Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede."

Transkript

1 Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt,

2 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på Randbøl Hede, bl.a. fordi arten er meget vanskelig at bekæmpe. Den eneste effektive metode, som kendes på nuværende tidspunkt, er en hollandsk maskine, som fjerner planter og morlag i en arbejdsgang. Den er brugt rutinemæssigt i Holland gennem en årrække med succes (Anon. 1988), og anvendes i mindre omfang i Tyskland (Keienburg & Prüter 2004). Metoden er effektiv, men til gengæld også meget dyr. Derfor påbegyndtes på Randbøl Hede i 1999 en forsøgsrække, hvor effekten af 12 forskellige behandlinger (eller kombinationer af behand-linger) blev afprøvet. Resultaterne til og med 2003 er afrapporteret (Buttenschøn et al. 2004, 2005 a, 2005 b). Forsøgsrækken anviste ikke nogen virkelig effektiv metode til bekæmpelse af blåtop, som kunne være et væsentligt billigere alternativ til den hollandske metode. Denne konklusion begyndte at udkrystallisere sig allerede før afslutningen af forsøget. Derfor besluttedes det i 2003 at supplere forsøget med to nye behandlinger, som var udviklet i den mellemliggende tid. Metode og materiel. I Ringkøbing Amt var udviklet to metoder, som så lovende ud (Fodgaard 2003). Den ene er den såkaldte hedehøster. Forreste del er udviklet ud fra en såkaldt brakmarksknuser. Den kan fjerne vegetationen tættere ned mod jordoverfladen end traditionelle slåmaskiner. Sågar en del af mosset i bunden fjernes. Bag den er monteret en opsamler, som transporterer det afslåede materiale op i en standardvogn. Den anden er en blåtopfræser. Den har L-formede specialskær, som skærer under tuerne og smider dem op i luften. Efter to eller tre behandlinger om foråret tørrer tuerne ud i løbet af sommeren, og derved dør de vækstpunkter, der findes ved basis af hvert strå. I 2003 blev i nærheden af de to forsøgsområder fra 1999 udlagt 3 felter hvert sted. De enkelte forsøgsfelter var 40 x 50 m, så det samlede areal var lidt over 1 ha. Her blev foretaget registrering af vegetationen den 15. maj 2003 umiddelbart inden behandlingerne blev foretaget. Til denne registrering blev anvendt samme metode som i det egentlige blåtopforsøg. Kort fortalt blev der i hvert af de 6 felter udlagt 10 prøveflader på 1 m 2. Her blev dækningsgraden registreret i 10 % intervaller. For nærmere detaljer se Buttenschøn et al. (2005a). Tidspunktet er ikke optimalt i forhold til planternes vækst og afvigende fra det tidspunkt, hvor registreringerne i det tidligere forsøg blev foretaget (medio juli ultimo august). Men alternativet var at udskyde starten et år. 2

3 Fræsningen skal helst udføres i maj måned for at de ituslåede tuer af blåtop kan tørre ud, og afhøstningen skal udføres nogenlunde midt i vækstsæsonen for at have maksimal effekt. Det største problem i forhold til registrering af plantevæksten er blåtoppen, som på det tidspunkt endnu ikke er begyndt at skyde grønne skud. Derfor er det ud fra en vurdering af sidste års visne blade vurderet, hvad dækningsgraden var sidste år. På grund af vegetationens konstante tilstand svarer det ganske godt til tilstanden dette år. De andre arters dækningsgrad er vurderet ud fra deres aktuelle tilstand. Konsekvenserne af denne mulige fejlkilde er omtalt i afsnittet diskussion og konklusion. Det viste sig ved registreringen af før - situationen i 2003 i det østlige forsøgsområde ved Mergelsporet, at de tre prøvefelter var udlagt på et uhensigtsmæssigt sted. Den gennemsnitlige dækningsgrad for blåtop var kun 23 %, mens den for bølget bunke var 63 %. Artsantallet var i øvrigt forbavsende højt (gennemsnitlig 13 arter). Selve hovedsigtet med forsøget var at afprøve metoder til bekæmpelse af blåtop, hvor denne var blevet helt dominerende. Efter 2004 blev det derfor besluttet at ophøre med registreringer ved det østlige forsøgsområde. Som en konsekvens af dette udelades resultaterne herfra i denne afrapportering. De 3 forsøgsfelter øst for Studevejen lå i forlængelse af hinanden i retningen nord - syd. Det nordligste felt blev fræset, det midterste blev behandlet med hedehøsteren, og det sydligste blev først afhøstet og derefter fræset. Fræsningen blev udført sidst i maj 2003 og igen i juli 2004, da der var temmelig mange overlevende fragmenter af blåtoptuer. Afslåning med hedehøsteren blev foretaget hvert år midt i vækstsæsonen for at undersøge effekten af gentagne, men knapt så radikale metoder. Behandlingerne af vegetationen blev foretaget efter at registrering havde fundet sted. For forsøgsområdet ved Studevejen foretoges registreringer i årene i alle tilfælde sidst i juli måned, så data er sammenlignelige med dem fra blåtopforsøget. Specielt for blåtop er det vigtigt, at registreringerne foregår på nogenlunde samme tidspunkt år efter år. En hollandsk undersøgelse har vist, at biomassen stiger jævnt fra under 100 g pr. m 2 i april til over 600 g pr. m 2 i september (Aerts 1989). Det må antages, at væksten i dækningsgrad stiger på tilsvarende måde som biomassen. Resultater. Vegetationsudviklingen i de to felter, som er behandlet med fræseren, ses i Tabel 1. Udgangssituationen er den, at blåtop i gennemsnit for de to felter dækker 73 %, mens bølget bunke dækker 26 %. Tallene beskriver ganske 3

4 godt tilstanden for denne type vegetation. Se også Figur 1. Den resterende plantevækst dækker i de to felter kun henholdsvis 1 og 3 %. Nord Syd Alm. hvene Alm. kongepen 0 Alm. star Blåtop Bølget bunke Børste-siv 3 Engelsk visse 0 Gederams 1 0 Hedelyng Hunde-hvene 7 4 Klokkelyng 0 Lyng-snerre 0 1 Mangebl. frytle Pille-star Rødknæ 0 0 Tormentil Tyttebær Tabel 1. Den procentiske dækningsgrad i årene for karplanter i de to felter ved Studevejen, som er behandlet med blåtopfræser i 2003 og Vegetationen på det sydlige felt er forinden afhøstet. Resultaterne fra 2003 angiver før -situationen. Et 0 angiver, at arten var til stede, men i utilstrækkeligt omfang til at opnå værdien 1 %. Tallene viser en kraftig reduktion i vegetationsdækket af de to dominerende arter blåtop og bølget bunke efter det første års fræsning. Der er stort set kun blåtop tilbage, henholdsvis 19 % og 12 %. Denne art er yderligere reduceret efter fræsningen det andet år (2004). I 2005 var hyppigheden henholdsvis 9 % og 3 %. Situationen efter behandling med fræseren er dog ikke helt så positiv som tallene synes at antyde. Det som tallene ikke viser er, at der overalt i de to felter i 2005 iagttoges en mængde ganske små planter af blåtop, få centimeter høje og med blade. Der var både planter som var spiret fra frø, og planter som var skudt frem fra sønderdelte tuer af blåtop, som ved fræsningen er blevet begravet nogle centimeter nede i det løse materiale. De små planter fyldte ikke meget i 2005, men i 2006 er de vokset kraftigt til henholdsvis 39 % og 21 %. Hvis de får de lov til at blive store må det froventes, at arealet om få år igen vil være domineret af blåtop. 4

5 Figur 1. Vegetationen på det nordligste felt ved Studevejen den 15. maj 2003 før fræsningen. Der synes at være en tendens til, at kombinationen af afhøstning plus fræsning (syd) giver en større reduktion i blåtop end fræsning alene (nord), også selvom der oprindelig var mest blåtop i det sydlige felt. En tilsvarende forskel mellem de to behandlinger ses med hensyn til lyng. Her er kommet betydeligt mere i det sydlige felt (afhøstning + fræsning), nemlig 21 %, end i det nordlige (8 %). Ellers forekommer kun i større mængde pille-star, som dækker henholdsvis 18 % og 22 %. Den ses i de senere år ret talrigt på mange heder, men dette fænomen er ikke nærmere beskrevet. Situationen for det areal, som er alene er behandlet med hedehøsteren en gang om året synes ved første øjekast ikke helt så lovende (Tabel 2). Blåtoppen er reduceret fra 85 % før behandlingen til 46 % i Bølget bunke er måske steget en smule fra 13 % til 20 %. Men ser man på tallene for hedelyng, finder man måske grund til lidt mere optimisme. De stiger fra 0 før behandlingen langsomt gennem perioden til 12 % i I vegetationen ses lyngen som små nyetablerede frøplanter. 5

6 Midt Alm. hvene 0 0 Alm. kongepen 0 Alm. star 1 0 Blåtop Bølget bunke Hedelyng Hunde-hvene 0 Lyng-snerre 0 0 Mangebl. frytle Pille-star Rødknæ 0 Tormentil Tyttebær 0 0 Tabel 2. Dækningsgraden for karplanter i det felt ved Studevejen, som er behandlet med hedehøsteren i Resultaterne fra 2003 angiver før -situationen. Et 0 angiver, at arten var til stede, men i utilstrækkeligt omfang til at opnå værdien 1 %. Der er to årsager til at de viser sig nu. For det første kommer der nu lys ned til jordoverfladen. Hedehøsteren har fjernet næsten alt det døde plantemateriale (førne), som tidligere lå på jordoverfladen. Så jordoverfladen udgøres nu af et kompakt morlag, som er et langt bedre spiringsmedium end løs førne. Og de overlevende tuer af blåtop er blevet svækket så meget ved, at næsten al deres overjordiske biomasse er fjernet i tre vækstsæsoner, at de nu kun dækker lidt under halvdelen af jordoverfladen. Diskussion og konklusion. Der er visse fejlkilder forbundet med at beskrive før -situationen ud fra registreringer midt i maj: - Blåtop er endnu ikke begyndt at skyde grønne skud. Men når dækningsgraden vurderes ud fra sidste års visne blade, får man et ganske godt billede af situationen. Der er tale om en meget stabil vegetation, og de døde blade er slet ikke begyndt at blive nedbrudt. - Bølget bunke er delvis vintergrøn og havde grønne blade, om end de i løbet af vækstsæsonen ville være blevet større og suppleret med blomstrende stængel. Værdien er nok lidt undervurderet. - Urteagtige planter som f.eks. tormentil og lyng-snerre er begyndt at vokse, om end også de i løbet af vækstsæsonen ville have groet yderligere. Deres bidrag til vegetationens samlede dækningsgrad er dog så beskeden, at dette forhold næppe vil ændre væsentligt på resultaterne. Skovstjerne er ikke 6

7 fundet, mens den er registreret i de fleste af de 36 felter i den ordinære undersøgelse. Den kan måske være lidt senere i sin fremkomst. - De fleste dværgbuske er stort set konstante i deres optræden året rundt, da de er stedsegrønne (hedelyng, klokkelyng og tyttebær). Kun de to vissearter engelsk visse og håret visse skiller sig ud ved at være delvist løvfældende (Mentz 1906), men står med de træagtige grene i vinterhalvåret. Da de udgør så beskedent et element i vegetationen, er fejlkilden herved ubetydelig. Når modifikationen med hensyn til blåtop tages i betragtning bliver konklusionen dog, at resultaterne giver en god beskrivelse af vegetationens tilstand før indgrebene. Det er i realiteten den eneste funktion af registreringerne i Specielt fræsningen er så drastisk et indgreb, at hvis indgrebet virker efter hensigten, starter man helt forfra med en nøgen jordoverflade. Vegetationen opfyldte fuldt ud kravet om dominans af blåtop, som var afgørende for denne undersøgelse. Den gennemsnitlige dækningsgrad af blåtop for de 3 felter var 77 %. Fræsning synes ikke at have slået blåtoppen ihjel, og der er grund til at forvente, at blåtoppen i de kommende år vil ekspandere yderligere. Så bedømt isoleret ud fra dette ene forsøg, er metoden ikke effektiv. Grunden til at så mange stykker af de oprindelige tuer af blåtop har overlevet behandlingen, er ikke klar. Måske har der været fugtigt vejr efter de to behandlinger, så udtørringen ikke har været tilstrækkelig. Måske har der været opbygget så tykt et morlag, at de levende plantedele, som blev begravet lidt nede i det organiske lag, i nogen grad har været beskyttet mod udtørring. Denne teori støttes af, at blåtop klarer sig bedst i det nordlige prøvefelt, hvor den intakte overjordiske vegetation også er fræset ned i morlaget. På den måde bliver det organiske lag endnu tykkere og mere porøst, hvilket hæmmer fordampningen. Hedehøsteren har medført en væsentlig reduktion af blåtoppen, og det kan direkte ses på den. Væksten er generelt svækket som om planterne lider af mangel på næringsstoffer. Lyngen derimod har haft en jævn fremgang i de 3 år efter behandlingen (hvor den ikke fandtes): For årene er tallene 3, 6 og 12 %. Da der kun er gået 3 år siden behandlingen iværksattes, er det for tidligt at komme med endelige konklusioner, det må fremtiden vise. Men de foreløbige resultater er så interessante, at det klart kan anbefales at fortsætte med afslåningen nogle år endnu. Resultaterne fra de 3 behandlinger i de oven for beskrevne supplerende blåtopforsøg er vurderet sammen med resultaterne fra de 11 behandlinger i det oprindelige blåtopforsøg i notatet herom, selvom der er stor forskel på hvor mange år vegetationen har haft til at udvikle sig efter behandlingerne. 7

8 Efterskrift 2014: En opfølgning af forsøget er beskrevet i særtrykket fra Skoven fra

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede - status 2006.

Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede - status 2006. Notat. Forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede - status 6. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 6. 1 Indledning. udgør et stigende problem på Randbøl Hede. Dens forekomst

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE

Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE Afrapportering af de første 2½ år efter udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose, Action A.4. i LIFE højmoseprojektet LIFE05

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede.

Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede. Notat. Vegetationens indvandring på afskrabet areal på Randbøl Hede. af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2005. Indledning. I sommeren 1996 blev morlaget afskrællet på et areal

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Notat N4.003.09. Trustrup Skater Park Muligheder for reduktion af ekstern støj. : Peter Thastum, Norddjurs kommune

Notat N4.003.09. Trustrup Skater Park Muligheder for reduktion af ekstern støj. : Peter Thastum, Norddjurs kommune Notat Vævervej 7 8800 Viborg Danmark T +45 8928 8100 F +45 8928 8111 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 N4.003.09 Trustrup Skater Park Muligheder for reduktion af ekstern støj 2. februar 2009 Projekt:

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 12. november 2009 J.nr. NKN-131-00343 NKN-1322-00095 AUP Afgørelse i sagen om opfyldning

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune

Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Malerfagets Konjunkturundersøgelse. 1. halvår 2016

Malerfagets Konjunkturundersøgelse. 1. halvår 2016 Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2016 Malerfagets konjunkturundersøgelse 2016 Resume Positiv udvikling Analysen tegner et positivt billede af den økonomiske udvikling i malerfaget, idet der er en fremgang

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe. Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188)

OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) OBM 7730, Tokkendrup (FHM 4296/188) Vedanatomisk analyse af en offergrube og fem kogestensgruber Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 8 2015 OBM 7730, Tokkendrup

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk

Læs mere

Derfor skal den bekæmpes!

Derfor skal den bekæmpes! Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Lokalplan nr. 107 SUNDSØRE KOMMUNE. - Thise Mejeri. Oktober 2005

Lokalplan nr. 107 SUNDSØRE KOMMUNE. - Thise Mejeri. Oktober 2005 Lokalplan nr. 107 - Thise Mejeri Oktober 2005 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 107 - Thise Mejeri Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 4 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk

Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION

Læs mere

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi

Notat. Behov for strategi hos en landmand. Udvælgelse af landmandscasen. Formål. Interview om strategi Notat SEGES P/S Erhvervsøkonomi Behov for strategi hos en landmand Ansvarlig KGOU Oprettet 23-12-2015 Projekt: 7482 Fra nøgletal til strategiimplementering Side 1 af 5 Behov for strategi hos en landmand

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Kim Rask Hansen Engmosevej 4A 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har ansøgt om dispensation til at oprense en ca. 1531 m² stor beskyttet sø beliggende på matrikel

Læs mere

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt

Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt Bio Protect Hand Gel Et videnbaseret produkt Naturfarm s Bio Protect Hand Gel, er lavet med særlig tanke på hænder og deres pleje. Vore hænder kommer dagligt i kontakt med alle slags materialer, og er

Læs mere

Lyng og græs på Randbøl Hede de store linier.

Lyng og græs på Randbøl Hede de store linier. Notat. Lyng og græs på Randbøl Hede 2005 - de store linier. Af Hans Jørgen Degn. Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. I sidste halvdel af det tyvende århundrede er der sket store

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere