De onde Grave endnu et kultsted ved Ølsted?
|
|
- Sigrid Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NoMus 27 De onde Grave endnu et kultsted ved Ølsted? Pernille Pantmann Somme tider bliver ens opmærksomhed fanget af et spændende stednavn; hvad dækker det over, hvad er betydningen af det, og hvor langt går det tilbage? Det er normalt stednavneforskerens område, men det hænder, at arkæologen også bliver vækket, - ikke mindst når der er oldsager involveret. Denne historie begynder, da museets ivrige amatørarkæolog, Hans Ove Nielsen, i 2011 indleverede sin oldsagssamling til museet, tidligere omtalt i NoMus (Pantmann 2011). Ved den lejlighed var der et par flintøkser som tiltrak sig opmærksomhed, ikke mindst i kraft af fundstedet nemlig i og ved De Onde Grave (Fig. 1). Det særprægede stednavn Et studie af diverse kort og skriftlige kilder vidner ikke om, at stednavnet har været officielt. Det betyder naturligvis også, at det er vanskeligt at påvise, hvornår det er opstået og af hvilken årsag. Da stednavnet ikke fremgår af de historiske kort, må man udlede, at der er tale om et navn, der er mundtlig overleveret i lokalbefolkningen. Men hvad betyder det? I følge Hans Ove Nielsen, der er barnefødt i Ølsted og har levet hele sit liv på egnen, var dette mosehul omgærdet af mystik. Hans mor advarede ham, ligesom andre mødre advarede deres børn, imod at gå ned til mosen, fordi det var et ondt sted. Men mon ikke det har været mødres forsøg på at holde deres børn fra at komme for tæt på et dybt, vandfyldt mosehul, der kunne indebære fare for drukning? Udtrykket ondt i et stednavn kan forstås i betydningen dårlig, f.eks. dårlig bonitet (dyrkningsgrad). Fig. 1. Den grønne stjerne markerer mosen, der lokalt kaldes De Onde Grave.
2 28 NoMus Fig. 2. Fund omkring mosen De Onde Grave. Mosen er markeret med grøn stjerne. De forskellige grave er markeret med rød cirkel, og de rituelle fund er markeret med lilla rhombe. Bemærk at flere af fundene netop er fundet ved vand. Grav behøver ikke at betyde en gravlæggelse af menneske, men kan betyde et hul ligesom i f.eks. grusgrav eller tørvegrav. I virkeligheden kunne De Onde Grave således være et udtryk for, at man lokalt har vidst, at der var et større hul uden stor værdi - altså, at tørven var uden stor værdi. Men man kan ikke udelukke, at det særprægede stednavn kan have rod i tidligere fund af skeletdele i mosehullet. Dette kan i den lokale folkeovertro være blevet til, at mosen var et forbandet sted, der krævede menneskeliv. I følge Bent Jørgensen, afdelingen for navneforskning på Københavns Universitet, dukker navnet op én eneste gang i Det kunne tyde på, at stednavnet hverken er særlig gammelt eller officielt. Under alle omstændigheder er navnet dog tillokkende, ikke mindst set i lyset af de spændende fund, der knytter sig til mosehullet. Mosen De Onde Grave Arkæologisk set ligger mosehullet i et landskabsmæssigt interessant område med fund fra hele oldtiden. Af synlige fortidsminder skal især fremhæves de mange gravhøje, og iflg. de gamle kort har der været endnu flere, end vi kan se i dag. Som det fremgår af kortene, har der været vådområder i forbindelse med den nuværende Arresø helt ind mod Ølsted. Og i området omkring landsbyerne Ølsted, Grimstrup, Lille Havelse og Store Havelse, er der adskillige bosættelsesspor fra alle oldtidens perioder. Dertil kommer, at mosehullet De Onde Grave ligger for foden af et område, hvor der oprindelig har ligget en større klynge af sten- og bronzealdergrave. Hovedparten af disse er dog for længst pløjet væk. Der er flere fund i området, der viser, at den kultiske aktivitet har været omfattede, ikke fordi dette område har været specielt, men fordi kultiske handlinger var en integreret del af hverdagen igennem hele oldtiden, således også i denne egn. Fra stenalderen er der således ofret parvise økser og en stenkølle, fra bronzealderen en edsring af guld og fra jernalderen nogle lerkar (Fig. 2). Mange af de mosehuller, der præger landskabet i Nordsjælland, har været udsat for tørvegravninger,
3 NoMus 29 hvilket fik en opblomstring i besættelsesårene. Således også mosen De Onde Grave. Mosen tilhørte Julius Nielsen, Kildemosegård. Han fik idéen om tørvegravning i mosen i slutningen af besættelsestiden. Hans svigersøn, Edmund Jensen, og en lokal arbejdsmand Jens Olsen, også kaldet Mose-Jens, stod for tørveskæringen. Eller rettere tørvearbejdet. For der var i denne sammenhæng ikke tale om at skære tørv, men at man ved hjælp af en stor gravemaskine, af den type man almindeligvis anvendte i brunkulslejrene, gravede tørvemasse op, som derefter blev æltet og vandet presset ud. Herefter er tørvemassen enten blevet hældt i tørverammer eller spredt ud på jorden til tørring, hvorefter selve skæringen kunne pågå. I forbindelse med opgravning af tørvemassen skulle der efter sigende være opgravet både knogler og genstande. Hans Ove Nielsen, der dengang var en skoledreng, husker, at der var knogler fra både dyr og mennesker. Og at det ikke blot er en drengefantasi, vidner et fotografi om, som museet har modtaget fra Hanne Larsen. Hun er datter af Edmund Jensen, der som nævnt opgravede tørvemassen (Fig. 3). På billedet sidder Edmund Jensen til højre og Mose-Jens til venstre. De sidder på tørveælteren med hver deres menneskekranium, som netop er gravet op af mosen, og ved siden af Edmund Jensen ligger et stort oksekranium. Til Nationalmuseet har Julius Nielsen, Kildemosegård, berettet, at der er Fig. 3. Fundsituation ved De Onde Grave. Bemærk de fine smil kranierne har, de er meget velbevarede. fremkommet mindst seks menneskeskeletter. Desværre er ingen af skeletterne bevaret i dag. Derfor må det stå hen i det uvisse, hvilken datering kranierne har samt deres køn og alder. De fundne kranier blev dengang foræret væk til skolesamlingerne på Ølsted og Kregme skoler, og Julius Nielsen beholdt
4 30 NoMus også selv et kranium. Hvad der blev af resten, ved man ikke. Det kan lyde brutalt i vore ører, at man ikke havde mere museal kontakt, men sådan var tiden. Det var ikke alt, museerne var bekendt med, og der blev gravet meget ihærdigt i tørvemoserne, ikke mindst i besættelsesårene. Det er da også i denne periode, at man havde talemåden: At tørven bestod af en tredjedel brændbart materiale, en tredjedel askestof og en tredjedel oldsager. Og selvom det er en overdrivelse, er der ingen tvivl om, at der er gået mange genstande og oplysninger tabt i denne tid. Men vi ved, at mosen De Onde Grave har været anvendt som et lille helligt sted, i det mindste i bondestenalderen. For selvom Julius Nielsen ikke indleverede kranierne, så indleverede han til Nationalmuseet en lille ravøkse, som er fra bondestenalderen. Og for at vende tilbage til udgangspunktet for historien, så fremkom der også en flintøkse, som desværre var gået i stykker. Derfor forærede man den til en lille nysgerrig dreng, som fulgte med i tørvearbejdet. Drengen limede øksedelene sammen - for mere skulle der ikke til, før øksen igen var hel. Hans Ove Nielsen - den engang så nysgerrige lille dreng - afleverede siden øksen samt historien om arbejdet i mosen, som museet ellers kun havde så svage efterretninger om. Den indleverede flintøkse er af en såkaldt tyndnakket type og er fint glatslebet på de to brede sider. Øksen er en særform, idet den efterfølgende er blevet ophugget og slebet på ny, hvilket antageligt er sket nogle århundrede senere, end da den først blev produceret, da den ligner et forsøg på en senere tids type. Øksens særprægede udseende resulterer imidlertid i, at den ikke kan typebestemmes og dermed findateres. Men den kan overordnet dateres til den periode Fig. 4. Den mosepatinerede, ofrede økse. Som man kan se er den blevet limet efter en lidt brutal medfart. af bondestenalder, som kaldes Tragtbægerkultur, der i runde tal strækker sig fra f.kr. Flintøksens flotte patina, den karakteristiske brungule farve, vidner om øksens ophold i mosen (Fig. 4). Økser har tydeligvis haft en særstatus og er blevet opfattet som noget specielt i bondestenalderen, hvilket også forklarer, hvorfor de i høj grad indgår i offerritualer. De rituelle økser er de samme, som de i hverdagen anvendte økser. De kunne være forarbejdet af flint eller andre stentyper, de kunne optræde i færdig eller ufærdig form (det vil sige slebne eller uslebne) eller i minatureudgaver. Man ofrede også rav, gerne i form af perler. Og det er nok også sådan, man skal opfatte den lille ravøkse, som i dag befinder sig på Nationalmuseet. Den er, ligesom flintøksen, også dateret til Tragtbægerkulturen. Der er fundet mange økseformede ravperler rundt om i landet, som indgår i mosefund, og dermed skal opfattes som kultiske genstande (Nielsen 2010, s. 50). I det hele taget var meget af den rituelle adfærd i bondestenalderen knyttet til vand i søer, åer og kilder. Mange søer er siden groet til og omdannet til moser, og derfor er mange af disse rituelle fund, der udover de omtalte flint- og ravgen-
5 NoMus 31 stande også omfatter lerkar, dyr med mere, gjort i forbindelse med tørveskæring i moserne. Der er derfor al mulig grund til at opfatte fundet af disse to økser som et udtryk for offerhandlinger. Menneskeofringer? Og hvad med kranierne? Kan man forestille sig, at de er samtidige med økserne, og at de også er udtryk for en offerskik? Som allerede nævnt kan intet siges med sikkerhed, når man mangler fundet og en faglig undersøgelse. Men i Danmark er ofringer af mennesker ikke noget ukendt fænomen. Således er der flere efterretninger om moselig også i museets øvrige ansvarsområde. Disse er ofte også fundet i forbindelse med tørveskæring, hvorved informationerne om dem er sparsomme (Kramer 1996). Mange kender Tollundmanden og Grauballemanden, som dog begge er fra jernalderen. Men hovedparten af de C14-daterede, sjællandske moselig stammer fra bondestenalderen (Kock 1996, s.26). De to føromtalte jyske moselig er bl.a. fascinerende, fordi de med deres hud og hår stadig har deres udseende delvis i behold. Og som det fremgår af fig. 3 er disse kranier ikke mumificerede. Det er mosens grad af surhed, der afgør om skelettet eller huden er bevaret, og i de sjællandske moser er det skelettet, der er tilbage, men derfor kaldes det stadig moselig. Et eksempel på ofrede mennesker fra tidlig bondestenalder er de to moselig fra Sigersdal, nordvest for Veksø, i Nordsjælland (Fig. 5). De er bestemt til at være unge kvinder omkring 20 års alderen, og en vis kranielighed har betydet, at man opfatter dem som beslægtede, og derfor kaldes de populært Sigersdalsøstrene. De er dateret til ca f.kr, hvilket svarer til den tidligere omtalte Tragtbægerkultur. Dødsårsagen er i dette tilfælde meget tydeligt, idet rebet endnu sidder om halsen på det ene skelet. Sådanne oplysninger er der ikke om kranierne fra De Onde Grave, men der findes også andre moselig, hvor man ikke umiddelbart kan se dødsårsagen. Som nævnt kan man heller ikke være sikker på, at kranierne kan dateres til bondestenalder, - de kan også sagtens stamme fra andre perioder af oldtiden. Hvordan tolkes moselig? Problemet med religion, tro og menneskelig adfærd i oldtiden er, at vi ikke kender den præcise årsag, da der ikke findes noget på skrift, der kan forklare fænomenerne. Men etnologiske studier af såkaldte naturfolk, der har brugt ofring af mennesker, har vist, at det typisk hænger sammen med en frugtbarhedskult og en tro på, at det kunne styrke befolkningen at ofre liv til guderne/naturkræfterne (Kock 1996, s.27). Den skeptiske læser villtænke, om man i denne situation kan være sikker på, at der overhovedet er tale om ofrede mennesker og ikke blot uheldige personer, der gennem tiden er druknet i mosen? Og den Fig. 5. Den ene af pigerne fra Sigersdal, bemærk rebet om halsen. Hovedlæsionen har ikke noget med hendes død at gøre. Fra Bennike & Ebbesen 1987, s. 93.
6 32 NoMus Fig. 6. Den anden økse, som måske måske ikke har haft noget med selve mosen at gøre. usikkerhed er der naturligvis, så længe vi mangler kranierne. Men med tanke på fundet af ofrede effekter, sammenholdt med traditionen for at ofre mennesker igennem tiden, kan man bestemt heller ikke udelukke, at kranierne kan være udtryk for menneskeofring. Og at man finder menneskedele sammen med flintredskaber i offersammenhænge vidner bl.a. et fund fra Skævinge om. I 2007 udgravede Folkemuseet en offermose i den østlige del af Skævinge. Heri var der både ofret flintredskaber i form af økser, dolke og andet, men der var også ofret en del dyrekranier, samt et menneskekranium. Og der var ofringer i den samme mose igennem flere århundreder. Vi kan derfor på ingen måde afvise, at De Onde Grave har været et helligt sted, hvor der er ofret til højere magter. I indledningen blev det nævnt, at historien om De Onde Grave begyndte med et par økser. Den anden økse, som endnu ikke er blevet nævnt, blev fundet nogle år senere af Hans Ove Nielsen. Den er fundet på kanten af mosehullet og kan komme derfra, men den kan også blot være et tilfældigt løsfund, måske fra en boplads, eftersom den ikke er mosepatineret. Øksen er meget ødelagt, men det er muligt at fastslå, at den er senere end den første, antageligt fra sen bondestenalder ca f. Kr. Fundet understreger blot, at der har været mennesker også i sen bondestenalder i umiddelbar nærhed af De Onde Grave (Fig. 6). Selvom lokalitetsnavnet viser sig ikke at være gammelt og ikke direkte lægger op til, at der er tale om et helligt sted, så har det utvivlsomt været sådan. Kombinationen af ofrede økser, dyr og mennesker må simpelthen afspejle kultiske handlinger. Det ville dog have været kærkomment at kunne få disse handlinger præciseret, og derfor har museet forsøgt at opspore kranierne ved at tage kontakt til Arresø Skole, de tidligere Ølsted og Kregme skoler. Som nævnt skulle kranierne efter sigende være indgået i deres daværende skolesamlinger. Indtil videre har denne eftersøgning dog ikke båret frugt. Vi må derfor lade os nøje med stemningsbilledet med de to tørvegravere og deres kranier. Litteratur Bennike, P. & Ebbesen, K. (1987). The Bog Find from Sigersdal. Human Sacrifice in the Early Neolithic. Journal of Danish Archaeology vol. 5, Odense University Press, s Kock, E. (1996). Vandets ånder. Skalk 1996:3, s Kramer, F. E. (1996). Døden i mosen. NoMus 2. Nielsen, P. O. (2010). En økse af rav fra Ejerslev Vang. I Andersen, M. og Nielsen, P. O. (red.), Danefæ: Skatte fra den danske muld. S Nationalmuseet. Gyldendal. Pantmann, P. (2011). Drengen, som kunne lide oldsager. NoMus 1, s
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kollerup Klitvej Boplads med treskibede langhuse fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 5672 Juni 2015 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon: 99 31
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereØlsted strand v. Runde Bakke
Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:
Læs mereFlinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?
Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET
ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark
Læs merePRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG GIM 4115. REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie PRIVATSAMLING FRA RAMLØSE SØKROG REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Historiker
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereFig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.
Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet
Læs merePRIVATSAMLING FRA ØRBY
REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Gilleleje Museum lånte i 1993 en 32 cm lang tyndnakket votivøkse af
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs merePRIVATSAMLING FRA TIBBERUP GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Hørsholm Egns Museum modtog 5/4 2012 en henvendelse fra Berit Posselt,
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Folkeskolen, 3.-6. klasse Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion Historieundervisningen i folkeskolen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og
Læs mereKulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing
Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Jomfruen, Skalborg [INDSÆT BILLED J.nr. ÅHM 6383 Udgravning sommer 2016 Rapport udfærdiget af museumsinspektør Lone Andersen Telefon: 99 31 74 00
Læs mereStenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen
1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum
Læs merePRIVATSAMLING FRA VILLINGERØD GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie I forbindelse med en mindre byggesag, som ikke blev til en egentlig
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. 391 Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereFREDBOGÅ RD GIM PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FREDBOGÅ RD PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Ejerne af Fredbogård, Holtvej 40 i Græsted,
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereKalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs
Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysum Grusgrav II Udgravning af gravhøjen Bregnehøj fra ældre bronzealder samt bebyggelsesspor fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5692 Udgravning august/september
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysumgårde Tre hustomter fra yngre bronzealder/ældre jernalder J.nr. ÅHM 6279 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereLærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver
Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sønder Hadsund. En boplads fra bronzealderen ved Mariager Fjord. J.nr. ÅHM 6110 Udgravning Maj - Juli 2011. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74
Læs mereLisbjerg etape 1. Rapport over prøvegravning. dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr
Lisbjerg etape 1 Rapport over prøvegravning dec. 04 jan. 05 FHM 4637 Lisbjerg, Lisbjerg Sogn, Vester-Lisbjerg Herred, Århus Amt (sted nr. 15.06.04) Areal der er prøvegravet. Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Ny Vrå Boplads med kulturlag, hustomter og jernbearbejdningsovn fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6225 September 2013 Ved cand.mag. Karen Povlsen
Læs mereOBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart.
OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 509, 2016 Indledning... Udgravningens forhistorie. Udgravningens hovedresultater
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs merePRIVATSAMLING FRA HOLLØSE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, afholdt maj 2012 et arrangement i
Læs merePolske minder. oprindelige arkæologiske afdeling af Københavns Amtsmuseumsråd for nogle år siden kunne flytte ind i et egentligt kulturhistorisk
Polske minder Gennem snart tre årtier er der blevet udgravet ganske meget i hovedstadsområdet. Udstykning af landbrugsjord til industriog boligbyggeri har været af et så betydeligt omfang, at der i årevis
Læs mereFHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr
FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej
mho2006048 Rådbjergvej Stednr. 030706 Jyderup sogn, Tuse herred Region Sjælland Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej af Bente Juhl Andersen Grunden ved Rådbjergvej med den østlige
Læs mereSkævingegård. Af: Esben Aarsleff
Skævingegård Bygherrerapport over den arkæologiske undersøgelse på matr. 13m. Skævinge By, Skævinge Gennemført fra d. 13. august til d. 24. august 2007 (NFHA2758) Af: Esben Aarsleff Bygherrerapportens
Læs mereSIM 55/2010 Munkeng Kurt Glintborg Overgaard. Linå sogn
Linå sogn Journalnummer: SIM 55/2010 Sted: Munkeng SB Stednummer: 16.01.05-? KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning på Munkeng i Matr. nr.:10h Ejerlav: Mollerup By Sogn:
Læs mereSdr. Tranders II Den manglende brik i landsbyens bebyggelsesudvikling
Sdr. Tranders II Den manglende brik i landsbyens bebyggelsesudvikling Af Lars Egholm Nielsen I bakkerne vest for landsbyen Sdr. Tranders har museet gennem en årrække undersøgt store arealer forud for moderne
Læs mereBirkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen
Birkedal Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for anlæg af overløbsbassiner i Allerød vest. Gennemført fra d. 6. til d. 19. maj 2011. NFHA2993 Birkedal, matr. 25b, Lynge By Lynge, 010308-085.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bonderup Bakker Boplads med stormandsgård i tre faser fra ældre jernalder. J.nr. ÅHM 6332 Marts 2015 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009
Læs mereEleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren
Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereVHM Ådalen etape 5
VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sønder Elkær, Sulsted Bebyggelsesspor og brandgrave fra førromersk jernalder J.nr. ÅHM 6226 September 2012 Ved BA Liv Stidsing Reher-Langberg Telefon:
Læs mereKulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup
Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Braulstrupvej, Sønderup Bopladsgrube med keramik fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6186 Udgravning efterår 2013 Kulturhistorisk rapport udfærdiget af
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs merePRIVATSAMLING FRA JYDEBJERGVEJ GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, afholdt maj 2012 et arrangement i
Læs mereBygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,
Læs mereSkarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen
Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,
Læs mereJernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.
Læs mereGIM 3846 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
GIM 3846 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard BRUNBJERGGÅRD GIM 3846 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Arkæologassistent Kjartan Langsted fra
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereArkæologisk udgravnings Rapport
Arkæologisk udgravnings Rapport HOM2751, Spildevandsledning Voervadsbro Vestbirk Åstrup. Etape 1.3 Tidl. Skanderborg Amt, Tyrsting Herred, Sønder Vissing Sogn Sted-SBnr.: 160404-252 KUAS: 2011-7.24.2/HOM-0015
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs merePRIVATSAMLING FRA AGGEBO GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Lars Thomsen, der bistår Gilleleje Museum med div. formidling, nævnte
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereMELHØJHUS GIM FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Vejby-Tisvilde Fjernvarme ønsker at anlægge et solvarmeanlæg nordøst
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Hjedsbækvej 99 Undersøgelse af en boplads fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6032 Udgravning Juni 2015. Rapport udfærdiget af:
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs merePRIVATSAMLING FRA ANNISSE GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Arne Christensen, Bakkevej 6 i Annisse gav feb. 2012 Gribskov Arkiv besked
Læs mereOBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup
OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereNordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder
1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.
Læs mereFHM 5144 Fuglekærvej - Kolt. Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr /FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning
FHM 5144 Fuglekærvej - Kolt Matr. nr. 1g, 1m, 16a Lemming by, Kolt KUAS jour. nr. 2009-24.7.02/FHM-0022 Bygherrerapport for prøvegravning Prøvegravning af 4,3 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes
Læs mereOBM 7746, Grandvej, etape 2.
OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...
Læs mereFund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup
Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup Af Lisbeth Gernager Langkjær Landsbyerne St. Valby og Ågerup ligger vest for Roskilde Fjord. Mellem de to landsbyer, på det hidtil opdyrkede
Læs mereNoget om celte. Jens Nielsen
Noget om celte Jens Nielsen 1 Noget om celte Jens Nielsen Bronze en eksotisk importvare Betegnelsen bronzealder, perioden 1.700 500 f.kr., blev første gang publiceret i 1836 i bogen Ledetraad til Nordisk
Læs mereOBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø
OBM 5987 Glisholmvej - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 458, 2014 Indledning Udgravningens forhistorie
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Støvring Ådale, Odderen Boplads fra yngre stenalder, yngre bronzealder og førromersk jernalder. Brandgrav fra førromersk jernalder. J.nr. ÅHM 6454
Læs mereJernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film
Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereOBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred.
OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred. - Forundersøgelse med enkelte anlægsspor fra oldtiden Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 498, 2015 Indledning.s.3 Udgravningens
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs merePRIVATSAMLING FRA BANNEBJERG GIM 3878
REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Østergård set fra sydvest. Aug. 2008 Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2008 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie
Læs mereRapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus
Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus
Læs mereBygherrerapport SOM 219 Hundstrupgård II
Bygherrerapport SOM 219 Hundstrupgård II Svendborg Sogn, Svendborg Amt, sted.nr. 090513 KUAS jr.nr. 2008-7.24.02-0004 Sørup ejerlav, Svendborg Jorder, matr. 18 ar Forfatter: Anne Rosenberg Svendborg Museum
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereHUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.
1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...
Læs mere