Forretningsudvalget Referat. Dato: Den 5. oktober Viborg Rådhus Prinsens alle Viborg

Transkript

1 Forretningsudvalget Referat Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 10. oktober 2016 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Dato: Den 5. oktober 2016 Sted: Viborg Rådhus Prinsens alle Viborg Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand) Hedensted Kommune Hans Henrik Gaardsøe Viborg Kommune Steiner Eggen Kristensen Randers Kommune Annie Noes Skanderborg Kommune Helle Bro Holstebro Kommune Lotte Henriksen Aarhus Kommune Ann-Britt Wetche Region Midtjylland Bjarne Hansen Viborg Kommune, formand for takstgruppen Gitte Graversen Sekretariat for rammeaftaler Maria Eeg Smidt Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud: Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune Søren Liner Christensen Herning Kommune Eva Glæsner KKR-konsulent, KKR Midtjylland

2 Forretningsudvalget Referat Referat fra Forretningsudvalget Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Dialogpunkter med gæster Drøftelse vedr. kapaciteten på Kvindekrisecentre (kl ) 4 3. Beslutningspunkter Psykologhjælp til kvinder i krisecentre Diskussionsoplæg vedr. forenklingsforslag til KD-net Opfølgning på fælles temadag mellem DASSOS og KOSU s forretningsudvalg Udvikling i sagen vedr. egenbetaling Tillægstakster, 1. kvartal Takstudvikling Kapacitetsudvidelse af afdeling Skovhuset (Region Midtjylland) Udpegning af repræsentanter til diverse fora 12 - Repræsentanter til KL s koordinationsforum 12 - Repræsentanter til dialogforum vedr. Collective Impact projektet 13 - Repræsentanter til dialogmøde med Synscenter Refsnæs Orienteringspunkter Lov og cirkulære programmets påvirkning af driftsherres økonomi Orientering om KKR temadrøftelse om psykiatri Status på aftale om fælles hjælperordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Punkter til næste møde Punkter til næste møde i DASSOS Eventuelt 19 2

3 Forretningsudvalget Referat Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af dagsorden til Forretningsudvalgets møde den 5.oktober Indstilling At dagsorden til Forretningsudvalgets møde den 5. oktober 2016 godkendes Referat Dagsordenen blev godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af referat fra Forretningsudvalgets møde den 4. april Indstilling At referatet fra Forretningsudvalgets møde den 4. april 2016 godkendes Bilag Bilag 0: Referat af Forretningsudvalgets møde den 4. april 2016 (s 2-15) Referat Referatet blev godkendt 3

4 Forretningsudvalget Referat Dialogpunkter med gæster 2.1 Drøftelse vedr. kapaciteten på Kvindekrisecentre (kl ) Ved Hanne Willemoes, leder af Randers krisecenter, og Dorte Fritzemeier, leder af Silkeborg Krisecenter Baggrund Holstebro Krisecenter fik før sommerferien godkendt en opnormering fra 5 til 6 døgnpladser. Opnormeringen har givet anledning til, at Silkeborg Kommune har efterspurgt viden om baggrunden for kapacitetsændringen, og hvilke generelle problemstillinger, krisecentrene oplever. Eksempelvis, om opnormeringen skal ses i lyset af, at krisecentrene generelt oplever, at det er vanskeligt at sluse kvinderne ud til ledige boliger eller andet, som man bør forholde sig til i regi af DASSOS. På denne baggrund er Kvindekrisecentrene inviteret til at holde et oplæg, som kan lægge op til dialog i Forretningsudvalget. Oplægget vil omhandle: Kort om fakta vedr. kapacitet og belægning i de midtjyske krisecentre Hvad er det for nogle generelle problematikker, krisecentrene oplever Oplæg til drøftelse: Er der noget DASSOS bør forholde sig til i forhold til kapacitet eller andet på krisecentrene? Indstilling At Forretningsudvalget på baggrund af oplægget drøfter generelle problematikker i relation til kapacitetsudviklingen på krisecentrene i Midtjylland, At Forretningsudvalget vurderer, om der er belæg for at igangsætte konkrete initiativer eller analyser på baggrund af drøftelsen Bilag Bilag 1: Oplæg fra krisecentrene, fremlagt på Forretningsudvalgsmøde (s 15-26) Sagsfremstilling Kapaciteten på de 7 krisecentre i Midtjylland opgøres årligt i forbindelse med Rammeaftalen. Som det ses af tabellen nedenfor, er antallet af døgnpladser på de midtjyske krisecentrene steget fra 58 pladser i 2015 til 62 pladser i Senest er krisecentret i Holstebro Kommune opnormeret med 1 plads pr. 1. juli 2016, og Viborg Krisecenter har indberettet til Rammeaftale 2017, at der opnormeres med 1 plads pr. 1. januar Antal døgnpladser på Kvindekrisecentre * Herning Kommune Holstebro kommune Horsens kommune Randers kommune Silkeborg kommune Viborg kommune Århus kommune Total * Oplysninger om antal døgnpladser er opgjort på baggrund af kommunernes indberetninger til de årlige Rammeaftaler 4

5 Forretningsudvalget Referat På dagens møde i Forretningsudvalget ønskes kapacitetsudviklingen og generelle problematikker på krisecentrene drøftet med henblik på at vurdere, om der skal igangsættes initiativer eller analyser af udviklingen på krisecenterområdet. Referat Efter oplæg fra krisecentrene om fakta og tendenser blev det drøftet, hvordan kvinderne kan hjælpes bedst muligt og hvilke alternativer der kan være til at udvide kapaciteten på krisecentrene. Det blev aftalt, at der nedsættes en ad hoc arbejdsgruppe med repræsentanter fra regionen, kommunerne og krisecentrene, som skal afdække og analysere krisecenterområdet nærmere med henblik på at pege på løsningsforslag. Sekretariat for Rammeaftaler udarbejder forslag til kommissorium for arbejdsgruppen, som forelægges DASSOS på mødet den 16. november Som centrale problemstillinger for arbejdsgruppen blev der peget på: Både nationalt og regionalt i Midtjylland er kapaciteten presset på krisecentrene hvis svaret ikke er flere pladser, hvad er svaret så? Udbredelse af ambulant rådgivning til voldsudsatte kvinder uden krisecenterophold Øget flow, fx udslusningsboliger Problematikken om at skaffe billige boliger Beskæftigelseselementet mere ind i tænkningen på krisecentrene En klar tendens til at flere etniske kvinder gør brug af krisecentrene men er det det rigtige tilbud til de etniske kvinder? Skal vi tænke anderledes om denne gruppe af kvinder? 5

6 Forretningsudvalget Referat Beslutningspunkter 3.1 Psykologhjælp til kvinder i krisecentre Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune foreslår, at kvinder med ophold på et af Midtjyllands 7 Kvindekrisecentre får adgang til gratis psykologsamtaler finansieret over taksten. Forslaget ligger i forlængelse af en forsøgsordning, finansieret af sats-puljemidler fra 2012 til For at ligestille alle kvinder på krisecentre i regionen og sikre et ensartet serviceniveau foreslår Silkeborg Kommune, at psykologsamtalerne finansieres over taksten. Krisecentrene er omfattet af rammeaftalen. For Silkeborg Kommune vurderes en permanentgørelse af psykologhjælp at svare til en årlig udgift på kr. (jf. bilag 2). Der er ikke foretaget beregninger af, hvilken betydning det vil have for taksterne på de 7 krisecentre, hvis psykologhjælpen permanentgøres. Indstilling At Forretningsudvalget drøfter, om psykologhjælp skal indgå som en fast del af taksten på krisecentrene Bilag 2: Henvendelse fra Silkeborg Kommune vedr. permanentgørelse af psykologhjælp (s 27-29) Sagsfremstilling Kvinder, som tager ophold på et krisecenter, har ofte, som følge af de fysiske og psykiske overgreb, de har været udsat for, psykiske problemer, som de har behov for at få bearbejdet. Derfor igangsatte Socialministeriet en forsøgsordning med 4 gratis psykologsamtaler til kvinder på krisecenter, finansieret af Satspuljeaftalen Ordningen har forløbet fra september 2012 til september 2014, og er blevet forlænget til Målet med psykologsamtalerne er, at de i samspil med den øvrige indsats på krisecentrene skal medvirke til, at kvinderne: får hjælp til at modne deres tanker om, hvordan de i fremtiden bedre beskytter sig mod at blive udsat for vold i nære relationer får hjælp til at bearbejde voldsoplevelsen at kvinder, der har børn, opnår mere overskud til at drage omsorg for dem i en krisepræget tid Desuden skal tilbuddet medvirke til, at nedbringe antallet af kvinder, der har flere ophold på krisecenter. Socialstyrelsen har evalueret ordningen i 2015 og konkluderer, at ordningen har haft positiv betydning for de kvinder, som har benyttet den. De har fået hjælp til at bearbejde voldsoplevelsen, og har fået mere overskud til at drage omsorg for deres børn. Socialminister Karen Ellemann ønsker trods den positive evaluering ikke at forlænge ordningen, da der hele tiden har været tale om et forsøg, som skulle forankres i kommunerne. Silkeborg Kommune tager Socialministerens beslutning til efterretning med dette forslag. 6

7 Forretningsudvalget Referat Referat Forretningsudvalget betragter forslaget som en serviceudvidelse, der ikke harmonerer med den i Rammeaftalen fastsatte taktreduktion. På den baggrund besluttede Forretningsudvalget, at psykologhjælp ikke skal indgå som en fast del af taksten på krisecentrene. 3.2 Diskussionsoplæg vedr. forenklingsforslag til KD-net Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund DASSOS er af KD-net blevet bedt om at komme med input til, hvordan organiseringen af DASSOSsamarbejdet og samspillet med de øvrige områder under KD-net kan forenkles. Herunder særligt snitfladerne til sundhedssamarbejdet i KOSU. Formålet med forenklingerne er: At skabe en mere simpel og overskuelig organisering af det administrative samarbejde på socialområdet, så overlap, parallelle processer og overflødige arbejdsgange undgås At DASSOS får et mere forenklet og koordineret fokus på at sætte centrale pejlemærker for fx effekt på socialområdet, civilsamfundsdeltagelse og beskæftigelse som et velfærdsgode At opnå bedre kobling og sammenhæng til det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet, så der sikres øget koordinering på de områder, hvor der er fælles opgavevaretagelse (fx psykiatriområdet og hjerneskadeområdet) At skabe større lokalt ejerskab, forankring og effekt af arbejdet med de fælleskommunale- og regionale udviklingsområder i de midtjyske kommuner og regionen I vedlagte diskussionsoplæg fremsættes forslag til, hvordan DASSOS-samarbejdet kan forenkles (bilag 3). I tilknytning her til er der udarbejdet et notat, der beskriver den fremtidige organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde, som det vil se ud, hvis forslagene i diskussionsoplægget realiseres (bilag 4). Indstilling At Forretningsudvalget forholder sig til forslagene i diskussionsoplægget (bilag 3) At Forretningsudvalgets anbefalinger til forenklet organisering forelægges til godkendelse i DASSOS den 16. november 2016, hvorefter de videresendes til KD-net Bilag Bilag 3: Diskussionsoplæg til Forretningsudvalget (s 30-37) Bilag 4: Forslag til fremtidig organisering af det fælleskommunale og regionale samarbejde (s 38-48) Sagsfremstilling På DASSOS mødet den 23. august 2016 blev det besluttet, at DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler og KKR sekretariatet skal udarbejde et konkret diskussionsoplæg til behandling i Forretningsudvalget. Diskussionsoplægget har afsæt i de forenklingsforslag, der er blevet indsendt fra DASSOS medlemmer. De centrale elementer i den forenklede organisering er: At skabe en mere klar arbejdsdeling mellem DASSOS og Forretningsudvalget, så begge fora får en mere målrettet profil og funktion At takstgruppen, som har ansvaret for håndteringen af takster samt den årlige styringsaftale, fastholdes som en permanent arbejdsgruppe med reference til Forretningsudvalget 7

8 Forretningsudvalget Referat At øvrige arbejdsgrupper i regi af DASSOS fremadrettet får karakter af ad hoc grupper, dvs. grupper der nedsættes tidsbegrænset efter behov til at løse konkrete opgaver At arbejdsgangen i forbindelse med løbende kapacitetsjusteringer forenkles ved at indføre en bagatelgrænse for hvornår et forslag skal i høring At det ønskes at afprøve en model, hvor KOSU og DASSOS holder møder samtidigt og samme sted, så der skabes mulighed for fælles tid til drøftelser efter behov Et øget fokus på samarbejde på sekretariatsniveau mellem KOSU og DASSOS Organiseringen skal sikre et stærkt netværk, således at alle kommuner føler ejerskab til det fælleskommunale og bidrager til det. Referat Forretningsudvalget drøftede det fremsendte diskussionsoplæg, som med enkelte tilretninger og præciseringer ønskes videresendt til drøftelse i DASSOS på mødet den 16. november Supplerende præsenterede Jesper Thyrring Møller 2 modeller for, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem sundhedsområdet og socialområdet. Målet er at skabe en organisering, der fremmer en helhedstilgang til de fælleskommunale emner på tværs af social- og sundhedsområdet, og som også inkluderer både beskæftigelse og psykiatri. Modellerne vil blive beskrevet i et tæt samarbejde med KOSUs formand og sekretariat, og vil indgå i drøftelserne på KOSUs møde den 3. november og DASSOS møde den 16. november. Forretningsudvalgets bemærkninger bringes ind i det videre arbejde med at beskrive modellerne. 3.3 Opfølgning på fælles temadag mellem DASSOS og KOSU s forretningsudvalg Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Den 3. juni 2016 afholdte DASSOS og KOSU s Forretningsudvalg et fællesmøde. Mødet blev bl.a. afholdt for at få en fælles forståelse af de samarbejdsflader, der er mellem social, psykiatri og somatik. På baggrund af mødet er der blevet udarbejdet en opsamling, der redegør for de indsatsområder, hvor der kan arbejdes videre med konkrete prøvehandlinger (bilag 5). Drøftelserne på temamødet samt de efterfølgende forslag til prøvehandlinger falder i to spor. Dels et spor med forskellige borgerrettede initiativer og dels et organisatorisk spor med fokus på samspillet mellem DASSOS og KOSU. KOSU har på møde den 1. september 2016 behandlet opfølgningen på den fælles temadag og har på baggrund heraf ført følgende anbefaling til referat: Det anbefales, at det organisatoriske spor prioriteres og følger den proces, som er aftalt i KD-net. På mødet i KD-net 26. august 2016 blev det således besluttet, at KOSU og DASSOS sammen udarbejder et forslag til en fremtidig organisering, der har fokus på tæt samarbejde på områderne. Forslaget præsenteres på det fælles KD-net seminar i december Indstilling At Forretningsudvalget i lighed med KOSU vælger at prioritere det organisatoriske spor, og dermed ikke anbefaler at igangsætte nye borgerrettede initiativer på baggrund af de indkomne forslag til prøvehandlinger 8

9 Forretningsudvalget Referat Bilag Bilag 5: Veje at gå opsamling fra fællesmøde den 3. juni 2016 (s 49-51) Bilag 6: Figur: Overvejelser vedr. sundhedsaftaleorganisering (s 52-53) Bilag 7: Overvejelser omkring kommunesamarbejdet på psykiatriområdet (s 54-56) Bilag 8: Forslag til prøvehandlinger indsendt af kommunerne (side 57-58) Sagsfremstilling I forlængelse af temamødet den 3. juni mellem forretningsudvalget for DASSOS og KOSU har Sekretariaterne for DASSOS og KOSU modtaget følgende forslag til mulige prøvehandlinger på tværs af social, sundhed, psykiatri og beskæftigelse: Psykiatri og Social i Region Midtjylland er kommet med en række overvejelser om samarbejdet mellem kommuner og region om psykiatri i den nye sundhedsaftaleorganisation (bilag 6 og 7). Herudover er følgende forslag til prøvehandlinger indsendt fra kommunerne (bilag 8): Brobygning mellem sektorovergange Virtuelle møder Hvad vil det afstedkomme at sammenlægge KOSU og DASSOS? Referat Forretningsudvalget ønsker - i lighed med KOSU - ikke at igangsætte nye borgerrettede initiativer på baggrund af de indkomne forslag til prøvehandlinger. 3.4 Udvikling i sagen vedr. egenbetaling Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Socialtilsyn Midt har tilkendegivet overfor Takstgruppen og i tilsynets igangværende dialogrunde i kommunerne, at de ikke kan godkende budgetter for 2017 som indeholder egenbetaling fra borgerne. Socialtilsynet er af den opfattelse, at der ikke er en ændring på vej i egenbetalingen, der får betydning for budgetindberetningerne for Derfor fastholder Socialtilsynet KL s anbefalinger i budgetvejledningen, om at man retter ind efter de eksisterende regler. Landets øvrige regioner har efter KLs udmelding i maj 2016 valgt at rette ind efter bruttotakstprincippet, mens det kun gør sig gældende for enkelte kommuner i region Midtjylland. Udmeldingen fra KL angår at: Ministeriet har for nyligt meldt foreløbigt tilbage, at arbejdet vedr. bekendtgørelsen er forsinket grundet udskiftning af personale flere gange i processen. På den baggrund vurderer ministeriet, at det ikke kan nås at få lavet nye regler, der kan offentliggøres på et tidspunkt, der gør det muligt, at få dem med for rammeaftalen for KL har svaret at det er kritisk, at der ikke bliver taget hånd om de udfordringer, som ministeriet selv har erkendt ift. deres eget regelsæt. Indtil der kommer nye regler må KL anbefale, at man retter ind efter de eksisterende regler. Indstilling At Forretningsudvalget drøfter udviklingen i sagen vedr. egenbetaling med henblik på håndtering af budget

10 Forretningsudvalget Referat Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har anfægtet lovligheden i den nuværende praksis, hvor hovedparten af kommunerne samt regionen i Midtjylland beregner ud fra nettotakstprincippet. Socialtilsynet tilkendegav på DASSOS-møde den 25. januar 2016, at Socialtilsyn Midt er bekendt med, at der pågår drøftelser mellem KL og Socialministeriet om ændring af bekendtgørelse vedrørende egenbetaling. Socialtilsyn Midt har derfor godkendt budgettet for 2016 med den bemærkning, at tilbuddene skal indrette sin praksis vedrørende borgernes egenbetaling, så der fremadrettet er overensstemmelse med lovgivningen. På DASSOS-møde den 18. maj 2016 bekræftede Socialtilsynet at de afventer udfaldet af den proces som i øjeblikket er i gang omkring egenbetaling mellem KL og Socialministeriet. De vil derfor fortsat godkende tilbud med budgetter der indeholder egenbetaling. Socialtilsynet bekræfter dog, at det ikke er en løsning på langsigt, og hvis processen trækker i langdrag bliver de evt. nød til, at ændre denne procedure. DASSOS besluttede på den baggrund at de fortsat anser Forretningsudvalgets anbefaling om, at man fortsat benytter nettotakstprincippet for gældende, indtil evt. nye udmeldinger fremkommer (DASSOS, pkt. 4B). Socialtilsyn Midt har efterfølgende tilkendegivet, at de ikke kan godkende budgetter for 2017 som indeholder egenbetaling fra borgerne, hvorfor sagen tages op til fornyet drøftelse i Forretningsudvalget. Referat Forretningsudvalget tilkendegav, at kommunerne på baggrund af Socialtilsynets seneste udmelding bør følge anvisningerne om at anvende bruttotakster. Forretningsudvalget tilkendegav samtidig, at man i Midtjylland fortsat vil arbejde på at takstprincippet fremadrettet ændres fra bruttotakster til nettotakster. 3.5 Tillægstakster, 1. kvartal 2016 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Der er i Rammeaftale 2016 aftalt følgende: For at kunne følge udviklingen i tillægstakster og indskrivninger til mere end 100 % takst, skal hver kommune én gang årligt indsende opgørelser af alle tilbud, hvor der er aftalt betaling ud over den almindelige takst. Indstilling At Forretningsudvalget drøfter sagen Bilag Bilag 9: Notat vedr. tillægstakster, 1. kvartal 2016 (s 59-61) Bilag 10: Tillægstakster, 1. kvartal 2016 og 2015 (pr. myndighed og driftsherre) (s 62-71) Sagsfremstilling Ud fra de modtagne oplysninger fra i alt 19 kommuner i Region Midtjylland ses det, at der ved udgangen af 1. kvartal 2016 var i alt 473 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten. Derudover var der i alt 17 projektpladser. 10

11 Forretningsudvalget Referat Tilsvarende var der i 2015 i alt 385 pladser med tillægsydelser og opkrævning på mere end 100% af taksten, og 25 projektpladser. Hvis der kigges på antal pladser pr. driftsherre kan det ses at de midtjyske driftsherrer i 2016 havde 413 pladser med tillægstakster og i 2015 er der 315 pladser. Dette udgør en stigning på 23,1 %. De resterende pladser findes ved andre regioner og kommuner samt ved private leverandører. Opgørelsen af projektpladser viste at antallet er af projekt pladser er faldet med 8 pladser fra 25 i 2015 til 17 pladser i Referat Udviklingen i antallet af tillægstakster blev drøftet. Forretningsudvalget ønsker fortsat at holde fokus på udviklingen af tillægstakster, og vil gerne have et mere overskueligt bilagsmateriale til brug for fremtidige drøftelser af tillægstakster. 3.6 Takstudvikling Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På DASSOS mødet 23. august 2016 (pkt. 3.5) blev der fremsat bekymring om, hvorvidt de aftalte takstreduktioner på 3% over 3 år (fra og evt indregnet) ville blive opnået. Der kom eksempler, hvor enkelte tilbud havde takststigninger på op til 8%. DASSOS har bedt takstgruppen om at belyse dette, samt komme med andre mulige overvejelser omkring dette. Takstgruppen har på denne baggrund lavet kort notat til Forretningsudvalget omkring den aftalte takstreduktion og dens påvirkning, samt mulige beregninger der kan laves til DASSOS til diskussion af taksterne og deres udvikling. Notatet vil blive eftersendt. Takstgruppen har desuden nedsat en arbejdsgruppe, som tager hånd om at give DASSOS et svar herpå til mødet den 16. november, samt ligeledes komme med mulige løsningsforslag på målinger på resultat tal til fremtiden. Indstilling At Forretningsudvalget drøfter sagen Bilag: Bilag 11: Notat fra Takstgruppen (s 72-74) Referat Det blev besluttet at følge Takstgruppens anbefaling om, at der udarbejdes en takstanalyse med udgangspunkt i: Udviklingen på den reelle takst betalt Om det aftalte forbrug stemmer overens med det reelle forbrug, herunder om der er en tendens til stigning i over/underskud 11

12 Forretningsudvalget Referat Takstgruppen igangsætter analysen primo 2017, når indberetningerne for 2015 er foretaget. Takstanalysen forelægges Forretningsudvalget på møde den 22. marts Det er tidligere aftalt, at indberetningerne fra og med 2016 skal foretages senest i maj, så der hurtige kan følges op på takstudviklingen fremadrettet. 3.7 Kapacitetsudvidelse af afdeling Skovhuset (Region Midtjylland) Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland oplever øget efterspørgsel på aflastningspladser ved afdelingen Skovhuset i Ulfborg, beliggende i Holstebro Kommune. Der planlægges en kapacitetsudvidelse gennem køb af ejendom i nærheden af Skovhuset. Kapacitetsudvidelsen planlægges til yderligere otte døgnpladser, der primært tænkes anvendt til aflastning. Pladserne oprettes efter servicelovens 66, stk. 1, nr. 6. Indstilling At Forretningsudvalget godkender, at pladsantallet ved afdeling Skovhuset øges med 8 døgnpladser, heraf 6 pladser pr. 1. januar 2017 og yderligere 2 pladser i 1. kvartal 2017 Bilag Bilag 12: Kapacitetsudvidelse vedr. døgnpladser ved afdeling Skovhuset (s 75-77) Baggrund Afdelingen Skovhuset har 8 døgnpladser, hvoraf to primært anvendes til aflastning. Målgruppen er børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelsen samt psykiatriske lidelser som f.eks. autisme, ADHD og OCD. Derudover kan målgruppen være børn og unge med en grad af mental retardering og evt. andre psykiatriske diagnoser. For yderligere information om Afdeling Skovhuset henvises til bilag 12. Referat Kapacitetsudvidelsen blev godkendt 3.8 Udpegning af repræsentanter til diverse fora Ved Jesper Thyrring Møller Repræsentanter til KL s koordinationsforum I regi af KL blev der i 2012 etableret et tværregionalt forum for koordination på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Koordinationsforummets funktion er at forestå den tværregionale koordination i forbindelse med udarbejdelse af den årlige udviklingsstrategi samt drøfte emner af tværregional interesse. 12

13 Forretningsudvalget Referat DASSOS er på linje med de øvrige regionale administrative styregrupper for rammeaftalearbejdet repræsenteret med 2 medlemmer i KL s koordinationsforum. Derudover deltager de regionale rammesekretariater, KKR-konsulenter med ansvar for det specialiserede socialområde og repræsentanter fra KL i forummet. Hidtil har Jesper Thyrring Møller (Hedensted Kommune) og Lars Kirkegaard (tidligere Skanderborg Kommune) repræsenteret DASSOS i KL s koordinationsforum. Det ønskes, at der udpeges 2 nye repræsentanter fra DASSOS. KL s koordinationsforum mødes 2 gange årligt. Næste møde afholdes i KL Huset i København den 18. november Indstilling At Forretningsudvalget udpeger 2 repræsentanter til KL s koordinationsforum Bilag Bilag 13: Kommissorium for KL s koordinationsforum (s 78-82) Referat De 2 repræsentanter fra Midtjylland i KLs koodinationsforum bliver: Direktør Steiner Eggen (Randers Kommune) Socialchef Lotte Henriksen (Aarhus Kommune) Repræsentanter til dialogforum vedr. Collective Impact projektet I samarbejde med Metodecentret har DASSOS igangsat projektet Collective Impact. Formålet med projektet er at undersøge mulighederne for at øge den sociale integration af borgere med handicap i botilbud. Samtidig er formålet, at kommunerne og landsorganisationerne skal nærme sig hinanden om en fælles dagsorden, hvor økonomien ikke alene er omdrejningspunktet. Forretningsudvalget fremsatte på møde den 4. april 2016 (pkt. 3) et ønske om, at der indarbejdes en overbygning på projektet, hvor der nedsættes et dialogforum med landsorganisationerne med henblik på få sat den fælles dagsorden mellem kommunerne og organisationer. Denne del vurderes at være vigtig for, at kommunernes gode hensigter med projektet ikke efterfølgende bliver problematiseret og dermed bremses inden den reelt er kommet i gang. På denne baggrund har Metodecentret indarbejdet i projektbeskrivelsen, at der som led i projektets opstart etableres et dialogforum, hvor kommuner og relevante brugerorganisationer og faglige organisationer inviteres til at deltage. Formålet med dette dialogforum er at bidrage til at sætte en fælles dagsorden på området mellem kommunerne og organisationer. Dette pilotprojekt skal bidrage til at understøtte denne dagsorden. Relevante organisationer kan blandt andet være LEV, Danske Handicaporganisationer, SL m.fl. Metodecentret er ansvarlig for at indkalde og sparre med dialogforum undervejs i projektperioden, som løber fra juni 2016 til marts Det forventes at der afholdes 2-3 møder i dialogforum i projektperioden. Indstilling At Forretningsudvalget peger på 3-5 relevante kommunale og/eller regionale repræsentanter til det ønskede dialogforum 13

14 Forretningsudvalget Referat Bilag Bilag 14: Projektbeskrivelse: Styrket social integration af borgere med handicap i botilbud (s 83-96) Referat Følgende repræsentanter blev meldt ind til det ønskede dialogforum: Socialchef Anette Holm (Holstebro Kommune) Socialchef Claus Fjeldgaard (Viborg Kommune) Socialchef Carsten Wulf Hansen (Randers Kommune) Områdeleder for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Hilde Thun Holst (Region Midt) Maria Eeg Smidt (Sekretariat for Rammeaftaler) Repræsentanter til dialogmøde med Synscenter Refsnæs Som led i KKR Hovedstadens afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding om børn og unge med alvorlige synsnedsættelser, har KKR Hovedstaden taget initiativ til et uforpligtende dialogmøde mellem kommuner og Synscenter Refsnæs. Udgangspunktet for dialogmødet er at give plads til en gensidig dialog og drøftelse om muligheder, bevægelser, behov og ønsker inden for de rammer, som Synscenter Refsnæs er underlagt. Synscenter Refsnæs er et landsdækkende specialtilbud for blinde og svagsynede børn, unge og voksne (0-35 år) (geografisk beliggende i Region Sjælland). Dialogmødet afholdes på Frederiksberg Rådhus torsdag den 1. december 2016 kl Hver region har mulighed for at deltage med fem repræsentanter. Repræsentanterne skal være nøglepersoner med beslutningskompetence og erfaring på området børn og unge med synsnedsættelse, herunder ledere af myndighedsfunktioner, synskonsulenter, sagsbehandlere m.v. Indstilling At Forretningsudvalget peger på relevante kommunale og/eller regionale repræsentanter til dialogmødet med Synscenter Refsnæs Bilag Bilag 15: Invitation til dialogmøde mellem kommuner og Synscenter Refsnæs (s 97-99) Referat Forretningsudvalget takker for invitationen. Der er ikke udvist interesse for deltagelse, hvorfor der ikke bliver repræsentation fra Midtjylland til dialogmødet. 14

15 Forretningsudvalget Referat Orienteringspunkter 4.1 Lov og cirkulære programmets påvirkning af driftsherres økonomi Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund I Styringsaftale 2016 er der anført, at Sekretariatet for Rammeaftaler hvert år når Lov og Cirkulære programmet kendes, beregner hvilken konsekvens det har for driftsherrers økonomi. Ordlyden er medtaget i Styringsaftalen som følge af, at det er driftsherren der belastes via lovændringer, mens det er kommunerne der kompenseres via DUT midlerne. Skal driftsherren have del i kompensationen skal det ske via takstændringer. Indstilling At Forretningsudvalget godkender, at procentsatsen betragtes som ikke værende stor og at der som følge heraf der ikke ændres på den aftalte Takstreduktion, jf. udkast til Rammeaftale 2017 Bilag Bilag 16: Beregning af Lov og Cirkulære påvirkning 2017 (s ) Sagsfremstilling Sekretariat for Rammeaftaler har regnet sig frem til en påvirkning på 0,03%. Beregningen fremgår af vedhæftede bilag. Det vil sige at taksterne skulle stige med 0,03% for at driftsherre fik samme kompensation via DUT midlerne som kommunerne får for ændringer i Lov og Cirkulære programmet. Procenten er dog beregnet med det forbehold, at omkostningen på samtlige tilbud i den midtjyske region ikke kendes, men kun dem der er indberettet til takstfilen. Dermed er den reelle procent mindre end de 0,05%. I Styringsaftale 2016 står anført, at ved store ændringer kan det have betydelig konsekvens for eksempelvis besparelser for driftsherre. Nævnte procentsats betragtes af Sekretariat for Rammeaftaler som ikke værende stor og Sekretariatet anbefaler, at der som følge heraf ikke ændres på den aftalte takstreduktion. Referat Forretningsudvalget godkendte, at der ikke ændres på den aftalte takstreduktion 4.2 Orientering om KKR temadrøftelse om psykiatri Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På KKRs møde den 13. september 2016 var der en temadrøftelse om psykiatriområdet. I temadrøftelsen blev udfordringer på området drøftet med henblik på, om der er tendenser/områder, der skal rettes et særligt fælles fokus mod. Baggrunden for KKRs temadrøftelse er, at borgere med psykiske funktionsnedsættelser fylder mere og mere for kommunerne, således er antallet af psykiatriske patienter steget de seneste 10 år. 15

16 Forretningsudvalget Referat Derfor er der, både i sundhedsaftalen og i rammeaftalen fokus på psykiatrien som et af fire fælles målsætningsområder. Dagsorden og bilag til KKRs temadrøftelse kan findes via dette link: fallback/dagsorden-til-mode-i-kkr-midtjylland-den-13-september-2016-id209862/ Indstilling At Forretningsudvalget orienteres med henblik på drøftelse i DASSOS på næste møde, den 16. november 2016 Sagsfremstilling I KKR's temadrøftelse blev følgende tendenser nævnt: Tidlige udskrivninger (ikke færdigbehandlede) sætter ungeområdet og socialpsykiatriområdet under pres I gruppen af unge, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet/i uddannelsessystemet, er der forholdsvis mange unge med psykiske lidelser, og man skal sammen med arbejdsmarkedet finde jobs, der kan modsvare bl.a. deres behov Der er stor mangel på psykiatrisk kapacitet i Vestjylland, hvilket sætter kommunerne her under et særligt pres Endvidere blev der efterspurgt følgende: Hvad er årsagerne til, at så mange flere får psykiatrisk behandling? En forklaring på, hvorfor udviklingen (flere i behandling) er mere markant (end på landsplan) i Midtjylland Eksempler på involvering af civilsamfundet og virksomheder. Der er en stor økonomisk og faglig udfordring, som bør tages op på nationalt niveau. KKR-formandskabet orienterer Bent Hansen om drøftelserne fra mødet. Sagen tages op igen på næste KKR-møde. Referat Orienteringen blev taget til efterretning. Forretningsudvalget bemærkede, at det er påtrængende dagsordener, der peges på i de tendenser, KKR har beskæftiget sig med. Særligt problemstillingen der vedrører, hvordan vi skal skabe bedre samarbejde med børne-ungeområdet og psykiatrien i forhold til unge med psykiske lidelser. De tendenser, der peges på af KKR, kan bringes ind som fokuspunkter i den kommende drøftelse af organisationsændringer, hvor der bl.a. arbejdes med nye modeller for samspillet mellem DASSOS og KOSU (jf. punkt 3.2). 16

17 Forretningsudvalget Referat Status på aftale om fælles hjælperordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens Ved Søren Liner Christensen, Herning Kommune Baggrund Som behandlet på mødet i DASSOS 18. maj 2016 arbejdes der på en fælles aftale om hjælperordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Baggrunden er ny lovgivning på området, der trådte i kraft 31. august En fælles aftale vedrørende borgere med respirationssufficiens indgår endvidere som en del af Sundhedsaftalen På mødet gives en status for arbejdet med aftalen. Indstilling At Forretningsudvalget tager status til efterretning Bilag Bilag 17: Udkast til samarbejdsaftale vedr. borgere med kronisk respirationsinsufficiens (s ) Bilag 18: Notat om fælles hjælpeordning for borgere med kronisk respirationsinsufficiens (s ) Sagsfremstilling Regionen og kommunerne er forpligtede til at indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Disse borgere skal typisk have både respirationshjælp/overvågning (regionalt myndighedsområde) samt hjælp til personlige og praktiske gøremål (servicelovens 83, 85, 95 eller 96) i hjemmet. Ved en fælles hjælperordning varetager det samme hold af medarbejdere begge typer af opgaver. Baggrunden er ændret lovgivning og retningslinjer på området, der skal understøtte, at regioner og kommuner tilrettelægger de fælles hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde, herunder at regionen og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres. Der er derfor tidligere blevet nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til aftale. Opgjort pr. 18. april 2016 er der 161 borgere (både børn og voksne) i de 19 midtjyske kommuner, der er visiteret til hjælperordning i eget hjem pga. respirationsinsufficiens. Et hjælperhold i 24 timer (bestående af både faglært og ufaglærte hjælpere) koster ca. 2 mio. pr. borger pr. år, som deles mellem region og kommune. I dag forhandles der i hvert enkelt forløb om den konkrete fordeling. I nogle forløb har der ikke kunnet opnås enighed om en fordeling. Lovændringen indebærer, at der skal indgås en generel aftale for fordelingen af udgifterne til fælles hjælperhold. Der er fra centralt hold foreslået en fordelingsnøgle for udgifterne til hjælperordningerne, hvor regionen afholder 67 % af udgifterne, og kommunerne afholder 33 %. Denne fordelingsnøgle er aftalt på grundlag af en vurdering af de aktuelle udgifter i regionalt og kommunalt regi til fælles hjælpeordninger. Byrdefordelingen mellem kommunerne vil variere alt efter hvilke konkrete aftaler, der er indgået i dag. Fordelingen af udgifter mellem region og kommuner i den midtjyske kommuner for de 161 borgere, der var visiteret til ordningen i april 2016, vurderes at fordele sig således, at regionen afholder ca. 66 % af de samlede udgifter, mens kommunerne bidrager med ca. 34 %. I forslaget til aftale anvendes den generelle fordelingsnøgle (67/33), således at den gælder for det samlede forløb. Det betyder, at fordelingsnøglen også gælder i forbindelse med opstart af fælles hjælperordning, når borgeren er indlagt på et hospital, eller hvis den ene part betinger sig en højere faglighed blandt hjælperne. Sidstnævnte vil fx være tilfældet i de forløb, hvor regionen kan 17

18 Forretningsudvalget Referat godkende, at ufaglærte varetager respirationsovervågning, mens kommunerne kan vurdere, at der er behov for et højere kompetenceniveau til de øvrige opgaver. Denne model imødekommer formålet om, at de fælles hjælperordninger skal tilrettelægges, så regionens og kommunernes administration forenkles og samlet set reduceres. Endvidere tilgodeser aftalen kommunernes behov for at kunne stille krav om højere kompetenceniveau blandt hjælperne i nogle forløb. En ulempe ved modellen er, at man fraviger princippet om, at det er regionen, der har ansvaret for at tilvejebringe og finansiere det rette personale, når en borger er indlagt. Det skal bemærkes, at det, at kommunen finansierer en del af udgifterne under indlæggelse, kun gælder for denne afgrænsede målgruppe. Den nye bekendtgørelse på området trådte i kraft 31. august Det betyder, at fordelingen af udgifterne til hjælperordningerne skal ændres med tilbagevirkende kraft gældende fra denne dato. Forslaget til aftale forventes behandlet i Sundhedsstyregruppen 3. november 2016 og skal herefter godkendes i Sundhedskoordinationsudvalget samt i region og kommuner. Referat Orienteringen blev taget til efterretning. Sekretariat for Rammeaftaler blev bedt om at undersøge, hvad den gennemsnitlige indlæggelsestid er for borgere med respirationsinsufficiens, hvor ofte de er indlagt og om disse forhold ændrer på den procentuelle fordeling, der er lagt op til i forslaget. Desuden blev der stillet spørgsmål til, hvilke løsninger de øvrige regioner har valgt. Til belysning af spørgsmålene oplyses det fra KOSUs sekretariatet at: I forhold til spørgsmålene fra Forretningsudvalget til den kommende aftale om fælles hjælperordninger kan det oplyses, at indlæggelsesdage for målgruppen er blevet kortlagt og indgår i grundlaget for de valg, der er taget i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen. Efter dagsordensteksten til Forretningsudvalget blev udarbejdet, er der sendt et udkast til aftale til administrativ kommentering i alle kommuner (vedlagt som bilag 17). I materialet indgår også et kort notat med de væsentligste udgifter på området, herunder indlæggelsesdage (vedlagt som bilag 18). Materialet er sendt til alle kommuner via sundhedsdirektører og chefer med en opfordring til at videreformidle, hvor det er relevant, da budgetansvaret for denne type af aftale i nogle kommuner er fordelt på forskellige direktør- eller chefområder. Frist for administrative kommentarer er 12. oktober Herefter forventes aftalen at gå videre til godkendelse i Sundhedsstyregruppen på møde 3. november 2016 samt politisk godkendelse i Sundhedskoordinationsudvalget 28. november Da arbejdet med aftalen gik i gang blev det undersøgt hvilke aftaler, der evt. var indgået i de øvrige regioner. På det tidspunkt forelå der ikke aftaler på området i de øvrige regioner. Der vil formentlig være forskelle fra region til region i de endelige aftaler, da man fra nationalt hold har valgt, kun at lave fælles regler på dele af området, mens det i forhold til en række forhold er op til de lokale parter at indgå de konkrete aftaler. 18

19 Forretningsudvalget Referat Punkter til næste møde 5.1 Punkter til næste møde i DASSOS Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Næste møde i DASSOS er den 16. november 2016 kl i Regionshuset Viborg. Punkter til mødet kan meldes ind til Sekretariat for Rammeaftaler senest den 24. oktober Indstilling Det indstilles, at Forretningsudvalget: Tager den foreløbige sagsoversigt til efterretning, og Drøfter om der er andre sager til dagsordenen Sagsfremstilling Følgende sager forventes dagsordenssat på DASSOS mødet den 16. november 2016: Oplæg fra Vejle Kommune om benchmarking Børnehusets økonomiredegørelse Revideret rammepapir på voksenhandicapområdet til godkendelse Status vedr. januarkonference Proces for retænkning af rammeaftale Opfølgning på Stigning i kommunal medfinansiering på psykiatriområdet Referat Yderligere punkter blev føjet til dagsordenen: Kommissorium for ad hoc arbejdsgruppe vedr. krisecentrene (jf. punkt 2.1) Forenklingsforslag inkl. model for sammenhæng mellem DASSOS og KOSU (jf. punkt 3.2) Psykiatridrøftelse på baggrund af KKRs temadrøftelse (jf. punkt 4.2) Det blev besluttet, at DASSOS mødet den 16. november grundet mange væsentlige punkter udvides til kl Kalenderinvitationer er opdateret. 5.2 Eventuelt Overskriften for næste års januarkonference (den 16. januar 2017 kl i Silkeborg) bliver: Arbejdsfællesskabet som socialpolitisk redskab hvordan tager vi fat?. Invitationer udsendes i den kommende uge og bedes videreformidlet til de relevante fora. Der blev udtrykt ønske om, at der i oplægget vedr. retænkning af rammeaftalen, lægges op til nytænkning af både indhold og proces i forbindelse med udarbejdelsen af næste års rammeaftale. Der ønskes en proces, hvor politikerne inddrages mere, og hvor de kommunale fagudvalg bliver aktiveret i forhold til fx at fastsætte mål. Desuden skal rammeaftalen fokusere mere på resultaterne af det fælleskommunale samarbejde. 19

20 Forretningsudvalget Bilagsmateriale til referat Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Side Bilag 0: Referat af Forretningsudvalgets møde den 4. april Bilag 1: Oplæg fra krisecentrene, fremlagt på Forretningsudvalgsmøde Bilag 2: Henvendelse fra Silkeborg Kommune vedr. permanentgørelse af psykologhjælp Bilag 3: Diskussionsoplæg til Forretningsudvalget Bilag 4: Forslag til fremtidig organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde Bilag 5: Veje at gå opsamling fra fællesmøde den 3. juni Bilag 6: Figur: Overvejelser vedr. sundhedsaftaleorganisering Bilag 7: Overvejelser omkring kommunesamarbejdet på psykiatriområdet Bilag 8: Forslag til prøvehandlinger indsendt af kommunerne Bilag 9: Notat vedr. tillægstakster, 1. kvartal Bilag 10: Tillægstakster 1. kvartal Bilag 11: Notat fra Takstgruppen Bilag 12: Kapacitetsudvidelse vedr. døgnpladser ved afdeling Skovhuset, Region Midtjylland Bilag 13: Kommissorium for KL s koordinationsforum Bilag 14: Projektbeskrivelse: Styrket social integration af borgere med handicap i botilbud Bilag 15: Invitation til dialogmøde mellem kommunerepræsentanter og Synscenter Refsnæs Bilag 16: Beregning af Lov og Cirkulære påvirkning Bilag 17: Udkast til samarbejdsaftale vedr. borgere med kronisk respirationsinsufficiens Bilag 18: Notat om fælles hjælpeordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens

21 Bilag 0 002

22 Deltagere: Jesper Thyrring Møller, Hans Henrik Gaardsøe, Søren Christensen, Lars Kirkegaard, Lotte Henriksen, Kenneth Koed Nielsen, Helle Bro, Steinar Eggen Kristensen, Ann-Britt Wetche, Eva Glæsner og Karsten Binderup (ref.) Afbud: Dato: Mødedato: 4. april 2016 Mødetid: kl Mødested: Viborg Rådhus, 1.4 Dato: 7. april 2016 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Referat fra møde i Forretningsudvalget den 4. april Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde d. 29. september 2015 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 29. september (side 1) Referat: Godkendt. 3. Metodecentret, oplæg vedr. Collective Impac v/chefkonsulent og daglig leder i Metodecentret, Simon Østergaard Møller. DASSOS besluttede på møde den 10. november 2015, at igangsættes et nyt fælles metodeudviklings-projekt på handicapområdet. Projektet fokuserer på Udvikling og afprøvning af tværsektorielle arbejdsmetoder i støtten til borgere med handicap inspireret af collective impacttilgangen. I collective impact-tilgangen fokuseres der på at sætte flere aktører sammen om et fælles mål for at løse en kompleks social problemstilling. Derigennem bliver den samlede indsats tværgående, sammenhængende og helhedsorienteret, således at de kompetencer, der skal til for at skabe bevægelse hos borgeren, bringes i spil. Hvor det er muligt og relevant skal collective impact-tilgangen suppleres af velafprøvede velfærdsteknologiske løsninger. Ikke nye velfærdsteknologiske løsninger, men eksisterende løsninger. Ligeledes skal relevante elementer fra KL s IT-løsning indarbejdes. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter oplæg fra Metodecentrert 003

23 Bilag: - Bilag 2. Metodecentret, Social integration, projektbeskrivelse (side 9) Referat: Formålet med dette projekt er både at undersøge mulighederne for at øge den sociale integration af borgere med handicap i botilbud samt at kommunerne og landsorganisationerne skal nærme sig hinanden om en fælles dagsorden, hvor økonomien ikke alene er omdrejningspunktet. Derfor skal der indledningsvist indarbejdes en overbygning på projektet, hvor et dialogforum med landsorganisationerne beskrives og konkretiseres med henblik på få sat den fælles dagsorden mellem kommunerne og organisationer. Denne del er vigtigt for at kommunernes gode hensigter med projektet ikke efterfølgende bliver problematiseret og dermed bremses inden den reelt er kommet i gang. De relevante landsorganisationer skal her identificeres. Forretningsudvalget anbefaler endvidere en sammenskrivning af fase 1 og 2, således der indgår konkrete handlinger i den nye 1 fase. Der skal fortsat identificeres to bosteder, der kan indgå i pilotprojektet. Dette indarbejdes i dagsordenen til DASSOS-møde den 18. maj 2016, således DASSOS forud for mødet har mulighed for at overveje muligheder i eget regi. Der skal indarbejdes en overordnet tidsplan. Økonomien i projektet er endnu ikke godkendt. Metodecentret undersøger, om ovenstående kan indeholdes i den skitserede økonomiske ramme. 4. Differentierede takster, ledelsesinformation og forankring af Takstruppen Fra Takstgruppe deltager økonomikonsulent, Sekretariat for rammeaftaler, Gitte Graversen samt Leif Haarbo Nielsen, Skanderborg Kommune, Antonio M. Barahona, Herning Kommune samt Bachi, Viborg Kommune. DASSOS nedsatte en arbejdsgruppe den 27. maj 2014, med det formål at belyse henholdsvis differentierede takster som styringsinstrument og mulighederne for at forenkle takstberegningen i forhold til håndtering af over- og underskud. Denne arbejdsgruppe kom med en række anbefalinger og ændringsforslag på DASSOS møde den 19. maj 2015, som DASSOS godkendte, jf. vedhæftet bilag fra mødet vedr. differentierede takster og udligningsgrupper. DASSOS bad samtidig Takstgruppen om at arbejde vider med følgende punkter: Fælles spilleregler Fælles ledelsesinformation Forankring af Takstgruppen til Forretningsudvalget Takstgruppen har udarbejdet vedhæftede oplæg. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter Takstgruppens oplæg, herunder forankring af Takstgruppen til Forretningsudvalget. Bilag: - Bilag 3. Powerpoint, oplæg vedr. spilleregler, ledelsesinformation mv. (side 23) (eftersendes) Referat: Fælles spilleregler: Takstgruppen vurderer, at dette ikke er relevant, hvorfor det udgår. Fælles ledelsesinformation: 2 004

24 Følgende data er relevante: Belægningsoversigt (årligt), Tillægstakster, Udvikling i taksterne baseret på regnskabstal, overblik over taksterne samt over- og underskud (netto opdelt på samlet underskud/overskud for driftsherren). Derudover skal Takstgruppen ikke på egen hånd genere ledelsesinformation, men vil kunne komme med forslag til Forretningsudvalget om vinkler, viden eller aspekter der kunne belyses med henblik på øget viden, økonomiske mål mv. Tallene skal så vidt praktisk muligt være tilgængelig for DASSOS medio maj og KKR primo juni, hvor der i regi af Rammeaftalen træffes afgørende beslutninger for de(t) kommende år. Takstgruppen giver en tilbagemelding til DASSOS på næste møde, hvorvidt det er praktisk muligt, at udarbejde ledelsesrapportering for takstudviklingen baseret på realiserede tal. Udfordringen er bl.a., at indberetningerne i givet fald skal finde sted i april. Hvis det ikke er praktisk muligt at udarbejde en oversigt over takstudviklingen baseret på regnskabstal, benyttes den hidtidige fremgangsmåde baseret på budgettal. Baseline bliver Tallene bliver tilgængelige for alle kommuner, således de kan genereres på de enkelte kommuner. Forankring af Takstgruppen til DASSOS/Forretningsudvalget: Forretningsudvalget støttede forslaget om en tættere forankring af Takstgruppen. Formand for Takstgruppen er afdelingsleder i Viborg Kommunes Økonomiafdeling, Bjarne Hansen. Bjarne Hansen samt økonomikonsulent i Sekretariat for rammeaftaler, Gitte Graversen, deltager fremadrettet i DASSOS- og Forretningsudvalgsmøderne med henblik på at sikre overlevering af opgaver og relevant information til Takstgruppen samt analyseresultater og information den modsatte vej (ovenstående er efterfølgende afstemt med Bjarne Hansen). Takstgruppen udarbejdet et lille notat til godkendelse i DASSOS, der beskriver den rolle formand for Taksgruppen har. 5. Borgerens egenbetaling I Region Midtjylland har parterne indtil videre anvendt et netto-takstprincip. Det betyder, at taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for husleje, kost og lignende. I to andre regioner har der været anvendt et bruttotakstprincip, hvor taksterne er lidt højere. Her er det ikke tilbuddet, der opkræver egenbetaling vedr. husleje, kost og lignende. I stedet er det handlekommunens ansvar at opkræve denne egenbetaling fra borgeren. Begrundelsen for at anvende et netto-takstprincip i den midtjyske region (og tilsvarende i Region Syddanmark og Region Sjælland) er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Samtidigt forekommer det naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet. Forretningsudvalget anbefalede på møde den 7. april 2015 en fortsat anvendelse af nettotakstprincippet i 2016 og finder en eventuel overgang til brutto-takstprincippet unødvendig bureaukratisk. Denne anbefaling har Takstgruppen administreret og den følges i den midtjyske region i Socialtilsyn Midt har anfægtet lovligheden i den nuværende praksis, men tilkendegav på DAS- SOS-møde den 25. januar 2016, at Socialtilsyn Midt er bekendt med, at der pågår drøftelser mellem KL og Socialministeriet om ændring af bekendtgørelse vedrørende egenbetaling. Socialtilsyn Midt har derfor godkendt budgettet for 2016 med den bemærkning, at tilbuddet skal 3 005

25 indrette sin praksis vedrørende borgernes egenbetaling, så der fremadrettet er overensstemmelse med lovgivningen. Nyt fra KL: KL har i en meddelelse til Sekretariat for rammeaftaler skrevet følgende: Ministeriet har for nyligt meldt foreløbigt tilbage, at arbejdet vedr. bekendtgørelsen er forsinket grundet udskiftning af personale flere gange i processen. På den baggrund vurderer ministeriet, at det ikke kan nås at få lavet nye regler, der kan offentliggøres på et tidspunkt, der gør det muligt, at få dem med for rammeaftalen for KL har svaret at det er kritisk, at der ikke bliver taget hånd om de udfordringer, som ministeriet selv har erkendt ift. deres eget regelsæt. Indtil der kommer nye regler må KL anbefale, at man retter ind efter de eksisterende regler. Ovenstående budskab vil fremgå af KL s budgetvejledningsskrivelse, som forventes offentliggjort i uge 7. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter KL s anbefaling set i lyset af Socialtilsynets melding på DAS- SOS-møde den 25. januar, herunder hvorledes Takstgruppe skal forholde sig i forhold til praksis i Referat: Forretningsudvalget anser fortsat netto-takstprincippet som det mest hensigtsmæssige og finder en eventuel overgang til brutto-takstprincippet unødvendig bureaukratisk. DASSOS drøfter sagen med Socialtilsyn Midt på næste møde den 18. maj, hvor Socialtilsynet deltager. Samtidig skal det undersøges, om Socialtilsyn Midt har imødekommet de midtjyske kommuner, jf. information fra tilsynsrapport den 29. marts 2016 fra Randers Kommune. Det kan umiddelbart tolkes således, at hvis alle midtjyske driftsherre er enige om fremgangsmåden, kan den hidtidige praksis med netto-takstprincip bibeholdes. Heraf fremgår det at: Socialtilsynet vurderer: - at tilbuddets budget ikke må indeholde borgernes egenbetaling, som i stedet er en del af den samlede opholdstakst. Hvis driftsherrekommunen har uddelegeret myndighedsopgaven omkring borgernes egenbetaling vedrørende driftsherrekommunens egne borgere til tilbuddet, må administrationsomkostninger i forbindelse hermed ikke indgå i budgettet. 6. Advisory Board mv. vedr. Landsbyen Sølund Forretningsudvalget drøftede på møde den 29. september 2015 Deloitte rapport vedr. Sølund. Skanderborg Kommune havde anmodet Deloitte om at gennemføre en kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofiler og taksstruktur. Skanderborg Kommune præsenterede på mødet ideen om at nedsætte et Advisory Board. Forretningsudvalget støttede initiativet og præsenteres for et kommissorium herfor. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter kommissorium Bilag: - Bilag 4. Følgebrev, kortlægning og analyse, Landsbyen Sølund (side 25) 4 006

26 - Bilag 5. Kommissorium, Advisory Board (side 31) Referat: Forretningsudvalget drøftede kommissoriet. 7. Central udmelding, svære spiseforstyrrelser opmærksomhedspunkter Socialstyrelsen har udarbejdet en central udmelding, der vedrører det mest specialiserede socialområde for målgruppen borgere med en svær spiseforstyrrelse. Formålet med Socialstyrelsens udmelding er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud til målgruppen på tværs af kommuner og regioner. DASSOS nedsatte på møde den 10. november 2015 en faglig følgegruppe med direktør i Odder Kommune, Jette Lorentzen, som formand. Sekretariat for rammeaftaler har indhentet materiale omkring målgruppen fra de enkelte kommuner via spørgeskema og har med sparring fra den faglige følgegruppe udarbejdet udkast til afrapportering. Endelig udkast behandles i DASSOS på møde den 18. maj I afrapporteringen peges der på følgende fire opmærksomhedspunkter, som kræver en særlig drøftelse i Forretningsudvalget inden de indarbejdes i afrapporteringen: Mangel på fælles perspektiv mellem kommunerne og Regionen Vanskeligt at koordinere indsatser rettidigt og i sammenhæng med andre tilbud For tidlig udskrivning Sikring af tilstrækkelige faglige kompetencer Opmærksomhedspunkterne kan læses i fuld længde på side i vedhæftet. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter opmærksomhedspunkterne, herunder hvilke tiltag DASSOS vil iværksætte eller hvordan de følges fremadrettet - med henblik på at dokumentere over for Socialstyrelsen, at de midtjyske kommune og region tager hånd herom. Bilag: - Bilag 6. Udkast til afrapportering, Central Udmelding, svære spiseforstyrrelser (side 34) Referat: Det skal tydeliggøres i afrapporteringen, at kommuner og Region Midtjylland har en fælles problematik, jf. de oplistede opmærksomhedspunkter. Bemærkning vedr. overtagelse af regionale tilbud i kap. 4 udgår, ligesom en helhedsorienteret tilgangsvinkel indarbejdes i kap DASSOS nedsætter i samarbejde med KOSU en fælles Styregruppe, hvor nævnte opmærksomhedspunkter kan forankres. Fra Holstebro Kommune deltager Socialchef, Anette Holm. Fra Odder Kommune deltager direktør og formand for den faglige følgegruppe, Jette Lorentzen. Fra Region Midtjylland deltager Administrationschef fra Psykiatri og Social, Helle Odde Poulsen. Emnet kan evt. drøftes på Forretningsudvalgets fællesmøde med KOSU den 3. juni Flygtningebørn KKR Midtjylland anmodede på møde den 8. februar 2016 DASSOS om at se på omfang og indhold at den voksende opgave kommunerne oplever med flygtningebørn

27 Kommunerne imellem kan der være behov for et fælles fokus på, at det faglige er et mellemkommunalt anliggende, da foranstaltninger igangsat af asylkommunen i asylfasen skal videreføres i boligkommunen og for dennes regning. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter anmodningen fra KKR Midtjylland med henblik på at give en tilbagemelding Referat: Forretningsudvalget har ikke eksempler på problemstillingen men opfordrer til, at det løses på nationalt plan. 9. Servicelovens 41 & 42, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste På foranledning af direktør i Horsens Kommune, Karin Holland samt direktør i Favrskov Kommune, Kate Bøgh, ønskes en drøftelse af servicelovens 41 og 42, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste, i relation til Sundhedsaftalens ordlyd om, at der skal arbejdes med at øge trygheden i ansøgningsprocesserne vedrørende dækning af udgifter i forbindelse med børn og unge med en kronisk sygdom. Problematikken i forhold til ansøgningsprocesserne: Mange forældre oplever en vis usikkerhed i forbindelse med ansøgning om dækning af udgifter i forbindelse med børn og unge med kronisk sygdom. Problematikken er størst for forældre til nydiagnostiserede børn og unge, hvor forældrenes kontakt er til hospitalet, men det er kommunen, der er den bevilgende myndighed. Da en del kommuner kun modtager meget få ansøgninger, er der ikke udarbejdet standardprocedurer, hvilket forlænger behandlingstiden. Samtidig har hospitalerne svært ved at afgøre, hvilke oplysninger kommunerne har brug for, for at ansøgningerne er fyldestgørende. Dette betyder, at der ofte skal indhentes supplerende oplysninger, hvilket også forlænger behandlingstiden. Opgavens forankring: Opgaven var i første omgang placeret i en arbejdsgruppe under Sundhedsstyregruppens Temagruppe for børn og unge. Men på foranledning af Karin Holland og Kate Bøg er opgaven sat på stand by, da arbejde med sociallovgivningens materielle indhold skal udføres med repræsentation af DASSOS. En mulighed kan derfor være, at supplere nævnte arbejdsgruppe med 2-3 repræsentanter udpeget af DASSOS samt Sekretariat for rammeaftaler. Den eksisterende arbejdsgruppe har bl.a. drøftet, om der med fordel kan udbredes en standardansøgning på udvalgte hyppige diagnoser (eks. diabetes), der kan anvendes på alle hospitaler i regionen. Denne model findes allerede i dag når hospitalerne i Midt og Aarhus udskriver til henholdsvis Viborg og Aarhus Kommuner. Opmærksomheden skal naturligvis være rettet mod, at der ikke sker delegering af myndighed, således standardansøgningen bliver et gummistempel i forhold til kommunale ydelser. Ligeledes har den eksisterende arbejdsgruppe drøftet, om der for mere sjældne eller komplicerede diagnoser kan udarbejdes en ramme/tjekliste, hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger kommunerne har brug for i forbindelse med sagsbehandlingen. Der indstilles, at Forretningsudvalget: 6 008

28 - drøfter den mest hensigtsmæssige forankring af opgaven, evt. udpeger 2-3 kommunale DASSOS-repræsentanter til at supplere den eksisterende arbejdsgruppe, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. - drøfter, om der er særlige opmærksomhedspunkter vedr. en standardansøgning samt ramme/tjekliste for oplysninger, som arbejdsgruppen skal notere sig. - beslutter, om det endelige resultat skal godkendes i DASSOS inden fremsendelse til Sundhedsstyregruppen Referat: Forretningsudvalget kan ikke tilslutte sig udarbejdelse af en standardansøgning heller ikke på hyppige diagnoser, jf. ovenstående opmærksomhedspunkter. Forretningsudvalget anser udarbejdelse af en fælles ramme/tjekliste som fyldestgørende. Forretningsudvalget støtter forslaget om at supplere den eksisterende arbejdsgruppe med 2 3 kommunale repræsentanter. Sekretariat for rammeaftaler har aftalt med Favrskov og Horsens Kommuner, at henholdsvis Johanne Skovholm og Torben Thorup indgår i arbejdsgruppen (Der er sendt orientering herom til rette vedkommende i Region Midtjylland). DASSOS godkender det endelige resultat inden den sendes videre. 10. KKR-målsætninger, Voksenhandicap, Kommissorium For at omsætte KKR-målsætningen på Voksenhandicapområdet i praksis, har DASSOS besluttet, at kommunerne i fællesskab skal udarbejde et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en styrket indsats på voksenhandicapområdet. DASSOS nedsatte på møde den 10. november en Styregruppen består af Århus, Randers, Holstebro og Herning Kommuner samt Region Midtjylland. Socialchef, Lotte Henriksen, fra Århus Kommune er formand for Styregruppen. Der indstilles: - Forretningsudvalget godkender kommissorium Bilag: - Bilag 7. KKR-målsætninger, Voksenhandicap, kommissorium for Styregruppe (side 49) Referat: Godkendt. 11. Takstudvikling Sekretariat for rammeaftaler har udarbejdet vedhæftet ledelsesinformation vedr. takstudviklingen. Beregningen er kommenteret af de enkelte driftsherrer, hvilket fremgår umiddelbart under beregningen. Resultatet er godkendt af Takstgruppen på deres møde den 31. marts Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 8. Oversigt, takstudviklingen (side 53) - Bilag 9. Takstudviklingen , detaljeret med bemærkninger (side 55) Referat: Godkendt

29 Socialdirektør i Region Midtjylland, Ann-Britt Wetche, orienterede om, at Regionen som følge af overskud på de regionale tilbud, tilbagebetaler 10 mio. kr. til brugerkommunerne. 12. Ledsagelse på ferie fælles aftale vedr. tilbagebetaling af beløb DASSOS har ved flere lejligheder drøftet sagen vedr. pædagogisk bistand under ferie og har afventet en afgørelse i sagen. Afgørelsen er kommet og kommunerne skal tilbagebetale de opkrævede beløb for løn, rejse mv., som en række kommuner uberettiget har opkrævet hos beboerne på tilbuddene. Direktør i Favrskov Kommune, Kate Bøgh, vil på baggrund heraf og fordi flere kommuner har rettet henvendelse til hende (også kommuner uden for det midtjyske), anmodet Forretningsudvalget om at behandle sagen. Kate Bøgh foreslår, at der forsøges lavet en fælles aftale om, hvordan kommunerne håndterer situationen. Favrskov Kommune har efter aftale med KL i februar meddelt Statsforvaltningen følgende: Favrskov Kommune vil hurtigst muligt sørge for at tilbagebetale de opkrævede beløb for løn, rejse og opholdsudgifter til det pædagogiske personale fra kommunes botilbud i perioden fra 2. oktober 2011 til 2. oktober Den 3 årige forældelsesfrist løber fra forfaldstidspunktet, som er det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Idet tilbagebetalingsforpligtelsen først blev fastslået ved Statsforvaltningens udtalelse af 2. oktober 2014 anses dette for forfaldstidspunktet og forældelsesfristen for at løbe fra denne dag. Det vil sige, at Favrskov Kommune af egen drift vil finde frem til alle opkrævninger til beboerne for løn, rejse og opholdsudgifter til det pædagogiske personale fra kommunes botilbud i perioden fra 2. oktober 2011 til 2. oktober 2014 (i praksis indtil september 2013, hvor praksis for opkrævning ophørte) og betale de berørte beboere beløbene tilbage. Kate Bøgh oplyser endvidere, at Statsforvaltningen telefonisk har oplyst, at de har taget ovenstående svar til efterretning og lukket sagen. Favrskov Kommune er derfor gået i gang med at tilbagebetale de uberettiget opkrævede beløb ud fra ovennævnte principper. Forslag til behandling i Forretningsudvalget: Botilbuddene tilbagebetaler de uberettigede beløb der er opkrævet hos beboerne i henhold til de principper, som Favrskov Kommune har redegjort for i svar til Statsforvaltningen. Det vil kunne medfører et merforbrug på botilbuddene i Dette merforbrug skal reguleres efter de indgåede aftaler, hvilket for nogle botilbuds vedkommende kan betyde, at der skal ske en mindre regulering af taksterne for Hvis Forretningsudvalget godkender forslaget, skal der også rettes henvendelse til DASSOSèrne i de øvrige regioner. Problematikken er mere eller mindre landsdækkende. Der indstilles: - Forretningsudvalget drøfter forslag fra Favrskov Kommune Referat: Forretningsudvalget støtter det skitserede forslag fra Favrskov Kommune dog med forbehold for forfaldstidspunktet den 2. oktober Velfærdsdirektør i Norddjurs Kommune, Kenneth Koed Nielsen oplyser, at Norddjurs Kommune har sat en advokat på sagen med henblik på at få ikrafttrædelsesdatoen verificeret. Forretningsudvalget vil afvente en udtalelse herfra med henblik på en fælles ikrafttrædelsesdato

30 Jf. Rammeaftalens bilag 2, kap. 6. kan taksterne undtagelsesvis ændres i indeværende regnskabsår som følge af lovændringer. Forretningsudvalget tolker afgørelsen i sagen som en lovændring. Til orientering: 13. Håndtering af over- underskud Med den nye bekendtgørelse er der sket en ændring i hvordan over- og underskud skal håndteres og gøres op. Dette gælder for over- og underskud for 2015 og frem. Takstgruppen udpegede den 11. juni 2015 en arbejdsgruppe som har arbejdet videre hermed. Takstgruppen fik på sidste takstgruppemøde 14. januar præsenterede takstgruppen det foreløbige notat omkring håndteringen af over og underskud i fremtiden. Se bilag udkast 2 Takstgruppen besluttede på mødet følgende omkring overgangen til den nye bekendtgørelse: De resterende akkumulerede over eller underskud (under 5%), som pr står registreret på de enkelte tilbud, bliver slettet. Baggrund for det: Ifølge takstbekendtgørelse opereres ikke længere med akkumulerede over eller underskud. Dette indarbejdes i takstfilen og fremadrettet kan man følge hensættelserne i særskilt ark. Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 10. Notat om håndtering af over- og underskud. (side 81) Referat: Taget til efterretning. 14. Nyt fra KOSU KOSU blev på møde den 1. februar 2016 orienteret om arbejdet vedr. Socialt Udsatte i regi af Sundhedsaftalen. Socialt udsatte - baggrund og status: DASSOS blev i mail den 2. juni og på møde den 18. august 2015 orienteret om, at der i regi af Sundhedsaftalen i foråret 2015 er nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe om Socialt Udsatte og deres sundhed med repræsentanter fra Region Midtjylland og kommunerne i den midtjyske region. Arbejdsgruppen er udpeget af temagrupperne for behandling, pleje og rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme og psykiatri samt repræsentanter med anden specialviden. Arbejdsgruppen ledes af en fælles formandsgruppe på 2 med repræsentanter fra Kommunerne og Regionen med et tilsvarende sekretariat. Sekretariat for rammeaftaler indgår i den tværsektorielle arbejdsgruppe med henblik på fastholde det socialpolitiske fokus i arbejdet og at kunne orientere DASSOS. Arbejdsgruppen har grundigt undersøgt to delprojekter: 1. Socialt udsatte i landområderne: Det ene delprojekt har primært til formål at fremme den sociale indsats i kombination med den sundhedsmæssige indsats. Dette delprojekt fokuserer på målgruppen, der er bosiddende i de små samfund i udkantsområderne og som har sporadisk kontakt til praktiserende læge/tandlæge

31 2. Sundhed på hjul: Det andet delprojekt har primært til formål at fremme den sundhedsmæssige indsats i kombination med den sociale indsats. Dette delprojekt fokuserer på målgruppen, der befinder sig i de større byer i region Midtjylland og som er kendetegnende ved at have hyppig kontakt med hospitalsvæsenet og lægevagtordningen på en ofte uhensigtsmæssig måde. Fremadrettet: Da arbejdsgruppens opdrag var at finde nye og innovative metoder på tværs af sektorer og faggrænser er delprojekt 2. Sundhed på hjul blevet fravalgt, da det vurderes, at lignende projekter allerede findes i de større byer i den midtjyske region. På DASSOS-møde den 18. maj 2016 præsenteres DASSOS for en afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. delprojekt 1. Socialt udsatte i landområderne. Der indstilles: - Til orientering Referat: Taget til efterretning. 15. Belægningsoversigt, 1 4. kvartal 2015 DASSOS besluttede på møde den 23. februar 2012, at der udarbejdes en belægningsoversigt én gang årligt, således den procesmæssigt kan indgå i udarbejdelsen af Udviklingsstrategien. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 11. Belægningsoversigt, 1 4. kvartal 2015 (side 85) Referat: Belægningsoversigten har været forsinket men udsendes med dette referat. 16. Dialogmøde med Socialstyrelsen På foranledning af Socialstyrelsen blev der den 8. marts 2016 afholdt dialogmøde på Hedensted Rådhus. Fra det midtjyske deltog Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, direktør i Odder Kommune, Jette Lorentzen samt fra Sekretariat for rammeaftaler, Mette Vest Hansen og Karsten Binderup. Fra Socialstyrelsen deltog Else Frydensberg, Bo Jensen samt Lene Wulff- Krogsøe. Dagsorden for mødet er vedhæftet med følgende hovedpunkter: 1. Status på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser 2. Drøftelse af proces for tilbagemelding på afrapporteringerne for de to første centrale udmeldinger 3. Dialog om kommunikationsområdet specielt taleområdet, herunder opfølgning på høring Orientering om forløbsbeskrivelser, herunder drøftelse af implementeringsaktiviteter 5. Drøftelse af Socialstyrelsens gennemgang af rammeaftaler 6. Eventuelt Hovedkonklusionerne fra mødet var følgende:

32 Ad. 1. Jette Lorentzen og Mette Vest Hansen gennemgik status på afrapportering, herunder plan for den videre proces frem mod politisk behandling. Ad. 2. Socialstyrelsen kan ikke udelukke, at de vender tilbage med yderligere spørgsmål til de midtjyske afrapporteringer. Henvendelsen vil i første omgang blive behandlet af Sekretariat for rammeaftaler og vil i det tilfælde henvendelsen har mere principiel karakter, blive løftet ind i DASSOS-kredsen. Socialstyrelsen er eks. meget optaget af, at de midtjyske kommuner angiver, at de anvender 9 højt specialiserede tilbud. Det finder Socialstyrelsen er et højt antal. (4 tilbud er dog beliggende uden for den midtjyske region). Ad. 3. Socialstyrelsen har modtaget 10 henvendelser i deres høringsrunde i efteråret 2015 i forhold til Kommunikationsområdet. Heraf er ingen fra den midtjyske region. Socialstyrelsen overvejer på den baggrund, om Kommunikationsområdet skal være genstand for den næste Centrale Udmelding. Karsten Binderup redegjorde for hvorledes DASSOS vil fokusere yderligere på Kommunikationsområdet fremadrettet ved at indarbejde området som et fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale 2017, herunder særlig fokus på området i de kommunale indberetninger. Ad. 4. Socialstyrelsen orienterede om forløbsbeskrivelserne og deres implementeringsaktiviteter, herunder planer om afholdelse af temamøder. Ad 5. Socialstyrelsen orienterede om, at de mere aktivt til gennemgå de enkelte Rammeaftaler. Ad. 6. Eventuelt. De midtjyske repræsentanter redegjorde bl.a. for dialogen mellem DASSOS og Socialtilsyn Midt, herunder mangel på aflastningsfamilier og problematikken ved ukritisk at anvende borgerudsagn direkte ind i tilsynsrapporterne. Ligeledes blev der fulgt op på tidligere dialogmøde med Socialstyrelsen. - Selvejende institutioner skal fortsat anvende budgetskema for private tilbud. - Socialstyrelsen har været i dialog med socialtilsynene med henblik på, at kvalitetsmodellen IKKE bruges som tjekliste, men som udgangspunkt for dialog. - Liste med ændringer og forenklinger, der foretages i Tilbudsportalens indberetning effektueres først efter den 15. marts 2016, da det eller ville skabe for meget forvirring. - Socialstyrelsen har taget hånd om enkelte indikatorers uhensigtsmæssigheder i kvalitetsmodellen. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 12. Socialstyrelsen, dagsorden til dialogmøde, 8. marts 2016 (side 87) Referat: Taget til efterretning. 17. Socialstyrelsen, forløbsbeskrivelse, børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen har i regi af den nationale koordinationsstruktur sendt en ny forløbsbeskrivelse til landets kommuner, se vedlagte følgebrev. Forløbsbeskrivelsen handler om rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år. Forløbsbeskrivelsen bygger på nyeste viden og indeholder Socialstyrelsen anbefalinger til tilrettelæggelsen af indsatserne til børn og unge i målgruppen

33 Forløbsbeskrivelsen kan downloades på Vidensportalen: Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 13. Socialstyrelsen, følgebrev til kommunerne vedr. forløbsbeskrivelse (side 92) Referat: Taget til efterretning. 18. Eventuelt 1. DASSOS-møde den 18. maj 2016: - Udkast til Rammeaftale Udkast til afrapportering på Centrale Udmelding, spiseforstyrrelser - Status på kommunernes opfølgning på målene i rammepapir, Voksenpsykiatriområde - Desuden deltager Socialtilsyn Midt på dele af mødet, herunder midtvejsevaluering af de fem Socialtilsyn samt hovedkonklusionerne fra deres årsrapport (som skal indarbejdes i Rammeaftale 2017) 2. Jesper Thyrring Møller orienterede om: A. Rotation i Forretningsudvalget. Handicap- og Psykiatrichef i Silkeborg Kommune, Dorte Eastwood har valgt at udtræde af Forretningsudvalget. Ingen andre DASSOS-medlemmer har ytret ønske om at indtræde i Forretningsudvalget. DASSOS vil på næste møde få forelagt et forslag om, at Forretningsudvalget reduceres med én plads hvorved FU antalsmæssigt kommer på samme niveau, som i perioden B. Personaleudskiftning i Sekretariat for rammeaftaler. Chefkonsulent, Karsten Binderup, har valgt at søge nye udfordringer pr. 1. maj. Jobopslag for genbesættelse af stillingen er netop udsendt. Da AC-fuldmægtig, Mette Vest Hansen, samtidig har søgt nye udfordringer, vil Sekretariatet i en kort periode køre på lavt blus. Økonomikonsulent, Gitte Graversen, ansættes midlertidigt fuld tid for at sikre den fornødne drift

34 Bilag 1 015

35 Tak for invitationen til at tale om kapacitet og generelle problematikker på krisecentrene i Region Midt 2016 DASSOS 5.Oktober 2016 Leder af Silkeborg Krisecenter Dorte Fritzemeier og leder af Randers Krisecenter Hanne Willemoes. 016

36 Oplæg Kort om fakta vedr. kapacitet og belægning i de midtjyske krisecentre Hvad er det for nogle generelle problematikker, krisecentrene oplever Oplæg til drøftelse: Er der noget DASSOS bør forholde sig til i forhold til kapacitet eller andet på krisecentrene? 017

37 Undersøgelser og evalueringer de sidste år. Psykologhjælp til børnene på krisecentre. SFI 2013 Psykologsamtaler til kvinder på krisecenter. Evaluering af indsatsen af Lise Barlach og Gráinne Stevenson Socialstyrelsen fra 2015 Evaluering af krisecentertilbuddene. Evalueringsrapport. Rambøll oktober 2015 Resultat af effekt-og tilfredshedsundersøgelse på krisecentrene i Region Midt 2015 Socialstyrelsen og LOKK s årsstatistikker. Praksiserfaringer fra dagligdagen på krisecentrene. 018

38 Belægningsprocent på hver enkelt krisecenter Herning Silkeborg Holstebro Århus Randers Viborg

39 Ledige Pladser 2016 Antal Pladser På KC. Januar Ledige /gns. Februar Ledige /gns. Marts Ledige /gns. April Ledige /gns. Maj Ledige /gns. Juni Ledige /gns. Juli Ledige /gns. Herning 5 0,1 0,2 1,0 0,0 0,4 0,6 0,0 0,1 Silkeborg 5 0 0,1 0,9 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 Holstebro 6 0,2 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,3 0,0 Århus 14 0,7 0,9 0,5 0,1 0,8 0,7 0,0 0,2 Randers 9 0,4 0,5 0,0 0,0 0,4 0,3 0,0 0,0 Viborg 8 0,4 0,4 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,4 Horsens 7 0,4 0,0 0,2 0,2 0,3 0,3 0,0 0,3 August Ledige /gns. Hele landet 407 (under LOKK) 12,5 (3 RED) 12,75 (2,5 RE) 16 0,6 RE) ,6 RED) 11 0,3 RE) 12,5 (0 RED) 9,5 (0,3 RE) 13,5 (0 RED) 020

40 Indskrevne kvinder, etniske minoritetskvinder, afviste kvinder Indskrevne kvinder Etniske minoritetskvinder Afviste Herning Silkeborg Holstebro Århus Randers Viborg 021

41 Kvinder med ophold over 3 måneder på krisecentrene i Region Midt Dansk oprindelse Etniske minoritetskvinder Herning Silkeborg Holstebro Århus Randers Viborg 022

42 Gennemsnitlig opholdslængde Viborg Randers Århus Holstebro Silkeborg Herning

43 Generelle problematikker i arbejdet med voldsudsatte kvinder, som også kan være mulige forklaringer på kapacitetsproblemet. Kvinderne har andre sociale problemer udover volden => høj kompleksitet Flere unge kvinder med særlige massive problemstillinger Flere flygtninge (integrations opgave udover voldsproblematikken, tolk, kulturforskelle, krigstraumer) Økonomiske udfordringer i forhold til bolig (Integrationsydelse, kontakthjælpsloft) Ventetid på sagsbehandling Statsforvaltningen, Retten og Udlændingestyrelsen Mangel på billige boliger. 024

44 Oplæg til drøftelse. Kapacitetsproblemet på krisecentrene i region Midt Psykolog til kvinder lagt ind i døgntaksten Udbredelse af ambulant rådgivning til voldsudsatte kvinder uden krisecenterophold. Problematikken om at skaffe billige boliger. Ønsker til DASSOS: Nedsættelse af en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe i regions Midts regi med repræsentanter fra regionen, kommunerne og krisecentrene. Formålet er at afdække og analysere problematikkerne nærmere mhp. at pege på løsningsforslag. 025

45 Resultat af effekt-og tilfredshedsundersøgelse på krisecentrene i Region Midt % af kvinderne føler sig godt modtaget på krisecentrene. 86% af kvinderne trives godt ved udflytningen. Ved indflytning var det 5% 91% af børnene på krisecentrene trives godt ved udflytning. Ved indflytning var det 18% Voldens påvirkning falder fra 97% ved indflytning til 48% ved udflytning. Der er et markant fald i kvindernes stress-symptomer fra indflytning til udflytning. 88% af kvinderne er blevet bedre til at sætte grænser 94% oplever i høj grad, at sikkerheden er i top på krisecentrene 90% af kvinderne svarer ved udflytningen, at de har opnået hvad de gerne ville med opholdet på krisecentret. 83% af kvinderne har ved udflytning tro og håb om en fremtid uden vold 3 måneder efter udflytning har 89% tro og håb om en fremtid uden vold 68% af kvinderne har opnået at volden ophører 026

46 Bilag 2 027

47 Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg Att.: Maria Eeg Smidt 11. august 2016 Forslag om indregning af psykologsamtaler i taksten for kvindekrisecentre Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune foreslår, at kvinder med ophold på krisecenter får adgang til gratis psykologsamtaler finansieret over taksten. Forslaget ligger i forlængelse af en forsøgsordning fra 2012 til Baggrunden for forslaget Kvinder, som tager ophold på et krisecenter, har ofte, som følge af de fysiske og psykiske overgreb, de har været udsat for, psykiske problemer, som de har behov for at få bearbejdet. Kvinderne får beskyttelse og støtte på krisecentret til at klare dagligdagen - ofte sammen med deres børn. Derudover kan kvinderne have behov for egentlig psykologisk hjælp til bearbejdning og nyorientering, mens de er indskrevet. Derfor igangsatte Socialministeriet en forsøgsordning med 4 gratis psykologsamtaler til kvinder på krisecenter, finansieret af Satspuljeaftalen Ordningen har forløbet fra september 2012 til september 2014, og er blevet forlænget til Målet med psykologsamtalerne er, at de i samspil med den øvrige indsats på krisecentrene skal medvirke til, at kvinderne: får hjælp til at modne deres tanker om, hvordan de i fremtiden bedre beskytter sig mod at blive udsat for vold i nære relationer får hjælp til at bearbejde voldsoplevelsen at de kvinder, der har børn, opnår mere overskud til at drage omsorg for dem i en krisepræget tid Desuden skal tilbuddet medvirke til, at nedbringe antallet af kvinder, der har flere ophold på krisecenter Socialstyrelsen har evalueret ordningen i 2015 og konkluderer, at ordningen har haft positiv betydning for de kvinder, som har benyttet den. De har fået hjælp til at bearbejde voldsoplevelsen, og har fået mere overskud til at drage omsorg for deres børn. Socialminister Karen Ellemann ønsker trods den positive evaluering ikke at forlænge ordningen, da der hele tiden har været tale om et forsøg, som skulle forankres i Lotte Wrisberg Kristensen (30966) Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Børne- og Familieafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

48 kommunerne. Silkeborg Kommune tager Socialministerens beslutning til efterretning med dette forslag. Overslag over takstændring For at ligestille alle kvinder på krisecentre i regionen og sikre et ensartet serviceniveau foreslår Silkeborg Kommune at psykologsamtalerne finansieres over taksten. Krisecentrene er omfattet af rammeaftalen, hvilket medfører at takster m.v. forhandles og besluttes af de 19 kommuner og Region Midt. Ikke alle kvinder ønsker at benytte sig om tilbud om psykologhjælp. Nedenstående tabel viser antallet af indskrevne kvinder og antallet af kvinder, der har benyttet tilbuddet om gratis psykologhjælp på Silkeborg Krisecenter. Antal kvinder indskrevet på krisecenter i SK Antal indskrevne kvinder i SK, som har benyttet gratis psykologordning På baggrund af ovenstående kan det med rimelighed antages, at ca. 1/3 svarende til 15 kvinder årligt på Silkeborg Krisecenter, vil benytte sig af tilbud om psykologhjælp. Dette svarer for Silkeborg Krisecenter til ca. 60 samtaler til en samlet udgift på omkring kr. Silkeborg Kommune håber, at de øvrige kommuner i samarbejdet vil se med velvilje på forslaget. Venlig hilsen Søren Kristensen Formand for Børne- og Ungeudvalget Hanne Ahrens Direktør Side 2 029

49 Bilag 3 030

50 Diskussionsoplæg til Forretningsudvalget ( ) Baggrund: På DASSOS mødet den 23. august 2016 blev det besluttet, at DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler og KKR sekretariatet skal udarbejde et konkret diskussionsoplæg til Forretningsudvalget. Diskussionsoplægget har afsæt i de forenklingsforslag, der er blevet indsendt fra DASSOS medlemmer i perioden juni-august Forenklingsforslagene er blevet bundet sammen i temaer og viderebearbejdet til brug for den videre debat. Til drøftelse i Forretningsudvalget: Diskussionsoplægget er opbygget, så forenklingsforslagene fra DASSOS er oplistet i den venstre - hvide - kolonne. I den højre - grønne - kolonne fremgår de tilhørende konkrete forslag til fremadrettet organisering. Hvert forslag har et nummer. Tanken er, at Forretningsudvalget på mødet forholder sig til hvert af de nummererede forslag med henblik på at give en samlet anbefaling til DASSOS. DASSOS vil på møde den 16. november 2016 blive forelagt Forretningsudvalgets anbefalinger, hvorefter anbefalingerne vil indgå på temadrøftelsen om forenkling på KD-nets seminar i december. Bilag: Der er udarbejdet et notat (bilag 4), der beskriver den fremtidige organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde, som det vil se ud, hvis samtlige forslag i dette diskussionsoplæg realiseres

51 Organisering af DASSOS og Forretningsudvalget Forenklingsforslag fra DASSOS: Konstruktionen med relativt få møder i DASSOS suppleret med møderne i Forretningsudvalget fungerer godt. De løbende problemstillinger kan løses uden at alle i kredsen behøves at mødes meget hyppigt. Og det er indtrykket, at såvel store som små kommuner har mulighed for at komme til orde. Jeg synes, vi løbende har forenklet rammeaftalesystemet, så jeg har ikke mange forslag. Mødes vi sjældnere end nu vil jeg frygte at DASSOS mister sin betydning og nedprioriteres. Hvis DASSOS-møderne skal fortsætte i samme modus som nu vil vi foretrække at møderne gøres mere temaorienterede og mindre tekniske og der vil måske derved kunne skabes mere ejerskab omkring de udviklingsområder, der vælges for hvert år Man kan overveje, hvorvidt forretningsudvalget kan få mere vægt og at selve DASSOS-møderne nedskaleres. De komplicerede særlige sager kører i forvejen meget i Forretningsudvalget med orientering til DASSOS og vi kan godt leve med at Forretningsudvalget repræsenterer kommunerne som det ses i andre sammenhænge Nedlæggelse af forretningsudvalget og evt. udvidelse af møderækken i DASSOS med et enkelt møde mere. I 2016 er der kalenderlagt 4 DASSOS møder og 3 Forretningsudvalgsmøder. Med forslaget bliver der 5 DASSOS møder fordelt over året. Vi vurderer således, at der med 5 DASSOS møder ikke er behov for et forretningsudvalg. Det foreslås, at der foretages en reducering i antallet af medlemmer af Forretningsudvalget (eksempelvis ved at skabe et egentligt formandskab bestående af 3-4 medlemmer). Forretningsudvalget består i dag af 9 medlemmer, svarende til ca. halvdelen af DASSOS-medlemmerne, hvorfor der er stort sammenfald og gentagelse for mange af medlemmerne. Vi overvejer om Forretningsudvalget fremadrettet skal være direktører, mens DASSOS fremadrettet med fordel kan bestå af chefer sammen med direktørerne fra Forretningsudvalget? Dette for at undgå for mange underudvalg? Konkret forslag til drøftelse i Forretningsudvalget: Der foreslås en fremadrettet model, hvor der skabes en klar arbejdsdeling mellem DASSOS og Forretningsudvalget (FU), så begge fora får en mere klar profil: DASSOS: Skal primært sikre, at der er strategisk fokus på Rammeaftalens fælles udviklings- og fokusområder, herunder varetage de strategiske drøftelser om aktuelle sager FU: Skal primært håndtere de mere driftsmæssigt/ tekniske forhold i Rammeaftale samarbejdet. Derudover skal FU sikre rammesætningen af de centrale drøftelser forud for DASSOS møderne For at sikre smidighed i sager og arbejdsgange mellem DASSOS og FU foreslås det at: 1. Forretningsudvalget bevares, og fortsat tildeles beslutningskompetence på vegne af DASSOS 2. Antallet af medlemmer i FU fastholdes på 9 medlemmer, så der sikres bred repræsentation 3. Et DASSOS møde byttes ud med et FU møde, så der årligt holdes 4 møder i hhv. DASSOS og FU 4. Der gives en kort orientering om de vigtigste sager fra FU på hvert DASSOS møde 5. Forlænge DASSOS-møderne med ½ time for at opnå mere tid til de strategiske drøftelser 6. DASSOS foreslås bevaret som et forum, der som udgangspunkt er på direktørniveau 2 032

52 Takstgruppen og netværk i relation til DASSOS Forenklingsforslag fra DASSOS: Det foreslås, at Myndighedsnetværket på voksenområdet og chefnetværket på børneområdet nedlægges som permanente udvalg og at der i stedet skabes ad hoc netværk efter behov. Forslaget udspringer af en oplevelse af, at der er mange overlappende netværk, som overlapper både i deltagerkreds og faglige problemstillinger. Samtidig ønskes det, at der skabes en bedre kobling mellem DASSOS og chefniveauet, således at cheferne oplever større ejerskab og inddragelse i DASSOS, eksempelvis i forbindelse med Rammeaftalen. Nedlæggelse af Myndigheds- og Chefnetværk som en permanent ordning og oprettelse af netværk ad hoc og efter behov. De to netværk har nu været nedsat i en årrække. Efter vores vurdering er der ikke tilstrækkeligt behov for at fastholde dem som permanente netværk. Vi foreslår i stedet, at der, såfremt behovet opstår, nedsættes ad hoc netværk. Reducer antallet af møder i takstgruppen og reducer antallet af medlemmer. Takstgruppen er forankret under Forretningsudvalget. Med vores forslag om at nedlægge Forretningsudvalget foreslår vi også, at Takstgruppen forankres under DASSOS. Takstgruppen holder ca. 6-8 møder årligt afhængig af behovet. På samme vis som DASSOS har takstgruppen nu fungeret i en lang årrække og gør et godt stykke arbejde. Vi vurderer dog, at arbejdsopgaverne efterhånden er så godt kendte for medlemmerne i Takstgruppen, så antallet af faste møder kan nedbringes til ca. 4 pr. år. Konkret forslag til drøftelse i Forretningsudvalget: Det foreslås at: 7. Netværk i regi af DASSOS fremadrettet skal have karakter af ad hoc netværk (frem for faste netværk), dvs. netværk der nedsættes tidsbegrænset efter behov til at løse konkrete opgaver Der findes i dag 2 faste netværk i relation til DASSOS. Myndighedsnetværk for Voksenområdet betjenes af Sekretariat for Rammeaftaler, mens Chefnetværk for Børn og Unge betjenes af Ikast-Brande Kommune. Det foreslås at: 8. De 2 netværk enten skal have en mere klar profil og tættere kobling til DASSOS - eller - skal køre videre som selvbærende netværk, koblet op til kommunerne afhængig af kommunernes behov og ønsker I forhold til takstgruppen foreslås det at: 9. Takstgruppen fastholdes som en permanent arbejdsgruppe med reference til Forretningsudvalget 10. Der skal laves en mere præcis opgavebeskrivelse for Takstgruppen i forbindelse med forenklingsarbejdet 11. Det skal fastholdes, at der er mulighed for repræsentation fra hver kommune og regionen 12. Takstgruppen kun mødes efter behov, så der holdes færrest mulige møder 3 033

53 DASSOS dagsorden, indhold og sekretariatsbetjening Forenklingsforslag fra DASSOS: Det foreslås, at Januarkonferencen i højere grad end i dag gøres til omdrejningspunkt for dialogen omkring Rammeaftalen, og at både chefniveauet og politikerniveauet opnår større ejerskab til Rammeaftalen via Januarkonferencen. Det skal præciseres om chefer er inviteret til Januarkonferencen, herunder chefer inden for sundheds- og beskæftigelsesområdet. Der kan skabes mere synlighed omkring en sag hvis alle sager der skal igennem systemer (DASSOS; KD-net, KKR andre samarbejder), hvis der i sagerne tilføjes en tidsplan og en klar oplistning af hvor en sag er startet og hvor den ender (hvem der har den endelige beslutningskompetence) Dagsordnerne er meget store, tunge og uoverskuelige. Flere bilag går igen i mange sammenhænge og det er uoverskueligt at se hvilke ændringer der laves fra gang til gang. Vi foreslå at der laves pixi-udgaver/markeringer omkring ændringer i rammeaftalen til eksempel. Vi tænker at der kan være synergi ved at sammenlægge sekretariaterne for KOSU og DASSOS i et fælles kommunalt sekretariat. Konkret forslag til drøftelse i Forretningsudvalget: Det foreslås at: 13. Der laves en evaluering blandt de politiske deltagere på næste Januarkonference med henblik på en drøftelse i DASSOS af, om der bør tænkes anderledes i forhold til konceptet for Januarkonferencen Forslaget om at arbejde mere bevidst med pixi-udgaver og klare, korte dagsordener vil der blive fulgt op på. Det foreslås at: 14. Sekretariat for Rammeaftaler i samråd med de øvrige sekretariater under KD-net drøfter, hvordan der kan skabes mere synlighed og klarhed om sagsgangene for sager, der går på tværs af forskellige fora Det foreslås at: 15. Det tydeliggøres at der skal være fokus på samarbejde også på sekretariatsniveau mellem KOSU og DASSOS 4 034

54 Ændret forretningsgang i forbindelse med kapacitetsjusteringer Forenklingsforslag fra DASSOS: Ændring af procedure i forbindelse med kapacitetsjusteringer, der ligger udenfor de årlige møder i DASSOS, så kun de berørte kommuner får en mail henvendelse herom. Der udsendes jævnligt mails vedr. kapacitetsjusteringer indenfor DASSOS samarbejdet. Vi foreslår, at de pågældende kommuner/regionen, der ønsker at justere i kapaciteten, påfører henvendelsen informationer om, hvilke kommuner der på det pågældende tidspunkt benytter tilbuddet. Dette vil frigøre de øvrige kommuner for at sætte en undersøgelse i gang for at finde ud af, om de benytter tilbuddet. Alternativt kunne man også beslutte at henvendelsen kun sendes til de kommuner der, bruger tilbuddet. Det foreslås, at der i højere grad appelleres til - eller træffes beslutning om - at kapacitetsjusteringer udelukkende kan behandles på DASSOS møder og i forbindelse med den årlige indmelding af kommende kapacitetsjusteringer i forbindelse med Rammeaftalen. Den gældende aftale er, at forslag til kapacitetsjusteringer, der falder uden for de årlige møder, løbende kan rundsendes til godkendelse via mail. Dette sikrer stor fleksibilitet for den aktør, der ønsker at gennemføre kapacitetsjusteringerne, men skaber mange unødige forstyrrelser hos de mange modtagere af informationen. Det foreslås, at der årligt udarbejdes en oversigt/graf, der opsummerer de bevægelser i den samlede kapacitet, som de løbende kapacitetsjusteringer resulterer i. Med oversigten vil det være muligt at se udviklingstendenserne gennem en årrække via de historiske data, som allerede nu ligger i Udviklingsstrategiens oversigt over kapacitetsjusteringer. Dette vil give DASSOS en mulighed for at få overblik over, om der er områder der kræver nærmere analyse og opmærksomhed i forhold til fremtidige kapacitetsjusteringer. Den nuværende model for kapacitetsjusteringer giver et meget fragmenteret billede af de generelle udviklingstendenser inden for området. Konkret forslag til drøftelse i Forretningsudvalget: Der foreslås følgende arbejdsgang ved kapacitetsjusteringer, der falder uden for Rammeaftalens årshjul og de faste møder i DASSOS og Forretningsudvalget: 16. Der indføres en bagatelgrænse (defineret ved justeringer på plus/minus 5 pladser) 17. Ved kapacitetsjusteringer, der ligger under denne bagatelgrænse, har DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler kompetence til at godkendelse justeringen 18. Der indføres et fast punkt på FU s dagsorden, hvor der orienteres om, hvad der er godkendt af kapacitetsjusteringer i perioden siden sidste FU møde, så der sikres åbenhed 19. Lukning af hele tilbud (hvis de er en del af Rammeaftalen) samt kapacitetsjusteringer på mere end 5 pladser skal som hidtil enten behandles på DASSOS eller FU møde eller via mail høring ud fra det gældende koncept med 14 dages høringsfrist 20. Det er et krav, at de pågældende tilbud/kommuner uanset justeringens størrelse - kontakter de berørte kommuner direkte ved kapacitetsjusteringer Desuden foreslås det at: 21. Sekretariat for Rammeaftaler fremadrettet udarbejder årligt en oversigt over tendenser i de kapacitetsjusteringer, der er godkendt i det foregående år (forelægges FU) 5 035

55 Sammenhæng med sundhed og beskæftigelse Forenklingsforslag fra DASSOS: Kan man overveje at sammenlægge KOSU og DASSOS i en ny organisering, så eksempelvis psykiatrien kommer til at indgå i klyngerne på KOSU-området. Nedsættelse af arbejdsgruppe (eventuel anden metodik) der har til opgave at analysere på og fremkomme med konkrete forslag til, hvordan der kan ske styrkelse af det tværgående samarbejde mellem det specialiserede socialområde og primært beskæftigelse og sundhed. Begrundelse: Behov for bedre koordinering af disse hovedområder til sikring af bedre og mere sammenhængende løsninger. Det ønskes, at sundheds- og beskæftigelsesområdet tænkes mere ind i DASSOS særligt i forhold til at skabe mere fokus på arbejdsmarkedsperspektivet. Kan man på ét DASSOS-møde have et tema vedr. psykiatri, hvor Sundhed og Beskæftigelse deltager? Der er i de senere år truffet beslutning om nye snitflader, eksempelvis blev det i 2013 (?) besluttet, at flytte psykiatriområdet væk fra DASSOS-møderne og ind under sundhedsdagsordnerne i KOSU. Men det har ikke i alle sammenhænge været fornuftigt, eksempelvis har vi i DASSSOS-regi aktuelt ikke kunne få adresseret drøftelserne om spisevægring ml. Region og kommuner, og hos os i Aarhus Kommune, samarbejder sundhedsområdet ikke med psykiatrien, og organiseringen løser derfor ikke samarbejdsrelationen mellem kommune og Region. Konkret forslag til drøftelse i Forretningsudvalget: For at imødekomme behovet for bedre sammentænkning i forhold til de områder, hvor der er overlap mellem KOSU og DASSOS foreslås, at: 22. Afprøve en model hvor KOSU og DASSOS holder møder samtidigt og samme sted, så der skabes mulighed for fælles tid til drøftelser efter behov (fx i forhold til hjerneskade, psykiatri mv.) 23. Regionspsykiatrien deltager på DASSOS-møderne efter behov med henblik på at dagsordenssætte drøftelser, der vedrører snitfladen mellem social- og psykiatriområdet Der er et ønske om, at beskæftigelsesområdet tænkes mere og tydeligere ind i socialområdets tilbud og tankegang. Det foreslås på den baggrund, at: 24. Beskæftigelse bringes ind som tema, når der skal findes fælles udviklings- og fokusområder i forbindelse med Rammeaftale 2018 Et konkret forslag kunne være, at vi halvårligt inviterer Regions psykiatrien ind på vores DASSOS-møder, så vi kan dagsordenssætte drøftelser, der vedrører snitfladen mellem social- og psykiatriområdet

56 Helt overordnet ønsker vi en forenkling og en samtænkning af fora for sundhed, socialområdet og beskæftigelse. Vi tænker en model i retning af: o En fælles styregruppe for DASSOS og KOSU på tværs af regionen (med færre repræsentanter end det antal der tilsammen sidder i de to fora i dag) (sidder 4 år) o Klyngegrupper 1 i øst og 1 i vest hvor alle temaer vedr. sundhed, sociale forhold og beskæftigelse drøftes og konkrete indsatser realiseres. o I klyngerne indgår dels gennemgående direktørrepræsentanter (4 år) fra den fælles styregruppe og dels repræsentative chefer, der udskiftes i et rul med 2 års mellemrum. Fordelen vil her være større samtækning og samskabelse i både de strategiske oplæg og de konkrete indsatser. Vi undgår parallelle arbejdsgrupper og dermed dobbeltarbejde og oplevelsen af, at nogle arbejdsgrupper mangler repræsentation fra et af benene. Desuden må vi erkende at nogle rammevilkår og udfordringsbilleder er ens for øst og vest i regionen, mens andre vilkår f.eks. afstand til sygehuse, befolkningssammensætning, erhvervsstruktur og forskellige sundhedsprofiler medfører forskellige udfordringer og påkalder sig forskellige svar i øst og vest. Desuden vil færre fora med bredere repræsentation måske også øge kvaliteten og mindske tidsforbrug. Vi vurderer at en fælles styregruppe DASSOS KOSU og beskæftigelse vil kunne stå stærkere i dialogen med nationale og regionale partnere om fortsat udvikling af sundhed og velfærd. Udfordringen er, om kommunerne oplever en tilstrækkelig bred repræsentation så der ikke sættes et A og et B hold? Det foreslås at: 25. Forretningsudvalget fremsender disse bemærkninger til videre drøftelse i KD-net 7 037

57 Bilag 4 038

58 September 2016 Forslag til ny organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde Dette notat beskriver, hvordan det fælleskommunale- og regionale samarbejde på socialområdet vil se ud, hvis det vælges at gennemføre en række forenklinger i den administrative organisation. Formålet med forenklingerne er: At skabe en mere simpel og overskuelig organisering af det administrative samarbejde på socialområdet, så overlap, parallelle processer og overflødige arbejdsgange undgås At DASSOS får et mere forenklet og koordineret fokus på at sætte centrale pejlemærker for fx effekt på socialområdet, civilsamfundsdeltagelse og beskæftigelse som et velfærdsgode At opnå bedre kobling og sammenhæng til det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet, så der sikres øget koordinering på de områder, hvor der er fælles opgavevaretagelse (fx psykiatriområdet og hjerneskadeområdet) At skabe større lokalt ejerskab, synlighed og effekt af arbejdet med de fælleskommunale- og regionale udviklingsområder i de enkelte kommuner og regionen De centrale elementer i den forenklede organisering er: At skabe en mere klar arbejdsdeling mellem DASSOS og Forretningsudvalget, så begge fora får en mere målrettet profil og funktion At takstgruppen, som har ansvaret for håndteringen af takster samt den årlige styringsaftale, fastholdes som en permanent arbejdsgruppe med reference til Forretningsudvalget At øvrige arbejdsgrupper i regi af DASSOS fremadrettet får karakter af ad hoc grupper, dvs. grupper der nedsættes tidsbegrænset efter behov til at løse konkrete opgaver At arbejdsgangen i forbindelse med løbende kapacitetsjusteringer forenkles ved at indføre en bagatelgrænse for hvornår et forslag skal i høring At det ønskes at afprøve en model, hvor KOSU og DASSOS holder møder samtidigt og samme sted, så der skabes mulighed for fælles tid til drøftelser efter behov Et øget fokus på samarbejde på sekretariatsniveau mellem KOSU og DASSOS 1 039

59 Grundstrukturen i samarbejdet på socialområdet Dette notat beskriver, hvordan den fælles kommunale- og regionale opgave om koordineringen af det specialiserede social- og specialundervisningsområde er organiseret i Midtjylland. Centralt i det fælleskommunale- og regionale samarbejde er den årlige Rammeaftale, hvor der indgås fælles aftaler om faglig udvikling, styring og koordinering af det specialiserede socialområde. Ud over Rammeaftalen, arbejder de midtjyske kommuner og regionen tæt sammen om forskellige faglige udviklingsprojekter, kortlægninger og analyser af målgrupper samt strategiske dagsordener inden for det specialiserede socialområde. Hvert år afholdes en januarkonference, hvor politikere, brugerorganisationer og administration på tværs af de midtjyske kommuner og regionen mødes for at drøfte centrale socialpolitiske temaer og igangsætte arbejdet med det kommende års Rammeaftale. Årshjulet for Rammeaftalen og arbejdsgangen ved kapacitetsjusteringer er beskrevet sidst i notatet. Politisk organisering Det fælleskommunale- og regionale samarbejde har de 19 midtjyske byråd og regionsrådet som øverste kontekst. I tilknytning her til er der nedsat et Fælleskommunalt Kontaktråd med deltagelse af de 19 borgmestre og en række kommunalpolitikere (KKR Midtjylland) og et Kontaktudvalg med deltagelse af de 19 borgmestre og regionsrådsformanden. Administrativ organisering Samarbejdet koordineres af Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region (KD-net), som er et forum for udvikling af det tværkommunale samarbejde. Med henblik på at varetage fælleskommunale interesser og koordineringsopgaver i relation til det specialiserede socialområde, har KD-net nedsat Den Administrative styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) og et Forretningsudvalg i tilknytning her til. Der er desuden nedsat en Takstgruppe, som håndterer driftsmæssige forhold i relation til takster, samt udarbejder styringsaftalen til brug for den årlige Rammeaftale. Sekretariat for Rammeaftaler varetager sekretariatsbetjeningen af DASSOS, Forretningsudvalget og Takstgruppen. Sekretariatet varetager desuden betjeningen af de fælles kommunale/regionale Hjerneskadesamråd samt de ad hoc grupper, der nedsættes i regi af DASSOS

60 Figur: Det fælleskommunale- og regionale samarbejde Politisk organisering af det fælleskommunale / regionale samarbejde 19 byråd Regionsrådet KKR Midtjylland (KL s Kommunekontaktråd med kommunale politikere) Bruger organisationer Dialogforum Kontaktudvalget (19 borgmestre og Regionsrådsformand) KD-net (Kommunaldirektørnetværket) Administrativ organisering af samarbejdet på socialområdet KOSU- sekretariatet DASSOS Sekretariat for Rammeaftaler Forretningsudvalg Grupper og samråd med reference til DASSOS og Forretningsudvalget Hjerneskadesamråd - Voksne - Børn og unge Ad hoc grupper Takstgruppen 3 041

61 Politiske fora på tværs af kommuner og region KKR Midtjylland Kontaktudvalget Er et af de fem kommunekontaktråd, der er etableret som det regionale led i KL s organisation. I KKR Midtjylland mødes borgmestrene og andre politikere fra de 19 kommuner i Region Midtjylland for at drøfte, fastsætte fælles linjer og koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats. Kontaktudvalgets opgave er at fremme et godt samarbejde mellem region og kommuner. Udvalget mødes fire gange årligt for at drøfte de områder, hvor region og kommuner løser opgaverne i fællesskab. Brugerorganisationer Samarbejde Et godt samarbejde med brugerorganisationer på social- og specialundervisningsområdet samt de lokale Handicapråd og Udsatteråd er centralt i det fælleskommunale samarbejde. I forbindelse med udarbejdelsen af rammeaftalerne, inviteres formand og næstformand for de lokale brugerorganisationer samt Handicapråd og Udsatteråd til januarkonferencen, hvor de sammen med de politiske repræsentanter og administrative deltagere, har mulighed for at drøfte centrale temaer, herunder det kommende års fokus- og udviklingsområder. Dialogforum Er et forum, hvor KKRs formandskab og repræsentanter for Danske Handicaporganisationer samt Skole og Forældre mødes og drøfter udviklingen af indsatser og de tilbud, der skal stilles til rådighed på tværs af kommuner på social- og specialundervisningsområdet. Dialogforum indbydes til den årlige januarkonference og kan fremføre forslag om fokusog udviklingsområder i det kommende års udviklingsstrategi. Administrative fora KD-net Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region er et netværk med det formål at forberede, koordinere og følge op på de opgaver som har fælles interesse for kommunerne i den midtjyske region. Det er netværkets mål, at kommunerne opnår væsentlig indflydelse på opgaveløsningen i stat og region på de områder, hvor der er interessefællesskaber, og at netværket er et forum for udvikling af tværkommunale samarbejder

62 DASSOS Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) er det øverste administrative organ i det fælleskommunale- og regionale samarbejde på socialområdet. DASSOS er et direktørforum, som varetager sager af væsentlig strategisk, økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig betydning for udviklingen af socialområdet. De centrale opgaver for DASSOS er at: Sikre strategisk fokus på Rammeaftalens fælles udviklings- og fokusområder Drøfte hovedtemaer til Udviklingsstrategi og Styringsaftale Forberede sager af socialpolitisk interesse til Kd-net og KKR Skabe rammer og retning for koordinering, udvikling og samarbejde på det specialiserede socialområde Igangsætte fælles analyser og udviklingsopgaver som kan styrke udviklingen af socialområdet på tværs af kommuner og region Sikre tæt kobling og sammenhæng til det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet, så der sikres øget koordinering på de områder, hvor der er fælles opgavevaretagelse (fx psykiatriområdet og hjerneskadeområdet) DASSOS består af 1 direktørrepræsentant på strategisk niveau fra hver af de 19 midtjyske kommuner samt Region Midtjylland. Herudover deltager en KKR-konsulent og Sekretariat for rammeaftaler på DASSOS møder. DASSOS mødes 4 gange årligt. Møderne i DASSOS afholdes så vidt muligt samtidigt og samme sted som møderne i KOSU, så der skabes mulighed for fælles tid til drøftelser om fælles interesseområder (fx psykiatriområdet og hjerneskadeområdet. Dagsordener og referater er tilgængelige på hjemmesiden: Forretningsudvalg Forretningsudvalgets primære opgave er at håndtere driftsmæssige og tekniske forhold i Rammeaftale samarbejdet. Forretningsudvalget har beslutningskompetence på vegne af DASSOS, og skal sikre rammesætning af centrale strategiske drøftelser forud for DASSOS møderne

63 De centrale opgaver for Forretningsudvalget er at: Udarbejde forslag til Udviklingsstrategi og Styringsaftale Følge op på igangsatte initiativer og analyser af driftsmæssig betydning Afdække og udrede divergerende opfattelser på konkrete fælleskommunale områder Løbende opfølgning på takststyregruppens opgaver Derudover har Forretningsudvalget det overordnede ansvar for det fælleskommunale Sekretariat for Rammeaftaler og Takstgruppen. Forretningsudvalget består af én kommunaldirektør (formand), 7 kommunale socialdirektører udpeget af KD-net, Rammeaftalesekretariatskommunen, socialdirektør fra Region Midtjylland, KKR konsulent samt konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler. Der er rotation i Forretningsudvalget, hvorved 3 kommuner efter 2 år kan udskiftes med 3 nye kommuner. Forretningsudvalget mødes 4 gange årligt. Dagsordener og referater er tilgængelige på hjemmesiden: Grupper og samråd under DASSOS og Forretningsudvalget Takstgruppen Takstgruppen er forankret under Forretningsudvalget i DASSOS. Takstgruppen har ansvaret for udarbejdelse af styringsaftalen og fungerer som rådgivende organ for Forretningsudvalget i håndteringen af tekniske og driftsmæssige forhold i relation til Rammeaftale og takster. De centrale opgaver for Takstgruppen er at: Udarbejde forslag til Styringsaftale Følge op på igangsatte initiativer og analyser af driftsmæssig betydning Ansvar for rapporteringer af takstudvikling, belægning og tillægstakster Kvalificere og undersøge forhold vedr. takster og ny lovgivning, der rejses i Forretningsudvalget og DASSOS Sparring mellem kommunerne om håndtering af ny lovgivning og bekendtgørelser ifht. implementering i takster Takstgruppen fungerer derudover som sparringspartner for Sekretariat for Rammeaftaler

64 I takstgruppen er der mulighed for repræsentation fra hver kommune samt fra regionen. Viborg Kommune har i forbindelse med Rammesekretariatets placering formandskabet for Takstgruppen. Takstgruppen mødes efter behov. Ad hoc grupper Nedsættes efter behov til at løfte forskellige typer af tværgående opgaver som fx udarbejdelse af fællespolitiske rammepapirer, besvarelse af Socialstyrelsens centrale udmeldinger, planlægning af januarkonferencer, tværgående analyser, kortlægninger af målgrupper o. lign. Ad hoc grupper kan nedsættes af DASSOS og/eller Forretningsudvalget til at løse konkrete opgaver. Grupperne sammensættes af ressourcepersoner primært ud fra kompetencer, som det kendes fra de faglige følgegrupper der i perioder har arbejdet med Socialstyrelsens centrale udmeldinger. Formålet, tidshorisonten og deltagerkredsen i de enkelte ad hoc grupper vil typisk beskrives i et kommissorium, som godkendes i DASSOS og/eller Forretningsudvalget forud for igangsætning. Ad hoc grupperne vil typisk blive sekretariatsbetjent af Sekretariat for Rammeaftaler. Hjerneskade samråd Der er etableret 2 hjerneskadesamråd på tværs af de midtjyske kommuner, Region Midtjylland og almen praksis: Hjerneskadesamråd vedr. børn og unge med erhvervet hjerneskade Hjerneskadesamråd vedr. voksne med erhvervet hjerneskade Formålet med hjerneskadesamrådede er at medvirke til at skabe sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet. Samrådene har fokus på, at indsatsen omfatter inddragelse af familie og netværk, den sundheds- og socialfaglige indsats samt skole-, uddannelses- og jobmæssige forhold. Hjerneskadesamrådet er sammensat således, at det afspejler ledelseslag og fagligheder fra kommunerne, regionen og almen praksis. Hjerneskadesamrådet kommer med anbefalinger til og rådgiver Sundhedsstyregruppen og DASSOS, som kan træffe beslutninger på baggrund af Hjerneskadesamrådets anbefalinger. Hjerneskadesamrådene betjenes af Sekretariat for Rammeaftaler i samarbejde med Region Midtjylland

65 Sekretariatsbetjening Sekretariat for Rammeaftaler Sekretariatet formål er at sikre et smidigt og udviklingsorienteret samarbejde om koordineringen af det fælleskommunale- og regionale samarbejde. Hovedopgaverne for Sekretariat for Rammeaftaler omfatter: Den overordnede koordineringsopgave vedr. den årlige Rammeaftale Sekretariatsfunktion for DASSOS, Forretningsudvalg, Takstgruppe, Hjerneskadesamråd og nedsatte ad hoc grupper Udarbejdelse af oplæg, analyser mv. for DASSOS og Forretningsudvalg Bidrage til udarbejdelse af oplæg til politisk drøftelse i samarbejde med KKR-sekretariatet Besvare henvendelser fra Socialstyrelsen, KL mv. i forhold til centrale udviklingsområder og målgrupper på socialområdet Sikre koordinering til sundhedsområdet ved et forstærket samarbejde mellem KOSU og DASSOS Skabe inddragelse af og dialog mellem kommuner, region og interesseorganisationer om udviklingen af socialområdet Sekretariat for rammeaftaler er forankret i et fagligt relevant miljø i Viborg Kommune. Sekretariatet bemandes med 2 fuldtidsstillinger

66 Årshjulet for Rammeaftalen Centralt i det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde står den årlige Rammeaftale. Rammeaftalen består en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Formålet med Rammeaftalen er at: Sikre et samlet overblik over tilbudsviften på socialområdet og skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser Styrke den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer Skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudviklingen Sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes mest hensigtsmæssigt Rammeaftalen skal godkendes i de 19 midtjyske byråd og i Regionsrådet forud for indsendelse til Socialstyrelsen. Et årshjul for rammeaftalearbejdet ser i grove træk ud som skitseret herunder: November - Socialstyrelsen Central Udmelding 1. januar Socialministertema Januarkonference - politikere, DASSOS og brugerorg., næste års rammeaftale 15. oktober Socialstyrelsen Rammeaftale, incl. Central Udmelding August / Oktober Byråd og regionsråd Rammeaftale, incl. Central Udmelding Juni KKR Rammeaftale, incl. Central Udmelding Marts / Maj DASSOS - Rammeaftale Marts / Maj DASSOS - Central Udmelding Maj Kd.net Rammeaftale, incl. Central Udmelding 9 047

67 Arbejdsgang ved kapacitetsjusteringer Hvis et tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, ønsker at foretage kapacitetsjusteringer, skal der ske forudgående godkendelse i DASSOS eller Forretningsudvalget. Kapacitetsjusteringer indmeldes i udgangspunktet én gang årligt i forbindelse med de årlige kommunale indberetninger til det efterfølgende års Rammeaftale. Derudover er det muligt at sætte kapacitetsjusteringer til godkendelse på møderne i DASSOS og Forretningsudvalget. Der er aftalt følgende arbejdsgang ved kapacitetsjusteringer, der falder uden for Rammeaftalens årshjul og de faste møder i DASSOS og Forretningsudvalget: 1. Der indføres en bagatelgrænse (defineret ved justeringer på plus/minus 5 pladser) 2. Ved kapacitetsjusteringer, der ligger under denne bagatelgrænse, har DASSOS formand sammen med Sekretariat for Rammeaftaler kompetence til at godkendelse justeringen 3. Der indføres et fast punkt på Forretningsudvalgets dagsorden, hvor der orienteres om, hvad der er godkendt af kapacitetsjusteringer i perioden siden sidste Forretningsudvalgsmøde, så der sikres åbenhed 4. Lukning af hele tilbud (hvis de er en del af Rammeaftalen) samt kapacitetsjusteringer på mere end 5 pladser skal som hidtil enten behandles på DASSOS eller Forretningsudvalget møde eller via mail høring ud fra det gældende koncept med 14 dages høringsfrist 5. Det er et krav, at de pågældende tilbud/kommuner uanset justeringens størrelse - kontakter de berørte kommuner direkte ved kapacitetsjusteringer Sekretariat for Rammeaftaler udarbejder årligt en oversigt over tendenser i de kapacitetsjusteringer, der er godkendt i det foregående år. Oversigten sættes på som orientering i Forretningsudvalget

68 Bilag 5 049

69 Drømmen 2021 i et borgerperspektiv Vejen til integrerede indsatser Jeg kan, vil og må klare mig selv. Beskæftigelse er et velfærdsgode. Jeg får den hjælp, jeg har brug for i den takt, jeg har brug for og for at kunne klare mig selv. Jeg bestemmer selv. I hjalp mig med det, jeg gerne ville opnå med mit liv. (I stod ikke i vejen). Jeg er en del af samfundet. Støtte er der hurtigt, når/hvis jeg har behov for det. Jeg er herre i mit eget liv. Mulige veje at gå Beskæftigelse som fælles mål Fælles viden, tilgange og indsatser Familie og netværk som hoveddrivkraften Pejlemærker Borgeren får en koordinerende person (ansvar og råderet) og et individuelt mix af fastlagte indsatspakker Skridt på vejen Have fokus på beskæftigelse på tværs af alle sektorer. Incitamenter på tværs af sektorer til at holde borgeren i beskæftigelse Væk fra diagnoser Pit-stop-tilgang : Alle relevante indsatser samtidigt både internt og eksternt. Hastighed og handling. Ansvar og beføjelser til at koordinere på tværs skal hænge sammen. Pejlemærker Borgeren har overblik over sin tilværelse. Ved, hvor hun skal henvende sig for at få hjælp. Ser mulighed for at øge sine kompetencer og er på vej til et aktivt liv. Skridt på vejen Fælles mål, metodedrøftelse og prøvehandlinger Paradigmer hænger sammen: kommunalt, regionalt og statsligt. På højt strategisk niveau skabes fælles kultur og struktur. Koordiner på sagsbehandlerniveau. Flere raflemøder, hvor det aftales, hvem der gør hvad. Kompetenceudvikling; viden på tværs Hjælpe borgeren til at forstå indsatser og forløb Én samlet plan på tværs af sektorer. Fokus på borgerens behov og ikke, hvad vi kan levere. Alle tager ansvar for, at indsatser hænger sammen Samtænkning af indsatser. Afskaf eller sammenlæg parallelle (ens) indsatser Videndeling og fælles sprog mellem søjlerne Pejlemærker Hele familien inviteres med. Livsmestring og fælles mindset. Mere forpligtende understøttende indsats. Skridt på vejen Børn skal tænkes ind fra start Fokus på beskæftigelse, når det giver mening Villig til at prioritere sammen med familien Inddrage netværk Fra det komplekse til det enkle (kulturforandring) Forebyggelse/mestring på et tidligere tidspunkt. Tættere samspil med civilsamfundet. Fokus på aktivt medborgerskab. 050

70 Forslag og overvejelser Samarbejde mellem DASSOS og KOSU Temamøder 1-2 gange årligt. Diskutere i dybden på udvalgte områder. Prøvehandlinger: Sætte gang i udvalgte indsatser på et afgrænset område Arbejdsseminar fx udvælge konkrete problemgrupper og lave konkrete/fælles aftaler Bedre kendskab til hinanden + forventningsafstemning + afstemme fælles faglige mål Vi er gode til at arbejde sammen. Det går godt, vi skal bare blive bedre. Kobling mellem DASSOS og beskæftigelsesområdet Kobling mellem DASSOS, KOSU, RAR Involvere den tværkommunale styregruppe på beskæftigelsesområdet Gøre klyngerne robuste Fælles ad hoc grupper Blive mere præcise på, hvad vi vil opnå fælles mål tilpasse organisationen efter behov Skal vi blive skarpere på hvem, der gør hvad, eller skal vi ændre på organiseringen? At spille sammen om integrerede indsatser er det en DASSOS og KOSU opgave? Hvordan får vi beskæftigelse, psykiatri samt børn og unge mere ind på banen? Bedre beslutningsveje 051

71 Bilag 6 052

72 1 gang årlig + PSL+SD PSL+SD PSL+SD PSL+SD PSL+SD PSL+SD DASSOS BESK. OMR Vest klyngen Midt klyngen Randers klyngen Horsens klyngen Aarhus klyngen Samsø klyngen Faste grupper (% temagrupper for Psykiatri) Ad hoc grupper (heriblandt for Psykiatri) PSYKIATRI LSR EL. ARBEJDSGRUPPER LSR Vest LSR Midt LSR Randers LSR Aarhus LSR Favrskov 053