TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 28. maj 2018 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Einer Lyduch, Dorthe Hecht, Heidi Ladegaard, Henrik Zimino, Jan Jakobsen, Liv Gam, Marlene Nyberg Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Magtanvendelse - LUKKET SAG Magtanvendelse - LUKKET SAG Budgetforslag 2019 og overslagsår - Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - LUKKET SAG Meddelelser Kommissorium for demenshandlingsplan Politiske klyngedialogmøder om sundhedsaftalen Årsrapport Netværkshuset Kastruplund Eventuelt...14 Bilagsoversigt

3 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/11849 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/11849 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 3

5 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Magtanvendelse - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/1898 Sagsansvarlig: YMR.SF Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 4

6 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Magtanvendelse - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/3203 Sagsansvarlig: YMR.SF Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 5

7 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Budgetforslag 2019 og overslagsår - Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/3739 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Formål og indhold, visioner, målsætninger og resultatkrav samt takster blev godkendt med den bemærkning, at udgifterne til private leverandører opsplittes på hjemmehjælp, vask og indkøb. Et enigt udvalg prioriterede følgende forslag for at reducere budgetubalancen på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, og som indarbejdes i budgetbemærkningerne: 1. Højere egenbetaling for kost på plejehjem (-0,3 mill. kr.) 2. Nedjustering af pulje til fremtidige visitationer (-1,0 mill. kr.) Derudover besluttede et enigt udvalg i lyset af regnskabsresultatet for 2017 og generel usikkerhed om aktivitetsniveauet - at indarbejde mindreudgifter på 4,6 mill. kr. på den aktivitetsbestemte medfinansiering i budgetforslaget. Ovenstående indebærer et budgetforslag på 762,8 mill. kr., hvorved der er balance med den udstukne ramme. 6

8 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/11849 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering 2. Referat fra Embedsmandsudvalget for Sundhed 20. april 2018 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at udvalget tager punkterne til efterretning BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Sundhed 20. april /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. Forvaltningen orienterede om, at man vil rejse problemerne vedr. manglende gennemsigtighed om den aktivitetsbestemte medfinansiering i KKR og regionalt regi. 7

9 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Kommissorium for demenshandlingsplan Åben sag Sagsnr.: 18/11698 Sagsansvarlig: kam.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede på sit møde den 23. april 2018 udviklingen i demens sygdomme og ønskede i den forbindelse, at forvaltningen udarbejdede en handleplan og strategi for, hvordan vi i Tårnby Kommune arbejder med sygdommen demens. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Regeringen vedtog den 15. december 2016 den nationale demenshandleplan Den nationale demenshandleplan optæller 5 fokusområder, tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling, bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering, støtte og rådgivning til pårørende, demensvenligt samfund og boliger samt øget videns- og kompetenceniveau. Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker i forlængelse af kommunens sundhedsplan 2020 og værdighedspolitikken at videreudvikle dette arbejde, så det danner et solidt grundlag for arbejdet på demensområdet. Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker, at elementerne skal være medinddragelse, medbestemmelse og dialog med borgere og pårørende om demens. Demenshandleplanen i Tårnby og strategien skal omhandle mindst 4 temaer: 1. Det demensvenlige Tårnby 2. Rådgivning og oplysning 3. Kompetenceudvikling 4. Tilbud på demensområdet Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra såvel centralt som decentralt niveau med ansvaret for, at der bliver udarbejdet en Demenshandlingsplan. Demenshandlingsplanen forelægges til politisk godkendelse i Sundheds og Omsorgsudvalget i januar måned Udkast til kommissorium for demenshandlingsplan vedlægges til godkendelse. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at godkende kommissorium for demenshandlingsplan. /kam 8

10 Sundheds- og Omsorgsudvalget d BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Udkast til kommissorium for demenshandlingsplan /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Udvalget ønskede, at målgrupper, tidlig opsporing og organisatoriske forhold (centralisering vs. decentralisering) blev inddraget. 9

11 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Politiske klyngedialogmøder om sundhedsaftalen Åben sag Sagsnr.: 17/18081 Sagsansvarlig: ckl.sc.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Sundhedsaftalerne er de tværsektorielle aftaler kommuner og region indgår om, hvem der gør hvad hvornår for at sikre at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i det samlede sundhedsvæsen. De kommunalpolitiske fagudvalg ønskes inddraget på klyngeniveau i processen omkring udarbejdelsen af Sundhedsaftale 4, Der afholdes dialogmøder i de enkelte klynger hen over foråret Sagen forelægges til orientering om det kommende arbejde med sundhedsaftale 4, UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Sundhedsaftalerne er de tværsektorielle aftaler kommuner og region indgår om, hvem der gør hvad hvornår for at sikre at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i det samlede sundhedsvæsen. Aftalen skal bidrage til at skabe sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af region og kommune og skal endvidere understøtte lighed i sundhed samt understøtte effektiv anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsnet. Der skal udarbejdes en ny sundhedsaftale gældende for perioden , Sundhedsaftale 4. Den skal bygge videre på de gode resultater, der er opnået gennem de første tre sundhedsaftaler, med henblik på at skabe et endnu stærkere samarbejde mellem sektorerne. I løbet af 2017 har der været afholdt politiske dialogmøder, hvor ønsker til den kommende sundhedsaftale er blevet drøftet og særligt tre temaer er blevet fremhævet som vigtige at understøtte i Sundhedsaftale 4: Vi skal have en klar opgavefordeling: kortere indlæggelse og ambulant behandling fremfor indlæggelse gør at ni ud af ti kommuner oplever at varetage opgaver, der tidligere blev løst i hospitalsregi. Vi skal sikre sammenhængende udskrivningsforløb: det gode udskrivningsforløb, kendetegnet ved samarbejde mellem kommune, praktiserende læge og hospital er essentielt for borgerens oplevelse af sammenhæng, forebygger genindlæggelser og fremmer rehabiliteringen. Der skal blandt andet være fokus på data/patientoplysninger og adgang til almen praksis og specialiseret rådgivning fra regionen. Lighed i sundhed: Borgernes forudsætning for at tage imod en indsats er forskellig. Lighed skabes derfor gennem en nuanceret og differentieret tilgang. For at sikre størst mulig tilslutning til de politiske dialogmøder har man besluttet at inddrage udvalgspolitikere i mindre fora på klyngeniveau. Drøftelser herfra suppleres med dialogmøder med hele regionens kommuner. De enkelte kommuneklynger arrangerer og indkalder selv til lokale kommunalpolitiske møder, gerne inden d. 14. maj. Formålet er at skabe dialog om lokale kommunale 10

12 Sundheds- og Omsorgsudvalget d udfordringer i det tværsektorielle samarbejde og er tiltænkt som forberedelse til det fælles regionale/kommunale dialogmøde som afholdes den 29. maj KL har udarbejdet et opmærksomhedspapir til de kommunale sundhedspolitikere for arbejdet med de nye sundhedsaftaler. Papiret skitserer kort, hvilke områder KL finder vigtige, at kommunerne er opmærksomme på i arbejdet med en ny sundhedsaftale og i dialogen med regionerne. En fortsat udbygning af det nære sundhedsvæsen er en forudsætning for hospitalernes specialiseringsgrad og en omkostningseffektiv håndtering af mennesker med kronisk sygdom. Det fordrer nogle klare aftaler for opgaveoverdragelse, lægeligt behandlingsansvar, sparring og faglig rådgivning og vilkår for ændret arbejdsdeling og økonomi. Nogle af de væsentligste opmærksomhedspunkter i forhold til sundhed er opgaveudvikling/opgaveglidning, kapacitetsudvikling på psykiatriområdet, et tættere samarbejdet med hospital i form af nye samarbejdsmodeller herunder udgående funktioner og rådgivning, fokus på svære psykiske og somatiske problemstillinger. For forebyggelse gælder at der er fokus på henvisninger til kommunens forebyggelsesindsatser, at der løbende udvikles tværgående modeller til borgere med en eller flere kroniske sygdomme, systematisk opsamling og brug af data til kvalitetsudvikling og udvikling af indsatserne. I den nye overenskomst for almen praksis er der aftalt en opgaveflytning fra hospital til almen praksis i forhold til borgere med KOL, diabetes og kræft. Det er vigtigt at have fokus på samarbejdet mellem kommune og almen praksis med henblik på at koordinere og sikre at der ikke opbygges parallelle rehabiliterings- og forebyggelsestilbud. Den videre procesplan for Sundhedsaftalen ser således ud: Kommunalpolitiske dialogmøder i Klyngerne 29. maj Politisk dialogmøde på regionsniveau 22. juni Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) udarbejder og aftaler rammerne for første udkast Sep/okt Okt SKU drøfter første udkast på deres ordinære møde SKU er vært for fælles dialogmøde Dec/jan 2019 SKU godkender høringsudkast på deres ordinære møde Jan marts 2019 Sundhedsaftalen er i høring April SKU godkender aftaleudkastet på deres ordinære møde Maj - juni Kommunalbestyrelse og regionsråd godkender aftalen 30. juni 2019 Godkendt sundhedsaftale sendes til SST INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 11

13 Sundheds- og Omsorgsudvalget d at orientering om kommunalpolitisk inddragelse i udarbejdelsen af Sundhedsaftale tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben 2.2. KL- Opmærksomhedspapir sundhedsaftaler seneste udkast.pdf 97405/18 2 Åben 2.1. Temaer i Sundhedsaftale 4 - Kommunerne i 97402/18 hovedstadsregionen.pdf 3 Åben 2.3. Drejebog - dialogmøder klynger Sundhedsaftale 4 (1).docx 97406/18 4 Åben 2. Oplæg til program - kommunalpolitisk dialogmøde i 97401/18 klyngerne.docx 5 Åben 1.1. Foreløbig proces for Sundhedsaftale 4.docx 97399/18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 12

14 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Årsrapport Netværkshuset Kastruplund Åben sag Sagsnr.: 18/886 Sagsansvarlig: mas.sf_slettet_1 Fraværende: Afbud: RESUMÉ Årsrapport for Netværkshuset Kastruplund forelægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget til orientering. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Røde Kors Hovedstaden driver et værested i Tårnby Kommune for socialt udsatte mennesker som et frivillighedsprojekt, hvortil kommunen yder et årligt driftstilskud. Efter aftale skal der årligt fremlægges en årsrapport fra værestedet til orientering for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Netværkshuset Kastruplund har siden opstart i maj 2014 fungeret som et tilbud, hvor mennesker i forskellige aldre og med forskellige baggrunde kan mødes og skabe oplevelser og fællesskab gennem aktiviteter, ture, foredrag og sociale arrangementer. Årsrapport 2017, regnskab 2017 og budget 2018 er vedlagt som bilag. LOVGRUNDLAG Serviceloven 18. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at rapporten tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Årsrapport for Netværkshuset Kastruplund /18 2 Åben Regnskab Netværkshuset Kastruplund /18 3 Åben Budget /18 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 13

15 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/11849 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Udvalgsmødet den 11. juni aflyses. 14

16 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Bilagsoversigt 6. Meddelelser 1. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Sundhed 20. april 2018 (106278/18) 7. Kommissorium for demenshandlingsplan 1. Udkast til kommissorium for demenshandlingsplan (105221/18) 8. Politiske klyngedialogmøder om sundhedsaftalen KL- Opmærksomhedspapir sundhedsaftaler seneste udkast.pdf (97405/18) Temaer i Sundhedsaftale 4 - Kommunerne i hovedstadsregionen.pdf (97402/18) Drejebog - dialogmøder klynger Sundhedsaftale 4 (1).docx (97406/18) Oplæg til program - kommunalpolitisk dialogmøde i klyngerne.docx (97401/18) Foreløbig proces for Sundhedsaftale 4.docx (97399/18) 9. Årsrapport Netværkshuset Kastruplund 1. Årsrapport for Netværkshuset Kastruplund 2017 (44277/18) 2. Regnskab Netværkshuset Kastruplund (105288/18) 3. Budget 2018 (105339/18) 15

17 Bilag: 6.1. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Sundhed 20. april 2018 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

18 NOTAT Referat Embedsmandsudvalget for Sundhed 20. april 2018 KL Sjællandsgade 40, 2200 København N. Lokale H102. Deltagere: Torben Laurén, Frederiksberg (formand) Niels Peter Møller, Brøndby Helene Rasmussen, Gentofte (Gik kl. 10) Mikkel Damgaards, Gribskov Vibeke Abel, Hillerød Mette Rigels, Herlev Susan Bjerregaard, Hvidovre Stella Hansen, Helsingør (Afbud) Peter Orebo Hansen, Hørsholm (Afbud) Karen Nørskov Toke, København (SUF) (Afbud) Mikkel Boje, København (SOF) (Afbud) Johannes Nilsson, Bornholm (Deltog fra kl. 10) Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1 af 17 Søren Sandahl, KKR sekretariatet Vibeke Nymann Folmer, Det fælleskommunale sundhedssekretariat 1. Mødedeltagere Embedsmandsudvalget kan beslutte at ind supplere udvalget med medlemmer. Formålet kan fx være at sikre geografisk eller faglig repræsentation. På baggrund af indstilling fra sekretariatet og med afsæt i tidligere udvalgssammensætning, har formanden besluttet at invitere Johannes Nilsson fra Bornholm med henblik på ind0020supplering. Herudover er Københavns Kommune sikret plads i de fire embedsmandsudvalg og beslutter således selv sin deltagelse i embedsmandsudvalget for sundhed. Karen Nørskov Toke og Mikkel Boje deltager fra Københavns Kommune. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender udvalgets sammensætning. Beslutning: Indstillingen blev godkendt. 2. Godkendelse af dagsorden Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender dagsorden.

19 NOTAT Beslutning: Indstillingen blev godkendt. 3. Godkendelse af referat Referat af møde den 26. januar 2018 i Embedsmandsudvalget for Sundhed er udsendt til medlemmerne og via dialogportalen den 9. februar Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat af møde den 26. januar. Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 2 af 17 Beslutning: Indstillingen blev godkendt. 4. Retning for fælleskommunalt samarbejde om sundhed Embedsmandsudvalget for Sundhed skal drøfte retning for de kommende 4 år med afsæt i kommissorium fra det tidligere udvalg og det bilagte oplæg, som formanden præsenterede på kommunaldirektørseminaret i marts På KKR Hovedstadens møde den 12. juni præsenteres hovedlinjerne i det fælleskommunale samarbejde om sundhed og KKR skal godkende overordnet retning for de kommende fire år fælleskommunale samarbejde om sundhed. K29 ønsker i højere grad end tidligere at understøtte det politiske arbejde i KKR Hovedstaden og har således lagt vægt på, at K29 og embedsmandsudvalgene fokuserer på at lægge op til reelle politiske drøftelser i KKR og at varetage mere driftsorienterede opgaver administrativt. Kommunaldirektør fra Rødovre Kommune, Anders Agger, deltager under drøftelsen, da han er udpeget til kommunal-direktør-tovholder for embedsmandsudvalget. Samtidig bliver det Anders, som på afbud fra formanden skal præsentere for K29 den 15. maj og KKR Hovedstaden den 12. juni. Bilag 4.1 Kommissorium for det tidligere Embedsmandsudvalg for Sundhed Bilag 4.2 Oplæg for K29 om embedsmandsudvalg 1-2. marts 2018 Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter retning for det fælleskommunale samarbejde om sundhed med henblik på præsentationen for K29 og KKR Hovedstaden. Beslutning: Formanden bød velkommen til Anders Agger og gav en kort introduktion med opsummering fra deltagelse i K29 seminar. Formanden lagde op til fortsat fokus på den kommunale medfinansiering, vederlagsfri fysioterapi samt akut-området. Embedsmandsudvalget drøftede retning med følgende bemærkninger:

20 NOTAT Porteføljen bør ikke udvides foreløbigt, fordi sundhedsaftalearbejdet kommer til at fylde meget i den kommende tid. Spørgsmål om medfinansiering bør heller ikke fylde meget, fordi det risikerer at hæmme muligheder for optimalt samarbejde med regionen i øvrigt. Fokus bør være på opgaveoverdragelse, det nære sundhedsvæsen og den fælles opgaveløsning. Der skal arbejdes for, at opgaverne løftes i de lokale samordningsudvalg og klynger. KKR-sekretariatet justerer kommissorium ud fra embedsmandsudvalgets bemærkninger. Kommunaldirektør Anders Agger vil som udgangspunkt ikke deltage i møderne i Embedsmandsudvalget, men have en kontinuerlig dialog med formanden. Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 3 af Avanceret genoptræning på hjerneskadeområdet Sundhedsstyrelsen anbefaler et service-tjek af hjerneskadeområdet som opfølgning på Rigsrevisionens kritiske beretning fra Sundhedsstyrelsen ønsker nu at følge op på, at kommunerne ikke lever op til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om, at alle patienter med behov for en genoptræningsplan tilbydes genoptræning af god kvalitet uden unødvendig ventetid. KL's social- og sundhedsudvalg anbefaler, at sagen drøftes på KKR'-ernes juni-møder. KKR erne skal drøfte, hvordan kommunerne kan samarbejde om at sikre kvaliteten af genoptræning på avanceret niveau. Embedsmandsudvalget bedes drøfte sagen med afsæt i vedlagte sagsfremstilling til KKR Hovedstadens møde 12. juni Merete Rønn Christensen, Københavns Kommune, deltager i udvalgets drøftelse af, hvordan kommunerne kan samarbejde om kvalitet i genoptræningen. Embedsmandsudvalget kan beslutte, at sagen skal tilføjes tekstafsnit med aktuel status på hjerneskadeområdet fra Hovedstaden. Bilag 5.1 Udfordringer med at løfte kravene til avanceret genoptræning på det avancerede hjerneskadeområde Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: - Drøfter, hvordan kommunerne kan samarbejde om at sikre kvaliteten af genoptræning på avanceret niveau. - Beslutter, om sagen til KKR Hovedstadens møde den 12. juni skal tilføjes tekstafsnit med aktuel status fra Hovedstaden. Beslutning: Merete Rønn Christensen orienterede om status på samarbejdet om hjerneskadeområdet og embedsmandsudvalget drøftede sagen med følgende bemærkninger: Der pågår meget relevant arbejde i Hovedstaden og KKR Hovedstaden bør følge op ultimo 2018 med en sektoruafhængig drøftelse af, hvordan arbejdet bedst organiseres for fortsat at kunne opretholde patientsikkerheden og kvaliteten, herunder relevante målsætninger.

21 NOTAT Der er udarbejdet et snitfladekatalog og nedsat flere forskellige samarbejdsfora på tværs af kommunerne. Det er dog fortsat de enkelte kommuner, som har ansvaret for genoptræning af borgere med hjerneskade. Der er udarbejdet implementeringsplaner på hjerneskadeområdet for både voksne og børn, som DAS skal drøfte i april. Der findes en pulje til højt specialiseret genoptræning, men Hovedstadens tværsektorielle samarbejdsforum på hjerneskade-området har ikke set materiale endnu. Der kan arbejdes mere med overgange mellem basal, specialiseret og avanceret genoptræning. Ligeledes kan der arbejdes med koordinering omkring hjerneskade-genoptræning, fx med hjemmepleje, psykologer, fysioterapi osv. Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 4 af Samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner Den Administrative Styregruppe godkendte på deres møde den 2. februar 2018 proces og kommissorium for arbejdsgruppe om udarbejdelse af samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner. Arbejdsgruppen har siden været samlet to gange og er kommet til enighed om, at de for nuværende ikke kan imødekomme den tidsplan, der var beskrevet i kommissoriet. Der vil blive udarbejdet en ny procesplan med forventningen om, at udkast til samarbejdsaftalen forelægges på mødet i DAS den 29. juni Dette med en efterfølgende høringsperiode hen over sommeren inden endelig godkendelse i DAS den 14. september Opfølgning på Anbefalinger fra rapport om Fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme Der er til dagsordenen vedlagte notat over anbefalinger fra rapport om Fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme. Notatet er opdateret i forhold til aktuelle handlinger i forhold til anbefalingerne. Der vil fortsat løbende følges op på anbefalingerne fra rapport om Fælles plan for akutfunktioner til borgere med fysiske sygdomme på Embedsmandsudvalget for sundhed. Helene Rasmussen orienterer på mødet om processen. Bilag 6.1 Notat on anbefalinger for akutfunktioner Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning: Helene orienterede om status på arbejdet, herunder at tidsplanen ikke holder. Der lægges nu op til en endelig godkendelse af aftale efter sommerferien. Embedsmandsudvalget tog orienteringen til efterretning.

22 NOTAT 7. Politisk SKU repræsentation fra Midtklyngen for valgperioden Den politiske konstituering har resulteret i udpegninger til SKU uden politisk repræsentation fra Midtklyngen. Dette har vist sig at være en udfordring i forbindelse med planlægning af dialogmøde i Midtklyngen. Det er sekretariatets vurdering, at udfordringen vil opstå igen. Derfor bedes Embedsmandsudvalget drøfte muligheder og perspektiver ved at finde alternative løsninger for politisk repræsentation for Midtklyngen. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter repræsentation fra Midtklyngen. Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 5 af 17 Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede repræsentationen. Fremadrettet vil klyngerne forsøge at koordinere tidligere i processerne, så det fx er muligt at tilrettelægge aktiviteter med politisk repræsentation på tværs af klyngerne. 8. Sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget skal udarbejde forslag til den kommende Sundhedsaftale, der skal gælde i perioden Aftalen skal godkendes af Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i alle 29 kommuner inden den indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 1. juli Baggrund De formelle rammer for arbejdet med Sundhedsaftalen fastlægges i bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. På nuværende tidspunkt foreligger der kun høringsudkast til revideret bekendtgørelse og vejledning. Det forventes imidlertid, at den endelige bekendtgørelse og vejledning vil ligge tæt op af høringsudkastene. Det fremgår af høringsudkastene til ny bekendtgørelse og vejledning, at formålet med Sundhedsaftalen er: At bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af regioner og kommuner, med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed. Sundhedsaftalen skal endvidere understøtte lighed i sundhed og understøtte en effektiv anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsenet. I Sundhedsaftalen skal der opstilles forpligtende målsætninger for udviklingen af sundhedsområdet generelt samt for de områder og/eller målgrupper, som sundhedskoordinationsudvalget i den enkelte region beslutter at indgå aftale om. Målsætningerne skal fastlægges med udgangspunkt i de otte nationale mål for sundhedsvæsenet. Samtidig bortfalder krav om, at Sundhedsaftalen skal beskrive mål for samarbejdet inden for en række obligatoriske indsatsområder. Overordnet set er der således lagt op til, at de kommende sundhedsaftaler kan blive mere fokuserede, mindre bureaukratiske og give mere rum til lokale politiske prioriteringer. Høringsudkastene til ny bekendtgørelse og ny vejledning passer således godt sammen med anbefalingerne fra det forrige Sundhedskoordi-

23 NOTAT nationsudvalg, der blandt andet anbefalede, at der indgås en enkel og fokuseret Sundhedsaftale, som udfoldes og konkretiseres løbende gennem aftaleperioden. Procesplan Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 3. april følgende overordnede proces- og tidsplan for udarbejdelsen af Sundhedsaftalen for Procesplanen tager udgangspunkt i, at den kommende sundhedsaftale skal være godkendt og indsendt til Sundhedsstyrelsen senest d. 1. juli I forbindelse med de første politiske drøftelser om den kommende Sundhedsaftale blev der tydeligt markeret klare ønsker om en inddragende proces, som understøtter et bredt engagement og ejerskab for den kommende sundhedsaftale. Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 6 af 17 Det er planen, at Sundhedskoordinationsudvalgets fælles proces med udarbejdelsen af Sundhedsaftale igangsættes med et stort dialogmøde den 30. maj 2018, hvor Sundhedskoordinationsudvalget inviterer alle de relevante parter - med interesse i Sundhedsaftalen (relevante udvalgsformænd fra de 29 kommuner, regionsrådspolitikere fra relevante udvalg, Patientinddragelsesudvalget, Praksisplanudvalget og Embedsmænd og fagpersoner fra kommuner, hospitaler og praktiserende læger) til dialog om ønsker og forventninger til den kommende Sundhedsaftale. Samt at der afholdes et lignede arrangement i efteråret, når det første udkast til den nye Sundhedsaftale foreligger. For at inddrage de lokal politikere i sundhedsaftalen, og forberede de kommunale politikere til dialogmøderne på regionsniveau, skal kommuneklyngerne afholde politiske dialogmøder på kommune-klynge niveau, med deltagelse af lokale politikere fra relevante fagudvalg og embedsmænd med henblik på at drøfte emner af relevans for den fremtidige sundhedsaftale. De politiske dialogmøder på kommuneklynge niveau anbefales afholdt medio maj, således at erfaringerne herfra kan anvendes på det regionale dialogmøde den 30. maj. Der opfordres til at afholde 3 dialogmøder på klyngeniveau - et dialogmøde i klynge Nord, et i klynge Midt og et sidste i klynge Syd, hvor Byen og Bornholm også deltager. Det fælleskommunale sundhedssekretariat har udsendt informationsmail til klyngerne der skal understøtte planlægning af overstående møder. Som baggrundsmateriale til møderne indgår KKR-Hovedstadens notat Temaer i Sundhedsaftale 4 ( ) kommunerne i hovedstadsregionen samt opmærksomhedspapir fra KL til de kommunale sundhedspolitikere for (sam)arbejdet med de nye sundhedsaftaler Endvidere er der den 22. juni 2018 planlagt at afholde et seminar, hvor medlemmerne af Sundhedskoordinationsudvalget - bl.a. med afsæt i input fra det første regionale dialogmøde udarbejder og aftaler rammerne for det første udkast til Sundhedsaftalen. Herunder de temaer og områder, som ønskes prioriteret i aftalen. Tidsplan i skemaform

24 NOTAT Hvornår Hvem Hvad (leverance) Dato: 11. april 2018 Perioden frem til 14. maj Dialogmøde på kommuneklynge niveau (3 møder) 30. maj 1. Dialogmøde på Regionsniveau Sags ID: SAG Dok. ID: Skabe dialog om kommunale udfordringer i det tværsektorielle samarbejde fungerer som forberedelse til det regionale dialogmøde SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund At understøtte brugeres, fagpersoners og politikeres engagement og inddragelse i arbejdet med sundhedsafta- At SKU medlemmer får inspiration og Side input 7 af 17 til temaer og indhold i sundhedsaftalen 22. juni SKU seminar SKU arbejder i workshops og prioriterer fokusområder og emner som ønskes ind i Sundhedsaftalen. 5. okt. SKU Drøftelse 1. aftaleudkast herunder drøftelse af udeståender i forhold vejledning, de nationale mål eller lign. November? 2. Dialogmøde på Regionsniveau 19. december SKU Godkende høringsudkast Bilag 8.1 KL opmærksomhedspapir til sundhedsaftaler Bilag 8.2 KKR Hovedstadens forslag til temaer i sundhedsaftale 4 Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter status på de kommunale dialogmøder i klyngerne. Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede status og bekræftede fokus på de tre tidligere vedtagne temaer. Udvalget drøftede herudover perspektiver ved, at en sundhedsaftale indeholder et tværgående fokus på psykiatri. 9. Status for aftale om fast plejecenterlæge Aftale om fasttilknyttede læger på plejecentrene i Region Hovedstaden blev indgået den 30. september 2016 mellem Region Hovedstaden, kommunerne og PLO-H, som en udmøntning af en central aftale mellem Staten, KL, Danske Regioner og PLO s initiativ om at tilknytte læger fast til plejecentre. Aftalen har været fulgt op af en årlig national og regional status i forbindelse med møderne i PAS. National opfølgning: Sundheds- og Ældreministeriet har bedt Kommunernes Landsforening (KL) om at indsamle informationer om, hvor langt kommunerne er kommet i processen med indfasningen af ordningen om faste læger på plejecentre. KL

25 NOTAT har indhentet nedenstående data, som fremover vil indgå i KLs årlige spørgsmål til kommunerne om deres indsatser på sundhedsområdet. Faste plejecenterlæger Region Hovedstaden November 2016 Landsplan 2016 Region Hovedstaden September 2017 Landsplan 2017 Ikke startet. Aftalen er ikke indgået i PPU Kommunen har dækket de første plejecentre Kommunen er delvist i mål (mere end 50 %) 10% 3% 3% 0% 33% 4% 1% 1% 0% 41% 21% 10% 2% 34% 17% 11% Kommunen er i mål med at tilknytte læger til alle plejecentre Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 8 af 17 Kilde: Spørgeskema vedr. kommunernes indsatser på sundhedsområdet, Tabel 8, Samarbejde med læger, KL, november 2016 samt september 2017 Status for den regionale implementering: Der er til denne dagsorden vedlagt Spørgsmål vedr. status på implementering af plejecenterlægeordningen. Embedsmandsudvalget bedes medbringe oplysninger fra de enkelte kommuner i egen klynge. Dette til fælles orientering og drøftelse af hvad der med fordel kan løftes videre til drøftelse i PAS på deres møde d. 26. april Bilag Spørgsmål vedr. status på implementering af plejecenterlægeordningen Det indstilles, at Embedsmandsudvalget - drøfter status på aftalen om fasttilknyttede læger på plejecentre - drøfter hvilke udfordringer der med fordel kan løftes videre til drøftelse i PAS. Beslutning: Medlemmerne af embedsmandsudvalget drøftede status og fremhævede i sin drøftelse af udfordringer følgende: Ordningen er virkelig god, men det er der ikke nok synlighed omkring. Ældre borgere på plejecentre skifter ofte til den fast tilknyttede plejehjemslæge. Der er behov for fokus på at fremme gode historier om at være plejehjemslæge.

26 NOTAT Midlerne udløber snart og der er behov for at de enkelte kommuner drøfter forlængelse af finansieringen. Kommunerne inviterer PLO Hovedstaden til et tættere samarbejde om den gode ordning. Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Torben Laurén orienterede om, at der på KL Sundhedsstrategiske møde dagen før havde været besøg af direktør for PLO Jonathan Schloss og dette tema også blev drøftet. 10. Forberedelse møde i DAS og PAS den 26. april 2018 Der afholdes møde i Den Administrative Styregruppe (DAS) den 26. april. Dagsorden og bilag til mødet fremsendes til udvalgets medlemmer. Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 9 af 17 Dagsorden DAS (med forbehold for ændringer) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Oplæg: Evaluering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom - præsentation af rapport 3. Beslutning: Lukning af indsats 46 (opfølgning på Servicetjek) 4. Beslutning: Retningslinjer for samarbejdet om den palliative og terminale indsats (indsats fra Sundhedsaftale ) 5. Orientering: Samarbejdsaftale om kommunale somatiske akutfunktioner 6. Beslutning: Forslag til samarbejdsaftale om opfølgningsprogram for børn med cerebral parese (CPOP) 7. Beslutning: Grundaftale om finansiering af ledsagelse under indlæggelse på somatiske hospitalsafdelinger 8. Beslutning: Godkendelse af implementeringsplaner vedr. forløbsprogrammerne for rehabilitering af voksne og børn/unge med erhvervet hjerneskade 9. Beslutning: Afslutning af indsats 27 om telemedicinsk sårbehandling, samt orientering om ny organisering 10. Orientering/drøftelse: Opfølgning fra SKU møde 11. Meddelelser 12. Evt. 13. Orientering: Kommende Center for Komplekse Symptomer 14. Orientering: Justering af indsats 58 om forløbskoordination Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter dagsordenen til DAS møde den 26. april 2018 Der afholdes møde i Praksisplanens Administrative Styregruppe (PAS) den 26. april. Dagsorden og bilag til mødet fremsendes til udvalgets medlemmer. Dagsorden PAS - (med forbehold for ændringer) 1. Drøftelse af rammer for kommende lægehøring 2. Drøftelse af input til temadrøftelse om lægedækning, fastholdelse og rekruttering 3. Orientering om arbejdet med en model for differentieret basishonorar og fastlæggelse af lægedækningstruede områder iht. Praksisplanen 4. Status på almen praksis klarmelding vedr. KOL og diabetes type 2 samt klyngedannelse

27 NOTAT 5. Orientering om samarbejdsaftale for kommunale akutfunktioner og proces for forhandlingsaftale 6. Orientering om aftale om faste læger tilknyttet botilbuddet i Gentofte og Gladsaxe Kommuner 7. Orientering om ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af større læge- og sundhedshuse 8.Opfølgning på aftale om fasttilknyttede plejecenterlæger Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter dagsordenen til PAS møde den 26. april 2018 Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 10 af 17 Beslutning: Embedsmandsudvalget drøftede dagsordenerne og lagde særligt vægt på udfordringen med at sikre lægedækning. Der var opbakning til, at man presser på for konkrete løsninger. 11. Udpegninger herunder generel oversigt over alle/aktuelle udpegninger Embedsmandsudvalget udpeger løbende til diverse udvalg/fora. Herudover har sekretariatet på forespørgsel fra Sydklyngen forsøgt at skabe overblik over de udpegninger, som Embedsmandsudvalget har foretaget. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget - udpeger til nedenstående udvalg/fora - drøfter og kvalificerer overblik over udpegninger. A) Udpegning til kvalitetsgruppe i KL For at styrke (sam)arbejdet om det nationale kvalitetsprogram på sundhedsområdet og kvalitet generelt er det blevet besluttet at etablere en kvalitetsgruppe i KL i tilknytning til KL's Sundhedsstrategiske Gruppe. Kommissorium med nærmere beskrivelse af opgaverne er vedhæftet. Kvalitetsgruppen består af ældre-, sundheds-, psykiatri-, eller kvalitetschefer. Gruppen mødes ca. 3-4 gange om året af et par timers varighed for at drøfte relevante emner ift. arbejdet med kvalitet på sundheds- og ældreområdet inkl. psykiatri. Kontorchef for KL's Center for social og sundhed er formand for kvalitetsgruppen. En næstformand udpeges blandt deltagerne i gruppen for en 2 årig periode. Hver KKR bedes om at udpege 3-4 deltagere til gruppen. Bemærk, at første møde afholdes den 3. maj 2018 fra kl (inkl. frokost) i KL-huset. Udpegede repræsentanter bedes undersøge at de kan deltage på første møde. Der lægges op til at finde en deltager fra hver klynge. Bilag 11.1 Kommissorium for kvalitetsgruppe i KL

28 NOTAT B) Uddannelsesudvalg Der skal ifølge lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser udpeges repræsentanter til uddannelsesudvalgene på Københavns Professionshøjskole med funktionsperiode fra 1. maj 2018 og fire år frem. Københavns Professionshøjskole får mere end 20 uddannelsesudvalg for grunduddannelserne og deres tilknyttede efter- og videreuddannelser. Uddannelsesudvalgenes formål er at fungere som et rådgivende organ for bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde. Uddannelsesudvalgene skal således: - rådgive om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om den regionale uddannelsesdækning - inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. - afgive indstillinger vedrørende de institutionsspecifikke dele af studieordningerne - rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 11 af 17 à Ergoterapeutuddannelsen Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse har på baggrund af indstilling fra Københavns Kommune udpeget Tanja Thor Møller som repræsentant for ældre/sundhedsområdet. De sidste 2 repræsentanter skal findes fra 2 kommuner i henholdsvis Syd- og Nord-klyngen. Der er aftalt møde tirsdag den 29. maj 2018, kl Embedsmandsudvalget bedes udpege 2 repræsentanter. à Ernærings- og Sundhedsuddannelsen Professionshøjskolen foreslår Gitte Bloch Hansen som relevant repræsentant til udvalget. Baggrunden er, at hun allerede er direkte involveret i praktikformidlingen mellem Ernæring- og sundhedsuddannelsen og Københavns Kommune. Dermed har Gitte en finger på pulsen ift. de aktuelle kompetencekrav og jobprofiler, der gør sig gældende på Ernæring- og sundhedsuddannelsens professionsfelt i kommunalt regi. Skolen vurderer, at hun kan bidrage til udvalgets arbejde med værdifulde aftagerinput. Der er planlagt møder tirsdag den 22. maj 2018, kl og tirsdag den 18. september 2018, kl Embedsmandsudvalget bedes udpege en repræsentant. à Jordemoderuddannelsen Professionshøjskolen peger på, at der i den nuværende periode haft været frugtbart samarbejde med Ellen Bonde Pedersen, ledende sundhedsplejerske fra Hvidovre. Det er et samarbejde, som skolen gerne vil fortsætte, hvis det er muligt. Der afholdes møder tirsdag den 15. maj 2018, kl og tirsdag den 11. september 2018, kl Embedsmandsudvalget bedes udpege en repræsentant. à Socialrådgiveruddannelsen samt socialfaglig efter- og videreuddannelse Professionshøjskolen oplyser, at de nuværende repræsentanter gerne genopstiller. Det drejer sig om Lene Clausen fra Albertslund Kommune og Anne Steenberg fra Københavns Kommune. KL s fagkontor peger på Anne Steenberg som et fagligt godt valg. Embedsmandsudvalget bedes udpege 2 repræsentanter. Overdrage til VUB.

29 NOTAT I øvrigt forventer sekretariatet, at der pba yderligere dialog med Professionshøjskolen skal udpeges til nedenstående uddannelser. Disse udpegninger kommer til at foregå per . Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Kommune har meddelt, at de gerne ser Helle Stang Traasdahl træde ind i det nye uddannelsesudvalg for sygeplejersker. Fysioterapeutuddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser Københavns Kommune har meddelt, at de gerne ser Anette Juhl Skov træde ind i det nye uddannelsesudvalg. Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 12 af 17 Lærer (muligvis udpeges af andet embedsmandsudvalg) Københavns Kommune har meddelt, at de gerne ser Julie Kock Clausen træde ind i det nye uddannelsesudvalg. Pædagog (muligvis udpeges af andet embedsmandsudvalg) Københavns Kommune har meddelt, at de gerne ser Gitte Abildlund Brorsen træde ind i det nye uddannelsesudvalg C) Svært psykisk syge med diabetes Region Hovedstaden har igangsat projekt vedrørende psykisk sygdom og type 2 diabetes. Projektet går i korthed ud på at finde ud af, om og hvordan man får psykisk syge borgere, der er tilknyttet vores OP-team i PC Glostrups og PC Amagers optageområder til at følge forløbsprogrammet for type 2 diabetes. Der er ønske om kommunale repræsentanter til projektgruppen, som skal have viden om den virkelige verden i forhold til de borgere, der er i OPteamene men ikke nødvendigvis med særligt kendskab til type 2 diabetes. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis den ene kommer fra en af kommunerne i PC Glostrups optageområde og den anden fra en af kommunerne i PC Amagers område. Sydklyngen bedes udpege 2 repræsentanter til projektgruppearbejdet. Bilag 11.2 PROJEKTBESKRIVELSE_PSYKISK SYGDOM OG T2DM D) Arbejdsgruppe for patientsikkerhed Lisbet Rostgaard Andersen (risikomanager i Hørsholm Kommune) er stoppet, og der er derfor brug for et nyt medlem til arbejdsgruppen for patientsikkerhed. Nordklyngen skal bedes derfor indstille nyt medlem. E) Arbejdsgruppe vedr. akutindsats for mennesker med psykiske lidelser KL beder KKR Hovedstaden udpege 1-2 repræsentanter til Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende akutindsats. Forventningen er ledere af socialpsykiatrien / handicap- og psykiatrichefer. For at undgå direkte overlap med det specialiserede socialområde foreslås Vibeke Abel fra Sundhed og/eller Mikkel Boye fra Social/Sundhed. Både Vibeke og Mikkel er med i styregruppen for etablering af særlige pladser i psykiatrien. Arbejdsgruppen mødtes første gang i marts 2018, og arbejdet forventes afsluttet i juli Der er foreløbigt planlagt et yderligere møde i arbejdsgruppen fredag den 4.

30 NOTAT maj kl Embedsmandsudvalget bedes udpege til arbejdsgruppen. Bilag 11.3 Kommissorium_arbejdsgruppe vedr. akutindsats for mennesker med psykiske lidelser Generel oversigt over alle/aktuelle udpegninger Bilag 11.4 Udpegninger Sundhed 2018 APRIL Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 13 af 17 Beslutning: Embedsmandsudvalget udpegede følgende: A) Udpegning til kvalitetsgruppe i KL - Mette Ryle, Sundhedschef, Rudersdal Kommune - Clea Bach, Kvalitets- og HR-chef, Københavns Kommune - Lone Teglbjærg, Kvalitets- og udviklingschef, Center for Social og Sundhed, Gribskov Kommune - Louise Svarre Jakobsen, Sekretariatsleder, Brøndby Kommune B) Uddannelsesudvalg: Ergoterapeutuddannelsen: - Tanja Thor Møller som repræsentant for ældre/sundhedsområdet Syd og nord melder yderligere repræsentanter ind Ernærings- og Sundhedsuddannelsen: - Gitte Bloch Hansen, Københavns Kommune Jordemoderuddannelse: - Ellen Bonde Pedersen, Hvidovre Kommune Socialrådgiveruddannelsen samt socialfaglig efter- og videreuddannelse: Ansvar for udpegning overdrages til VUB pga. beskæftigelsesvinklen. C) Svært psykisk syge med diabetes - Tina Larting, Brøndby Kommune D) Arbejdsgruppe for patientsikkerhed - Stella Hansen melder ind pva. Nordklyngen med nyt medlem E) Arbejdsgruppe vedr. akutindsats for mennesker med psykiske lidelser - Vibeke Abel fortsætter og overdrager til Mikkel Boje for at sikre en god overgang til ny periode. KKR-sekretariatet kvalificerer listen over udpegede yderligere og sender herefter versionen i høring forud for næste møde i embedsmandsudvalget.

31 NOTAT 12. Orientering om arbejdet i Strategisk arbejdsgruppe på sygeplejerskeområdet KKR arbejdsgruppen omkring Strategisk tilgang til sygeplejerskeområdet har holdt møder i februar og april og er nu i gang med udarbejde anbefalinger til KKR omkring den fremtidige tilgang til rekruttering og dimensionering. Baggrund Kommunerne i KKR Hovedstaden oplever i stigende grad udfordringer omkring en øget kompleksitet i sundhedsopgaverne og rekruttering af kvalificerede sygeplejersker. Embedsmandsudvalgene for Sundhed og Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse, besluttede derfor i efteråret 2017 at nedsætte en strategisk arbejdsgruppe, der skal afdække det fremtidige behov for sygeplejersker og komme med anbefalinger til KKR hovedstaden omkring en fælles kommunal tilgang til rekrutteringsudfordringerne i de kommende år. Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 14 af 17 Arbejdsgruppen består af: - Mette Jeppesen, direktør, Dragør Kommune - Lisbet Lentz, direktør, Ishøj Kommune - Niels Milo Poulsen, velfærdsdirektør, Furesø Kommune - Birgit Gundorph-Malling, sundhedschef, Halsnæs Kommune - Lars Gregersen, direktør, Københavns Kommune Arbejdsgruppen har indhentet besvarelser fra sundhedsklyngerne omkring kommunernes aktuelle og fremadrettede behov for sygeplejersker. Besvarelser bekræfter, at der er en udfordring, men synliggør samtidig, at man lokalt er i gang med tiltag, der med fordel kan videndeles omkring. På det seneste møde d. 11 april, deltog DSR og en repræsentanter fra de studerende desuden med deres perspektiv på, hvordan kommunerne fremadrettet kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft på sygeplejerskeområdet, og hvilket behov de ser i de kommende år. Her blev det bl.a. fremhævet, at kompetente vejledere under uddannelse og gode introforløb i forbindelse med nyansættelse i kommunerne er vigtige at prioritere. Arbejdsgruppen blev desuden præsenteret for dimensioneringsarbejdet, herunder den seneste reviderede fordelingsnøgle og konsekvenserne i forbindelse med en eventuel justering af den centrale dimensionering og fordelingen af studerende mellem kommuner og region. Arbejdsgruppen er enig om, at der på sigt skal arbejdes hen imod en øget dimensionering. Der er dog enighed om, at en øget dimensionering kræver, at kommunerne prioriterer uddannelsesforpligtigelsen højt herunder opkvalificering/ansættelse af kliniske vejledere, der kan modtage de studerende. I forhold til en aktuel forespørgsel omkring fordeling af studerende på det nye 5. semester mellem somatik, primær og psykiatri anbefaler arbejdsgruppen, at man fastholder den procentfordeling, der på nuværende tidspunkt er politisk mandat til på 70/20/10. Arbejdsgruppen vil til junimødet i KKR udarbejde en sag, der har dimensionering og uddannelsesforpligtigelsen som omdrejningspunkt. I løbet af efteråret udarbejdes der mere overordnede anbefalinger omkring rekruttering. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget - Tager orienteringen til efterretning - Kommer med bemærkninger og opmærksomhedspunkter til arbejdsgruppens videre arbejde

32 NOTAT Beslutning: Embedsmandsudvalget havde ingen bemærkninger og tog orienteringen til efterretning. Øvrige orienteringspunkter Det indstilles, at Embedsmandsudvalget tager orienteringspunkterne 13a-13f til efterretning. Beslutning: Embedsmandsudvalget tog orienteringerne til efterretning med følgende specifikke bemærkninger: Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 15 af 17 13a. Der tages fat på arbejdet efter sommerferien. 13c. Embedsmandsudvalget drøftede orienteringen om status på de særlige pladser. Kommunerne bakker op om, at kommunerne først betaler for pladserne, når de bliver klar som matrikelfaste pladser. Embedsmandsudvalget bekræftede herudover, at målgruppen er den samme, som findes beskrevet i retningslinjerne; hverken udvidet eller smallere. Embedsmandsudvalget bakkede endeligt op om, at de særlige pladser skal kunne rumme borgere med og uden udviklingspotentiale. Borgere med udviklingspotentiale indenfor ½ år kan kommunerne selv klare. 13e. Fællessekretariatet (Vibeke Nymann Folmer) indtræder i gruppen og bistår med at opsnappe udfordringer og styrke dialog, når der er praksisophør. 13f. Torben Laurén orienterede om, at der er indgået en senioraftale på 20 timer ugentligt med Charlotte Wedell Neergaard fra 1. oktober Charlotte har selv ønsket at koncentrere sig om fysioterapiområdet på nedsat tid. Torben Laurén har derefter efter aftale med Formand for K29, kommunaldirektør, Jette Runchel (Albertslund) fået mulighed for at opslå en ny stilling på 30 timer ugentligt med forventet besættelse pr 1. juli. Dette er øknomisk muligt pga. de vakancer, der har været bl.a. i Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat gennem de sidste to år. Torben Laurén er meget tilfreds med denne mulighed. 13a. KKR- mål for sundhed Et af de tre KKR- mål for sundhed Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge var oprindelig planlagt til at skulle igangsættes i efteråret Det fælleskommunale sundhedssekretariatet har, bl.a. pga. det igangværende arbejde med Sundhedsaftalen, ikke haft mulighed for at afsætte ressourcer til at kunne igangsætte dette tredje KKR mål. Sekretariatet afventer igangsættelsen til efter sommerferien, hvor sekretariatet vil kunne påtage sig opgaven.

33 NOTAT 13b. Orientering om klinisk funktion forhandling Region Hovedstaden ønsker at genforhandle samarbejdsaftale om sundhedskoordinatorer og Klinisk Funktion. Regionens afsæt er et opbygget underskud i Socialmedicinsk Enhed, som varetager opgaven med sundhedskoordinatorer og Klinisk Funktion. Kommunerne har nedsat en forhandlingsgruppe bestående af: - Mette V. Mortensen - Delegationsleder (Ballerup) - Inger Suppli (Københavns) - Kristjan Gundsø Jensen (Helsingør) - Vibeke Abel (Hillerød) Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 16 af 17 Medlemmerne af forhandlingsgruppen var også med i de seneste forhandlinger med regionen forud for den gældende aftale. KKR-sekretariatet sekretariatsbetjener forhandlingsgruppen og har som led i dette indsamlet kommunale input til de forestående forhandlinger. Mette V. Mortensen kan evt. uddybe ovenstående på mødet. 13c. Særlige pladser i psykiatrien Der blev afholdt møde i styregruppen for de særlige pladser i psykiatrien den 15. marts På mødet blev bl.a. drøftet status vedr. etablering af pladserne, visitation og målgruppebeskrivelse, succeskriterier, samarbejde om behandling, økonomi og forskning. Vibeke Abel knytter et par ord til sagen på mødet. 13d. Fordeling af kapaciteter 2018 Region Hovedstadens politiske udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng godkendte fordelingen af de 7 kapaciteter i almen praksis for 2018 på deres møde d. 7. februar Der vil pr. 1. kvartal 2018 blive opslået syv kapaciteter fordelt på Brøndby (1), Herlev (1), Hillerød (1), Rødovre (1), Østerbro (1), Vesterbro (1) og Bispebjerg (1). Selve sagsfremstillingen kan ses i referatet under sagsnummer 6 via dette link: 13e. Samarbejdsforum for praksisophør I Overenskomst for almen praksis 2018 fremgår det, at ansvaret for opgaven med håndtering af lægers ophør overgår fra Samarbejdsudvalget til Praksisplanudvalget. Dvs. at kommunerne nu fast vil indgå i samarbejdet. Kommunerne tilslutter sig på mødet i PAS den 2. februar 2018 en organisering af opgaven under PAS tilsvarende den der tidligere har været under Samarbejdsudvalget. Dette betyder et samarbejde på sekretariatsniveau hvor parterne ved behov mødes månedligt og drøfter mulighederne for at sikre lægedækning ifm. lægers ophør. Det fælleskommunale sundhedssekretariat varetager opgaven og involvere repræsentanter fra relevante kommuner ved behov. 13f. Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden

34 NOTAT Det fælleskommunale Sundhedssekretariat- Hovedstaden har flyttet arbejdsplads til Ballerup Rådhus pr. 1. april Dette sker i forlængelse af, at KKR Hovedstaden på møde den 1. september 2017 godkendte de foreslåede justeringer af den administrative struktur, som trådte i kraft i forbindelse med konstitueringen af et nyt KKR Hovedstaden i De fælleskommunale sekretariater på hhv. sundheds- og socialområdet er blevet samlokaliseret på Ballerup Rådhus i kraft af, at formanden for Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde og specialundervisning, Anne Vang, er direktør i Ballerup Kommune. KKR- sekretariatet, Greater Copenhagen medarbejderen og Uddannelseskoordinatoren er placeret på Albertslund Rådhus i KKRs formandskommune. Dato: 11. april 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: SSAN@kl.dk Direkte: Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 17 af 17 Torben Lauren uddyber på mødet. 14. Møderække for juni kl september kl oktober kl december kl OBS: A) DAS-mødet i juni er rykket en uge frem fra den 22. juni til den 29. juni pga. SKU-seminar. Skal der findes ny dato for juni-mødet i Embedsmandsudvalget (tættere på mødet i DAS), så det er muligt at modtage DAS-mødet til kommentering på embedsmandsudvalgsmødet? B) Sekretariatet har modtaget flere afbud til fredag d. 7. december (Julefrokost i kommunen). Er det muligt at flytte december-mødet til d. 6. december eller 10. december? Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender mødedatoer for Beslutning: Ad A) Der er opbakning til mail-høring i juni. Ad B) Mødet flyttes til fredag den 7. december kl KKR-sekretariatet udsender indkaldelser i outlook. 15. Eventuelt

35 Bilag: 7.1. Udkast til kommissorium for demenshandlingsplan Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

36 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/11698 DOK. NR.: /18 SAGSBEH.: KIM ASKELUND MADSEN Udkast til kommissorium for demenshandlingsplan Indledning: Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede på sit møde den 23. april 2018 udviklingen i demens sygedomme og ønskede i den forbindelse, at forvaltningen udarbejdede en handleplan og en strategi for hvordan vi i Tårnby Kommune arbejder med sygdommen demens. Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker således i forlængelse af kommunens sundhedsplan 2020 og værdighedspolitik, at videreudvikle dette arbejde så det danner et solidt arbejde for arbejdet på demens området. Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker at elementerne skal være medinddragelse, medbestemmelse og dialog med borgere og pårørende om demens. Det gør vi allerede: Kommunen har allerede en demenskoordinator, der tilbyder råd og vejledning til borgere med demens og deres pårørende. Der er netværksgrupper og motionstilbud med fokus på socialt samvær. Der tilbydes ligeledes pårørendeforløb, hvor pårørende kan dele erfaringer, få støtte og vejledning til at håndtere livet når ens ægtefælle har demens. Der er demensressourcepersoner på samtlige plejehjem og der er aktiviteter rettet mod demente der bor i egen bolig og får støtte via hjemmeplejen. På de fleste plejehjem er der etableret sansehaver, sanserum og der tilbydes demensvenlige aktiviteter såsom fx erindringsdans mm. Tårnby Kommunes demenshandleplan: Regeringen vedtog den 15. december 2016 den nationale demenshandleplan Den nationale demenshandleplan optæller 5 fokusområder, tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling, bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering, støtte og rådgivning til pårørende med demens, demensvenlige samfund og boliger, øget videns- og kompetenceniveau. Demenshandleplanen i Tårnby og strategien skal omhandle mindst 4 temaer: 1. Det demensvenlige Tårnby. 2. Rådgivning og oplysning. 3. Kompetenceudvikling. 4. Tilbud på demensområdet. Derudover skal demenshandleplanen og strategien indeholde en oversigt over hvor mange der har demens på de enkelte plejehjem (er udredt) og hjemmeplejen (er udredt) dels en prognose over skønnet for hvordan demenssygdomme vil udvikle sig fremad. Herunder skal der vurderes på hvordan indretning af tilbud skal 1

37 TÅRNBY KOMMUNE foregå så rammerne er trygge på borgere med demens. Endvidere skal demens handleplanen/strategien indeholde anbefalinger på hvordan teknologiske hjælpemidler og medicin inddrages i behandlingen af demens. Arbejdsgruppen: Arbejdsgruppen består af. Konst. leder af Ældrecentret Mette Rydholt Jakobsen (formand). Konst. leder af Sundhedscentret Charlotte Krantz Lauridsen. Ergoterapeut fra Hjælpemiddelteamet. Plejehjemsleder Helene Fisker. Leder af Hjemmeplejen Michael Thamdrup (eller alternativt en teamleder). Demenskoordinator Ninna Poulsen. Faglig koordinator Ældrecentret Louise Bendixen. Repræsentant fra medarbejderne på plejehjem. Repræsentant for medarbejderne i hjemmeplejen. Arbejdsgruppen kan supplere sig med andre ad-hoc efter behov. Arbejdsgruppen refererer til forvaltningschefen. Åbenhed og borgerinddragelse: Arbejdsgruppen inddrager eksterne interessenter konstruktivt i udarbejdelsen af planen f.eks. Alzheimer foreningen, Videnscenter for demens, andre interesseorganisationer og pårørende. Tidsplan: Den færdige demenshandleplan forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget i januar måned

38 Bilag: KL- Opmærksomhedspapir sundhedsaftaler seneste udkast.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97405/18

39 NOTAT Opmærksomhedspapir til de kommunale sundhedspolitikere for (sam)arbejdet med de nye sundhedsaftaler Indledning Arbejdet med at forberede næste generation af sundhedsaftaler er i gang i de enkelte KKR'er. Det indebærer bl.a., at arbejdet skal overdrages til det nye hold af kommunale sundhedspolitikere, Det sker dels med afsæt i de erfaringer, man har gjort sig, de nye rammer for arbejdet med planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og de visioner og mål for udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som de nye politikere sætter for sundhedsaftalerne. Dato: 13. november 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: LHT@kl.dkLHT@ kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København Side 1 af 8 Kadencen for indsendelse af den nye sundhedsaftale er rykket til den 1. juli 2019, hvilket giver de nye politikere mere tid til at drøfte retning og sætte sig ind i sundhedsområdet. Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er kommet med en række anbefalinger til et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen. Anbefalingerne bliver i løbet af det indeværende folketingsår fulgt op af en politisk udmøntningsaftale. Et arbejde er i gang med at revidere rammerne for sundhedsaftalerne. Udfaldet skulle gerne blive en mindre bureaukratisk og administrativ tung sundhedsaftale. Der er desuden lagt op til nogle klare aftaler for opgaveoverdragelse om evt. lægelige behandlingsansvar, adgang til sparring og faglig rådgivning og vilkår for ændret arbejdsdeling og økonomi. Kommunernes økonomiaftale for 2018 fastslår, at en fortsat udbygning af det nære sundhedsvæsen er en forudsætning for sygehusenes stigende specialiseringsgrad og en omkostningseffektiv håndtering af mennesker med kroniske sygdomme. Dette papir skitserer kort, hvilke områder som KL især finder er vigtige, at kommunerne er opmærksomme på i arbejdet med en nye sundhedsaftale og dialogen med regionerne herom. Papiret er primært tiltænkt de kommunale politikere i Sundhedskoordinationsudvalgene, som indgår i dialogen med regionerne om de nye sundhedsaftaler, men er også relevant for andre sundhedspolitikere. Papiret vil blive opdateret, når vi kender regeringens udmøntning af planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og rammerne for de nye sundhedsaftaler.

40 NOTAT De nationale mål skal skabe en fælles retning og styrke kvaliteten Kommunerne har sammen med regionerne forpligtet sig til at implementere de nationale mål og indikatorer på sundhedsområdet, som der politisk følges op på nationalt én gang om året. De nationale mål og indikatorer danner en bred ramme for, at man i sundhedsaftalerne kan formulere egne delmål og delindikatorer alt efter politisk fokus. Det nære sundhedsvæsen er udfordret af, at de nationale mål og indikatorer fortsat er meget sygehusorienteret, bl.a. fordi der er bedre data. Der er dog lige udviklet to nye indikatorer for borgernes arbejdsmarkedstilknytning, som har stor relevans for kommunerne. De få kommunale nationale indikatorer er dog ikke til hinder for, at man i de enkelte sundhedsaftaler kan udpege delmål og delindikatorer, som er relevante for kommunerne med fokus på bl.a. brugerinddragelse, kvalitet, sammenhæng og samarbejde. Det afgørende her er, at sikre, at der er data, som gør, at man kan følge op på indikatorerne. 13. november 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: LHT@kl.dkLHT@ kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Weidekampsgade 10 Postboks København Side 2 af 8 Sundhed med borgeren Der er en stigende erkendelse i sundhedsvæsenet af, at samarbejdet med borgeren er hel afgørende for kvaliteten af indsatsen. Borgeren og de pårørendes viden og ønsker er helt afgørende for kvaliteten i behandlings- og rehabiliteringsforløbet. Det er derfor væsentligt, at borgerne inddrages i udformningen af den nye sundhedsaftale og at perspektiver, som er afgørende for borgerens livskvalitet er i fokus. Det drejer sig også om, hvordan man bedst muligt kan understøtte samarbejdet med netværk, frivillige og civilsamfundet med fokus på, at medborgerskabet skal udbygges. Rammerne for de nye sundhedsaftaler Hvad peger udvalget så på for at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen? Og hvad får det af betydning for kommunernes arbejde med sundhedsaftalerne? Udvalget peger på, at den forebyggende indsats, behandling, pleje og rehabilitering fremover sker i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, dvs. uden for sygehusene for den veludredte ældre medicinske patient samt patienter med de mest hyppige kroniske sygdomme. KL arbejder for, at de nye sundhedsaftaler indeholder nogle tydelige politiske rammer, som kan understøtte en fleksibel opgavevaretagelse, men hvor der er klarhed om opgaver og ansvar. Det skulle gerne understøtte, at aftaler, som sikrer, at indsatserne varetages med høj, ensartet kvalitet på det laveste, effektive omsorgs- og omkostningsniveau tæt på borgerens eget hjem. Det forventes, at der med de nye rammer for sundhedsaftaler kommer en tjekliste for aftaler om opgaveoverdragelse, så aftalerne som minimum skaber klarhed omkring, hvilket vil være vigtigt at fastholde fokus på i sundhedsaftalerne og sikre en systematisk opfølgning.

41 NOTAT KL opfordrer kommunerne til fælleskommunalt inden for den enkelte region at drøfte mulighederne for at koordinere opgaveudviklingen/glidningen også for at skabe et overblik over opgaveudviklingen/-glidningen. En kommunens beslutninger om opgavevaretagelse påvirker andre kommuner. Kommunerne bør i sundhedsaftaleregi være opmærksomme på, hvilke opgaver man dels vælger, at sygehusene skal løse i det nære og dels vælger at få overdraget/udføre. Derfor er det væsentligt, at der er en tæt dialog mellem kommunerne og en klar kommunikation til regionen om, hvad de kan (og ikke kan) forvente af kommunerne under ét. I sundhedsaftalen kan der på baggrund heraf fx aftales, at man på faste tidspunkter drøfter opgaveudviklingen i regionen og lave en konkret model for, hvordan man samarbejder herom. Samtidig arbejder KL for, at der på nationalt niveau sker drøftelser af opgaveudviklingen. Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har lagt vægt på, at der modsat de somatiske områder ikke skal arbejdes for, at flere opgaver udlægges til kommunerne på psykiatriområdet. Udviklingen mod kortere indlæggelsesforløb og den tilsyneladende prioritering af ikke-psykotiske lidelser på bekostning af borgere med psykotiske lidelser bør ikke fortsætte. 13. november 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: LHT@kl.dkLHT@ kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Weidekampsgade 10 Postboks København Side 3 af 8 Derudover omfatter mange af anbefalingerne i udvalgsrapporten såvel somatik og psykiatri. I drøftelserne med regionen om sundhedsaftalen vil det være væsentlig at fastholde denne kobling mellem de to områder. Der er behov for på tværs af somatik og psykiatri at udvikle nye samarbejdsformer, bedre aftaler om blandt andet overgange, forløbskoordination og specialiseret rådgivning fra psykiatrien om den enkelte borgers behandlingsforløb. Udviklingen på psykiatriområdet forudsætter en tæt dialog mellem kommuner og den enkelte region om kapaciteten, så der indgås de fornødne samarbejdsaftaler om, hvordan der kan sikres hensigtsmæssige og sammenhængende forløb. Opmærksomhedspunkter - At kommunerne drøfter opgaveudvikling/glidning med henblik på koordinering og for at skabe et overblik over opgaveudviklingen/-glidningen og ift. så vidt muligt et fælles afsæt. - At de nærmere rammer for dialogen med regionen aftales i sundhedsaftalen (med afsæt i den nye ramme herfor) - At kommunerne i dialogen med regionerne har fokus på kapacitetsudviklingen på psykiatriområdet herunder samarbejdsaftaler. Forebyggelse Forebyggelse er grundstenen for at vi kan løfte det stigende pres på sundhedsområdet og bør derfor prioriteres i endnu højere grad i sundhedsaftalen og af alle aktører. Det drejer sig om det felt af forebyggelsesopgaven, hvor der er et samarbejde og snitflade til sygehusene og almen praksis. Sundhedsaftalerne har på forebyggelsesområdet fra begyndelsen haft et stort fokus på den patientrettede forebyggelse og på borgere med kronisk sygdom, da disse typisk er i kontakt med det behandlende sundhedsvæsen og samtidig har brug for forbyggende kommunale tilbud.

42 NOTAT Kommunerne er godt med på de centrale forebyggelsesområder og op mod alle kommuner har etableret patientrettede forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Det gælder bl.a. borgere med KOL, diabetes, hjertekar-sygdom, muskelskeletlidelser og kræftsygdom. Kommunerne er på nuværende tidspunkt i gang med at implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger for borgere med kronisk sygdom. Det betyder, at der henvises til en afklarende samtale i kommunen, hvor kommunen planlægger et fleksibelt forløb med udgangspunkt i den enkelte borgere ressourcer og behov og altså ikke med afsæt i borgerens diagnose. Der bliver samtidig foretaget en tilpasning af henvisningen til kommunale forebyggelsestilbud og det afslutningsnotat, der sendes til den praktiserende læge, når forløbet afsluttes. Der er behov for at arbejde med at sikre ensartet kvalitet i tilbuddene på tværs af landet. I den forbindelse bør fokus være på at understøtte en systematisk evaluering og opsamling af data. 13. november 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: LHT@kl.dkLHT@ kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Weidekampsgade 10 Postboks København Side 4 af 8 Der er stadig udfordringer med at rekruttere og fastholde udsatte grupper i forebyggelsestilbuddene. Desuden er der en særlig udfordring ift. voksne med psykiske problemstillinger, hvor det længe har været kendt, at de lever flere år kortere end resten af befolkningen. Det anbefales derfor, at kommunerne har fokus på de somatiske problemstillinger hos borgere med svære psykiske problemstillinger, herunder om der er behov for at indgå aftaler med almen praksis eller det regionale sundhedsvæsen. Kommunerne oplever desuden udfordringer med manglende henvisning fra sygehus og praktiserende læge, eksempelvis i forbindelse med rehabilitering af kræftpatienter. Der er fx stor forskel på, hvor mange patienter de enkelte praktiserende læger henviser til kommunale sundhedstilbud. Hver fjerde læge henviste i 2014 slet ikke har nogen patienter til kommunale tilbud. Kommunerne bør derfor arbejde for at sikre, at de rette borgere henvises til kommunernes forebyggelsesindsatser. Der er desuden brug for fortsat fokus på, at indsatserne giver den rette effekt. Kommunerne bør derfor anvende Sundhedsprofilerne strategisk i planlægningen af forebyggelsesindsatsen. Der er brug for en tilgang, som er populationsbaseret, hvor borgerne stratificeres. Kommunerne bør løbende udvikle de tværgående indsatser til borgere med en eller flere kroniske sygdomme i takt med udbredelsen af eksempelvis telemedicinske løsninger og opgaveflytninger på tværs af sektorer. Det ses fx ved udflytning af hjerterehabilitering fra sygehus til kommune i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Opmærksomhedspunkter: - At der er fokus på henvisninger fra almen praksis og sygehusene til kommunernes forebyggelsesindsatser. - At der er fokus på borgere med både svære psykiske og somatiske problemstillinger/sygdom.

43 NOTAT - At der løbende udvikles tværgående modeller til borgere med en eller flere kroniske sygdomme også i takt med udbredelsen af telemedicinske løsninger og opgaveflytninger. - Systematisk opsamling og brug af data til kvalitetsudvikling og udvikling af indsatserne. Integrerende samarbejdsmodeller En af de emner som løbende er blevet drøftet i samarbejde om sundhedsaftalerne er integrerede samarbejdsmodeller, som en vej til at skabe bedre sammenhæng og bedre forløb for borgerne. I plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er en af anbefalingerne, at parterne afprøver og udbreder integrerende samarbejdsmodeller, som bl.a. kan bestå af fælles finansiering, ledelse og planlægning. Med integrerede modeller forstås, at man har fælles ledelse, økonomi eller deler lokaler på tværs af sektorer. Der har de senere år været afprøvet forskellige slags modeller på tværsektoriel samarbejde med forskellige resultater. Et eksempel er fx Psykiatriens Hus i Silkeborg og den tværsektorielle udredningsenhed (TUE) i Odense og på Bispebjerg Sygehus. 13. november 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: LHT@kl.dkLHT@ kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Weidekampsgade 10 Postboks København Side 5 af 8 Denne anbefaling har været højt prioriteret af Danske Regioner, bl.a. fordi regionerne ønsker at spille en større rolle i det nære sundhedsvæsen, og fordi de har været optaget af at udvide deres planlægningskompetence overfor almen praksis. Kommunerne bør forholde sig åbne for at afprøve nye modeller, hvor det lokalt giver mening, dog med balancen mellem aktørerne i det nære sundhedsvæsen in mente. Der er de senere år sket en række lokale, nationale og regionale tiltag for at styrke patient/borgerforløbene på tværs af region, kommuner og evt. almen praksis om og med borgere med psykiske problemstillinger. Ikke desto mindre er der fortsat behov for at prioritere udviklingsinitiativer, hvor regionale og kommunale perspektiver er sammentænkt. Der kan dog også overvejes mindre samarbejdsprojekter såsom aftaler om samlokalisering af medarbejdere, medarbejderrotation, fælles skolebænk, hvor kompetencer fra henholdsvis regionalt og kommunalt regi stilles til rådighed, eller udstationeringer på henholdsvis kommunale og regionale arbejdspladser for på den måde at fremme helheden i borgerforløb. Der er brug for at arbejde med større grad af samtidighed og bedre udnyttelse af faglige og økonomiske ressourcer. Det kan også være nødvendigt at tænke i et tættere samarbejde med sygehusene i en situation, hvor almen praksis ikke ønsker, eller mener, at de har ressourcer til at indgå i et tættere samarbejde med kommunerne. Opmærksomhedspunkter: - At kommunerne tager stilling til, hvilke integrerede samarbejdsmodeller der bør afprøves.

44 NOTAT - At der er fokus på borgere med både svære psykiske og somatiske problemstillinger/sygdomme herunder behovet for samarbejde med sygehus/rådgivning. - At kommunerne tager stilling til, om der er andre og mindre indgribende samarbejdstiltag, som kan styrke forløbene og samspillet, som det vil være relevant at sætte i værk. Behandling og rehabilitering i borgerens eget hjem herunder udgående funktioner Rammerne for behandling og rehabilitering ændrer sig markant i disse år med bedre muligheder og viden om værdien af, at behandlingen og rehabiliteringen integreres i borgerens nærmiljø. Antallet af udgående funktioner har de senere år udviklet sig hastigt både fra sygehus og kommuner og nogle steder uden, at der sker en overordnet planlægning eller dialog. 1 Det bør derfor indgå som tema i sundhedsaftalen, så region og kommuner får koordineret de enkelte tiltag. 13. november 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: LHT@kl.dkLHT@ kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Weidekampsgade 10 Postboks København Side 6 af 8 Der er i handlingsplan for den ældre medicinske patient afsat 175 mio. kr. til flere udgående sygehusfunktioner, der undersøger, eller behandler patienten i eget hjem, og til øget rådgivning fra sygehuset til kommuner og almen praksis. I arbejdet med sundhedsaftaler er det væsentligt at følge op på dette. Sygehusenes udgående funktioner er meget forskellige og disse funktioner er ikke nødvendigvis koordineret med de kommunale indsatser eller overvejelser. Kommunerne bør derfor i de nye sundhedsaftaler indgå i en dialog med sygehus og region om hvilke indsatser det giver mening at etablere. Det indbefatter også, hvordan samarbejdet bedst indtænkes ift. kommunens fagfolk. Det bør desuden aftales i sundhedsaftaleregi, hvordan de udgående funktioner fremadrettet planlægges. Opmærksomhedspunkter: - At der i sundhedsaftalerne skabes en ramme for en dialog mellem sygehus, kommune og almen praksis om de rette indsatser i og omkring borgerens eget hjem herunder etablering af udgående funktioner. Samarbejdet med almen praksis I arbejdet med sundhedsaftaler er det væsentligt, at udviklingen af samarbejdet og opgavedelingen mellem almen praksis og kommune koordineres og aftales i regi af Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Det bliver bl.a. væsentligt, at sundhedsaftalerne tydeliggør, hvilke sundhedsopgaver, som varetages i kommunerne, og hvilke der varetages i almen praksis. KL opfordrer kommunerne til fælleskommunalt inden for de enkelte regioner og på tværs heraf at opnå enighed om, hvilke forebyggelsesopgaver, der bredt varetages i kommunerne. 1 Danske Regioner kalder det udadvendte funktioner, som dækker over adgang til specialistrådgivning for kommunerne og almen praksis samt udgående teams fra sygehusene og mobile laboratorier til behandling i eller nær borgerens eget hjem.

45 NOTAT Der er er en stor variation i de praktiserende lægers henvisningspraksis til kommunale forebyggelsestilbud, og der er fortsat behov for at øge antallet af henvisninger. Denne udfordring forstærkes af, at der i den nye overenskomst for almen praksis er aftalt opgaveflytning fra sygehus til almen praksis i forhold til borgere med KOL, diabetes og kræft. KL har gennemført en undersøgelse, der viser, at halvdelen af lægepraksisserne stod for 94 pct. af alle henvisningerne i Den tiendedel af lægepraksisserne, som har flest henvisninger, står for næsten halvdelen af alle henvisninger. På denne baggrund anbefales det i regi af sundhedsaftalerne at monitorere udviklingen i forhold til variation og antal af henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud. Ny overenskomst med PLO RLTN (Regionernes Lønnings og Takstnævn) og Praktiserende lægers Organisation indgik den 14. september 2017 en aftale om fornyelse af overenskomsten om almen praksis. Der er en tre årige aftale, som træder i kræft den 1. januar november 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: LHT@kl.dkLHT@ kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Weidekampsgade 10 Postboks København Side 7 af 8 Almen praktiserende læger tilføres i overenskomstens tredje år en vækst på 660 mio. kroner til opgaver og udbygning af kapacitet i det nære sundhedsvæsen i almen praksis. Aftalen giver et afsæt til den videre udvikling af almen praksis som en central del af det nære sundhedsvæsen og der tages første skridt i retning af udflytningen af opgaver fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen. En meget stor del af indsatsen i det nære sundhedsvæsen foregår i kommunerne, som er afhængige af et godt og endnu stærkere samarbejde med de praktiserende læger. Aftalen indeholder ikke konkrete initiativer til at styrke samspillet mellem almen praksis og kommuner. Det betyder, at der fortsat står tilbage at finde løsninger, der kan styrke samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne. Der kan lokalt laves supplerende aftaler (lokal aftaler), men der er ikke afsæt økonomi hertil. Aftalen indeholder følgende hovedelementer med betydning for kommunerne: Lægedækning Lægedækningstruede områder får en håndsrækning ved, at praktiserende læger i de områder får bedre mulighed for at etablere delepraksis, ansætte læger, som fortsat er under uddannelse, og kompensation ved sygdom og barsel. Sygebesøg Der er aftalt en opprioritering af sygebesøg, hvor der gives en honorarstigning. Der gives ligeledes en rammeudvidelse til aktivitetsstigning og løsning af sygebesøgsopgaven ud over 5/15 km for 90 mio. kr. i 2018 sti-

46 NOTAT gende til 100 mio. kr. i Opprioriteringen skal sikre, alle borgere adgang til de nødvendige sygebesøg, således forventes det, at der vil blive gennemført flere sygebesøg. Det betyder også, at der ikke længere er afsat decentrale midler til sygebesøg og samtaleterapi. Opgaveflytning fra sygehus til almen praksis En del af aktiviteten fra sygehusambulatorier vedr. patienter med diabetes type 2 og KOL flyttes til almen praksis, så den overvejende del af den almene behandling og opfølgning samles i almen praksis. Der tilføres en samlet merøkonomi på 151,8 mio. kr. Kontroller af visse kræftsygdomme flyttes til almen praksis, ligesom praktiserende læger skal have mere fokus på kræftforløb. Forløbsplaner Implementering af elektroniske forløbsplaner, hvor alle patienter, som inden for de sidste 4 år, er diagnosticeret med type-2 diabetes, KOL og/eller kroniske lænderygsmerter. KL er med til at følge op på forløbsplanerne i november 2017 Sags ID: SAG Dok. ID: LHT@kl.dkLHT@ kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Weidekampsgade 10 Postboks København Side 8 af 8 Fokus på opfølgning efter udskrivning Almen praksis skal styrke den opfølgende indsats ifm. sektorovergange (forstås som udskrivning fra sygehuse). Sygehusene skal kunne markere patienters epikriser, hvis der er et særligt behov for hurtig opfølgning (patient markeres fra sygehus med rødt eller gult flag). Kommunernes rolle ifm. opfølgningen til borgere med særlige behov er ikke berørt. Styrket kvalitetsarbejde etablering af klynger Kvalitetsarbejdet i almen praksis styrkes. Ambitionen er, at alle praktiserende læger fremover skal være i en kvalitetsklynge, som arbejder målrettet med kvaliteten i klinikkerne. I forhold til udviklingen af kvaliteten i almen praksis, får Praksisplanudvalgene en afgørende betydning. Det bliver derfor centralt, at kommunerne ad denne vej søger at påvirke udviklingen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det planlægges, at almen praksis skal have et større ansvar for borgere med kroniske sygdomme. Praksisplanudvalgene får også en væsentlig betydning i forhold til planlægningsopgaven med at sikre lægedækningen Opmærksomhedspunkter: - I forbindelse med at det er aftalt at flytte opgaver fra sygehusene til almen praksis irt. borgere med KOL og diabetes, bør samarbejdet mellem almen praksis og kommuner drøftes for at koordinere forløbene også så der ikke opbygges parallelle rehabiliterings- og forebyggelsestilbud. - At der sikres en løbende dialog om udviklingen af sygebesøg. - At der er fokus på monitorting af henvisninger fra almen praksis og sygehusene til kommunernes forebyggelsestilbud (afklarende samtale).

47 Bilag: Temaer i Sundhedsaftale 4 - Kommunerne i hovedstadsregionen.pdf Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97402/18

48 2. OKTOBER 2017 Temaer i Sundhedsaftale 4 ( ) kommunerne i hovedstadsregionen. Indledning Sundhedsaftalen er kommunernes vigtigste redskab til at udvikle og regulere samarbejdet med regionen og almen praksis, for at sikre vores borgere et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Den nye sundhedsaftale skal gælde fra 2019 til Denne aftale bygger videre på de gode resultater der er opnået gennem de tre første sundhedsaftaler, med henblik på at skabe et endnu stærkere samarbejde mellem sektorerne - til gavn for borgerne. Samarbejdet med borgeren er væsentligt for kvaliteten i indsatserne og afgørende for at borgerens livskvalitet er i fokus. Borgeren og de pårørende inddrages derfor i udformningen af den nye sundhedsaftale. Forslaget til temaer i Sundhedsaftale 4 er blevet til på baggrund af drøftelser i KKR Hovedstaden i foråret 2017 og et politisk dialogmøde i juni 2017, hvor politikere på tværs af de 29 kommuner har drøftet hvad der er vigtigst for kommunerne i regionshovedstaden i den kommende sundhedsaftale. Temaerne vil blive præsenteret for KKR Hovedstaden på deres møde i marts 2018 sammen med en plan for arbejdet med Sundhedsaftale 4, så det ny-konstituerede KKR Hovenstaden har mulighed for at tage stilling til og arbejde videre med temaerne. Indhold I de politiske drøftelser af, hvor borgerne særligt oplever udfordringer i deres møde med sundhedsvæsenet, er der særligt tre temaer, som går igen og som peger på, at vi med Sundhedsaftale 4 skal understøtte følgende: Vi skal have en klar opgavefordeling Vi skal sikre sammenhængende udskrivningsforløb Vi skal skabe lighed i sundhed På det politiske dialogmøde blev der også drøftet en række ønsker til sundhedsaftalens form og organisering, der er afgørende, hvis vi skal opnå en funktionel og effektiv aftale, som politikerne kan være med til at bære ud i den enkelte kommune.

49 Sundhedsaftalens indsatser skal være så tæt på borgeren som muligt Der skal være stærk politisk inddragelse i sundhedsaftalens udformning og implementering Sundhedsaftalen skal være fokuseret og forenklet. Prioriteringen af indsatser bør ske ud fra følgende plejemærker 1) indsatsen skal adressere en væsentlig udfordring i det sammenhængende sundhedsvæsen; 2) indsatsen skal forventes at have stor effekt og 3) indsatsen vil potentielt påvirke et stor volumen af sammenhængende patientforløb Sundhedsaftalen skal bruge de Nationale mål for sundhedsvæsnet til at opstille effektive mål (se nedenfor) Nationale mål for sundhedsvæsnet De otte nationale mål for sundhedsvæsenet er et bærende element i et nationalt program for kvalitet i sundhedsvæsenet. De nationale mål skal suppleres af regionalt og kommunalt definerede mål og indsatser, der løfter kvaliteten for patienten og borgere, og som er meningsfulde for personalet. De mål eller indsatser, som aftales i sundhedsaftalen, skal således bidrage til at løfte de nationale mål. Temaer Tema 1: Vi skal have en klar opgavefordeling Kortere indlæggelser og en omlægning fra stationær til mere ambulant behandling har forvandlet borgerens eget hjem til et potentielt behandlingssted. Ni ud af ti kommuner beskriver, at de i dag varetager opgaver, der tidligere var varetaget på hospitalet, hvorfor der skal være et stærkt fokus på opgaver, der flytter sig fra hospitalerne til kommunerne. Deres rette placering skal drøftes, og aftalt opgaveoverdragelse skal finde sted. 2

50 For personalet i kommunerne, på hospitalerne og i almen praksis skal ansvaret for indsatser og levering fremstå klar og tydelig, mens borgerne skal opleve et sammenhængende forløb af høj kvalitet, uanset hvem, der har ansvaret for opgaven. Tema 2: Vi skal sikre sammenhængende udskrivningsforløb Det gode udskrivningsforløb er en afgørende del af den enkelte borgers sammenhængende forløb i sundhedstrekanten (hospital, kommune og almen praksis), og vigtigheden tydeliggøres af stadig hurtigere og mere komplekse udskrivninger. Vi skal i fællesskab gennem dialog og tidlig inddragelse - have fokus på at forbedre udskrivningerne, særligt med henblik på at sikre at borgerne ikke bliver genindlagt. Vi skal blandt andet have fokus på udveksling af data/patientoplysninger, adgangen til almen praksis og specialiseret rådgivning fra regionen, og så skal vi sikre, at borgerne ikke udskrives, før de reelt er færdigbehandlede. Tema 3: Lighed i sundhed Det er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen, at der er lige adgang til ydelserne. Men borgernes forudsætninger for at kunne tage imod en indsats og/eller blive tilbudt en indsats er forskellige. Lighed i sundhed skal skabes gennem en nuanceret og differentieret tilgang, der sikrer borgerne lige adgang til og brug af de sundheds- og serviceydelser, der leveres af såvel regionen, almen praksis og kommunerne. Forslag til målgrupper Under hvert tema skal det prioriteres, hvilke målgrupper, der særligt skal fokuseres på. Målgrupper som kan være relevante at sætte fokus på er - borgere med psykiske lidelser, borgere med kronisk sygdom, den ældre medicinske patient, børn og unge samt døende. Borgere med kronisk sygdom (Patientrettet forebyggelse og rehabilitering) - Ca. en tredjedel af befolkningen har én eller flere kroniske sygdomme. Antallet vil stige i fremtiden. - Kronisk sygdom udgør en stor del af de samlede sundhedsudgifter. 3

51 Borgere med psykiske lidelser - Borgere med psykisk sygdom dør år tidligere end gennemsnitsdanskeren - Der er stor ulighed i sundhed forbundet med psykisk sygdom - Borgere med psykisk lidelse tabes alt for ofte mellem systemerne. Den ældre medicinske patient og multisygdom - Er karakteriseret ved hyppig kontakt med det specialiserede sundhedsvæsen. Har 9 ekstra årlige kontakter til almen praksis sammenlignet med den ældre borgere generelt, og over 80 pct. af ældre medicinske patienter er i kontakt med kommunen. - Udgifterne stiger kraftigt efter 65-årsalderen og hvis vi rammes af flere sygdomme på én gang. - Antallet af de ældre medicinske patienter forventes at stige. Børn og Unge - Den sociale ulighed i sundhed grundlægges tidligt i livet og ses bl.a. i forekomsten af en lang række graviditets- og fødselskomplikationer - Blandt store børn og unge er der omkring 20 %, der har alvorlige tegn på psykisk mistrivsel. - Børn, der vokser op i familier med misbrugsproblemer, har stor risiko for senere i livet at udvikle psykiske problemer og for selv at udvikle afhængighed af rusmidler - Børn og unge, der oplever alvorlig sygdom og død i deres nærmeste familie, udsættes for en stor belastning. De døende - Tre ud af fire danskere ønsker at dø i eget hjem - kun hver fjerde får ønsket opfyldt. 4

52 Bilag: Drejebog - dialogmøder klynger Sundhedsaftale 4 (1).docx Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97406/18

53 Marts 2018 Drejebog dialogmøde for fagudvalg i sundhedsklyngerne praktiske opgaver Tidspunkt Aktivitet Hvor Kommentarer Ansvarlig for materiale Fra kl. Uddeling af - Læg navneskilte ud alfabetisk Klyngerne navneskilte og deltagerliste, - Evt. nytilkomne kan skrives manuelt bordplan - Bordplan henvises til bordnr. - Kaffe, the, vand frugt, slik og kage. Kl. Velkomst - ved værtkommunen - Velkomst ved Værtskommune - Intro til dagens program - Lidt praktisk: - Rygning foregår [udfyldes af værtskommune]. - Toiletter ligger [udfyldes af værtskommune]. - Giv ordet videre til første oplægsholder Klyngerne Kl. (5 min) Kl. (5 min) Sundhedsaftalen som politisk dokument Ved SKU medlem, alternativ klyngens repræsentant i Embedsmandsudvalg for Sundhed Samarbejdet i planområderne/klyn gerne ved Klyngeformand - Hvad er sundhedsaftalen? - Hvordan kan vi som politikere være med til at forme aftalen og få den til at virke i praksis. - Ambitioner for Sundhedsaftalen. - Implementering og samarbejde - Resultater/lokale aftaler Fælleskommunalt sundhedssekretariat Klyngerne Kl. (20 min) Sundhedsaftalen ved klyngens repræsentant i Embedsmandsudvalg for Sundhed a. Procesplan for udarbejdelsen af sundhedsaftalens politiske del b. To/Tre borgercases, som fiktive oplæg eller live på scenen, om oplevelser i sektorovergangen a.+c. Embedsmands for sundhed i samarbejde med Fælles-kommunalt sundhedssekretariat b.klyngerne Kl. (30 min) Borddrøftelser - Klyngerne i samarbejde med det Fælleskommunalt sekretariat c. Oplæg til borddrøftelser - Fokus på problemstillinger og ikke løsninger! - Hvad er den største udfordring for borgeren i det tværsektorielle samarbejde i din kommune? - Hvad presser mest på i sektorovergangen i Klyngerne i samarbejde med det Fælleskommunalt sekretariat

54 KL. (5 min) Tidspunkt Opsamling - ved værtskommunen samarbejdet med sygehusene i din kommune? - Hvad presser mest på i samarbejdet med de praktiserende læger i din kommune? d. Tre stikord til temaer i sundhedsaftalen samt yderligere bemærkninger. Værtskommune Ansvarlig 2

55 Bilag: Oplæg til program - kommunalpolitisk dialogmøde i klyngerne.doc x Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97401/18

56 Marts 2018 Kommunalpolitiske dialogmøder i klyngerne - forår 2018 Kommunal politisk inddragelse i udarbejdelsen af Sundhedsaftale KKR Hovedstaden er et centralt omdrejningspunkt ift. den overordnede politiske drøftelse af en kommende sundhedsaftale. De kommunale medlemmer af SKU er nu udpeget af KKR, og der orienteres på KKR møderne om drøftelser og beslutninger på møderne i SKU. KKR er også mandatskabende for de kommunale repræsentanter i SKU. I løbet af indeværende og forrige valgperiode har der løbende været afholdt politiske dialogmøder for udvalgspolitikere. Der har været svingende tilslutning til møderne og en overvejelse er om det kan være bedre at inddrage udvalgspolitikere i mindre fora, fx på klyngerniveau. Det er vigtigt i denne proces at fastholde at Sundhedsaftalen er en fælles aftale for de 29 kommuner i regionen og regionen, drøftelserne på klyngeniveau skal derfor bringes videre til det regionale niveau. Således at klyngefokus suppleres med dialog-møder med alle regionens kommuner, tværgående opsamlinger til drøftelse/orientering lokalt eller lign. I foråret 2018 skal der derfor afholdes kommunalpolitiske dialogmøder på klyngeniveau. De politisk dialogmøde på klyngeniveau forventes med fordel afholdt inden d. 14. maj Udgangspunktet for drøftelserne vil være et fælles oplæg fra sekretariatet/embedsmandsudvalget. Dels med en indledende introduktion til området og det tværgående samarbejde. Dels med det formål at skabe en lokal dialog om de kommunale udfordringer i det tværsektorielle samarbejde og understøtte et kendskab på tværs af klyngerne. Møderne skal fungere som forberedelse til det fælles regionale/kommunale dialogmøde i slutningen af maj og der vil som udgangspunkt herfor blive udarbejdet en fælles opsamling fra klyngemøderne. Arrangør De tre kommuneklynger i hovedstadsregionen arrangerer hver deres kommunalpolitiske dialogmøder. Bornholm og Byen deltager i Syd-klyngen. Dette i tæt samarbejde med det fælleskommunale sundhedssekretariat. Mødet kan med fordel afholdes inden 14. maj for at imødekomme regionalt dialog møde i der forventes afholdt den 29 maj (afventer SKU godkendelse den 3. april). Målgruppe Fagudvalg for sundhedsområdet (somatik og psykiatri) fra kommunerne i klyngerne. Repræsentanter fra SKU hvis muligt Repræsentanter fra Embedsmandsudvalget for Sundhed Sundhedschefer/direktører fra kommunerne i klyngerne Baggrundsmateriale - Temapapir, kommunal politiske dialogmøder Opmærksomhedspapir fra KL

57 Program for kommunalpolitisk dialogmøde 1. Velkomst 2. Sundhedsaftalen (65 min) Sundhedsaftalen som politisk dokument (5 min) eventuelt ved SKU medlem - Hvad er sundhedsaftalen? - Hvordan er politikere med til både at forme aftalen og få den til at virke i praksis. - Ambitioner for Sundhedsaftalen. Samarbejdet i planområderne/klyngerne (5 min) v. Klyngeformand - Implementering og samarbejde - Resultater/lokale aftaler Sundhedsaftalen (20 min) v. repræsentant fra Embedsmandsudvalget - Procesplan for udarbejdelsen af sundhedsaftalens politiske del (Regionalt dialogmøde i maj, SKU-seminar juni og regionalt dialogmøde i efteråret) - To/Tre borgercases fiktive oplæg eller live på scenen om oplevelser i sektorovergangen (5-7 min til hver klyngerne finder lokale borgercases) - Oplæg til borddrøftelser Borddrøftelser (30 min) - Fokus på problemstillinger og ikke løsninger! - Hvad er den største udfordring for borgeren i det tværsektorielle samarbejde i din kommune? - Hvad presser mest på i sektorovergangen i samarbejdet med sygehusene i din kommune? - Hvad presser mest på i samarbejdet med de praktiserende læger i din kommune? Opsamling (5 min) - Tre nedslag fra bordene samt max to bemærkninger til hvert nedslag. 3. (Resterende dagsorden tilrettelægges af de enkelte klynger ved behov) Det fælleskommunale sundhedssekretariat tilrettelægger pkt. 2 i programmet for at tilgodese ensartethed i oplæggene på tværs af de 3 klynge dialogmøder. 2

58 Bilag: Foreløbig proces for Sundhedsaftale 4.docx Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97399/18 Fusion ID: Bilag Foreløbig proces for Sundhedsaftale 4.docx kunne desværre ikke findes.

59 Bilag: 9.1. Årsrapport for Netværkshuset Kastruplund 2017 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 28. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44277/18

60 ÅRSSRAPPORT 2017 NETVÆRKSHUSET KASTRUPLUND RØDE KORS HOVEDSTADEN

61 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Traditioner binder fællesskabet sammen... 3 Faste aktiviteter i Netværkshuset Kastruplund... 4 Fornyelse giver energi og indsigt... 5 Nye aktiviteter i Netværkshuset er en aktiv del af lokalsamfundet... 7 Netværkshuset Kastruplund velbesøgt igen i Flere yngre brugere af Netværkshuset Kastruplund... 8 Brugerne får stort udbytte af Netværkshuset... 9 Husets ansigter Årsrapporten er udgivet af Røde Kors Hovedstaden, februar 2018 Tekst: Simone Mai Päevatalu og Ole Abildgaard Mikkelsen Citater stammer fra en interviewundersøgelse gennemført at Simone Kirk i efteråret Netværkshuset Kastruplund Kastruplundgade Kastrup Røde Kors Hovedstaden Nordre Fasanvej 224, 2. sal 2200 København N 1

62 Forord Årsrapporten for 2017 skal indledes med en stor tak til Social- og Sundhedsudvalget i Tårnby Kommune, som i marts 2017 besluttede at give Netværkshuset Kastruplund en fast, årlig bevilling efter den første 3-årige forsøgsperiode. Den gode nyhed udløste både stor glæde blandt brugere og frivillige. Nu kan det aktive, meningsfyldte fællesskab fortsætte. I husets fireårige levetid er der etableret en stribe faste traditioner i Netværkshuset Kastruplund. Traditionerne binder huset sammen og giver fællesskab. Samtidig er huset på vej videre. Med nye aktiviteter, nye måder at organisere det frivillige arbejde og med nye brugere, frivillige og lokale samarbejder. Kort sagt: mod nye fællesskaber. Alt dette folder Røde Kors Hovedstaden ud i denne årsrapport. God læselyst! NOGLE GANGE FORSVINDER NOGLE AF DE BEKYMRINGER, SOM MAN GÅR RUNDT MED Før var jeg meget derhjemme, og jeg har også haft perioder med depressioner. Jeg kunne godt blive lidt ensom af bare at sidde derhjemme, og min familie bor langt væk og kan ikke sådan lige komme på besøg og hjælpe. Nogle gange forsvinder nogle af de bekymringer, som man går rundt med i hverdagen, når man er her og er sammen med andre Lise 62 år 2

63 Traditioner binder fællesskabet sammen Traditioner er med til at binde fællesskabet sammen. Derfor har Netværkshuset Kastruplund skabt en række faste traditioner. De skaber fællesskaber, fordi brugere og frivillige har fælles oplevelser sammen år efter år. Traditioner har en samlende effekt i huset på tværs af alder, køn og etnicitet. Det er fælles arrangementer, alle kan glæde sig sammen til. Det forberedende arbejde til fastelavn indebærer fx håndarbejde og bagværk eller at finde det helt rigtige kostume frem til tøndeslagning. Dette skaber gode samtaler og nye sociale netværk. Fastelavnsfest og fødselsdagssommerfest har allerede slået rod som faste traditioner i huset. Det er også blevet en fast del af årets program at deltage i Tårnbys Sundhedsuge samt Røde Kors Landsindsamling i oktober. Høstmarked samt julestue er nye traditioner, som er startet op i år SOM ET PARADIS Jeg vil beskrive stedet som et paradis. Det er et sted, hvor vi er rigtig mange forskellige mennesker, der kommer, og vi har alle meget forskellige historier med os. Det er et sted, hvor man kan være social sammen med andre mennesker, og det er et sted for alle Per 56 år 3

64 Faste aktiviteter i Netværkshuset Kastruplund Mange aktiviteter er blevet til faste tilbud til brugerne. Ungklub er for unge mellem 20 og 30 år med sociale udfordringer. De unge spiser sammen, spiller spil, hører musik, ser film og tager på udflugter. De deltagere har fx mindre udviklingshæmninger, diagnoser eller andre udfordringer. Walk & talk var den første aktivitet i huset og er stadig populær. Mellem 10 og 20 deltagere går hver tirsdag fem km. Efter 10 ture får man en T-shirt med walk & talk-logo på. Efter gåturen er der hygge med kaffe, te og frugt. Tirsdagsfrokosten giver røg i køkkenet, når brugere og frivillige hver tirsdag laver varm mad. Efter måltidet er der fælles quiz. Der er ikke mange m 2 i huset, og derfor er der indført tilmelding til frokosten tirsdag med maks. 25 deltagere pr. gang. Ture og udflugter ud i det blå for brugere, der ellers sjældent er langt fra deres lokalområde. Turene giver brugerne fælles oplevelser, så der efterfølgende er nyt at snakke om. Familienetværket for enlige forældre og deres børn mødes en gang om måneden til mad og aktiviteter. Netværket er Røde Kors aktivitet, som låner huset uden at være en direkte del af husets program. Mindfulness finder sted i pavillonen, hvor der er en tryg og uforstyrret atmosfære. Det kræver mod at deltage første gang, men mange bliver trofaste brugere af aktiviteten. Malerværksted giver hver fredag kreative sjæle mulighed for at udfolde sig. Der males både akvarel og akryl samt andre teknikker. I maj blev værkerne udstillet på Tårnby bibliotek. Bevægelsesglæde giver hver lørdag deltagerne sved på panden til fængende rytmer sammen med en uddannet, frivillig instruktør. Søndagstræf den første søndag i måneden byder på fx banko, hygge og Røde Kors Landsindsamling. Omkring 20 fra Netværkshuset var indsamlere på dagen. Haveglæde er grøn glæde forår, sommer og efterår. Her kan brugerne finde en bænk i skyggen til en fortrolig snak eller spille kongespil. I haven holder vi også fastelavn og sommerfest. Fredagstræf er en aftenaktivitet for de yngre brugere, som finder sted hver 3. fredag. Fredagstræf styres af en frivillig aktivitetsleder. I centrum står et fælles måltid med sund og nærende mad. Efter maden står den på kortspil, quiz eller film. 4

65 Fornyelse giver energi og indsigt Netværkshuset Kastruplund er i udvikling. Brugerne er ikke de samme som for fire år siden. Der er kommet yngre brugere til, og mange har noget svært i deres liv. Derfor ændrer fællesskabet sig. Det kræver nye arbejdsmetoder og stærkere frivilligt engagement. Visionsdag satte spot på brugernes fremtidsønsker 10 brugere af huset satte i januar spot på visionerne med huset på en visionsdag. Brugere repræsenterede huset i forhold til alder, køn og etnicitet. De er alle brugere som kommer hyppigt i huset. På dagen blev der formuleret ønsker om udvidelse af åbningstider, aftenarrangementer og forslag til en stribe konkrete aktiviteter, bl.a. dialogcafeen. Brugerråd sikrer inddragelse Et af resultaterne fra visionsdagen var etableringen af et brugerråd. Brugerrådet startede op i april med valg af 6 medlemmer fra brugergruppen fordelt i alderen Brugerrådet mødes hver 2. måned. Brugerråder har drøftet værdier og aktiviteter. Et konkret resultat af brugerinddragelsen er, at åbningstiden i Netværkshuset Kastruplund er udvidet. Arbejdsprøvning giver flere kræfter I samarbejde med Jobcenter Tårnby modtager Netværkshuset Kastruplund borgere i tre måneders arbejdsprøvning. Det er en gensidig succes. Netværkshusets trygge omsorgsfulde stemning er et trygt sted at afprøve arbejdsevner og grænser. Det er vigtigt, når man har være ramt af sygdom og jobtab. Vi har gennemført fire forløb. Alle fire borgere har stadig tilknytning til huset som brugere eller frivillige. ET STED HVOR FOLK IKKE DØMMER Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at komme i Ungklub, og det er et sted, hvor folk ikke dømmer hinanden. Det er lidt ligesom et lille hyggeligt samfund. Et sted hvor der er plads til bare at være, uanset hvad man går og tumler med. Man kan så selv vælge, om man vil tale om sine problemer og bekymringer eller ej Maria 27 år Brugerne tager styringen I 2017 er brugerstyringen i Netværkshuset styrket. Brugerne i huset har på eget initiativ arrangeret aktiviteter som banko, frokoster, udflugt til Netværkshuset Nørrebro, tur i biografen eller bowlingtur. Det frivillige arbejde udvikles og styrkes Udvikling af frivilliggruppen er en nødvendighed. Flere frivillige er nu med til at dække den udvidede åbningstid. Når huset har åbent med en aktivitet uden lønnet personale, har den frivillig teamleder det overordnede ansvar. Brugergruppen kræver stadig flere ressourcer, og det kræver øget supervision af de frivillige. I år 2018 er kurser i konflikthåndtering på programmet sammen med formulering af en voldspolitik og udarbejdelse af frivillighåndbog. 5

66 Nye aktiviteter i 2017 Madklub: Her lærer en køkkenuddannet bruger de andre i huset at lave sund og billig mad i små portioner. Dialogcafe: Her ser brugerne en film og udveksler erfaringer og tanker i en styret form. Levende læsegruppe: Siden august har Laura Michelsen fra Tårnby Bibliotek besøgt huset en gang om måneden. Hun læser højt og styrer gode snakke om bøgerne. Akupunktur: Tirsdag morgen besøger en akupunktør huset. Han er populær, og heldigvis kommer han også i Musikundervisning: Dette er en brugerstyret aktivitet, som tilbyder klaverundervisning for begyndere samt musikteori. Kor: Op til sommerfesten etablerede en bruger et lille kor, som øvede i løbet af foråret og optrådte til sommerfesten. MARKEDSFØRING MERE INDHOLD I HVERDAGEN Jeg har fået noget mere indhold i hverdagen og noget at give mig til. Jeg har fået en god ven gennem Netværkshuset, som jeg nogle gange ses med i weekenderne. Så ses vi hjemme hos hinanden og spiller spil eller ser film. Jeg har også fået flere venner, som jeg så snakker med i Netværkshuset Marie 34 år Ugeprogram for huset sendes hver uge ud til vores samarbejdspartnere. På Facebook fortælles om ugens program og løbende begivenheder. Dagens program sendes ud på SMS. To frivillige har produceret en film om husets aktiviteter med interviews med brugerne. Alle samarbejdspartnere modtager en folder om Netværkshuset. 6

67 Netværkshuset er en aktiv del af lokalsamfundet Netværkshuset Kastruplund har slået rod i lokalsamfundet. Vi lægger vægt på at samarbejde med Tårnby Kommune, lokale institutioner og foreninger. Vi tror på, at de bedste resultater for brugerne skabes sammen med andre. Samtidig giver stærke lokale samarbejder god synlighed og mulighed for henvisning af nye brugere og rekruttering af frivillige. Jobcentret er en vigtig kontakt især i forhold til borgere i arbejdsprøvning. Kommunens medarbejdere på fx Sundhedscentret, Rådhuset og ejendomsfunktionærer henviser nye brugere til Netværkshuset. Hver måned er Tårnby Bibliotek med til at afholde aktiviteten Levende Læsegruppe. Et andet samarbejde med biblioteket er med Ungklubben, som to gange om måneden ser film og spiller virtual reality på biblioteket. I maj udstillede Malerværkstedet deres værker på biblioteket. Kastrup Kirke, Danhotel i Kastruplundgade, Tagensbo Plejecenter, Falhøj Bosted, Cafe Lix og Kerner på Tårnby Bibliotek, Mænds Mødesteder og Distriktspsykiatrien Amager er også gode samarbejdspartnere. DET ER ST STED, HVOR ALLE KAN KOMME Det er et sted, hvor alle kan komme uanset psykiske lidelser osv. hvor der ikke bliver kigget ned på nogen, men der er plads til alle. Det er et sted, hvor man er der for hinanden, og hvor man hjælper hinanden Lise 62 år I årets løb har Netværkshuset Kastruplund deltaget i bl.a. disse lokale arrangementer: Sundhedsugen i Tårnby Kommune, hvor et hold frivillige og brugere afmærkede og uddelte ruter, mens en frivillig fra Netværkshuset stod for gåturen på 3 km. Friluftsfestival i Vægterparken, hvor Netværkshuset stod for salg af kaffe og kage. Valgarrangement med Allan Andersen (S), Heidi Ladegaard (V), Paw Karslund (DF) samt Winnie Sørensen (SF) i panelet. Et danseevent til fordel for huset blev gennemført på Korsvejens Skole, arrangeret af danseinstruktørerne Pia Baasch og Charlotte Frølund. Lokalsamfundet var inviteret til husets fødselsdagsfest, som i sommeren blev afholdt i grønne rammer i haven. 7

68 Netværkshuset Kastruplund velbesøgt igen i 2017 Igen i 2017 er døren til Netværkshuset Kastruplund gået op og i mange gange. De enkelte besøg registreres ved, at man lægger en bold i et rør. Resultaterne viser, at der i alt har været besøg i huset i Den enkelte bruger registreres ikke. Derfor kan der ikke angives et præcist antal brugere. Det estimeres, at ca. 250 forskellige brugere besøger huset hen over året. Kønsfordelingen er omtrent ligelig dog med en lille overvægt af kvinder. Måned Antal besøg Januar 389 Februar 347 Marts 336 April 293 Maj 342 Juni 342 Juli 159 August 312 September 307 Oktober 332 November 243 December 271 I alt Flere yngre brugere af Netværkshuset Kastruplund Brugerne i Netværkshuset Kastruplund er mangfoldige. De yngste er i tyverne, mange er midt livet, og den ældste er i firserne. I 2017 har Røde Kors styrket indsatsen for at ændre brugergruppen, så der kommer flere yngre brugere. Der er særlige aktiviteter målrette unge, og der rekrutteres yngre frivillige, som kan være et spejl for yngre brugere. Over for vores samarbejdspartnere er det blevet understreget, at målgruppen ligger i alderen Vi bortviser ikke pensionister fra huset, men holder fast i at nye brugere skal være under 65 år. Indsatserne lykkes. Vi ser nu en yngre brugergruppe i huset. Men ingen roser uden torne. En stor del af de yngre er mere skrøbelige pga. misbrug og psykisk lidelse end de ofte mere ressourcestærke ældre brugere. Ændringen øger derfor behovet for at arbejde fagligt og metodisk med inklusion. I efteråret 2017 er der gennemført en stikprøvebaseret undersøgelse blandt brugerne. 40 deltageres alder er blevet undersøgt. Tabellen øverst på næste side sammenholder resultaterne med stikprøven fra

69 Alder på brugerne i Netværkshuset Kastruplund 40% 35% 34% 36% 32% 30% 28% 25% 20% 15% 10% 5% 22% 17% 17% 14% 0% år år år 66 år og derover 2016 (71 deltagere) 2017 (40 deltagere) Som det fremgår af tabellen herover, er der kommet lidt flere unge brugere, og der er kommet færre brugere, som er over 66 år. Da der er tale om en begrænset stikprøve, skal resultaterne fortolkes med forsigtighed. De svarer dog nøje til de daglige medarbejderes vurdering af, at alderssammensætningen har ændret sig. Brugerne får stort udbytte af Netværkshuset Det er også i 2017 undersøgt, hvad brugerne får ud at være en del af fællesskabet i Netværkshuset. Tabellen herunder viser, at næsten alle brugere oplever at blive en del af et fællesskab. De fleste opbygger desuden nye venskaber og får nye oplevelser. Brugernes udbytte af at komme i Netværkshuset 2017 (40 deltagere) En del af et fællesskab 83% Nye venskaber Nye oplevelser Nemmere ved at være sammen med andre Nye interesser Bevidsthed om egne ressourcer Fysisk aktivitet Bedre til praktiske ting 33% 28% 28% 25% 19% 61% 69% 9

70 Husets ansigter Frivillige kræfter De 15 frivillige er fundamentet for Netværkshuset Kastruplund. Halvdelen er frivillige årevis, mens den anden halvdel er typisk frivillige et års tid især unge frivillige. En fast kerne af frivillige er afgørende for kontinuiteten og for brugernes tryghed og trivsel. Nye frivillige tilfører nye kompetencer, perspektiver og inspiration. Frivilligstaben er i 2017 udvidet, så vi kan tilbyde et større aktivitetsudbud. De frivillige mødes løbende, udveksler erfaringer og inddrages i husets udvikling. På møderne drøfter de frivillige også vigtige temaer som fx tavshedspligt, personlige grænser og tilgange i mødet med brugerne. Alle frivillige inviteres løbende til kurser, infomøder og arrangementer i Røde Kors Hovedstaden. Medarbejdere Kastruplund har to lønnede medarbejdere. Simone Mai Päevatalu er husets daglige leder, mens Sara Sejdner Engbæk er ansat som assistent 10 timer om ugen. Bestyrelsen 2017 Formand Mathias Mølsted Andersen, næstformand i Røde Kors Hovedstaden Lilly Hellsten, repræsentant for Tårnby Kommune Pernille Johansen, frivillig i Røde Kors Hovedstaden Nanna Demsby, frivillig i Netværkshuset Kastruplund Ole Abildgaard Mikkelsen, udviklingschef i Røde Kors Hovedstaden. TIDLIGERE SAD JEG MEST BARE OG GLOEDE DERHJEMME ALENE Jeg er rigtig glad for walk & talk. Jeg vil gerne tabe mig, fordi jeg har meget ondt i ryggen, og derfor er det godt for mig at gå nogle lange ture. Ellers plejer jeg mest at komme i huset bare for at være her og sidde og snakke med de andre. Jeg spiser frokost her hver tirsdag og hjælper med at dække bord. Tidligere sad jeg mest bare og gloede derhjemme alene Pia 39 år NETVÆRKSHUSETS ØKONOMI Netværkshuset Kastruplund har en årlig bevilling fra Tårnby Kommune på kr. Hertil kommer de gode, fysiske rammer i form af hus og have. Budgettet er ikke det største. Kreativiteten i huset er til gengæld stor. Vi får gaver, både pengegaver og brugt inventar, møbler og ting. Der kommer også lidt ekstra kroner i kassen via salg af madbilletter og arrangementer med salg af brugte ting, håndarbejde og mad, kage og kaffe. Pengene giver mulighed for både udflugter og ekstra materialer til aktiviteterne. 10

71 HUSET HER ER EN KÆMPE STOR FAMILIE Hvis stedet her ikke var der, så var jeg sunket i et dybt hul. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Huset her er en kæmpe stor familie. Man bliver taget varmt imod, når man kommer i huset, og man kan altid komme til de ansatte og frivillige, hvis man har behov for at snakke Inger 51 år NETVÆRKSHUSETS ÅBNINGSTIDER Mandag: og Tirsdag: og hver tredje tirsdag Onsdag: Ved særlige lejligheder Torsdag: Fredag: og hver 3. fredag fra Lørdag: Den første søndag i måneden