Geoteknisk undersøgelsesrapport.

Transkript

1 Jordbundsundersøgelse VOR REF.: 866 DATO:. januar 09 Nørremarksvej, Klarup Geoteknisk undersøgelsesrapport. Indledende jordbundsundersøgelser for nye erhvervsbygninger. Andreasen & Hvidberg Svenstrup Bane Alle 90 Svenstrup J Tlf aogh.dk

2 Sammenfatning For nye erhvervsbygninger på Nørremarksvej i Klarup er der udført 6 indledende geotekniske boringer til 6,0 á 5,0 m under terræn. Jordbunds- og grundvandsforhold Ved de udførte boringer er der under 0, á 0,4 m muld truffet stærk sætningsgivende aflejringer bestående af postglacial gytje, tørv samt gytjeholdigt sand og ler til,7 á, m under terræn, der i boring 4 og 6 er underlejret af postog/eller senglacialt ler med enkelte lag af sand til boringernes slutdybde 6,0 á 5 m under terræn. Boring 5 er afsluttet i postglacialt gytje 6,0 m under terræn. Efter endt borearbejde er grundvandsspejlet pejlet d. 0. december 08 i 0,7 á, m under terræn. Funderingsforhold Ud fra de konstaterede jordbundsforhold som truffet ved boring 4, vurderes funderingen at kunne udføres som en direkte fundering på en indbygget sandpude. En direkte fundering på sandpude over de postglacialpræget lag er betinget af, at der kan accepteres små sætninger og differenssætninger. Ud fra de konstaterede jordbundsforhold som truffet ved boring, 5 og 6, vurderes funderingen at kunne udføres som en pælefundering. En pælefundering er betinget af, at der udføres supplerende dybe boringer for bestemmelse af pælenes bæreevne. Tørholdelse Med de ved boring, 5 og 6 pejlede vandspejl i 0,7 á,0 m dybde under terræn, skønner vi ikke behov for midlertidige grundvandssænkende foranstaltninger ved udgravninger for fundamentsbjælker ifm. en pælefundering. Med det ved boring 4 pejlet vandspejl i,0 m dybde under terræn, skønner vi behov for midlertidige grundvandssænkende foranstaltninger ved udgravninger for fundamenter. I de trufne leraflejringer foretages den midlertidige grundvandssænkning formentlig lettest ved en direkte lænsning fra et tæppedræn i bunden af udgravningen. Tæppedrænet føres til en pumpesump, hvorfra vandet kan bortledes. Overskudsjord Ifølge Region Nordjyllands hjemmeside er arealerne ikke kortlagt. Derimod er arealerne områdeklassificeret, hvorfor der må forventes udtagning af miljøprøver, såfremt der skal bortkøres overskudsmaterialer fra matriklen. Hvis der skal flyttes overskudsjord fra matriklen, aftales endeligt prøveantal og anvisningsmulighed med Aalborg Kommune. 866/KAK/

3 Supplerende undersøgelser Når de endelige projekter kendes, skal der udføres supplerende geotekniske undersøgelser, som skal planlægges ift. de enkelte projekter. Udført af: Kasper Knudsen Geotekniker Ingeniør Kontrolleret af: Christina Nygaard Geotekniker Ingeniør 866/KAK/

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... Indledning... 4 Markundersøgelser og laboratorieforsøg Markarbejde Laboratoriearbejde... 4 Bundforhold Grundvandsspejl Funderingsforhold Dimensionering af fundamenter Sandpudefundering Pælefundering Sætninger Udførelsesmæssige forhold Tørholdelse Udgravning Pæleramning Genanvendelse af materialer... 7 Særlige forhold... 8 Overskudsmaterialer... 9 Inspektion... 0 Supplerende undersøgelser... BILAGSFORTEGNELSE Signaturer og definitioner... A Boreprofiler, boring nr Information om kortlægning Situationsplan... S 866/KAK/

5 Indledning For Aalborg kommune, By- og Landskabsforvaltningen har Andreasen & Hvidberg A/S udført indledende geotekniske undersøgelser for nye erhvervsbygninger på Nørremarksvej i Klarup. Undersøgelsen har til formål at belyse jordbunds- og grundvandsforholdene og kan ligge til grund for en projekteringsrapport. Markarbejdet er udført i perioden fra d. 4. til d. 0. december 08. Projekt: Det planlægges at opføre nye erhvervsbygninger i etager og i op til 8,5 m s højde. Området er inddelt i delområder benævnt A, B og B, dog bliver alle delområder behandlet samlet i nærværende rapport. Markundersøgelser og laboratorieforsøg. Markarbejde Der er for det aktuelle projekt udført 6 geotekniske boringer med sneglebor til 6,0 á 5,0 meter under terræn. Boringerne er benævnt 6, og er vedlagt som bilag 6. Placeringen af boringerne fremgår af situationsplanen, bilag S. Under borearbejdet er der registreret laggrænser, udtaget repræsentative omrørte prøver af de trufne jordlag, og der er udført styrkemålinger i form af vingeforsøg i kohæsionsjord til bestemmelse af den udrænede forskydningsstyrke og i form af SPT-forsøg i friktionsjord til brug ved fastsættelse af materialets friktionsvinkel. Efter arbejdets afslutning er der i borehuller etableret ø5 mm pejlerør, i hvilke vandspejlets beliggenhed er indmålt d. 0. december 08. Terræn ved borestederne er indmålt med GPS i koordinatsystem UTME89. Alle koter refererer til Dansk Vertikal Reference 990(DVR90).. Laboratoriearbejde I laboratoriet er prøverne ingeniørgeologisk klassificeret. Vandindhold er bestemt på samtlige prøver. Resultaterne af de udførte forsøg og observationer fremgår af de respektive boreprofiler, bilag 6. Signaturer og definitioner fremgår af bilag A. 866/KAK/ 4

6 Bundforhold Ved de udførte boringer er der under 0, á 0,4 m muld truffet stærk sætningsgivende postglaciale aflejringer bestående af gytje, tørv samt gytjeholdigt sand og ler til,7 á, m under terræn, der er i boring 4 og 6 underlejret af postog/eller senglacialt ler med enkelte lag af sand til boringernes slutdybde 6,0 á 5 m under terræn. Boring 5 er afsluttet i postglacialt gytje 6,0 m under terræn. Af nedenstående tabel. fremgår de målte værdier for de trufne jordarter. Jordart W [%] γ [kn/m³] cv [kn/m²] SPT [slag] Sand, Pg Ler, Pg Gytje, Pg Tørv, Pg Ler, Pg/Sg Sand, Sg -8 Ler, Sg Tabel. Målte værdier for de trufne jordarter. For en mere detaljeret beskrivelse af bundforholdene henvises der til de optegnede boreprofiler, bilag 6. 4 Grundvandsspejl Efter endt borearbejde er grundvandsspejlet pejlet d. 0. december 08 i følgende niveauer, se tabel 4.. Boring nr. Terrænkote Grundvandsspejl DVR90 [m] DVR90 [m] Dybde [m u. t.] +,6 +,7 0,9 +, +,4 0,7 +,4 +,4,0 4 +,4 +,4,0 5 +, +,4 0,9 6 +,5 +,4, Tabel 4. De pejlede vandspejlsniveauer. Det skønnes, at grundvandsspejlet kan variere en del afhængigt af nedbør og årstid. 5 Funderingsforhold Ved de udførte boringer er underside stærkt sætningsgivende lag (USSL), overside betinget bæredygtige lag for fundamenter (OSBBL), overside bæredygtige lag for fundamenter (OSBL) og afrømningsniveau for gulve (AFRN) ved de undersøgte punkter som følger, jf. tabel 5.: 866/KAK/ 5

7 Boring nr. Terræn USSL OSBL / (OSBBL+AFRN) DVR90 [m] DVR90 [m] Dybde [m u. t.] DVR90 [m] Dybde [m u. t.] +,6-8,7, -0,7 / (-8,7) 4, / (,) +, -5, 8, -6, / (-5,) 9, / (8,) +,4 -,8 7, -4,4 / (-,8) 7,8 / (7,) 4 +,4 +0,7,7 +0, / (+0,7), / (,7) 5 +, <-,7 >6,0 <-,7 / (<-,7) >6,0 / (>6,0) 6 +,5-6,6 0, -6,6 / (-6,6) 0, / (0,) Tabel 5. Underside stærkt sætningsgivende lag (USSL), overside betinget bæredygtige lag for fundamenter (OSBBL), overside bæredygtige lag for fundamenter (OSBL) og afrømningsniveau for gulve (AFRN). Ud fra de konstaterede jordbundsforhold, vurderes funderingen at kunne udføres som: Direkte fundering på sandpude, med forhold som ved boring 4, se afsnit 5.. Pælefundering, med forhold som ved boring, 5 og 6, se afsnit 5.. En direkte fundering på sandpude over de postglacialprægede lag er betinget af, at der kan accepteres små sætninger og differenssætninger. Når udformning og placering af de enkelte byggerier er fastlagt, skal der ubetinget udføres supplerende boringer i henhold til Eurocode 7, 007,. udgave og det tilhørende danske anneks. På baggrund af de supplerende boringer kan funderingstype og pælebærevnen bestemmes. Det er vor opfattelse, at projektet med de trufne jordbundsforhold kan behandles i geoteknisk kategori, jf. Eurocode 7, 007,. udgave, afsnit. og DK-Anneks K, afsnit K. Det forudsættes, at der er tale om sædvanlige konstruktioner uden usædvanlige eller særligt vanskelige belastningsforhold. 5. Dimensionering af fundamenter Ved dimensionering af fundamenter kan følgende skønnede karakteristiske styrke- og deformationsparametre anvendes, jf. tabel 5.. Værdierne er fastlagt ud fra målinger samt skøns- og erfaringsformler. Jordart γ/γ φpl,k cu,k φ k c K Q [kn/m³] [ ] [kn/m²] [ ] [kn/m ] [MPa] [%] Tilkørt sandfyld 7/ >0 - Sand, Pg* 6/ Ler, Pg* 6/ * 5* Gytje, Pg* 5/ * 0* Tørv, Pg* / * 5* Ler, Pg/Sg 9/ Sand, Sg 7/ Ler, Sg 9/ *Vi gør opmærksom på at for organiskholdige aflejringer er styrken stærkt deformationsafhængig. Tabel 5. Karakteristiske styrke- og deformationsparametre. 866/KAK/ 6

8 Dimensioneringen skal udføres i såvel brudgrænsetilstanden (bæreevne) som anvendelsesgrænsetilstanden (sætninger), og den skal omfatte undersøgelse af såvel korttids- som langtidstilstanden, jf. EC7, del, kapitel og 6 samt det tilhørende danske anneks. I anvendelsesgrænsetilstanden kan der forudsættes trykspredning : (lodret:vandret) ned gennem jordlagene. Hvis grundvandsspejlet træffes nært det fremtidige terræn, anbefales det at forsyne bygningerne med omfangsdræn med forbindelse til et kapillarbrydende lag under isoleringen, vandspejlet kan herved forudsættes i niveau med drænledningerne. Dræningen anbefales udført i overensstemmelse med retningslinjerne i Dansk Standard Norm for dræning af bygværker m.v., DS46, gældende udgave. 5. Sandpudefundering Hvor OSBL er beliggende under projekteret fundamentsniveau, udgraves der for sandpuden til OSBL (jf. tabel 5.) i et omfang bestemt af flader hældende :,5 vandret fra fundamentsunderkant til skæring med udskiftningsniveau. Herefter indbygges sandfyld, som kontrolleres fra OSBL til underside af terrændæk/gulv. Det kontrollerede sandfyld bør være fri for skadeligt indhold af organisk stof samt ler og silt, og være komprimerbart. Sandet bør udlægges i lag af højst 0 cm tykkelse og komprimeres med relativt tungt vibrationsmateriel. Lagene skal komprimeres, så de opnår en relativ lejringstæthed på mindst 0,7 i gennemsnit og ingen enkeltværdier under 0,6. Alternativt kan komprimeringskravet sættes til en Standard Proctor værdi på 98 % i gennemsnit og ingen enkeltværdier under 95 %. Endeligt valg af komprimeringskrav fastsættes, når det aktuelle fyldmateriale kendes. 866/KAK/ 7

9 Derefter kan der foretages en direkte fundering i frostfri dybde, svarende til 0,9 m under fremtidig terræn for almindeligt byggeri og, m for fritstående konstruktioner. Hvor afstanden fra fundamentsunderside til overside af de intakte aflejringer er mindre end fundamentsbredden, skal fundamenterne dimensioneres for både den indbyggede sandfyld og de underliggende, intakte aflejringer. Gulve inklusiv kapillarbrydende lag kan udlægges direkte på den indbyggede sandpude. Udskiftningen skal udføres i overensstemmelse med Eurocode 7, 007,. udgave, afsnit 5., samt det tilhørende danske anneks. 5. Pælefundering Med de trufne bundforhold forventes det at der bliver tale om en kombination af overfladebærende- og spidsbærende pæle i friktionsjord og kohæsionsjord, hvor bæreevnen enten bestemmes ud fra Den danske rammeformel eller ved udførelse af en geostatisk beregning. Begge tilfælde skal udføres iht. Eurocode 7, 007,. udgave, kapitel 7, samt det tilhørende danske anneks. Pælene skal dimensioneres i såvel brudgrænsetilstanden (bæreevne) som anvendelsesgrænsetilstanden (sætninger). Ved undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstanden er det vigtigt at tage hensyn til en eventuel negativ overflademodstand. Ved samtlige boringer er der truffet postglaciale aflejringer af ler, sand, gytje og tørv med varierende indhold af organisk materiale. Hvad angår den negative overflademodstand, så kan denne reduceres til 5 % af den regningsmæssige, såfremt pælene før ramning påføres mindst mm tykt lag bitumen pen. 80/00 på den del, der efter ramning er omgivet af bløde lag og herover liggende lag. Dvs.. at man bør påføre pælene bitumen på den del, der efter ramning befinder sig i de sætningsgivende jordlag. Bitumen bør være påført mindst døgn før ramning. Med de trufne jordbundsforhold som i boringerne samt dimensioner, spidskoter og asfalteringskoter, skønnes det foreløbig, at en rammet jernbetonpæl kan opnå en regningsmæssig bæreevne i såvel brud- som anvendelsesgrænsetilstanden som vist i tabellerne 5.. Boring nr. Pæledimension [mm] Spidskote [DVR90] Pælelængde Asfaltering over kote [DVR90] SLS [kn] ULS [kn] 00x00 -,4 7,0-8, x00-7,9,0-5, x00-6,6 0,0 -, x00-0,5 4,0-6, Tabel 5. Regningsmæssige pælebæreevner for asfalterede 00 x 00 mm jernbetonpæle hvor pæletoppen er sat i terræn. 866/KAK/ 8

10 Der gøres opmærksomt på, at for samtlige regningsmæssige pælebæreevner, gør dig sig gældende at der ubetinget skal udføres dybere boringer. Da de sætningsgivende lag i boring 5 ikke blev gennemboret, er denne boring derfor ikke inkluderet i tabel 5.. Det anbefales, at 5-0 % af produktionspælene rammes som prøvepæle. Prøvepælene bør være - m længere end produktionspælenes forventede længder. Der placeres en prøvepæl ved hver geoteknisk boring, og de resterende prøvepæle fordeles jævnt ud over byggefeltet. For prøvepælene registreres hele rammeforløbet. Prøvepælene kan indgå i den færdige konstruktion, såfremt den fornødne bæreevne er opnået. Afstanden mellem pælenes centerlinie skal være større end gange pælens sidelængde for at imødegå opramning. Pælene føres til den fornødne bæreevne i aflejringer under OSBL. Samtlige fundamenter udføres som selvbærende jernbetonbjælker, der understøttes af pæle. Rammearbejdet varsles i henhold til Byggelovens. 5.4 Sætninger Ved en sandpudefundering i de postglacialpræget lerlag skal der påregnes små sætninger og differenssætninger. For at imødegå evt. gener fra sætninger og differenssætninger kan fundamenter og evt. gulve forsynes med revnefordelende armering, jf. SBI-anvisning. Vi anbefaler, at behovet for revnefordelende armering bestemmes ved en sætningsvurdering, når belastningssituationen kendes. Ved pæledimensionering som omtalt i afsnit 5. og 5. skulle der - for moderate belastninger - erfaringsmæssigt ikke fremkomme sætninger med gener af betydning til følge. Der skal ubetinget foretages en ny vurdering, når de enkelte byggeprojekter er fastlagt, og der er foretaget supplerende dybere boringer. 6 Udførelsesmæssige forhold 6. Tørholdelse Med de ved boringerne, 5 og 6 pejlede vandspejl i 0,7 á,0 m dybde under terræn, skønner vi ikke behov for midlertidige grundvandssænkende foranstaltninger ved udgravninger for bjælker ifm. en pælefundering. 866/KAK/ 9

11 Med de ved boring 4 pejlede vandspejl i,0 m dybde under terræn, skønner vi behov for midlertidige grundvandssænkende foranstaltninger ved udgravninger for fundamenter. I de trufne ler- og gytjeaflejringer foretages den midlertidige grundvandssænkning formentlig lettest ved en direkte lænsning fra et tæppedræn i bunden af udgravningen. Tæppedrænet føres til en pumpesump, hvorfra vandet kan bortledes. Det skal bemærkes, at der er risiko for, at en grundvandssænkning kan give sætningsskader på nærtliggende bygninger, der måtte være utidssvarende funderet. Risikoen kan reduceres ved at sænke vandspejlet mindst muligt i kortest mulig tid. På naboarealer må der som udgangspunkt ikke ske vandspejlssænkninger der overstiger 0,5 m, hvilket svarer til den estimerede årstidsvariation. Grundvandssænkningen skal varsles i henhold til i byggeloven og udføres i overensstemmelse med Eurocode 7, 007,. udgave, afsnit 5.4, samt det tilhørende danske anneks. 6. Udgravning Inden påbegyndelse af udgravningsarbejder skal de nødvendige grundvandssænkninger være effektive. For midlertidige frie og ubelastede skråninger over grundvandsspejlet, som ikke påvirkes af overflade- eller trafiklaster, kan disse generelt påregnes stabile med skråningsanlæg a på i postglaciale gytje-/leraflejringer og,5 i sandaflejringer. Eventuelt løsnet, opblødt eller frossen jord skal bortgraves, inden der støbes fundamenter og indbygges fyld. Ligeledes må frosne materialer ikke indbygges. 6. Pæleramning Ramning af pæle skaber støj og rystelser. Rystelserne kan eventuelt forvolde skader på utilstrækkeligt funderede bygninger/konstruktioner, som er beliggende tæt ved rammestedet. Rystelserne kan reduceres ved at anvende et tungt ramslag med mindst mulig faldhøjde (fx G 60 kn og h 0, m) og med stor effektivitet. Pæleramningen bør følges nøje, så der kan gribes ind, hvis der er risiko for, at ramningen vil forvolde uacceptable skader. Denne kontrol kan omfatte måling af svingningshastigheden på nærliggende bygninger. Det kan blive aktuelt at forbore for pælene gennem aflejringerne over OSBL for at imødegå skadelige rystelser. 866/KAK/ 0

12 6.4 Genanvendelse af materialer Opgravede, rene sandmaterialer vurderes at kunne genanvendes i sandpuden/belægsopbygningen. Muld, muldholdige og kraftigt humusholdige materialer kan ikke genanvendes, hvor der stilles krav til komprimering og sætningsfrihed. Ved opgravning henlægges materialer for genanvendelse i særligt depot så unødig opblanding undgås. Om nødvendigt holdes depotet afdækket. Frosne materialer må ikke genindbygges. 7 Særlige forhold De trufne ler- og gytjeholdige jordlag er lidet bæredygtige overfor såvel tunge som overfor dynamiske påvirkninger. Det anbefales derfor at undgå trafik med tungt materiel på arealer, der senere skal bebygges. Om fornødent må afrømning af muld foretages med bagskovl, således at maskinen kører på mulden. Overbelastning af jorden vil medføre stor reduktion af styrkeparametrene, hvorved det kan blive nødvendigt at udskifte jord, der ellers er bæredygtigt. Denne virkning er meget afhængig af nedbørsforholdene i anlægsperioden. 8 Overskudsmaterialer Opmærksomheden henledes på, at overskudsmaterialer, der skal bortkøres fra matriklen, skal håndteres i overensstemmelse med Jordforureningsloven, samt tilhørende bekendtgørelser. Ifølge Region Nordjyllands hjemmeside er arealerne ikke kortlagt. Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om jordforureninger på den pågældende matrikel, jf. bilag 00. Derimod er arealerne områdeklassificeret, hvorfor der må forventes udtagning af miljøprøver, såfremt der skal bortkøres overskudsmaterialer fra matriklen. Hvis der skal flyttes overskudsjord fra matriklen, aftales endeligt prøveantal og anvisningsmulighed med Aalborg Kommune. 9 Inspektion Det anbefales at lade udgravningerne besigtige af en geoteknisk sagkyndig før støbning/udskiftning, således at det tilsikres, at der overalt træffes aflejringer som forudsat i projektet. Det skal kontrolleres, at samtlige pæle har opnået den forudsatte bæreevne og spidskote, se afsnit /KAK/

13 For alle pæle skal rammearbejdets forløb registreres i en rammejournal, som indeholder oplysninger om de forhold, der er nævnt i EC7, del, kapitel 7.9. Det skal med baggrund i målinger under pæleramningen sikres, at den forudsatte grænseværdi for rystelser på nærliggende bygninger ikke overskrides. Ligeledes anbefales projektets krav til kvalitet og udlægning af anvendte fyldmaterialer dokumenteret. Ovenstående forhold skal udføres i overensstemmelse med Eurocode 7, 007,. udgave, afsnit 4. og 5..4, samt det tilhørende danske anneks. 0 Supplerende undersøgelser Når de endelige projekter kendes, skal der ubetinget udføres supplerende geotekniske undersøgelser, som skal planlægges ift. de enkelte projekter. 866/KAK/

14 Signaturforklaring Jordartssignatur Situationsplan Boreprofil FYLD MORÆNESAND Undersøgelsesboring Prøvenummer Glas prøve MULD MORÆNESILT Geoteknisk boring incl. insitu forsøg Frigravning Intakt prøve Omrørt prøve MULD, sandet MORÆNELER CPTu 4 Stor omrørt prøve SAND, muldet KALK (KRIDT) FLINT Rammesondering Geologiske forkortelser Pejlerør 5 Kerne prøve SAND, muldpartier STEN GRUS SAND SILT LER KLIPPE GYTJE (DYND) SKALLER TØRV TØRVEDYND PLANTERESTER I moræneaflejringer kan der forventes et varierende indhold af sten og blokke, der ikke ses i boringerne. Definitioner Dannelsesmiljø Br Fe Fl Gl Ma Ne O Sk Sm Vi Vu Brakvand Ferskvand Flydejord Gletscher Marin Nedskyld Overjord Skredjord Smeltevand Vindaflejret Vulkansk Signatur Begreb Fork. Enhed Definition Alder Kv Pg Sg Al Gc Ig Is Te Pi Mi Ol Eo Pl Sl Da Kt Se Re Kvartær Postglacial Senglacial Allerød Glacial Interglacial Interstadial Tertiær Pliocæn Miocæn Oligocæn Eocæn Palæocæn Selandien Danien Kridt Senon Recent Fyld GVS Bentonit Filtergrus Filterrør Vandindhold W % Vand i % af tørstofvægt Flydegrænse WL % Vandindhold ved flydegrænse Plasticitetsgrænse WP % Vandindhold ved platicitetsgrænse Plasticitetsindex IP % WL - WP Rumvægt? kn/m³ Forholdet mellem totalvægt og totalvolumen Glødetab gl % Vægttab ved glødning i % af tørstofvægten Reduceret Glødetab glr % gl - ka Kalkindhold ka % Vægt af CaCo i % af tørstofvægten -/(+)/+/++ Kalkprøve kp - Reaktion med saltsyre: - kalkfrit, (+) svagt kalkholdigt, + kalkholdigt. ++ stærkt kalkholdigt ++/+/(+) Frost ++ Opfrysningsfarlige under alle betingelser -/--/?/-?/+? + Opfrysningsproblemer, selv under korte frostperioder (+) Ofrysningsproblemer, under længere frostperioder - Ikke opfrysningsfarlig -- Absolut ingen opfrysningsfare? Frostfaren kan ikke bedømmes -?/+? Frostfaren er vanskelig at bedømme Vingestyrke, intakt cvf kpa Udrænet forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg i intakt jord Vingestyrke, omrørt cvr kpa Udrænet forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg i omrørt jord Sonderingsmodstand: - belastet spidsbor RSP N00 Antal halve omdregninger pr. 00 mm nedsynkning - svensk rammesonde RRS N00 Antal slag pr. 00 mm nedsynkning - let rammesonde RLSD N00 Antal slag pr. 00 mm nedsynkning - SPT-sonde, lukket/åben SPT N00 Antal slag pr. 00 mm nedsynkning Bilag A

15 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder DVR90 +,6 m 0 MULD, (ifølge boreformand) Crv Cfv W LER, ret fedt, sandindslag, stærkt kalkholdigt, brungrå LER - " - 67 LER, sandet - stærkt sandet, W=44,9% 68 SAND, fint - mellem, ringe sorteret, stærkt gytjeholdigt, svag jernudfældning, svagt 69 SAND, fint - mellem, sorteret, gytjeholdigt, svagt W=46,6% 70 LER, sandet, stærkt gytjeholdigt, svagt W=49,6% 0 7 GYTJE, stærkt leret, enkelte skalfragmenter, svagt 4 W=5,% 7 GYTJE - " LER, sandet, gytjeholdigt, enkelte skalfragmenter, svagt 5 74 SAND, fint - mellem, sorteret, svagt gytjeholdigt, enkelte skalfragmenter, svagt - 75 LER, stærkt sandet, stærkt gytjeholdigt, svagt 6 76 LER, sandet, gytjeholdigt, svagt - 77 LER - " SAND, fint - mellem, ringe sorteret, gytjeholdigt, svagt SAND, fint, ringe sorteret, gytjeholdigt, svagt 8 80 SAND - " - W=5,4% -5 8 GYTJE, stærkt leret, svagt 9 W=8,8% 8 GYTJE, fedt, svagt W (%) Cfv, Crv (kpa) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: 5656 Y: Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0: Bilag: Boreprofil S. /

16 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder 9 W=8,8% 8 GYTJE, fedt, svagt W=0,% -6 8 TØRV, omdannet, sort Fe Pg 0 W=76,6% 84 TØRV - " - Fe Pg W=79,7% GYTJE, sandet, enkelte tørveindslag, stærkt kalkholdigt, lys grå Fe Pg W=7,6% 86 TØRV, omdannet, lerindslag, sort Fe Pg LER, sandet, enkelte tørveindslag, gytjeholdigt, svagt 88 LER, sandet, gytjeholdigt, LER, ret fedt, sandindslag, kalkholdigt, lys grå / Sg 90 LER, ret fedt, enkelte sandindslag, / Sg W=40,0% -0 9 LER - " - / Sg 4 W=40,8% 9 LER - " - / Sg W=40,% - 9 LER - " LER - " LER - " LER, ret fedt, sandindslag, - 97 LER - " LER, ret fedt, sandindslag, enkel gruspartikel, W (%) Cfv, Crv (kpa) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: 5656 Y: Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0: Bilag: Boreprofil S. /

17 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder DVR90 +, m 0 MULD, (ifølge boreformand) W LER, ret fedt, enkelte sandindslag, svag jernudfældning, brungrå CrvCfv W=0,4% 4 GYTJE, meget fedt, planterester, svag jernudfælding, svagt kalkholdigt, brun W=64,9% 5 GYTJE, meget fedt, enkelte planterester, enkelte skalfragmenter, svagt kalkholdigt, mørk grå W=49,6% 6 GYTJE, meget fedt, enkelte planterester, skalfragmenter, svagt kalkholdigt, mørk grå W=56,% 7 GYTJE, meget fedt, planterester, skalfragmenter, svagt kalkholdigt, mørk grå W=4,% 0 8 GYTJE, meget fedt, enkelte planterester, skalfragmenter, svagt kalkholdigt, mørk grå W=5,0% 9 GYTJE, meget fedt, skalfragmenter, svagt kalkholdigt, mørk grå 4 W=0,% - 0 GYTJE, meget fedt, skalfragmenter, svagt kalkholdigt, mørk brungrå W=50,6% GYTJE, stærkt sandet, enkelte skalfragmenter, svagt kalkholdigt, mørk brungrå 5 W=9,% - GYTJE, fedt, skalfragmenter, svagt kalkholdig, grå W=5,0% GYTJE, stærkt sandet, enkelte skalfragmenter, svagt kalkholdig, grå 6 W=59,% - 4 GYTJE, stærkt leret, enkelte skalfragmenter, svagt kalkholdig, grå W=75,% 5 GYTJE, leret, enkelte skalfragmenter, svagt kalkholdig, grå 7 W=69,6% -4 6 GYTJE - " - W=4,4% 7 TØRV, omdannet, sandet, sort Fe Pg 8 W=7,5% -5 8 TØRV - " - Fe Pg 9 LER, ret fedt, enkelte kalkpartikler, enkelte skalfragmenter, / Sg LER, sandet, indslag af ret fedt ler, kalkholdigt, grå / Sg W (%) Cfv, Crv (kpa) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: Y: 6979 Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0: Bilag: Boreprofil S. /

18 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder LER, sandet, indslag af ret fedt ler, kalkholdigt, grå / Sg LER - " - 0 Cfv>59kPa -7 LER, stærkt sandet, SAND, fint, usorteret, stærkt leret, gruset, -8 4 SAND - " W (%) Cfv, Crv (kpa) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: Y: 6979 Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0: Bilag: Boreprofil S. /

19 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder DVR90 +,4 m 0 MULD, (ifølg boreformand) W LER, ret fedt, svag jernudfældning, enkelte skalfragmenter, brungrå Crv Cfv LER, ret fedt, svag jernudfældning, brungrå LER, ret fedt, tørveindslag, svag jernudfældning, svagt kalkholdigt, mørk brungrå W=58,0% 4 GYTJE, stærkt leret, enkelte skalfragmenter, svagt W=68,% 5 GYTJE, leret, enkelte skalfragmenter, svagt W=64,6% 6 GYTJE, stærkt leret, enkelte skalfragmenter, svagt W=74,4% 0 7 GYTJE, leret, enkelte skalfragmenter, svagt 4 W=7,% 8 GYTJE - " - W=7,9% - 9 GYTJE, leret, svagt 5 W=7,% 0 GYTJE - " - W=68,8% - GYTJE - " - 6 W=70,7% GYTJE, leret, enkelte skalfragmenter, svagt W=76,8% - GYTJE - " - 7 W=9,5% 4 TØRV, omdannet, sort Fe Pg -4 5 LER, ret fedt, enkelte gruspartikler, enkelte tørverester, grå / Sg 8 Cfv>59kPa LER, ret fedt, enkelte sandindslag, enkelte kalkpartikler, LER - " LER, ret fedt, sandindslag, W (%) Cfv, Crv (kpa) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: 5666 Y: 697 Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0:4 Bilag: Boreprofil S. /

20 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder 9 8 LER, ret fedt, sandindslag, W (%) Cfv, Crv (kpa) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: 5666 Y: 697 Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0:4 Bilag: Boreprofil S. /

21 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder DVR90 +,4 m 0 MULD, (ifølge boreformand) W 99 LER, ret fedt, enkelte sandindslag, svag jernudfældning, enkelte skalfragmenter, svagt kalkholdigt, brungrå Crv Cfv W=4,4% 00 0 LER, ret fedt, enkelte sandindslag, enkelte planterødder, svag jernudfældning, enkelte skalfragmenter, svagt kalkholdigt, brungrå LER, ret fedt - fedt, enkelte sandindslag, enkelte planterødder, svag jernudfældning, enkelte skalfragmenter, svagt kalkholdigt, brungrå W=55,8% 0 GYTJE, stærkt leret, svagt W=48,8% 0 LER, stærkt gytjeholdigt, enkelte skalfragmenter, svagt 04 LER, ret fedt, enkelte planterester, kalkholdigt, grå / Sg 0 05 LER, ret fedt, enkelte sandindslag, 4 Cfv>59kPa 06 LER - " LER - " - 5 Crv Cfv=407kPa 08 LER, ret fedt, sandindslag, - 09 LER, ret fedt, enkelte sandindslag, 6 0 LER, ret fedt, sandindslag, W (%) Cfv, Crv (kpa) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: Y: 6974 Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: 4 Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0:5 Bilag: 4 Boreprofil S. /

22 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder DVR90 +, m 0 W MULD, (ifølge boreformand) LER, ret fedt, enkelte sandindslag, svag jernudfældning, brungrå CrvCfv W=56,6% LER, ret fedt, enkelte sandindslag, svag jernudfældning, enkel skal, brungrå LER, ret fedt - fedt, enkelte sandindslag, gytjeholdigt, gråbrun W=60,% 4 GYTJE, stærkt leret, gråbrun W=7,% 5 GYTJE, leret, enkelte skalfragmenter, svagt W=68,0% 6 GYTJE - " - W=7,4% 0 7 GYTJE, leret, svagt 4 W=68,5% 8 GYTJE - " - W=7,5% - 9 GYTJE, leret, enkelte skalfragmenter, kalkholdigt, grå 5 W=7,5% 0 GYTJE - " - W=7,8% - GYTJE, leret, enkelte skalfragmenter, svagt 6 W=74,5% - GYTJE, leret, enkelte skalfragmenter, enkelte planterester, svagt W (%) Cfv, Crv (kpa) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: Y: Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: 5 Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0:6 Bilag: 5 Boreprofil S. /

23 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder DVR90 +,5 m 0 W 5 MULD, (ifølge boreformand) LER, ret fedt, sandindslag, svag jernudfældning, brungrå Crv Cfv LER, ret fedt, sandindslag, brungrå 7 LER, sandet, indslag af ret fedt ler, enkelte tørveindslag, brungrå 8 LER, sandet, gytjeholdigt, skalfragmenter, svagt W=5,8% 9 GYTJE, stærkt leret, enkelte skalfragmenter, svagt W=56,4% 40 GYTJE - " - W=58,% 0 4 GYTJE, stærkt leret, svagt 4 W=57,4% 4 GYTJE - " - W=60,9% - 4 GYTJE - " - 5 W=57,4% 44 GYTJE - " - W=6,6% - 45 GYTJE - " - 6 W=59,4% 46 GYTJE - " - W=45,5% - 47 GYTJE - " - 7 W=6,% 48 GYTJE - " - W=64,8% TØRV, omdannet, sort Fe Pg 8 50 SAND, fint, ringe sorteret, svagt gytjeholdigt, grå N=4-5 5 LER, stærkt sandet, svagt gytjeholdigt, 9 5 LER - " W (%) Cfv, Crv (kpa) N (Slag/0 cm) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: 5669 Y: Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: 6 Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0:7 Bilag: 6 Boreprofil S. /

24 Dybde Forsøgsresultater Kote Geologi Prøve Nr. Jordart - Karakterisering Miljø Alder 9 5 LER - " LER, ret fedt, enkelte sandindslag, enkelte små kalkpartikler, 0 Crv Cfv 54 LER, stærkt sandet, sandindslag, stærkt gytjeholdigt, enkelte kalkpartikler, LER, ret fedt, sandindslag, 56 LER - " LER, ret fedt, mange sandindslag, 58 LER - " LER - " - 60 LER - " LER, ret fedt, enkelte sandindslag, enkelte gruspartikler, mange kalkpartikler, kalkholdigt, grå 4 Cfv>59kPa 6 LER, ret fedt, sandindslag, mange kalkpartikler, stærkt kalkholdigt, lys grå - 6 LER, ret fedt, sandindslag, kalkpartikler, kalkindslag, stærkt kalkholdigt, lys grå 5 64 LER, ret fedt, sandindslag, mange kalkpartikler, stærkt kalkholdigt, lys grå W (%) Cfv, Crv (kpa) N (Slag/0 cm) Boremetode: Tør, Rotationsboring uden forerør Projektion: UTME89 X: 5669 Y: Plan: Sag: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Boret af: JF Dato: Bedømt af: JDB DGU Nr.: Boring: 6 Udarb. af: LH Kontrol: KAK Godkendt: CNY Dato: GeoGIS B PSTG :0:7 Bilag: 6 Boreprofil S. /

25 Jordforureningsattest Udskrevet 6. september 08 Denne attest bygger på de oplysninger, som Region Nordjylland har på udskrivningstidspunktet. Matrikel y Romdrup By, Romdrup, Aalborg Kommune Adresse Nørremarksvej 7, 970 Klarup m.fl. Matriklens status Den fremsøgte matrikel er ikke registreret i regionens jordforureningsdatabase. Regionen har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om jordforureninger på matriklen. Matriklens placering på kort Indeholder data fra GST, Region Nordjylland, DMP, COWI og Sweco Region Nordjylland kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand, overfladevand og menneskers sundhed. Kortlægningen efter jordforureningsloven er ikke færdig, og der vil derfor løbende kunne ske ændringer i regionens database. Læs mere om Region Nordjyllands arbejde med jordforurening på eller Få yderligere oplysninger ved at kontakte regionens "Kontor for Jordforurening og Råstoffer": Telefon: Mail til Birgitte Gorgin: bg@rn.dk Du kan desuden få oplysninger hos din kommune, om matriklen er omfattet af "områdeklassificering" / sider

26 6 5 4 Situationsplan Mål: Rev.: :000 / A Tegn.: LH Godk.: KAK Sag: Dato: 866 Nørremarksvej, 970 Klarup Bilag nr.: S