000-område nr. 64
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede Natura 2000-område nr. 64 Habitatområde H57 og H225 Titel: Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø,
Læs mereDagsorden Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. maj 2013 kl Mødelokale 1
Dagsorden Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. maj 2013 kl. 13.00 Mødelokale 1 Dagsorden: Siden sidst.... 1 Vandplaner.... 2 LIFE projekt Rigkilde.... 3 LIFE projekt St. Vildmose.... 4 Grønt Råds sammensætning....
Læs mereLandzonetilladelse til udstykning og ændret anvendelse til naturformål på Fjerbækvej 3, Vostrup, 6880 Tarm
Returadresse Land, By og Kultur Planlægning Smed Sørensenvej 1, 6950 Ringkøbing LandSyd I/S Nordre Boulevard 93 6800 Varde Mail: mvp@landsyd.dk Sagsbehandler Mona Trærup Lassen Direkte telefon 99741347
Læs mereNatura 2000-handleplan Hedeområder ved Store Råbjerg
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hedeområder ved Store Råbjerg Natura 2000-område nr. 85 Habitatområde H 74 Fuglebeskyttelsesområde F48 Titel: Natura 2000 Handleplan for Hedeområder ved Store Råbjerg Udgiver:
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereBeskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereFoto: Harrild Hede Fotograf: Peter Bundgaard. Kort: ISBN nr
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Halk Nor. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Halk Nor Periode: 2012-2020 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Halk Nor er projektområde nr. 3 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Læs merePlejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019
Plejeplan for Pistolsøen i Legind-Højris fredningen Rydningsprojekt 2018/2019 8. oktober 2018 Indledning Pistolsøen er et vandfyldt dødishul omgivet af stejle skrænter bevokset med hedevegetation, og ellers
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afbrænding i Gyttegård plantage
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afbrænding i Gyttegård plantage Naturstyrelsen har søgt om tilladelse til afbrænding på matr. nr. 4am og 4a Trøllund By, Hejnsvig og 1b Løvlund Gde., Grene.
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2009
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mereVelkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet
Velkommen Rita Merete Buttenschøn, n, Københavns K Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, 17. januar, 2012 Naturen i landskabet Indledning lidt om beskyttet natur som produkt
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning
Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning, oprykning af rødder, skrælning af træer og hedehøstning Billund Kommune og Skovselskabet Slauggård ApS, som ejer dele af Randbøl hede, har indgået
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs merePlanlovstilladelse til etablering af en ny sø ved Ormstrupvej 9, 7500 Holstebro
Side 1/7 Anders Hedegaard Gransgårdvej 19 7620Lemvig Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-76-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan Hedeområder ved Store Råbjerg
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hedeområder ved Store Råbjerg Natura 2000-område nr. 85 Habitatområde H 74 Fuglebeskyttelsesområde F48 Titel: Natura 2000 Handleplan for Hedeområder ved Store
Læs mereOustrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Dispensation til at pleje en sø på matr.nr. 15dr, beliggende i Værløse. Furesø Kommune påtænker at pleje en sø på et grønt
Læs mereDe fugtige partier på de laveste dele ser anderledes ud end den mørke hede. Her findes arealer
Annex R eå.r rb Må rgvej Blåbje n gte eå Slu ej vej Lill ge Nytorv Gosmer j rve vej Dalsig Dam Tøseveje j gve jer Ly s Sp r ing bje tlu vej ej rgv Lejrplads Lystlund Bjerge gb rin Sp Lystlundhus borg Afmærkede
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereVår-kobjælde 2005 på Randbøl Hede.
Notat. Vår-kobjælde 2005 på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn. Udarbejdet for Vejle Amt, 2005. 1 Indledning. Vår-kobjælden findes ifølge den sidst publicerede undersøgelse af denne art (Wind 1993) kun
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs merePletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn
Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mere