Tilladelse til udledning af overfladevand fra den kommunale vej Munkdrupvej til Carlsberg Grøften

Transkript

1 1 - Tilladelse til udledning af overfladevand fra den Randers Kommune Sekretariat og Veje Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet Randers C Telefon Direkte jakob.aarup@randers.dk / P Tilladelse til udledning af overfladevand fra den kommunale vej Munkdrupvej til Carlsberg Grøften Randers Kommune, Natur og Miljø, giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28 en tilladelse til udledning af overfladevand fra den kommunale vej Munkdrupvej via regnvandsbassin ved til Carlsberg Grøften. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 gives tilladelse til etablering af nyt regnvandsbassin på matrikel 3n, Munkdrup By, Kristrup. I henhold til vandløbslovens 17 gives tilladelse til etablering af et nyt udløb/udløbsbygværk til Carlsberg Grøften. Såfremt du ellers har spørgsmål til sagen, kan du kontakte mig på telefon eller jakob.aarup@randers.dk. Med venlig hilsen Jakob Aarup Klagefristen udløber den 20. juni Søgsmålsfristen udløber den 23. november

2 Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning Myndighedsforhold Tilladelsen Vilkår for udledningen Vilkår for etablering og drift af bassin Grundlag for tilladelsen Lovgrundlag Ansøgningens indhold Vandområder Grundvandsforhold Partshøring Bygge- og anlægsarbejder Natur og Miljøs bemærkninger Klagevejledning Underretning om afgørelsen...10 Bilag til afgørelsen Kort: Placering af bassin og udløb 2

3 1. Ansøgning Randers Kommune, Sekretariat og Veje, har den 21. februar 2018 søgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra den kommunale vej Munkdrupvej til Carlsberg Grøften i forbindelse med ændring af den kommunale vej. 2. Myndighedsforhold Randers Kommune, Natur og Miljø, er tilsyns- og godkendelsesmyndighed for udledningen. Randers Kommune, Sekretariat og Veje, er driftsansvarlig for anlægget. 3. Tilladelsen Randers Kommune, Natur og Miljø, giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28 en tilladelse til udledning af overfladevand fra den kommunale vej Munkdrupvej via regnvandsbassin ved til Carlsberg Grøften. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 gives tilladelse til etablering af nyt regnvandsbassin på matrikel 3n, Munkdrup By, Kristrup. I henhold til vandløbslovens 17 gives tilladelse til etablering af et nyt udløb/udløbsbygværk til Carlsberg Grøften. Tilladelsen gives under forudsætning af sagens oplysninger, og at anlæggene udføres i overensstemmelse med vilkårene i denne tilladelse. Der er den 22. marts 2018 givet landzonetilladelse til at etablere bassinet. Der er den 4. maj 2018 givet tilladelse til etablering af regnvandsbassin indenfor vejbyggelinjen. VVM-screening Hele vejprojektet omkring Munkdrupvej er blevet VVM-screenet, og det er ved afgørelse af 3. oktober 2016 besluttet, at projektet ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af en VVM. Opsamlingsbassin til regnvand fra vejarealet var en del af VVM-screeningen, og dermed afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en VVM. 3.1 Vilkår for udledningen 1 Tilladelsen er gældende fra dd. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke udnyttes inden for 3 år, hvilket vil sige, at anlægget skal være udført inden denne dato. Randers Kommune, Sekretariat og Veje, skal oplyse til Randers Kommune, Natur og Miljø, når tilladelsen tages i brug. 2 Udledningen fra de regnbetingede udløb skal ske i overensstemmelse med de forudsætninger og vilkår, som fremgår af skema og oplysningerne i ansøgningen. Udløb Munkdru pvej UTM koordinat øst/nord / Total areal [ha] Red. areal [ha] Fast afløb [l/s] Overløb [/år] Vådt volumen [m 3 ] Magasin volumen [m 3 ] 7,12 1, Overfladevand fra vejarealet og omkring liggende arealer skal som ansøgt ledes gennem forsinkelsesbassin inden udledning. Forsinkelsesbassinet skal etableres med permanent vandspejl (vådbassin) med en dybde på 1 meter, og skal i øvrigt udformes med henblik på optimal tilbageholdelse af forurenende stoffer. Anlægget skal etableres med dykket afløb. Fra bassinet er der overløb til terræn skrånende ned til vandløbet. 4 Udledningen må ikke være til hinder for at målsætningen kan opfyldes for de vandområder, der modtager spildevandet jf. 4.3 Vandområder. 3

4 5 Der må ikke udledes sand og/eller slam, der giver anledning til aflejringer i vandområdet. Udledningen må ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller på vandløbsbrinker. Udledningen må ikke give anledning til væsentlig erosion af vandløbet. Udledningen må ikke give anledning til oversvømmelse af arealerne omkring vandløbene. 6 I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, ler m.v. til vandløbet. Det skal sikres ved opsamling af vand i bassin og bundfældning heri, før udledning til vandområdet. 3.2 Vilkår for etablering og drift af bassin 7 Bassinet skal etableres med tæt bund, sådan at udsivning af forurenende stoffer til grundvandet hindres. Lermembraner skal som minimum opfylde kravene beskrevet i DS/INF 466 (afsnit ): Permeabilitetskoefficient k < m/s Lerindhold L > 14 % Plasticitetsindeks Ip > 5 % 8 Bassinet skal jævnligt kontrolleres for at sikre, at det virker optimalt. Opbygning af slamsediment kontrolleres min. hvert 5. år. Randers Kommune, Sekretariat og Veje, skal ved tilsyn med udløb og bassiner føre driftsjournal, hvoraf der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn, hvad tilsynet indeholdt og slamsedimentets tykkelse. 9 Der skal udarbejdes en drifts- og vedligeholdelsesplan for regnvandsbassinet. Drifts- og vedligeholdelsesplan skal godkendes inden den 1. januar 2019 af Randers Kommune, Natur og Miljø. 3.3 Vilkår for etablering af udløb 10 Udløbet må ikke ændre vandløbets bundkote og bundbredde. Ved etablering af nyt udløb ved recipienten skal udløbsbundkoten ved vandløbet være mindst 0,2 m over vandløbets bundkote. Der skal under anlægsarbejdet ved vandløbet undgås sandvandring i vandløbet. 4 Grundlag for tilladelsen 4.1 Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: 19 og 28 i Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven jf. lovbek. nr. 966 af 23. juni 2017) Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen 1469 af 12. december 2017) Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen bek. nr. 926 af 27. juni 2016) 17 i Lov om vandløb (vandløbsloven lovbek. 127 af 26. januar 2017) 4.2 Ansøgningens indhold I ansøgningen om udledningstilladelse er projektet beskrevet som følgende: Munkdrupvejs forlægning: Til forlægningen skal der udføres et forsinkelsesbassin til det nye vejanlæg da der ellers vil udledes for store mængder regnvand fra vejen og de tilstødende grønne arealer. 4

5 Der søges herved om godkendelse af udledning af regnvand fra vejanlægget til Carlsberg Grøften. Bassinet tænkes placeret umiddelbart syd for Vejdirektoratets forsinkelsesbassin lige syd for Carlsberg Grøften. Beregning af bassinstørrelse og udløbsmængder: Det samlede opland for bassinet fra den nye forlægning af Munkdrupvej med grøfter langs vejen, som vil aflede vandet til bassinet er m2. De tilstødende grønne arealer, som kan lede vand til bassinet, udgør m2. Ifølge Vandmiljø Randers beregningsmodel for forsinkelsesbassiner, så er der brug for et bassin med et volumen på 775 m3 udover en våddel af bassinet og evt. yderligere sikkerhed: Et volumen af våddelen ved bassinet på ca. 250 m3/red. ha. vil normalt sikre en god sedimentation af en lang række forurenende stoffer. Det reducerede areal i ha. er: ((0,67 x 0,9) + (6,45 x 0,1)) = 1,25 ha red. Det medfører, at der bør være en våddel på ca. 315 m3. Det samlede volumen af bassinet skal min. være: ( ) m3 = m3. Det planlagte bassin udføres med en våddel på 318 m3. Et normaltvolumen udover våddelen på m3 og et sikkerhedsvolumen på 630 m3. 5

6 Derved skulle der være ca. det dobbelte volumen i bassinet i forhold til det nødvendige efter Vandmiljø Randers A/S beregningsmodel. Udløb til Carlsberg Grøften: Udledningen til Carlsberg Grøften er sat til 5 l/sek fra bassinet efter samråd med Jakob Aarup, Miljø og teknik. Derfor vælges en Mosbæk regulator type CEV med betjeningsstang, som vedhæftede type regulator CEV med et max. gennemløb på 5 l/s til udløbet i Carlsberg Grøften ved fyldt bassin. 4.3 Vandområder Spildevandet fra udledningen afledes til Carlsberg Grøften. Carlsberg Grøften er ikke et målsat vandløb men løber videre til det målsatte Brusgård Møllebæk. I vandområdeplanerne er Brusgård Møllebæk målsat som god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er angivet til at være dårlig økologisk tilstand. Brusgård Møllebæk er i opland til Alling Å. Carlsberg Grøften er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbene er omfattet af en udpegning af formodede forekomster af bilag IV-arten odder. Randers Fjord Alling Å udløber i Randers Fjord. Randers Fjord har i vandområdeplanerne målsætningen godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. Randers Fjord er udlagt som EF habitatområde fra Uggelhuse og ud mod Kattegat. Området fra Voer-Mellerup og ud er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde, Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del og Ramsarområde, dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde. I vandområdeplanerne fremgår det for Randers Fjord, at dens nuværende tilstand er moderat økologisk potentiale og ukendt kemisk tilstand. 4.4 Grundvandsforhold Regnvandsbassin er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Bassinet ligger i indvindingsopland til Kristrup Vandværk. Bassinet ligger udenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboring ved det almene vandværk. 4.5 Partshøring Udkast til afgørelse har været i partshøring hos Vejdirektoratet. Vejdirektoratet har den 20. april 2018 haft flg. bemærkninger: Vejdirektoratet vurderer, at det kræver en tilladelse iht. vejlovens 82, stk. 1, hvis bassinet vil ved overløb leder vand til Vejdirektoratets bassin. Ved en konkret ansøgning kan det ikke forventes, at Vejdirektoratet giver tilladelse hertil. Begrundelse til forventet afslag: Der forekommer en recipient i nærheden af den valgte placering af kommunens bassin, hvor overløbet direkte kan tilsluttes (uden om Vejdirektoratets bassin). Funktionen af overløbsfunktion kan kræve særlig driftsbetingelser i Vejdirektoratets bassin. Betingelser som ikke (eller vanskeligt) kan garanteres/efterleves. Tilledning af overfladevand fra et andet bassin kan medføre, at gældende udledningstilladelse for Vejdirektoratets bassin ikke kan overholdes. I tilfælde af tilledning af forurenet overfladevand/sediment til Vejdirektoratets bassin, kan Vejdirektoratet hæfte økonomisk for oprensning og evt. håndtering af forurenet vand og eller sediment herunder håndtering/transport, mellemdeponi, prøveudtagning deponering/rensning. 6

7 Mht. vejbyggelinjen, så ser det ud til, at bassinet holder sig uden for vejbyggelinjen, der måles 50 m fra vejmidten, hvis den ses uden højde- og passagetillæg, se vedhæftede deklaration om vejbyggelinje. Ud fra mine oplysninger, så er der minimum 4 meters højdeforskel mellem motorvej og terræn ved ønsket bassin så umiddelbart skal der lægges min 9 m til byggelinjen. Det betyder, at regnvandsbassinet ser ud til at være delvis placeret inden for vejbyggelinjen, hvilket kræver en tilladelse iht. vejlovens 40, stk. 2. I finder ansøgningsskema på Vær i øvrigt opmærksom på, at der er tinglyst en færdselsret på ejendommen jf. vedhæftede deklaration. Randers Kommune, Sekretariat og Veje har efterfølgende den 14. maj 2018 fremsendt følgende til Vejdirektoratet og til Randers Kommune, Natur og Miljø: For at imødegå kravet om at undgå tilledning af vejvand til Vejdirektoratets bassin mellem Karlsberg Grøften og Randers Kommunes kommende bassin fra kommunens bassin, så er her vedlagt en tegning med forslag til en løsning. Vi vil hæve bassinkanten på vores bassin med 0,5 meter til kote 17,0, men lade en nødløbsåbning være i kote 16,5, så et evt. overløb vil løbe udenom Vejdirektoratets bassin. Dette sikres så ved at placere en lille jordvold lige udenfor Vejdirektoratets 5 meter færdselsret, hvor vandet til sidst ledes i en grøft og et rør under færdselsretten med et nødudløb ud i Karlsberg Grøften. (Se venligst vedhæftede tegning.) Den lille jordvold bliver max. 1,0 meter over terrænet og grøften ved færdselsretten max. 1,0 meter under terræn med skråninger på ca. 1:2 i græsået muld. Ved denne ændring skulle det kunne sikres, at der ikke kan løbe vand fra Randers kommunes bassin til Vejdirektoratets bassin lige nord for. Vejdirektoratet har den 18. maj 2018 meddelt, at de kan acceptere det fremsendte løsningsforslag. 5 Bygge- og anlægsarbejder Denne tilladelse indebærer udførelse af bygge- og anlægsarbejder. I henhold til miljøbeskyttelsesloven har en klage ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen jf. 96, hvorfor bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks. Afgørelsen af en eventuel klage kan medføre ændringer af projektet eller tilbagekaldelse af tilladelsen. Det er derfor bygherrens eget ansvar og risiko, hvis arbejdet påbegyndes før klagefristens udløb. I henhold til vandløbsloven har en klage opsættende virkning. Etablering af udløb/udløbsbygværk ved vandløbet må ikke påbegyndes før klagefristens udløb. 6 Natur og Miljøs bemærkninger Sagen er behandlet i forhold til vandområdeplanerne. Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår og skemaer. Hvis der sker ændringer, der har betydning for udledningen, som f.eks. udvidelse af befæstede arealer, skal der ansøges om ny udledningstilladelse. Det fremgår, jf. Miljø og regnvandssystemer erfaring og anbefalinger juni 2006, IDA Spildevandskomiteen, at: Miljøstyrelsens holdning er desuden, at udledningstilladelser bør gives efter en konkret vurdering og at der bør stilles krav til systemets opbygning, omfattende f.eks. hydraulisk neddrosling, åbne våde bassiner med optimal gennemstrømning og olieudskiller. samt at Miljøstyrelsen anbefaler derfor fortsat, at der stilles funktionskrav, og ikke udlederkrav for miljøfremmede stoffer, der udledes med separatkloakeret regnvand. Vilkårene i afgørelsen er på denne baggrund fastsat som funktionskrav. 7

8 Der er søgt om udledning af overfladevand fra den kommunale vej Munkdrupvej til Carlsberg Grøften. Det nuværende vejareal afvander allerede til vandløbet. Overfladevand fra det nuværende vejareal bliver ikke ledt til rensning og neddroslet inden udledning. Det vedtagne regulativ for Carlsberg Grøften indeholder ingen angivelse af vandmængder, der i forbindelse med spildevandsudledninger maksimalt må tilledes vandløbet. Der er flere udledninger af overfladevand til vandløbet. Randers Kommune har tidligere fået foretaget en robusthedsanalyse af Carlsberg Grøften og Brusgård Møllebæk. Analysen er blevet foretaget med baggrund i de nuværende udledninger til vandløbet og kloakoplande i Randers Kommunes spildevandsplan. Ifølge analysen kan vandløbet håndtere en samlet udledning fra kloakoplandene på 1,5 l/s/ha. Det samlede kloakopland til udledningerne til Carlsberg Grøften er på 590 ha (327 red. ha). Det svarer hermed til, at vandløbet kan håndtere en samlet udledning på 885 l/s. De samlede udledninger er i dag neddroslet til 731 l/s svarende til 1,24 l/s/ha. Udledningen fra det nuværende vejareal har ikke indgået i robusthedsanalyse. Der er i den aktuelle sag søgt om en udledning på 5 l/s, hvilket svarer til en udledning på 0,7 l/s/ha. På grund af risikoen for tilstopning af afløbet accepterer Randers Kommune, at udledningen ikke neddrosles til mere end 5 l/s fra bassinet. Kommunen vurderer også, at vandløbet har kapacitet til at modtage en afledning på 5 l/s. Randers Kommune vurderer hermed, at der ikke er grundlag for at stille krav om yderligere neddrosling af udledningen. Der kan derfor gives tilladelse til det ansøgte. Randers Kommune vurderer at udledningen under normale omstændigheder ikke vil forårsage oversvømmelser. I ekstreme situationer hvor den naturlige afstrømning i vandløb samtidigt er meget høj, kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme midlertidige oversvømmelser. I den aktuelle sag er der søgt om en bassinstørrelse med permanent vandspejl med et vådt volumen svarende til 250 m 3 /red. ha. Natur- og Miljøklagenævnet har med afgørelse NMK af 25. november 2013 hjemvist Bornholm Regionkommunes tilladelse. Nævnet bemærker: at vådvolumen i regnvandsbassinet ifølge den nyeste forskning 1 om våde regnvandsbassiner i Danmark bør dimensioneres til at udgøre ca m 3 pr. reduceret oplandsareal og med en permanent vanddybde på 1-1,5 m, for at bassinet kan opnå den ønskede renseeffekt. Randers Kommune vurderer, at det ansøgte overholder BAT, da overfladevand fra oplandet stammer fra en kommunal vej med tilstødende grønne arealer. Udledningen vurderes at være almindeligt belastet separat regnvandsudløb og er derfor ikke omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet 2. Det vurderes, at udledningen ikke vil være til hinder for målopfyldelse i Brusgård Møllebæk. Der etableres overløb fra bassinet til græsareal nord for bassinet. Græsarealet hælder ned mod vandløbet. Der etableres vold så det sikres, at overløbet ikke ledes til Vejdirektoratets bassin. Tilsyn Tilsyn med bassinudløbet skal noteres i en driftsjournal. Tidspunktet for tilsynet skal noteres i driftsjournalen og hvad tilsynet indeholdte, f.eks. om der er konstateret erosion 1 Jf. Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet, Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (bek. nr af 21. november 2017) 8

9 i vandløbet, om vandløbet er uæstetisk, om udløbsledningen er defekt, er der ristestof og/eller fedt ved udledningen, er der slamaflejringer ved udløbet m.v. Udledningerne må jvf. vilkårene ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller på vandløbsbrinker. I enkelte tilfælde kan der i vandområdet ses tegn fra udledningen, uden at der er tale om uæstetiske forhold. I vurderingen af om en udledning medfører uæstetiske forhold indgår følgende forhold: slamaflejringer, lammehaler, bakteriebelægninger, fedt/olie, korn samt omfanget af erosion. Vedligeholdelse af regnvandsbassin For at sikre optimal vedligeholdelse af regnvandsbassin skal der være en plan for drift og vedligeholdelse af bassinet. I drifts- og vedligeholdelsesplanen indgår en beskrivelse af vedligeholdelsen, som skal sikre bassinets primære funktion som teknisk anlæg, der skal forsinke og rense det udledte vand. Drifts- og vedligeholdelsesplanen skal fremsendes til godkendelse ved Randers Kommune, Natur og Miljø. Såfremt der er uhensigtsmæssigheder, eller det viser sig, at bassinet f.eks. udvikler sig i en retning der ikke sikre en god renseeffekt, så kan planen justeres. Justeringerne skal godkendes at Randers Kommune, Natur og Miljø. Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Ifølge 6 habitatbekendtgørelsen kan kommunen ikke give tilladelse, hvis anlæggene efter nærmere vurdering viser sig at kunne skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. Udledning af spildevand kan potentielt påvirke arter eller naturtyper, som Natura områder er udpeget for at beskytte. Det gælder også udledninger, der ligger opstrøms sådanne områder, bl.a. som følge af transport af forurenende stoffer via vandløb. Randers Fjord Udledningen af overfladevand sker via Alling Å-systemet til Randers Fjord og dermed Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune vil der være følgende udledning: m 3 /år BOD kg-o 2 /år COD kg- O 2 /år N kg-n/år P kg-p/år Udledning ,9 0,9 Det vurderes derfor, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på Natura området. Den totale belastning til Randers Fjord er for punktkilder angivet til at være 400,6 tons N/år og 42 tons P/år 3. Udledningen fra oplandet ved vejarealet vil svare til en forøgelse på 0,002 % for kvælstof og 0,002 % for fosfor for punktkilderne. Det vurderes på denne baggrund at den ekstra udledning ikke vil have en negativ påvirkning af Natura 2000-området. Natura 2000-området ved Randers Fjord opfylder på nuværende tidspunkt ikke kravet om gunstig bevaringsstatus. Dette skyldes bl.a. at der udledes for mange næringsstoffer (primært kvælstof og fosfor) til området fra anlæg og aktiviteter i oplandet. Der er derfor en kumulativ påvirkning i oplandet til Natura 2000-området. I vandområdeplanerne 4 er det forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og punktkilder falder ud fra de udpegede indsatser. Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter 3 Baseline 2010 angivet Vandplan Randers Fjord 4 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, juni

10 i Natura 2000-området i positiv retning. Herudover er der ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Randers Fjord væsentligt. Det vurderes derfor, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, vil medvirke til at forbedre tilstanden i Natura 2000-området Randers Fjord. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives tilladelse til udledningen. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge 10 i habitatbekendtgørelsen kan kommunen ikke give tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Carlsberg Grøften er registreret som et muligt levested for bilag IV-arten odder. Det vurderes at etableringen af regnvandsbassinet og nyt udløb/udledningsbygværk ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for odderen. Grundvandsforhold ved bassin Regnvandsbassin er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Bassinet ligger i indvindingsopland til Kristrup Vandværk. Bassinet ligger udenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboring ved det almene vandværk. Grundet beliggenheden indenfor indvindingsopland til alment vandværk, vil en eventuel risiko for nedsivning af vejvand fra regnvandsbassinet til grundvandet være i strid med drikkevandsinteresserne i området. Regnvandsbassinet skal derfor dimensioneres med impermeabel bund/membran Randers Kommune vurderer samlet at kunne give tilladelse til udledningen og regnvandsbassin, og at tilladelsen er meddelt i overensstemmelse med vandområdeplanerne. 7 Klagevejledning Tilladelsen kan påklages i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91 og vandløbslovens 80. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, ejer af areal, Vandmiljø Randers A/S, Sundhedsstyrelsen (Styrelsen For Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Fiskeriforening jf. miljøbeskyttelseslovens Klageberettigede er desuden: Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørelsen er af den type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med forudgående anmeldelse overfor kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 76, stk. 1 har ønsket underretning om. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter 100 stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via den landsdækkende forening eller organisation. 10

11 Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kræve dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse. Hvis du ønsker at klage over nogle af afgørelserne, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen. Klageportalen ligger på og Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. I alle sager, der kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, opkræves som udgangspunkt gebyr for at klage. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger fra den dag, tilladelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort jf. miljøbeskyttelseslovens 93. Afgørelsen kan endvidere prøves ved en domstol. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt jf. miljøbeskyttelseslovens 101, eller en eventuel klage er afgjort. 8 Underretning om afgørelsen Tilladelsen vil blive offentlig annonceret på kommunens hjemmeside. Følgende er underrettet direkte om afgørelsen: Randers Kommune, Sekretariat og Veje, Vejdirektoratet (pkha@vd.dk) Styrelsen For Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning (senord@sst.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk, dnranders-sager@dn.dk) Friluftsrådet (fr@friluftsraadet.dk, oestjylland@friluftsraadet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Dansk Fritidsfiskerforbund (formanden@fritidsfiskerforbundet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk, randers@dof.dk) Dansk Amatørfiskerforbund (vgram@live.dk) 11

12 2 - Bilag til tilladelse - Placering af udledning

13 3 - Bilag til tilladelse - Tegning over bassin 13