Bilag 1: Referat fra Forretningsudvalgets møde den 5. oktober Bilag 2: Notat fra KL: Task Force til forebyggelse af vold på botilbud 20-25

Transkript

1 Forretningsudvalget Bilagsmateriale Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Side Bilag 1: Referat fra Forretningsudvalgets møde den 5. oktober Bilag 2: Notat fra KL: Task Force til forebyggelse af vold på botilbud Bilag 3: Inspirationsoplæg til Midtjysk task force model Bilag 4: Rapport om Værdifuld specialisering, Vejle Kommune Bilag 5: Kommissorium for analyse af krisecentre (opdateret med repræsentanter) Bilag 6: Skanderborg Kommunes svar på spg. om Sølund, takster mv. samt Advisory Board Bilag 7: Aarhus Kommunes kommentering af Sølund rapport Bilag 8: Ny takststruktur i Skanderborg Kommunes handicap- og socialpsykiatritilbud Bilag 9: Henvendelse fra KKR: Indhentning af bemærkninger til Rammeaftale Bilag 10: Initiativ 9 i Demenshandlingsplanen: Serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne Bilag 11: Svar fra Region Midtjylland på spørgsmål fra KKR Bilag 12: Samlet høringssvar fra KKR til psykiatriplan Bilag 13: Regnskab 2016, Sekretariat for rammeaftaler 83-84

2 Bilag 1 002

3 Forretningsudvalget Referat Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 10. oktober 2016 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Dato: Den 5. oktober 2016 Sted: Viborg Rådhus Prinsens alle Viborg Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand) Hedensted Kommune Hans Henrik Gaardsøe Viborg Kommune Steiner Eggen Kristensen Randers Kommune Annie Noes Skanderborg Kommune Helle Bro Holstebro Kommune Lotte Henriksen Aarhus Kommune Ann-Britt Wetche Region Midtjylland Bjarne Hansen Viborg Kommune, formand for takstgruppen Gitte Graversen Sekretariat for rammeaftaler Maria Eeg Smidt Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud: Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune Søren Liner Christensen Herning Kommune Eva Glæsner KKR-konsulent, KKR Midtjylland 003

4 Forretningsudvalget Referat Referat fra Forretningsudvalget Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Dialogpunkter med gæster Drøftelse vedr. kapaciteten på Kvindekrisecentre (kl ) 4 3. Beslutningspunkter Psykologhjælp til kvinder i krisecentre Diskussionsoplæg vedr. forenklingsforslag til KD-net Opfølgning på fælles temadag mellem DASSOS og KOSU s forretningsudvalg Udvikling i sagen vedr. egenbetaling Tillægstakster, 1. kvartal Takstudvikling Kapacitetsudvidelse af afdeling Skovhuset (Region Midtjylland) Udpegning af repræsentanter til diverse fora 12 - Repræsentanter til KL s koordinationsforum 12 - Repræsentanter til dialogforum vedr. Collective Impact projektet 13 - Repræsentanter til dialogmøde med Synscenter Refsnæs Orienteringspunkter Lov og cirkulære programmets påvirkning af driftsherres økonomi Orientering om KKR temadrøftelse om psykiatri Status på aftale om fælles hjælperordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Punkter til næste møde Punkter til næste møde i DASSOS Eventuelt

5 Forretningsudvalget Referat Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af dagsorden til Forretningsudvalgets møde den 5.oktober Indstilling At dagsorden til Forretningsudvalgets møde den 5. oktober 2016 godkendes Referat Dagsordenen blev godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af referat fra Forretningsudvalgets møde den 4. april Indstilling At referatet fra Forretningsudvalgets møde den 4. april 2016 godkendes Bilag Bilag 0: Referat af Forretningsudvalgets møde den 4. april 2016 (s 2-15) Referat Referatet blev godkendt 3 005

6 Forretningsudvalget Referat Dialogpunkter med gæster 2.1 Drøftelse vedr. kapaciteten på Kvindekrisecentre (kl ) Ved Hanne Willemoes, leder af Randers krisecenter, og Dorte Fritzemeier, leder af Silkeborg Krisecenter Baggrund Holstebro Krisecenter fik før sommerferien godkendt en opnormering fra 5 til 6 døgnpladser. Opnormeringen har givet anledning til, at Silkeborg Kommune har efterspurgt viden om baggrunden for kapacitetsændringen, og hvilke generelle problemstillinger, krisecentrene oplever. Eksempelvis, om opnormeringen skal ses i lyset af, at krisecentrene generelt oplever, at det er vanskeligt at sluse kvinderne ud til ledige boliger eller andet, som man bør forholde sig til i regi af DASSOS. På denne baggrund er Kvindekrisecentrene inviteret til at holde et oplæg, som kan lægge op til dialog i Forretningsudvalget. Oplægget vil omhandle: Kort om fakta vedr. kapacitet og belægning i de midtjyske krisecentre Hvad er det for nogle generelle problematikker, krisecentrene oplever Oplæg til drøftelse: Er der noget DASSOS bør forholde sig til i forhold til kapacitet eller andet på krisecentrene? Indstilling At Forretningsudvalget på baggrund af oplægget drøfter generelle problematikker i relation til kapacitetsudviklingen på krisecentrene i Midtjylland, At Forretningsudvalget vurderer, om der er belæg for at igangsætte konkrete initiativer eller analyser på baggrund af drøftelsen Bilag Bilag 1: Oplæg fra krisecentrene, fremlagt på Forretningsudvalgsmøde (s 15-26) Sagsfremstilling Kapaciteten på de 7 krisecentre i Midtjylland opgøres årligt i forbindelse med Rammeaftalen. Som det ses af tabellen nedenfor, er antallet af døgnpladser på de midtjyske krisecentrene steget fra 58 pladser i 2015 til 62 pladser i Senest er krisecentret i Holstebro Kommune opnormeret med 1 plads pr. 1. juli 2016, og Viborg Krisecenter har indberettet til Rammeaftale 2017, at der opnormeres med 1 plads pr. 1. januar Antal døgnpladser på Kvindekrisecentre * Herning Kommune Holstebro kommune Horsens kommune Randers kommune Silkeborg kommune Viborg kommune Århus kommune Total * Oplysninger om antal døgnpladser er opgjort på baggrund af kommunernes indberetninger til de årlige Rammeaftaler 4 006

7 Forretningsudvalget Referat På dagens møde i Forretningsudvalget ønskes kapacitetsudviklingen og generelle problematikker på krisecentrene drøftet med henblik på at vurdere, om der skal igangsættes initiativer eller analyser af udviklingen på krisecenterområdet. Referat Efter oplæg fra krisecentrene om fakta og tendenser blev det drøftet, hvordan kvinderne kan hjælpes bedst muligt og hvilke alternativer der kan være til at udvide kapaciteten på krisecentrene. Det blev aftalt, at der nedsættes en ad hoc arbejdsgruppe med repræsentanter fra regionen, kommunerne og krisecentrene, som skal afdække og analysere krisecenterområdet nærmere med henblik på at pege på løsningsforslag. Sekretariat for Rammeaftaler udarbejder forslag til kommissorium for arbejdsgruppen, som forelægges DASSOS på mødet den 16. november Som centrale problemstillinger for arbejdsgruppen blev der peget på: Både nationalt og regionalt i Midtjylland er kapaciteten presset på krisecentrene hvis svaret ikke er flere pladser, hvad er svaret så? Udbredelse af ambulant rådgivning til voldsudsatte kvinder uden krisecenterophold Øget flow, fx udslusningsboliger Problematikken om at skaffe billige boliger Beskæftigelseselementet mere ind i tænkningen på krisecentrene En klar tendens til at flere etniske kvinder gør brug af krisecentrene men er det det rigtige tilbud til de etniske kvinder? Skal vi tænke anderledes om denne gruppe af kvinder? 5 007

8 Forretningsudvalget Referat Beslutningspunkter 3.1 Psykologhjælp til kvinder i krisecentre Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune foreslår, at kvinder med ophold på et af Midtjyllands 7 Kvindekrisecentre får adgang til gratis psykologsamtaler finansieret over taksten. Forslaget ligger i forlængelse af en forsøgsordning, finansieret af sats-puljemidler fra 2012 til For at ligestille alle kvinder på krisecentre i regionen og sikre et ensartet serviceniveau foreslår Silkeborg Kommune, at psykologsamtalerne finansieres over taksten. Krisecentrene er omfattet af rammeaftalen. For Silkeborg Kommune vurderes en permanentgørelse af psykologhjælp at svare til en årlig udgift på kr. (jf. bilag 2). Der er ikke foretaget beregninger af, hvilken betydning det vil have for taksterne på de 7 krisecentre, hvis psykologhjælpen permanentgøres. Indstilling At Forretningsudvalget drøfter, om psykologhjælp skal indgå som en fast del af taksten på krisecentrene Bilag 2: Henvendelse fra Silkeborg Kommune vedr. permanentgørelse af psykologhjælp (s 27-29) Sagsfremstilling Kvinder, som tager ophold på et krisecenter, har ofte, som følge af de fysiske og psykiske overgreb, de har været udsat for, psykiske problemer, som de har behov for at få bearbejdet. Derfor igangsatte Socialministeriet en forsøgsordning med 4 gratis psykologsamtaler til kvinder på krisecenter, finansieret af Satspuljeaftalen Ordningen har forløbet fra september 2012 til september 2014, og er blevet forlænget til Målet med psykologsamtalerne er, at de i samspil med den øvrige indsats på krisecentrene skal medvirke til, at kvinderne: får hjælp til at modne deres tanker om, hvordan de i fremtiden bedre beskytter sig mod at blive udsat for vold i nære relationer får hjælp til at bearbejde voldsoplevelsen at kvinder, der har børn, opnår mere overskud til at drage omsorg for dem i en krisepræget tid Desuden skal tilbuddet medvirke til, at nedbringe antallet af kvinder, der har flere ophold på krisecenter. Socialstyrelsen har evalueret ordningen i 2015 og konkluderer, at ordningen har haft positiv betydning for de kvinder, som har benyttet den. De har fået hjælp til at bearbejde voldsoplevelsen, og har fået mere overskud til at drage omsorg for deres børn. Socialminister Karen Ellemann ønsker trods den positive evaluering ikke at forlænge ordningen, da der hele tiden har været tale om et forsøg, som skulle forankres i kommunerne. Silkeborg Kommune tager Socialministerens beslutning til efterretning med dette forslag

9 Forretningsudvalget Referat Referat Forretningsudvalget betragter forslaget som en serviceudvidelse, der ikke harmonerer med den i Rammeaftalen fastsatte taktreduktion. På den baggrund besluttede Forretningsudvalget, at psykologhjælp ikke skal indgå som en fast del af taksten på krisecentrene. 3.2 Diskussionsoplæg vedr. forenklingsforslag til KD-net Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund DASSOS er af KD-net blevet bedt om at komme med input til, hvordan organiseringen af DASSOSsamarbejdet og samspillet med de øvrige områder under KD-net kan forenkles. Herunder særligt snitfladerne til sundhedssamarbejdet i KOSU. Formålet med forenklingerne er: At skabe en mere simpel og overskuelig organisering af det administrative samarbejde på socialområdet, så overlap, parallelle processer og overflødige arbejdsgange undgås At DASSOS får et mere forenklet og koordineret fokus på at sætte centrale pejlemærker for fx effekt på socialområdet, civilsamfundsdeltagelse og beskæftigelse som et velfærdsgode At opnå bedre kobling og sammenhæng til det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet, så der sikres øget koordinering på de områder, hvor der er fælles opgavevaretagelse (fx psykiatriområdet og hjerneskadeområdet) At skabe større lokalt ejerskab, forankring og effekt af arbejdet med de fælleskommunale- og regionale udviklingsområder i de midtjyske kommuner og regionen I vedlagte diskussionsoplæg fremsættes forslag til, hvordan DASSOS-samarbejdet kan forenkles (bilag 3). I tilknytning her til er der udarbejdet et notat, der beskriver den fremtidige organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde, som det vil se ud, hvis forslagene i diskussionsoplægget realiseres (bilag 4). Indstilling At Forretningsudvalget forholder sig til forslagene i diskussionsoplægget (bilag 3) At Forretningsudvalgets anbefalinger til forenklet organisering forelægges til godkendelse i DASSOS den 16. november 2016, hvorefter de videresendes til KD-net Bilag Bilag 3: Diskussionsoplæg til Forretningsudvalget (s 30-37) Bilag 4: Forslag til fremtidig organisering af det fælleskommunale og regionale samarbejde (s 38-48) Sagsfremstilling På DASSOS mødet den 23. august 2016 blev det besluttet, at DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler og KKR sekretariatet skal udarbejde et konkret diskussionsoplæg til behandling i Forretningsudvalget. Diskussionsoplægget har afsæt i de forenklingsforslag, der er blevet indsendt fra DASSOS medlemmer. De centrale elementer i den forenklede organisering er: At skabe en mere klar arbejdsdeling mellem DASSOS og Forretningsudvalget, så begge fora får en mere målrettet profil og funktion At takstgruppen, som har ansvaret for håndteringen af takster samt den årlige styringsaftale, fastholdes som en permanent arbejdsgruppe med reference til Forretningsudvalget 7 009

10 Forretningsudvalget Referat At øvrige arbejdsgrupper i regi af DASSOS fremadrettet får karakter af ad hoc grupper, dvs. grupper der nedsættes tidsbegrænset efter behov til at løse konkrete opgaver At arbejdsgangen i forbindelse med løbende kapacitetsjusteringer forenkles ved at indføre en bagatelgrænse for hvornår et forslag skal i høring At det ønskes at afprøve en model, hvor KOSU og DASSOS holder møder samtidigt og samme sted, så der skabes mulighed for fælles tid til drøftelser efter behov Et øget fokus på samarbejde på sekretariatsniveau mellem KOSU og DASSOS Organiseringen skal sikre et stærkt netværk, således at alle kommuner føler ejerskab til det fælleskommunale og bidrager til det. Referat Forretningsudvalget drøftede det fremsendte diskussionsoplæg, som med enkelte tilretninger og præciseringer ønskes videresendt til drøftelse i DASSOS på mødet den 16. november Supplerende præsenterede Jesper Thyrring Møller 2 modeller for, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem sundhedsområdet og socialområdet. Målet er at skabe en organisering, der fremmer en helhedstilgang til de fælleskommunale emner på tværs af social- og sundhedsområdet, og som også inkluderer både beskæftigelse og psykiatri. Modellerne vil blive beskrevet i et tæt samarbejde med KOSUs formand og sekretariat, og vil indgå i drøftelserne på KOSUs møde den 3. november og DASSOS møde den 16. november. Forretningsudvalgets bemærkninger bringes ind i det videre arbejde med at beskrive modellerne. 3.3 Opfølgning på fælles temadag mellem DASSOS og KOSU s forretningsudvalg Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Den 3. juni 2016 afholdte DASSOS og KOSU s Forretningsudvalg et fællesmøde. Mødet blev bl.a. afholdt for at få en fælles forståelse af de samarbejdsflader, der er mellem social, psykiatri og somatik. På baggrund af mødet er der blevet udarbejdet en opsamling, der redegør for de indsatsområder, hvor der kan arbejdes videre med konkrete prøvehandlinger (bilag 5). Drøftelserne på temamødet samt de efterfølgende forslag til prøvehandlinger falder i to spor. Dels et spor med forskellige borgerrettede initiativer og dels et organisatorisk spor med fokus på samspillet mellem DASSOS og KOSU. KOSU har på møde den 1. september 2016 behandlet opfølgningen på den fælles temadag og har på baggrund heraf ført følgende anbefaling til referat: Det anbefales, at det organisatoriske spor prioriteres og følger den proces, som er aftalt i KD-net. På mødet i KD-net 26. august 2016 blev det således besluttet, at KOSU og DASSOS sammen udarbejder et forslag til en fremtidig organisering, der har fokus på tæt samarbejde på områderne. Forslaget præsenteres på det fælles KD-net seminar i december Indstilling At Forretningsudvalget i lighed med KOSU vælger at prioritere det organisatoriske spor, og dermed ikke anbefaler at igangsætte nye borgerrettede initiativer på baggrund af de indkomne forslag til prøvehandlinger 8 010

11 Forretningsudvalget Referat Bilag Bilag 5: Veje at gå opsamling fra fællesmøde den 3. juni 2016 (s 49-51) Bilag 6: Figur: Overvejelser vedr. sundhedsaftaleorganisering (s 52-53) Bilag 7: Overvejelser omkring kommunesamarbejdet på psykiatriområdet (s 54-56) Bilag 8: Forslag til prøvehandlinger indsendt af kommunerne (side 57-58) Sagsfremstilling I forlængelse af temamødet den 3. juni mellem forretningsudvalget for DASSOS og KOSU har Sekretariaterne for DASSOS og KOSU modtaget følgende forslag til mulige prøvehandlinger på tværs af social, sundhed, psykiatri og beskæftigelse: Psykiatri og Social i Region Midtjylland er kommet med en række overvejelser om samarbejdet mellem kommuner og region om psykiatri i den nye sundhedsaftaleorganisation (bilag 6 og 7). Herudover er følgende forslag til prøvehandlinger indsendt fra kommunerne (bilag 8): Brobygning mellem sektorovergange Virtuelle møder Hvad vil det afstedkomme at sammenlægge KOSU og DASSOS? Referat Forretningsudvalget ønsker - i lighed med KOSU - ikke at igangsætte nye borgerrettede initiativer på baggrund af de indkomne forslag til prøvehandlinger. 3.4 Udvikling i sagen vedr. egenbetaling Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Socialtilsyn Midt har tilkendegivet overfor Takstgruppen og i tilsynets igangværende dialogrunde i kommunerne, at de ikke kan godkende budgetter for 2017 som indeholder egenbetaling fra borgerne. Socialtilsynet er af den opfattelse, at der ikke er en ændring på vej i egenbetalingen, der får betydning for budgetindberetningerne for Derfor fastholder Socialtilsynet KL s anbefalinger i budgetvejledningen, om at man retter ind efter de eksisterende regler. Landets øvrige regioner har efter KLs udmelding i maj 2016 valgt at rette ind efter bruttotakstprincippet, mens det kun gør sig gældende for enkelte kommuner i region Midtjylland. Udmeldingen fra KL angår at: Ministeriet har for nyligt meldt foreløbigt tilbage, at arbejdet vedr. bekendtgørelsen er forsinket grundet udskiftning af personale flere gange i processen. På den baggrund vurderer ministeriet, at det ikke kan nås at få lavet nye regler, der kan offentliggøres på et tidspunkt, der gør det muligt, at få dem med for rammeaftalen for KL har svaret at det er kritisk, at der ikke bliver taget hånd om de udfordringer, som ministeriet selv har erkendt ift. deres eget regelsæt. Indtil der kommer nye regler må KL anbefale, at man retter ind efter de eksisterende regler. Indstilling At Forretningsudvalget drøfter udviklingen i sagen vedr. egenbetaling med henblik på håndtering af budget

12 Forretningsudvalget Referat Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har anfægtet lovligheden i den nuværende praksis, hvor hovedparten af kommunerne samt regionen i Midtjylland beregner ud fra nettotakstprincippet. Socialtilsynet tilkendegav på DASSOS-møde den 25. januar 2016, at Socialtilsyn Midt er bekendt med, at der pågår drøftelser mellem KL og Socialministeriet om ændring af bekendtgørelse vedrørende egenbetaling. Socialtilsyn Midt har derfor godkendt budgettet for 2016 med den bemærkning, at tilbuddene skal indrette sin praksis vedrørende borgernes egenbetaling, så der fremadrettet er overensstemmelse med lovgivningen. På DASSOS-møde den 18. maj 2016 bekræftede Socialtilsynet at de afventer udfaldet af den proces som i øjeblikket er i gang omkring egenbetaling mellem KL og Socialministeriet. De vil derfor fortsat godkende tilbud med budgetter der indeholder egenbetaling. Socialtilsynet bekræfter dog, at det ikke er en løsning på langsigt, og hvis processen trækker i langdrag bliver de evt. nød til, at ændre denne procedure. DASSOS besluttede på den baggrund at de fortsat anser Forretningsudvalgets anbefaling om, at man fortsat benytter nettotakstprincippet for gældende, indtil evt. nye udmeldinger fremkommer (DASSOS, pkt. 4B). Socialtilsyn Midt har efterfølgende tilkendegivet, at de ikke kan godkende budgetter for 2017 som indeholder egenbetaling fra borgerne, hvorfor sagen tages op til fornyet drøftelse i Forretningsudvalget. Referat Forretningsudvalget tilkendegav, at kommunerne på baggrund af Socialtilsynets seneste udmelding bør følge anvisningerne om at anvende bruttotakster. Forretningsudvalget tilkendegav samtidig, at man i Midtjylland fortsat vil arbejde på at takstprincippet fremadrettet ændres fra bruttotakster til nettotakster. 3.5 Tillægstakster, 1. kvartal 2016 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Der er i Rammeaftale 2016 aftalt følgende: For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling ud over den almindelige takst. Indstilling At Forretningsudvalget drøfter sagen Bilag Bilag 9: Notat vedr. tillægstakster, 1. kvartal 2016 (s 59-61) Bilag 10: Tillægstakster, 1. kvartal 2016 og 2015 (pr. myndighed og driftsherre) (s 62-71) Sagsfremstilling Ud fra de modtagne oplysninger fra i alt 19 kommuner i Region Midtjylland ses det, at der ved udgangen af 1. kvartal 2016 var i alt 473 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten. Derudover var der i alt 17 projektpladser

13 Forretningsudvalget Referat Tilsvarende var der i 2015 i alt 385 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten, og 25 projektpladser. Hvis der kigges på antal pladser pr. driftsherre kan det ses at de midtjyske driftsherrer i 2016 havde 413 pladser med tillægstakster og i 2015 er der 315 pladser. Dette udgør en stigning på 23,1 %. De resterende pladser findes ved andre regioner og kommuner samt ved private leverandører. Opgørelsen af projektpladser viste at antallet er af projekt pladser er faldet med 8 pladser fra 25 i 2015 til 17 pladser i Referat Udviklingen i antallet af tillægstakster blev drøftet. Forretningsudvalget ønsker fortsat at holde fokus på udviklingen af tillægstakster, og vil gerne have et mere overskueligt bilagsmateriale til brug for fremtidige drøftelser af tillægstakster. 3.6 Takstudvikling Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På DASSOS mødet 23. august 2016 (pkt. 3.5) blev der fremsat bekymring om, hvorvidt de aftalte takstreduktioner på 3% over 3 år (fra og evt indregnet) ville blive opnået. Der kom eksempler, hvor enkelte tilbud havde takststigninger på op til 8%. DASSOS har bedt takstgruppen om at belyse dette, samt komme med andre mulige overvejelser omkring dette. Takstgruppen har på denne baggrund lavet kort notat til Forretningsudvalget omkring den aftalte takstreduktion og dens påvirkning, samt mulige beregninger der kan laves til DASSOS til diskussion af taksterne og deres udvikling. Notatet vil blive eftersendt. Takstgruppen har desuden nedsat en arbejdsgruppe, som tager hånd om at give DASSOS et svar herpå til mødet den 16. november, samt ligeledes komme med mulige løsningsforslag på målinger på resultat tal til fremtiden. Indstilling At Forretningsudvalget drøfter sagen Bilag: Bilag 11: Notat fra Takstgruppen (s 72-74) Referat Det blev besluttet at følge Takstgruppens anbefaling om, at der udarbejdes en takstanalyse med udgangspunkt i: Udviklingen på den reelle takst betalt Om det aftalte forbrug stemmer overens med det reelle forbrug, herunder om der er en tendens til stigning i over/underskud

14 Forretningsudvalget Referat Takstgruppen igangsætter analysen primo 2017, når indberetningerne for 2015 er foretaget. Takstanalysen forelægges Forretningsudvalget på møde den 22. marts Det er tidligere aftalt, at indberetningerne fra og med 2016 skal foretages senest i maj, så der hurtige kan følges op på takstudviklingen fremadrettet. 3.7 Kapacitetsudvidelse af afdeling Skovhuset (Region Midtjylland) Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland oplever øget efterspørgsel på aflastningspladser ved afdelingen Skovhuset i Ulfborg, beliggende i Holstebro Kommune. Der planlægges en kapacitetsudvidelse gennem køb af ejendom i nærheden af Skovhuset. Kapacitetsudvidelsen planlægges til yderligere otte døgnpladser, der primært tænkes anvendt til aflastning. Pladserne oprettes efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 6. Indstilling At Forretningsudvalget godkender, at pladsantallet ved afdeling Skovhuset øges med 8 døgnpladser, heraf 6 pladser pr. 1. januar 2017 og yderligere 2 pladser i 1. kvartal 2017 Bilag Bilag 12: Kapacitetsudvidelse vedr. døgnpladser ved afdeling Skovhuset (s 75-77) Baggrund Afdelingen Skovhuset har 8 døgnpladser, hvoraf to primært anvendes til aflastning. Målgruppen er børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelsen samt psykiatriske lidelser som f.eks. autisme, ADHD og OCD. Derudover kan målgruppen være børn og unge med en grad af mental retardering og evt. andre psykiatriske diagnoser. For yderligere information om Afdeling Skovhuset henvises til bilag 12. Referat Kapacitetsudvidelsen blev godkendt 3.8 Udpegning af repræsentanter til diverse fora Ved Jesper Thyrring Møller Repræsentanter til KL s koordinationsforum I regi af KL blev der i 2012 etableret et tværregionalt forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Koordinationsforummets funktion er at forestå den tværregionale koordination i forbindelse med udarbejdelse af den årlige udviklingsstrategi samt drøfte emner af tværregional interesse

15 Forretningsudvalget Referat DASSOS er på linje med de øvrige regionale administrative styregrupper for rammeaftalearbejdet repræsenteret med 2 medlemmer i KL s koordinationsforum. Derudover deltager de regionale rammesekretariater, KKR-konsulenter med ansvar for det specialiserede socialområde og repræsentanter fra KL i forummet. Hidtil har Jesper Thyrring Møller (Hedensted Kommune) og Lars Kirkegaard (tidligere Skanderborg Kommune) repræsenteret DASSOS i KL s koordinationsforum. Det ønskes, at der udpeges 2 nye repræsentanter fra DASSOS. KL s koordinationsforum mødes 2 gange årligt. Næste møde afholdes i KL Huset i København den 18. november Indstilling At Forretningsudvalget udpeger 2 repræsentanter til KL s koordinationsforum Bilag Bilag 13: Kommissorium for KL s koordinationsforum (s 78-82) Referat De 2 repræsentanter fra Midtjylland i KLs koodinationsforum bliver: Direktør Steiner Eggen (Randers Kommune) Socialchef Lotte Henriksen (Aarhus Kommune) Repræsentanter til dialogforum vedr. Collective Impact projektet I samarbejde med Metodecentret har DASSOS igangsat projektet Collective Impact. Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at øge den sociale integration af borgere med handicap i botilbud. Samtidig er formålet, at kommunerne og landsorganisationerne skal nærme sig hinanden om en fælles dagsorden, hvor økonomien ikke alene er omdrejningspunktet. Forretningsudvalget fremsatte på møde den 4. april 2016 (pkt. 3) et ønske om, at der indarbejdes en overbygning på projektet, hvor der nedsættes et dialogforum med landsorganisationerne med henblik på få sat den fælles dagsorden mellem kommunerne og organisationer. Denne del vurderes at være vigtig for, at kommunernes gode hensigter med projektet ikke efterfølgende bliver problematiseret og dermed bremses inden den reelt er kommet i gang. På denne baggrund har Metodecentret indarbejdet i projektbeskrivelsen, at der som led i projektets opstart etableres et dialogforum, hvor kommuner og relevante brugerorganisationer og faglige organisationer inviteres til at deltage. Formålet med dette dialogforum er at bidrage til at sætte en fælles dagsorden på området mellem kommunerne og organisationer. Dette pilotprojekt skal bidrage til at understøtte denne dagsorden. Relevante organisationer kan blandt andet være LEV, Danske Handicaporganisationer, SL m.fl. Metodecentret er ansvarlig for at indkalde og sparre med dialogforum undervejs i projektperioden, som løber fra juni 2016 til marts Det forventes at der afholdes 2-3 møder i dialogforum i projektperioden. Indstilling At Forretningsudvalget peger på 3-5 relevante kommunale og/eller regionale repræsentanter til det ønskede dialogforum

16 Forretningsudvalget Referat Bilag Bilag 14: Projektbeskrivelse: Styrket social integration af borgere med handicap i botilbud (s 83-96) Referat Følgende repræsentanter blev meldt ind til det ønskede dialogforum: Socialchef Anette Holm (Holstebro Kommune) Socialchef Claus Fjeldgaard (Viborg Kommune) Socialchef Carsten Wulf Hansen (Randers Kommune) Områdeleder for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Hilde Thun Holst (Region Midt) Maria Eeg Smidt (Sekretariat for Rammeaftaler) Repræsentanter til dialogmøde med Synscenter Refsnæs Som led i KKR Hovedstadens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlige synsnedsættelser, har KKR Hovedstaden taget initiativ til et uforpligtende dialogmøde mellem kommuner og Synscenter Refsnæs. Udgangspunktet for dialogmødet er at give plads til en gensidig dialog og drøftelse om muligheder, bevægelser, behov og ønsker inden for de rammer, som Synscenter Refsnæs er underlagt. Synscenter Refsnæs er et landsdækkende specialtilbud for blinde og svagsynede børn, unge og voksne (0-35 år) (geografisk beliggende i Region Sjælland). Dialogmødet afholdes på Frederiksberg Rådhus torsdag den 1. december 2016 kl Hver region har mulighed for at deltage med fem repræsentanter. Repræsentanterne skal være nøglepersoner med beslutningskompetence og erfaring på området børn og unge med synsnedsættelse, herunder ledere af myndighedsfunktioner, synskonsulenter, sagsbehandlere m.v. Indstilling At Forretningsudvalget peger på relevante kommunale og/eller regionale repræsentanter til dialogmødet med Synscenter Refsnæs Bilag Bilag 15: Invitation til dialogmøde mellem kommuner og Synscenter Refsnæs (s 97-99) Referat Forretningsudvalget takker for invitationen. Der er ikke udvist interesse for deltagelse, hvorfor der ikke bliver repræsentation fra Midtjylland til dialogmødet

17 Forretningsudvalget Referat Orienteringspunkter 4.1 Lov og cirkulære programmets påvirkning af driftsherres økonomi Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund I Styringsaftale 2016 er der anført, at Sekretariatet for Rammeaftaler hvert år når Lov og Cirkulære programmet kendes, beregner hvilken konsekvens det har for driftsherrers økonomi. Ordlyden er medtaget i Styringsaftalen som følge af, at det er driftsherren der belastes via lovændringer, mens det er kommunerne der kompenseres via DUT midlerne. Skal driftsherren have del i kompensationen skal det ske via takstændringer. Indstilling At Forretningsudvalget godkender, at procentsatsen betragtes som ikke værende stor og at der som følge heraf der ikke ændres på den aftalte Takstreduktion, jf. udkast til Rammeaftale 2017 Bilag Bilag 16: Beregning af Lov og Cirkulære påvirkning 2017 (s ) Sagsfremstilling Sekretariat for Rammeaftaler har regnet sig frem til en påvirkning på 0,03%. Beregningen fremgår af vedhæftede bilag. Det vil sige at taksterne skulle stige med 0,03% for at driftsherre fik samme kompensation via DUT midlerne som kommunerne får for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Procenten er dog beregnet med det forbehold, at omkostningen på samtlige tilbud i den midtjyske region ikke kendes, men kun dem der er indberettet til takstfilen. Dermed er den reelle procent mindre end de 0,05%. I Styringsaftale 2016 står anført, at ved store ændringer kan det have betydelig konsekvens for eksempelvis besparelser for driftsherre. Nævnte procentsats betragtes af Sekretariat for Rammeaftaler som ikke værende stor og Sekretariatet anbefaler, at der som følge heraf ikke ændres på den aftalte takstreduktion. Referat Forretningsudvalget godkendte, at der ikke ændres på den aftalte takstreduktion 4.2 Orientering om KKR temadrøftelse om psykiatri Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På KKRs møde den 13. september 2016 var der en temadrøftelse om psykiatriområdet. I temadrøftelsen blev udfordringer på området drøftet med henblik på, om der er tendenser/områder, der skal rettes et særligt fælles fokus mod. Baggrunden for KKRs temadrøftelse er, at borgere med psykiske funktionsnedsættelser fylder mere og mere for kommunerne, således er antallet af psykiatriske patienter steget de seneste 10 år

18 Forretningsudvalget Referat Derfor er der, både i sundhedsaftalen og i rammeaftalen fokus på psykiatrien som et af fire fælles målsætningsområder. Dagsorden og bilag til KKRs temadrøftelse kan findes via dette link: fallback/dagsorden-til-mode-i-kkr-midtjylland-den-13-september-2016-id209862/ Indstilling At Forretningsudvalget orienteres med henblik på drøftelse i DASSOS på næste møde, den 16. november 2016 Sagsfremstilling I KKR's temadrøftelse blev følgende tendenser nævnt: Tidlige udskrivninger (ikke færdigbehandlede) sætter ungeområdet og socialpsykiatriområdet under pres I gruppen af unge, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet/i uddannelsessystemet, er der forholdsvis mange unge med psykiske lidelser, og man skal sammen med arbejdsmarkedet finde jobs, der kan modsvare bl.a. deres behov Der er stor mangel på psykiatrisk kapacitet i Vestjylland, hvilket sætter kommunerne her under et særligt pres Endvidere blev der efterspurgt følgende: Hvad er årsagerne til, at så mange flere får psykiatrisk behandling? En forklaring på, hvorfor udviklingen (flere i behandling) er mere markant (end på landsplan) i Midtjylland Eksempler på involvering af civilsamfundet og virksomheder. Der er en stor økonomisk og faglig udfordring, som bør tages op på nationalt niveau. KKR-formandskabet orienterer Bent Hansen om drøftelserne fra mødet. Sagen tages op igen på næste KKR-møde. Referat Orienteringen blev taget til efterretning. Forretningsudvalget bemærkede, at det er påtrængende dagsordener, der peges på i de tendenser, KKR har beskæftiget sig med. Særligt problemstillingen der vedrører, hvordan vi skal skabe bedre samarbejde med børne-ungeområdet og psykiatrien i forhold til unge med psykiske lidelser. De tendenser, der peges på af KKR, kan bringes ind som fokuspunkter i den kommende drøftelse af organisationsændringer, hvor der bl.a. arbejdes med nye modeller for samspillet mellem DASSOS og KOSU (jf. punkt 3.2)

19 Forretningsudvalget Referat Status på aftale om fælles hjælperordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Ved Søren Liner Christensen, Herning Kommune Baggrund Som behandlet på mødet i DASSOS 18. maj 2016 arbejdes der på en fælles aftale om hjælperordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Baggrunden er ny lovgivning på området, der trådte i kraft 31. august En fælles aftale vedrørende borgere med respirationssufficiens indgår endvidere som en del af Sundhedsaftalen På mødet gives en status for arbejdet med aftalen. Indstilling At Forretningsudvalget tager status til efterretning Bilag Bilag 17: Udkast til samarbejdsaftale vedr. borgere med kronisk respirationsinsufficiens (s ) Bilag 18: Notat om fælles hjælpeordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens (s ) Sagsfremstilling Regionen og kommunerne er forpligtede til at indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Disse borgere skal typisk have både respirationshjælp/overvågning (regionalt myndighedsområde) samt hjælp til personlige og praktiske gøremål (servicelovens 83, 85, 95 eller 96) i hjemmet. Ved en fælles hjælperordning varetager det samme hold af medarbejdere begge typer af opgaver. Baggrunden er ændret lovgivning og retningslinjer på området, der skal understøtte, at regioner og kommuner tilrettelægger de fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde, herunder at regionen og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres. Der er derfor tidligere blevet nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til aftale. Opgjort pr. 18. april 2016 er der 161 borgere (både børn og voksne) i de 19 midtjyske kommuner, der er visiteret til hjælperordning i eget hjem pga. respirationsinsufficiens. Et hjælperhold i 24 timer (bestående af både faglært og ufaglærte hjælpere) koster ca. 2 mio. pr. borger pr. år, som deles mellem region og kommune. I dag forhandles der i hvert enkelt forløb om den konkrete fordeling. I nogle forløb har der ikke kunnet opnås enighed om en fordeling. Lovændringen indebærer, at der skal indgås en generel aftale for fordelingen af udgifterne til fælles hjælperhold. Der er fra centralt hold foreslået en fordelingsnøgle for udgifterne til hjælperordningerne, hvor regionen afholder 67 % af udgifterne, og kommunerne afholder 33 %. Denne fordelingsnøgle er aftalt på grundlag af en vurdering af de aktuelle udgifter i regionalt og kommunalt regi til fælles hjælpeordninger. Byrdefordelingen mellem kommunerne vil variere alt efter hvilke konkrete aftaler, der er indgået i dag. Fordelingen af udgifter mellem region og kommuner i den midtjyske kommuner for de 161 borgere, der var visiteret til ordningen i april 2016, vurderes at fordele sig således, at regionen afholder ca. 66 % af de samlede udgifter, mens kommunerne bidrager med ca. 34 %. I forslaget til aftale anvendes den generelle fordelingsnøgle (67/33), således at den gælder for det samlede forløb. Det betyder, at fordelingsnøglen også gælder i forbindelse med opstart af fælles hjælperordning, når borgeren er indlagt på et hospital, eller hvis den ene part betinger sig en højere faglighed blandt hjælperne. Sidstnævnte vil fx være tilfældet i de forløb, hvor regionen kan

20 Forretningsudvalget Referat godkende, at ufaglærte varetager respirationsovervågning, mens kommunerne kan vurdere, at der er behov for et højere kompetenceniveau til de øvrige opgaver. Denne model imødekommer formålet om, at de fælles hjælperordninger skal tilrettelægges, så regionens og kommunernes administration forenkles og samlet set reduceres. Endvidere tilgodeser aftalen kommunernes behov for at kunne stille krav om højere kompetenceniveau blandt hjælperne i nogle forløb. En ulempe ved modellen er, at man fraviger princippet om, at det er regionen, der har ansvaret for at tilvejebringe og finansiere det rette personale, når en borger er indlagt. Det skal bemærkes, at det, at kommunen finansierer en del af udgifterne under indlæggelse, kun gælder for denne afgrænsede målgruppe. Den nye bekendtgørelse på området trådte i kraft 31. august Det betyder, at fordelingen af udgifterne til hjælperordningerne skal ændres med tilbagevirkende kraft gældende fra denne dato. Forslaget til aftale forventes behandlet i Sundhedsstyregruppen 3. november 2016 og skal herefter godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget samt i region og kommuner. Referat Orienteringen blev taget til efterretning. Sekretariat for Rammeaftaler blev bedt om at undersøge, hvad den gennemsnitlige indlæggelsestid er for borgere med respirationsinsufficiens, hvor ofte de er indlagt og om disse forhold ændrer på den procentuelle fordeling, der er lagt op til i forslaget. Desuden blev der stillet spørgsmål til, hvilke løsninger de øvrige regioner har valgt. Til belysning af spørgsmålene oplyses det fra KOSUs sekretariatet at: I forhold til spørgsmålene fra Forretningsudvalget til den kommende aftale om fælles hjælperordninger kan det oplyses, at indlæggelsesdage for målgruppen er blevet kortlagt og indgår i grundlaget for de valg, der er taget i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen. Efter dagsordensteksten til Forretningsudvalget blev udarbejdet, er der sendt et udkast til aftale til administrativ kommentering i alle kommuner (vedlagt som bilag 17). I materialet indgår også et kort notat med de væsentligste udgifter på området, herunder indlæggelsesdage (vedlagt som bilag 18). Materialet er sendt til alle kommuner via sundhedsdirektører og chefer med en opfordring til at videreformidle, hvor det er relevant, da budgetansvaret for denne type af aftale i nogle kommuner er fordelt på forskellige direktør- eller chefområder. Frist for administrative kommentarer er 12. oktober Herefter forventes aftalen at gå videre til godkendelse i Sundhedsstyregruppen på møde 3. november 2016 samt politisk godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget 28. november Da arbejdet med aftalen gik i gang blev det undersøgt hvilke aftaler, der evt. var indgået i de øvrige regioner. På det tidspunkt forelå der ikke aftaler på området i de øvrige regioner. Der vil formentlig være forskelle fra region til region i de endelige aftaler, da man fra nationalt hold har valgt, kun at lave fælles regler på dele af området, mens det i forhold til en række forhold er op til de lokale parter at indgå de konkrete aftaler

21 Forretningsudvalget Referat Punkter til næste møde 5.1 Punkter til næste møde i DASSOS Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Næste møde i DASSOS er den 16. november 2016 kl i Regionshuset Viborg. Punkter til mødet kan meldes ind til Sekretariat for Rammeaftaler senest den 24. oktober Indstilling Det indstilles, at Forretningsudvalget: Tager den foreløbige sagsoversigt til efterretning, og Drøfter om der er andre sager til dagsordenen Sagsfremstilling Følgende sager forventes dagsordenssat på DASSOS mødet den 16. november 2016: Oplæg fra Vejle Kommune om benchmarking Børnehusets økonomiredegørelse Revideret rammepapir på voksenhandicapområdet til godkendelse Status vedr. januarkonference Proces for retænkning af rammeaftale Opfølgning på Stigning i kommunal medfinansiering på psykiatriområdet Referat Yderligere punkter blev føjet til dagsordenen: Kommissorium for ad hoc arbejdsgruppe vedr. krisecentrene (jf. punkt 2.1) Forenklingsforslag inkl. model for sammenhæng mellem DASSOS og KOSU (jf. punkt 3.2) Psykiatridrøftelse på baggrund af KKRs temadrøftelse (jf. punkt 4.2) Det blev besluttet, at DASSOS mødet den 16. november grundet mange væsentlige punkter udvides til kl Kalenderinvitationer er opdateret. 5.2 Eventuelt Overskriften for næste års januarkonference (den 16. januar 2017 kl i Silkeborg) bliver: Arbejdsfællesskabet som socialpolitisk redskab hvordan tager vi fat?. Invitationer udsendes i den kommende uge og bedes videreformidlet til de relevante fora. Der blev udtrykt ønske om, at der i oplægget vedr. retænkning af rammeaftalen, lægges op til nytænkning af både indhold og proces i forbindelse med udarbejdelsen af næste års rammeaftale. Der ønskes en proces, hvor politikerne inddrages mere, og hvor de kommunale fagudvalg bliver aktiveret i forhold til fx at fastsætte mål. Desuden skal rammeaftalen fokusere mere på resultaterne af det fælleskommunale samarbejde

22 Bilag 2 022

23 NOTAT Notat fra KL tilsendt Sekretariat for Rammeaftaler den Task force til forebyggelse af vold på botilbud Det er i forbindelse med satspuljeaftalen for besluttet en række tiltag for at fremme voldsforebyggelse på botilbud. Der skal således i 2018 etableres fem socialpsykiatriske afdelinger i regionalt regi, der skal ske implementering af de kommende retningslinjer for voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem og en række øvrige tiltag. Desforuden er det i regi af Økonomiaftalen for 2017 besluttet, at der i regi af kommuner og regioner skal etableres en midlertidig task force til at understøtte botilbuddene i deres arbejde med at forebygge voldsepisoder. Task forcen skal som udgangspunkt fungere frem til de socialpsykiatriske afdelinger er etableret i Danske Regioner og KL ser en konstruktion for sig, hvor der etableres en task force i hver region med relevante parter, der kan rådgive praksisfeltet om forebyggelse af vold. Kommunerne og regionerne opretter i fællesskab i hver region en task force med repræsentanter for psykiatri/region, kriminalforsorg samt socialpsykiatri/kommune. Det kan lokalt overvejes, om øvrige parter bør involveres, fx politi, arbejdsmiljøområdet el.lign. Målet med funktionen er at fremme en helhedsorienteret rådgivning med de parter repræsenteret, som tilsammen har den fornødne kompetence til at yde specialiseret rådgivning. Til formålet udpeges repræsentanter for de respektive organisationer. Den pædagogiske - og psykologfaglige rådgivning leveres bl.a. af fagspecialister fra den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet (VISO), der har særlige kompetencer på området og som også efter task forcens ophør fortsat vil kunne rådgive botilbud på området. KL og Danske regioner vil foreslå, at det lokalt drøftes og aftales i hvilket regi sekretariatsfunktionen placeres. Det kan dog med fordel tænkes ind i de eksisterende samarbejdsstrukturer jf. nedenfor. Task forcen og det generelle samarbejde Sundhedsaftalekomplekset og rammeaftalesekretariaterne er omdrejningspunktet for det kommunale og regionale samarbejde på social- og sundhedsområdet, samt koblingen herimellem. Task forcen vil have en midlertidig karakter men vil være knyttet op på førnævnte aftalekomplekser. Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner samt koordinerede indsatsplaner for personer med psykiske lidelser og samtidigt misbruger forsat omdrejningspunkt for det tværsektorielle samarbejde omkring den enkelte borger, 023

24 NOTAT herunder plan for / aftale om psykiatrisk behandling, indlæggelse og udskrivning, tilsyn ved speciallæge, behov for social- og sundhedsfaglige indsatser i kommunalt regi mv. Rådgivning fra task force til botilbud Task forcen bør jf. ovenfor sammensættes af en gruppe videnspersoner indenfor det pædagogiske, psykologiske, psykiatriske, rusmiddelfaglige og kriminalitetsforebyggende felt, som kan rådgive ledelse og personale på botilbud til voksne med funktionsnedsættelser, hvor der er behov for specialistviden om voldsforebyggelse i relation til beboere og botilbuddenes praksis i det hele taget. Behovet for rådgivning kan fx opstå i situationer, hvor et botilbud igennem en periode har oplevet udfordringer med at sikre borgere i risiko for svær udadreagerende adfærd en tilstrækkelig helhedsorienteret indsats. Det kan være situationer, hvor - arbejdsmiljøet / bomiljøet er svært påvirket af risici omkring konkrete borgere - der er opstået svære udfordringer i samværet mellem beboere, hvor der er udfordringer ift. kriminalitet både blandt beboere og eksterne parter - der i samspillet mellem de forskellige aktører omkring borgeren opleves udfordringer, - den psykiatriske behandlingsindsats ikke har den fornødne effekt, eller - der i det enkelte tilbud eller den enkelte kommune er behov for specialiseret udredning af borgers eventuelt ændrede eller samlede problematikker el.lign. Rådgivningen kan tage form såvel ift. konkret udredning af borgers problematikker som ift. botilbuddets måde at tilgå voldsforebyggelse ift. metoder, værktøjer, afskærmning mv. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt, at den kommunale myndighed inviteres ind i samarbejdet om rådgivning. Task forcen bør først inddrages, når alle andre relevante tiltag er prøvet, herunder relevante intern-kommunale initiativer, indhentet rådgivning fra VISO, behandlingspsykiatri m.fl. Karakter af rådgivning Rådgivningen fra task forcen til det enkelte botilbud bør ydes på basis af en konkret henvendelse til task forcen fra en leder i den kommunale myndighedsfunktion, lederen af et botilbud (regionalt, kommunalt eller privat) eller en centerleder hos botilbuddets driftsherre. Tilsvarende kan task forcen bringes i anvendelse efter ønske fra den regionale psykiatri. F.eks. på baggrund af et uhensigtsmæssigt kontaktmønster i de psykiatriske skadestue fra beboere på et bosted eller på initiativ fra lægefaglig/ sundhedsfaglig konsulent tilknyttet bostedet. Rådgivningen kan omhandle fx - Udredning af borgers problematikker - Metoder til voldsforebyggelse - Fysiske rammer, der imødekommer borgers problematikker - Socialfaglig viden og indsatser 024

25 NOTAT - Specialiseret sundheds- og psykiatrifaglig viden, herunder udfordringer ift. rusmidlers betydning for en borgers adfærd og behandling - Tværsektorielle problemstillinger og faglige samt organisatoriske løsningsmuligheder - Etc. Rådgivningen kan fx ske ved, at task forcen eller medlemmer af task forcen konkret mødes med og afholder aktiviteter i relation til borger og botilbud, herunder fx bistand til vurdering af borger samt af botilbuddets tiltag til at voldsforebygge, gennemgang af journaler med borgers samtykke mv., eller der kan ydes rådgivning af mere generel karakter. Den konkrete rådgivning kan med fordel munde ud i en handleplan eller en revision af eksisterende handleplan. Udover den rådgivende funktion kan task forcen på mere overordnet plan have fokus på potentialet for at styrke fx koordinationen på tværs af aktører, fx gennem styrket brug af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner samt koordineret indsatsplan for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. 025

26 Bilag 3 026

27 Inspirationsoplæg til midtjysk task force model Task force til forebyggelse af vold på botilbud Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg Dato: Kontakt: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Baggrund Det er i Økonomiaftalen for 2017 besluttet, at der i regi af kommuner og regioner skal etableres en midlertidig task force til at understøtte botilbuddene i deres arbejde med at forebygge voldsepisoder. Sekretariat for Rammeaftaler har i samråd med Region Midtjylland udarbejdet dette notat til inspiration for Forretningsudvalgets drøftelse af model for en midtjysk task force. Det er op til de enkelte regioner at vurdere hvilken konkret model, der ønskes for task forcen. KL og Danske Regioner har udsendt et notat, der beskriver overordnede rammer og anbefalinger for etableringen af task forcen (vedlagt som bilag 1 til dagsordenen). Nærværende inspirationsoplæg trækker på centrale dele af notatet fra KL og Danske Regioner (markeret med kursiv), og beskriver med reference her til forslag til en model, hvor task forcen etableres som en ny konstruktion specifikt til formålet. Inspirationsoplægget forholder sig til følgende punkter: - Målgruppen for task forcens rådgivning - Task forcens rådgivningsydelser - Sammensætning - Indgang / rekvirering - Arbejdsform - Kriterier for at rekvirere task forcen - Økonomi - Opfølgning Modellen skal uddybes og konkretiseres i et samarbejde mellem regionale og kommunale repræsentanter, hvis det på baggrund af Forretningsudvalgets drøftelser ønskes at arbejde videre i denne retning. 027

28 Målgruppen for task forcens rådgivning Task Forcens rådgivning er målrettet borgere med problemstillinger inden for det socialpsykiatriske felt og er som udgangspunkt sammenfaldende med målgruppen til de nye socialpsykiatriske afdelinger. Dvs. at målgruppen er særligt udsatte patienter/borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling. Task forcens rådgivningsydelser KL og Danske Regioner beskriver, at task forcens rådgivning fx kan omhandle: - Udredning af borgers problematikker - Metoder til voldsforebyggelse - Fysiske rammer, der imødekommer borgers problematikker - Socialfaglig viden og indsatser - Specialiseret sundheds- og psykiatrifaglig viden, herunder udfordringer ift. rusmidlers betydning for en borgers adfærd og behandling - Tværsektorielle problemstillinger og faglige samt organisatoriske løsningsmuligheder Det kan overvejes, om task forcen herudover bør yde systemisk rådgivning (dvs. hjælp til at kanalisere rekvirenten til rette sted eller instans). Rådgivningen kan fx ske ved, at task forcen eller medlemmer af task forcen konkret mødes med og afholder aktiviteter i relation til borger og botilbud, herunder fx bistand til vurdering af borger samt af botilbuddets tiltag til at voldsforebygge, eller der kan ydes rådgivning af mere generel karakter. Sammensætning af Task Force KL og Danske Regioner skriver, at Task forcen bør sammensættes af en gruppe videnspersoner indenfor det pædagogiske, psykologiske, psykiatriske, rusmiddelfaglige og kriminalitetsforebyggende felt, som kan rådgive ledelse og personale på botilbud til voksne med funktionsnedsættelser, hvor der er behov for specialistviden om voldsforebyggelse i relation til beboere og botilbuddenes praksis i det hele taget. Målet med funktionen er at fremme en helhedsorienteret rådgivning med de parter repræsenteret, som tilsammen har den fornødne kompetence til at yde specialiseret rådgivning. Til formålet udpeges repræsentanter for de respektive organisationer. Konkret kan den Midtjyske task force fx sammensættes af følgende videnspersoner: - Psykiatrien (1-2 videnspersoner fra psykiatrien og/eller retspsykiatrien) - Socialpsykiatrien (2-3 videnspersoner fra den kommunale og regionale socialpsykiatri samt forsorgsområdet) - Misbrugsområdet (1-2 videnspersoner fra det kommunale misbrugsområde) Det foreslås, at der indgås en samarbejdsaftale med Kriminalforsorgen om ad hoc repræsentation i sager, hvor det vurderes hensigtsmæssigt med inddragelse af viden fra Kriminalforsorgen. Der bør desuden etableres mulighed for, at task forcen kan trække anden ekspertise ind efter behov og vurdering i den konkrete sag

29 Indgang / rekvirering af task force KL og Danske Regioner skriver, at rådgivningen fra task forcen til det enkelte botilbud bør ydes på basis af en konkret henvendelse til task forcen fra en leder i den kommunale myndighedsfunktion, lederen af et botilbud (regionalt, kommunalt eller privat) eller en centerleder hos botilbuddets driftsherre. Tilsvarende kan task forcen bringes i anvendelse efter ønske fra den regionale psykiatri. Task forcen i Midtjylland kan rekvireres via kontakt til Sekretariat for Rammeaftaler. Der bør udarbejdes en standardskabelon, som skal udfyldes forud for rekvirering af task forcen. Henvendelse kan ske løbende, så der er ikke deadlines i forhold til rekvirering af task forcen. Task forcens arbejdsform Task forcen mødes kun mødes efter behov. Der udpeges en formand for task forcen, som kommunikerer direkte med Sekretariat for Rammeaftaler ved konkrete henvendelser til task forcen. Det er formanden der afgør hvilke konkrete videnspersoner inden for task forcen og evt. øvrige repræsentanter, der kan bidrage til at yde rådgivning i den konkrete sag. Kriterier for at rekvirere task forcen KL og Danske Regioner beskriver, at Task forcen først bør inddrages, når alle andre relevante tiltag er prøvet, herunder relevante intern-kommunale initiativer, rådgivning fra VISO, behandlingspsykiatri m.fl. Det betyder konkret, at alle foreliggende muligheder er udtømt forud for kontakt til task forcen. Økonomi Der er ikke afsat et økonomisk råderum til at etablere og drive den midlertidige task force. Der foreslås følgende principper for betaling af task forcens ydelser: - Førstegangsydelsen er gratis dvs. task forcens første involvering og rådgivning i sagen ydes uden beregning - Hvis medlemmer af task forcen involveres flere gang i sagen betales ydelserne efter tidsforbrug til fast konsulenttakst (som en del af rådgiverens arbejdsfunktion) - Ved forløb derefter betaler rekvirenten under almindelige økonomiske vilkår (dvs. ved supervision, kurser, coaching, teamforløb mv.) Opfølgning Det foreslås, at der foretages aktivitetsregistrering, som løbende kan forelægges DASSOS i den periode, hvor task forcen eksisterer. Da der er tale om en midlertidig konstruktion bør det ligeledes afklares/besluttes, hvordan der træffes afgørelse om fortsættelse og nedlæggelse af task forcen

30 Bilag 4 030

31 VÆRDIFULDD SPECIALISERING Analyse af udviklingen i taksterne for højt specialiserede borgerforløb på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune i perioden VEFÆRDSFORVALTNINGEN VÆRDIFULD SPECIALISERING

32 Resume Analysen viser et fald i de samlede totaltakster i over halvdelen af de højt specialiserede borgerforløb fra start- til slutniveau i perioden For hovedparten af de resterende forløb er totaltaksten uændret, mens kun få forløb har en stigende totaltakst. Resultaterne bygger på udviklingen i 43 komplicerede borgerforløb, der indebærer indsatser med tillægstakster, på Vejle Kommunes højt specialiserede voksenhandicaptilbud. I forhold til de seneste års analyser af området er undersøgelsesfeltet for nærværende analyse udvidet, så det omfatter udviklingen i alle takster, både ordinære takster og tillægstakster, som indsatserne for de mest komplicere og specialiserede borgerforløb indeholder. Dette giver et mere solidt og nuanceret billede af udviklingen. I den tre-årige periode er udgiften for borgerforløb med faldende totaltakster reduceret med i alt -15,2 mio. kr. Reduktionen i de faldende totaltakster er sket fra et niveau på 103,1 til 87,9 mio. kr., hvilket svarer til et fald på -15 %. For de få borgerforløb med stigende totaltakster er udgifterne i den tre-årige periode til sammenligning kun steget med 1,1 mio. kr. Samlet set fortsætter og udbygger resultaterne af nærværende analyse dermed de positive tendenser, som er set i de seneste års analyser af udviklingen i taksterne for højt specialiserede borgerforløb på voksenhandicapområdet i Vejle Kommune. Indledning I denne analyse præsenteres resultaterne af en omfattende undersøgelse af udviklingen i totaltaksterne for komplicerede borgerforløb på Vejle Kommunes specialiserede voksen-handicaptilbud i den tre-årige periode Først i analysen gives en kort skitsering af det specialiserede handicapområde i Vejle Kommune samt af hovedprincipperne for Vejle Kommunes indsatser i komplicerede borgerforløb. Herefter redegøres for datagrundlaget og de bærende metodiske antagelser bag analysen. Følgende præsenteres analysens hovedresultater samt en efterfølgende uddybning heraf. Endelig kobles analysens resultater til den generelle udvikling i økonomi og styring på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune, og de organisatoriske årsager bag den positive udvikling beskrives kort. Da selve analysen primært fokuserer på den økonomiske udvikling afrundes med en kobling til de oplevede effekter på borgerniveau. Igennem to borgerhistorier vises konkrete eksempler på, hvordan vi i Vejle Kommune skaber succesfuld udvikling hos borgere på det specialiserede handicapområde, og som følge heraf kan reducere udgifterne for betalerkommunerne. 02 VÆRDIFULD SPECIALISERING 032

33 Handicapområdet og tilgangen til tillægstakster i Vejle Kommune Handicapområdet i Vejle Kommune er organiseret i 7 centre. En stor del af områdets pladser er højt specialiserede og benyttes af borgere med massive og komplekse behov. Ifølge regnskab 2015 udgjorde de samlede driftsudgifter til handicapområdet i Vejle Kommune 429 mio. kr. Heraf købte Vejle Kommune pladser til egne borgere på handicapområdet i andre kommuner, regioner og private botilbud for ca. 100 mio. kr. På grund af den høje specialiseringsgrad og kvaliteten i Vejle Kommunes tilbud på handicapområdet sælges der pladser til andre kommuner for 250 mio. kr. årligt, opgjort for Heraf udgjorde tillægstakster 13 mio. kr. Samlet set beløber indsatser med tillægstakster, for både udenbys borgere og borgere fra Vejle Kommune, sig til 16 mio. kr. i Den overordnede tilgang i Vejle Kommunes arbejde på voksen-handicapområdet, i forhold til de mest komplicerede sager, er at løfte borgerens funktionsniveau ved en ledelsesmæssig, faglig og fokuseret indsats. Hovedformålet med nærværende analyse er således, i relation til udviklingen i den samlede totaltakst på borgerniveau, at undersøge om Vejle Kommunes indsats, i de mest specialiserede sager, skaber fremskridt i borgerens udvikling, hvor der forventes en række positive effekter på længere sigt. Dette gælder både fagligt i forhold til borgerens tilstand og økonomisk i forhold til udgiften pr. borger. Det er vores ambition, at tillægstakster og enkeltmandsforanstaltninger kun anvendes i helt særlige tilfælde, når borgerens behov og adfærd kræver en særlig indsats. Tillægstakster betragtes derfor som en fleksibel ydelse, og som en midlertidig foranstaltning, der skal reduceres løbende, når borgeren udvikler sig. Datagrundlag og metode Til grund for analysen er indsamlet data for alle takster, der indgår i de komplicerede borgerforløb på voksenhandicap-området i Vejle Kommune i perioden Det første kriterium for om et borgerforløb indgår i analysen er således, at der pågår eller har været en indsats med tillægstakst, hvilket indikerer et kompliceret og højt specialiseret forløb. Totaltaksten omfatter herefter alle udgifter på samtlige driftsparagrafer som en borger måtte have, dvs. alle takster på bo- og beskæftigelseområdet, i form af både ordinære takster og tillægstakster. Det benyttede undersøgelsesdesign er derfor ret unikt og banebrydende, i den forstand, at der måles økonomisk på effekten af faglige indsatser på det specialiserede socialområde 1. I de seneste par år har Vejle Kommune på voksen-handicapområdet opnået gode resultater ved i nogle tilfælde at benytte en relativt lav midlertidig tillægstakst som løftestang for, at en borger på lidt længere sigt kan nedsættes til et lavere ordinært takstniveau. Dette skyldes, at springene mellem de ordinære takstkategorier, som typisk er inddelt i tre niveauer; lav, mellem og høj, kan være for store i forhold til den fremdrift en borgers tilstand kan forbedres i, set i forhold til en bæredygtig og holdbar udvikling på lang sigt. På denne måde er det også muligt at tilbyde fleksible og individuelt tilpassede indsatser for borgere, hvis tilstand er forbedret til et niveau, der ikke i sig selv nødvendiggør en massiv indsats med relativt høje tillægstakster. For også at kunne inddrage dette aspekt i analysen er datamaterialet udvidet betragteligt, fra kun at omfatte udviklingen i tillægstakster, til også at omfatte udviklingen i de ordinære takster. Denne tilgang er endvidere, på en mere direkte måde, med til at underbygge den positive udvikling som også generelt ses i udgiftsniveauet for de ordinære takster samtidig med den positive udvikling i tillægstaksterne. Det samlede datamaterialet omfatter i alt 43 borgerforløb på Vejle Kommunes syv centre på voksenhandicapområdet. I forhold til tyngden af borgerforløb på de enkelte centre er 65 % af de undersøgte forløb på De 2 Gårde og Spurvetoften. De resterende 35 % af forløb er fordelt nogenlunde ligeligt på de øvrige fem centre. Den konkrete fordeling af borgerforløb på de syv centre fremgår af følgende tabel 1: 1 Analysens præmis er, at der er en stærk sammenhæng mellem øget indsats på borgerniveau, og herigennem et forbedret funktionsniveau, og en økonomisk effekt i form af faldende udgifter på takstniveau. VÆRDIFULD SPECIALISERING

34 Tabel 1:Fordeling af komplicerede og højt specialiserede borgerforløb på centre Center Antal borgerforløb Andel i % De 2 gårde % Spurvetoften 9 21 % CFBB* 4 9 % Postens vej 3 7 % Center Vejle 3 7 % Bredballe 3 7 % Skansebakken 2 5 % I alt % *Center For Beskyttet Beskæftigelse Metodisk set er udviklingen i de undersøgte totaltakster grundlæggende opdelt i kategorierne fald, stigning eller uændret. Til grund for vurderingen benyttes en beslutningsregel, hvor der fokuseres på hvad der er sket med niveauet af totaltaksterne på dagsniveau fra start til slut i den undersøgte periode. I de tilfælde hvor et borgerforløbs tillægstakster reduceres til nul indenfor undersøgelsesperioden indgår den fortsatte totaltakst for et sådant borgerforløb. En totaltakst kategoriseres som uændret, hvis den er uændret på start- og sluttidspunkt i den undersøgte periode. Dette indebærer, at en totaltakst kategoriseret som uændret kan være steget eller faldet mellem start- og sluttidspunkt i løbet af indskrivningsperioden. Typisk indebærer en uændret totaltakst dog en udgift på et konstant niveau igennem hele den undersøgte periode. Endelig bemærkes, at alle takster og beløb i analysen er beregnet i 2015 pris- og lønniveau. Hovedresultater Analysens overordnede resultat er, at totaltaksten for 53 % af alle komplicerede borgerforløb, med tillægstakster, i perioden er faldet fra start- til slutniveau. Hertil er 35 % uændrede, mens 12 % er steget. Samlet set viser analysen dermed, at Vejle Kommunes fokuserede og individuelle indsatser på handicapområdet i over halvdelen af de mest specialiserede forløb formår at løfte borgerens funktionsniveau i en grad, som over tid reducerer den nødvendige tyngde i indsatsen og dermed omkostningsniveauet 2. Resultaterne er sammenfattet i figur 1 nedenfor. Figur 1: Udvikling i totaltakster for komplicerede og højt specialiserede borgerforløb De seneste to års analyser, som alene har fokuseret på udviklingen i tillægstaksterne, viser fald i henholdsvis 47 % og 48 % af de undersøgte økonomiske forløb. Den første analyse på området af perioden viste et fald i 48 % af forløbende, uændret i 44 % og en stigning i 7 %. Den første analyse var baseret på i alt 27 forløb med tillægstakster på De 2 Gårde og Spurvetoften i perioden Heraf var den altovervejende del af de undersøgte forløb tidsmæssigt i perioden Den anden analyse på området dækker perioden , og viste et fald i 47 % af forløbende, uændret i 47 % og en stigning i 6 %. Analyse for var baseret på i alt 34 økonomiske forløb med tillægstakster, hvoraf 71 % var på De 2 Gårde og Spurvetoften, mens den resterende del var fordelt ligeligt mellem de øvrige fem centre. 04 VÆRDIFULD SPECIALISERING 034

35 For de 23 forløb med faldende totaltakster er den samlede udgiftsreduktion i den tre-årige periode på i alt -15,2 mio. kr. Dette svarer til en udgiftsreduktion på -15 %. Vejle Kommunes fleksible tilgang til borgerforløb på handicapområdet, med et konstant fokus på borgernes udvikling og tilpasning af indsatser, har således medført markante udgiftsreduktioner. Forskellen mellem en traditionel tilgang med faste takster og den fleksible tilgang på handicapområdet i Vejle Kommune, er illustreret i følgende figur 2. Figur 2: Udgiftsreduktion ved Vejle Kommunes fleksible tilgang til takster Resultatet viser udgiftsreduktionen i den tre-årige periode opgjort for de 23 forløb med faldende totaltakster. I beregningen af reduktionen er der taget hensyn til variationen i og tidsmæssigt omfang af taksterne mellem start- og slutniveau. Ved et uændret startniveau ville den samlede udgift blive 103,1 mio. kr. i den tre-årige periode. Dette sammenholdes med den reelle udvikling i taksterne på dagsniveau for de 23 forløb med faldende totaltakster, som svarer til en samlet udgift i den tre-årige periode på 87,9 mio. kr. Dette betyder, at der i en traditionel tilgang uden brug af fleksible takster ville være overvæltet en merudgift på 15,2 mio. kr. på betalerkommunerne. På grund af Vejle Kommunes fleksible tilgang er der i stedet sket en udgiftsreduktion på - 15,2 mio. kr. Hertil skal bemærkes, at 94 % af reduktionen i totaltaksterne vedrører borgere med anden betalerkommune end Vejle Kommune. Dermed kommer en meget stor del af udgiftsreduktionen de kommuner til gode, som køber pladser på handicapområdet hos Vejle Kommune. I forhold til det fremadrettede potentiale for borgernes livskvalitet, og som en positiv afledt konsekvens heraf mindskede udgifter, er det interessant at se på alderen for de borgere, som via Vejle Kommunes fokuserede tilgang får løftet deres funktionsniveau og dermed får reduceret totaltaksten. Af følgende figur 3 fremgår aldersfordelingen for de 23 borgerforløb med faldende totaltakster. VÆRDIFULD SPECIALISERING

36 Figur 3: Aldersfordeling for 23 borgerforløb med faldende totaltakster Af figur 3 ses, at 15 ud af de 23 borgerforløb med faldende totaltakster, svarende til 65 %, er sket for borgere under 45 år. For aldersgruppen på under 25 år, er 4 af de 5 borgerforløb med faldende totaltakster, endvidere sket for borgere på år. Den samlede gennemsnitsalder for borgere med faldende totaltakster er 36 år. Samlet set har den resultatskabende faglighed således stor betydning for borgerens livsmuligheder på lang sigt. Uddybning af resultater I alt bygger analysen på 43 borgerforløb. Et borgerforløb er defineret som udviklingen i summen af alle takster på forskellige driftsparagraffer, som en borger med tillægstakst måtte have. De 43 borgerforløb, som nærværende analyse samlet set omfatter, er fordelt på forskellige sammensætninger af driftsparagraffer med hovedparten af indsatserne efter 85, 104, 105 og 108. Enkelte forløb indebærer endvidere indsatser efter 103 og 107. Som nævnt har 53 % af forløbene et fald i totaltaksten fra start- til slutniveau i perioden Antalsmæssigt svarer dette til 23 forløb. 35 % af forløbende, svarende til 15 forløb, har en uændret totaltakst. Endelig har 12 % af forløbene, svarende til 5 forløb, en stigning i totaltaksten. De fem forløb med stigende totaltakster skyldes borgerforløb med gennembrug af alvorlig psykisk sygdom, der i kombination med udviklingshæmningen har givet markante trivsels- og adfærdsudfordringer. For flere af de stigende borgerforløb er taksten igen reduceret i løbet 2016, som følge af den igangsætte indsats. Beløbsmæssigt ligger 70 % af de undersøgte totalstakster under kr. pr. døgn. Enkelte meget komplicerede 108-forløb indebærer totaltakster på over kr. pr. døgn, men disse er typisk relativt hurtigt reduceret til et lavere niveau. Af følgende tabel 2 fremgår en række økonomiske nøgletal for de undersøgte totaltakster på start og sluttidspunkt samt over de fundne ændringer i perioden. Tabel 2: Økonomiske nøgletal for udvikling i totaltakster 06 VÆRDIFULD SPECIALISERING 036

37 For de 53 % af borgerforløb, der indebærer et fald i totaltaksten, er den gennemsnitlige ændring -980 kr. pr. døgn fra start- til slutniveau. For de 12 % af borgerforløb, der indebærer en stigning, er den gennemsnitlige ændring kr. pr. døgn fra start- til slutniveau. Omfanget af de konkrete udgiftsreduktioner og -stigninger for de 28 borgerforløb med ændringer i totaltaksten (23 faldende og 5 stigende) fremgår til sammenligning af nedenstående figur 4. Figur 4: Udgiftsændring pr. borger for de 28 borgerforløb med fald eller stigning i totaltaksten Som det ses af ovenstående figur 4 er den samlede reduktion for de 23 borgerforløb med faldende totaltakster, som tidligere nævnt, på -15,2 mio. kr. i perioden Dette giver et gennemsnit pr. reduceret borgerforløb på kr. for den tre-årige periode. I øvrigt ligger 4 af de faldende 23 forløb med en reduktion på over -1,5 til -4,3 mio. kr., 5 forløb er reduceret med mellem -0,5 til -0,1 mio. kr. og 7 forløb er reduceret med op til -0,1 mio. kr. For de 5 borgerforløb med stigende totaltakster er den samlede stigning på 1,1 mio. kr. i perioden , hvilket giver et gennemsnit pr. stigende forløb på kr. for den treårige periode. De stigende forløb ligger fordelt mellem stigninger på kr. i den tre-årige periode. I forhold til ændringer i både de ordinære takster og tillægstakster foretages kontinuerlige evalueringer af udviklingen i borgerens funktionsniveau på baggrund af de iværksatte indsatser, og i forlængelse heraf foretages løbende tilpasninger i taksten. Typisk evalueres første gang 3 måneder efter opstart på en indsats omfattet af tillægstakst, herefter igen med øgede tidsintervaller, typisk efter 6 måneder og igen efter 1 år osv. Den konkrete evalueringshyppighed afhænger generelt af niveauet for og udviklingen i borgerens tilstand. Tillægstakster på højere niveauer vedrørende borgere, der er i særligt hurtige udviklingsforløb, evalueres og reguleres således hyppigt på et ad hoc basis. Økonomi og styring på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune Samtidig med et stort fokus på en afdæmpet udgiftsudvikling via fleksible tillægstakster i de komplicerede borgerforløb er der også fortsat generelt sket en afdæmpet udvikling i de ordinære takster samt mere generelt i driftsudgifterne på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune. De ordinære takster på handicapområdet i Vejle Kommune er således generelt reduceret med ca. -5 % i faste priser fra Dette er i overensstemmelse med målet for de takstreduktioner, som er aftalt i regi af KKR Syddanmark. Fra og er de ordinære takster på handicapområdet i Vejle Kommune i øvrigt reduceret med i gennemsnit henholdsvis -1,3 og -0,3 % pr. år 3. 3 Opgjort af Fælleskommunalt Socialsekretariat i Region Syd. VÆRDIFULD SPECIALISERING

38 Ses hertil på den generelle drift på voksen-handicapområdet i Vejle Kommune, så ligger kommunens nettodriftsudgifter pr. voksenhandicappet fortsat i den laveste fjerdedel af alle landets kommuner 4. Her ud over ligger Vejle Kommunes samlede nettodriftsudgifter og serviceudgifter pr. indbygger også fortsat blandt de absolut laveste på landsplan set over den seneste årrække 5. Dette indikerer, at Vejle Kommune generelt har et stort fokus på og formår at skabe en effektiv drift med høj produktivitet. Årsagerne bag den positive udvikling Samlet set vurderes at ligge en række organisatoriske årsager bag den positive udvikling, som er sket for både tillægstakster og ordinære takster på handicapområdet i Vejle Kommune. Generelt arbejdes der på handicapområdet i Vejle Kommune kontinuerligt med et stort fokus på innovation, en rehabiliterende tilgang, praksisnær kompetenceudvikling af medarbejderne samt med udvikling af effektive ledelsesmæssige tilgange og økonomiske styringsprincipper. Innovationsdagsordenen på handicapområdet i Vejle Kommune arbejder konkret med mod til konsekvente forandringer, herunder med et stærkt fokus på faglig udvikling med forankring i praksis samt med et rehabiliterende fokus i al faglig udvikling. I forhold til både innovation og kompetenceudvikling spiller Læringscenter Brejning en drivende rolle i at sikre en systematisk tilgang i forhold til udbredelsen af effektive indsatser på tværs af de syv centre på handicapområdet i Vejle Kommune. Den konkrete innovation og kompetenceudvikling er således afgørende parametre for at Vejle Kommune på handicapområdet kan levere bedre velfærd for færre penge. Styringsmæssigt er det værd at bemærke, at reduktionerne i både de ordinære takster og tillægstaksterne er sket i et BUM-finansieret system samtidig med, at der er fastholdt en høj belægning. Der arbejdes således med et økonomisk styrings-setup, hvor der er fokus på klare spilleregler som kendes af alle, direkte kobling mellem økonomi og belægning samt sammenhæng mellem finansieringsansvar og visitationsret. Styringsmæssigt effektuerer handicapområdet i Vejle Kommune således i høj grad de potentialer som KORA skitserer i en nylig analyse af bl.a. voksen-handicapområdet 6. Dette gælder eks. via et stort fokus på faglighed og ledelse samt bedre økonomi gennem effektive økonomistyringsmodeller på institutionsniveau. Hertil understøttes den økonomiske styring på voksenhandicap-området også af Vejle Kommunes overordnede økonomiske styringsprincipper med fokus på mere velfærd for pengene samt en stram og konsekvent økonomistyring. Endelig er et tillidsbaseret og velfungerende samarbejde med køberkommunernes myndighedsafdelinger en væsentlig parameter bag den positive økonomiske udvikling i de komplicerede borgerforløb. Drifts- og myndighedssiden har udvist fælles ansvarlighed og haft sammenfaldende interesser og mål i forhold til både borgerens trivsel og den nødvendige indsats set i forhold til en hensigtsmæssig økonomisk ressourceanvendelse. Afrunding på analysen Samlet set tilbageviser Vejle Kommunes tilgang og resultater fortsat de bekymringer, som Finansministeriet tidligere har fremført i forhold til brugen af tillægstakster på det specialiserede socialområde 7. Modsat bekymringerne viser Vejle Kommunes resultater nu over en længere årrække, at en proaktiv tilgang til takster sikrer en effektiv drift og en afdæmpet udgiftsudvikling over tid endda i størstedelen af de konkrete borgerforløb en faldende udgiftsudvikling. Samtidig sikrer Vejle Kommunes individuelle, faglige og ledelsesmæssige tilgang, at der til hver en tid er overensstemmelse med tilbuddets indhold og borgernes behov. Hertil sikrer tilgangen også, at der er dialog omkring samt gennemsigtighed i tilbuddets indhold for køberkommunerne. 4 KL (2015, 2016). Brug nøgletal i styringen Kend din kommune. 5 Økonomi- & Indenrigsministeriet (2016). 6 KORA (2015). Validering af nøgletal samt inspiration til udgiftstilpasning i Esbjerg Kommune. 7 Finansministeriet (2010). Analyse af takstudviklingen og incitamentsstrukturer på det specialiserede socialområde. 08 VÆRDIFULD SPECIALISERING 038

39 To succeshistorier fra hverdagen på voksen-handicapområdet De to følgende borgerhistorier viser konkrete eksempler på, hvordan vi i Vejle Kommune skaber succesfuld udvikling hos borgere på det specialiserede handicapområde og som følge heraf kan reducere udgifterne for betalerkommunerne. Dette skyldes en målrettet faglig indsats, og at vi har lavet langsigtede planer for borgere med meget komplekse udfordringer. Borgerne i disse særlige sager har historier med voldelig og udadreagerende adfærd, hvor de i dag lever bedre og mere selvstændige tilværelser. Historierne tager udgangspunkt i to borgere - Morten og Mads - som har gjort store fremskridt. Hvordan vi har arbejdet med disse to borgere uddybes og beskrives gennem interview med personalet og ledelsen på handicapområdet i Vejle Kommune. Den faglige tilgang i Vejle Kommune Vi har et konsekvent fokus på at skabe muligheder for at leve selvstændige liv gennem en høj faglig standard på det specialiserede område, fortæller Kirsten Bundgaard, handicapchef i Vejle Kommune. Skiftet i den faglige tilgang, som det er lykkedes Vejle Kommune at foretage på voksen-handicapområdet, er illustreret i nedenstående figur 5. Figur 5: Billedet før, hvor borgerens livssituation fastholdes, og billedet i dag, med et bedre liv for borgeren og reduktion i udgifter Før I dag Tidligere var svaret på udadreagerende adfærd at sætte ind med mere personale og kontrol. I dag er udvikling af og arbejdet med den enkelte borger i stedet i centrum. Det nye mind-set skyldes bl.a. LæringsCenter Brejning, som er Vejle Kommunes eget lærings- og videnscenter, som er dannet for at skabe et praksisnært videns- og innovationsmiljø i eget regi for at kvalitetsudvikle det specialiserede handicapområde. Kurserne, som også tiltrækker mange fra andre kommuner, giver medarbejderne effektfuld viden inden for bl.a. konflikthåndtering og neuropædagogik. Dette kombineres med en faglig stærk ledelse, som har systematiseret en langsigtet indsats i samarbejde med borgerens betalerkommune: Når ledelsen, supervisionen og fagligheden er på plads, kan vi sammen fastsætte ambitiøse mål. VÆRDIFULD SPECIALISERING

40 Det stærke samarbejde med andre kommuner bunder i en god forberedelse af bl.a. statusmøderne: Vi har ressourcegennemsigtighed, og vi beskriver præcist, hvad vi bruger af ressourcer og penge. Det er tydeligt, hvornår og hvordan vi leverer vores indsats. Ud fra dette aftaler vi de fokuspunkter, som kan måles, og taksterne justeres øjeblikkeligt, når borgerne udvikler sig. I alle de specialiserede sager laver vi en neuroscreening af borgeren. Screeningen er en forudsætning for den rette kompetenceudvikling til medarbejderne og den resultatskabende supervision. Noget som i høj grad skyldes det, som Kirsten Bundgaard kalder: Specialiseret ledelse til specialiserede tilbud. Resultatet er borgere, som udvikler sig, hvilket betalerkommunerne værdsætter: Vi oplever, at de andre kommuner sætter stor pris på, at vi er ambitiøse på borgernes vegne. Inden de to borgerforløb beskrives ses nedenfor, af figur 6, hvordan den bagvedliggende totaltakst har udviklet sig for henholdsvis Morten fra De 2 Gårde og Mads fra Postens Vej. Figur 6: Økonomisk udvikling for 2 succesfulde borgerforløb Morten fra De 2 Gårde Morten blev engang opfattet som farlig. Da han kom til Vejle, blev han derfor skærmet i et enkeltmandsprojekt, efter at han havde fået en behandlingsdom for et overfald på personalet i sin hjemkommune. Foranstaltningen i Vejle var midlertidig, og den faglige indsats og løbende tilpasning af tilbuddet til Morten har betydet, at betalerkommunen har reduceret deres udgift med -4,3 mio. kr. over den tre-årige periode fra Morten er i dag en travl ung mand med mange planer og drømme, og han fortæller gerne om sin praktikplads: Jeg går og roder med biler jeg går på værkstedet alene sammen med mester. Morten sætter stor pris på sit liv og den udvikling, han har oplevet: Jeg skulle bo selv i en periode, fordi jeg ikke kunne med andre, men nu kan jeg være sammen med mine venner. Morten er glad for at komme tilbage og bo sammen med andre: Han har oplevet succesen i at gå fra et enkeltmandsprojekt til nu at bo sammen med andre, fortæller Anette Korsgaard, socialpædagog for Morten. Personalet, som har arbejdet med Morten, har været på konflikthåndteringskursus og ved også på baggrund af den neuropædagogiske screening - hvordan de kan håndtere situationen, når Morten mister overblikket og bliver vred. Neuroscreeningen fastsætter udviklingsalderen og gør det muligt at anvende de mest effektfulde metoder. I dette arbejde er den resultatskabende supervision vigtig, så personalet kan arbejde med fælles retning og virkningsfuld pædagogik. På den måde forstår Morten, hvorfor pædagogerne gør og siger, som de gør. De konkrete mål, Morten arbejder med, sigter mod de langsigtede mål i handleplanen om at blive mere selvstændig og klare mere selv: Vi skal undersøge, hvordan og hvorfor Morten ønsker at arbejde med nye mål. Han ønsker fx at få egen lejlighed. Derfor vil han gerne selv gøre rent også selv om han ikke synes, at det er sjovt. 10 VÆRDIFULD SPECIALISERING 040

41 Centerlederen på De 2 Gårde, Jørgen Rasmussen, peger på, at den høje faglighed skyldes målrettet kursusaktivitet og resultatskabende supervision: Medarbejderne har den rette viden. De neuropædagogiske screeninger, som er lavet sammen med LæringsCenter Brejning, betyder, at vi kan tilpasse de faglige metoder. Det giver indsigt og ejerskab. Derudover er det vigtigt, at ledelsen har modet til at sætte retningen med de langsigtede mål: Ingen troede, at det kunne lade sig gøre, men i dag er alle enige om, at Morten har et bedre liv. Det, vi har leveret i Mortens sag, leverer vi i alle sager. Centerlederen er derfor altid med, når der er statusmøder på de specialiserede sager, hvor der ofte er 3 opfølgninger i løbet af året. Jørgen fremhæver, at det er lykkes at nedsætte taksterne: Det er en helt ny trend at se reduktioner som en succes. Vi skaber ikke billigere tilbud, men mennesker, der mestrer eget liv og trives. Med ledelse og dygtige medarbejdere kan vi ændre vilkårene for disse mennesker. Mads fra Postens Vej Det var blevet vurderet, at Mads havde brug for, at der var en pædagog sammen med ham hele tiden for at guide ham. Inden han fyldte 18 år, var der således konstant 2 medarbejdere omkring ham, og alligevel gik de hjem med bidemærker og blå øjne. I dag har han kun én medarbejder tilknyttet, og der arbejdes løbende med at udvide tiden, hvor han klarer sig selvstændigt. Dermed er der lavet små og løbende nedskæringer i taksten, fx når han kan gå en tur alene i 30 minutter. Det har betydet en reduktion på -0,4 mio. kr. for betalerkommunen over den tre-årige periode fra Mads har brug for meget struktur, ellers ramler hans verden. På papiret er han 21 år, og han kan læse og skrive som en tiårig, men neuroscreeningen fortæller pædagogerne, at han socialt er som et barn på 3 ½ år. Den udvikling, som Mads har gennemgået de senere år, gør, at han i dag lystigt fortæller om sin gode ven, som han hører musik og cykler sammen med. Tidligere var han altid under opsyn af mindst en medarbejder, men i dag går han ture alene, hvor han bl.a. besøger sin gamle buschauffør i den anden ende af byen. Vi kunne se, at han kunne selv, når vi satte ind med de rigtige metoder. Det fortæller socialpædagog Alison Iversen, som har arbejdet med Mads i ti år. Sammen med LæringsCenter Brejning blev der lavet en neuropædagogisk screening, som viste, hvor han er udviklingsmæssigt, og at vi skulle ændre tilgang. Udredningen viste, at det var helt andre støttesystemer og en anden kommunikation, Mads havde behov for. Der skulle arbejdes med små skridt: Det tog et halvt år for ham at lære at købe et stykke tyggegummi. I dag går han alene i Fakta og køber ind. Målet er, at han skal blive mere selvstændig, uden at han føler sig alene. De langsigtede mål er her et vigtigt pejlemærke, hvor målet for Mads er at udvikle færdigheder og strategier, så han bliver mere selvstændig og kan indgå i sociale fællesskaber. Alison kan se, at det rykker, og hun er stolt af den udvikling Mads har gennemgået: 5-årsplanen er meget ambitiøs, men jeg kan lige så stille se, at det kan lade sig gøre. Hanne Frandsen, centerleder på Postens Vej, fremhæver 5-årsplanerne, der er lavet sammen med betalerkommunen, som et stærkt styringsredskab: Hvis du fra møde til møde beslutter, hvad skal gøres, mister du hurtigt overblikket og ender med at slukke ildebrande. Med 5-årsplanen holder vi fokus på målene, hvor Mads kan udvikle selvstændighed og indgå i sociale fællesskaber. Her har ledelse en stor betydning for at koordinere arbejdsmetoderne, da man ikke tidligere har tænkt, at mestring af eget liv var muligt: I et 5-årsperspektiv kender vi ikke vejen derhen, men tror på, det kan lykkes at det her menneske kan få et godt liv på helt andre vilkår. Hun understreger, at det nytter - at borgeren pludselig kan være sammen med andre: De her succeser gør, at vi tør gøre det i andre sager. VÆRDIFULD SPECIALISERING

42 12 VÆRDIFULD SPECIALISERING Velfærdsforvaltningen Skolegade Vejle 042 Version

43 Bilag 5 043

44 OPDATERET MED REPRÆSENTANTER Kommissorium for analyse af kapacitet og løsningsmuligheder på de midtjyske kvindekrisecentre Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 8. marts 2017 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Baggrund I den seneste tid har der været stort politisk fokus på kapaciteten i landets kvindekrisecentrene. I Midtjylland oplever krisecentrene et pres på antallet af pladser, der har ført til at enkelte midtjyske krisecentre enten har øget eller overvejer at øge kapaciteten inden for en kort tidshorisont. Forretningsudvalget i DASSOS har drøftet kapacitetsudviklingen og generelle problematikker på krisecentrene på baggrund af et oplæg fra de midtjyske krisecentre (FU, ). Forretningsudvalget besluttede, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne og krisecentrene som skal afdække og analysere krisecenterområdet med henblik på at pege på løsningsforslag og mulige alternativer til at udvide kapaciteten på krisecentrene. Arbejdsgruppens opdrag Som centrale problemstillinger for arbejdsgruppen blev der peget på: Både nationalt og regionalt i Midtjylland er kapaciteten presset på krisecentrene hvis svaret ikke er flere pladser, hvad er svaret så? Kan der i øget grad benyttes eksisterende metoder til at arbejde ambulant med familier, hvor der er vold. f.eks. ambulant rådgivning til voldsudsatte kvinder uden krisecenterophold Mulighed for at udsluse kvinderne til boliger de kan betale Beskæftigelseselementet mere ind i tænkningen på krisecentrene Der opleves en tendens til at flere etniske kvinder gør brug af krisecentrene men er det det rigtige tilbud til de etniske kvinder? Skal vi tænke anderledes om denne gruppe af kvinder? Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i disse centrale problemstillinger afdække og analysere krisecenterområdet med henblik på at pege på løsningsforslag og mulige alternativer til at udvide kapaciteten på krisecentrene. Arbejdsgruppens analyser og løsningsforslag skal ske med kobling til de nationale undersøgelser og tiltag, der er iværksat på krisecenterområdet herunder satspuljeaftalen for 2017, hvor der er afsat 65 mio. kr. til en samlet indsats mod vold i nære relationer i perioden Desuden skal arbejdsgruppen tage afsæt i de anbefalinger, der ligger fra Socialstyrelsen og Rambølls nationale evaluering af krisecentertilbuddene fra oktober I evalueringen fremsættes 4 konkrete anbefalinger om bl.a. målopfølgning, udvikling af målgrupperettede forløb, metodeafprøvning af indsatser samt specialisering på krisecentrene. 044

45 Datagrundlag Det er væsentligt at arbejdsgruppens løsningsforslag baserer sig på nyeste valide data om kapacitet og belægning på de midtjyske kvindekrisecentre. Forud for igangsætning af arbejdsgruppens arbejde vil der derfor blive udarbejdet et baggrundsmateriale med nyeste tilgængelige data for: Belægningsprocent på krisecentrene Udviklingen i antal pladser Antallet af ledige pladser Udvikling i antal kvinder, der har ophold på krisecenter Udvikling i antal kvinder med anden etnisk baggrund Antal afviste kvinder Udvikling i opholdstid for kvinder med og uden børn Baggrundsmaterialet vil blive udarbejdet i samarbejde med krisecentrene og KL, i det omfang det er muligt at trække på data her fra. Tidsplan Der nedsættes en midlertidig arbejdsgruppe, som har til opdrag at afdække ovenstående problemstillinger i Midtjylland, samt komme med konkrete løsningsforslag Krisecenterområdet vil blive analyseret i første halvår af 2017 ud fra følgende overordnede tidsplan: Januar-marts Marts April-juni September Kommissorium for arbejdsgruppen behandles i DASSOS Arbejdsgruppen nedsættes på baggrund af udpegning fra DASSOS Opstartsmøde med formand og repræsentanter fra krisecentrene Indkaldelse til arbejdsgruppemøder (forventeligt 3 møder i perioden april-juni) Udarbejdelse af baggrundsmateriale / datagrundlag Arbejdsgruppen analyserer de seneste års udvikling på krisecenterområdet og udarbejder løsningsforslag i forhold til de skitserede problemstillinger DASSOS forelægges hovedpunkterne fra arbejdsgruppens analyse samt løsningsforslag med henblik på igangsætning af konkrete tiltag Sammensætning af arbejdsgruppe Følgende repræsentanter udpeget til arbejdsgruppen: - 1 socialchef/direktør og formand for arbejdsgruppen (Rie Andersen, konst. socialchef, Viborg Kommune) - 2 repræsentanter fra Krisecentrene (Hanne Willemoes, leder af Randers krisecenter, og Dorte Fritzemeier, leder af Silkeborg Krisecenter) - Ledelsesrepræsentanter fra: - Voksen / integration (Centerchef Lene Hornstrup, Struer Kommune) - Børn & Unge (Familiechef Ann Hermansen, Randers Kommune) - Beskæftigelse / jobcenter (Afdelingsleder Marianne Eriksen, Aarhus Kommune) - 1 repræsentant fra takstgruppen, som arbejdsgruppen kan inddrage efter behov (Ikke afklaret) Arbejdsgruppen refererer til DASSOS og betjenes af Sekretariat for Rammeaftaler

46 Bilag 6 046

47 Skanderborg Kommunes svar på rejste spørgsmål om Sølund, takster m.v. samt Advisory Board Sølund Bilag til DASSOS-FU dagsorden punkt 2.6 den 22. marts 2017 Resume Skanderborg Kommune vil med dette notat samle op på en række udestående punkter på rejste spørgsmål i forlængelse af forelæggelse af Deloitte-rapport Analyse af Landsbyen Sølund på mødet i DASSOS-FU 29/ punkt 4: A. Svar på tekniske spørgsmål til Deloitte rapporten B. Takstudviklingen for køberkommuner C. Status for Advisory Board Sølund D. Forenklet takststruktur med VUM (udskilt med særskilt redegørelse til punkt 3.1) Med denne orientering håber Skanderborg Kommune at have udredt tvivlsspørgsmål om efterlevelse af Rammeaftalen. Samtidig ønskes præciseret at Skanderborg Kommune som driftsherre står på mål for de leverede effektiviseringer, fagligheden og de ledelsesmæssige prioriteringer som løbende tages for at kunne levere konkurrencedygtigt på pris og kvalitet for de særlige målgrupper som rummes på Sølund. Ad. A + B. Rejste spørgsmål om overholdelse af rammeaftale, effektivitet m.v. I kort form er Skanderborgs svar: 1. (svar punkt B) Ledelsesinformation for Sølund med kommunefordelte tabeller er bilag til rammeaftalen. Takstudviklingen har samlet set et realt fald i takstniveau på 10%. 2. Skanderborg tager ikke overhead med højere satser end aftalt i rammeaftalen, men fordeling mellem overhead og tilbudsbudget er usædvanligt på Sølund: a) Afskrivninger er bare større for nye bygninger og særligt for boform. Og b) tjenestemænds pensioner indgår som overhead og c) lovpligtig barselsordning indgår i pulje og dermed er b) og c) begge teknisk i overhead, og disse personaleomkostninger indgår derfor ikke i tilbudsbudget som de gør for andre tilbud. Ingen omkostning indgår med mere end 100% i de samlede takster, men fordeling på tilbudsbudget og overhead kan variere af tekniske grunde. Skanderborg opkræver ikke mere overhead af tillægstakster end der er indregnet i de Vejledende priser på tillægsydelser. 3. Skanderborg overtræder ikke rammeaftalen ved i tillægsydelser at få dækket overhead til f.eks. afskrivninger, der er dækket fuldt ud af de ordinære takster 4. Sundhedsydelser indgår ikke i taksterne. Tværtimod betaler Skanderborg Kommune årligt 2,4 mio. kr. årligt for Sølunds beboere uden om taksterne bl.a. for hjemmesygepleje

48 5. Sølund arbejder til stadighed med effektivisering og faglig standard. Specialisering og stordrift realiseres hvor muligt, men de særlige udfordringer i forhold til forskelligheder i målgrupperne skal tages i agt. Udviklingsplanen er en del af disse ganske store udviklings- og omstillingsprocesser. Nedenfor gennemgås de rejste spørgsmål mere detaljeret. Ad. C. Advisory Board Sølund Bemærk dette punkt uddybes ikke yderligere end I dette afsnit: Af referatet fra FU i DASSOS d. 29. september 2015 fremgår det, at Skanderborg Kommune præsenterede ideen om at nedsætte et Advisory Board ved Landsbyen Sølund. På DASSOS FU mødet d. 4. april 2016 blev kommissoriet for Advisory Board godkendt. Det fremgår af kommissoriet at Advisory Board skulle have været i gangsat 1. juni Af forskellige årsager er dette arbejde endnu ikke blevet i gangsat. Der tiltræder ny direktør 1. maj og Skanderborg Kommune vender efterfølgende tilbage omkring det videre forløb. Baggrund for tekniske spørgsmål jf. punkter A + B. Siden Skanderborg Kommune i 2007 overtog Sølund efter Århus Amt har der været rejst forskellig kritik af Skanderborg Kommune som driftsherre og Sølund som udfører. Kritikken har særligt drejet sig om temaer for køberkommuners opfattelse af særligt høje standarder inklusiv irrelevante delydelser og ineffektivitet samt generelt høje priser sammenlignet med tilsvarende tilbud fra andre driftsherrer. Skanderborg Kommune kan nu i 2017 set i bakspejlet på 10 år som driftsherre og med 2017 øjne medgive, at dele af kritikken har været berettiget i lyset af de effektiviseringer, der har kunnet implementeres. Andre dele af kritikken finder vi fortsat er fejltolkninger af fakta, som på enkelte punkter er blevet til unfair myter i forhold de grundlæggende forhold på Sølund for faglighed og kvalitet i forhold til pris. På mødet 29. september 2015 i DASSOS-FU blev fremlagt Deloitte-rapport om Sølund. Rapporten konkluderer overordnet god sammenhæng mellem pris og kvalitet samt priser der ikke synes at afvige væsentligt fra tilsvarende i andre regioner. Hertil kom forskellige anbefalinger inklusiv om fremadrettet at koble takster til VUM. Dette notat svarer på en række kritikpunkter særligt som de er formuleret af Aarhus i notat af 22. september 2015 til Sølund rapport (lig med Deloitte-rapport nævnt ovenfor). Ingen andre har sendt direkte kommentarer eller spørgsmål til rapporten, men de samme temaer er blevet nævnt i forbindelse med dialoger med andre køberkommuner

49 Svar på rejste spørgsmål og temaer I dette afsnit gengives spørgsmål og svar i relativ kort form. Beslægtede emner er søgt samlet som ét tema. Henvisninger til Aarhus-notat anført som [Aar sidetal, afsnit på siden]. Sp. 1. Forretningsudvalget tilkendegav et behov for udarbejdelse af en årlig opfølgning på takstudviklingen for de respektive køberkommuner. i mødet 29/ punkt 4. Svar 1. Skanderborg Kommune har i foråret 2016 som bilag til i bilag 2 til udviklingsstrategi Udviklingsplan for Sølund 2017 fra april 2016 indsat tabeller for opkrævning fordelt på kommuner fra 2013, antal helårspladser fordelt på kommuner fra 2011, og takstudvikling Heri kan ses, at takstniveauerne er faldet realt med ca. 7,5% fra 2012 til 2016, mens de dyrere pladser på takstniveauerne 15-specialpladser er faldet mere. Specialpladser er realt faldet 17,7% fra Samlet et realt fald i takstniveau på 10%. Sp. 2. Skanderborg Kommune tager et særligt højt samlet overhead i forhold til andre driftsherrer!? [Aar side 4, 1. bullit] Sv. 2. Alle kommuner i region Midtjylland opkræver de forskellige overhead elementer med præcist de samme satser som aftalt i rammeaftalen og som de automatisk indregnes i den samlede takst i takstfilen. Skanderborg Kommune har således ingen særbidrag, der gør de samlede takster dyrere end for andre driftsherrer. Samtidig er det korrekt, at Skanderborg Kommune og især Sølund har højere overhead grundet følgende faktorer: a) For over 100 tjenestemænd overtaget fra Århus Amt har pensionsbidraget ikke indgået som et lønelement i tilbuddets drift men som et overheadelement. Bidraget falder i takt med at disse tjenestemænd går på pension. I 2007 svarede pensionsbidraget til over 4% ekstra overhead, mens det i 2017 er ca. 1 %. fortsættes 3 049

50 fortsat b) Århus Amt havde igangsat en renoveringsplan for alle boenheder på Sølund, som nu er gennemført Nye bygninger er dyrere med større afskrivninger og forrentning som følge. Bidraget er særlig stort for boformsboliger (SEL 108), som har fuld værdi af boligdel med som afskrivningsgrundlag i taksterne. I modsætning hertil har almenboliger særskilt økonomi uden for takster og særskilt huslejebetaling. Boformsboliger-pladser på Sølund har overhead på 11,95% i gennemsnit, mens almenbolig-pladser har overhead på 9,33% i gennemsnit. Et mer-overhead på 2,62% for boformspladser. c) I Skanderborg er bidrag til lovpligtig barselsfond opkrævet som fælles pulje med p.t. 0,9% af lønnen i tilbuddet. Hvert af disse 3 elementer øger automatisk samlede overhead for Sølund som opgjort i takstfil med ca. 1%, i alt ca. 3 %, i forhold til sammenlignelige tilbud uden disse forhold. For disse øvrige tilbud vil det fulde pensionsbidrag for personalet og barselsfond i stedet indgå som øget pris for tilbuddets egen takstdel. Sp. 3. Skanderborg opkræver overhead af tillægstakster i strid med rammeaftalen. [Aar side 3, afsnit side 4, 2. bullit] Svar 3. Nej Skanderborg opkræver kun overhead af tillægstakster på samme måde som administrativ overhead indgår i den oprindelige beregning af vejledende tillægstakster fra De vejledende tillægstakster er årligt blevet fremskrevet fuldt ud med KL s pl-faktor uden fradrag i administrativ overhead på i alt 6,4%, som indgår i den oprindelige beregning. Skanderborg har i sin tilsvarende beregning fra 2015 reduceret fra 6,4% til 6,1% efter aftalte ændringer i rammeaftalen generelt for overhead. Det opkrævede overhead har således intet at gøre med ydelser til bygningsdrift, forrentning, afskrivning m.v. som er betalt i den ordinære takst. Den oprindelige beregning tillægsydelser. ekstra pædagogisk støtte efter SEL 85 er vist nedenfor. Bemærk diverse overhead indgår med 6,4% (0,5% + 0,3% + 0,2% + 5,4%) og prisen er siden fremskrevet uden anden regulering end pl-udvikling jf. KL s tabeller. Ved sammenligning af priser for tillægsydelser 2016 kan konstateres stort set samme afregningspris: Vejl. Pris i region Midtjylland Ekstra pædagogisk støtte 385 kr./time Skanderborg Kommune gns. vægtet pris for tillægsydelse 386 kr./time Skanderborgs vægtede timepris excl. nat udgøres af 51,5% dag (337 kr/t) og 48,5 % øvrig tid (438 kr/t) 4 050

51 Dokumentation til spørgsmål-svar nr. 3: Beregning fra 2009 af pris på tillægstimer: 5 051

52 Sp. 4. Ydelser efter sundhedsloven indgår fortsat ulovligt i taksterne. [Aar side 1, 5. afsnit bullit + side 4, 5. bullit] Svar 4. Nej det er flere år siden diskussionen om sundhedsuddannet personale på Sølund blev afsluttet og berigtiget. Det blev udredt at diverse ydelser efter sundhedsloven korrekt blev finansieret uden om taksterne af Skanderborg Kommune og af Region Midt (lægebetjening) mens udgifter til hjemmesygepleje og psykiater fejlagtigt havde indgået i taksterne fra 2007 og frem. Derfor blev de opkrævede beløb tilbagebetalt til kommunerne og opkrævningspraksis lovliggjort. Aktuelt betaler Skanderborg Kommune i alt 2,4 mio. kr. årligt for sundhedslovsydelser for Sølunds beboere. Beløbet er sammensat af ca. 1,25 mio. kr. for hjemmesygepleje, 0,3 mio. kr. for lægeordineret fysioterapi, specialtandpleje 0,6 mio. kr., psykiater 0,27 mio. kr. Sølund har herudover sundhedsuddannede personale ansat for at kunne omsætte de sundhedsfaglige råd og instrukser mest hensigtsmæssigt og effektivt i den daglige drift af et højtspecialiseret socialt tilbud. Heri indgår også væsentlige arbejdsmiljøhensyn og beboerhensyn i de mange faglige krydsfelter som skal håndteres i dagligdagen med specialindsatser på Sølund. Personalesammensætningen på Sølund sker ud fra ledelsens faglige vurdering for mest effektiv og forsvarlig drift. En sidegevinst ved et bredt fagligt sammensat personale er en markant reduktion af indlæggelser på hospital og afledt heraf besparelser for betalingskommunerne. Tilsvarende kan argumenteres for, at en bredde i personalesammensætning med dyb faglighed i forhold til at forstå og give handleforskrift for komplekse beboersituationer BÅDE er fagligt effektivt for respekt af mindste indgrebs-tilgang OG er økonomisk effektivt og omkostningsbesparende bl.a. i kraft af bedre arbejdsmiljø og reduceret sygefravær

53 Sp. 5. Opfattelse af, at Sølund har store ekstraomkostninger og dermed højere standarder som på en række punkter rækker ud over det borgerne vil blive visiteret til i hjemkommunen. Kommune betaler væsentligt over takstniveau for tilsvarende pladser ved egne tilbud. [Aar side 1, afsnit 4 + afsnit 5, 1. og 2. bullit + side 2 + side 4, 4. bullit + side 5] Svar 5. Sølund af 2017 er et andet sted end det spørgsmålene (opfattelserne) beskriver. Blandt andet kan peges på følgende forhold: a) Skanderborg Kommune mener at disse opfattelser til dels referer til et Sølund for mange år siden under andre grundvilkår. Takstreduktioner som nævnt under punkt 1 afspejler store effektiviseringer på Sølund ikke mindst for de fælles grundydelser. Der pågår fortsat en række effektiviserende indsatser jf. udviklingsplanen med reorganisering og andre tiltag. b) Hvis der med Sølunds særlige dagtilbud f.eks. menes tilskud til ridning via eget hestehold, så er det i 2014 reorganiseret uden for Sølunds regi og uden takstfinansiering. c) Sølunds særlige fysiske rammer giver pædagogiske muligheder for en mangfoldighed af borgere, så nettoomkostningerne kan reelt være mindre end alternativet uden nogen af disse særlige rammer. d) Opdeling af takst og aktivitet i døgn-tilbud og dag-tilbud afspejler lovgivning og en ønsket pædagogisk forskellighed over døgnet. Hvis beboeren kun skulle have et døgntilbud, så vil det samlede tilbud ikke blive billigere, da indsatsen ligger der hvor borgeren er døgnet rundt. e) Borgere på Sølund er generelt dyrere fordi de er særligt komplekse. Med udviklingsplanen og andre indsatser vil der strukturelt blive set på muligheder for mere præcist at få behov, ressourcer og afledt takst til at blive i en mere præcis og dokumenteret sammenhæng. f) Skanderborg Kommune er driftsherre for Sølund og skal stå inde for det leverede. Det vil være meget vanskeligt og kan være reelt fordyrende at skulle levere detaljeret individuel standard efter hver kommunes egen kvalitetsstandard. Som udfører på vegne af hjemkommunerne skal der være et ledelsesmæssigt rum på Sølund til at levere effektivt og på ordentligt fagligt niveau på dette specialområde med særlig høj kompleksitet. g) Deloitte blev blandt andet valgt til at lave rapporten fordi de og den involverede partner har haft afgørende roller i tilblivelsen af Voksenudredningsmetoden. Metodehåndbog., 3. udgave, Socialstyrelsen Deloitte har efterfølgende rådgivet en række kommuner incl. Aalborg og Esbjerg, som derfor af Deloitte som referencetilbud for prissammenligning. Der er udarbejdet dokumentationsnotat om sammenligningen. h) Med hensyn til en række metodespørgsmål så har Skanderborg Kommune i Følgebrev. Kortlægning og analyse af Landsbyen Sølund bilag til FU 29/ selv kommenteret på delvist tilsvarende betænkeligheder særligt i forhold konklusioner om a) sammenhænge mellem VUM-score og pris og b) udfordringer med brug af VUM-score alene til prissætning. Metodevalg til ny takststruktur (se punkt 3.1 på FU-dagsorden 22/3-2017) tager højde herfor dels ved at bygge oven på erfaringer fra bl.a. Region Syddanmark og ved kortlægning af det konkrete tidsforbrug på de enkelte tilbud

54 Bilag 7 054

55 Sølund rapport Deloitte har for Skanderborg Kommune udarbejdet en rapport om Sølund. Rapportens hovedsigte er at forholde sig til den eksterne kritik, som blandt andet Aarhus Kommune har rettet mod taksterne, både hvad angår niveau og indhold. Rapporten frikender Sølund, hvilket formentligt også har været hensigten med, at Skanderborg Kommune har bestilt rapporten. Deloitte finder ikke anledning til at kritik, men fremhæver, at især Aarhus Kommune tilsyneladende får ydelserne billigere end andre kommuner. Desuden indeholder rapporten er række anbefalinger om at forenkle takststrukturen og at bruge VUM-metoden ift. takstindplaceringer. Sølunds økonomi Igennem mange år har Aarhus Kommune forholdt sig kritisk til de økonomiske dispositioner på Sølund. Bla. har der med baggrund i regnskab 2011 været rettet en kritik imod anvendelsen af midler til særlige aktivitetstilbud, administrative omkostninger, madproduktion, vaskeri, sundhedsomkostninger og bygningsdrift. Det er meget positivt, at Sølund tilsyneladende har imødekommet en del af kritikken ved at reducere omkostningerne til diverse sideaktiviteter. Iflg. rapportens opstillinger er der en række omkostningskategorier, som nu er lavere end de var i Selvom der fortsat indgår omkostninger til svømmehal, ridning og snoezelhus i taksterne for døgtilbudet, så er dette dog blevet mindre (I 2011 var det 1,0 %, nu er det åbenbart reduceret til 0,64 % af sølunds budget). Omkostningerne til madservice, rengøring, bygningsdrift og administration er tilsyneladende også reduceret betydeligt (I 2011 udgjorde disse i alt 15,2 % af budgettet, nu er det reduceret til 7 %). Udgifterne til sundhedsteam er også reduceret (I 2011 blev der anvendt 2,3 %, nu er det kun 2 % af budgettet). Det fremstår i rapporten, som om det fortsat er psykiaterens fulde lønomkostning, der indgår i Sølunds budget (og dermed takstgrundlag). I henhold til det aftalte i foråret 2015 henføres 40 % af psykiaterens løn henføres til sundhedsomkostninger, som ikke indregnes ikke i taksterne for Sølund. 22. september 2015 Side 1 af 5 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Økonomi Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Telefax: okonomi@msb.aarhus.dk Direkte jci@aarhus.dk Sag: 13/ Sagsbehandler: Jesper Christiansen Forskelle i kommunernes gennemsnitlige takstbetaling Det fremgår af rapporten, at Aarhus Kommune betaler en lavere gennemsnitstakst end andre kommuner set i forhold til borgere med samme funktionsniveau. Det er klart, at Aarhus Kommune som udgangspunkt kan være 055

56 tilfreds med, at kommunen tilsyneladende ikke betaler helt så høje takster, som andre kommuner gør. Opfattelsen er dog fortsat den, at også de takster, som Aarhus Kommune betaler ligger væsentligt over takstniveauet for tilsvarende pladser ved egne tilbud. 22. september 2015 Side 2 af 5 Årsagen til, at aarhus Kommune betaler en lavere gennemsnitstakst kan selvfølgelig være den, at kommunen har haft en stor opmærksomhed på at undgå for høje betalinger, Den reelle forklaring er imidlertid nok alene den, at Aarhus har betydeligt flere ældre borger på Sølund end andre kommuner (det er omkring 60 % af de over 67-årige på Sølund, der kommer fra Aarhus Kommune). Ældre borgere har, som det også antydes i rapporten et lavere ydelsesniveau. Blandt andet fordi de i mindre udstrækning benytter dagtilbud. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem takst og alder for Aarhus Kommunes (MSB s) borgere på Sølund i Figuren har kun borgere under 67 år med, men den samme tendens vil være gældende også for de ældre borgere. 056

57 Ændring i takstmodel Rapporten peger på, at takstmodellen i Skanderborg Kommune er vanskelig at gennemskue, og at det kan være svært at se den direkte sammenhæng mellem borgenes funktionsniveau, støttebehov og takstniveau. 22. september 2015 Side 3 af 5 Aarhus Kommune vil hilse en ny takstmodel velkommen, og støtte, at der bliver tale om færre takstgrupper og en tydeligere sammenhæng imellem serviceniveau og pris. Det er positivt, at Skanderborg Kommune er indstillet på, at justeringen af takstmodellen skal ske i dialog med køberkommunerne. Det er fortsat et stærkt ønske fra Aarhus Kommune, at det på Sølund bliver muligt at visitere til et serviceniveau og et takstniveau, der svarer til Aarhus Kommunes eget serviceniveau. Herunder blandt andet med mulighed for at fravælge betaling for aktiviteter, som borgeren ikke er visiteret til, og som ikke er en del af det hjemlige serviceniveau. Overhead på tillægstakster Rapporten afdækker et forhold, som Aarhus Kommune må anmode om at Skanderborg Kommune får rettet op på. Det fremgår af Deloitte s rapport, at der beregnes overhead af tillægsydelser. Der er således opkrævet kroner i overhead i I henhold til rammeaftalen kan der ikke opkræves overhead af tillægstakster og projekttakster, idet kommunens omkostninger til bygningsdrift, administration, udvikling osv. allerede er dækket normaltaksten. Metodiske problemstillinger Der er en lang række forhold, som gør, at der også er grund til at forholde sig kritisk til rapporten. Rapporten fremstår i høj grad, som om det egentlige formål er at frikende Skanderborg Kommune for den kritik, som har været rejst fra mange sider. Der er mange eksempler på, at rapporten anlægger en defensiv linje til forsvar for Sølunds dispositioner i stedet for en mere kritisk eller udviklingsorienteret tilgang: Dette kunne være i forhold til en overvejelse om, hvilke typer af udgifter, som kunne reduceres. Gennemgangen af økonomi er alene deskriptiv, og problemet med store ekstraomkostninger bagatelliseres eller negligeres. 057

58 Skanderborg Kommune har et samlet overhead på 25,2 mio. kroner, men rapportens konklusion er alene, at et overhead på 9 % vurderes at være på niveau med andre kommuner. Et opslag i takstfilen for 2014 viser imidlertid, at der indregnes 10,5 % i overhead i taksterne på Sølund. Dette betyder, at Sølund kommer til at ligge i toppen ift. andre kommuner, som i gennemsnit ligger på ca. 9,5 %. Dertil kommer, at der ikke er nogen overvejelse om, at der indregnes overhead af tillægsydelser, selvom dette er direkte i modstrid med rammeaftalen. Tillægsydelser på 16,3 mio. kroner (6,6 %) vurderes helt uden nærmere refleksion at være en mindre andel. Der er ingen refleksion over, om det er rimeligt at Sølunds særlige dagtilbud medfinansieres via taksterne på døgn og dagtilbud. Det konstateres blot, at Sølunds særlige dagtilbud kun i begrænset omfang finansieres af taksterne. Hvis man blot deler den samlede pengestrøm op i små dele, så er det hele jo kun små bække. Der er ingen overvejelse om, hvorvidt det overhovedet kan være lovligt at indregne sundhedsomkostninger i takstberegningen. Hele denne diskussion er selvfølgelig afsluttet, men det siger noget om rapportens analysedesign, at det slet ikke er nævnt, at der kunne være en problemstilling her. I stedet refereres over flere side en ensidig ros af sundhedsteamet. Det konkluderes, at til trods for at sunhedsudgifterne kun udgør en lille del, så sætter køberkommunerne alligevel spørgsmålstegn ved dette. Derfor bør man ikke, som det kunne forekomme naturligt, genoverveje rimeligheden af ordningen men fokusere på at kvalificeres og dokumentere effekten. Der er ingen overvejelser om, at en institution af Sølunds størrelse burde kunne opnå synergieffekter og stordriftsfordele, som medførte lavere omkostningsniveauer ift. andre tilbud. 22. september 2015 Side 4 af 5 Der er ikke nogen metodeovervejelser ift. de screeninger af borgerne, som Sølund har foretaget efter VUM. En væsentlig del af rapportens konklusioner består i at sammenligne takstniveauer for borgere med ensartet funktionsniveau. Der kunne være en risiko for, at screeningen kunne have en bias, alene fordi den er foretaget af medarbejdere ved Sølund. VUM er et myndighedsredskab, og det kunne have været spændende i det mindste ved stikprøver at have kunne se, om myndighedspersoner ville vurdere borgernes niveau på samme måde. Der er ingen refleksioner om, hvor store variationer, der er i scoringerne. Der angives blot gennemsnitstal på støttebehov og individuelt tildelte timer. En lidt mere fagligt kritisk gennemgang ville have overvejet, om data var pålidelige. Især når de anvendes til ret vidtgående konklusioner. 058

59 Flere steder i rapporten forekommer en fremstilling af figurer og talmateriale, som virker farvet af den konklusion, som rapporten gerne vil formidle. Det er symptomatisk for rapporten, at figuren på side 44, som skal underbygge en konklusion om, at der kun er lille prisforskel imellem Sølund og andre tilbud. Den figur viser søjlerne, der starter med 0 kroner. En fuldstændig tilsvarende figur på side 55 skal underbygge, at Aarhus Kommune får taksterne væsentligt billigere end andre kommuner. Denne figur starter ved kroner, og forskellene kommer derved rent grafisk til at se meget større ud. Overalt i økonomibeskrivelserne benyttes begrebet takstindtægt som betegnelse for det, som i virkeligheden kun er Sølunds budgetmæssige af takstindtægten. Dvs. taksten uden overhead. Dermed kommer det til at se mindre voldsomt ud, at kun 10 % af takstindtægten går til administration og fællesudgifter. Dermed afledes opmærksomheden fra, at der udover dette også er et overhead til Skanderborg Kommune. Opgørelserne stemmer ikke altid. F.eks. viser tabellen på side 39-40, hvordan takstindtægterne fordeler sig for 226 ud af de i alt 232 borgere. Når man lægger tallene sammen, kommer man til kun 220 mio. kroner, men Sølunds takstindtægt er samlet på 255 mio. kroner (ekskl. aflastning). Det betyder, at enten er de sidste 6 beboere ekstremt dyre (med en omkostning på 5,9 mio. kroner pr. person), eller også mangler der en del af takstindtægten (enten dagtilbuddet eller tillægstaksterne eller overhead). 22. september 2015 Side 5 af 5 Denne usikkerhed i behandlingen af tallene gør også, at man kan være meget usikker på, hvilket grundlag sammenligningen af Hus 16 og to eksterne tilbud hviler på. Er det en sammenligning af taksten ekskl. tillægsydelser? Og hvilke tilbud er det, der er sammenlignet med? Og hvem har foretaget screeningen af disse borgere? Ligeledes er der grund til skepsis i forhold til konklusionen om, at Aarhus Kommune betaler mindre for pladserne end andre kommuner. Faktisk ville det være let at gennemføre en alternativ beregning med udgangspunkt i de samme tal, som når til den modsatte konklusion. Hvis man i stedet for at vise gennemsnitstaksterne for hver kommune indenfor de tre funktionsniveauer, i stedet havde valgt at vise gennemsnitstakst for hver kommune i sammenligning med det gennemsnitlige støttebehov, så billedet se fuldstændigt anderledes ud. 059

60 Bilag 8 060

61 Ny takststruktur i Skanderborg Kommunes handicapog socialpsykiatritilbud Bilag til DASSOS-FU-møde Resumé På mødet i DASSOS-FU blev det aftalt, at Skanderborg Kommune igangsætter arbejde med at udvikle en ny takststruktur, der tager udgangspunkt i VoksenUdredningsMetoden (VUM). Med punktet ønsker Skanderborg Kommune at orientere om arbejdet med den ny takststruktur. Formålet med en ny takststruktur er at skabe gennemsigtighed i takstfastsættelsen for den enkelte borger, så der en tydelig og dokumenteret sammenhæng mellem borgerens behov, faglig indsats og pris. Baggrund Skanderborg Kommune ønsker, at en faglig velbegrundet og veldokumenteret indsats er grundlaget for den takst, som en plads koster. På DASSOS-FU blev Deloitte-rapport fremlagt og drøftet. I rapporten fremgår det, at der eksisterer en række ubalancer i takststrukturen på Sølund. Herudover fremlægger rapporten en række anbefalinger til udvikling af takststrukturen, bl.a. at der er en tættere kobling til udredningssystematikken i VUM. Dette skal ses i sammenhæng med, at Socialstyrelsen (i samarbejde med KL, Social- og Integrationsministeriet mfl.) udtrykkelig har udtrykt forventning til brug af VUM som fælles metode. På lignende vis fremgår det i økonomiaftalen for 2017 mellem Regeringen og KL (side 7), at systematisk anvendelse af VUM i visitationen og i den faglige, økonomiske og politiske styring kan understøtte en bedre sammenhæng mellem behov, tilbud og udgifter. KL og Regeringen ønsker at styrke gennemsigtigheden ved køb og salg af ydelser. På mødet i DASSOS-FU blev det aftalt, at Skanderborg Kommune igangsætter arbejde med at udvikle en ny takststruktur, der tager udgangspunkt i VUM. Formål Skanderborg Kommune udvikler og indfører en ny takststruktur, hvor der er en tæt sammenhæng mellem udredning, indsats og pris. Formålet med en ny takststruktur er at skabe gennemsigtighed i takstfastsættelsen og en retfærdig fordeling af udgifterne, der bygger på den enkelte borgers behov for indsats. Takststrukturen bygges op, så der er sammenhæng til VUM. Det sker for at sikre, at køberkommunernes anvendelse af VUM kan overføres til tilbuddets indsatsbeskrivelse og takstindplacering. Udviklingen af taktstrukturen er inspireret af Region Syddanmarks takstmodel med erfaringer fra drift siden januar

62 Principper og opbygning af ny takststruktur Taksten følger borgerens behov og udvikling Det helt grundlæggende princip er, at behov, indsats og pris følges ad så køberkommunen betaler for den indsats, der leveres. Ved overgangen til ny takststruktur vil alle borgere blive vurderet og indplaceret på det relevante takstniveau. Gennemsigtighed Den ny takststruktur skal sikre, at indplaceringen i en given takst sker på baggrund af en veldokumenteret faglig beskrivelse af indsatsen, der tydelig spiller sammen med udredning og bestilling fra køberkommunen. Borgeren tildeles en ydelsespakke alt efter hvor meget støtte, borgeren har behov for. Indplacering i ydelsespakken sker på baggrund af en beskrivelse af indsatsen både indhold og ressourcetræk fra personalet. Beskrivelsen skal ske i et skema, der har samme temaer som VUM, og man vil derfor kunne bruge køberkommunens VUM-udredning direkte til at beskrive indsatsen. Det er ikke en forudsætning, at køberkommunen bruger VUM, da udfører altid vil kunne anvende det udredningsmateriale og de kommunale handleplaner, som faktisk foreligger. Udredning (gerne VUM) Målsætning Bestilling Køberkommune Socialt tilbud Beskriver indsatsen ud fra VUM-temaer Sammentælling af timer Indplacering i ydelsespakke Indplacering i ydelsespakke Fleksibilitet Hvis borgerens behov ændrer sig, vil den tydeligere beskrivelse af indsatsen gøre det lettere at dokumentere et øget eller sænket støttebehov, og taksen vil kunne justeres. Det gøres på det aftalte tidspunkt fx ved årlig opfølgning men kan også ske løbende ved store ændringer. Understøtter en rehabiliterende tilgang og økonomisk ansvarlighed Den tætte kobling mellem købekommunens udredning/målsætning/bestilling og tilbuddets beskrivelse af indsatsen understøtter en målrettet indsats. Skanderborg Kommune arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Når den øgede selvstændighed resulterer i færre personaletimer, vil den mere fleksible takststruktur gøre det muligt at flytte borgeren til en lavere ydelseskategori. Opbygning Den samlede takst består af en basispakke og en ydelsespakke. Basispakken består af borgerens andel af fællesudgifter til ledelse, administration, bygninger mv. Ydelsespakken dækker omkostninger til støttetimer og er afhængig af borgerens funktionsniveau, og det deraf afledte behov for støtte. Ydelsespakkerne bliver inddelt i 2 062

63 et nærmere defineret antal spring det kan eksempelvis være med spring, der svarer til 7 timers støtte pr. uge. Vum-kategori Ydelsespakker A B C D E Basispakke Konkret individuel vurdering Samlet takst Ingen tillægsydelser Den nye takststruktur gør op med tillægsydelser. Hvis der er behov for mere støtte, vil det kunne beskrives inden for taktstrukturen, og man vil kunne gå et trin op i ydelsespakke efter aftale med køberkommunen. På samme måde kan man gå ned i ydelsespakke, når der ikke længere er behov for den ekstra indsats. Uændret indtægtsgrundlag ved overgang til ny takststruktur Da der er tale om en omfordeling af udgiften på baggrund af det reelle ressourcetræk, vil indtægtsgrundlaget på tilbudsniveau være uforandret ved overgangen til ny takststruktur. Dette er naturligvis forudsat, at borgerne har samme behov, og køberkommunerne bestiller ydelser på samme niveau som før overgangen. I takststrukturen er der ikke indlagt hverken effektiviseringer eller prisstigninger samlet set. Da prisen altid følger borgerens behov, vil den samlede pris for en køberkommune - som hidtil - bestå af summen af priserne for de borgere, kommunen har på tilbuddet. Der vil derfor kunne komme ændringer i den samlede pris, som de enkelte køberkommuner skal betale for borgerne på de konkrete tilbud. Den efterfølgende udvikling i indtægtsgrundlaget føler udviklingen i borgernes behov samt eventuelle politiske aftaler om udviklingen i taksterne. Overordnet tidsplan Takststrukturen træder i kraft i to faser: Fase 1: Januar Bavnebjerg, Bostederne Skanderborg og Socialpsykiatrien Skanderborg. Fase 2: Januar Sølund. Tidsplan fase 1 Januar maj 2017: Skanderborg Kommunes botilbud beskriver indsatsen og indplacerer borgerne i foreløbig takst. Juni - oktober 2017: Dialog med køberkommuner om endelig indplacering. Januar 2018: Alle borgere på de 3 tilbud er indplaceret, og ny takststruktur træder i kraft. Tidsplan fase 2 Marts maj Sølund beskriver indsatsen og indplacerer borgerne i foreløbig takst

64 Juni oktober 2018: Dialog med køberkommuner om endelig indplacering. Januar 2019: Alle borgere på Sølund er indplaceret, og ny takststruktur træder i kraft. Information om udviklingen af takststrukturen Skanderborg Kommune ønsker et højt informationsniveau om udviklingen af takststrukturen. Køberkommunerne vil blive holdt orienteret om udviklingen af takststrukturen. Dette sker gennem møder i DASSOS-regi, informations- og dialogmøder med køberkommuner og via informationsmateriale sendt direkte til kommunerne

65 Bilag 9 065

66 Rammeaftale 2018 Til de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg Dato: 1. marts 2017 Kontakt: Maria Eeg Smidt Tlf: Mail: mesm@viborg.dk Indhentning af bemærkninger til vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 Rammeaftalens formål Kommunalbestyrelserne og regionsrådet i hver region udarbejder årligt én samlet rammeaftale på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over kommunale og regionale tilbud, der bliver anvendt af flere kommuner. Der er fokus på både den faglige udvikling og på styring af tilbuddenes kapacitet og behovet for pladser på tværs af kommunerne i regionen. Rammeaftalen indeholder derudover aftaler om udviklingen i taksterne og prisstrukturen for tilbud omfattet af rammeaftalen. Rammeaftalens formål er uændret i 2018, men KKR besluttede den 27. februar 2017, at rammeaftalen skal ændre form, så den får mere fokus på det strategiske indhold og det politiske og lokale ejerskab. Derfor inviterer KKR nu til lokale politiske drøftelser af dels en ny fælles vision for, hvad vi gerne vil opnå for borgerne i rammeaftalesamarbejdet, og dels et forslag til konkrete pejlemærker for Rammeaftale Forslag til en ny vision De 19 kommuner og Region Midtjylland står sammen om rammeaftalen. Den skaber et fælles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommunerne og Regionen om indsatsen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Rammeaftalen baserer sig på en fælles vision, der danner en ramme om de fælles indsatser og om kommunernes og regionens udmøntning heraf

67 KKR s forslag til fælles mål og visioner for borgerne Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af kommuner og region for: At borgeren har mest muligt ansvar og kontrol over egen tilværelse At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren - hele vejen rundt At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats At alle er en del af et fællesskab Forslag til pejlemærker i Rammeaftale 2018 Rammeaftalens udviklingsstrategi og en styringsaftale skal sikre fælles principper for koordinering, styring og udvikling af de kommunale og regionale tilbud. Hvert år udstikker KKR bl.a. på baggrund af januarkonferencen politiske pejlemærker for den kommende rammeaftale, og for 2018 har KKR peget på følgende: KKR s forslag til pejlemærker i Rammeaftale 2018 Voksenhandicap implementering af rammepapir KKR foreslår, at voksenhandicapområdet videreføres som udviklingsområde i 2018 med særligt fokus på implementering af det fælleskommunale rammepapir, der er udarbejdet i forbindelse med Rammeaftale Rammepapiret kan læses her. Rammepapiret beskriver fælles målsætninger og tilgange på voksenhandicapområdet. KKR har formidlet rammepapiret til kommunerne og regionen med henblik på, at rammepapirets fælles overordnede målsætninger indtænkes og forankres lokalt. Arbejdet med at fastsætte og implementere de lokalpolitiske mål og indsatser anbefales at fortsætte i Effekt og progression - hvordan ved vi, at indsatsen virker? KKR foreslår, at der sættes fokus på viden- og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne og regionen i forhold til, hvordan man kan arbejde med at sætte faglige mål for borgerne med fokus på progression og udvikling. KKR ønsker herigennem at der arbejdes med andre tilgange til styring, end den traditionelle økonomiske styring. Udviklingsområdet skal understøtte øget fokus på effekt og progression med henblik på at sikre, at indsatsen giver størst muligt udbytte for den enkelte borger

68 Fortsat udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager I styringsaftalen har det de seneste år været aftalt, at kommunerne og regionen skal leve op til en takstreduktionen på minimum 3 % i perioden Den aftale takstreduktion videreføres i og afsluttes med Rammeaftale KKR foreslår, at der udover den aftalte takstreduktion arbejdes med metoder og værktøjer til udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager. Indsend bemærkninger KKR Midtjylland opfordrer hermed til, at man lokalt drøfter forslaget til vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 og indsender evt. bemærkninger til Sekretariat for Rammeaftaler på mail mesm@viborg.dk senest den 20. april Kommuner og Region tilrettelægger selv hvilken proces, der ønskes lokalt. På KKRs vegne håber jeg, at I vil tage godt imod denne mulighed for lokale drøftelser og vi ser frem til at høre evt. bemærkninger fra jer. Det endelige forslag til Rammeaftale 2018 vil blive udsendt til godkendelse i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser og regionsrådet efter KKRs møde den 15. juni