BILAG I PRODUKTRESUMÈ
|
|
- Jacob Bjerre
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG I PRODUKTRESUMÈ 1
2 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (25 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 2
3 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 3
4 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 4
5 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 5
6 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 6
7 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 7
8 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 8
9 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 9
10 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 10 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (25 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/001 1-pakning blister EU/1/01/185/002 4-pakning blister EU/1/01/185/033 1-pakning 10
11 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 11
12 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa i 0,375 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 12
13 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 13
14 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 14
15 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 15
16 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 16
17 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 17
18 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 18
19 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 19
20 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 15 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,375 ml (40 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.7 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/003 1-pakning blister EU/1/01/185/004 4-pakning blister EU/1/01/185/034 1-pakning 20
21 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 21
22 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 22
23 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 23
24 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 24
25 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 25
26 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 26
27 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 27
28 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 28
29 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 29
30 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 20 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (40 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.8 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/005 1-pakning blister EU/1/01/185/006 4-pakning blister EU/1/01/185/035 1-pakning 30
31 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 31
32 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 32
33 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 33
34 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 34
35 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 35
36 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 36
37 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 37
38 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 38
39 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 39
40 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 30 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (100 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.9 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/007 1-pakning blister EU/1/01/185/008 4-pakning blister EU/1/01/185/036 1-pakning 40
41 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 41
42 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 42
43 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 43
44 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 44
45 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 45
46 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 46
47 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 47
48 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 48
49 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 49
50 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 40 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (100 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/009 1-pakning blister EU/1/01/185/010 4-pakning blister EU/1/01/185/037 1-pakning 50
51 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 51
52 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 52
53 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 53
54 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 54
55 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 55
56 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 56
57 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 57
58 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 58
59 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 59
60 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 50 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (100 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/011 1-pakning blister EU/1/01/185/012 4-pakning blister EU/1/01/185/038 1-pakning 60
61 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 61
62 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 62
63 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 63
64 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 64
65 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 65
66 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 66
67 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 67
68 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 68
69 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 69
70 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 60 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (200 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/013 1-pakning blister EU/1/01/185/014 4-pakning blister EU/1/01/185/039 1-pakning 70
71 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 71
72 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 72
73 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 73
74 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 74
75 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 75
76 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 76
77 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 77
78 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 78
79 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 79
80 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 80 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (200 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/015 1-pakning blister EU/1/01/185/016 4-pakning blister EU/1/01/185/040 1-pakning 80
81 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 81
82 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 82
83 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 83
84 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 84
85 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 85
86 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 86
87 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 87
88 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 88
89 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 89
90 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 100 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (200 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/017 1-pakning blister EU/1/01/185/018 4-pakning blister EU/1/01/185/041 1-pakning 90
91 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 91
92 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 92
93 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 93
94 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 94
95 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 95
96 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 96
97 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 97
98 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 98
99 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 99
100 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 150 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (500 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/019 1-pakning blister EU/1/01/185/020 4-pakning blister EU/1/01/185/042 1-pakning 100
101 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 101
102 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa i 0,6 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 102
103 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 103
104 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 104
105 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 105
106 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 106
107 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 107
108 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 108
109 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 109
110 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 300 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,6 ml (500 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/021 1-pakning blister EU/1/01/185/022 4-pakning blister EU/1/01/185/043 1-pakning 110
111 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 111
112 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt injektionssprøjte. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres klar til brug i en fyldt injektionssprøjte. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 112
113 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 113
114 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 114
115 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 115
116 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 116
117 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 117
118 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 118
119 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 119
120 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionssprøjten tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire fyldt(e) injektionssprøjte(r) indeholdende 500 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (500 µg/ml). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Injektionssprøjten er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme sprøjte. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte injektionssprøjte, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte injektionssprøjte få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/031 1-pakning blister EU/1/01/185/032 4-pakning blister EU/1/01/185/044 1-pakning 120
121 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 121
122 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (15 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i hætteglas. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres i hætteglas. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 122
123 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 123
124 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. 124
125 Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 125
126 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. 126
127 Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. 127
128 I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. 128
129 Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 129
130 Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik hætteglasset tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire hætteglas med gummiprop indeholdende 15 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (15 µg/ml). Hætteglasset er produceret af glas af type 1 med fluoropolymerbeklædte gummipropper. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis per hætteglas. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i hætteglasset, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad hætteglasset få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/023 1-pakning EU/1/01/185/024 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 130
131 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 25 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder 25 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (25 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i hætteglas. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres i hætteglas. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 131
132 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 132
133 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. 133
134 Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 134
135 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. 135
136 Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. 136
137 I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. 137
138 Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 138
139 Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik hætteglasset tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire hætteglas med gummiprop indeholdende 25 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (25 µg/ml). Hætteglasset er produceret af glas af type 1 med fluoropolymerbeklædte gummipropper. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.7 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis per hætteglas. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i hætteglasset, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad hætteglasset få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/025 1-pakning EU/1/01/185/026 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 139
140 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i hætteglas. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres i hætteglas. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 140
141 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 141
142 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. 142
143 Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 143
144 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. 144
145 Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. 145
146 I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. 146
147 Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 147
148 Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik hætteglasset tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire hætteglas med gummiprop indeholdende 40 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (40 µg/ml). Hætteglasset er produceret af glas af type 1 med fluoropolymerbeklædte gummipropper. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.8 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis per hætteglas. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i hætteglasset, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad hætteglasset få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/027 1-pakning EU/1/01/185/028 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 148
149 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (60 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i hætteglas. 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp leveres i hætteglas. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 149
150 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat blive administreret som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptomatisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 150
151 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. 151
152 Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmogloginindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 152
153 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. 153
154 Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. 154
155 I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. 155
156 Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør Aranesp dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. 156
157 Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik hætteglasset tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakning med en eller fire hætteglas med gummiprop indeholdende 60 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (60 µg/ml). Hætteglasset er produceret af glas af type 1 med fluoropolymerbeklædte gummipropper. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.9 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis per hætteglas. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i hætteglasset, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad hætteglasset få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder og injicer langsomt for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/029 1-pakning EU/1/01/185/030 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 157
158 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (25 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 158
159 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 159
160 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 160
161 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 161
162 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 162
163 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 163
164 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 164
165 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 165
166 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 10 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (25 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/045 1-pakning EU/1/01/185/057 4-pakning 166
167 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 167
168 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa i 0,375 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 168
169 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 169
170 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 170
171 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 171
172 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 172
173 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 173
174 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 174
175 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 175
176 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 15 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,375 ml (40 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/046 1-pakning EU/1/01/185/058 4-pakning 176
177 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 177
178 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (40 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 178
179 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 179
180 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 180
181 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 181
182 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 182
183 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 183
184 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 184
185 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 185
186 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 20 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (40 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/047 1-pakning EU/1/01/185/059 4-pakning 186
187 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 187
188 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 188
189 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 189
190 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 190
191 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 191
192 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 192
193 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 193
194 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 194
195 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 195
196 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 30 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (100 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/048 1-pakning EU/1/01/185/060 4-pakning 196
197 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 197
198 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 198
199 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 199
200 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 200
201 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 201
202 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 202
203 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 203
204 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 204
205 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 205
206 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 40 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (100 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 206
207 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/049 1-pakning EU/1/01/185/061 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 207
208 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (100 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 208
209 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 209
210 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 210
211 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 211
212 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 212
213 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 213
214 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 214
215 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 215
216 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 50 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (100 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 216
217 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/050 1-pakning EU/1/01/185/062 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 217
218 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 218
219 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 219
220 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 220
221 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 221
222 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 222
223 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 223
224 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 224
225 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 225
226 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 60 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (200 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 226
227 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/051 1-pakning EU/1/01/185/063 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 227
228 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa i 0,4 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 228
229 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 229
230 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 230
231 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 231
232 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 232
233 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 233
234 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 234
235 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 235
236 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 80 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,4 ml (200 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 236
237 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/052 1-pakning EU/1/01/185/064 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 237
238 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa i 0,5 ml (200 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 238
239 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 239
240 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 240
241 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 241
242 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 242
243 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 243
244 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 244
245 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 245
246 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 100 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,5 ml (200 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 246
247 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/053 1-pakning EU/1/01/185/065 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 247
248 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa i 0,3 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 248
249 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 249
250 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 250
251 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 251
252 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 252
253 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 253
254 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 254
255 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 255
256 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 150 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,3 ml (500 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 256
257 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/054 1-pakning EU/1/01/185/066 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 257
258 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa i 0,6 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 258
259 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 259
260 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 260
261 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 261
262 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 262
263 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 263
264 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 264
265 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 265
266 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 300 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 0,6 ml (500 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 266
267 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/055 1-pakning EU/1/01/185/067 4-pakning 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 267
268 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt pen indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa i 1 ml (500 µg/ml). Darbepoetin alfa er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller (CHO-K1). En liste over alle hjælpestoffer er anført under pkt LÆGEMIDDELFORM Injektionsvæske (injektion), opløsning i fyldt pen (SureClick). 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1 Terapeutiske indikationer Behandling af anæmi ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år. Behandling af symptomatisk anæmi hos voksne cancerpatienter med ikke-myeloid malignitet i kemoterapi. 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Aranesp bør påbegyndes af en læge med erfaring indenfor de ovennævnte indikationer. Aranesp (SureClick) leveres klar til brug i en fyldt pen. Den fyldte pen, må kun administreres subkutant. Eventuelle instruktioner vedrørende anvendelse og håndtering samt bortskaffelse er anført under afsnit 6.6. Behandling af anæmi hos patienter med kronisk nyresvigt Aranesp kan administreres enten subkutant eller intravenøst. Subkutan anvendelse foretrækkes hos patienter, der ikke er i hæmodialyse for at undgå punktur af perifere vener. Formålet med behandlingen er at øge hæmoglobinkoncentrationen til over 11 g/dl (6,8 mmol/l). For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). En stigning i hæmoglobinkoncentrationen på mere end 2 g/dl (1,25 mmol/l) over en fire ugers periode eller et hæmoglobinniveau større end 14 g/dl (8,7 mmol/l), bør undgås. Kliniske forsøg har vist variabilitet i individuelle patientrespons. Ikke desto mindre må anbefalingerne beskrevet nedenfor initialt følges for både voksne og børn og derefter justeres når klinisk indiceret. Behandling med Aranesp er delt i to trin korrigerings- og vedligeholdelsesfase: Korrigeringsfase Den initiale dosis ved subkutan eller intravenøs administration er 0,45 µg/kg kropsvægt, som en enkelt injektion én gang ugentligt. Alternativt kan patienter, som ikke er i dialyse, få en initialdosis på 0,75 μg/kg subkutant som en enkelt injektion én gang hver anden uge. Hvis stigning i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) over fire uger) øges dosis med omtrent 25%. Øgning af dosis må ikke finde sted oftere end én gang hver 4 uge. 268
269 Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,5 g/dl (1,6 mmol/l) på fire uger reduceres dosis med mellem 25 og 50%, afhængig af stigningshastigheden. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), seponeres behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny på omtrent 25% under den forudgående dosis. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles hver eller hveranden uge, indtil et stabilt niveau er opnået. Herefter kan hæmoglobinkoncentrationen måles periodisk. Vedligeholdelsesfase I vedligeholdelsesfasen kan Aranesp fortsat administreres som en enkelt injektion én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Dialysepatienter, der skifter fra én ugentlig injektion til én injektion hver anden uge, skal til at begynde med have en dosis Aranesp svarende til det dobbelte af den tidligere ugentlige dosis. Aranesp kan administreres subkutant én gang månedligt med en initialdosis svarende til det dobbelte af den foregående dosis, som blev givet én gang hver anden uge, ved patienter, som ikke er i dialyse, når den tilstræbte hæmoglobinkoncentration er blevet opnået med en dosis én gang hver anden uge. Dosen skal titreres efter behov for at opretholde det tilstræbte hæmoglobinniveau. For enkelte patienter er det vigtigt at opnå den tilstræbte hæmoglobinkoncentration på over 11 g/dl (6,8 mmol/l). Hvis en dosisjustering kræves for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau, anbefales det, at dosis justeres med omtrent 25%. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er større end 2,0 g/dl (1,25 mmol/l) over fire uger, skal dosis reduceres med ca. 25 %, afhængigt af stigningstakten. Hvis hæmoglobin overstiger 14 g/dl (8,7 mmol/l), stoppes behandlingen indtil værdien falder til under 13 g/dl (8,1 mmol/l), og behandlingen opstartes på ny omtrent 25% under den forudgående dosis. Efter hver dosis- eller planjustering bør hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Dosis-ændringer i vedligeholdelsesfasen af behandlingen må ikke foregår oftere end hveranden uge. Hvis administrationsvejen ændres skal samme dosis benyttes og hæmoglobinkoncentrationen skal monitoreres hver eller hveranden uge, således at passende dosisjustering kan finde sted for at opretholde hæmoglobinkoncentrationen på det ønskede niveau. Kliniske studier har vist, at patienter der modtager r-huepo én, to eller tre gange ugentligt kan skifte til Aranesp én gang ugentligt eller én gang hver anden uge. Den initiale ugentlige dosis af Aranesp (µg/uge) kan bestemmes ved at dividere den totale ugentlige dosis af r-huepo (IE/uge) med 200. Den initiale dosis af Aranesp hver anden uge (µg/hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den totale akkumulerede dosis af r-huepo, der er indgivet i løbet af en periode på to uger, med 200. På grund af individuel variation forventes titrering til optimal terapeutisk dosis for enkelte patienter. Ved udskiftning af r-huepo med Aranesp bør den samme administrationsvej benyttes og hæmoglobinkoncentrationen monitoreres hver eller hveranden uge. Behandling af symptoamtisk anæmi hos cancerpatienter Aranesp bør administreres subkutant til patienter med anæmi (dvs hæmoglobinkoncentrationen 11 g/dl (6,8 mmol/l)). Den anbefalede initialdosis er 6,75 μg/kg administreret én gang hver tredje uge. Hvis patientens kliniske respons (udmattethed og hæmoglobinrespons) er utilstrækkelig efter ni uger, vil yderligere behandling muligvis ikke være effektiv. Alternativt kan der administreres en dosis én gang ugentligt på 2,25 μg per kilogram kropsvægt. Hvis stigningen i hæmoglobinkoncentrationen er utilstrækkelig (mindre end 1 g/dl (0,6 mmol/l) efter 4 uger) hos patienter, der administreres Aranesp én gang ugentligt, bør dosis fordobles. Hvis 269
270 hæmoglobinresponsen forbliver utilstrækkelig 4 uger efter dosisfordobling, er yderligere terapi ikke nødvendigvis effektiv. Behandling med Aranesp bør standses ca. 4 uger efter endt kemoterapibehandling. Hæmoglobinkoncentrationen bør ikke overskride 13 g/dl (8,1 mmol/l) (se afsnit 5.1). Når det kliniske resultat for den enkelte patient er opnået, skal dosis reduceres med 25 til 50% for at fastholde hæmoglobinkoncentrationen på dette niveau. Hvis det er påkrævet, kan man foretage yderligere dosisjusteringer for at sikre sig, at hæmoglobinkoncentrationen ikke overstiger 13 g/dl. Hvis stigningen i hæmoglobin er større end 2 g/dl (1,3 mmol/l) på fire uger, reduceres dosis med 25 til 50%. 4.3 Kontraindikationer Overfølsomhed overfor darbepoetin alfa, r-huepo eller nogle af indholdsstofferne. Hypertension, som ikke er under kontrol. 4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Generelt For at sikre effektiv erythropoiese bør jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandling. Ekstra jerntilførsel kan være nødvendigt. Manglende effekt af behandling med Aranesp bør foranledige en søgning efter forårsagende faktorer. Mangel på jern, folinsyre eller vitamin B12 reducerer effektiviteten af erythropoietin stimulerende stoffer og bør derfor afhjælpes. Tilstødende infektioner, inflammationer eller traumatiske episoder, okkult blødning, hæmolyse, alvorlig aluminiumintoksikation, underliggende blodsygdom eller knoglemarvsfibrose kan også kompromittere det erythropoietiske respons. Som en del af vurderingen bør en tælling af retikulocytterne overvejes. En undersøgelse af knoglemarven bør overvejes, hvis typiske årsager til manglende respons er udelukket og at patienten har retikulocytpæni. Hvis knoglemarven er i overensstemmelse med PRCA, bør en anti-erythropoietin antistof test udføres. Der er rapporteret om erythroblastopenia forårsaget af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin i forbindelse med gensplejsede erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. Disse antistoffer har vist sig at krydsreagere med alle erytropoietinproteiner, og patienter der er under mistanke for at have eller som har fået bekræftet tilstedeværelsen af neutraliserende antistoffer mod erytropoietin, bør ikke overgå til behandling med darbepoetin alfa (se afsnit 4.8). Aktiv leversygdom var en eksklusionsårsag i alle undersøgelser af Aranesp. Derfor findes der ingen data fra patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren antages at være den primære eliminationsvej for Aranesp og r-huepo, bør Aranesp altid anvendes med forsigtighed af patienter med leversygdom. Aranesp bør også benyttes med forsigtighed hos patienter med seglcelleanæmi eller epilepsi. Anvendes Aranesp ukorrekt af raske mennesker, kan dette medføre en al for stor øgning af celle volumen. Dette kan ydermere medføre livstruende komplikationer fra det kardiovaskulære system. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex), som kan fremkalde allergiske reaktioner. 270
271 Patienter med kronisk nyresvigt Supplerende jerntilskud anbefales til alle patienter med serum ferritin værdier på under 100 μg/l eller dem vis transferrinmætning er under 20%. Blodtrykket bør kontrolleres hos alle patienter, specielt under initieringen af Aranesp behandlingen. Patienter bør vejledes om vigtigheden af compliance i forbindelse med antihypertensiv lægemiddelbehandling og diætrestriktioner. Hvis blodtrykket er svært at kontrollere efter initiering af passende målinger, kan hæmoglobinkoncentrationen reduceres ved at nedsætte eller tilbageholde dosis af Aranesp (se afsnit 4.2). Hos patienter med kronisk nyresvigt og klinisk tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt skal hæmoglobinniveauet fastsættes individuelt. Hos disse patienter bør man tilstræbe en øvre grænse på 12 g/dl, hvis ikke alvorlige symptomer (f.eks. angina) diktere andet. Niveauet af serum kalium bør kontrolleres regelmæssigt gennem Aranesp behandling. Kaliumforhøjelse er blevet rapporteret i nogle få patienter i behandling med Aranesp, selv om årsagssammenhæng ikke er blevet påvist. Hvis et forhøjet eller stigende kaliumniveau observeres, bør det overvejes at standse Aranesp, indtil niveauet er blevet normaliseret. Aranesp skal anvendes med forsigtighed hos patienter med epilepsi. Der er rapporteret kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. Cancerpatienter Virkning på tumorprogression Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Som ved alle vækstfaktorer, er der frygt for at epoetiner kan stimulere væksten af alle slags maligniteter. To kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor epoetiner blev givet til patienter med forskellige slags cancer, inklusive hoved- og halscancer, og brystcancer, har vist en uforklaret overdødelighed. Hvis hæmoglobin værdier overskrider 13 g/dl hos patienter med solide tumorer eller proliferative maligniciter, skal dosistilpasningen ske i overensstemmelse med afsnit 4.2, for at minimere tromboemboliske hændelser. Blodpladeværdier og hæmoglobinniveau bør monitoreres med faste intervaller. 4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion De kliniske resultater opnået til nu indikerer ingen interaktion mellem Aranesp og andre stoffer. Der er risiko for interaktioner med lægemidler som er tæt bundet til røde blodlegemer, f.ex. ciclosporin og tacrolimus. Hvis darbepoetin alfa gives samtidig med nogle af disse lægemidler, bør indholdet af disse lægemidler i blodet overvåges og dosis justeres, når hæmoglobinindholdet stiger. 4.6 Graviditet og amning Der foreligger ikke kliniske data om eksponering for darbepoetin alfa under graviditet. Dyreforsøg viser ikke direkte eller indirekte skadelige virkninger for graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt. 5.3). Der bør udvises forsigtighed ved ordinering til gravide kvinder. Da der ikke er klinisk erfaring med brug af Aranesp hos ammende kvinder, bør Aranesp ikke administreres til ammende kvinder. Når Aranesp er absolut påkrævet, bør kvinden stoppe med at amme. 271
272 4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre bil eller betjene maskiner. 4.8 Bivirkninger Sikkerheden af Aranesp er blevet evalueret baseret på en integreret sikkerhedsdatabase med omtrent 1800 kronisk nyresvigt patienter, som er blevet doseret i op til 24 måneder og 1200 cancerpatienter, som er blevet doseret i op til 4 måneder. Generelt Der har i sjældne tilfælde været rapporteret om potentielt alvorlige allergiske reaktioner, inklusiv dyspnoea, hududslet og urticaria, i forbindelse med darbepoetin alfa. Patienter med kronisk nyresvigt Data præsenteret fra kontrollerede studier inkluderede 1578 patienter, der modtog Aranesp og 591 patienter, der modtog r-huepo. Det totale omfang af patienter, der afbrød behandlingen på grund af uventede hændelser, var 2% for Aranesp og 4% for r-huepo. Bivirkninger, der kunne tilskrives behandlingen med Aranesp indbefatter hypertension og trombose af den vaskulære tilgang. I den integrerede sikkerhedsdatabase blev ingen af disse hændelser imidlertid set i forbindelse med hæmoglobinniveauet (< 12 versus > 12 g/dl) eller stigningshastigheden af hæmoglobinkoncentrationen (< 1, 1 til < 2, 2 til < 3 og 3 g/dl hæmoglobin for hver periode af 4 ugers varighed). Smerte ved injektionsstedet blev rapporteret, hvilket må tilskrives behandling i studier, hvor Aranesp blev administreret via subkutan injektion. Dette sås oftere end med r-huepo. Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående og forekom hovedsageligt efter den første injektion. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Centrale nervesystemet/perifere Almindelig (> 1%, 10%) Hovedpine nervesystemet Kardiovaskulært Almindelig (> 1%, 10%) Hypertension Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Trombose af den vaskulære tilgang Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af kramper hos patienter med CRF, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der blevet rapporteret om neutraliserende anti-erytropoietin antistofmedieret pure red cell aplasia (PRCA) i forbindelse med behandling med Aranesp. Hvis der diagnosticeres PRCA, skal behandlingen med Aranesp afbrydes, og patienterne må ikke skifte til et andet gensplejset erytropoietisk protein (se afsnit 4.4). Alle andre behandlingsrelaterede uventede hændelser blev observeret på et niveau omkring 1% eller mindre (usædvanlige eller sjældne), og størsteparten var milde til moderate i alvorlighed, og var i overensstemmelse med dem, man kunne forvente i denne patientpopulation. Cancerpatienter Kliniske studier med subkutan indgift af Aranesp har vist, at antallet af tilfælde af hypertension og cardiovaskulære hændelser var sammenlignelige for cancerpatienter, der modtog placebo, r-huepo 272
273 eller Aranesp. Herudover var disse uventede hændelser hverken forbundet med hæmoglobinkoncentrationen (< 13 versus > 13 g/dl) eller en hurtig stigning i hæmoglobinkoncentrationen (> 2 g/dl i 4 uger). Kliniske undersøgelser har vist at cancerpatienter, der får Aranesp behandling sammenlignet med patienter, der får placebo har en højere frekvens af tromboemboliske reaktioner, hvilket inkluderer dybe vene tromboser og pulmonære embolier. Generelt, var de rapporterede uventede hændelserne i kliniske forsøg med Aranesp hos cancerpatienter i kemoterapi i overensstemmelse med den underliggende sygdom og kemoterapibehandlingen. Forekomsten af bivirkninger, der betragtes som relaterede til behandling med Aranesp udfra kontrollerede kliniske studier, er: Organsystem Forekomst Bivirkning Sygdomme i bevægeapparatet Almindelig (> 1%, 10%) Arthralgia Almene lidelser Almindelig (> 1%, 10%) Perifere ødemer Applikationssted Almindelig (> 1%, 10%) Smerte ved injektionsstedet Karsygdomme Almindelig (> 1%, 10%) Tromboemboliske reaktioner Smerte ved injektionsstedet var den hyppigste rapporterede uønskede hændelsen, hvilken må tilskrives behandling med Aranesp (< 5%). Generne ved injektionsstedet var generelt milde og forbigående. 4.9 Overdosering Det terapeutiske indeks for Aranesp er meget bredt. Selv ved meget høje plasmakoncentrationer er der ikke observeret nogle symptomer på overdosering. I tilfælde af polycytæmi bør Aranesp midlertidigt seponeres (afsnit 4.2 Dosering og indgivelsesmåde). Hvis klinisk indiceret kan phlebotomi udføres. 5. FARMAKOLOGISKE EGENSKABER 5.1 Farmakodynamiske egenskaber Farmakoterapeutisk klassifikation: Anti-anæmisk, ATC-kode: B03XA02. Humant erythropoietin er et endogent glykoprotein hormon, der fungerer som den primære regulator af erythropoiesen gennem specifik interaktion med erythropoietin-receptoren på den erythroide stamcelle i knoglemarven. Produktionen af erythropoietin foregår primært i og reguleres af nyrerne som resultat af ændringer i iltningen af vævet. Produktionen af endogent erythropoietin er nedsat hos patienter med kronisk nyresvigt og den primære årsag til deres anæmi er erythropoietinmangel. Årsagen til anæmi hos cancerpatienter i kemoterapi er multifaktoriel. For disse patienter bidrager både erythropoietinmanglen og det nedsatte respons på erythroide stamceller af endogent erythropoietin, betydeligt til deres anæmi. Darbepoetin alfa stimulerer erythropoiesen ved samme mekanisme som det endogene hormon. Darbepoetin alfa har fem N-koblede kulhydratkæder, hvor det endogene hormon og recombinante humane erythropoietiner (r-huepo) har tre. De ekstra sukkerdele kan molekylært ikke skelnes fra dem på det endogene hormon. På grund af dets øgede kulhydratindhold har darbepoetin alfa en længere terminal halveringstid end r-huepo og som konsekvens heraf en større in vivo-aktivitet. På trods af disse molekylære ændringer bibeholder darbepoetin alfa en meget præcis specificitet for erythropoietin-receptoren. 273
274 Cancerpatienter i kemoterapi I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret undersøgelse med 314 lungecancerpatienter i platinkemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet (p < 0,001). Kliniske studier har vist, at darbepoetin alfa havde lignende effekt, når denne blev givet som enkelt injektion enten én gang hver tredje uge, én gang hver anden uge eller én gang ugentligt uden øgning i totalt dosisbehov. I en prospektiv, randomiseret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie hos 344 anæmiske patienter med lymfoproliferative maligniteter i kemoterapi, var der en signifikant reduktion i blodtransfusionsbehovet og en forbedring af hæmoglobinrespons (p < 0,001). Der blev ligeledes fundet en reduktion i træthed, målt ved hjælp af Functional Assessment of Cancer Therapy-fatigue (FACT-fatigue) skala. Epoetiner er vækstfaktorer, der hovedsagelig stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Erythropoietin-receptorer kan være udtrykt i overfladen på en række forskellige tumorceller. Der er ikke tilstrækkelig med oplysninger til at etablere, hvorvidt anvendelsen af epoetinprodukter med tiden har skadelige virkninger på tumorprogression eller progressionfri overlevelse. To studier har undersøgt epoetiners påvirkning af overlevelse og/eller tumorprogression med højere hæmoglobinkoncentrationer. I en randomiseret placebokontrolleret undersøgelse med epoetin alfa i 939 patienter med metastatisk brystkræft, blev forsøgsmedicinen administreret i et forsøg på at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen mellem 12 og 14 g/dl. Efter fire måneder var dødsfald som følge af sygdomsprogression højere (6% mod 3%) hos kvinder der fik epoetin alfa. Den totale dødelighed var væsentlig større i epoetin alfa armen. I en anden placebokontrolleret undersøgelse, hvor man anvendte epoetin beta i 351 patienter med hoved- og halscancer, blev forsøgsmedicin administreret for at stabilisere hæmoglobinkoncentrationen på 14 g/dl for kvinder og 15 g/dl for mænd. Locoregional progressionfri overlevelse var væsentlig kortere hos patienter, der blev behandlet med epoetin beta. Resultaterne af denne undersøgelse blev svækket af uligheder mellem behandlingsgrupperne, især på punkter som tumorplacering, rygestatus og den studerede gruppes ensartethed. Derudover har adskillige andre undersøgelser vist en tendens til øget overlevelse, hvilket peger på, at epoetin ikke har nogen skadelig virkning på tumorprogression. 5.2 Farmakokinetiske egenskaber På grund af dets større kulhydratindhold beholdes darbepoetin alfa-niveauet i kredsløbet over den minimale koncentration, der stimulerer til erythropoiese i længere tid end ækvivalente molære doser af r-huepo. Dette tillader en sjældnere administration af darbepoetin alfa for at opnå samme biologiske respons. Patienter med kronisk nyresvigt Darbepoetin alfas farmakokinetik er blevet klinisk undersøgt hos patienter med kronisk nyresvigt efter intravenøs og subkutan administration. Darbepoetin alfas terminale halveringstid er 21 timer (SD 7,5) ved intravenøs administration. Clearance for darbepoetin alfa er 1,9 ml/t/kg (SD 0,56) og fordelingsvolumen (V ss ) er omtrent lig plasmavolumen (50 ml/kg). Biotilgængeligheden er 37% ved subkutan administration. Efter månedlig administration af darbepoetin alfa ved subkutane doser fra 0,6 til 2,1 µg/kg var den terminale halveringstid 73 timer (SD 24). Når darbepoetin alfa administreres subkutant, har det en længere terminal halveringstid, end når det administreres intravenøst, hvilket skyldes den subkutane absorptionskinetik. I kliniske forsøg blev der observeret minimal akkumulation 274
275 for begge administrationsveje. I prækliniske forsøg er det vist, at den renale clearance er minimal (op til 2% af den totale clearance) og ikke påvirker serum halveringstiden. Resultater opnået ved indgift af Aranesp til 809 patienter i kliniske undersøgelser i Europa blev analyseret med henblik på at kunne fastsætte den dosis, som er påkrævet for at fastholde hæmoglobin; der blev ikke observeret nogen forskel på den ugentlige dosis uanset om injektionen skete intravenøst eller subkutant. Cancerpatienter i kemoterapi Efter subkutan indgift af 2,25 μg/kg til voksne cancerpatienter, opnåedes en gennemsnitlig peakkoncentration på 10,6 ng/ml (SD 5,9) darbepoietin alfa i løbet af en gennemsnitstid på 91 timer (SD 19,7). Disse parametre stemte overens med den lineære dosis farmakokinetik over et bredt dosisinterval (0,5 til 8 μg/kg ugentlig og 3 til 9 μg/kg hver anden uge). Der var ingen ændring i de farmakokinetiske parametre ved gentagen indgift over 12 uger (dosering hver uge eller hver anden uge). Der var en forventet moderat (< 2 gange) forøgning af serumkoncentrationen, når man nærmede sig steady state, men ingen uventet akkumulering ved gentagen indgift. Der blev foretaget en PKundersøgelse af patienter med kemoterapiinduceret anæmi behandlet med 6,75 µg/kg darbepoetin alfa administreret SC hver tredje uge kombineret med kemoterapi, hvilket gjorde det muligt endeligt at fastslå den terminale halveringstid. I denne undersøgelse var den gennemsnitlige (SD) terminale halveringstid 74 (SD 27) timer. 5.3 Prækliniske sikkerhedsdata I alle undersøgelser af Aranesp udført på rotter og hunde, sås en markant stigning i hæmoglobin, hæmatokrit, antallet af røde blodlegemer og retikulocytter, som svarer til den forventede farmakologiske effekt. Bivirkninger ved meget høje doser, blev alle vurderet at være relateret til en forhøjet farmakologisk effekt (nedsat vævsperfusion pga. øget blodviskositet). Der var bl.a. tale om myelofibrose og hypertrofi, såvel som en øgning af bredden af EKG-QRS komplekset hos hunde, men der observeredes ingen dysrythmia og ingen effekt på QT intervallet. Aranesp vist ikke noget genotoksisk potentiale, og ej heller havde det nogen effekt på celledelingen af ikke-hæmatologiske celler hverken in vitro eller in vivo. I de kroniske toksicitets undersøgelser observeredes hverken tumorogene eller mitogene respons i nogen vævstyper. Darbepoetin alfas carcinogene potentiale er endnu ikke blevet evalueret ved langtids dyrestudier. I undersøgelser udført på rotter og kaniner blev der ikke observeret nogen kliniske relevante beviser for skadelig effekt hverken hvad angår graviditet, fosterudvikling, fødsel eller postnatal udvikling. Transporten over placenta var minimal. Der sås ingen ændring i fertilitet. 6. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER 6.1 Fortegnelse over hjælpestoffer Natriumfosfat enkelbasisk natriumfosfat dobbelbasisk natriumchlorid polysorbat 80 vand til injektionsvæsker 6.2 Uforligeligheder Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, bør dette lægemiddel ikke blandes eller administreres som en infusion sammen med andre lægemidler. 275
276 6.3 Opbevaringstid 2 år. 6.4 Særlige opbevaringsforhold Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Må ikke nedfryses. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys. Opbevares i køleskab. Ved ambulant brug tillades det, at Aranesp fjernes én gang fra opbevaringen i en enkelt periode på højst 7 dage ved stuetemperatur (op til 25 C). I det øjeblik injektionspennen tages ud af køleskabet og har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. 6.5 Emballage (art og indhold) Pakningen indeholder en eller fire fyldt(e) pen(ne) med 500 µg Aranesp injektionsvæske, opløsning i 1 ml (500 µg/ml). Sprøjterne inden i pennen er produceret af glas af type 1 med 27 gauge nåle af rustfrit stål. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte pen indeholder tørt naturgummi (et derivat af latex). Se afsnit 4.4. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. 6.6 Særlige forholdsregler ved bortskaffelse Pakken indeholder en indlægsseddel med udførlige anvisninger vedrørende brug og håndtering. Aranesp (SureClick) forfyldt pen giver en fuld dosis af hver styrke. Aranesp er et sterilt men ukonserveret produkt. Der må ikke administreres mere end én dosis med samme fyldt pen. Hver pen må kun bruges én gang. Enhver medicinrest, der måtte være tilbage i den fyldte pen, bør kasseres. Før administration skal Aranesp opløsningen undersøges for synlige partikler. Kun opløsninger som er farveløse, klare eller let opaliserede bør injiceres. Ryst ikke. Lad den fyldte pen få stuetemperatur før injektion. Benyt forskellige injektionssteder for at undgå ubehag ved injektionsstedet. Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale krav. 7. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK 4817 Breda Holland 8. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/056 1-pakning EU/1/01/185/068 4-pakning 276
277 9. DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN Dato for første godkendelse: 08. juni 2001 Dato for sidste fornyelse: 19. maj DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN DD MM YYYY De kan finde yderligere oplysninger om dette medicinalprodukt på webstedet for Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EMEA) 277
278 BILAG II A. FREMSTILLERΕ AF DET BIOLOGISK AKTIVE STOF ΟG INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN 278
279 A. FREMSTILLERΕ AF DET BIOLOGISK AKTIVE STOF ΟG INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE Navn og adresse på fremstillerne af det biologisk aktive stof Amgen Inc. Building 7 One Amgen Center Drive Thousand Oaks, CA USA Amgen Inc Nelson Road Longmont, CO USA Navn og adresse på fremstilleren ansvarlig for batchfrigivelse Amgen Europe B.V. Amgen European Logistics Center (ELC) Minervum ZK Breda Nederlandene B. BETINGELSER FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER PÅLAGT INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN VEDRØRENDE UDLEVERING OG BRUG Lægemidlet må kun udleveres efter begrænset recept (jf. bilag I: Produktresumé, pkt. 4.2). BETINGELSER ELLER BEGRÆNSNINGER MED HENSYN TIL EN SIKKER OG VIRKNINGSFULD ANVENDELSE AF LÆGEMIDLET Ikke relevant. 279
280 BILAG III ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL 280
281 A. ETIKETTERING 281
282 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 Breda Holland 282
283 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/001 1-pakning EU/1/01/185/002 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT 283
284 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,4 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 10 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 284
285 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 285
286 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 10 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 286
287 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,375 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Holland 287
288 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/003 1-pakning EU/1/01/185/004 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT 288
289 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,375 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 15 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE EXP.: 3. UDLØBSDATO 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,375 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 289
290 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,375 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 290
291 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,375 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 291
292 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 292
293 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/005 1-pakning EU/1/01/185/006 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,5 ml 293
294 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 20 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 294
295 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 295
296 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 20 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 296
297 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 297
298 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/007 1-pakning EU/1/01/185/008 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT 298
299 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,3 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 30 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 299
300 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 300
301 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 30 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 301
302 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 302
303 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/009 1-pakning EU/1/01/185/010 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT 303
304 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,4 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 40 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 304
305 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 305
306 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 40 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 306
307 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 307
308 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/011 1-pakning EU/1/01/185/012 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Dompé 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,5 ml MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 50 µg Darbepoetin alfa IV/SC 308
309 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 309
310 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 310
311 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 50 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 311
312 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING) 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 312
313 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/013 1-pakning EU/1/01/185/014 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,3 ml 313
314 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 60 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 314
315 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 315
316 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 60 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 316
317 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 317
318 EU/1/01/185/015 1-pakning EU/1/01/185/016 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,4 ml 318
319 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 80 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 319
320 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 320
321 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 80 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 321
322 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 322
323 EU/1/01/185/017 1-pakning EU/1/01/185/018 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,5 ml 323
324 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 100 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 324
325 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 325
326 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 100 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 326
327 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 327
328 EU/1/01/185/019 1-pakning EU/1/01/185/020 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,3 ml 328
329 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 150 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 329
330 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 330
331 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 150 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 331
332 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,6 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 332
333 EU/1/01/185/021 1-pakning EU/1/01/185/022 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 0,6 ml 333
334 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 300 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,6 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 334
335 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,6 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 335
336 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 300 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,6 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 336
337 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 1 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 4 fyldte injektionssprøjter til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minercum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 337
338 EU/1/01/185/031 1-pakning EU/1/01/185/032 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER PÅ BLISTERKORT ELLER BLISTERSTRIPS FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa 2. NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. ANDET IV/SC 1 ml 338
339 MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 500 µg Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 339
340 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 1 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 fyldt injektionssprøjte til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 340
341 EU/1/01/185/ FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT INJEKTIONSSPRØJTE UDEN BLISTERPAKNING 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 500 µg injektionsvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 341
342 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hvert 1 ml hætteglas indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 hætteglas til engangsbrug 4 hætteglas til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 342
343 EU/1/01/185/023 1-pakning EU/1/01/185/024 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET TIL HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 15 µg injektionvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 343
344 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 25 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hvert 1 ml hætteglas indeholder 25 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 hætteglas til engangsbrug 4 hætteglas til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 344
345 EU/1/01/185/025 1-pakning EU/1/01/185/026 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET TIL HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 25 µg injektionvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 345
346 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hvert 1 ml hætteglas indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 hætteglas til engangsbrug 4 hætteglas til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) 346
347 EU/1/01/185/027 1-pakning EU/1/01/185/028 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET TIL HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 40 µg injektionvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 347
348 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hvert 1 ml hætteglas indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) 1 hætteglas til engangsbrug 4 hætteglas til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Intravenøs eller subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 348
349 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/029 1-pakning EU/1/01/185/030 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET TIL HÆTTEGLAS 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 60 µg injektionvæske Darbepoetin alfa IV/SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 349
350 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt pen indeholder 10 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 350
351 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/045 1-pakning EU/1/01/185/057 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 10 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 351
352 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,375 ml fyldt pen indeholder 15 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda 352
353 Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/046 1-pakning EU/1/01/185/058 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 15 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,375 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 353
354 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt pen indeholder 20 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 354
355 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/047 1-pakning EU/1/01/185/059 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTE KRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 20 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 355
356 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt pen indeholder 30 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 356
357 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/048 1-pakning EU/1/01/185/060 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 30 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 357
358 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt pen indeholder 40 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 358
359 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/049 1-pakning EU/1/01/185/061 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 40 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 359
360 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt pen indeholder 50 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 360
361 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/050 1-pakning EU/1/01/185/062 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 50 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 361
362 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt pen indeholder 60 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda 362
363 Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/051 1-pakning EU/1/01/185/063 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 60 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 363
364 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,4 ml fyldt pen indeholder 80 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 364
365 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/052 1-pakning EU/1/01/185/064 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 80 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,4 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 365
366 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,5 ml fyldt pen indeholder 100 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 366
367 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/053 1-pakning EU/1/01/185/065 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 100 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,5 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 367
368 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,3 ml fyldt pen indeholder 150 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 368
369 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/054 1-pakning EU/1/01/185/066 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER ETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 150 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,3 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 369
370 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 0,6 ml fyldt pen indeholder 300 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda 370
371 Holland 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/055 1-pakning EU/1/01/185/067 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 300 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 0,6 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 371
372 OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE ÆSKE MED FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen Darbepoetin alfa 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE STOFFER Hver 1 ml fyldt pen indeholder 500 mikrogram darbepoetin alfa. 3. LISTE OVER HJÆLPESTOFFER Hjælpestoffer: natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbelbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80, vand til injektionsvæsker. 4. LÆGEMIDDELFORM OG INDHOLDSMÆNGDE (PAKNINGSSTØRRELSE) SureClick x 1 1 fyldt pen til engangsbrug Denne æske, der indeholder 1 fyldt pen til engangsbrug, er del af en pakning med 4 stk. SureClick x 4 4 fyldte penne til engangsbrug 5. ANVENDELSESMÅDE OG INDGIVELSESVEJ(E) Subkutan anvendelse Læs indlægssedlen inden brug. 6. ADVARSEL OM, AT LÆGEMIDLET SKAL OPBEVARES UTILGÆNGELIGT FOR BØRN Opbevares utilgængeligt for børn. 7. EVENTUELLE ANDRE SÆRLIGE ADVARSLER 8. UDLØBSDATO EXP.: 9. SÆRLIGE OPBEVARINGSBETINGELSER Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. 10. EVENTUELLE SÆRLIGE FORHOLDSREGLER VED BORTSKAFFELSE AF UBRUGTE LÆGEMIDLER ELLER AFFALD FRA SÅDANNE 11. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN Amgen Europe B.V. Minervum 7061 ZK-4817 Breda Holland 372
373 12. MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE) EU/1/01/185/056 1-pakning EU/1/01/185/068 4-pakning 13. FREMSTILLERENS BATCHNUMMER Lot: 14. GENEREL KLASSIFIKATION FOR UDLEVERING Receptpligtigt lægemiddel 15. INSTRUKTIONER VEDRØRENDE ANVENDELSEN 16. INFORMATION I BRAILLE-SKRIFT MINDSTEKRAV TIL OPLYSNINGER, DER SKAL ANFØRES PÅ SMÅ INDRE EMBALLAGER SPRØJTEETIKET FYLDT PEN 1. LÆGEMIDLETS NAVN, STYRKE OG/ELLER INDGIVELSESVEJ(E) Aranesp 500 µg Injektionsvæske Darbepoetin alfa SC 2. ANVENDELSESMÅDE 3. UDLØBSDATO EXP.: 4. BATCHNUMMER Lot: 5. INDHOLDSMÆNGDE ANGIVET SOM VÆGT, VOLUMEN ELLER ANTAL DOSER 1 ml 6. ANDET Amgen Europe B.V. 373
374 B. INDLÆGSSEDDEL 374
375 INDLÆGSSEDDEL: BRUGEROPLYSNINGER Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte darbepoetin alfa Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen. De får muligvis behov for at læse den igen. Kontakte Deres læge eller apotek, hvis De har yderligere spørgsmål. Dette lægemiddel er ordineret til Dem personligt. De bør ikke give det videre til andre. Det kunne skade dem, selv om deres symptomer er de samme som Deres egne. Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. Denne indlægsseddel fortæller: 1. Hvad Aranesp er, og hvad det anvendes til 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp 3. Hvordan De anvender Aranesp 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har 5. Hvordan De opbevarer Aranesp 6. Yderligere oplysninger 1. HVAD ARANESP ER, OG HVAD DET ANVENDES TIL Deres læge har ordineret Aranesp (et lægemiddel mod blodmangel) til Dem for at behandle Deres blodmangel. Blodmangel vil sige, at Deres blod ikke indeholder et tilstrækkeligt antal røde blodlegemer, og symptomerne kan være træthed, mathed og åndenød. Aranesp virker på nøjagtig samme måde som det naturligt forekommende hormon erythropoietin. Erythropoietin produceres i nyrerne og stimulerer Deres knoglemarv til at producere flere røde blodlegemer. Det aktive stof i Aranesp er darbepoetin alfa som er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp bruges til at behandle blodmangel (anæmi) ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år og opefter. Ved nyresvigt producerer nyrerne ikke nok af det naturlige hormon erythropoietin, hvilket ofte kan forårsage blodmangel. 375
376 Fordi det vil tage Deres krop lidt tid at producere røde blodlegemer vil det vare omkring fire uger før De vil mærke nogen effekt. Deres normale dialyserutine vil ikke påvirke Aranesps evne til at behandle Deres blodmangel. Hvis De er i kemoterapi Aranesp bruges til at behandle symptomatisk blodmangel hos voksne cancerpatienter med ikkemyeloid malignitet som er i kemoterapi. En af hovedbivirkningerne ved kemoterapi er, at den forhindrer knoglemarven i at producere tilstrækkelig røde blodlegemer. I begyndelsen synes kun hvide blodlegemer at blive påvirket. Det er fordi de røde blodlegemer har en længere levetid i det cirkulerende blod. Ved slutningen af Deres kemoterapibehandling, vil antallet af Deres røde blodlegemer, især hvis De har gennemgået meget kemoterapi, falde og dermed forårsage blodmangel. 2. HVAD DE SKAL GØRE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE ARANESP De bør ikke anvende Aranesp: hvis Deres blodtryk ikke er under kontrol; eller hvis De er overfølsom (allergisk) over for Aranesp (darbepoetin alfa), r-huepo eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aranesp. Vær særlig forsigtig med at anvende Aranesp Fortæl Deres læge, hvis De lider af eller tidligere har lidt af: forhøjet blodtryk, der ikke behandles med anden medicin ordineret af Deres læge; seglcelleanæmi; epileptiske anfald; kramper (krampeanfald); leversygdom; signifikant mangel på effekt af lægemidler der bruges til behandling af blodmangel; eller latexallergi. Nålebeskyttelseshætten på den fyldte injektionssprøjte indeholder et derivat af latex. Forsigtighedsregler Pure red cell aplasia (PRCA) forårsaget af anti-erythropoietin-antistoffer er blevet rapporteret hos patienter, som blev behandlet med gensplejset erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. PRCA betyder, at kroppen har standset eller reduceret produktionen af røde blodlegemer. Dette medfører alvorlig anæmi; symptomer herpå kan blandt andet være unormal træthed og energimangel. Hvis De oplever disse symptomer, skal De kontakte din læge. Hvis Deres krop producerer neutraliserende antistoffer, vil lægen standse behandlingen med Aranesp og finde den bedste måde at behandle anæmien på (se afsnit 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har). 376
377 For raske mennesker kan ukorrekt anvendelse medføre livstruende problemer med hjerte og kredsløb. Hvis De er cancerpatient skal De være opmærksom på, at Aranesp kan virke som vækstfaktor. Drøft venligst dette med Deres læge. Anvendelse af anden medicin De kliniske resultater opnået til nu viser ingen interaktion mellem Aranesp og anden medicin. Imidlertid kan lægemidlerne cyklosporin og tacrolimus påvirkes af antallet af røde blodlegemer i dit blod. Det er derfor vigtigt at De fortæller lægen hvis De får nogle af disse lægemidler. Som det gælder for alle lægemidler skal De fortælle Deres læge, hvis de enten er i behandling med eller for nylig har været i behandling med andre lægemidler. Det gælder også lægemidler, som ikke er på recept. Hvordan man anvender Aranesp sammen med mad og drikkevarer Mad og drikkevarer påvirker ikke Aranesp. Graviditet Aranesp er ikke blevet testet på gravide kvinder. Det er vigtigt at fortælle Deres læge, hvis De: er gravid; tror De er gravid; eller planlægger at blive gravid. Amning Det vides ikke, om darbepoetin alfa udskilles i modermælken. De må stoppe amning, hvis De anvender Aranesp. Bilkørsel og betjening af maskiner Aranesp bør ikke påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 3. HVORDAN DE ANVENDER ARANESP Efter at have studeret blodprøveresultaterne har Deres læge vurderet, at De har behov for Aranesp. Deres læge vil fortælle Dem, hvor stor mængde De skal have. Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp gives som en enkelt indsprøjtning enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge eller én gang månedligt, enten: under huden (subkutant); eller i en vene (intravenøst). Deres læge vil finde ud af, hvad der er bedst for Dem. 377
378 For at kontrollere Deres anæmi vil initialdosis være enten 0,75 mikrogram Aranesp (én gang hver anden uge) eller 0,45 mikrogram (én gang ugentligt) per kilogram kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle hvordan Deres anæmi responderer på behandlingen og justere Deres dosis hver fjerde uge hvis det er nødvændigt. Når Deres anæmi er kontrolleret vil Deres læge regelmæssigt fortsætte med at kontrollere Deres blodværdier og Deres dosis kan blive justeret yderligere for at sikre langtidskontrol af Deres anæmi. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang om ugen, kan Deres læge ændre dosen til én gang hver anden uge. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang hver anden uge, kan Deres læge ændre dosen til administration én gang månedligt. Deres læge vil jævnligt kontrollere Deres blodtryk, oftest i begyndelsen af behandlingen. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Deres læge kan beslutte at ændre administreringsform (enten under huden eller i en vene). Hvis dette er tilfældet, vil De starte på den nye administreringsform med den samme dosis som De fik tidligere, og Deres læge vil tage blodprøver for at sikre sig at Deres blodmangel stadig behandles korrekt. Hvis Deres læge beslutter at skifte Deres behandling fra r-huepo (genfremstillet erythropoietin) til Aranesp, vælger lægen også, om De skal have en Aranesp-injektion én gang om ugen eller én gang hver anden uge. Deres initiale ugentlige dosis af Aranesp (mikrogram per uge) kan bestemmes ved at dividere Deres totale ugentlige dosis af r-huepo (IE per uge) med 200. Deres initale dosis af Aranesp hver anden uge (mikrogram hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den samlede dosis r- HuEPO, der skal indtages over to uger (IU over to uger), med 200. Det administres på samme måde som r-huepo og Deres læge vil fortælle hvilken dosis De skal tage. Hvis De er i kemoterapi Aranesp gives som en enkeltdosis injektion enten én gang om ugen eller én gang hver tredje uge under huden (subkutant). For at rette op på Deres blodmangel, vil initialdosis være enten 6,75 mikrogram Aranesp (én gang hver tredje uge) eller 2,25 mikrogram (én gang ugentligt) per kilogram af Deres kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle, hvorledes effekten på Deres blodmangel er, og vil hvis nødvendigt tilpasse dosis. Behandlingen vil fortsætte til cirka 4 uger efter endt kemoterapi. Deres læge vil informere Dem så snart De skal stoppe Deres Aranesp-behandling. Deres hæmoglobin bør ikke overstige 13 g/dl. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Hvis De anvender mere Aranesp end De bør Intet tyder på, at det vil påvirke Dem alvorligt, hvis De anvender mere Aranesp, end De har brug for. Hvis det sker, bør De imidlertid kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De føler Dem utilpas på nogen måde bør De omgående kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De glemmer at tage Aranesp Hvis De har glemt en dosis Aranesp, kontakt da Deres læge for at aftale, hvornår De bør indsprøjte den næste dosis. Hvis De selv skal indsprøjte Aranesp Deres læge kan beslutte, at det vil være mest hensigtsmæssigt for Dem, hvis De selv foretager indsprøjtning med Aranesp. Deres læge eller sygeplejerske vil vise Dem, hvordan De selv foretager 378
379 indsprøjtning. Prøv ikke selv at indsprøjte, hvis De ikke er blevet undervist heri. Foretag aldrig selv indsprøjtning med Aranesp i en vene. Læs venligst indlægssedlens afsnit 6 for at få vejledning i, hvordan De selv indsprøjter Aranesp. 4. HVILKE MULIGE BIVIRKNINGER ARANESP HAR Som alle andre lægemidler kan Aranesp have bivirkninger, selvom ikke alle får bivirkninger. Hvis de får hovedpine, specielt pludselig opstået jagende migrænelignende hovedpine, eller De begynder at føle Dem rundtosset eller har anfald, bør De omgående kontakte Deres læge. Dette kan være advarselssymptomer på pludseligt stigende blodtryk, hvilket kan kræve omgående behandling. Desuden er en forhøjelse af blodtryk eller en øgning af et eksisterende højt blodtryk uden disse symptomer også en mulighed. Hvis De er i hæmodialyse, kan der dannes blodpropper (trombose) i Deres shunt (en kanal der leder uden om det normale blodkredsløb). Dette er mere sandsynligt, hvis De har lavt blodtryk eller hvis De har problemer med en fistel. Hvis De har en nyresygdom, kan smerte i området omkring indstiksstedet (kun ved indsprøjtning under huden) forekomme. Dette sås oftere med Aranesp end med r-huepo. Denne ulempe er generelt mindre og vare i kort tid og er mere almindelig i starten af behandlingen. Hvis De har cancer, kan behandling med Aranesp medføre en forhøjet risiko for ledsmerter (arthralgia), væskeansamling (perifere ødemer), blod koagler (trombose) eller smerte i området omkring indstiksstedet. Disse bivirkninger er i almindelighed set (hos 1% til 10%) hos patienter som behandles med Aranesp. I sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner som åndenød (dyspnoea) og hududslet eller nældefeber forekomme. I meget sjældne tilfælde er der rapporteret kramper (krampeanfald) hos patienter med kronisk nyresvigt, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der observeret neutraliserende antistoffer mod Aranesp og andre gensplejsede erytropoietiske proteiner med eller uden samtidig pure red cell aplasia (PRCA) hos patienter med kronisk nyresvigt i forbindelse med behandling med Aranesp (se afsnit 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp). Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. 5. HVORDAN DE OPBEVARER ARANESP Opbevares utilgængeligt for børn. Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. Brug ikke Aranesp, hvis De mener, det har været frosset. Tag Aranesp ud af køleskabet, og opbevar det ved stuetemperatur i ca. 30 minutter før injektionen. I det øjeblik den fyldte engangssprøjte har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. Opbevar i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Anvend ikke Aranesp efter udløbsdatoen, som er angivet på æsken og etiketten efter EXP. Udløbsdatoen referer til den sidste dag i den pågældende måned. 379
380 Medicinen må ikke bortskaffes sammen med spildevand eller husholdningsaffald. Spørg Deres apotek, hvad De skal gøre ved medicin, der ikke længere er nødvendig. Disse forholdsregler er med til at beskytte miljøet. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Hvad Aranesp indeholder Aranesp leveres i en fyldt injektionssprøjte som indeholder 10, 15, 20, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 150, 300 eller 500 mikrogram af det aktive stof darbepoetin alfa. Aranesp indeholder også natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbeltbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80 og vand til injektionsvæsker. Produktets udseende og pakningstørrelse Aranesp er en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. Aranesp findes i pakninger med 1 eller 4 fyldte injektionssprøjter (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført). Injektionssprøjterne leveres enten med (1- & 4-pakninger) eller uden (enkeltvis) blisterpakninger. Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 ZK Breda Holland For yderligere oplysninger om Aranesp bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen. België/Belgique/Belgien s.a. Amgen n.v. Tél: +32 (0) Česká republika Amgen s.r.o Tel : Danmark Amgen filial af Amgen AB, Sverige Tlf: Deutschland AMGEN GmbH Tel: +49 (0) Eesti Amgen Switzerland AG Eesti filiaal Tel: Luxembourg/Luxemburg s.a. Amgen Belgique/Belgien Tél: +32 (0) Magyarország Amgen Kft. Tel. : Malta Amgen B.V. The Netherlands Tel : 31 (0) Nederland Amgen B.V. Tel: +31 (0) Norge Amgen AB Tel:
381 Ελλάδα Genesis Pharma S.A. Τηλ.: España Amgen S.A. Tel: France Amgen S.A.S Tél: +33 (0) Ireland Amgen Limited United Kingdom Tel: Freephone Ísland Vistor hf. Sími: Italia Amgen S.p.A. Tel: Kύπρος Genesis Pharma (Cyprus) Ltd Τηλ.: Latvija Amgen Switzerland AG Rigas filiale Tel : Österreich Amgen GmbH Tel: +43 (0) Polska Amgen Sp. z o.o. Tel.: Portugal AMGEN Biofarmacêutica, Lda. Tel: Suomi/Finland Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial i Finland Puh/Tel: +358 (0) Slovenská republika Amgen Switzerland AG, Slovakia Tel : Slovenija AMGEN zdravila d.o.o. Tel : Sverige Amgen AB Tel: +46 (0) United Kingdom Amgen Limited Tel: +44 (0) Lietuva Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas Tel Denne indlægsseddel blev senest godkendt den Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside Information, hvis De selv skal foretage indsprøjtning Dette afsnit giver information om, hvordan De selv kan foretage indsprøjtning med Aranesp. Det er vigtigt, at De ikke selv begynder at give Dem selv indsprøjtning, medmindre De har modtaget speciel undervisning af Deres læge eller en sygeplejerske. Det er også vigtigt, at De skaffer Dem af med injektionssprøjten i en kanyleboks. Hvis De ikke er sikker på, hvordan De skal foretage indsprøjtningen, eller De har andre spørgsmål, så spørg Deres læge eller sygeplejerske om hjælp. 381
382 Hvordan skal De eller den person, der foretager indsprøjtningen, bruge den fyldte sprøjte med Aranesp? Deres læge har bestemt, at De skal foretage indsprøjtningen med den fyldte injektionssprøjten med Aranesp i vævet lige under huden (subkutan indsprøjtning) enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge, én gang hver tredje uge eller én gang månedligt, på den samme ugedag. Deres læge eller sygeplejerske vil fortælle Dem, hvor meget Aranesp De har behov for, og hvor ofte det skal injiceres. Udstyr For at foretage subkutan injektion skal De bruge: en ny fyldt injektionssprøjte med Aranesp; og afspritningsservietter eller lignende. Hvad skal jeg gøre før jeg selv foretager subkutan indsprøjtning med Aranesp? 1. Tag den fyldte Aranesp injektionssprøjte ud af køleskabet. 2. Ryst ikke den fyldte injektionssprøjte. 3. Kontroller, at det er den korrekte dosis, den som Deres læge har ordineret. 4. Kontroller udløbsdatoen på den fyldte injektionssprøjtes etiket (EXP.:). Brug ikke sprøjten, hvis den sidste dag i den påtrykte måned er passeret. 5. Kontroller udseendet af Aranesp. Det skal være en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar eller der er partikler i, må De ikke bruge den. 6. For at gøre indsprøjtningen mere behagelig kan De lade den fyldte injektionssprøjte ligge ved stuetemperatur i ca. 30 minutter eller De kan holde den fyldte injektionssprøjte forsigtigt i hånden et par minutter. Opvarm ikke Aranesp på nogen anden måde (De bør fx ikke opvarme i mikrobølgeovn eller i varmt vand). 7. De skal først fjerne beskyttelseshætten fra injektionssprøjten, når De er klar til at give indsprøjtningen. 8. Vask Deres hænder grundigt. 9. Find et behageligt, godt oplyst og rent sted, og læg al det udstyr, De skal bruge i Deres nærhedaranesp. Hvordan forbereder jeg min Aranesp injektion? Før De indsprøjter Aranesp, skal De gøre følgende: 1. Hold på injektionssprøjtens cylinder og fjern forsigtigt kanylens beskyttelseshætte uden at vride. Træk lige som vist på billederne 1 og 2. Rør ikke ved kanylen og skub ikke til stemplet. 2. Det kan være, at De kan se en lille luftboble i injektionssprøjten. De behøver ikke at fjerne luftboblen forud for injektion. Injektion af væsken med boble er ikke skadeligt. 3. Den fyldte injektionssprøjte er nu klar til brug. 382
383 Hvor skal jeg foretage indsprøjtningen? De bedste steder at give indsprøjtningen er: højt oppe på låret; og maveregionen, undtagen området omkring navlen. Skift indsprøjtningssted hver gang, så De ikke bliver øm ét bestemt sted. Hvis en anden person giver Dem indsprøjtningen, kan bagsiden af Deres arme desuden benyttes. Hvordan foretager jeg selv indsprøjtningen? 1. Desinficer Deres hud ved at benytte en afspritningsserviet, og tag fat i huden med tommeltot og pegefinger, dog uden at klemme hårdt til. 2. Stik kanylen helt ind i huden, som Deres læge eller sygeplejerske har vist Dem. 3. Træk en anelse i stemplet for at kontrollere, at De ikke har stukket i en blodåre. Hvis De ser blod i injektionssprøjten, fjern da kanylen og stik den ind et andet sted. 4. Sprøjt væsken ind i langsomt og jævnt tempo, hele tiden med huden imellem de to fingre. 5. Efter indsprøjtning af væsken fjernes kanylen, og huden slippes. 6. Anvend kun hver injektionssprøjte til én indsprøjtning. Anvend ikke eventuel tilbagebleven Aranesp i injektionssprøjten. Husk Hvis De har problemer, så vær ikke tilbageholdende med at spørge Deres læge eller sygeplejerske om hjælp og råd. Bortskaffelse af brugte injektionssprøjter Sæt ikke beskyttelseshætten tilbage på brugte kanyler. Bortskaf den brugte fyldte injektionssprøjte i overensstemmelse med de lokale bestemmelser. Spørg på apoteket, hvordan De bortskaffer medicin, som De ikke længere anvender. Det hjælper med at bekytte miljøet. 383
384 INDLÆGSSEDDEL: BRUGEROPLYSNINGER Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Aranesp 25 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i hætteglas darbepoetin alfa Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen. De får muligvis behov for at læse den igen. Kontakte Deres læge eller apotek, hvis De har yderligere spørgsmål. Dette lægemiddel er ordineret til Dem personligt. De bør ikke give det videre til andre. Det kunne skade dem, selv om deres symptomer er de samme som Deres egne. Hvis en bivirkning bliver alvorlig, eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. Denne indlægsseddel fortæller: 1. Hvad Aranesp er, og hvad det anvendes til 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp 3. Hvordan De anvender Aranesp 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har 5. Hvordan De opbevarer Aranesp 6. Yderligere oplysninger 1. HVAD ARANESP ER, OG HVAD DET ANVENDES TIL Deres læge har ordineret Aranesp (et lægemiddel mod blodmangel) til Dem for at behandle Deres blodmangel. Blodmangel vil sige, at Deres blod ikke indeholder et tilstrækkeligt antal røde blodlegemer, og symptomerne kan være træthed, mathed og åndenød. Aranesp virker på nøjagtig samme måde som det naturligt forekommende hormon erythropoietin. Erythropoietin produceres i nyrerne og stimulerer Deres knoglemarv til at producere flere røde blodlegemer. Det aktive stof i Aranesp er darbepoetin alfa som er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp bruges til at behandle blodmangel (anæmi) ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år og opefter. Ved nyresvigt producerer nyrerne ikke nok af det naturlige hormon erythropoietin, hvilket kan forårsage blodmangel. Fordi det vil tage Deres krop lidt tid at producere røde blodlegemer vil det vare omkring fire uger før De vil mærke nogen effekt. Deres normale dialyserutine vil ikke påvirke Aranesps evne til at behandle Deres blodmangel. Hvis De er i kemoterapi Aranesp bruges til at behandle symptomatisk blodmangel hos voksne cancerpatienter med ikkemyeloid malignitet som er i kemoterapi. En af hovedbivirkningerne ved kemoterapi er, at den forhindrer knoglemarven i at producere tilstrækkelig røde blodlegemer. I begyndelsen synes kun hvide blodlegemer at blive påvirket. Det er 384
385 fordi de røde blodlegemer har en længere levetid i det cirkulerende blod. Ved slutningen af Deres kemoterapibehandling, vil antallet af Deres røde blodlegemer, især hvis De har gennemgået meget kemoterapi, falde og dermed forårsage blodmangel. 2. HVAD DE SKAL GØRE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE ARANESP De bør ikke anvende Aranesp:: hvis Deres blodtryk ikke er under kontrol; eller hvis De er overfølsom (allergisk) over for Aranesp (darbepoetin alfa), r-huepo eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aranesp. Vær særlig forsigtig med at anvende Aranesp Fortæl Deres læge hvis De lider af eller tidligere har lidt af: forhøjet blodtryk, der ikke behandles med anden medicin ordineret af Deres læge; seglcelleanæmi; epileptiske anfald; kramper (krampeanfald); leversygdom; eller signifikant mangel på effekt af lægemidler der bruges til behandling af blodmangel. Forsigtighedsregler Pure red cell aplasia (PRCA) forårsaget af anti-erythropoietin-antistoffer er blevet rapporteret hos patienter, som blev behandlet med gensplejset erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. PRCA betyder, at kroppen har standset eller reduceret produktionen af røde blodlegemer. Dette medfører alvorlig anæmi; symptomer herpå kan blandt andet være unormal træthed og energimangel. Hvis De oplever disse symptomer, skal De kontakte din læge. Hvis Deres krop producerer neutraliserende antistoffer, vil lægen standse behandlingen med Aranesp og finde den bedste måde at behandle anæmien på (se afsnit 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har). For raske mennesker kan ukorrekt anvendelse medføre livstruende problemer med hjerte og kredsløb. Hvis De er cancerpatient skal De være opmærksom på, at Aranesp kan virke som vækstfaktor. Drøft venligst dette med Deres læge. Anvendelse af anden medicin De kliniske resultater opnået til nu viser ingen interaktion mellem Aranesp og anden medicin. Imidlertid kan lægemidlerne cyklosporin og tacrolimus påvirkes af antallet af røde blodlegemer i dit blod. Det er derfor vigtigt, at De fortæller lægen, hvis De får nogle af disse lægemidler. Som det gælder for alle lægemidler skal De fortælle Deres læge, hvis De enten er i behandling med eller for nylig har været i behandling med andre lægemidler. Det gælder også lægemidler, som ikke er på recept. 385
386 Hvordan man anvender Aranesp sammen med mad og drikkevarer Mad og drikkevarer påvirker ikke Aranesp. Graviditet Aranesp er ikke blevet testet på gravide kvinder. Det er vigtigt at fortælle Deres læge, hvis De: er gravid; tror De er gravid; eller planlægger at blive gravid. Amning Det vides ikke, om darbepoetin alfa udskilles i modermælken. De må stoppe amning, hvis De anvender Aranesp. Bilkørsel og betjening af maskiner Aranesp bør ikke påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 3. HVORDAN DE ANVENDER ARANESP Efter at have studeret blodprøveresultaterne har Deres læge vurderet, at De har behov for Aranesp. Deres læge vil fortælle Dem, hvor stor mængde De skal have. Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp gives som en enkelt indsprøjtning enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge eller én gang månedligt, enten: under huden (subkutant); eller i en vene (intravenøst). Deres læge vil finde ud af, hvad der er bedst for Dem. For at kontrollere Deres anæmi vil initialdosis være enten 0,75 mikrogram Aranesp (én gang hver anden uge) eller 0,45 mikrogram (én gang ugentligt) per kilogram kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle hvordan Deres anæmi responderer på behandlingen og justere Deres dosis hver fjerde uge hvis det er nødvændigt. Når Deres anæmi er kontrolleret vil Deres læge regelmæssigt fortsætte med at kontrollere Deres blodværdier og Deres dosis kan blive justeret yderligere for at sikre langtidskontrol af Deres anæmi. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang om ugen, kan Deres læge ændre dosen til én gang hver anden uge. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang hver anden uge, kan Deres læge ændre dosen til administration én gang månedligt. Deres læge vil jævnligt kontrollere Deres blodtryk, oftest i begyndelsen af behandlingen. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. 386
387 Deres læge kan beslutte at ændre administreringsform (enten under huden eller i en vene). Hvis dette er tilfældet, vil De starte på den nye administreringsform med den samme dosis som De fik tidligere, og Deres læge vil tage blodprøver for at sikre sig at Deres blodmangel stadig behandles korrekt. Hvis Deres læge beslutter at skifte Deres behandling fra r-huepo (genfremstillet erythropoietin) til Aranesp, vælger lægen også, om De skal have en Aranesp-injektion én gang om ugen eller én gang hver anden uge. Deres initiale ugentlige dosis af Aranesp (mikrogram per uge) kan bestemmes ved at dividere Deres totale ugentlige dosis af r-huepo (IE per uge) med 200. Deres initale dosis af Aranesp hver anden uge (mikrogram hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den samlede dosis r- HuEPO, der skal indtages over to uger (IU over to uger), med 200. Det administres på samme måde som r-huepo og Deres læge vil fortælle hvilken dosis De skal tage. Hvis De er i kemoterapi Aranesp gives som en enkeltdosis injektion enten én gang om ugen eller én gang hver tredje uge under huden (subkutant). For at rette op på Deres blodmangel, vil initialdosis være enten 6,75 mikrogram Aranesp (én gang hver tredje uge) eller 2,25 mikrogram (én gang ugentligt) per kilogram af Deres kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle, hvorledes effekten på Deres blodmangel er, og vil hvis nødvendigt tilpasse dosis. Behandlingen vil fortsætte til cirka 4 uger efter endt kemoterapi. Deres læge vil informere Dem så snart De skal stoppe Deres Aranesp-behandling. Deres hæmoglobin bør ikke overstige 13 g/dl. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Hvis De anvender mere Aranesp end De bør Intet tyder på, at det vil påvirke Dem alvorligt, hvis De anvender mere Aranesp, end De har brug for. Hvis det sker, bør De imidlertid kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De føler Dem utilpas på nogen måde, bør De omgående kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De glemmer at tage Aranesp Hvis De har glemt en dosis Aranesp, kontakt da Deres læge for at aftale, hvornår De bør indsprøjte den næste dosis. Hvis De selv skal indsprøjte Aranesp Deres læge kan beslutte, at det vil være mest hensigtsmæssigt for Dem, hvis De selv foretager indsprøjtning med Aranesp. Deres læge eller sygeplejerske vil vise Dem, hvordan De selv foretager indsprøjtning. Prøv ikke selv at indsprøjte, hvis De ikke er blevet undervist heri. Foretag aldrig selv indsprøjtning med Aranesp i en vene. Læs venligst indlægssedlens afsnit 6 for at få vejledning i, hvordan de selv indsprøjter Aranesp. 4. HVILKE MULIGE BIVIRKNINGER ARANESP HAR Som alle andre lægemidler kan Aranesp have bivirkninger, selvom ikke alle får bivirkninger. Hvis de får hovedpine, specielt pludselig opstået jagende migrænelignende hovedpine, eller De begynder at føle Dem rundtosset eller har anfald, bør De omgående kontakte Deres læge. Dette kan være advarselssymptomer på pludseligt stigende blodtryk, hvilket kan kræve omgående 387
388 behandling. Desuden er en forhøjelse af blodtryk eller en øgning af et eksisterende højt blodtryk uden disse symptomer også en mulighed. Hvis De er i hæmodialyse, kan der dannes blodpropper (trombose) i Deres shunt (en kanal der leder uden om det normale blodkredsløb). Dette er mere sandsynligt, hvis De har lavt blodtryk eller hvis De har problemer med en fistel. Hvis De har en nyresygdom, kan smerte i området omkring indstiksstedet (kun ved indsprøjtning under huden) forekomme. Dette sås oftere med Aranesp end med r-huepo. Denne ulempe er generelt mindre og vare i kort tid og er mere almindelig i starten af behandlingen. Hvis De har cancer, kan behandling med Aranesp medføre en forhøjet risiko for ledsmerter (arthralgia), væskeansamling (perifere ødemer), blod koagler (trombose) eller smerte i området omkring indstiksstedet. Disse bivirkninger er i almindelighed set (hos 1% til 10%) hos patienter som behandles med Aranesp. I sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner som åndenød (dyspnoea) og hududslet eller nældefeber forekomme. I meget sjældne tilfælde er der rapporteret kramper (krampeanfald) hos patienter med kronisk nyresvigt, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der observeret neutraliserende antistoffer mod Aranesp og andre gensplejsede erytropoietiske proteiner med eller uden samtidig pure red cell aplasia (PRCA) hos patienter med kronisk nyresvigt i forbindelse med behandling med Aranesp (se afsnit 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp). Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. 5. HVORDAN DE OPBEVARER ARANESP Opbevares utilgængeligt for børn. Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. Brug ikke Aranesp, hvis De mener, det har været frosset. Tag Aranesp Aranesp ud af køleskabet, og opbevar det ved stuetemperatur i ca. 30 minutter før injektionen. I det øjeblik hætteglasset har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. Opbevar i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Anvend ikke efter udløbsdatoen, som er angivet på æsken og etiketten efter EXP. Udløbsdatoen referer til den sidste dag i den pågældende måned. Medicinen må ikke bortskaffes sammen med spildevand eller husholdningsaffald. Spørg Deres apotek, hvad De skal gøre ved medicin, der ikke længere er nødvendig. Disse forholdsregler er med til at beskytte miljøet. 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Hvad Aranesp indeholder Aranesp leveres i et hætteglas (lille flaske) som indeholder 15, 25, 40 eller 60 mikrogram af det aktive stof darbepoetin alfa. Aranesp indeholder også natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbeltbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80 og vand til injektionsvæsker. 388
389 Produktets udseende og pakningstørrelse Aranesp er en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. Aranesp findes i pakninger med 1 eller 4 hætteglas (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført). Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 ZK Breda Holland For yderligere oplysninger om Aranesp bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen. België/Belgique/Belgien s.a. Amgen n.v. Tél: +32 (0) Česká republika Amgen s.r.o Tel : Danmark Amgen filial af Amgen AB, Sverige Tlf: Deutschland AMGEN GmbH Tel: +49 (0) Eesti Amgen Switzerland AG Eesti filiaal Tel: Ελλάδα Genesis Pharma S.A. Τηλ.: España Amgen S.A. Tel: France Amgen S.A.S Tél: +33 (0) Luxembourg/Luxemburg s.a. Amgen Belgique/Belgien Tél: +32 (0) Magyarország Amgen Kft. Tel. : Malta Amgen B.V. The Netherlands Tel : 31 (0) Nederland Amgen B.V. Tel: +31 (0) Norge Amgen AB Tel: Österreich Amgen GmbH Tel: +43 (0) Polska Amgen Sp. z o.o. Tel.: Portugal AMGEN Biofarmacêutica, Lda. Tel:
390 Ireland Amgen Limited United Kingdom Tel: Freephone Ísland Vistor hf. Sími: Italia Amgen S.p.A. Tel: Kύπρος Genesis Pharma (Cyprus) Ltd Τηλ.: Latvija Amgen Switzerland AG Rigas filiale Tel : Suomi/Finland Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial i Finland Puh/Tel: +358 (0) Slovenská republika Amgen Switzerland AG, Slovakia Tel : Slovenija AMGEN zdravila d.o.o. Tel : Sverige Amgen AB Tel: +46 (0) United Kingdom Amgen Limited Tel: +44 (0) Lietuva Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas Tel Denne indlægsseddel blev senest godkendt den Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside Information, hvis De selv skal foretage indsprøjtning Dette afsnit giver information om, hvordan De selv kan foretage indsprøjtning med Aranesp. Det er vigtigt, at De ikke selv begynder at give Dem selv indsprøjtning, medmindre De har modtaget speciel undervisning af Deres læge eller en sygeplejerske. Hvis De ikke er sikker på, hvordan De skal foretage indsprøjtningen, eller De har andre spørgsmål, så spørg Deres læge eller sygeplejerske om hjælp. Hvordan skal De eller den person, der foretager indsprøjtningen, bruge den fyldte sprøjte med Aranesp? Deres læge har bestemt, at De skal foretage indsprøjtningen med den fyldte injektionssprøjten med Aranesp i vævet lige under huden (subkutan indsprøjtning) enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge, én gang hver tredje uge eller én gang månedligt, på den samme ugedag. Deres læge eller sygeplejerske vil fortælle Dem, hvor meget Aranesp De har behov for, og hvor ofte det skal injiceres. Udstyr For at foretage subkutan injektion skal De bruge: et nyt hætteglas med Aranesp; en steril injektionssprøjte og kanyler; og afspritningsservietter eller lignende. Hvad skal jeg gøre før jeg selv foretager subkutan indsprøjtning med Aranesp? 1. Tag Aranesp hætteglasset ud af køleskabet. 390
391 2. Ryst ikke hætteglasset. 3. Kontroller, at det er den korrekte dosis, den som Deres læge har ordineret. 4. Kontroller udløbsdatoen på hætteglassets etiket (EXP.:). Brug ikke sprøjten, hvis den sidste dag i den påtrykte måned er passeret. 5. Kontroller udseendet af Aranesp. Det skal være en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. 6. For at gøre indsprøjtningen mere behagelig kan De lade hætteglasset ligge ved stuetemperatur i ca. 30 minutter eller De kan holde den fyldte injektionssprøjte forsigtigt i hånden et par minutter. Opvarm ikke Aranesp på nogen anden måde (De bør fx ikke opvarme i mikrobølgeovn eller i varmt vand). 7. Vask Deres hænder grundigt. 8. Find et behageligt, godt oplyst og rent sted og læg al det udstyr, De skal bruge, i Deres nærhed. Hvordan forbereder jeg min Aranesp injektion? 1. Fjern plastiktoppen fra hætteglasset ved at skubbe opad for at afdække gummiproppen. 2. Rengør proppen med en ny afspritningsserviet. 3. Tag injektionssprøjten og kanyler ud af deres emballage. Sæt den længste kanyle på injektionssprøjten, og fjern beskyttelseshætten. Rør ikke ved kanylen. 4. Træk injektionssprøjtens stempel ud, indtil De har fyldt injektionssprøjten med luft i den mængde, som Deres læge har ordineret. 5. Stik kanylen gennem gummiproppen, og kom luften ned i hætteglasset ved at skubbe til stemplet. Vend hætteglasset på hovedet, træk i stemplet, og fyld injektionssprøjten med den korrekte mængde væske. Det er vigtigt, at kanylen hele tiden er i væsken for at undgå dannelse af luftbobler i injektionssprøjten. 6. Fjern kanylen fra hætteglasset. Fjern kanylen fra injektionssprøjten. 7. Sæt den korte kanyle på injektionssprøjten, og fjern beskyttelseshætten. Rør ikke ved kanylen. 8. Hold injektionssprøjten med kanylen pegende opad for at se, om der er bobler indeni. Hvis dette er tilfældet, presses stemplet forsigtigt i indtil al luften (men intet af væsken) er fjernet. Den fyldte injektionssprøjte er nu klar til brug. Hvor skal jeg foretage indsprøjtningen? De bedste steder at give indsprøjtningen er: højt oppe på låret; og maveregionen, undtagen området omkring navlen. Skift indsprøjtningssted hver gang, så De ikke bliver øm ét bestemt sted. Hvis en anden person giver Dem indsprøjtningen, kan bagsiden af Deres arme desuden benyttes. 391
392 Hvordan foretager jeg selv indsprøjtningen? 1. Desinficer Deres hud ved at benytte en afspritningsserviet, og tag fat i huden med tommeltot og pegefinger, dog uden at klemme hårdt til. 2. Stik kanylen helt ind i huden, som Deres læge eller sygeplejerske har vist Dem. 3. Træk en anelse i stemplet for at kontrollere, at De ikke har stukket i en blodåre. Hvis De ser blod i injektionssprøjten, fjern da kanylen, og stik den ind et andet sted. 4. Sprøjt væsken ind i langsomt og jævnt tempo, hele tiden med huden imellem de to fingre. 5. Efter indsprøjtning af væsken fjernes kanylen og huden slippes. 6. Anvend kun hver injektionssprøjte til én indsprøjtning. Anvend ikke eventuel tilbagebleven Aranesp i hætteglasset. Husk Hvis De har problemer, så vær ikke tilbageholdende med at spørge Deres læge eller sygeplejerske om hjælp og råd. Bortskaffelse af brugte injektionssprøjter og hætteglas Sæt ikke beskyttelseshætten tilbage på brugte kanyler. Den brugte fyldte injektionssprøjte skal bortskaffes i henhold til de lokale bestemmelser. Spørg apoteket, hvordan De bortskaffer medicin, De ikke længere anvender. På den måde hjælper De med at beskytte miljøet. 392
393 INDLÆGSSEDDEL: BRUGEROPLYSNINGER Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 20 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 30 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 40 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 50 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 60 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 100 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 150 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) darbepoetin alfa Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden De begynder at anvende dette lægemiddel. Gem indlægssedlen. De får muligvis behov for at læse den igen. Kontakte Deres læge eller apotek, hvis De har yderligere spørgsmål. Dette lægemiddel er ordineret til Dem personligt. De bør ikke give det videre til andre. Det kunne skade dem, selv om deres symptomer er de samme som Deres egne. Hvis en bivirkning bliver alvorlig, eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. Denne indlægsseddel fortæller: 1. Hvad Aranesp er, og hvad det anvendes til 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp 3. Hvordan De anvender Aranesp 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har 5. Hvordan De opbevarer Aranesp 6. Yderligere oplysninger 1. HVAD ARANESP ER, OG HVAD DET ANVENDES TIL Deres læge har ordineret Aranesp (et lægemiddel mod blodmangel) til Dem for at behandle Deres blodmangel. Blodmangel vil sige, at Deres blod ikke indeholder et tilstrækkeligt antal røde blodlegemer, og symptomerne kan være træthed, mathed og åndenød. Aranesp virker på nøjagtig samme måde som det naturligt forekommende hormon erythropoietin. Erythropoietin produceres i nyrerne og stimulerer Deres knoglemarv til at producere flere røde blodlegemer. Det aktive stof i Aranesp er darbepoetin alfa som er fremstillet ved hjælp af genteknologi i kinesiske hamsterovarie celler (CHO-K1). Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp bruges til at behandle blodmangel (anæmi) ved kronisk nyresvigt hos voksne og børn fra 11 år og opefter. Ved nyresvigt producerer nyrerne ikke nok af det naturlige hormon erythropoietin, hvilket ofte kan forårsage blodmangel. 393
394 Fordi det vil tage Deres krop lidt tid at producere røde blodlegemer vil det vare omkring fire uger før De vil mærke nogen effekt. Deres normale dialyserutine vil ikke påvirke Aranesps evne til at behandle Deres blodmangel. Hvis De er i kemoterapi Aranesp bruges til at behandle symptomatisk blodmangel hos voksne cancerpatienter med ikkemyeloid malignitet som er i kemoterapi. En af hovedbivirkningerne ved kemoterapi er, at den forhindrer knoglemarven i at producere tilstrækkelig røde blodlegemer. I begyndelsen synes kun hvide blodlegemer at blive påvirket. Det er fordi de røde blodlegemer har en længere levetid i det cirkulerende blod. Ved slutningen af Deres kemoterapibehandling, vil antallet af Deres røde blodlegemer, især hvis De har gennemgået meget kemoterapi, falde og dermed forårsage blodmangel. 2. HVAD DE SKAL GØRE, FØR DE BEGYNDER AT TAGE ARANESP De bør ikke anvende Aranesp: hvis Deres blodtryk ikke er under kontrol; eller hvis De er overfølsom (allergisk) over for Aranesp (darbepoetin alfa), r-huepo eller et af de øvrige indholdsstoffer i Aranesp. Vær særlig forsigtig med at anvende Aranesp Fortæl Deres læge hvis De lider af eller tidligere har lidt af: forhøjet blodtryk, der ikke behandles med anden medicin ordineret af Deres læge; seglcelleanæmi; epileptiske anfald; kramper (krampeanfald); leversygdom; signifikant mangel på effekt af lægemidler der bruges til behandling af blodmangel; eller latexallergi. Nålebeskyttelseshætten på den forfyldte injektionssprøjte indeholder et derivat af latex. Forsigtighedsregler Pure red cell aplasia (PRCA) forårsaget af anti-erythropoietin-antistoffer er blevet rapporteret hos patienter, som blev behandlet med gensplejset erytropoietiske proteiner, herunder darbepoetin alfa. PRCA betyder, at kroppen har standset eller reduceret produktionen af røde blodlegemer. Dette medfører alvorlig anæmi; symptomer herpå kan blandt andet være unormal træthed og energimangel. Hvis De oplever disse symptomer, skal De kontakte din læge. Hvis Deres krop producerer neutraliserende antistoffer, vil lægen standse behandlingen med Aranesp og finde den bedste måde at behandle anæmien på (se afsnit 4. Hvilke mulige bivirkninger Aranesp har). 394
395 For raske mennesker kan ukorrekt anvendelse medføre livstruende problemer med hjerte og kredsløb. Hvis De er cancerpatient skal De være opmærksom på, at Aranesp kan virke som vækstfaktor. Drøft venligst dette med Deres læge. Anvendelse af anden medicin De kliniske resultater opnået til nu viser ingen interaktion mellem Aranesp og anden medicin. Imidlertid kan lægemidlerne ciclosporin og tacrolimus påvirkes af antallet af røde blodlegemer i dit blod. Det er derfor vigtigt, at De fortæller lægen, hvis De får nogle af disse lægemidler. Som det gælder for alle lægemidler skal De fortælle Deres læge, hvis De enten er i behandling med eller for nylig har været i behandling med andre lægemidler. Det gælder også lægemidler, som ikke er på recept. Hvordan man anvender Aranesp sammen med mad og drikkevarer Mad og drikkevarer påvirker ikke Aranesp. Graviditet Aranesp er ikke blevet testet på gravide kvinder. Det er vigtigt at fortælle Deres læge, hvis De: er gravid; tror De er gravid; eller planlægger at blive gravid. Amning Det vides ikke, om darbepoetin alfa udskilles i modermælken. De skal stoppe amning, hvis De anvender Aranesp. Bilkørsel og betjening af maskiner Aranesp bør ikke påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. 3. HVORDAN DE ANVENDER PEN FYLDT MED ARANESP (SURECLICK) Efter at have studeret blodprøveresultaterne har Deres læge vurderet, at De har behov for Aranesp. Deres læge vil fortælle Dem, hvor stor mængde De skal have. Deres læge har besluttet, at Deres indsprøjtning skal gives under huden (subkutant), og derfor skal De bruge den fyldte pen med Aranesp. Hvis De lider af kronisk nyresvigt Aranesp gives som en enkelt indsprøjtning med den fyldte pen enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge eller én gang månedligt. For at kontrollere Deres anæmi vil initialdosis være enten 0,75 mikrogram (én gang hver anden uge) eller 0,45 mikrogram (én gang ugentligt) Aranesp per kilogram kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle hvordan Deres anæmi responderer på behandlingen og justere Deres dosis hver fjerde uge hvis det er nødvendigt. 395
396 Når Deres anæmi er kontrolleret vil Deres læge regelmæssigt fortsætte med at kontrollere Deres blodværdier og Deres dosis kan blive justeret yderligere for at sikre langtidskontrol af Deres anæmi. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang om ugen, kan Deres læge ændre dosen til én gang hver anden uge. Hvis De har fået en dosis Aranesp én gang hver anden uge, kan Deres læge ændre dosen til administration én gang månedligt. Deres læge vil jævnligt kontrollere Deres blodtryk, oftest i begyndelsen af behandlingen. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Deres læge kan beslutte at ændre administreringsform (fra under huden til i en vene). Hvis dette er tilfældet, vil De starte på den nye administreringsform med den samme dosis som De fik tidligere, og Deres læge vil tage blodprøver for at sikre sig at Deres blodmangel stadig behandles korrekt. Hvis Deres læge beslutter at skifte Deres behandling fra r-huepo (genfremstillet erythropoietin) til Aranesp, vælger lægen også, om De skal have en Aranesp-injektion én gang om ugen eller én gang hver anden uge. Deres initiale ugentlige dosis af Aranesp (mikrogram per uge) kan bestemmes ved at dividere Deres totale ugentlige dosis af r-huepo (IE per uge) med 200. Deres initale dosis af Aranesp hver anden uge (mikrogram hver anden uge) kan bestemmes ved at dividere den samlede dosis r- HuEPO, der skal indtages over to uger (IU over to uger), med 200. Det administres på samme måde som r-huepo og Deres læge vil fortælle hvilken dosis De skal tage. Hvis De er i kemoterapi Aranesp gives som en enkeltdosis injektion enten én gang om ugen eller én gang hver tredje uge under huden (subkutant). For at rette op på Deres blodmangel, vil initialdosis være enten 6,75 mikrogram (én gang hver tredje uge) eller 2,25 mikrogram (én gang ugentligt) Aranesp per kilogram af Deres kropsvægt. Deres læge vil regelmæssigt tage blodprøver for at måle, hvorledes effekten på Deres blodmangel er, og vil hvis nødvendigt tilpasse dosis. Behandlingen vil fortsætte til cirka 4 uger efter endt kemoterapi. Deres læge vil informere Dem så snart De skal stoppe Deres Aranesp-behandling. Deres hæmoglobin bør ikke overstige 13 g/dl. I nogle tilfælde vil Deres læge anbefale, at De tager et jerntilskud. Hvis De anvender mere Aranesp end De bør Intet tyder på, at det vil påvirke Dem alvorligt, hvis De anvender mere Aranesp, end De har brug for. Hvis det sker, bør de imidlertid kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De føler Dem utilpas på nogen måde, bør De omgående kontakte Deres læge, sygeplejerske eller apotek. Hvis De glemmer at tage Aranesp Hvis De har glemt en dosis Aranesp, kontakt da Deres læge for at aftale, hvornår De bør indsprøjte den næste dosis. Hvis De selv skal indsprøjte Aranesp Deres læge har besluttet, at det vil være mest hensigtsmæssigt for Dem, hvis De selv foretager indsprøjtning med Aranesp. Deres læge eller sygeplejerske vil vise Dem, hvordan De selv foretager indsprøjtning med den fyldte pen. Prøv ikke selv at indsprøjte, hvis De ikke er blevet undervist heri. Foretag aldrig selv indsprøjtning med Aranesp i en vene. Den fyldte pen er kun beregnet til indsprøjtning under huden. 396
397 Læs venligst indlægssedlens afsnit 6 for at få vejledning i, hvordan De selv foretager indsprøjning med den fyldte pen. 4. HVILKE MULIGE BIVIRKNINGER ARANESP HAR Som alle andre lægemidler kan Aranesp have bivirkninger, selvom ikke alle får bivirkninger. Hvis de får hovedpine, specielt pludselig opstået jagende migrænelignende hovedpine, eller De begynder at føle Dem rundtosset eller har anfald, bør De omgående kontakte Deres læge. Dette kan være advarselssymptomer på pludseligt stigende blodtryk, hvilket kan kræve omgående behandling. Desuden er en forhøjelse af blodtryk eller en øgning af et eksisterende højt blodtryk uden disse symptomer også en mulighed. Hvis De er i hæmodialyse, kan der dannes blodpropper (trombose) i Deres shunt (en kanal der leder uden om det normale blodkredsløb). Dette er mere sandsynligt, hvis De har lavt blodtryk eller hvis De har problemer med en fistel. Hvis De har en nyresygdom, kan smerte i området omkring indstiksstedet (kun ved indsprøjtning under huden) forekomme. Dette sås oftere med Aranesp end med r-huepo. Denne ulempe er generelt mindre og vare i kort tid og er mere almindelig i starten af behandlingen. Hvis De har cancer, kan behandling med Aranesp medføre en forhøjet risiko for ledsmerter (arthralgia), væskeansamling (perifere ødemer), blod koagler (trombose) eller smerte i området omkring indstiksstedet. Disse bivirkninger er i almindelighed set (hos 1% til 10%) hos patienter som behandles med Aranesp. I sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner som åndenød (dyspnoea) og hududslet eller nældefeber forekomme. I meget sjældne tilfælde er der rapporteret kramper (krampeanfald) hos patienter med kronisk nyresvigt, som får Aranesp. I isolerede tilfælde er der observeret neutraliserende antistoffer mod Aranesp og andre gensplejsede erytropoietiske proteiner med eller uden samtidig pure red cell aplasia (PRCA) hos patienter med kronisk nyresvigt i forbindelse med behandling med Aranesp (se afsnit 2. Hvad De skal gøre, før De begynder at tage Aranesp). Hvis en bivirkning bliver alvorlig eller De bemærker nogen form for bivirkninger, som ikke er nævnt i denne indlægsseddel, bør De fortælle det til Deres læge eller apotek. 5. HVORDAN DE OPBEVARER ARANESP Opbevares utilgængeligt for børn. Opbevares i køleskab (2 C 8 C). Opbevares i køleskab. Må ikke nedfryses. Brug ikke Aranesp, hvis De mener, det har været frosset. Tag Aranesp ud af køleskabet, og opbevar det ved stuetemperatur i ca. 30 minutter før injektionen. I det øjeblik den fyldte pen har nået stuetemperatur (op til 25 C), skal den anvendes indenfor 7 dage eller bortskaffes. Opbevar i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Anvend ikke efter udløbsdatoen, som er angivet på æsken og etiketten efter EXP. Udløbsdatoen referer til den sidste dag i den pågældende måned. Medicinen må ikke bortskaffes via spildevand eller husholdningsaffald. Spørg Deres apotek, hvad De skal gøre ved medicin, der ikke længere er nødvendig. Disse forholdsregler er med til at beskytte miljøet. 397
398 6. YDERLIGERE OPLYSNINGER Hvad Aranesp indeholder Aranesp (SureClick) leveres i en fyldt pen, som indeholder 10, 15, 20, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 150, 300 eller 500 mikrogram af det aktive stof darbepoetin alfa. Aranesp indeholder desuden natriumfosfat enkelbasisk, natriumfosfat dobbeltbasisk, natriumchlorid, polysorbat 80 og vand til injektionsvæsker. Produktets udseende og pakningstørrelse Aranesp er en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. Aranesp (SureClick) findes i pakninger med 1 fyldt pen eller 4 fyldte penne (ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført). Indehaveren af markedsføringstilladelsen og fremstiller Amgen Europe B.V. Minervum 7061 NL-4817 ZK Breda Holland For yderligere oplysninger om Aranesp bedes henvendelse rettet til den lokale repræsentant for indehaveren af markedsføringstilladelsen. België/Belgique/Belgien s.a. Amgen n.v. Tél: +32 (0) Česká republika Amgen s.r.o Tel : Danmark Amgen filial af Amgen AB, Sverige Tlf: Deutschland AMGEN GmbH Tel: +49 (0) Eesti Amgen Switzerland AG Eesti filiaal Tel: Ελλάδα Genesis Pharma S.A. Τηλ.: Luxembourg/Luxemburg s.a. Amgen Belgique/Belgien Tél: +32 (0) Magyarország Amgen Kft. Tel. : Malta Amgen B.V. The Netherlands Tel : 31 (0) Nederland Amgen B.V. Tel: +31 (0) Norge Amgen AB Tel: Österreich Amgen GmbH Tel: +43 (0)
399 España Amgen S.A. Tel: France Amgen S.A.S Tél: +33 (0) Ireland Amgen Limited United Kingdom Tel: Freephone Ísland Vistor hf. Sími: Italia Amgen S.p.A. Tel: Kύπρος Genesis Pharma (Cyprus) Ltd Τηλ.: Latvija Amgen Switzerland AG Rigas filiale Tel : Polska Amgen Sp. z o.o. Tel.: Portugal AMGEN Biofarmacêutica, Lda. Tel: Suomi/Finland Amgen AB, sivuliike Suomessa/Amgen AB, filial i Finland Puh/Tel: +358 (0) Slovenská republika Amgen Switzerland AG, Slovakia Tel : Slovenija AMGEN zdravila d.o.o. Tel : Sverige Amgen AB Tel: +46 (0) United Kingdom Amgen Limited Tel: +44 (0) Lietuva Amgen Switzerland AG Vilniaus filialas Tel Denne indlægsseddel blev senest godkendt den Yderligere information om dette lægemiddel er tilgængelig på Det europæiske Lægemiddelagenturs (EMEAs) hjemmeside Information, hvis De selv skal foretage indsprøjtningen med den fyldte pen med Aranesp (SureClick): Dette afsnit giver information om, hvordan De selv kan foretage indsprøjtning med Aranesp med den fyldte pen. Det er vigtigt, at De ikke selv begynder at give Dem selv indsprøjtning, medmindre De har modtaget undervisning af Deres læge eller en apoteker. Hvis De ikke er sikker på, hvordan De skal foretage indsprøjtningen, eller De har andre spørgsmål, så spørg Deres læge eller sygeplejerske apotekeren om hjælp. Hvordan skal De eller den person, der foretager indsprøjtningen bruge den fyldte pen med Aranesp (SureClick)? Deres læge har bestemt, at De skal foretage indsprøjtningen med den fyldte pen med Aranesp i vævet lige under huden (subkutan indsprøjtning) enten én gang ugentligt, én gang hver anden uge, én gang hver tredje uge eller én gang månedligt, på den samme ugedag. Deres læge, sygeplejerske eller apoteker vil fortælle Dem, hvor meget Aranesp De har behov for, og hvor ofte det skal injiceres. 399
400 Udstyr For at foretage subkutan injektion skal De bruge: en ny fyldt pen med Aranesp; og afspritningsservietter eller lignende Hvad skal jeg gøre før jeg selv foretager subkutan indsprøjtning med Aranesp? 1. Tag den fyldte pen med Aranesp ud af køleskabet. 2. Ryst ikke den fyldte pen. 3. Når De er klar til at give indsprøjtningen, skal De fjerne den grå nålebeskyttelseshætte fra den fyldte pen. 4. Kontroller, at det er den korrekte dosis, den som Deres læge har ordineret. 5. Kontroller udløbsdatoen på den fyldte pens etiket (EXP.:). Brug ikke den fyldte pen, hvis den sidste dag i den påtrykte måned er passeret. 6. Kontroller udseendet af Aranesp via kontrolvinduet. Det skal være en klar eller svagt perlemorsfarvet væske. Hvis den er uklar, eller der er partikler i, må De ikke bruge den. 7. For at gøre indsprøjtningen mere behagelig kan De lade den fyldte pen ligge ved stuetemperatur i ca. 30 minutter eller De kan holde den fyldte pen forsigtigt i hånden et par minutter. Opvarm ikke Aranesp på nogen anden måde (De bør fx ikke opvarme i mikrobølgeovn eller i varmt vand). Desuden må den fyldte pen ikke udsættes for direkte sollys. 8. Vask Deres hænder grundigt. 9. Find et behageligt, godt oplyst og rent sted og læg al det udstyret, De skal bruge, i Deres nærhed. Hvor skal jeg foretage indsprøjtningen? For at foretage en indsprøjtning kræves der et fast injektionsområde. De anbefalede steder til indsprøjtning med den fyldte pen er højt på låret eller bag på armen, hvis indsprøjtningen foretages af en sygeplejerske eller en anden person. Skift injektionssted i forbindelse med den ugentlige indsprøjtning, hvis De bemærker, at området er rødt eller ømt. Maveregionen kan benyttes, hvis låret og bagsiden af armen af lægen vurderes som uegnet. 400
401 Hvordan De foretager en indsprøjtning i låret eller bag på armen 1. Desinficer huden ved hjælp af en afspritningsserviet. 2. Fjern den grå nålebeskyttelseshætte. 3. Den fyldte pen har et sikkerhedshætte, der beskytter mod stik fra nålen eller mod at spilde midlet ved et uheld, hvis De kommer til at støde mod den eller røre ved den. Vigtige oplysninger til trin A i injektionsprocessen. Tryk den fyldte pen godt ind mod huden, så sikkerhedshylsteret trækkes helt tilbage (se billedet). Sikkerhedshy Sikkerhedshylster lster ude trukket helt tilbage A. Placer den fyldte pen vinkelret (90 grader), og tryk den godt ind mod huden. Hold den nede (se billedet). Rør ikke ved den røde knap endnu B. Hold den forfyldte pen på injektionsstedet, tryk (1) på den røde knap på toppen af pennen, og slip (2) derefter knappen. Der høres et "klik". Løft ikke den forfyldte pen. 1 Tryk 2 Slip C. Efter det andet "klik" (eller når De har talt til 15) løftes den fyldte pen fra injektionsstedet. Hvis De oplever problemer, skal De vælge et mere fast injektionssted 401
402 Sikkerhedshylsteret glider ned over kanylen og fastlåses. Kontrolvinduet bliver gult, hvilket bekræfter, at indsprøjtningen er foretaget. Før brug (med grå nålebeskyttelseshætte) Før brug (uden grå nålebeskyttelseshætte) Efter brug (sikkerhedshylster nede) Hvis De bemærker lidt blod på injektionsstedet, fjernes det med en tot vat eller et stykke gaze. Gnid ikke på injektionsstedet. Dæk om nødvendigt injektionsstedet til med en forbinding. En fyldt injektionspen med Aranesp må kun bruges én gang. Hvordan De foretager indsprøjtning i maveregionen Vigtig teknik til sammenklemning af huden Formålet med teknikken til sammenklemning af huden er at opnå et fast sted til indsprøjtningen Vælg et sted mindst 5 cm fra navlen. Klem mavehuden fast mellem tommelfingeren og de andre fingre, så der opnås et stykke, som er mindst 3 cm bredt (to gange bredden af den fyldte pens spids). Hold huden klemt sammen under hele proceduren. Vigtige oplysninger for trin A i injektionsprocessen. Tryk den fyldte pen godt ind mod huden, så sikkerhedshylsteret er trukket helt tilbage (se billedet). Den fyldte pen har et sikkerhedshylster, som beskytter mod stik fra nålen eller mod at spilde lægemiddel ved et uheld, hvis De kommer til at støde mod den eller røre ved den. Sikkerhedshy Sikkerhedshylster lster ude trukket helt tilbage A. Placer den fyldte pen vinkelret (90 grader) ind mod den sammenklemte hud, og tryk den godt ind mod huden. Hold den nede. Rør ikke ved den røde knap endnu 402
403 B. Hold huden klemt sammen, (1) tryk på den røde knap ovenpå, og (2) slip den igen. Der lyder et "klik". Løft ikke den fyldte pen. 1 Tryk 2 Slip C. Når der lyder endnu et "klik" (eller når De har talt til 15), løftes den fyldte pen fra injektionsstedet. Husk Hvis De har problemer, så vær ikke tilbageholdende med at spørge Deres læge eller sygeplejerske om hjælp og råd. Bortskaffelse af brugte fyldte penne På grund af beskyttelseshylsteret anbefales det ikke at sætte den grå nålebeskyttelseshætte på den brugte injektionspen. Bortskaf den fyldte pen i henhold til de lokale bestemmelser. Spørg på apoteket, hvordan De bortskaffer medicin, der ikke længere er nødvendig. Disse foranstaltninger hjælper med at beskytte miljøet. 403
BILAG I PRODUKTRESUMÈ
BILAG I PRODUKTRESUMÈ 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nespo 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 10
Læs mereAranesp 10, 15, 20, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 150 og 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.
1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10, 15, 20, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 150 og 300 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte
Læs mereNespo 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte.
1. LÆGEMIDLETS NAVN Nespo 80 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 80 mikrogram darbepoetin
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUMÈ
BILAG I PRODUKTRESUMÈ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. Aranesp
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) darbepoetin alfa
Indlægsseddel: Information til brugeren Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 20 mikrogram
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Uniferon, injektionsvæske, opløsning, beregnet til pattegrise
9. april 2015 PRODUKTRESUMÉ for Uniferon, injektionsvæske, opløsning, beregnet til pattegrise 0. D.SP.NR 08324 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Uniferon 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion. Actinobacillus pleuropneumoniae, serotype 2, RP > 1*
10. april 2012 PRODUKTRESUMÉ for Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion 0. D.SP.NR 27891 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Hyobac App 2 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer Pr.
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder
18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l
PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 20 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter
29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Romefen Vet., tabletter 0. D.SP.NR 8710 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Romefen Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Ketoprofen 10 mg og 20 mg. 3. LÆGEMIDDELFORM
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUMÉ
BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Eporatio 1.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte Eporatio 2.000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Kelactin Vet., oral opløsning
4. maj 2015 PRODUKTRESUMÉ for Kelactin Vet., oral opløsning 0. D.SP.NR 27896 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Kelactin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml af produktet indeholder: Aktivt stof:
Læs mere11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm
11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter
24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Equimucin Vet., oralt pulver
29. oktober 2009 PRODUKTRESUMÉ for Equimucin Vet., oralt pulver 0. D.SP.NR. 22316 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Equimucin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Acetylcystein 2 g Alle
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Mhyogen, injektionsvæske, emulsion
17. juni 2015 PRODUKTRESUMÉ for Mhyogen, injektionsvæske, emulsion 0. D.SP.NR. 29159 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Mhyogen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis (2 ml) indeholder: Aktive stoffer
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning
28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Canixin DHPPi, lyofilisat og solvens til injektionsvæske, suspension. Lyofilisat Hundesygevirus (CDV) stamme Lederle
1. august 2016 PRODUKTRESUMÉ for Canixin DHPPi, lyofilisat og solvens til injektionsvæske, suspension 0. D.SP.NR. 29890 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canixin DHPPi 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Aranesp 500 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) darbepoetin alfa
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Aranesp 10 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 15 mikrogram injektionsvæske, opløsning i fyldt pen (SureClick) Aranesp 20 mikrogram
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Otrivin ukonserveret, næsespray, opløsning
13. januar 2014 PRODUKTRESUMÉ for Otrivin ukonserveret, næsespray, opløsning 0. D.SP.NR. 2164 1. LÆGEMIDLETS NAVN Otrivin ukonserveret 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Xylometazolinhydrochlorid
Læs mereHele virion influenzavaccine af pandemisk stamme, inaktiveret, med antigen * svarende til:
1. LÆGEMIDLETS NAVN Daronrix, injektionsvæske, suspension, i fyldt injektionssprøjte Pandemisk influenzavaccine (hele virion, inaktiveret, adjuveret) 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hele virion
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Urilin, syrup
21. juni 2011 PRODUKTRESUMÉ for Urilin, syrup 0. D.SP.NR 27072 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Urilin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder: Aktivt stof: Phenylpropanolamin 40,29 mg (svarende
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter
24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Metomotyl, injektionsvæske, opløsning
12. december 2017 PRODUKTRESUMÉ for Metomotyl, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 28870 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Metomotyl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml i 2,5 mg/ml opløsning
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte
PRODUKTRESUMÉ 23. september 2014 for Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte 0. D.sp.nr. 8119 1. LÆGEMIDLETS NAVN Eprex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Epoetin alfa indeholder
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1/19 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Eurican Herpes 205 pulver og solvens til injektionsvæske, emulsion. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof 1 dosis á 1 ml indeholder:
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve
Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Canidryl, tabletter. 50.0 mg/tablet 100.0 mg/tablet Hjælpestoffer Se pkt. 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over hjælpestoffer.
29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Canidryl, tabletter 0. D.SP.NR 23484 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canidryl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Carprofen 20.0 mg/tablet 50.0 mg/tablet
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV, injektionsvæske, emulsion til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis af 2 ml indeholder: Aktivt stof Porcint circovirus
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Zovir, creme 5%, 2 g
15. september 2014 PRODUKTRESUMÉ for Zovir, creme 5%, 2 g 0. D.SP.NR 8902 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zovir 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aciclovir 50 mg/g Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1/16 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Nobivac Piro 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Pr. 1 ml dosis: Aktivt stof 606 (301-911) totale antigen masseenheder af opløseligt parasitantigen
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte
23. september 2014 PRODUKTRESUMÉ for Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte 0. D.SP.NR. 8119 1. LÆGEMIDLETS NAVN Eprex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Epoetin alfa indeholder
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Atipam injektionsvæske, opløsning
27. februar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Atipam injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR 25362 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Atipam 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder: Aktivt stof: Atipamezolhydrochlorid
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Canergy Vet., tabletter
6. maj 2015 PRODUKTRESUMÉ for Canergy Vet., tabletter 0. D.SP.NR. 29273 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canergy Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder: Aktivt stof: Propentofyllin
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l
PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 5 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring
Læs mereANNEX I PRODUKTRESUME
ANNEX I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Epoetin alfa HEXAL 1000 IE/0,5 ml injektionsvæske, opløsning i en fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml opløsning indeholder
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV ID injektionsvæske, emulsion, til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis på 0,2 ml indeholder: Aktivt stof: Porcint circovirus
Læs mereMetacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste.
1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Metacam 20 mg/ml injektionsvæske, opløsning til kvæg, grise og heste. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml indeholder: Aktivt stof: Meloxicam Hjælpestof: Ethanol
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN ECOPORC SHIGA injektionsvæske, suspension til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis på 1 ml indeholder: Aktivt stof: Genetisk modificeret
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Baytril Vet., tabletter
21. marts 2014 PRODUKTRESUMÉ for Baytril Vet., tabletter 0. D.SP.NR 08259 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Baytril Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 tablet indeholder: Aktive stoffer: 50 mg
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN INCURIN 1 mg tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: estriol 1 mg/tablet Se afsnit 6.1 for en fuldstændig fortegnelse over
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Toltarox, oral suspension
2. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Toltarox, oral suspension 0. D.SP.NR 26780 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Toltarox 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml oral suspension indeholder: Aktivt stof
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Mega C 1500 "Tolico", depottabletter 1500 mg
10. november 2010 PRODUKTRESUMÉ for Mega C 1500 "Tolico", depottabletter 1500 mg 0. D.SP.NR. - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mega C 1500 Tolico 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 depottablet indeholder:
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte
25. april 2016 PRODUKTRESUMÉ for Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte 0. D.SP.NR. 8119 1. LÆGEMIDLETS NAVN Eprex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Epoetin alfa indeholder
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier
10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereHjælpestoffer: Thiomersal maks. 120 µg
1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN COXEVAC injektionsvæske, opløsning til kvæg og geder. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sammensætning i 1 ml: Aktivt stof: Inaktiveret Coxiella burnetii, stamme Nine
Læs mereNeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml
NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Florgane, injektionsvæske, suspension
16. april 2012 PRODUKTRESUMÉ for Florgane, injektionsvæske, suspension 0. D.SP.NR 26482 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Florgane 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder: Aktivt stof: Florfenicol
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME. Medicinal product no longer authorised
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Nobivac Piro lyofilisat og solvens til injektionsvæske, suspension til hunde 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Pr. 1 ml dosis: Aktivt stof
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Nobivac L4, injektionsvæske, suspension til hunde 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis af 1 ml indeholder: Aktive stoffer: Inaktiveret
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN MIRCERA 50 mikrogram/0,3 ml injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En fyldt injektionssprøjte indeholder
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Gripovac 3 injektionsvæske, suspension, til svin. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis på 2 ml indeholder: Aktive stoffer: Stammer af
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning
28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Benylan, oral opløsning 0. D.SP.NR. 0958 1. LÆGEMIDLETS NAVN Benylan 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Diphenhydraminhydrochlorid 2,8 mg/ml Hjælpestoffer se pkt.
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Brus, brusetabletter
7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil Brus, brusetabletter 0. D.SP.NR. 3115 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil Brus 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver brusetablet indeholder 500 mg paracetamol.
Læs mereINDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)
INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Antepsin, tabletter
26. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Antepsin, tabletter 0. D.SP.NR. 3919 1. LÆGEMIDLETS NAVN Antepsin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Sucralfat 1 g Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN RESPIPORC FLUpan H1N1 injektionsvæske, suspension til grise 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis på 1 ml indeholder: Aktivt stof (Aktive
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Purevax Rabies, injektionsvæske, suspension. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis på 1 ml indeholder: Aktivt stof: Rabies rekombinant
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils med Honning & Citron, sugetabletter
24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils med Honning & Citron, sugetabletter 0. D.SP.NR. 1854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils med Honning & Citron 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning
28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Regaine Forte, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 6550 1. LÆGEMIDLETS NAVN Regaine Forte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Minoxidil 50 mg/ml Hjælpestoffer se pkt. 6.1.
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Panodil, filmovertrukne tabletter
7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. 3115 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 500 mg eller 1000 mg paracetamol.
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Aurovet, oralt pulver
12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Aurovet, oralt pulver 0. D.SP.NR 24814 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Aurovet 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Chlortetracyclin (som chlortetracyclinhydrochlorid)
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV M Hyo injektionsvæske, emulsion, til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis på 2 ml indeholder: Aktive stoffer: Porcint
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Dynepo 1.000 IE/0,5 ml opløsning til injektion i en forfyldt injektionssprøjte Dynepo 2.000 IE/0,5 ml opløsning til injektion i en forfyldt injektionssprøjte Dynepo
Læs mereBILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF PRODUKTRESUMÉ, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL FREMLAGT AF EMA
BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRING AF PRODUKTRESUMÉ, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL FREMLAGT AF EMA 11 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering
Læs mereMetaflumizon (mg) 0,80 ml 160 mg. 1,60 ml 320 mg
1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN ProMeris 160 mg Spot-on, opløsning til små katte ProMeris 320 mg Spot-on, opløsning til store katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Én ml indeholder
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Inflexal V, injektionsvæske, suspension
19. september 2013 PRODUKTRESUMÉ for Inflexal V, injektionsvæske, suspension 0. D.SP.NR. 21063 1. LÆGEMIDLETS NAVN Inflexal V Injektionsvæske, suspension Influenzavaccine (overfladeantigen, inaktiveret,
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Promon Vet., tabletter
9. april 2014 PRODUKTRESUMÉ for Promon Vet., tabletter 0. D.SP.NR 3787 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Promon Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: 1 tablet indeholder: Medroxyprogesteronacetat
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Canixin DHPPi/L, lyofilisat og suspension til injektionsvæske, suspension
31. maj 2018 PRODUKTRESUMÉ for Canixin DHPPi/L, lyofilisat og suspension til injektionsvæske, suspension 0. D.SP.NR. 29890 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Canixin DHPPi/L 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til
10. januar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til 0. D.SP.NR. 2900 1. LÆGEMIDLETS NAVN Bricanyl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder: Terbutalinsulfat
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1/13 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN HALOCUR 0,5 mg/ml oral opløsning til kalve 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer Halofuginone base (som laktat) 0,50 mg /ml Hjælpestoffer
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Creon 25.000, hårde enterokapsler
24. august 2015 PRODUKTRESUMÉ for Creon 25.000, hårde enterokapsler 0. D.SP.NR 818 1. LÆGEMIDLETS NAVN Creon 25.000 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 kapsel indeholder 300 mg pankreatin svarende
Læs mereBILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -
BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Ingelvac CircoFLEX injektionvæske, suspension til grise 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En dosis à 1 ml inaktiveret vaccine indeholder: Aktivt
Læs mere4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til
1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN MELOXIDYL 0,5 mg/ml oral suspension til katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml MELOXIDYL 0,5 mg/ml oral suspension til katte indeholder: Aktivt stof: Meloxicam
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Dilaterol Vet. syrup. Aktivt stof 25 mikrogram clenbuterolhydrochlorid (svarende til 22 mikrogram clenbuterol).
16. marts 2018 PRODUKTRESUMÉ for Dilaterol Vet. syrup 0. D.SP.NR 28075 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Dilaterol Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder: Aktivt stof 25 mikrogram
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Nobivac Myxo-RHD lyofilisat og solvens til injektionsvæske, suspension til kaniner 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis rekonstitueret
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Nobivac L4, injektionsvæske, suspension til hunde 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis af 1 ml indeholder: Aktive stoffer: Inaktiveret
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1/12 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN HALOCUR 0,5 mg/ml, oral opløsning til kalve 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof Halofuginone base (som laktatsalt) 0,50 mg /ml
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Galieve Cool Mint, oral suspension
12. maj 2015 PRODUKTRESUMÉ for Galieve Cool Mint, oral suspension 0. D.SP.NR. 27229 1. LÆGEMIDLETS NAVN Galieve Cool Mint 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis/10 ml indeholder: 500 mg natriumalginat
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Hot, pulver til oral opløsning, brev
7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil Hot, pulver til oral opløsning, brev 0. D.SP.NR. 3115 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil Hot 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert brev indeholder 500 mg paracetamol.
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dynepo 1.000 IE/0,5 ml, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Fyldte injektionssprøjter indeholdende
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Pregnyl, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning til intramuskulær og subkutan anvendelse
29. februar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Pregnyl, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning til intramuskulær og subkutan anvendelse 0. D.SP.NR. 2830 1. LÆGEMIDLETS NAVN Pregnyl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Progressis Vet., injektionsvæske, emulsion
29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Progressis Vet., injektionsvæske, emulsion 0. D.SP.NR 20644 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Progressis Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 dosis (2 ml) indeholder:
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN HALOCUR 0,5 mg/ml, oral opløsning til kalve 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Halofuginon (som laktatsalt) 0,50 mg /ml Hjælpestoffer:
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter
Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Coxofen, injektionsvæske, opløsning
7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Coxofen, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR 27784 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Coxofen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én ml indeholder: Aktivt stof: Ketoprofen
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Isovorin, injektionsvæske, opløsning
Produktinformation for Isovorin (Levofolinsyre som calciumlevofolin) Injektionsvæske, opl. 10 Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke 09 12 66 Injektionsvæske, opl. 10 09 12 77 Injektionsvæske,
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Magnevist 2 mmol/l, injektionsvæske, opløsning Gadopentetinsyre Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN MIRCERA 30 mikrogram/0,3 ml injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte MIRCERA 40 mikrogram/0,3 ml injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN NeoRecormon 500 IE Injektionsvæske, opløsning, i fyldt injektionssprøjte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 fyldt injektionssprøjte indeholder 500
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUMÉ
BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Equilis West Nile injektionsvæske, suspension til heste 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis a 1 ml indeholder: Aktivt stof: Inaktiveret
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm)
27. september 2010 PRODUKTRESUMÉ for Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 0. D.SP.NR. 3105 1. LÆGEMIDLETS NAVN Canesten 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clotrimazol 100 mg og 500 mg 3. Lægemiddelform
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin Skovbær, brusetabletter
1. februar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin Skovbær, brusetabletter 0. D.SP.NR. 22946 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin Skovbær 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder 200 mg acetylcystein.
Læs mereSmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter
SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Nixema, medicinsk plaster
10. april 2007 PRODUKTRESUMÉ for Nixema, medicinsk plaster 0. D.SP.NR. 22894 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nixema 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mængde anført på mærkningen Aktivt stof mg/cm 2 mg/brik
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Toltranil, oral suspension
18. august 2015 PRODUKTRESUMÉ for Toltranil, oral suspension 0. D.SP.NR 26781 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Toltranil 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml oral suspension indeholder: Aktivt stof
Læs mereOPLYSNINGER DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE (PAKNING MED 1 SPRØJTE)
A. ETIKETTERING 1 OPLYSNINGER DER SKAL ANFØRES PÅ DEN YDRE EMBALLAGE (PAKNING MED 1 SPRØJTE) 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rebif 22 mikrogram - Injektionsvæske Interferon beta-1a 2. ANGIVELSE AF AKTIVT STOF/AKTIVE
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Stabox Vet, oralt pulver
22. august 2017 PRODUKTRESUMÉ for Stabox Vet, oralt pulver 0. D.SP.NR 09911 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Stabox Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert gram indeholder: Aktivt stof: Amoxicillin
Læs mere