Børne-, Unge- og Familieudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne-, Unge- og Familieudvalget"

Transkript

1 Børne-, Unge- og Familieudvalget Referat Dato 05. december 2017 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 17:00 Sluttidspunkt 18:30 Mødelokale 2 på Stege gl. Rådhus Storegade 56, Stege Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand), Mette Høgh Christiansen, Birgitte Steen Jørgensen, Nina Møhler, Bent Maigaard, Asger Diness Andersen Ingen Bemærkninge r

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden - 5. december Orienteringspunkter - 5. december Forslag til fordeling af budgetmidler til løft af folkeskolen Godkendelse af antimobbestrategi Etablering af nye udearealer og legearealer på skolerne Strategier for Børn og Familie og Dagtilbud Hjemmepassede børn i Mernområdet Indsats med fokus på lokale aktiviteter - pakke Frivillig Fredag Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 5. december Eventuelt - 5. december Bilagsoversigt...17 Underskriftsside...18

3 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Godkendelse af dagsorden - 5. december 2017 Sagsnr.: 14/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Forretningsorden for Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Dagsorden til mødet er udarbejdet og udsendt til Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer i henhold til den godkendte forretningsorden. Indstilling Administrationen indstiller, at det udsendte forslag til dagsorden godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 2

4 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Orienteringspunkter - 5. december 2017 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling Orientering fra administrationen Indstilling Administrationen indstiller, at punktet tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 3

5 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Forslag til fordeling af budgetmidler til løft af folkeskolen Sagsnr.: 17/ Område: Skoler - Sagsbeh: Trine Raun Mørkbak Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 12. oktober 2017 budgettet for 2018, og i den forbindelse blev skoleområdet tilført et løft på 5 mio. kr., som skal udmøntes til skolerne til styrkelse af inklusionsarbejdet og til et løft af skoler med de laveste klassekvotienter. På kommunalbestyrelsesmødet den 12. oktober 2017, besluttede Kommunalbestyrelsen også, at der skal indføres en ny tildelingsmodel for skoleområdet, og for at sikre størst mulig opbakning til en ny model, fortsætter dette arbejde i den nye kommunalbestyrelse, der tiltræder 1. januar Det er derfor nødvendigt at træffe en beslutning nu, om hvordan midlerne skal fordeles, indtil en ny tildelingsmodel kan træde i kraft. Administrationen foreslår, at der tildeles 2,5 mio. kr. til styrkelse af inklusionsarbejdet og 2,5 mio. kr. til et løft af skoler med de laveste klassekvotienter. Forslag til fordeling af 2,5 mio. kr. til styrkelse af inklusionsarbejdet Det foreslås, at de 2,5 mio. kr. tildeles skolerne til styrkelse af BRIDGE via det socioøkonomiske indeks. Ved anvendelse af distrikternes størrelse pr. 1. august 2017 vil tildelingen af de 2,5 mio. kr. se således ud: Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Svend Gøngeskolen Gåsetårnskolen I alt Antal distriktsbørn pr Inklusionsindeks 92,23 99,94 116,02 96,83 94,88 Budgettildeling, i kr Forslag til fordeling af 2,5 mio. kr. til løft af skoler med de laveste klassekvotienter Det foreslås, at de 2,5 mio. kr. tildeles til skoler med klassekvotient under 22 elever som er den klassekvotient, der i budgettildelingen udløser midler til én lærer, én time, én klasse. Fordelingen tager udgangspunkt i skolernes klassekvotienter pr. 5. september 2017 og antallet af klasser på den enkelte skole. Hermed kan det beregnes, hvor mange elever den enkelte skoler mangler, for at opnå en klassekvotient på 22. De 2,5 mio. kr. fordeles herefter ift. den enkelte skoles andel af det samlede antal manglende elever. Fordelingen vil ved denne metode se således ud: Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Svend Gøngeskolen Gåsetårnskolen I alt Klassekvotient ,40 21,17 19,48 23,45 17,80 Forskel ift. budgetforudsætning 0,60 0,83 2,52-1,45 4,20 Antal klasser Antal elever for at få kl.kv. på

6 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Procentandel af 2,5 mio. kr. 12% 9% 38% 0% 41% 100% Budgettildeling, i kr Samlet budgettildeling Såfremt de to foreslåede metoder anvendes, vil den samlede budgettildeling til skolerne se således ud: Kulsbjerg Skole Præstø Skole Møn Skole Svend Gøngeskolen Gåsetårnskolen I alt Budgettildeling inklusionsindsats Budgettildeling lave klassekvotienter Budgettildeling i alt, i kr Indstilling Administrationen indstiller, at der tildeles 2,5 mio. kr. til styrkelse af inklusionsarbejde ved, at midlerne tildeles skolerne til styrkelse af BRIDGE via det socioøkonomiske indeks at der tildeles 2,5 mio. kr. til et løft af skoler med de laveste klassekvotienter. Fordelingen tager udgangspunkt i skolernes klassekvotienter pr. 5. september 2017, og antallet af klasser på den enkelte skole. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Til første indstilling stillede Bent Maigaard (V) følgende ændringsforslag: "Da Gåsetårnsskolen i forvejen har fået en ekstraordinær tildeling til området på 7/12 af kr. 3,5 mio. kr. i 2018 indgår de i fordelingen med 5/12, således at tildelingen formindskes med kr. som fordeles på de øvrige skoler." For stemte Kirsten Overgaard (V), Bent Maigaard (V), Asger Diness Andersen (V), Nina Møhler (V). Imod stemte Birgitte Steen Jørgensen (B), Mette Høgh Christiansen (A) og Helle Mandrup Tønnesen (Løsgænger). Ændringsforslaget er herefter vedtaget. Indstillingen tiltrådt med det vedtagne ændringsforslag. Anden indstilling tiltrådt. Mette Høgh Christiansen (A), Birgitte Steen Jørgensen (B) og Helle Mandrup Tønnesen (Løsgænger) kan ikke tilslutte sig indstillingen 1. og 2., da de ønsker at fordelingen afventer arbejdet med en ny tildelingsmodel på skoleområdet. Endvidere kan Mette Høgh Christiansen (A), Birgitte Steen Jørgensen (B) og Helle Mandrup Tønnesen (løsgænger) ikke tilslutte sig indstillingen, da skoleklubberne ikke er tilgodeset i forslaget. 5

7 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Godkendelse af antimobbestrategi Sagsnr.: 17/ Område: Skoler, PPR og Forebyggelse - Sagsbeh: Stina-Maj Hald Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Folkeskoleloven. Undervisningsmiljøloven. Sagsfremstilling Den 1. august 2017 blev det indført, at alle kommuner skal have et værdiregelsæt indeholdende en antimobbestrategi. Kommunalbestyrelsen behandlede på møde d. 31. august 2017 forslag om, hvordan antimobbestrategien håndteres i Vordingborg Kommune, herunder også hvordan klager til den nyetablerede nationale klageinstans for mobning håndteres. Det blev besluttet: 1. At skolerne skulle sørge for at deres antimobbestrategier overholdt gældende lovgivning 2. I forhold til den nationale klageinstans for mobning blev det besluttet, at skolelederne bemyndiges til at varetage den første henvendelse fra forældremyndighedsindehaverne vedrørende klagesager, og at skolechefen bemyndiges til at sende sagen videre til klageinstansen, i de tilfælde, hvor der ikke opnås enighed 3. At Børne-, Unge- og Familieudvalget forelægges en kvartalsvis oversigt over klagesager, og orienteres i de sager, hvor der ikke gives medhold, og hvor klagen sendes videre til klageinstansen. Efter aftale med skolelederne har administrationen udarbejdet fælles forslag til antimobbestrategi for kommunens skoler. Forslaget har været i høring, og der er generelt opbakning til det fra skolebestyrelserne. Foruden et par mindre sproglige rettelser, foreslås på baggrund af høringssvarene, følgende tilføjelser: - Det tydeliggøres, at strategien også omfatter skoleklubber - Det tydeliggøres, at man kan henvende sig til enhver voksen, hvis man oplever mobning - Der udarbejdes materiale, der formidler antimobbestrategiens budskaber direkte til børn og unge. Antimobbestrategi og høringssvar er vedlagt som bilag. Bilag: 1 Åben Forslag til antimobbestrategi.docx /17 2 Åben Oversigt over høringssvar fra skolebestyrelserne.docx /17 Indstilling Administrationen indstiller, at antimobbestrategien inkl. de foreslåede tilføjelser godkendes. 6

8 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 7

9 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Etablering af nye udearealer og legearealer på skolerne Sagsnr.: 16/ Område: Skoler, PPR og Forebyggelse - Sagsbeh: Stina-Maj Hald Kompetenceudvalg Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling Ved indgåelsen af budgetaftalen for 2018, bevilgede Kommunalbestyrelsen 1 mio. kr. til udearealer på skolerne. Forud for bevillingen har der været en proces, hvor administrationen på baggrund af konkrete ønsker fra skolerne har stillet forslag om en model, hvor skolerne bidrog med 50 % og Kommunalbestyrelsen tilsvarende afsatte de resterende 50 % på budgettet for Oprindeligt blev der derfor ansøgt om, at Kommunalbestyrelsen afsatte 1,3 mio. kr. til de nye legearealer i budget Administrationen foreslår, at Skolers fællesområde dækker de manglende 0,3 mio. kr. ift. Kommunalbestyrelsen afsatte 1 mio. kr., så der kan opnås fuld finansiering af de oprindelige projekter, samtidig med at skolerne fortsat bidrager med en egenbetaling på 50 %. Det kan oplyses at der på nuværende tidspunkt på fællesområdet er afsat en central reserve på 1,3 mio. kr. i 2018, som endnu ikke er disponeret. For at den efterfølgende drift af anlæggene bliver så effektiv som muligt, koordineres anlæg af disse arbejder med Afdeling for Trafik, Park og Havne. Skolerne har følgende ønsker: Gåsetårnskolen, Kastrup Junglebane med forskellige elementer (bevægelsessti). Kulsbjerg Skole, Stensved afd. Naturvidenskabeligt tema (energi), i samarbejde m. lokalråd. Kulsbjerg Skole, Mern afd. Naturvidenskabeligt tema (vores planet Jorden). Møn Skole, Fanefjord afd. Gyngerede, balancebane og klatretårn Præstø Skole Multibane Svend Gønge-Skolen Junglebane (til klatring) eller parkourbane. Samlet set beløber skolernes egenbetaling sig til kr. Heraf har skolerne afsat de kr. i 2017, kr. i 2018 og kr Oversigt over skolernes egne bidrag samt tildeling af støttebeløb fra Kommunalbestyrelsen og Skolers fællesområde, (1.000 kr.) Skole Samlet projektsum Skolens egenfinansiering Afsat i budgetforlig 2018 Fællesområdets finansiering Gåsetårnskolen, Kastrup Kulsbjerg Skole, Stensved Kulsbjerg Skole, Mern Møn Skole, Fanefjord Præstø Skole Svend Gønge-skolen, Bårse I alt Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Bevillingsønske Konto

10 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Drift Anlæg Afledt drift Finansiering Drift Afsat rådighedsbeløb Kassebeholdning Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift. Vedr. kassebeholdningen er det modsat, da et forbrug på kassebeholdningen er og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn. Økonomi Afdelingen for Økonomi og Personale kan oplyse, at der i forbindelse med budgetforliget for 2018 er afsat 1 mio. kr. til etablering af nye legearealer. Ligeledes kan det oplyses, at der resterer 1,3 mio. kr. i den centralt afsatte reserve på Skolers fællesområde, som endnu ikke er disponeret, samt at skolerne har indvilget i at bidrage med sammenlagt 1,3 mio. kr. Det afsatte rådighedsbeløb kan herefter frigives. Indstilling Administrationen indstiller, at at at den foreslåede model godkendes der ansøges om en anlægsbevilling på kr. der søges om frigivelse af rådighedsbeløb på i alt kr. til etablering af de nye legearealer. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 9

11 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Strategier for Børn og Familie og Dagtilbud Sagsnr.: 17/ Område: Børn, Familie og Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om Dagtilbud. Lov om Social Service. Sagsfremstilling Administrationen har med baggrund i en strategiworkshop d. 2. november og efterfølgende mulighed for kommentering blandt alle deltagere udarbejdet forslag til strategi for Dagtilbud og strategi for Børn og Familie På workshoppen deltog relevante samarbejdspartner herunder repræsentanter fra Handicapråd og Integrationsråd, repræsentanter fra faglige organisationer, tillidsvalgte og medarbejdere. Strategierne er udarbejdet efter Vordingborg Kommunes fælles skabelon for strategier og forlængelse af Børn og Ungepolitikken som blev vedtaget tidligere på året. Bilag: 1 Åben Strategi for Børn og Familie /17 2 Åben Strategi for Dagtilbud /17 Indstilling Administrationen indstiller, at at strategi for Dagtilbud godkendes strategi for Børn og Familie godkendes. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 10

12 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Hjemmepassede børn i Mernområdet Sagsnr.: 17/ Område: Dagtilbud - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Dagtilbudsloven. Sagsfremstilling Børne-, Unge- og Familieudvalget bad på deres møde d. 7. november administrationen om at undersøge antal hjemmepassede børn i forhold til en vurdering af mulige sprogvanskeligheder. Administrationen har fundet alle 1-5 årige børn i postnummer Mern og undersøgt hver enkelt barns mulige indmeldelse i et dagtilbud. 1-5 årige børn i postnummer Mern og deres fordeling i forhold til alder og indmeldelse i et dagtilbud ser sådan ud: Alder Indmeldt i kommunal dagtilbud Indmeldt i privat pasningsordning Indmeldt i privat institution Ikke i dagtilbud 1 år år år år år år I alt På grund af det høje antal tilflyttere, der er kommet til Mern-området har der været et politisk ønske om at undersøge, hvorvidt det har medvirket til en højere andel af hjemmepassede børn. Opgørelsen viser, at det ikke er tilfældet. Kommunen er forpligtet til gennemføre sprogvurderinger af alle 3 årige hjemmepassede børn. Herudover har vi i Vordingborg Kommune valgt at gennemføre sprogvurderinger af alle 3 og 5 årige børn i dagtilbud og det gennemføres ligeledes videre i indskolingen. Det er fortsat en ny opgave og resultaterne af de enkelte sprogvurderinger følges for at understøtte børnenes sprogudvikling, som et af de vigtigste parametre for deres videre udvikling. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 11

13 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Indsats med fokus på lokale aktiviteter - pakke 2 Sagsnr.: 17/ Område: Skoler, Dagtilbud, Børn og Familie - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Lovgrundlag Lov om social service. Lov om Dagtilbud. Lov om Skoler. Sagsfremstilling Vordingborg Kommune har de seneste år tilbudt særlige træningsprogrammer for forældre ud fra et amerikansk system, der i Danmark kaldes De Utrolige År (DUÅ). Der er gennemført seks hold i alt med cirka 8 forældrepar på hvert hold. De enkelte forløb foregår i Kalvehave Familiecenter én gang ugentligt fra i 18 uger, hvor forældrene, for at være en del af forløbet, forpligter sig til at møde op i Kalvehave, og samtidig har kommunen arrangeret pasning af deres børn. Der er opnået nogle erfaringer med de seks hold, som har gjort det tydeligt, at målgruppen for disse træningsforløb er mere ressourcestærke forældre end oprindelig forventet, da det i opstarten handlede om at mindske antallet af anbringelse gennem denne forebyggende indsats. I forbindelse med den politiske vedtagelse af de 13 pakker til udvikling af de specialiserede indsatser i kommunen blev det, som en del af pakke 2, besluttet at udvide antallet af udbudte hold gennem uddannelse af yderligere 31 instruktører fra skoler og dagtilbud, så flere kunne varetage træningen efter principperne i DUÅ. Disse instruktører skulle samtidig forpligtes til at bruge en del af deres arbejdstid på at indgå i de konkrete træningsforløb om aftenen med forældrene (30-40 % af deres arbejdstid afhængig af den enkeltes erfaring med opgaven). Målet med udvidelsen af udbudte træningsforløb var at styrke flere forældre i deres rolle og mindske antallet af anbringelser i kommunen. Erfaringen fra de hold, der er gennemført, viser imidlertid at hovedparten af børnene ikke har en sag i afdelingen for Børn og Familie, og derfor ikke kan betragtes som anbringelsestruede. Samtidig vil ressourceforbruget til opgaven være en belastning for både dagtilbud og skoler, da forløbet foregår om aftenen uden for skolen eller dagtilbuddet, og deres medarbejdere bliver dermed trukket ud af den lokale ramme. Herudover kræver det meget formelle DUÅ-forløb, at der løbende betales licenser for at bevare retten til at varetage instruktør-opgaven. Det foreslås at ændre det formelle DUÅ-program til en mere lokalt forankret indsats, som lederen kan igangsætte ud fra de konkrete behov, der ses gennem det tætte samarbejde med børn og forældrene i kommunens dagtilbud og skoler. Indsatsen indebærer, at der i første omgang i daginstitutionerne uddannes såkaldte ICDP-vejledere, som har en særlig viden om, hvordan der gennem et tæt samspil med forældrene kan opbygges gode og anerkendende relationer mellem børn og voksne. Den enkelte leder kan således som en del af institutioners forebyggende arbejde fx beslutte, at forældre skal tilbydes nogle fælles vejledningsforløb i institutionens åbningstid, hvor forældrene kan få ny viden om, hvordan de måske kan håndtere svære konflikter, opbygge gode rutiner eller lignende udfordringer, hvor institutionen oplever, at det er uoverskueligt for forældrene, og der derfor er risiko for mistrivsel hos både børn og forældre. Disse lokalt forankrede forløb skal erstatte det mere formelle DUÅ-program. I første omgang skal det iværksættes med udgangspunkt i daginstitutionerne og med fokus på de mindste børn (de første 1000 dage), hvor vi ved, at selv små indsatser har den størst mulige effekt for børnene end øvrige indsatser senere i livet. I takt med at der opbygges et større erfaringsgrundlag, er det ambitionen at indsatserne skal udvides til fx sundhedsplejen og skolen, så der også her uddannes ICDP-vejledere, der har samme grundlag for arbejdet med forældrene, og bl.a. kan understøtte børnene i overgangen fra dagtilbud til skole, og efterfølgende fortsætter det gode samspil i børnehaveklassen. Økonomi Forløbsprogrammet er pt. præsenteret som pakke nr. 2 ud af 13 pakkeforløb, der indgår i den helhedsorienterede indsats for det specialiserede socialområde i Vordingborg Kommune. 12

14 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Potentiale med Pakke nr. 2 - DUÅ-lignende projekt med fokus på lokale indsatser forventes at blive 1,6 mio. kr. stigende til 4,2 mio. kr. i Der ligger en investering på 0,35 mio. kr. til uddannelse det første år ,35 mio. kr. det næste år og 0,15 det 3. år. Der kommer en lønudgifter på 0,62 mio. kr. i 2018 stigende til 1,24 mio. kr. i 2019 og 1,6 mio. kr. når programmet er implementeret i alle 5 skoledistrikter. Bilag: 1 Åben Beskrivelse af indsats med fokus på lokale aktiviteter /17 Indstilling Administrationen indstiller, at det formelle træningsprogram De Utrolige År (DUÅ) ændres til en lokal forandret og mere individuel indsats for børn og familier i kommunens daginstitutioner og med mulighed for at udbrede forløbet til både sundhedsplejen og skoler. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. Sagen sendes til behandling i Sundheds- og Psykiatriudvalget. 13

15 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Frivillig Fredag 2017 Sagsnr.: 17/ Område: Psykiatri og Handicap - Sagsbeh: Jasmina Diness Mikkelsen Kompetenceudvalg Sundheds- og Psykiatriudvalget. Sagsfremstilling Fredag den 29. september 2017 blev Frivillig Fredag 2017 afholdt på TAMU-centeret i Vordingborg. Det nationale tema for årets Frivillig Fredag var Vis værdien, og Vordingborg Kommune fejrede i samarbejde med Det Frivillige Samråd den store mængde frivilligt arbejde, der pågår i kommunen. I alt havde 197 tilmeldt sig arrangementet, hvilket var væsentligt større tilslutning end tidligere år. Et nyt initiativ i år var nominering og kåring af Årets frivillig, hvor det henover sommeren var muligt for alle borgere at nominere Årets Frivillig I alt modtog Det Frivillige Samråd 40 nomineringer. Vinderen blev Inge Lykke Hansen fra Ældresagen. Hun blev kåret af borgmester Michael Seiding Larsen og formand for Det Frivillige Samråd, Pia Westergaard på selve Frivillig Fredag. Samrådet lagde i deres afgørelse vægt på, at Inge Lykke Hansen har ydet en stor frivillig social indsats gennem mange år, blandt andet via ugentlige traveture, cykelture og bowlingture for ældre i Vordingborg Kommune. Dagens øvrige aktiviteter og indslag bestod af netværksaktiviteter, festmiddag, et musikalsk indslag og entertainer Jacob Haugaard. Evaluering Deltagerne på Frivillig Fredag havde mulighed for at udfylde et mindre evalueringsskema, som 55 deltagere benyttede sig af. Overordnet viser tilbagemeldingerne stor tilfredshed med arrangementet, herunder i forhold til underholdning, middag, kåring af Årets Frivillig, netværksaktiviteterne samt servicen på TAMU-centret. Evalueringen viser også, at deltagerne ønsker mere tid og styring af netværksaktiviteterne til eventuelt kommende arrangementer. Frivilligugen Ugen op til Frivillig Fredag har der også været sat fokus på frivillighed via Frivilligugen, hvor kommunens foreninger og frivillige har haft mulighed for at åbne dørene til deres sædvanlige aktiviteter for offentligheden. I alt bød ugen på syv Åbent hus-arrangementer. 2 frivilligaktører har meldt tilbage, at de har fået tilknyttet nye frivillige som følge af Frivilligugen. Årets frivilligaktiviteter var planlagt og koordineret af Det Frivillige Samråd i samarbejde med en arbejdsgruppe sammensat af relevante afdelinger. Sagen er sendt til orientering i alle fagudvalg. Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 14

16 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 5. december 2017 Sagsnr.: 16/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Mette Juhl Rasmussen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Sagsfremstilling For at højne informationsniveauet og for at skabe et bedre overblik over de overordnede aktiviteter, der gentages med et mere eller mindre fast interval, typisk i årlig cyklus, har det været et ønske fra Børne-, Unge- og Familieudvalgets medlemmer, at der blev udarbejdet et årshjul for udvalgets område. Administrationen har udarbejdet Årshjul for 2017, som Børne-, Unge- og Familieudvalget anmodes om at drøfte. Bilag: 1 Åben Årshjul for BUF /16 Indstilling Administrationen indstiller, at årshjulet tages til orientering. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Indstillingen tiltrådt. 15

17 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Eventuelt - 5. december 2017 Sagsnr.: 13/ Område: Ledelsessekretariatet - Sagsbeh: Lone Birgitte Larsen Kompetenceudvalg Børne-, Unge- og Familieudvalget. Beslutning i Børne-, Unge- og Familieudvalget den Intet. 16

18 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Bilagsoversigt 4. Godkendelse af antimobbestrategi 1. Forslag til antimobbestrategi.docx (171520/17) 2. Oversigt over høringssvar fra skolebestyrelserne.docx (160784/17) 6. Strategier for Børn og Familie og Dagtilbud 1. Strategi for Børn og Familie (167805/17) 2. Strategi for Dagtilbud (167801/17) 8. Indsats med fokus på lokale aktiviteter - pakke 2 1. Beskrivelse af indsats med fokus på lokale aktiviteter (164752/17) 10. Årshjul - Børne-, Unge- og Familieudvalget - 5. december Årshjul for BUF 2017 (184012/16) 17

19 Vordingborg Kommune Dato Side Børne-, Unge- og Familieudvalget Underskriftsside Kirsten Overgaard Helle Mandrup Tønnesen Mette Høgh Christiansen Birgitte Steen Jørgensen Nina Møhler Bent Maigaard Asger Diness Andersen 18

20 Bilag: 4.1. Forslag til antimobbestrategi.docx Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 05. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

21 + ANTIMOBBESTRATEGI vordingborg.dkk

22 Vordingborg Kommune Østerbro Præstø Antimobbestrategi Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler, PPR og Forebyggelse

23 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. FORMÅL MÅLSÆTNING DEFINITION FOREBYGGELSE HÅNDTERING AF MOBBESAGER KLAGER OVER HÅNDTERING AF MOBBESAGER...8 3

24 1. FORMÅL Formålet med antimobbestrategien er at sikre, at alle børn har det godt ved at forebygge mobning, og ved at sætte hurtigt ind i de situationer, hvor mobning opstår. Problemerne skal løses hvor de opstår, og målet med antimobbestrategien er at give kommunens skoler et redskab til at hjælpe børn i fastlåste situationer og mønstre til nye muligheder i fællesskabet. Alle har et ansvar for - og del i - denne indsats, og det forebyggende arbejde er en løbende proces. Det er ikke først, når tingene går skævt, at der skal sættes ind. Antimobbesstrategien er godkendt den MÅLSÆTNING Målsætningen med antimobbestrategien er, at ingen aktivt eller stiltiende accepterer mobning. Mobning kan kun finde sted med gruppens accept og er dermed et problem, der vedrører alle: Mobbere, ofre og passive. I Vordingborg Kommune ønsker vi at skabe et miljø, hvor både børn og voksne er glade for at være på deres skole, hvor alle har respekt for hinanden og hvor alle mødes med forventninger om at de kan noget og har betydning i sig selv og i læringsfællesskabet. DIGITAL MOBNING Mobning finder i stigende grad også sted på de digitale medier. Hvis handlinger på de digitale medier opfattes som sårende eller nedværdigende, er det mobning. Ligeledes er det mobning, når mobbeofferet ikke er i stand til at beskytte sig. Digital mobning er kendetegnet ved at den foregår, også når man selv har slukket sin mobil, så billeder mv. meget hurtigt spredes. 3. DEFINITION Mobning er individuelt oplevet, men foregår altid i en social kontekst. Det, der af den ene kan opfattes som godmodigt drilleri, kan af den anden opfattes som mobning. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har defineret 8 tegn på mobning, som kan bruges til at pejle sig ind på den komplekse situation, som mobning ofte foregår i. 4

25 8 TEGN PÅ MOBNING: NÅR DRILLERI IKKE LÆNGERE ER FOR SJOV - Når drilleriet ikke længere er karakteriseret med at være gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter. - Når drilleriet ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer. - Når drilleriet har til formål at ekskludere en eller flere personer fra fællesskabet. NÅR KONKLIKTER IKKE LÆNGERE KAN LØSES - Når parterne ikke er ligeværdige og de involverede ikke kan motiveres til at finde en løsning på problemet. - Når konflikten er personfikseret og ikke handler om en given sag. - Når konflikten har til formål at ekskludere en eller flere personer fra fællesskabet. NÅR UDSTØDELSESHANDLINGER BLIVER SYSTEMATISKE - Når udstødelseshandlingerne er systematiske og ikke enkeltstående hændelser. - Når de uhensigtsmæssige handlinger ofte går ud over de samme personer. - Når udstødelseshandlingerne bærer præg af eksklusion eller ydmygelse. NÅR FÆLLESSKABET ER PRÆGET AF UTRYGHED - Når fællesskabet tidligere har været præget af mobbemønstre. - Når der er en generel anspændthed mellem eleverne. - Når eleverne i gruppen holder øje med hinanden. NÅR FÆLLESSKABET HAR LAV TOLERENCETÆRSKEL - Når der ikke er plads til forskellighed i gruppen. - Når fællesskaberne ikke har noget positivt at samles om. - Når tonen blandt eleverne generel er hård. NÅR FÆLLESSKABET MANGLER EMPATI - Når elevgruppen er præget af manglende medlidenhed og bliver ligeglade med offeret. - Når nedværdigende handlinger accepteres i elevgruppen. NÅR FÆLEESSKABET ER PRÆGET AF MAGT-UBALANCE - Når det er socialt accepteret at en eller flere personer er mindre værd end de andre. - Når der er udpræget magt-ubalance i fællesskabet. NÅR FÆLEESSKABET ER PRÆGET AF ENSOMHED - Når elever ofte opholder sig for sig selv og går alene rundt. - Når elever holder sig tilbage både socialt og fagligt. 5

26 4. FOREBYGGELSE Det kræver en rummelig skolekultur og løbende opmærksomhed at forebygge mobning. Det skal være legalt for alle at sige fra over for dårlig opførsel, krænkende handlinger og udelukkelse på vegne af sig selv eller andre. FÆLLES HOLDNINGER TIL AT MØDE KONFLIKTER ÅBENT OG LØSE DEM - Ved ansatsen til drillerier bør skolens voksne gribe ind i forhold til situationen og f.eks. spørge ind til, om alle involverede parter finder drillerierne i orden. - Et godt forældresamarbejde og at børnene véd, at det er der - er vigtigt for trivsel i klasserne. At forældregruppen kender hinanden, gør det nemmere at kontakte hinanden ved eventuelle udfordringer og indgå i dialog. Derudover har forældre også et ansvar for sociale arrangementer (f.eks. legegrupper og spisegrupper) og for spilleregler i klassen. FÆLLES DEBAT OM HVAD UNDERVISNING OG MOBNING ER - Afhængigt af årgang, kan det i samarbejde med skolens trivselscoach tages op i klassen, hvordan man kan sige fra på en ordentlig måde, hvordan man skaber bedre betingelser for trivsel og hvor grænserne for digital mobning går. Der er mange spørgsmål man kan stille, f.eks.: Hvilken klasse vil vi gerne være? Hvilke spilleregler har vi for samvær og omgangsform? Hvordan sikrer vi at alle er en del af fællesskabet? Hvordan hjælper vi bedst hinanden? Hvordan siger vi til og fra og modtager et afslag? Hvad gør vi hvis nogen mobber? - Ligeledes kan der arrangeres værdi- og trivselsdage, udarbejdes klasseregler for omgangsform med videre. FÆLLES HOLDNING TIL AT FOKUSERE PÅ ELEVERNES RESSOURCER FREM FOR MANGLER - Skolen kan prioritere at have sociale og faglige arrangementer på tværs af klasser og årgange. Det kan f.eks. være i form af tværsuger og venskabsklasser (læsemakker). Ligeledes er udflugter og lejrskoler medvirkende til at eleverne kommer ud af de vante rammer og ser hinanden i andre kontekster, hvilket giver mulighed for, at nye relationer kan opstå eller at tidligere venskaber kan genfindes. 5. HÅNDTERING AF MOBBESAGER En effektiv indsats mod mobning er flersidig og kræver samarbejde. Alle på skolen bør vide, hvordan skolen reagerer på henvendelser, episoder eller mistanke om mobning. Det anbefales, at antimobbestrategien tages op på lærermøde og i klassen på klassemøder, således at den er synlig og kendt af alle på skolen. Skolen bør løbende vurdere, om der er afsat de nødvendige ressourcer og kompetencer til at skabe trivsel, respekt og tryghed på skolen. På Vordingborg Kommunes intranet findes en skabelon til en handleplan, som med fordel kan udfyldes i forbindelse med håndtering af en konkret mobbesag. 6

27 LEDELSEN Skolelederen går ind i konkrete sager, når det skønnes hensigtsmæssigt, og vurderer, om der er tale om en mobbesag. Skolelederen taler med relevante ansatte på skolen omkring situationen og bør altid involvere berørte forældre og elever i hvordan sagen løses. Ifølge lovgivningen er det skolelederens ansvar mundtligt eller skriftligt at kvittere for henvendelsen omkring mobbesituationen. Er det en elev, der har klaget over mobning, skal forældre også modtage en kvittering. Det anbefales, at skolen skriftligt kvitterer for henvendelsen og derudover nedskriver handlingsforløb, overvejelser, sagsgang samt aftaler med berørte forældre og elever (mobber og offer). Det er ligeledes lovmæssigt bestemt, at skoleleder - gerne i samarbejde med personalet skal sørge for, at der med det samme iværksættes her-og-nu-initiativer for at stoppe mobningen. Dernæst skal skolelederens sikre, at der inden for 10 hverdage efter at klagen er modtaget af skolen eller administrationen, etableres en handlingsplan, der beskriver, hvilke foranstaltninger der sættes i værk på den korte og lange bane, for at bringe mobningen til ophør. Da klagen kan indgå til en medarbejder på skolen, til administrationen eller andre, er det vigtigt at få overblik over forløbet, indtil klagen er kommet skolelederen i hænde, så denne kan leve op til forpligtelsen om at iværksætte en handlingsplan inden for de første 10 hverdage. Skolelederen er ansvarlig for at forældremyndighedsindehavere og berørte elever orienteres om her-og-nu-initiativer og handlingsplan. PERSONALET Har man som ansat på skolen kendskab til eller mistanke om en mobbesag, skal man altid gå til skolelederen med dette i form af en mundtlig eller skriftlig redegørelse. I samarbejde med skoleder drøftes ansvars- og opgavefordeling ift. håndtering af mobbesagen. Lærere og pædagoger deltager i arbejdet omkring formulering af handleplan. Derudover kan opgaverne indbefatte samtale med den der bliver mobbet, den/de der mobber, de tavse, opfølgning i klassen og dialog med forældre. Opgaver kan ligeledes indebære mundtlig eller skriftlig orientering til lærerteam, kontakt til skoleklub, etablering af konfliktmæling og involvering af trivselscoach. ELEVERNE Hvis et barn har det dårligt eller oplever at andre har det dårligt, er det vigtigt at fortælle det til en medarbejder på skolen, som man har tillid til. Det er vigtigt at børnene ved, at de kan være åbne og ærlige omkring situationen, og at de kan tale med deres forældre eller en ven om situationen. Elevrådet kan gå ind i arbejdet omkring trivsel og skolens holdning til mobning. FORÆLDRENE Forældre er en aktiv ressource, som har indflydelse på deres barns skolegang og er aktivt deltagende i skolens udvikling. Det er vigtigt, at forældre samarbejder med skolen og bakker op om 7

28 skolen. F.eks. ved at deltager i skolens arrangementer, forældremøder og have en god kontakt til de andre forældre i klassen. Ligeledes er det væsentligt, at forældrene hjemme taler med deres børn om mobning. Og at de ved, at de bør kontakte en medarbejder på skolen og fortælle om situationen, hvis de får kendskab til eller har mistanke om, at et barn mobbes. 6. KLAGER OVER HÅNDTERING AF MOBBESAGER Kan en elev og/eller dennes forældre og skolen ikke blive enige om hvorvidt en klage er håndteret korrekt, eller fortsætter problemerne med mobning på trods af at skolen har iværksat initiativer til at bringe mobningen til ophør, er det muligt at klage over skolens håndtering af forløbet. Man kan klage mundtligt eller skriftligt. På kommunens hjemmeside og intranet kan man hente skemaer for henholdsvis elever samt forældre og skolens personale, som kan være en støtte, så man får alle de nødvendige oplysninger med. Ifølge lovgivningen er det kommunalbestyrelsens ansvar, at klager håndteres korrekt. I Vordingborg Kommune har kommunalbestyrelsen delegeret ansvaret til skoleområdet således, at det i første omgang er skolelederen på den pågældende skole, der skal håndtere klagen over skolens håndtering af en mobbesag: HVIS SKOLELEDEREN GIVER KLAGER HELT ELLER DELVIST MEDHOLD Hvis skolelederen giver klager helt eller delvist medhold i klagen, skal skolen revidere handlingsplanen og sætte yderligere initiativer i gang, for at bringe mobningen til ophør. HVIS SKOLELEDEREN IKKE GIVER KLAGER HELT ELLER DELVIDT M EDHOLD Hvis skolelederen ikke giver klager helt eller delvist medhold i klagen, skal skoleleder sende klagen videre til skolechefen, som derefter skal beslutte, om klager skal have helt eller delvist medhold i klagen. - Skoleleder skal enten mundtligt eller skriftligt kvittere for modtagelse af klagen og notere den efter almindelige regler. - Hvis det er en elev, der har klaget, skal forældremyndighedsindehavere tillige modtage en kvittering. - Når klagesagen er tilstrækkeligt oplyst, og forældre og barn (efter alder og modenhed) samt øvrige parter er blevet inddraget, skal det besluttes om klager gives medhold, delvist medhold eller ikke medhold. HVIS SKOLECHEFEN GIVER KLAGER HELT ELLER DELVIST MEDHOLD Hvis skolechefen giver klager helt eller delvist medhold i klagen, skal skolen revidere handlingsplanen og sætte yderligere initiativer i gang, for at bringe mobningen til ophør. 8

29 - For at der er tale om et medhold, skal forældrene tillige mundtligt eller skriftligt erklære sig tilfredse med vurderingen. - Hvis ikke eleven/forældrene er enige i, at deres klagepunkter er tilstrækkeligt imødekommet, kan de anmode om at klagen sendes videre til den nationale klageinstans mod mobning, som er etableret under DCUM. Det er skolechefens ansvar at klagen sendes videre. - For at der er tale om et delvist medhold, skal elev/forældre give udtryk for at være tilfredse med/enige i beslutningen om de indsatser, skolen vil iværksætte og skolen skal derpå sørge for at indsatserne bliver sat i værk. - Hvis elev/forældre fortsat er uenige i/utilfredse med vurderingen, skal skolechef sende klagen videre til den nationale klageinstans mod mobning, som herefter vil tage stilling til om skolen har gjort nok, og hvad der yderligere skal ske. HVIS SKOLECHEFEN IKKE GIVER KLAGER HELT ELLER DELVIST MEDHOLD Hvis skolechefen ikke giver klager helt eller delvist medhold i klagen, skal skolechefen sende klagen videre til den nationale klageinstans mod mobning. - Klageinstansen kan modtage klager, der sendes fra både skolen, skolechef og elever/forældremyndighedsindehavere. - Klagen skal indeholde alle sagens relevante dokumenter. Klageinstansen kan anmode om fremsendelse af yderligere oplysninger eller sagsakter. - Det særlige indbringelsesskema til klager, som fremgår af kommunens hjemmeside, skal bruges. - Klageinstansen vil vurdere klagen og træffe skriftlig afgørelse herom. - Hvis klageinstansen finder, at skolen ikke har overholdt lovens handlingspligter, kan den udstede påbud til kommunalbestyrelsen. Et påbud indebærer at de initiativer, som påbuddet lyder på, skal igangsættes. Et påbud vil ofte indebære, at skolen skal dokumentere indsatsen. Efterlever skolen ikke påbuddet, vil klageinstansen kunne anmode de kommunale tilsynsmyndigheder, i første omgang statsforvaltningen om at påse at påbuddet efterleves. Statsforvaltningen kan i yderste konsekvens træffe afgørelse om, at skolen skal betale tvangsbøder. Skolechefen er ansvarlig for at Børne-, Unge- og Familieudvalget kvartalsvist gives en samlet orientering om antallet af klager på skoleområdet. Skolechefen er ligeledes ansvarlig for, at Børne-, Unge- og Familieudvalget løbende orienteres om de klager, der sendes videre til den nationale klageinstans mod mobning. 9

30 Vordingborg Kommune Postboks 200 Østerbro Præstø Tlf

31 Bilag: 4.2. Oversigt over høringssvar fra skolebestyrelserne.docx Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 05. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

32 Høringssvar fra skolerne vedr. antimobbestrategi Skole Bemærkninger Gåsetårnskolen Generelt er vi tilfredse med den overordnede ramme for strategien. Vi savner de, i strategien nævnte, skabeloner som skal kunne findes på kommunens hjemmeside som bilag til høringen. Det må gerne fremgå tydeligere hvordan de elever, som synes det er svært at stå frem i en mobbesag, får mulighed for det. Kulsbjerg Skole Skolebestyrelsen på Kulsbjerg Skole har følgende udtalelse til antimobbestrategien: Skolebestyrelsen kan overordnet set tilslutte sig det udsendte materiale, Dog vil vi anbefale at Red Barnets definition af mobning indgår: Mobning er et gruppefænomen Udstødelseshandlinger får en systematisk karakter Mobning kan være direkte og forfølgende eller være indirekte og udelukkende Mobningen foregår i en social sammenhæng som barnet ikke kan trække sig fra. Mobning forudsætter en magtbalance Kulsbjerg Skole arbejder med en lokal antimobbestrategi jfr.dropmob. Møn Skole Bestyrelsen har ingen bemærkninger. Præstø Skole Bestyrelsen har ingen bemærkninger. Svend Gønge-Skolen Kalvehave Skole & Børnehus Ungdomsrådet Det ser meget fint ud, og det er i god tråd med det vi har udarbejdet og drøftet. Vi har intet at bemærke. Mvh bestyrelsen. Det skal sikres at klubber og SFO er en del af strategien. Det vækker undren at daginstitutioner ikke er en del af strategien Ungdomsrådet hilsner en antimobbestrategi velkommen. Det er godt, at der er fokus på problemer med mobning og hvordan man håndterer problemerne, hvis de først opstår. Målsætningen for strategien er meget ambitiøs ift. at skabe fællesskaber, hvor alle føler sig inkluderet. Men det er stadig det rigtige mål. Forældrenes rolle må gerne uddybes endnu mere i strategien. De er en vigtig ressource ind i det forebyggende arbejde mod mobning. Skolen må meget gerne være med til at understøtte, at forældrene bliver engageret i arbejdet med at forebygge mobning. Mobning på de sociale medier må gerne beskrives lidt mere konkret ift. hvilke sociale medier, både indenfor og udenfor skolen. Skolen skal være mere forpligtet til at tage fat på mobning end det står beskrevet i strategien. Der må gerne stå skal de steder, hvor der nu står kan. Det er vigtigt at melde tydeligt ud til eleverne i skolen, at de kan gå til en hvilken som helst voksen. Hvis de føler sig mobbet eller oplever andre gør det og at den pågældende voksne er forpligtet til at gå til skolelederen, der skal handle på henvendelsen. Det kan jo også være, man er mest tryg ved at sige det til sine egne forældre. Forældrene bør også være forpligtet til at gå videre med det til skolelederen. Det er meget vigtigt hvis strategien skal virke, at alle på skolen kender og

33 10. klasse og Ungdomsskolen forstår den. Man bør arbejde med en pixi-udgave ude i klasserne, så den også bliver forstået af alle elever fra klasse. Bestyrelsen har ikke indgivet høringssvar.

34 Bilag: 6.1. Strategi for Børn og Familie Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 05. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

35 Strategiplan for Børn og Familie

36 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Målsætning 1 Vi har fokus på tidlig opsporing og indsats så alle børn får gode muligheder for at udvikle sig og trives. Målsætning 2 Alle har brug for at høre til, og derfor støtter de voksne børn og unge i at indgå i fællesskaber med hinanden. De voksne har ansvaret for, at der skabes inkluderende fællesskaber, og de voksne tager hensyn til det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Målsætning 3 Vi skaber læringsmiljøer i dagtilbud, skole og fritidsliv, som understøtter, at alle børn og unge får succesoplevelser, samtidig med at deres nysgerrighed og lyst til at lære styrkes. Målsætning 4 Vi værdsætter forældrenes ressourcer og indbyder til dialog og samarbejde om deres børns trivsel og læring fra før, børnene fødes, til de tager fat på voksenlivet. Forældrene er den vigtigste ressource i børnenes liv og har det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel. Det er afgørende, at forældrene er tydelige og ansvarlige voksne, der viser nærvær, definerer normer og er rollemodeller for god adfærd.

37 HVILKE INDSATSOMRÅDER VIL VI SÆRLIGT FOKUSERE PÅ? Indsats 1 Digital kommunikation der ikke lykkedes i dialogen, skal følges op med skriftlig kommunikation på papir og flerfaglig dialog med forældrene. Indsats 2 Flerfaglige tidligere indsatser på tværs af skole og dagtilbud, ude på matriklerne. Indsats 3 Målrettede indsatser til grupper f.eks. skilsmisse, forældrerådgivning, ungerådgivning og psykisk syge. Tidlige indsatser og gruppe forløb. Indsats 4 Anonym flerfaglig vejledning i institution og skole vejlederen er fysisk til stede.

38 HVEM BIDRAGER? Medarbejdere og ledere i Afdelingen for Børn, Familie og Dagtilbud herunder også i Familiecenter Kalvehave. Afdelingen for Sundhed særligt Sundhedsplejen. Afdelingen for Skoler, PPR og Forebyggelse. Alle medarbejdere og ledere i kommunale dagtilbud og skoler. Afdelingen for Psykiatri og Handicap. Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked. Forældrene. Handicaprådet. Integrationsrådet. Ungdomsråd.

39 HVORDAN VED VI, AT VI ER PÅ RETTE VEJ? Succesindikator 1 Systematiske undersøgelser: Fraværsprocenten falder, andelen af ikkeuddannelsesparate elever falder, færre børn med skolevægring, karakterer stiger, bedre faglige resultater samt måle på resulterer af indsatser. Succesindikator 2 Resultaterne fra trivselsmåling på skoleområdet stiger. Succesindikator 3 Færre underretninger fordi flerfaglige indsatser virker, og de tidlige forbyggende indsatser virker. Succesindikator 4 De professionelle og forældre har adgang til sparring til at komme i trivsel med mere på institutionerne.

40 HVORDAN VIL VI FØLGE OP? Til de større indsatser/ projekter anvendes indsatsteori som metodisk ramme. Indsatsteori bygger på grundlæggende antagelser om at: - indsatser skal udvikles lokalt i et tværgående samarbejde - evaluering kan understøtte udviklingen af en indsats - indsatsens virkning er afhængig af konteksten. Der er evalueringsaktiviteter to gange årligt. De mindre indsatser igangsættes og evalueres gennem metoden selvevaluering. Den udføres af de fagpersoner, som arbejder med indsatsen, og skaber fælles forståelse af hvad der er praksis nu, hvordan praksis virker og i hvilken retning praksis skal udvikles. Der er evalueringsaktiviteter to gange årligt.

41 HVORDAN VIL VI REALISERE STRATEGIEN? Konkret handling Sagsbehandlere har færre sager, så de kan sikre tættere og hyppigere opfølgning på de x x x x enkelte børn. Ungekoordineringsforum faste flerfaglige møder om unge i alderen som ikke er uddannelsesparate. x x x x x x x x Distriktsrådgivere. x x Faste distriktsteam-ressourceteammøder i dagtilbud og skoler. Åben anonym rådgivning af unge og familier. Telefonisk eller video. Implementering af forløbsprogrammet De første 1000 dage. Implementering af redskab til effektmålinger af indsatser. x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

42 Bilag: 6.2. Strategi for Dagtilbud Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 05. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

43 Strategiplan for Dagtilbud

44 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Målsætning 1 Vi har fokus på tidlig opsporing og indsats så alle børn får gode muligheder for at udvikle sig og trives. Målsætning 2 Alle har brug for at høre til, og derfor støtter de voksne børn og unge i at indgå i fællesskaber med hinanden. De voksne har ansvaret for, at der skabes inkluderende fællesskaber, og de voksne tager hensyn til det enkelte barns deltagelsesmuligheder i fællesskaber. Målsætning 3 Vi værdsætter forældrenes ressourcer og indbyder til dialog og samarbejde om deres børns trivsel og læring fra før, børnene fødes, til de tager fat på voksenlivet. Forældrene er den vigtigste ressource i børnenes liv og har det primære ansvar for børnenes udvikling og trivsel. Det er afgørende, at forældrene er tydelige og ansvarlige voksne, der viser nærvær, definerer normer og er rollemodeller for god adfærd.

45 HVILKE INDSATSOMRÅDER VIL VI SÆRLIGT FOKUSERE PÅ? Indsatser målsætning 1 1. Fastholde og gerne udbygge organiseringer, der styrker den flerfaglige sparring med henblik på at understøtte og udvikle kvaliteten af arbejdet i skoler og dagtilbud 2. Prioritere løbende kompetenceudvikling og kurser til alle medarbejdergrupper, så de hele tiden kan udvikle det faglige niveau og indsatserne, som gør det muligt at opfange børnenes signaler om mulig mistrivsel på så tidligt et tidspunkt som muligt. 3. Fastholde viljen til det gode samarbejde og anerkendelsen af, at medarbejderne i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler har den tætteste relation med børnene og familierne, og derfor skal deres vurderinger anerkendes og tages alvorligt, som klart pejlemærke for det videre arbejde med familien/barnet. 4. Fortsat opmærksomhed på at gøre arbejdspladser attraktive for kompetente medarbejdere gennem muligheder for at udfører opgaverne på et højt kvalitetsniveau, der løbende udvikles gennem tilførsel af ny viden og opmærksomhed på de konkrete effekter af arbejdet. Indsatser målsætning 2 1. Styrke det helhedsorienterede og sammenhængende arbejde på hele 0-18 års området, så udgangspunktet for tilrettelæggelsen af arbejdet er sikring af en rød tråd for barnet/familierne også i overgange mellem institutioner og mellem de organisatoriske fagsøjler. 2. Særlig opmærksomhed på behovet for at kunne tilrettelægge individuelle indsatser efter behov for børn/familier i udsatte positioner.

46 3. Gratis fritidstilbud for alle børn/familier f.eks. i form af medborgerhuse, så alle sikres muligheder for at indgå i aktiviteter og sociale sammenhænge med andre i fællesskaber. 4. Opmærksomhed på at sikre fysiske rammer og kompetente og tilstrækkelige medarbejderressourcer til at understøtte at alle børn dagligt oplever at deltage i aktiviteter i mindre grupper, hvor både læringen og fællesskaberne målrettet kan understøttes. Indsatser målsætning 3 1. Se, møde og respektere forældrene på en anerkendende og inddragende måde. 2. Tydeliggøre ønsker til og betydning af forældrenes forskellige bidrag, så de også oplever at få/have deltagelsesmuligheder. 3. Tilbyde relevant forældrevejledning efter behov og gerne med udgangspunkt i lokalområdet og der hvor der er det største kendskab til familierne med de særlige muligheder som det giver for at opbygge gode relationer, hvor børnene/familierne føler sig set, hørt og respekteret. 4. Fælles tilgange og fælles sprog i arbejdet med børnene/familierne som bygger på relationelt mod, konstruktive dialoger og fælles menneskesyn med tro på at alle gør deres bedste og har ret til deltagelsesmuligheder i forpligtende fællesskaber.

47 HVEM BIDRAGER? Alle medarbejdere og ledere i kommunale dagtilbud. Medarbejdere og ledere i Afdelingen for Børn, Familie og Dagtilbud herunder også i Familiecenter Kalvehave. Afdelingen for Sundhed særligt Sundhedsplejen. Afdelingen for Skoler, PPR og Forebyggelse. Forældrene. Handicaprådet. Integrationsrådet.

48 HVORDAN VED VI, AT VI ER PÅ RETTE VEJ? Succesindikator 1 Når vi ved og kan se, at børnene klarer sig bedre end, da vi opdagede børn i udsatte positioner herunder: Færre børn anbringes. Flere børn afslutter 9. klasse. Færre indstillinger til PPR-F. Flere forældre varetager forældrerollen. Det flerfaglige arbejde er en naturlig arbejdsform. Færre nødvendige indsatser. Succesindikator 2 Flere børn er en del af fællesskabet herunder: Færre er ensomme Mindre fravær i både skole og dagtilbud Flere børn trives (ses i den årlige trivselsmåling) Færre og kortere indsatser Flere forældre vælger folkeskolen. Børn får prøvet mere og får lyst til at prøve mere. Alle børn har fritidsinteresser. Færre dialogmøder.

49 Succesindikator 3 Flere forældre særligt dem i udsatte positioner tager uopfordret kontakt til medarbejdere og søger trygt vejledning. Forældre oplever lydhørhed og føler sig set og forstået. Tættere samarbejde. Færre sociale sager.

50 HVORDAN VIL VI FØLGE OP? Til de større indsatser/ projekter anvendes indsatsteori som metodisk ramme. Indsatsteori bygger på grundlæggende antagelser om at: - indsatser skal udvikles lokalt i et tværgående samarbejde - evaluering kan understøtte udviklingen af en indsats - indsatsens virkning er afhængig af konteksten. Der er evalueringsaktiviteter to gange årligt. De mindre indsatser igangsættes og evalueres gennem metoden selvevaluering. Den udføres af de fagpersoner, som arbejder med indsatsen, og skaber fælles forståelse af hvad der er praksis nu, hvordan praksis virker og i hvilken retning praksis skal udvikles. Der er evalueringsaktiviteter to gange årligt.

51 HVORDAN VIL VI REALISERE STRATEGIEN? Konkret handling Implementering af projekt med fokus på lokale indsatser Kompetenceudviklingsforløb for pædagoger der ikke tidligere har deltaget Deltagelse i Et årigt Rådgivningsforløb med Socialstyrelsen (igangsat aug. 2017) Implementering af gode erfaringer fra forløbet i øvrige institutioner Fokus på udvikling og implementering af gode redskaber til vurdering af kvalitet i dagtilbud Udvikling af tilsynskonceptet Flerfaglig sparring som en helt naturlig arbejdsform (er igangsat i 2017) Evaluering og justering af brobygningsforløbet ml skole og dagtilbud Forsat fokus på børns sproglige udvikling struktureret arbejde med sproglig udvikling Særlig fokus på barnets første 1000 dage Videndeling gennem netværk (ledere og pædagoger) Revidering af Fælles Pædagogisk Grundlag og overordnede læreplaner ift master for den nye styrkede læreplan

52

53 Bilag: 8.1. Beskrivelse af indsats med fokus på lokale aktiviteter Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 05. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

54 INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk

55 Vordingborg Kommune Østerbro Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdelingen for Børn, Familie og Dagtilbud

56 INDHOLD 1. BAGGRUND, BEGRUNDELSE OG FORMÅL MÅL MÅLGRUPPE OG OPSTARTSPERIODE ORGANISERING STYREGRUPPE OG SAMARBEJDSPARTNERE SYSTEMATIK OG DOKUMENTATION DET VIDERE ARBEJDE MED AT IMPLEMENTERE INDSATSEN BUDGET OG RESSOURCER...7

57 1. BAGGRUND, BEGRUNDELSE OG FORMÅL Kommunen har de seneste år tilbudt særlige træningsprogrammer for forældre ud fra et amerikansk system, der i Danmark kaldes De Utrolige År (DUÅ). Der er gennemført seks hold i alt med cirka 8 forældrepar på hvert hold. De enkelte forløb foregår i Kalvehave Familiecenter én gang ugentligt fra i 18 uger, hvor forældrene, for at være en del af forløbet, forpligter sig til at møde op i Kalvehave, og samtidig har kommunen arrangeret pasning af deres børn. Der er opnået nogle erfaringer med de seks hold, som har gjort det tydeligt, at målgruppen for disse træningsforløb er mere ressourcestærke forældre end oprindelig forventet, da det i opstarten handlede om at mindske antallet af anbringelse gennem denne forebyggende indsats. I forbindelse med den politiske vedtagelse af de 13 pakker til udvikling af de specialiserede indsatser i kommunen blev det, som en del af pakke 2, besluttet at udvide antallet af udbudte hold gennem uddannelse af yderligere 31 instruktører fra skoler og dagtilbud, så flere kunne varetage træningen efter principperne i DUÅ. Disse instruktører skulle samtidig forpligtes til at bruge en del af deres arbejdstid på at indgå i de konkrete træningsforløb om aftenen med forældrene (30-40 procent af deres arbejdstid afhængig af den enkeltes erfaring med opgaven). Målet med udvidelsen af udbudte træningsforløb var at styrke flere forældre i deres rolle og mindske antallet af anbringelser i kommunen. Erfaringen fra de hold, der er gennemført, viser imidlertid at hovedparten af børnene ikke har en sag i afdelingen for Børn og Familie, og derfor ikke kan betragtes som anbringelsestruede. Samtidig vil ressourceforbruget til opgaven være en belastning for både dagtilbud og skoler, da forløbet foregår om aftenen uden for skolen eller dagtilbuddet, og deres medarbejdere bliver dermed trukket ud af den lokale ramme. Herudover kræver det meget formelle DUÅ-forløb, at der løbende betales licenser for at bevare retten til at varetage instruktør-opgaven. Det foreslås at ændre det formelle DUÅ-program til en mere lokalt forankret indsats, som lederen kan igangsætte ud fra de konkrete behov, der ses gennem det tætte samarbejde med børn og forældrene i kommunens dagtilbud og skoler. Indsatsen indebærer, at der i første omgang i daginstitutionerne uddannes såkaldte ICDP-vejledere, som har en særlig viden om, hvordan der gennem et tæt samspil med forældrene kan opbygges gode og anerkendende relationer mellem børn og voksne. Den enkelte leder kan således som en del af institutioners forebyggende arbejde f.eks. beslutte, at forældre skal tilbydes nogle fælles vejledningsforløb i institutionens åbningstid, hvor forældrene kan få ny viden om, hvordan de måske kan håndtere svære konflikter, opbygge gode rutiner eller lignende udfordringer, hvor institutionen oplever, at det er uoverskueligt for forældrene, og der derfor er risiko for mistrivsel hos både børn og forældre. Disse lokalt forankrede forløb skal erstatte det mere formelle DUÅ-program. I første omgang skal det iværksættes med udgangspunkt i daginstitutionerne og med fokus på de mindste børn (de første 1000 dage), hvor vi ved, at selv små indsatser har den størst mulige effekt for børnene end øvrige indsatser senere i livet. I takt med at der opbygges et større erfaringsgrundlag er det ambitionen at indsatserne skal udvides til f.eks. sundhedsplejen og skolen, så der også her uddannes ICDP-vejledere, der har samme grundlag for arbejdet med forældrene, og bl.a. kan understøtte børnene i overgangen fra dagtilbud til skole, og efterfølgende fortsætter det gode samspil i børnehaveklassen.

58 En essentiel ændring skal ses i anerkendelsen af, at de mest effektive forebyggende indsatser børn bør tilrettelægges med udgangspunkt i børnenes dagligdag i dagtilbud og skole, da der her er det største kendskab til børnene og familierne. Børn og familier har deres daglige gang i dagtilbud og skole, og de vil derfor alle have mulighed for at deltage i træningsprogrammet, hvor fokus i første omgang er på de mindste børn på 0-3 år. Desuden vil der i dagtilbuddet og skolen lettere kunne dannes en velkendt og tryg ramme for indsatsen, og derfor er der her bedre muligheder for hurtigt at opnå de ønskede effekter af indsatsen. Forældresamarbejde er afgørende for barnets trivsel og læring i hjemmet og senere i daginstitution og skole. For at opnå et forbedret og styrket samarbejde mellem forældre og fagpersoner i daginstitution og skole, skal der arbejdes målrettet med at bruge hinandens unikke viden om barnet som en ressource. Der skal afstemmes forventninger, så der gives plads til hinandens perspektiver og skabes gode rammer for dialog og samarbejde med hver enkelt forælder. Derudover har det betydning at sundhedsplejersker, pædagoger og lærere på almenområdet, via deres specifikke kendskab til både barnet, familien og fællesskaberne omkring barnet, kan indgå i samarbejdet og tage udgangspunkt i deres viden om barnets kulturelt betingede ressourcer. Forholdet mellem fagpersonerne og barnet har afgørende betydning for udvikling af barnets biologiske, psykosociale og mentale potentialer. Det er med udgangspunkt i denne viden og med fokus på de ressourcer, der er i dette forhold, at der ses nogle klare fordele ved at ændre det mere formelle DUÅ-program til et lokalt forankret tilbud med udgangspunkt i ICDP. ICDP (International Child Development Programme) er et internationalt forebyggelsesprogram, der er opbygget via to norske psykologiprofessorer Henning Rye og Karsten Hundeide. ICDP er relations- og samspilsbaseret familiebehandling, der anvendes med henblik på at optimere udsatte børns udviklingsbetingelser i dagtilbud og skole. Det er centralt for programmet, at man ønsker at udvikle kommunikationen mellem barnet og dets omsorgspersoner ved at tage udgangspunkt i barnets kulturelt betingede ressourcer. I den forbindelse understreges det tydeligt både i kommunens Børne- og ungepolitik og i de øvrige samlende beskrivelser på hele 0-18 års området, at ansvaret for relationen altid er den voksnes. Udgangspunktet er, at alle børn har ret til at indgå i ligeværdige og forpligtende fællesskaber. Samtidig har den samlede ledelse en vigtig fælles rolle som kulturskaber ved konstant at understøtte en løbende opmærksomhed og refleksion over de kulturelle værdier og normer, som ubevidst er indlejret hos den enkelte medarbejder, og som kan have betydning for tilgangen til børn og familier. Der er desuden gennem den politiske beslutning om Next Step fra 1. januar 2017 sket en tydelig prioritering af det flerfaglige arbejde mellem de traditionelle kommunale fagsøjler, så de mere specialiserede indsatser grundlæggende tager udgangspunkt i arbejdet i skoler og dagtilbud, og det tætte samarbejde understøttes gennem en distriktsstruktur og distriktsrådgivere. Dette skal medvirke til mere helhedsorienterede og sammenhængende indsatser for børn og familier, hvor der desuden er et prioriteret fokus på indsatserne for de mindste børn i deres første leveår, hvor effekterne er størst set i forhold til barnets videre livsforløb. Uddannelsen af ICDPvejledere og iværksættelsen af lokalt forankrede indsatser skal ses som et led i dette arbejde med at udbygge kommunens forebyggende og tidlige indsatser i skoler og dagtilbud.

59 2. MÅL Målet er, at en ny indsats med fokus på lokale aktiviteter bliver en integreret del af fagpersoners arbejde gennem med en tættere inddragelse af forældrene. Den metodiske tilgang skal sammentænkes med distrikter/ressourceteams, så der opnås mere sammenhængende indsatser mellem de traditionelle fagsøjler. I første omgang skal enkelte fagpersoner i alle daginstitutioner efter behov varetage konkret forældrevejledning og om nødvendigt gennemføre egentlige vejledningsforløb med forældregrupper. De helt centrale elementer i ICDP er 8 samspilstemaer, der beskriver hvordan fagpersoner, gennem 3 dialoger kan optimere deres evne til at understøtte børns udvikling. (Tema 1-4) Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksne fagpersons kontakt med barnet. (Tema 5-7) Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære. (Tema 8) Den regulerende dialog, som skal hjælpe barnet med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge. Undervejs i forløbet skal effekterne af indsatserne for børnene og familierne dokumenteres, så det medvirker til en øget viden om, hvad der virker og herigennem udvikler kvaliteten af arbejdet. Dette har ligeledes betydning for den helhedsorienterede indsats som det oprindelige pakkeforløb nr. 2 er en del af. 3. MÅLGRUPPE OG OPSTARTSPERIODE Målgruppen er i første omgang børn og familier, hvor der hos børn i alderen 0-3 år ses forskellige former for sociale-, adfærds- og emotionelle vanskeligheder. Forældrevejledningen kan starte i sundhedsplejen og følger videre i dagtilbuddet. Det kan ligeledes give mening at inddrage skoler, så vejledningen følger med videre i overgangen til skole, så der er en fortsat understøttende funktion i børnehaveklassen. 4. ORGANISERING Det er intentionen, at man i endnu større omfang skal styrke det flerfaglige arbejde gennem et fortsat udbygget samarbejde med familier, dagtilbud, skoler og sundhedsplejen. Der vil blive etableret en række mødefora, som alle indgår som en del af distriktsstrukturen, og på forskellig måde understøtter arbejdet, og sikrer den løbende udveksling af viden om effekterne af indsatserne med fokus på lokalt forankrede aktiviteter. Dette for at sikre at den overordnede distriktsstruktur for de enkelte mødefora bygger på givtige og koordinerede møder, hvor der er det nødvendige flerfaglige perspektiv til at sikre målbare effekter for de deltagende børn og familier.

60 5. STYREGRUPPE OG SAMARBEJDSPARTNERE Chef for Børn, Familie og Dagtilbud vil være ansvarlig chef for indsatsen. Chef for Børn, Familie og Dagtilbud/chef for Skoler PPR-F/leder af Familiecenter Kalvehave udgør styregruppen for indsatsen. Forankring af indsatsen skal ligge i Familiecenter Kalvehave. Styregruppen har til opgave at følge indsatsen og efter behov igangsætte og løbende udvikle tiltag og aktiviteter, der understøtter arbejdet og giver de ønskede effekter for børnene og familierne. 6. SYSTEMATIK OG DOKUMENTATION Gennem den kommunale distriktsstruktur med Flerfaglig Sparring (ressourceteams i dagtilbud), Ressourceteams i skolerne, Dialogmøder, Netværksmøder i dagtilbud og skoler samt halvårlige møder (tidligere kvartalsmøder) skal der sikres systematiske og strukturerede indsatser med en målbar og dokumenteret positiv effekt for barnet og familierne. 7. DET VIDERE ARBEJDE MED AT IMPLEMENTERE INDSATSEN Der vil ved beslutning om iværksættelsen af den nye indsats med fokus på lokale aktiviteter blive etableret en aftale med en institution, der er certificeret til at uddanne ICDP-vejledere. Institutionen skal varetage uddannelse af fagpersoner. Det forventes, at det første hold på 15 medarbejdere kan påbegynde og færdiggøre ICDP-uddannelsen i foråret Herefter vil der løbende blive uddannet det nødvendige antal fagpersoner. Uddannelsen som ICDP-vejleder er certificeret og tilrettelagt efter tre forskellige kompetenceniveauer afhængig af hvilken funktion, der efterfølgende skal varetages. Der er i forløbet en særlig opmærksomhed på lederniveauet (første omgang daginstitutionsledere), hvor fokus er på ledelsens rolle som kulturskaber og understøtter af medarbejdernes arbejde med børnene og familierne. Det kommer til at dreje sig om 1-3 dages undervisningsforløb, som handler om mindsettet i ICDP og den ledelsesmæssige rolle som retningssætter for den ønskede udvikling i institutionerne. 8. BUDGET OG RESSOURCER Potentiale med indsatsen forventes at blive 1,6 mio. kr. stigende til 4,2 mio. kr. i Der ligger en investering på 0,35 mio. kr. til uddannelse det første år ,35 mio. kr. det næste år og 0,15 det 3. år. Der kommer lønudgifter på 0,62 mio. kr. i 2018 stigende til 1,24 mio. kr. i 2019 og 1,6 mio. kr. når forløbet er implementeret i alle 5 skoledistrikter.

61 Bilag: Årshjul for BUF 2017 Udvalg: Børne-, Unge- og Familieudvalget Mødedato: 05. december Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

62 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt Årshjul for BUF januar 2017 Januar 2017 (Afleveringsfrist den 14. december 2016) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 Alle Høring af den nye Børne- og Ungepolitik Skoler Socioøkonomiske tildelingsmodeller på skoleområdet Dagtilbud Kommende kvalitetsrapport for 2017 Dagtilbud Kommende brugertilfredshedsundersøgelse Skoler Frigivelse af anlægsbevilling til egnshus Ørslev x Børn og Familie Orientering om statusrapport 2016 fra TUBA Vordingborg Kommune x Dagtilbud Ansøgning fra Kalvehave Børnehus og Ressourcecenter og Kompetencecenter Kalvehave om navneændring x Børn og Familie Orientering om Ankestyrelsens x anbringelsesstatistik 2015 Skoler Orientering om medarbejderfravær og vikardækning x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 1

63 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 31. januar 2017 Februar 2017 (Afleveringsfrist den 17. januar 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 Skoler Tal for de kommende 0.klasser med skolestart august 2017 Skoler Uddannelsesparate elever i 2017 Skoler Etablering af Ungdomsråd i 2017 x Børn og Familie Tema om særligt dyre enkelt sager Børn og x Familieområdet Børn og Familie Nye tiltag på det specialiserede socialområde x Behandles parallelt i UA og SP Dagtilbud Udspil fra KL om dagtilbuddets betydning x Skoler Revideret SSP læseplan 2016 x Børn og Familie Fællesudbud Sjælland x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 2

64 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 7. marts 2017 Marts 2017 (Afleveringsfrist den 21. februar 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 Alle Regnskab 2016 overførselssager Endeligt regnskab 2016 behandles på mødet i april sammen med følgende punkter: - Ledelsesinformation for 2016 Alle Regnskab 2016 Endeligt regnskab 2016 behandles på mødet i april sammen med følgende punkter: - Ledelsesinformation for 2016 Alle Ledelsesinformation 2. halvår 2016 Børn og Familie/Skoler Oplæg til den fremadrettede rådgivning i forhold til folkeskolernes elever Skoler Opfølgning på skolernes arbejde med sygefravær, vikardækning m.v. Besluttet i BUF den 3/ Alle Ny proces for rammeaftalen på det specialiserede socialområde x Parallelforelægges i UA og SP og videre til KB Skoler Håndtering af medarbejderfravær og vikardækning m.v. x Skoler Anlægsregnskab, Udbygning af Præstø Skole x Skoler Anlægsregnskab, Nedrivning af bygning x Gåsetårnskolen, Marienberg afdeling Skoler Anlægsregnskab, Ventilationsregnskab, x Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling Skoler Anlægsregnskab, Udbygning af Kulsbjerg Skole, x Stensved afdeling Skoler Anlægsregnskab, Renovering af Kulsbjerg Skole, Stensved afdeling x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 3

65 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt Alle Alle Sygefravær 2016, Børn og Familie, Dagtilbud, Skoler Status på arbejdet og indsatserne omkring medarbejdertrivsel Dagtilbud Frigivelse af anlægsbevilling Bårse Børnecenter Dagtilbud Revidering af styrelsesvedtægter for Dagtilbud og Skole Dagtilbud Forskelle og ligheder ml de kommunale og de private dagtilbud Alle Meromkostninger forbundet med overforbrug af alkohol i Vordingborg Kommune Dagtilbud Udvikling i antal 0-årige i Vordingborg Kommune fordelt på lokalområder Skoler Brug af nationale test i Vordingborg Kommune x Skoler Antal skolestartere i Vordingborg Kommunes skoler for det kommende skoleår 2017/2018 Skoler Arbejdet med medarbejdertrivsel på de tre x områder x x Oversendt fra SP-udvalget Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 4

66 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 4. april 2017 April 2017 (Afleveringsfrist den 21. marts 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 Alle Budgetrammer og forslag til reduktioner og udvidelser Børne-, Unge- og Familieudvalget Dagtilbud Udvidet åbningstid i Dagtilbud Beslutning fra BUF den 6/ Dagtilbud Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2016 Dagtilbud Forslag til nye godkendelseskriterier for private dagtilbud Skoler Ny socioøkonomisk KORA-analyse af Besluttet i BUF den 3/ skoledistrikterne i Vordingborg Kommune Skoler Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Besluttet i BUF den 3/ Skoler Ferieplan 2018/2019 Skoler Status på indsatser for ikkeuddannelsesparate elever i 8. klasse Jf. beslutning i BUF den 31/ (en mere konkret orientering om tiltag, som skolerne igangsætter Børn og Familie Flytning af midler til konto 06 efter ændringer x på Børne og Familieområdet Børn og Familie Flytning af midler inden for udvalgets område x efter ændringer på Børne og Familieområdet Alle Klager 2016 på Børne-, Unge og Familieudvalgets område Skoler Børn med autisme i kommunens skoletilbud x (Husk at integrere klager på mobning jf. BUF ) Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 5

67 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt Skoler Skolernes arbejde med Bridge-projektet x Skoler Brug af nationale test i 1. klasse i Vordingborg Kommune x Besluttet i BUF 7/ Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 6

68 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 16. maj 2017 Maj 2017 (Afleveringsfrist den 18. april 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 16. maj 2017 Alle Økonomirapportering pr. 31. marts 2017 Alle Forhøring af Budget 2018 Skoler Status på skolernes arbejde med Orientering om implementering og brug af udviklingsplaner. udviklingsplaner Skoler Orientering om unges valg af uddannelse 2017 Skoler Høringssvar til socioøkonomisk KORAanalyse af skoledistrikterne i Vordingborg Kommune Skoler Udearealer på skolerne Skoler Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til nedrivning af Fanefjord SFO Skoler Ansøgning om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb til nedrivning af Hjertebjerg SFO-bygning Skoler Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Skoler Ansøgning om deltagelse i rammeforsøg om mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen Skoler Orienteringspunkt a: Personalesituationen Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 7

69 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt Skoler på kommunens skoler i skoleåret 2017/2018 Orientering om kommunens landsforenings undersøgelser af IT-infrastrukturen på folkeskolerne Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 8

70 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 6. juni 2017 Juni 2017 (Afleveringsfrist den 18. maj 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 Alle Prioritering af budgetreduktioner, udvidelser og anlæg - budget Skoler Udskolingslinjer til skoleåret 2017/18 x Skoler Orientering om arbejdet med læring og integration integration for tosprogede 0-18 årige i Vordingborg Kommune Alle Samlet opfølgning på dialogmøder 2017 x mellem dialogudvalg og lokalråd Skoler Orientering om kommunikationsstrategi for skoleområdet Skoler Orientering om nationale testresultater x Dagtilbud og Reviderede styrelsesvedtægter Skoler Dagtilbud Kvalitetsrapport for Dagtilbud 2016 Dagtilbud Opgørelse over tildelt/afslag på socialpædagogisk bistand i dagtilbud Dagtilbud Bygningsmæssige forbedringer i Nordlys Dagtilbud Opgradering af den bygningsmæssige ramme på dagtilbudsområdet Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 9

71 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 8. august 2017 August 2017 (Afleveringsfrist den 29. juni 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 Alle Budget (foreløbige budgetbemærkninger og takster) Alle Rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde Alle Ændring af navne på afdelinger Alle Solsikker kommune Skoler, PPR og Forebyggelse Skoler, PPR og Forebyggelse Skoler, PPR og Forebyggelse Skoler, PPR og Forebyggelse Børn, Familie og Dagtilbud Børn, Familie og Dagtilbud Afrapportering af effektmål og data på skoleområdet Afgangsprøvekarakterer 9. klasse skoleåret 2016/17 Udvidet åbningstid i skoleklubber Beslutning om håndtering af klagesager på skoleområdet KORA analyse om udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneog ungeområde Annullering af udbud på botilbud til unge x Det samlede budgetmateriale på udvalgets område: Budgetbemærkninger, takster og opsamling af forårets prioriteringer Orientering omkring fremadrettet procedure for afrapportering af effektmål og data jf. strategiplan og skolernes udviklingsplaner. Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 10

72 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 5. september 2017 September 2017 (Afleveringsfrist den 22. august 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 Alle Halvårsregnskab 2018 Alle Skoler, PPR og Forebyggelse Skoler, PPR og Forebyggelse Skoler, PPR og Forebyggelse Børn, Familie og Dagtilbud Børn, Familie og Dagtilbud Børn, Familie og Dagtilbud Børn, Familie og Dagtilbud Takster Børne-, Unge- og Familieudvalget Den nationale trivselsmåling på folkeskolerne klasse efter (Evaluering) Den treårige samarbejdsaftale med Ungdomsskolen udløber Godkendelse af vedtægter for Vordingborg Kommunes Ungdomsråd Stævning i sag Lukket sag Status for Next Step og den koordinerende flerfaglige indsats Kvalitetsindikatorer for sagsbehandling Status for de 13 pakker Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 11

73 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 3. september 2017 Oktober 2017 (Afleveringsfrist den 19. september 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 Skoler, PPR og Forebyggelse Skoler, PPR og Forebyggelse Alle Alle Skoler, PPR og Forebyggelse Dagtilbud, Børn og Familie Status på arbejdet med Bridge i skoleåret Høringssvar til ny tildelingsmodel på skoleområdet Orienteringssag Partnerskabsaftale mellem Vordingborg Gymnasium og HF og Vordingborg Kommune Status på børn og unges sundhed i skolealderen 2016/17 Antal børn i skoleklubber Hjemmepassede børn x x x x Punkt kommer fra Sundhed- og Psykiatriudvalget Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 12

74 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 7. november 2017 November 2017 (Afleveringsfrist den 24. oktober 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for 2017 Alle Implementering af budget 2018 Alle Økonomirapportering pr. 30. september 2017 Skoler, PPR og Orientering om udviklingen i antallet af Forebyggelse elever på efterskoler Skoler, PPR og Udvikling i afgangsprøvekaraktererne Er aktuelt primo januar 2018 Forebyggelse Skoler, PPR og Opfølgning på skolernes arbejde med Forebyggelse udviklingsplaner Skoler, PPR og Samarbejde med Geocenter Møn-citers x Forebyggelse Skoler, PPR og Status på arbejdet med Bridge i x Forebyggelse kommunens skoler Skoler, PPR og Åben psykologisk rådgivning Forebyggelse Skoler, PPR og Evaluering af 10. klasse Forebyggelse Børn, Familie Tilskud til pasning af egne børn og Dagtilbud Børn, Familie og Dagtilbud Udarbejdelser af strategier på dagtilbudsog Børn og Familieområdet Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 13

75 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt Børn, Familie og Dagtilbud Børn, Familie og Dagtilbud Skoler, PPR og Forebyggelse Børn, Familie og Dagtilbud Børn, Familie og Dagtilbud Skoler, PPR og Forebyggelse Skoler, PPR og Forebyggelse Digitaliseringsstyrelsens kulegravning af dagtilbudsområdet Frokostordning i dagtilbud Fremmøde /bemanding i skoleklubberne Orientering om Børne- og Socialminister Mai Mercados udmelding omkring kommunernes anvendelse af Tvind Fagbladet FOA besøger Børnehuset Mejemarken Børns Vilkår og Trygfondens kortlægning af mobning på folkeskolerne Tilgang af elever til Svend Gønge-skolen x x x x x Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 14

76 B = Beslutning O = Orientering SO = Samlet orienteringspunkt 5. december 2017 December 2017 (Afleveringsfrist den 22. november 2017) Afdeling Dagsordenspunkter B O SO Bemærkninger Alle Årshjul for BUF 2017 Børn, Familie Indsats med fokus på lokale aktiviteter x og Dagtilbud pakke 2 Skoler, PPR og Godkendelse af antimobbestrategi Forebyggelse Skoler, PPR og Forebyggelse Etablering af nye udearealer og legearealer på skolerne Børn, Familie og Dagtilbud Hjemmepassede børn i Mernområdet Med særlig fokus på Kulsbjerg Skole, Mern afdeling. Skoler, PPR og Forslag til fordeling af budgetmidler til Forebyggelse løft af folkeskolen Børn, Familie og Dagtilbud Strategier for Børn og Familie og Dagtilbud x Alle Frivillig Fredag 2017 x Fra Psykiatri og Handicap Sidst opdateret: Den Børn-, Unge- og Familieudvalget Side 15

ANTIMOBBESTRATEGI. vordingborg.dkk

ANTIMOBBESTRATEGI. vordingborg.dkk vordingborg.dkk + ANTIMOBBESTRATEGI Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Antimobbestrategi Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1. FORMÅL...

Læs mere

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:

Læs mere

Procedure for håndtering af mobning og klager

Procedure for håndtering af mobning og klager Skoleadministrationen Procedure for håndtering af mobning og klager Det er en del af lovens formål, at hver enkelt skole skal tage fat om problemerne og løse dem lokalt. Alle bør samarbejde om at bringe

Læs mere

Ved konstatering af eller henvendelse om mobning

Ved konstatering af eller henvendelse om mobning Sådan bliver I klar Som kommunalbestyrelse skal I sørge for, at alle kommunale skoler har en forebyggende antimobbestrategi, der er egnet til formålet, herunder en strategi for håndtering af digital mobning.

Læs mere

Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik

Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik På Ringe Kost- og Realskole har vi et vedvarende fokus på inkluderende børne- og ungemiljøer, hvilket betyder, at der skal være plads til forskellighed. Plads

Læs mere

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Antimobbestrategi for Thyregod Skole Antimobbestrategi for Thyregod Skole Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle

Læs mere

Sådan bliver skolen klar

Sådan bliver skolen klar Sådan bliver skolen klar Det er vigtigt, at du som skoleleder er opmærksom på, at skolebestyrelsen har udarbejdet en forebyggende antimobbestrategi for skolen, og at strategi-en er egnet til formålet (herunder

Læs mere

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger: Antimobbestrategi Alle børn har ret til at være trygge og at være en del af fællesskabet. At blive mobbet, at blive udskilt fra fællesskabet er en traumatiserende oplevelse for alle uanset alder. På Skibet

Læs mere

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning

Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning Åvangsskolens Antimobbestrategi omfatter følgende: Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning 2018-2019 Mål Formål Formålet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem god, inkluderende undervisning

Læs mere

Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen

Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen Skolens ledelse skal stå i spidsen for antimobbestrategien, og gribe ind overfor mistrivsel i almindelighed og mobning i særdeleshed. Alle skal bidrage til at fremme

Læs mere

Behandling af klager over mobning på skolerne

Behandling af klager over mobning på skolerne Behandling af klager over mobning på skolerne J.nr.: 17.01.00 K09 Sagsnr.: 17/28327 BESLUTNINGSTEMA Center for Skole og Uddannelse har udarbejdet sagsfremstillingen. Den 1. august 2017 trådte en lovændring

Læs mere

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Sådan bliver I klar KLAGEINSTANS VEJLEDNING SKOLEBESTYRELSER PÅ SELVEJENDE SKOLER OG STATSLIGE SKOLER

Sådan bliver I klar KLAGEINSTANS VEJLEDNING SKOLEBESTYRELSER PÅ SELVEJENDE SKOLER OG STATSLIGE SKOLER Sådan bliver I klar Som skolebestyrelse skal I sørge for, at jeres skole har en forebyggende antimobbestrategi som er egnet til formålet, herunder en strategi for håndtering af digital mobning. Strategien

Læs mere

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Holbæk Private Realskole

Holbæk Private Realskole Holbæk Private Realskole På vores skole går trivsel og læring hånd i hånd. Det lykkes når skole, forældre og elever i fællesskab forstår, hvilken rolle de hver især spiller, og hvilke muligheder vi sammen

Læs mere

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:

Læs mere

Mobning nej tak! -Antimobbestrategi på Gl. Hasseris Skole-

Mobning nej tak! -Antimobbestrategi på Gl. Hasseris Skole- Mobning nej tak! -Antimobbestrategi på Gl. Hasseris Skole- Trivsel for alle alles ansvar Målsætning: Det skal være godt at være på Gl. Hasseris skole for både børn og voksne. Samværet bygger på gensidig

Læs mere

Ved konstatering af eller henvendelse om problemer med det psykiske undervisningsmiljø

Ved konstatering af eller henvendelse om problemer med det psykiske undervisningsmiljø Ved konstatering af eller henvendelse om problemer med det psykiske undervisningsmiljø Hvis I som lærere eller pædagoger får en henvendelse om eller bliver opmærksomme på problemer med det psykiske undervisningsmiljø,

Læs mere

Antimobbestrategi Gedved Skole

Antimobbestrategi Gedved Skole Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen

Spørgsmål og svar til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen Spørgsmål og svar til Lov om ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og lov om folkeskolen 1. Generelt Hvordan er mobning defineret? Loven fastsætter ikke en central, nagelfast definition

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. marts 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK PÅ BRYRUP SKOLE

TRIVSELSPOLITIK PÅ BRYRUP SKOLE TRIVSELSPOLITIK PÅ BRYRUP SKOLE BRYRUP SKOLE VORES SKOLE Sammen skaber vi de gode og motiverende rammer for læring Sammen skaber vi og reparerer vi de sociale fællesskaber, hvis der er tegn på mobning

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder

Læs mere

Antimobbestrategi og klageinstans

Antimobbestrategi og klageinstans Antimobbestrategi og klageinstans Mobbefri skoler Regeringen ønsker et øget fokus på en skolegang uden mobning. Dette kræver mere opmærksomhed på forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Desværre viser de

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Vurdering af klager. Klager kan handle om... VURDERING AF KLAGER TIL KLAGEBEHANDLEREN SIDE 1

Vurdering af klager. Klager kan handle om... VURDERING AF KLAGER TIL KLAGEBEHANDLEREN SIDE 1 Vurdering af klager Hvordan kan du bruge værktøjet En elev eller elevens forældremyndighedsindehaver kan klage over skolen, hvis de ikke mener, ledelsen har reageret rigtigt på mobning eller mobbelignende

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolebestyrelsens principbeslutning

Skolebestyrelsens principbeslutning HER ER VI GODE VED HINANDEN Her er vi gode ved hinanden er Gjern Skoles trivselspolitik/antimobbestrategi. Formålet med strategien er løbende at have fokus på den enkelte elevs trivsel i fællesskabet,

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen

Læs mere

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /

Læs mere

Dyssegårdsskolens anti-mobbestrategi. November 2017

Dyssegårdsskolens anti-mobbestrategi. November 2017 1 Dyssegårdsskolens anti-mobbestrategi November 2017 2 ANTIMOBBESTRATEGI Dyssegårdsskolen Målsætning Dyssegårdsskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel og det sociale

Læs mere

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene

Læs mere

På Nysted Skole har vi valgt følgende værdier

På Nysted Skole har vi valgt følgende værdier Værdiregelsæt Vision: Nysted Skole skal være en skole for alle elever i skoledistriktet. Derfor skal hverdagen bestå af et godt lærings - og arbejdsmiljø og dermed god trivsel for alle. Værdiregelsættet

Læs mere

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse

Læs mere

Lærernes og pædagogernes ansvar

Lærernes og pædagogernes ansvar Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen Antimobbestrategi Formål - at fremme elevernes trivsel, så de oplever et optimalt læringsmiljø, hvor forskellighed betragtes som en styrke for fællesskabet - at gøre skolens elever, lærere, pædagoger,

Læs mere

Mobning - et nyt paradigme

Mobning - et nyt paradigme Mobning - et nyt paradigme Ved fagkonsulent Charlotte Helbo Lund KUU-konference 21. november, 2017 Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Statsligt videnscenter Trivsel for alle Elevernes stemme Viden

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 27. september 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 17:00 Sluttidspunkt 20:15 Mødelokale 233 - Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand),

Læs mere

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Den fulde lovtekst kan findes på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= I forhold til antimobbestrategien står der følgende: Antimobbestrategi Pr. 4. april 2017 er Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

Gældende fra den 1. januar. 2018

Gældende fra den 1. januar. 2018 Antimobbestrategi for Stige skole Gældende fra den 1. januar. 2018 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Mobning blandt børn i skolen opstår altid i utrygge kulturer. Alle børn har ret til og

Læs mere

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel

Læs mere

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi

Byskovskolens ANTI-mobbestrategi Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.

Læs mere

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd... 1 Forord... 2 Vores målsætning... 2 Vores succeskriterier er:... 2 I praksis betyder det, at:... 3 Hvad forstår vi ved

Læs mere

Anti-mobbeplan for Skoledistrikt Syd. August Denne anti-mobbeplan indeholder 2 organisatoriske niveauer:

Anti-mobbeplan for Skoledistrikt Syd. August Denne anti-mobbeplan indeholder 2 organisatoriske niveauer: Anti-mobbeplan for Skoledistrikt Syd Denne anti-mobbeplan indeholder 2 organisatoriske niveauer: August 2019 1. Distriktsniveau: Rammesættende 2. Skoleniveau: Udførende Denne anti-mobbeplan er retningslinjen

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Trivselspolitik, Østskolen

Trivselspolitik, Østskolen Vedtaget i skolebestyrelsen 12-01-2015 Formål: Vi på Østskolen ønsker med denne trivselspolitik at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen,

Læs mere

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI MÅLET MED VORES TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole ønsker at fremme arbejdet med trivsel. Derfor har den lovpligtige antimobbestrategi ændret

Læs mere

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan Indhold Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 1 Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan... 2 Formål... 2 Definition af mobning... 2 Negative handlinger... 2 Forebyggende

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole - 1 - Aulum Hodsager Skoles Antimobbestrategi - Denne antimobbestrategi er udarbejdet på baggrund af tanker, dialog og forslag fra skolens elever, skolebestyrelsen,

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsdagsorden Dato 08. januar 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 2, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup Tønnesen (næstformand),

Læs mere

Kommunalbestyrelsen. Tillægsreferat

Kommunalbestyrelsen. Tillægsreferat Kommunalbestyrelsen Tillægsreferat Dato 25. februar 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 18:00 Sluttidspunkt 19:40 Byrådssalen, Vordingborg Rådhus Knud Larsen, Bo Manderup, Eva Sommer-Madsen,

Læs mere

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil

Læs mere

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Guldberg Skoles trivselsplan

Guldberg Skoles trivselsplan Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Trivselsplan Fællesskabets skole Trivsel Elevernes trivselsmåling Samværsregler Fællesskabsdag Legepatrulje Andre fællesskaber

Trivselsplan Fællesskabets skole Trivsel Elevernes trivselsmåling Samværsregler Fællesskabsdag Legepatrulje Andre fællesskaber Trivselsplan Trivsel På Ødsted Skole er de gode relationer omdrejningspunktet for at trives i fællesskabet. Vi lægger vægt på den enkeltes deltagelse i og ansvar for fællesskabet. Der arbejdes kontinuerligt

Læs mere

Høsterkøb Skole. Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt.

Høsterkøb Skole. Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt. Høsterkøb Skole Anti-mobbestrategi: Retten til fællesskabet Du skal have det godt - og jeg skal have det godt. Høsterkøb Skoles værdier er helt centrale i vores arbejde. Læring og trivsel går hånd i hånd.

Læs mere

Gødvadskolens. Trivselspolitik

Gødvadskolens. Trivselspolitik Gødvadskolens Trivselspolitik Forord På Gødvadskolen har vi lavet en trivselspolitik, som gælder for både undervisnings- og fritidsdelen, da skolebestyrelsen og skolens medarbejdere ønsker at fremme trivsel

Læs mere

Løsning Skoles antimobbestrategi

Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles antimobbestrategi Løsning Skoles vision er, at vi i samarbejde med forældrene vil udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Løsning skoles profil er INNOVATION og ENTREPRENØRSKAB,

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Antimobbestrategi for Mosedeskolen

Antimobbestrategi for Mosedeskolen Antimobbestrategi for Mosedeskolen Gældende fra: 1/12-2017 Revideres d.: 12/2018 Formål På Mosedeskolen vil vi ikke acceptere mobning. Det gælder på både i skolen og i fritiden. Målsætninger Målsætning

Læs mere

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling

Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling Referat Dato 25. februar 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende Bemærkninge r 17:20 Sluttidspunkt 17:40 Mødelokale 233, Ledelsessekretariatet, Vordingborg

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.

Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller. Antimobbestrategi Antimobbestrategi for: Mercantec Gældende fra: 01.05.2017 Formål: Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med antimobbestrategien er give medarbejderne på Mercantec handlemuligheder

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

Kommunalbestyrelsen. Tillægsreferat

Kommunalbestyrelsen. Tillægsreferat Kommunalbestyrelsen Tillægsreferat Dato 25. februar 2016 Mødetidspun kt Sted Medlemmer Fraværende 18:00 Sluttidspunkt 19:40 Byrådssalen, Vordingborg Rådhus Knud Larsen, Bo Manderup, Eva Sommer-Madsen,

Læs mere

Antimobbestrategi jan 2018

Antimobbestrategi jan 2018 Antimobbestrategi jan 2018 1. Værdi 2. Definition af mobning 3. Digital mobning 4. Faresignaler 5. Hvad skal man gøre, når man bliver opmærksom på, at der foregår mobning i skolen? Som elev Som forældre

Læs mere

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole På Balle tolererer vi ikke mobning, men skulle vi alligevel støde ind i begrebet, handler vi med det samme. Vi er forpligtede på at have en handleplan

Læs mere

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre. Anti-mobbe-strategi Mobning er en pågående, vedvarende, utryghedsskabende og ekskluderende adfærd, som fratager en enkelt person eller en gruppe sin integritet. De(n) mobbede er afmægtige i situationen

Læs mere

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,

Læs mere

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det

Læs mere

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole

Læs mere