Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra udløb PU06.04 ved Spentrup til Blegvad Bæk

Transkript

1 1 - Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand Vandmiljø Randers A/S mail@vmr.dk Udvikling, Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon Direkte jakob.aarup@randers.dk / P Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra udløb PU06.04 ved Spentrup til Blegvad Bæk Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 tilladelse til ændring af udledning af tag- og overfladevand fra udløb PU06.04 ved Spentrup til Blegvad Bæk samt etablering af regnvandsbassin på matrikel 3ah og 3bc, Jennum By, Spentrup. Desuden træffes der afgørelse om, at etableringen af regnvandsbassinet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet og derfor ikke er VVM-pligtig. Afgørelsen er truffet i henhold til 21 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Såfremt du ellers har spørgsmål til sagen, kan du kontakte mig på telefon eller jakob.aarup@randers.dk. Med venlig hilsen Jakob Aarup Klagefristen udløber den 2. april Søgsmålsfristen udløber den 5. september

2 Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning Myndighedsforhold Tilladelsen Vilkår for udledningen Vilkår for bassin Grundlag for tilladelsen Lovgrundlag Ansøgningens indhold Vandområder Grundvandsforhold Partshøring Bygge- og anlægsarbejder Natur og Miljøs bemærkninger Klagevejledning Underretning om afgørelsen...12 Bilag 1 - Kloakoplande...13 Bilag til afgørelsen Kloakoplande 2

3 1. Ansøgning Sweco har på vegne af Vandmiljø Randers A/S den 25. januar 2019 søgt om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra udløb PU06.04 ved Spentrup til Blegvad Bæk. 2. Myndighedsforhold Randers Kommune er godkendelsesmyndighed for udledningen, og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed. Vandmiljø Randers A/S er driftsansvarlig for anlægget. 3. Tilladelsen Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28 en tilladelse til ændring af udledning af tag- og overfladevand fra udløb PU06.04 ved Spentrup til Blegvad Bæk. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 gives tilladelse til etablering af nyt regnvandsbassin på matrikel 3ah og 3bc, Jennum By, Spentrup. Tilladelsen gives under forudsætning af sagens oplysninger, og at anlæggene udføres i overensstemmelse med vilkårene i denne tilladelse. Ansøgningen er som følge af separatkloakering af kloakoplandene PK06.02 og PK Herved fjernes udledningen med opspædet spildevand fra udløb PU Tag- og overfladevand fra oplandene PK06.02 og PK06.03 vil fremover blive ledt igennem et regnvandsbassin inden udledning til Blegvad Bæk. Oplandet til den nuværende udledning PU06.04 vil fremover blive ledt igennem et regnvandsbassin inden udledning til Blegvad Bæk. Udledningspunktet for PU06.04 vil blive ændret. En del af kloakoplandene har ikke tidligere været omfattet af eksisterende tilladelse. Med udnyttelse af denne tilladelse ophæves Århus Amts tidligere tilladelser fra 19. september 2003 til udledning af opspædet spildevand fra PU06.03 (U06.03), samt udledning af tag- og overfladevand fra PU06.04 (U06.04). Separatkloakering af de fælleskloakerede oplande PK06.02 og PK06.03, som det er beskrevet i tillæg nr. 13 til Randers Kommunes spildevandsplan Separatkloakeringen er desuden en nødvendighed for afskæring af Spentrup Renseanlæg, som er vedtaget ved tillæg nr. 48. Der er den 28. februar 2019 givet landzonetilladelse til etablering af bassinet. VVM-screening Etablering af et regnvandsbassin til tilbageholdelse af regnvand inden udledning til recipient vurderes omfattet af punkt 10g i bilag 2 af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der kan derfor ikke træffes afgørelse før projektet som minimum er miljøscreenet. På baggrund af en VVM-screening er der truffet afgørelse om, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet. Projektet kan dermed gennemføres uden udarbejdelse af en VVM miljøvurdering. Afgørelsen er truffet i henhold til 21 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 3.1 Vilkår for udledningen 1 Tilladelsen er gældende fra dd. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke udnyttes inden for 3 år, hvilket vil sige, at anlægget skal være udført inden denne dato. Vandmiljø Randers A/S skal oplyse til Randers Kommune, når tilladelsen tages i brug. 2 Udledningen fra de regnbetingede udløb skal ske i overensstemmelse med de forudsætninger og vilkår, som fremgår af skema og oplysningerne i ansøgningen. 3

4 Udløbsnr. PU06.04 UTM koordinater øst / nord Totalt areal [ha] Red. areal [ha] Fast afløb [l/s] Overløb [/år] Vådt volumen [m 3 ] Stuvnings volumen [m 3 ] 56,0 17,1 56 0, Tag- og overfladevand fra kloakoplande i bilag 1 skal som ansøgt ledes gennem forsinkelsesbassin inden udledning. Forsinkelsesbassinet skal etableres med permanent vandspejl (vådbassin) med en dybde på 1 meter, og skal i øvrigt udformes med henblik på optimal tilbageholdelse af forurenende stoffer. Anlægget skal etableres med dykket afløb. 4 Udledningen må ikke være til hinder for at målsætningen kan opfyldes for de vandområder, der modtager spildevandet jf. 4.3 Vandområder. 5 Der må ikke udledes sand og/eller slam, der giver anledning til aflejringer i vandområdet. Udledningen må ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller på vandløbsbrinker. Udledningen må ikke give anledning til væsentlig erosion af vandløbet. Udledningen må ikke give anledning til oversvømmelse af arealerne omkring vandløbene. 6 I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, ler m.v. til vandløbet. Det skal sikres ved opsamling af vand i bassin og bundfældning heri, før udledning til vandområdet. 7 Bassinet skal jævnligt kontrolleres for at sikre, at det virker optimalt. Opbygning af slamsediment kontrolleres min. hvert 5. år. Vandmiljø Randers A/S skal ved tilsyn med udløb og bassiner føre driftsjournal, hvoraf der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn, hvad tilsynet indeholdt og slamsedimentets tykkelse. 8 Driften og vedligeholdelsen af bassinet skal følge Vandmiljø Randers A/S s driftsog vedligeholdelsesplan godkendt af Randers Kommune den 25. juli Vilkår for bassin 9 Bassinet skal etableres med tæt bund, sådan at udsivning af forurenende stoffer til grundvandet hindres. Lermembraner skal som minimum opfylde kravene beskrevet i DS/INF 466 (afsnit ): Permeabilitetskoefficient k < m/s Lerindhold L > 14 % Plasticitetsindeks Ip > 5 % 4 Grundlag for tilladelsen 4.1 Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: 19 og 28 i Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven jf. lovbek. nr af 3. september 2018) Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen 1469 af 12. december 2017) Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen bek. nr. 926 af 27. juni 2016) Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. lovbek. nr af 25. oktober

5 4.2 Ansøgningens indhold I ansøgningen om udledningstilladelse er projektet beskrevet: Baggrund: Det fælleskloakerede område af Spentrup PK06.02 og PK06.03 er i ændret til et separatsystem. Arbejdet er afsluttet i december 2018, og husejerne har nu mulighed for at separere regn- og spildevand. Oplande: Områderne PK06.02 og PK06.3 omfatter ca. 200 ejendomme, primært enfamilieshuse. En mindre del af opland PK06.04 omkring Bragesvej og Lokesvej har også afløb mod øst til bassinområdet, og er derfor medtaget i beregningerne. Området er vist herunder: Spildevandsplan: I henhold til tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune : Tillæg nr. 13/2011 Separatkloakering af fælleskloakerede oplande, PK06.02 samt PK06.03 i Spentrup skal området separatkloakeres og regnvandet skal afledes til vandløbet Blegvadbækken gennem et regnvandsbassin. Ejendomsforhold: Bassinet anlægges på matr. 3ah og 3bc. Den endelige udformning og jordkøb er endnu ikke afklaret med grundejeren. Matr. 3bc er ejet af Vandmiljø Randers A/S og anvendes nu til sparebassin for det fælleskloakerede område. Matrikel 3ah Jennum By, Spentrup ejerlav tilhører Anders P. Rousing, Jennum Byvej 22, 8981 Spentrup. Der er den 18. 5

6 december 2018 søgt om landzonetilladelse til anlæg af et regnvandsbassin med grundejerens tilladelse. Vandmiljø Randers A/S har været i dialog med grundejeren om køb af areal til regnvandsbassinet. Grundejeren har givet Vandmiljø Randers fuldmagt til at søge tilladelser til anlæg af bassinet. Vandmiljø Randers har oplyst, at de forventer at erhverve matrikel 3ah Jennum By, Spentrup, helt eller delvist til anvendelse som regnvandsbassin. Forventet placering af regnvandsbassin i Spentrup er markeret med grønt på skitsen herover. Beregninger: For oplandene er der i plansituationen følgende baggrundsdata: Areal: 56,0 ha Afløbskoefficient plan: 0,3015 (gennemsnit) Red ha: 17.1 ha. red. Bassinet beregnes med følgende beregningsforudsætninger: Gentagelsesperiode: 5 år Fast afløb fra bassin: 56 l/s Afløbstal: 56/17,1= 3,28 l/s pr. ha.red. Bassinstørrelse: Effektive volumen af bassinet (jf. skrift 30 og vedlagte dokumentation) m3 Vådvolumen bliver med 200 m3/ha.red x 17,1 = m3 Det samlede volumen af bassinet bliver dermed: m3 6

7 Tilløbs- og udløbsforhold: Der forventes at blive anlagt 2 tilløb til bassinet og ét afløb som vist herunder: Udløbet fra regnvandsbassinet udføres dykket og der anlægges et udløbsbygværk med vandbremse dimensioneret til 56 l/s og afspærringsventil på afløbet fra bassinet. Flydestoffer bliver derved tilbageholdt og afløbet kan spærres helt, hvis det bliver nødvendigt. Udløbet tilsluttes det rørlagte vandløb mellem Køllebækken og Blegvad bæk. Det er anlagt som en betonledning i dimension mm. Jordbunds- og grundvandsforhold: Der er i oktober 2015 foretaget en jordbundsundersøgelse af 2 muligheder for placering af et regnvandsbassin. De 2 af boringerne ligger i den nordlige del af det område, der skal anvendes til bassin. Er udført til 5 meters dybde og viser generelt glacialt, siltet moræneler under muldlaget. Grundvandet er konstateret ca. 1 meter under terræn i den ene boring, mens den anden var tør på tidspunktet for undersøgelsen. Det mangler dog geotekniske boringer på den sydlige del af det påtænkte bassinareal. Etablering af en vandstandsende membran forventes at kunne udføres med tilførsel af bentonit og indarbejdelse heraf i det øverste jordlag. 4.3 Vandområder Spildevandet fra udledning PU06.04 afledes til en rørlagt del af Blegvad Bæk. I vandområdeplanerne er Blegvad Bæk målsat som god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Den nuværende tilstand er angivet til at være ukendt økologisk og kemisk tilstand nedstrøms udledningen. Blegvad Bæk er en del af Skals Å-systemet. Vandløbet er nedstrøms omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet er nedstrøms omfattet af en udpegning af formodede forekomster af bilag IV-arten odder. 7

8 Hjarbæk Fjord Skals Å udløber i Hjarbæk Fjord. Hjarbæk Fjord har i vandområdeplanerne målsætningen god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Fjorden er en del af Natura 2000-område nummer 30, Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. I vandområdeplanerne fremgår det for Hjarbæk Fjord, at dens nuværende tilstand er dårlig økologisk tilstand og god kemisk tilstand. 4.4 Grundvandsforhold Regnvandsbassin er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresse. Bassinet ligger udenfor indvindingsopland og udenfor 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboring ved alment vandværk. 4.5 Partshøring Udkast til afgørelse har været sendt i partshøring hos ansøger. Der har ikke været bemærkninger til udkast til tilladelse. 5 Bygge- og anlægsarbejder Denne tilladelse indebærer udførelse af bygge- og anlægsarbejder. I henhold til miljøbeskyttelsesloven har en klage ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen jf. 96, hvorfor bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks. Afgørelsen af en eventuel klage kan medføre ændringer af projektet eller tilbagekaldelse af tilladelsen. Det er derfor bygherrens eget ansvar og risiko, hvis arbejdet påbegyndes før klagefristens udløb. 6 Natur og Miljøs bemærkninger Sagen er behandlet i forhold til vandområdeplanerne. Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår og skemaer. Hvis der sker ændringer i kloaksystemerne, der har betydning for udledningerne, som f.eks. udvidelse af befæstede arealer, skal der ansøges om ny udledningstilladelse. Det fremgår, jf. Miljø og regnvandssystemer erfaring og anbefalinger juni 2006, IDA Spildevandskomiteen, at: Miljøstyrelsens holdning er desuden, at udledningstilladelser bør gives efter en konkret vurdering og at der bør stilles krav til systemets opbygning, omfattende f.eks. hydraulisk neddrosling, åbne våde bassiner med optimal gennemstrømning og olieudskiller. samt at Miljøstyrelsen anbefaler derfor fortsat, at der stilles funktionskrav, og ikke udlederkrav for miljøfremmede stoffer, der udledes med separatkloakeret regnvand. Vilkårene i afgørelsen er på denne baggrund fastsat som funktionskrav. Den eksisterende udledningstilladelse for PU06.03 er givet til udledning af opspædet spildevand fra kloakoplandene PK06.02 og PK Udledningen har ikke været neddroslet. Der er i tilladelsen angivet, at overløbet har en Qa-værdi på 30 l/s og et bassin på 100 m 3. Der er angivet en udledning på 440 l/s ved 2-årshændelse og omkring 34 overløb/år. Den eksisterende udledningstilladelse for PU06.04 er givet til udledning af separat regnvand fra kloakoplande PK06.06, PK06.08 og PK06.09 på tilsammen 5,0 red. ha. Tag- og overfladevand er blevet ledt til forsinkelsesbassin med en udledning på 8 l/s. Randers Kommune har ikke kendskab til, at udledningerne skulle have givet anledning til hydrauliske problemer. Recipienten er et rørlagt vandløb ø1000 mm betonledning med en kapacitet på ca l/s. Udover vandløbsvand tilledes der overfladevand og aflastes opspædet spildevand til det rørlagte vandløb. Der er i den tidligere udledningstilladelse angivet et medianmaksimum på 180 l/s. Kapaciteten af det rørlagte vandløb vil derfor kun være udnyttet ved ekstreme regnhændelser. 8

9 Der er søgt om en udledning på 56 l/s svarende til naturlig afstrømning på 1 l/s/ha. Der er ikke angivet maksimale tilledninger i vandløbsregulativ for Blegvad Bæk. Randers Kommune vurderer på baggrund af de tidligere udledninger har været større, at ændring af udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i vandløbet. Randers Kommune vurderer at udledningen under normale omstændigheder ikke vil forårsage oversvømmelser. I ekstreme situationer hvor den naturlige afstrømning i vandløb samtidigt er meget høj, kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme midlertidige oversvømmelser. I den aktuelle sag er der søgt om en bassinstørrelse med permanent vandspejl med et vådt volumen svarende til 200 m 3 /red. ha. Natur- og Miljøklagenævnet har med afgørelse NMK af 25. november 2013 hjemvist Bornholm Regionkommunes tilladelse. Nævnet bemærker: at vådvolumen i regnvandsbassinet ifølge den nyeste forskning 1 om våde regnvandsbassiner i Danmark bør dimensioneres til at udgøre ca m 3 pr. reduceret oplandsareal og med en permanent vanddybde på 1-1,5 m, for at bassinet kan opnå den ønskede renseeffekt. Randers Kommune vurderer, at det ansøgte overholder BAT, da tag- og overfladevand fra oplandet stammer fra primært parcelhuskvarter, og der er ingen industriområder. Udledningen vurderes at være almindeligt belastet separat regnvandsudløb og er derfor ikke omfattet af bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet 2. Det forventes, at ændringen i udledning fra opspædet spildevand til tag- og overfladevand vil medføre en generel forbedring i nærrecipienten Blegvad Bæk. Det vurderes, at udledningen ikke vil være til hinder for målopfyldelse i Blegvad Bæk. Tilsyn Tilsyn med bassinudløbet skal noteres i en driftsjournal. Tidspunktet for tilsynet skal noteres i driftsjournalen og hvad tilsynet indeholdte, f.eks. om der er konstateret erosion i vandløbet, om vandløbet er uæstetisk, om udløbsledningen er defekt, er der ristestof og/eller fedt ved udledningen, er der slamaflejringer ved udløbet m.v. Udledningerne må jvf. vilkårene ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller på vandløbsbrinker. I enkelte tilfælde kan der i vandområdet ses tegn fra udledningen, uden at der er tale om uæstetiske forhold. I vurderingen af om en udledning medfører uæstetiske forhold indgår følgende forhold: slamaflejringer, lammehaler, bakteriebelægninger, fedt/olie, korn samt omfanget af erosion. Vedligeholdelse af regnvandsbassin For at sikre optimal vedligeholdelse af regnvandsbassin skal der være en plan for drift og vedligeholdelse af bassinet. I drifts- og vedligeholdelsesplanen indgår en beskrivelse af vedligeholdelsen, som skal sikre bassinets primære funktion som teknisk anlæg, der skal forsinke og rense det udledte vand. Randers Kommune har den 25. juli 2016 godkendt Vandmiljø Randers A/S s drifts- og vedligeholdelsesplan. Såfremt der er uhensigtsmæssigheder, eller det viser sig, at bassinet f.eks. udvikler sig i en retning der ikke sikre en god renseeffekt, så kan planen justeres. Justeringerne skal godkendes at Randers Kommune. 1 Jf. Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet, Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (bek. nr af 21. november 2017) 9

10 Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Ifølge 6 habitatbekendtgørelsen kan kommunen ikke give tilladelse, hvis anlæggene efter nærmere vurdering viser sig at kunne skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. Udledning af spildevand kan potentielt påvirke arter eller naturtyper, som Natura områder er udpeget for at beskytte. Det gælder også udledninger, der ligger opstrøms sådanne områder, bl.a. som følge af transport af forurenende stoffer via vandløb. Udledningen af overfladevand sker via Skals Å-systemet til Hjarbæk Fjord og dermed Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Udledningen af renset regnvand fra tag- og overfladearealer erstatter den nuværende udledning af opspædet spildevand. Gennemførelse af separatkloakeringen vil dermed stoppe udledningen af opspædet spildevand ved kraftige regnhændelser til Blegvad Bæk. Ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune vil der være følgende udledning: Udledning m 3 /år BOD kg-o 2 /år COD kg- O 2 /år N kg-n/år P kg-p/år Status PU06.03 (overløb) PU06.04* Plan PU06.04** *Beregnet ud fra tilladt reduceret areal på 5,0 red. ha i Århus Amts tidligere tilladelse fra 19. september **Beregnet ud fra et reduceret areal på 17,1 red. ha. Ændringen af udledningen vil også medføre, at der sker en ændring i udledningen fra Spentrup Renseanlæg, som udleder til Blegvad Bæk. Ved separatkloakering af oplandene PK06.02 og PK06.03 reduceres den hydrauliske belastning af renseanlægget med 2,4 %. Dette vil medføre en reduktion i udledningen fra renseanlægget på 78 kg N/år og 7 kg P/år. Ud fra dette vil den samlede udledning af kvælstof og fosfor blive reduceret med 113 kg N/år og 25 kg P/år. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på Natura 2000-området. Natura 2000-området Hjarbæk opfylder på nuværende tidspunkt ikke kravet om gunstig bevaringsstatus. Dette skyldes bl.a. at der udledes for mange næringsstoffer (primært kvælstof og fosfor) til området fra anlæg og aktiviteter i oplandet. Der er derfor en kumulativ påvirkning i oplandet til Natura 2000-området. I vandområdeplanerne 3 er det forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og punktkilder falder ud fra de udpegede indsatser. Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000-området i positiv retning. Herudover er der ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Hjarbæk Fjord væsentligt. Det vurderes derfor, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, vil medvirke til at forbedre tilstanden i Natura 2000-området Hjarbæk Fjord. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives tilladelse til udledningen. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge 10 i habitatbekendtgørelsen kan kommunen ikke give tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. 3 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, juni

11 Blegvad Bæk er nedstrøms den rørlagte del registreret som et muligt levested for bilag IV-arten odder. Det vurderes at etableringen af regnvandsbassinet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for odderen. Det vurderes, at ændringen i fra udledning af opspædet spildevand og regnvand til udledning af renset og neddroslet regnvand vil have en positiv indvirkning på recipienten og dermed bilag IV-arten. Grundvandsforhold ved bassin Den påtænkte placering af regnvandsbassinet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Bassinet ligger udenfor indvindingsoplandet og 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboring ved alment vandværk. Grundet beliggenheden i et OSD-område vil en eventuel risiko for nedsivning af vejvand fra regnvandsbassinet til grundvandet være i strid med drikkevandsinteresserne i området. Regnvandsbassinet skal derfor dimensioneres med impermeabel bund/membran Randers Kommune vurderer samlet at kunne give tilladelse til udledningen og regnvandsbassin, og at tilladelsen er meddelt i overensstemmelse med vandområdeplanerne. 7 Klagevejledning Tilladelsen kan påklages i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, ejer af areal, Vandmiljø Randers A/S, Sundhedsstyrelsen (Styrelsen For Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Fiskeriforening jf. miljøbeskyttelseslovens Klageberettigede er desuden: Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørelsen er af den type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med forudgående anmeldelse overfor kommunen efter miljøbeskyttelseslovens 76, stk. 1 har ønsket underretning om. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter 100 stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via den landsdækkende forening eller organisation. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kræve dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse. VVM-afgørelse Randers Kommune har afgjort, at etablering af bassinet/udledningstilladelse ikke er VVM pligtig. Afgørelsen kan i henhold til 49 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), for så vidt angår de retlige forhold, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: Miljø- fødevareministeren Enhver med retlig interesse i sagens udfald 11

12 Landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer Ved klage over VVM-afgørelsen kan Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemme at meddelte tilladelse ikke må udnyttes. Hvis du ønsker at klage over nogle af afgørelserne, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen. Klageportalen ligger på og Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. I alle sager, der kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, opkræves som udgangspunkt gebyr for at klage. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger fra den dag, tilladelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort jf. miljøbeskyttelseslovens 93. Afgørelsen kan endvidere prøves ved en domstol. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt jf. miljøbeskyttelseslovens 101, eller en eventuel klage er afgjort. En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet jf. miljøbeskyttelseslovens 96. Dette giver dog ingen begrænsninger i Miljø- og Fødevareklagenævnet adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. 8 Underretning om afgørelsen Tilladelsen vil blive offentlig annonceret på kommunens hjemmeside. Følgende er underrettet direkte om afgørelsen: Vandmiljø Randers A/S (mail@vmr.dk) Sweco (jangilling.timmermann@sweco.dk) Styrelsen For Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning (senord@sst.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk, dnranders-sager@dn.dk) Friluftsrådet (fr@friluftsraadet.dk, oestjylland@friluftsraadet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Dansk Fritidsfiskerforbund (formanden@fritidsfiskerforbundet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk, randers@dof.dk) Dansk Amatørfiskerforening (fkjerulf@mail.dk) 12

13 Bilag 1 - Kloakoplande Kloakoplande til udløb P Opland ha φ (plan) red. Ha Område: PK ,2 0,25 5,55 fælleskloak, der er separeret PK ,8 0,2 0,56 fælleskloak, der er separeret PK ,6 0,3 0,18 Brugsen PK06.06A 3 0,3 0,9 Jennumvej- Grundtvigsvej PK06.06B 1,2 0,3 0,36 Syrenvej PK ,4 0 0 Birke Allé PK ,6 0,5 3,3 Søndervænget nord PK ,7 0,25 0,425 Søndervænget syd PK ,3 0,3 0,39 Høgshøjvej nord - separeret område øst for Birk Allé PK ,7 0,3 2,61 Høgshøjvej syd - separeret område øst for Birk Allé PK ,5 0,3 0,15 Nord for brugsen PK06.13A 0,1 0,55 0,055 Sparekassen, Birke Allé PK ,9 0,7 2,03 Bassinareal PK ,97 0,3 0,59 Lokesvej øst SUM: 56,0 0, ,101 13

14 2 - Afgørelse VVM Udledning af tag- og overfladevand Vandmiljø Randers A/S Mail: mail@vmr.dk Udvikling, Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 8900 Randers Telefon Direkte jakob.aarup@randers.dk / P Afgørelse VVM Udledning af tag- og overfladevand fra Spentrup til Blegvad Bæk Randers Kommunes har den 9. februar 2019 modtaget et VVM-ansøgningsskema fra Sweco på vegne af Vandmiljø Randers A/S. Der er ansøgt om etablering af regnvandsbassin og ændring af udledningen af spildevand fra Spentrup jf. vedlagte ansøgning i bilag 1. Afgørelse Randers Kommune har foretaget en vurdering af det anmeldte projekt og på det grundlag vurderet, at projektet samlet set ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af miljøet, og derfor heller ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering. Afgørelsen er truffet efter 21 miljøvurderingsloven, jf. lovbek. nr af 25. oktober 2018 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Afgørelsen er truffet efter kriterierne i lovens bilag 6. Denne screeningsafgørelse er ikke en tilladelse til at igangsætte anlægsarbejder, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal gennemgå en miljøvurdering. Sagens oplysninger Ansøgningsskemaet til sagen omfatter de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, jf. lovens 18, stk. 1. Projektet omfatter etablering af regnvandsbassin til rensning af tag- og overfladevand i forbindelse med separatkloakering af dele af Spentrup. Tag- og overfladevand ledes fremover til Blegvad Bæk efter nedrosling og rensning i et regnvandsbassin. Tidligere udledning af opspædet spildevand til Blegvad Bæk fjernes. Spildevandet fra Spentrup ledes til rensning på Spentrup Renseanlæg. Placering af bassinet fremgår af følgende: 14

15 Det ansøgte kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28. Vurdering af påvirkninger af miljøet Kommunen har vurderet, at projektet potentielt vil kunne berøre vandløb, Natura 2000-område, Bilag IV-arter og grundvandsinteresser. Det er på baggrund af ansøgningen og kommunens gennemgang vurderet: Der vil ikke forekomme væsentlige påvirkninger af vandløb i forbindelse med udledning af tag- og overfladevand. Der vil ikke forekomme påvirkninger af Natura 2000 og Bilag IV-arter. Der vil ikke forekomme påvirkninger af grundvandsinteresser. Vandløb Ansøgningen er som følge af separatkloakering af kloakoplandene PK06.02 og PK06.03 i Spentrup. Herved fjernes udledningen med opspædet spildevand fra udløb PU Tag- og overfladevand fra oplandene PK06.02 og PK06.03 vil fremover blive ledt igennem et regnvandsbassin inden udledning til Blegvad Bæk. Oplandet til den nuværende udledning PU06.04 vil fremover blive ledt igennem et regnvandsbassin inden udledning til Blegvad Bæk. Den eksisterende udledningstilladelse for PU06.03 er givet til udledning af opspædet spildevand fra kloakoplandene PK06.02 og PK Udledningen har ikke været neddroslet. Der er i tilladelsen angivet, at overløbet har en Qa-værdi på 30 l/s og et bassin på 100 m 3. Der er angivet en udledning på 440 l/s ved 2-årshændelse og omkring 34 overløb/år. Den eksisterende udledningstilladelse for PU06.04 er givet til udledning af separat regnvand fra kloakoplande PK06.06, PK06.08 og PK06.09 på tilsammen 5,0 red. ha. Tag- og overfladevand er blevet ledt til forsinkelsesbassin med en udledning på 8 l/s. Randers Kommune har ikke kendskab til, at udledningerne skulle have givet anledning til hydrauliske problemer. Recipienten er et rørlagt vandløb ø1000 mm betonledning med en kapacitet på ca l/s. Udover vandløbsvand tilledes der overfladevand og aflastes opspædet spildevand til det rørlagte vandløb. Der er i den tidligere udledningstilladelse angivet 15

16 et medianmaksimum på 180 l/s. Kapaciteten af det rørlagte vandløb vil derfor kun være udnyttet ved ekstreme regnhændelser. Der er søgt om en udledning på 56 l/s svarende til naturlig afstrømning på 1 l/s/ha. Der er ikke angivet maksimale tilledninger i vandløbsregulativ for Blegvad Bæk. Randers Kommune vurderer på baggrund af de tidligere udledninger har været større, at ændring af udledningen ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i vandløbet. Det forventes, at ændringen i udledning fra opspædet spildevand til tag- og overfladevand vil medføre en generel forbedring i nærrecipienten Blegvad Bæk. Det vurderes, at udledningen ikke vil være til hinder for målopfyldelse i Blegvad Bæk. Natura 2000 Udledningen af overfladevand sker via Skals Å-systemet til Hjarbæk Fjord og dermed Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal. Udledningen af renset regnvand fra tag- og overfladearealer erstatter den nuværende udledning af opspædet spildevand. Gennemførelse af separatkloakeringen vil dermed stoppe udledningen af opspædet spildevand ved kraftige regnhændelser til Blegvad Bæk. Ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune vil der være følgende udledning: Udledning m3/år BOD kg-o2/år COD kg-o2/år N kg-n/år P kg-p/år Status PU06.03 (overløb) PU06.04* Plan PU06.04** *Beregnet ud fra tilladt reduceret areal på 5,0 red. ha i Århus Amts tidligere tilladelse fra 19. september **Beregnet ud fra et reduceret areal på 17,1 red. ha. Ændringen af udledningen vil også medføre, at der sker en ændring i udledningen fra Spentrup Renseanlæg, som udleder til Blegvad Bæk. Ved separatkloakering af oplandene PK06.02 og PK06.03 reduceres den hydrauliske belastning af renseanlægget med 2,4 %. Dette vil medføre en reduktion i udledningen fra renseanlægget på 78 kg N/år og 7 kg P/år. Ud fra dette vil den samlede udledning af kvælstof og fosfor blive reduceret med 113 kg N/år og 25 kg P/år. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning på Natura 2000-området. Natura 2000-området Hjarbæk opfylder på nuværende tidspunkt ikke kravet om gunstig bevaringsstatus. Dette skyldes bl.a. at der udledes for mange næringsstoffer (primært kvælstof og fosfor) til området fra anlæg og aktiviteter i oplandet. Der er derfor en kumulativ påvirkning i oplandet til Natura 2000-området. 16

17 I vandområdeplanerne 1 er det forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og punktkilder falder ud fra de udpegede indsatser herunder ændring af udledningen ved Gassum. Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000-området i positiv retning. Herudover er der ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Hjarbæk Fjord væsentligt. Det vurderes derfor, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, vil medvirke til at forbedre tilstanden i Natura 2000-området Hjarbæk Fjord. Projektet vurderes ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områder. Bilag IV-arter Odder Blegvad Bæk er nedstrøms den rørlagte del registreret som et muligt levested for bilag IV-arten odder. Det vurderes at etableringen af regnvandsbassinet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for odderen. Det vurderes, at ændringen i fra udledning af opspædet spildevand og regnvand til udledning af renset og neddroslet regnvand vil have en positiv indvirkning på recipienten og dermed bilag IV-arten. Projektet vurderes på denne baggrund ikke at medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af Bilag IV-arter. Grundvandsinteresser Den påtænkte placering af regnvandsbassinet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Bassinet ligger udenfor indvindingsoplandet og 300 meter beskyttelseszone til drikkevandsboring ved alment vandværk. Grundet beliggenheden i et OSD-område vil en eventuel risiko for nedsivning af vejvand fra regnvandsbassinet til grundvandet være i strid med drikkevandsinteresserne i området. Regnvandsbassinet skal derfor dimensioneres med impermeabel bund/membran. Projektet vurderes på denne baggrund ikke at medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af grundvandsinteresser. Konklusion Projektet vurderes samlet set ikke vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af miljøet, og derfor heller ikke er omfattet af kravet om VVM-miljøvurdering. Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) jf. lovbek. nr af 25. oktober Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, juni

18 Offentliggørelse Afgørelsen offentliggøres samtidig med afgørelse om udledningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Såfremt du ellers har spørgsmål til sagen, kan du kontakte mig på telefon eller Med venlig hilsen Jakob Aarup Bilag: VVM-ansøgning 18