PRIVATSAMLING FRA AGGEBO GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Lars Thomsen, der bistår Gilleleje Museum med div. formidling, nævnte sept overfor Gilleleje Museum, at hans halvfætter Ole Nielsen havde en oldsagssamling liggende. Ole Nielsen blev kontaktet, men p.gr. af div. arbejde og rejser kunne en registrering af samlingen først finde sted 3/ Diverse historiske data Ole Nielsen (se forsiden) boede som barn ( ) med sine forældre på gården Holgershåb ved Mårum. Siden flyttede de til Aggebogård mellem Græsted og Helsinge, hvor Ole Nielsen boede lige indtil maj Gilleleje Museum har 2006 haft en prøveundersøgelse på denne gård (GIM 3607), som dog ikke gav noget resultat. Ole Nielsens far Holger Nielsen (se foto s. 4), der er født ca boede som barn i Ll. Fjellenstrup, hvorfra nogle af fundene stammer. Holger Nielsen skulle iflg. Ole Nielsen ca have fundet en romersk perle NV for Sommerhøj (se kort fig. 1). Perlen skulle iflg. Ole Nielsen være beset af Nationalmuseet, som skulle have tidsbestemt den til nogle hundrede år før vores tidsregning. Holger Nielsen har efterladt et brev, hvor han udførligt beskriver forløbet og de forskellige fund. Ole Nielsen kunne desværre ikke finde perlen, så det kunne ikke bekræftes. Aggebogård havde været i Ole Nielsens morfars slægts eje siden Ole Nielsens morfar, Ole Olsen, havde Aggebogård i starten af 1900-tallet. Han fortalte, at der i skellet mod skoven mod nord (se fig. xx) skulle have ligget en gravhøj, som iflg. overleveringen kaldtes Snoghøj. Den var sløjfet før hans tid. Ole Nielsens morfars far, Jens Olsen, havde også Aggebogård omkring forrige århundredeskifte. Han havde fortalt, at der vest for gravhøjen Sommerhøj omkring 1890 skulle være fundet flere jernsværd. De blev bare smidt hen i jernbunken og forsvandt siden hen. Samlingens bestanddele Samlingen består af 18 genstande samt en samling keramik. Hertil kommer diverse afslag og ubearbejdet flint, som ikke er registreret nærmere samt en indiansk pil samt en hank fra en siciliansk amfora hjemtaget fra en rejse og tre hanke fra stjertpotter, som er fundet i nærheden af Sommerhøj. Genstandene stammer dels fra Aggebo, dels fra Fjellenstrup, dels fra Hulsøgård ved Valby, dels fra Holgerskøb ved Mårum. En stor del af genstandene kan ikke stedfæstes nærmere:

3 x1 Keramik skår fra bopladskeramik, heraf et randskår. Keramikken kan antagelig dateres til yngre bronzealder/tidlig førromersk jernalder. Keramikken er oppløjet af Ole Nielsen, da de for første gang pløjede med traktor på dette areal og dermed pløjede lidt dybere end med hesteploven. H.C. Terslin havde åbenbart besigtiget fundet og gravet på stedet. Han mente åbenbart at der kunne være tale om en tuegravplads fra førromersk jernalder. C.L. Vebæk fra Nationalmuseet besigtigede fundet 1978 og mente ikke der var basis for nogen større undersøgelse. Der er snarest tale om oppløjet bopladskeramik enten fra affaldsgruber eller kulturlag. Fundet af knusestenen x2 antyder at bopladsområdet har haft en vis udstrækning og har formentlig ligget på den vestlige del af den højning, hvor den fredede gravhøj Sommerhøj ligger (se fig. 1). Ole Nielsen ønskede at skænke keramikken til Gilleleje Museum. x2 Knusesten af flint (se fig. 5). Stenen har knusemærker hele vejen rundt. Stenen skal formentlig dateres til bronzealder/jernalder, da de så vidt jeg ved ikke kendes i neolitisk sammenhæng. Den er fundet af Ole Nielsen selv og kan derfor stedfæstes præcis. Knusestenen skal antagelig henføres til samme bebyggelse som keramikken x1 og derfor måske betragtes som en art udsmidslag. x3 Svær skafthulsøkse af bjergart med tilbagetrukket skafthul (se fig. 6). Datering: Senneolitikum/ældre bronzealder. Fundet ved Hulsøgård ved Valby ca af Johannes Hansen, som er født ca på Hulsøgård. Hans far Niels Peter Hansen havde Hulsøgård. x4 Tyndbladet tyndnakket økse med udsvajede æghjørner (fig. 7), usleben. Sjælden variant. Måske har flinthuggeren søgt at efterligne de importerede kobberøkser med udsvajede æghjørner. Datering: Jættestuetid. Fundet ved Ll. Fjellenstrup af Holger Nielsen ca (se kort fig. xx). x5 Ægparti af sleben økse (fig. 8), som muligvis er knækket og siden efterslebet, så den får nærmest rundede sider et meget usædvanligt træk (fig. xx). Datering: Neolitikum. Den har måske haft en sekundær funktion eller har skullet tilpasses et skaft? Fundet ved Holgerskøb (fig. xx) af Holger Nielsen. x6 Lang slank flække (fig. 9). Datering: Mesolitikum. Fundet ved Holgerskøb (fig. xx) af Holger Nielsen. x7 Kerneøkse (fig. 10). Datering: Mesolitikum. Fundet af Holger Nielsen. Påskrift Aggebo. x8 Kerneøkse (fig. 11). Datering: Mesolitikum. Fundet af Holger Nielsen. Uvist fundsted, formentlig Aggebo. x9 Kerneøkse med spids ende (fig. 12). Datering: Mesolitikum. Fundet af Holger Nielsen. Påskrift Aggebo. x10 Kerneøkse (fig. 13). Datering: Mesolitikum. Fundet af Holger Nielsen. Uvist fundsted, formentlig Aggebo. x11 Spids af fladehugget flintdolk (fig. 14).. Datering: Senneolitikum. Uvist fundsted, formentlig Aggebo eller Holgerskøb. x12 Fragm. fladehugget flintsegl (fig. 15). Uvist fundsted, formentlig Aggebo eller Holgerskøb.

4 x13 Fragm. fladehugget flintsegl (fig. 16). Uvist fundsted, formentlig Aggebo eller Holgerskøb. x14 Afslag fra sleben økse (fig. 17). Uvist fundsted, formentlig Aggebo eller Holgerskøb. x15 Firesidig miniaturemejsel med sleben æg (fig. 18). Datering: Jættestuetid. Uvist fundsted, formentlig Aggebo (det er muligvis den, der omtales i Holger Nielsens brev fra 1968). x16 Kanthugget spids (fig. 19). Datering: Stenalder. Uvist fundsted, formentlig Aggebo eller Holgerskøb. x17 Flække med tosidig tilhugning/retouche (fig. 20). Datering: Stenalder. Uvist fundsted, formentlig Aggebo eller Holgerskøb. x18 Afslag med kantretouche (fig. 21). Datering: Stenalder. Uvist fundsted, formentlig Aggebo eller Holgerskøb. x19 Afslag (fig. 22). Datering: Stenalder. Uvist fundsted, formentlig Aggebo eller Holgerskøb. KONKLUSION Ole Nielsens privatsamling gav ny information om en allerede registreret boplads fra yngre bronzealder/tidlig førromersk jernalder ved Aggebo, hvor der åbenbart på højningen vest for gravhøjen Sommerhøj har ligget et bopladsområde af en vis størrelse. Forlydender om opgravede jernsværd og en romersk perle kunne dog ikke bekræftes. Samlingen viser, at der endvidere har været aktivitet på stedet i mesolitikum. Endvidere giver samlingen gennem en hel bjergartsøkse oplysning om en hidtil uregistreret bebyggelse fra senneolitikum/ældre bronzealder ved Hulsøgård. Endvidere er der i samlingen en sjælden variant af tyndbladede økser med udsvajet æg fra jættestuetid, der har skullet efterligne de importerede kobberøkser. Den er fundet ved Fjellenstrup. Gilleleje 6. december 2012 Tim Grønnegaard arkæolog Gilleleje Museum. Holger Nielsen

5 OVERSIGTSKORT AGGEBO Aggebo, oversigtskort Fig. 1 sb. 2 Den fredede gravhøj Sommerhøj. Udateret, formentlig bronzealder. 1 Angivet findested for romersk perle (fundet ). 2 Findested for flere jernsværd iflg. Ole Nielsens morfar Jens Olsen, ca Angivelig beliggenhed for sløjfet gravhøj Snoghøj (overleveret af Ole Nielsens morfar Ole Olsen. x1 Oppløjet bopladskeramik fra yngre bronzealder/tidlig førromersk jernalder. x2 Findested for knusesten af flint (fundet af Ole Nielsen).

6 OVERSIGTSKORT FJELLENSTRUP OG HOLGERSKØB Oversigtskort, Ll. Fjellenstrup x4 Findested for tyndbladet økse med udsvajet æg. Fundet af Holger Nielsen ca Fig. 2 Oversigtskort Holgerskøb Det rødrasterede område markerer findested for sleben økse x5 og flække x6. Fig. 3

7 OVERSIGTSKORT HULSØGÅRD Hulsøgård, oversigtskort Fig. 4 Det rødrasterede område markerer findested for svær skafthulsøkse af bjergart x3. Fundet ca af Johannes Hansen.

8 GENSTANDSFOTOS x2 Knusesten. Fundet ved Aggebo. Fig. 5 x3 Svær skafthulsøkse af bjergart. Fundet ved Hulsøgård. Fig. 6

9 GENSTANDSFOTOS x4 Tyndbladet tyndnakket økse med udsvajede æghjørner. Datering: Jættestuetid. Fig. 7 x5 Ægparti af sleben økse. Datering: Neolitikum. Fig. 8

10 GENSTANDSFOTOS x6 Flække. Fig. 9 x7 Kerneøkse. Fig. 10 x8 Kerneøkse. Fig. 11

11 GENSTANDSFOTOS x9 Kerneøkse med spids ende. Fig. 12 x10 Kerneøkse. Fig. 13

12 GENSTANDSFOTOS x11 Spids af fladehugget flintdolk. Fig. 14 x12 Fragm. fladehugget flintsegl. Fig. 15 x13 Fragm. fladehugget flintsegl. Fig. 16

13 GENSTANDSFOTOS x14 Afslag fra sleben økse. Fig. 17 Th.: x15 Firesidig miniaturemejsel med sleben æg. Fig. 18 x16 Kanthugget spids. Fig. 19 x17 Flække med tosidig tilhugning/retouche. Fig. 20

14 GENSTANDSFOTOS x18 Afslag med kantretouche. Fig. 21 x19 Afslag. Fig. 22 Stjertpottehanke fundet ved Aggebo. Fig. 23 Indianerpil hjemtaget fra udlandet. Fig. 24