Tilladelse til udledning af overfladevand fra udløb A30U232A til Tjærby Bæk

Transkript

1 Randers Spildevand A/S Tørvebryggen Randers C Sendt på mail@randersspildevand.dk Miljø og Teknik Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon Telefax randers.kommune@randers.dk Den 16. marts 2016 j.nr P Tilladelse til udledning af overfladevand fra udløb A30U232A til Tjærby Bæk Randers Kommune giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 og 28 tilladelse til: Udledning af overfladevand fra udløb A30U232A til Tjærby Bæk Etablering af regnvandsbassin på matrikel 9a, Tjærby By, Gimming Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig på telefon nr , eller maile på jakob.aarup@randers.dk. Med venlig hilsen Jakob Aarup Ingeniør Klagefristen udløber den 13. april Søgsmålsfristen udløber den 16. september 2016.

2 Side 2 Indholdfortegnelse 1. Ansøgning Myndighedsforhold Tilladelsen Vilkår for udledningen Grundlag for tilladelsen Lovgrundlag Ansøgningens indhold Vandområder Grundvandsforhold Partshøring Bygge- og anlægsarbejder Natur og Miljøs bemærkninger Klagevejledning Underretning om afgørelsen...10 Bilag til afgørelsen Kort: Placering af bassin og udløb

3 Side 3 1. Ansøgning Randers Spildevand A/S har i skrivelse af 20. januar 2016, søgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra et nyt boligområde ved Tjærby Diger til Tjærby Bæk. 2. Myndighedsforhold Randers Kommune, Natur og miljø er godkendelsesmyndighed for udledningen, og Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Randers Spildevand A/S er driftsansvarlig for anlægget. 3. Tilladelsen Randers Kommune, Natur og Miljø giver i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28 en tilladelse til: Udledning af overfladevand via regnvandsbassin fra udløb A30U232A til Tjærby Bæk. I henhold til miljøbeskyttelseslovens 19 gives tilladelse til: Etablering af regnvandsbassin på matrikel 9a, Tjærby By, Gimming Tilladelsen gives under forudsætning af sagens oplysninger, og at anlæggene udføres i overensstemmelse med vilkårene i denne tilladelse (afsnit 3.1). Kloakeringen af nyt boligområde kloakopland V67.1, etablering af regnvandsbassin og udledning af overfladevand er indeholdt i tillæg til Randers Kommunes spildevandsplan nr. 28. Spildevand fra det nye kloakopland V67.1 ledes til Randers Centralrenseanlæg. Randers Centralrenseanlægs godkendte kapacitet er på PE og er i dag belastet med ca PE. Eftersom den ekstra belastning fra området vil bestå af ca. 250 PE vurderes det, at renseanlægget kan håndtere tilførslen af den ekstra spildevandsmængde fra oplandene. Det vil blive medtaget ved næste revidering af udledningstilladelse for Randers Centralrenseanlæg. 3.1 Vilkår for udledningen 1 Tilladelsen er gældende fra dd. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke udnyttes inden for 3 år, hvilket vil sige, at anlægget skal være udført inden denne dato. 2 Udledningen fra det regnbetingede udløb skal ske i overensstemmelse med de forudsætninger og vilkår, som fremgår af skema og oplysningerne i ansøgningen. Udløbsnr. A30U232A UTM koordinater øst / nord / Totalt areal [ha] Red. areal [ha] Udledt vandmæng de [l/s] Vådt volumen [m 3 ] Stuvnings volumen [m 3 ] 13,8 4, Overfladevand fra kloakopland V67.1 skal som ansøgt ledes gennem forsinkelsesbassin inden udledning. Bassinet skal etableres med fast afløb, og med en overløbsfrekvens på minimum T = 5 år. 4 Forsinkelsesbassinet skal etableres med permanent vandspejl (vådbassin) med en dybde på 1 meter, og skal i øvrigt udformes med henblik på optimal tilbageholdelse af forurenende stoffer. For at opnå optimal rensning kan der ske beplantning af bassinet. Anlægget skal etableres med dykket afløb. 5 Udledningen må ikke være til hinder for at målsætningen kan opfyldes for de vandområder, der modtager spildevandet jf. 4.3 Vandområder. 6 Der må ikke udledes sand og/eller slam, der giver anledning til aflejringer i vandområdet. Udledningen må ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller

4 Side 4 på vandløbsbrinker. Udledningen må ikke give anledning til oversvømmelse af arealerne omkring vandløbene eller til væsentlig erosion omkring udledningen. 7 I anlægsfasen skal det sikres, at der ikke sker udvaskning af sand, ler m.v. til vandløbet. Det skal sikres ved opsamling af vand i bassin og bundfældning heri, før udledning til vandområdet. 8 Bassinet skal jævnligt kontrolleres for at sikre, at det virker optimalt. Opbygning af slamsediment kontrolleres min. hvert 5. år. Randers Spildevand A/S skal ved tilsyn med udløb og bassiner føre driftsjournal, hvoraf der som minimum skal fremgå tidspunkt for tilsyn, hvad tilsynet indeholdt og slamsedimentets tykkelse. 9 Randers Spildevand A/S skal senest et ½ år fra d.d. fremsende en vedligeholdelsesplan for bassin. Planen skal godkendes af Randers Kommune, Natur og Miljø. 10 Randers Spildevand A/S skal oplyse til Randers Kommune, Natur og Miljø, når tilladelsen tages i brug. 4 Grundlag for tilladelsen 4.1 Lovgrundlag Sagen behandles i henhold til: 19 og 28 i Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr. 153 af 25. februar Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr af 16. december Ansøgningens indhold Randers Spildevand skal i gang med etablering af regn- og spildevandsledninger i forbindelse med udstykning af boligområde beskrevet i lokalplan 557 (kloakopland V67.1). Der etableres et 2 strenget system med en ledning til sanitært spildevand og en regnvandsledning til tag- og overfladevand fra vejarealer og befæstede arealer. Spildevandet ledes via gravitation til pumpestationen ved Tjærbyvang, hvorefter det pumpes videre til Randes Spildevands, central renseanlæg, hvor det renses og udledes til Randers Fjord. Der er kapacitet på renseanlægget til at modtage spildevand fra området. Tag- og overfladevand ledes gennem et sandfang inden vandet ledes til et bassin som der søges udledningstilladelse til. Bassinet har afløb til Tjærby bæk Byggemodningen er 1. etape af en større byggemodning. På nuværende tidspunkt er der vedtaget en lokalplan (nr. 557) og et tillæg til spildevandsplanen for den 1. etape af byggemodningen. Bassinet er designet til at kunne modtage regn- og overfladevand fra den første etape af byggemodningen men også fra dele af de fremtidige byggemodninger. Bassinet er også designet ud fra et daværende krav fra spildevandsplanen på 180 m 3 vådvolumen/red. ha. I forbindelse med byggemodningen af kommende etaper skal der ses nærmere på, om overfladevand skal forsinkes, inden det bliver ledt til bassinet.

5 Side 5 Opsummering bassiner: Udløb: A30U232A Samlet oplandsareal: 13,8 ha Afløbskoefficient: 0,35 Reduceret areal: 4,83 red. ha Overløbshyppighed (T): 10 år Bassin magasineringsvol.: m³ Bassin vådvolumen: m³ Bassin total volumen: m³ Afløb: 27 l/s Recipientnavn: Tjærby Bæk Kloakoplande: V67.1 Etablering af regnvandsbassinet sker på matrikel 9a, Tjærby By, Gimming. 4.3 Vandområder Spildevandet fra udledning A30U232A afledes til Tjærby Bæk. I de statslige vandplaner er Tjærby Bæk målsat som god økologisk tilstand. Miljømålet for faunaklasse er nedstrøms udledningen angivet til Mål kan ikke udtrykkes med faunaklasse. Den nuværende tilstand er angivet til at være ukendt økologisk tilstand. Lige nedstrøms udledningen løber Tjærbæk Bæk ud i et søagtigt område som er en gammel fyldgrav. Fyldgraven er registreret som en naturbeskyttet sø efter naturbeskyttelseslovens 3. Fyldgraven leder ud til Randers Fjord, og har ved udløbet et bygværk med en højvandklap, hvilket dog ikke fungerer i dag, da vandet har fundet et løb uden om bygværket. Vandplanen for Randers Fjord har angivet, at der opstrøms udledningen skal ske en indsats i forbindelse med en rørlægning af Tjærby Bæk. Vandløbet er omfattet af en udpegning af formodede forekomster af bilag IV-arten odder. Randers Fjord Tjærby Bæk udløber i Randers Fjord. Randers Fjord har i vandplan for området målsætningen God økologisk tilstand og God kemisk tilstand og er desuden udlagt som EF habitatområde fra Uggelhuse og ud mod Kattegat. Området fra Voer-Mellerup og ud er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesområde, Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del og Ramsarområde, dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde. I Vandplan for Randers Fjord fremgår, at den nuværende økologiske tilstand for Randers Fjord ikke er opfyldt og ikke god kemisk tilstand. Årsagen er angivet til at være en væsentlig belastning med kvælstof og fosfor gennem årene. Endvidere er der angivet en markant tilstedeværelse af miljøfarlige forurenende stoffer i fjorden. I vandplanen er God økologisk tilstand defineret som en "svag afvigelse fra en tilstand påvirket af menneskelig aktivitet". 4.4 Grundvandsforhold Regnvandsbassin er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Bassinet ligger udenfor indvindingsopland og 300 meter beskyttelseszone til et alment vandværk og enkeltindvinder. 4.5 Partshøring Udkast til afgørelse har været sendt i partshøring i perioden 25. februar 10. marts 2016 hos ejere af matrikel 9a, 8c og 1h, Tjærby By, Gimming. Der er ikke indkommet bemærkninger, der har ændret på tilladelsen.

6 Side 6 5 Bygge- og anlægsarbejder Denne tilladelse indebærer udførelse af bygge- og anlægsarbejder. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven har en klage ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen jf. 96, hvorfor bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks. Afgørelsen af en eventuel klage kan medføre ændringer af projektet eller tilbagekaldelse af tilladelsen. Det er derfor bygherrens eget ansvar og risiko, hvis arbejdet påbegyndes før klagefristens udløb. 6 Natur og Miljøs bemærkninger Sagen er behandlet i forhold til Vandplan Randers Fjord. Tilladelsen er givet under forudsætningerne beskrevet i vilkår og skemaer. Hvis der sker ændringer i kloaksystemerne, der har betydning for udledningerne, som f.eks. udvidelse af befæstede arealer, skal der ansøges om ny udledningstilladelse. Udledningen fra det nye boligområdesker sker fra det samme udledningspunkt som A30U232. Der skal således ikke ændres på udløbsbygværket. Udledningen sker til Tjærby Bæk. Lige nedstrøms udledningen løber Tjærbæk Bæk ud i en gammel fyldgrav. Fyldgraven er registreret som en naturbeskyttet sø efter naturbeskyttelseslovens 3. I Miljøministeriets vejledning om 3-beskyttede naturtyper 1 s. 28, fremgår følgende herom: "Udledning af spildevand til vandløb og søer vil normalt ikke kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, men er alene reguleret i miljøbeskyttelsesloven. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen ved behandling af sager om udledning af spildevand til beskyttede vandløb og søer efter miljøbeskyttelsesloven tilgodeser de hensyn, som skal varetages efter naturbeskyttelseslovens 3. Hvis tilledningen af spildevand vil medføre væsentlige ændringer af vandføringen og dermed af den fysiske tilstand, vil det kræve dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Endvidere kan tilledning af spildevand til et beskyttet vandløb medføre en så omfattende forurening, at det må sidestilles med en fysisk ændring og efter omstændighederne også kræve dispensation fra 3 (jf. 43 NYT 59)." I dag er der udledning af overfladevand til Tjærby Bæk fra udløbene A30U207 og A30U208, som begge ligger opstrøms den ansøgte udledning. Udledningen A30U232 udleder samme sted, som den ansøgte udledning. Udledningen A30U207 (0,7 ha; 0,3 red. ha) er ikke neddroslet. Udledningen A30U208 (29,1 ha; 8,4 red. ha) er neddroslet ved bassin til 150 l/s. Udledningen A30U232 (27,8 ha; 8,8 red. ha) er neddroslet ved bassin til 29 l/s. I forbindelse med ansøgningen er der søgt om udledning af 27 l/s, hvilket svarer til 2 l/s/ha. Ved tilslutning af overfladevand fra en del af etape 2 af byggemodningen vil udledningen svare til 1 l/s/ha. I retningslinje nr. 9 i vandplanen for Randers Fjord er det angivet: Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning.. Området nedstrøms udledningen er som tidligere angivet en tidligere fyldgrav. Området er robust ved udledninger af overfladevand i forhold til et almindeligt vandløb. Randers Kommune har ikke kendskab til hydrauliske problemer nedstrøms den nuværende udledning A30U232. Randers Kommune vurderer derfor, at udledningen af overfladevand fra A30U232A ikke vil give anledning til hydrauliske problemer i vandløbet nedstrøms, da udledningen er neddroslet til 27 l/s, hvilket svarer til en udledning på 2 l/s/ha. Ved fremtidige byggemodninger af etape 2 skal udledningen fastholdes på en neddrosling til 27 l/s/ha. Randers Kommune vurderer, at det ansøgte ikke kræver en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Det vurderes, at udledningen ikke vil være til hinder for målopfyldelse i Tjærby Bæk og det 1 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2009, Vejledning om naturbeskyttelsesloven 3, beskyttede naturtyper.

7 Side 7 nedstrømsliggende område. Randers Kommune vurderer, at udledningen under normale omstændigheder ikke vil forårsage oversvømmelser. I ekstreme situationer hvor den naturlige afstrømning i vandløb samtidigt er meget høj, kan det ikke udelukkes, at der vil forekomme midlertidige oversvømmelser. I den aktuelle sag er der søgt om en bassinstørrelse med permanent vandspejl med et vådt volumen svarende til 390 m 3 /red. ha for den første etape af byggemodningen. Natur- og Miljøklagenævnet har med afgørelse NMK af 25. november 2013 hjemvist Bornholm Regionkommunes tilladelse. Nævnet bemærker: at vådvolumen i regnvandsbassinet ifølge den nyeste forskning 2 om våde regnvandsbassiner i Danmark bør dimensioneres til at udgøre ca m 3 pr. reduceret oplandsareal og med en permanent vanddybde på 1-1,5 m, for at bassinet kan opnå den ønskede renseeffekt. Randers Kommune vurderer, at det ansøgte overholder BAT, da tag- og overfladevand fra oplandet stammer fra et boligområde og uden industri. Udledningen vurderes at være almindeligt belastet separat regnvandsudløb og er derfor ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb søer eller havet. Det fremgår, jf. Miljø og regnvandssystemer erfaring og anbefalinger juni 2006, IDA Spildevandskomiteen, at: Miljøstyrelsens holdning er desuden, at udledningstilladelser bør gives efter en konkret vurdering og at der bør stilles krav til systemets opbygning, omfattende f.eks. hydraulisk neddrosling, åbne våde bassiner med optimal gennemstrømning og olieudskiller. samt at Miljøstyrelsen anbefaler derfor fortsat, at der stilles funktionskrav, og ikke udlederkrav for miljøfremmede stoffer, der udledes med separatkloakeret regnvand. Vilkårene i afgørelsen er på denne baggrund fastsat som funktionskrav. Tilsyn Tilsyn med bassinudløbet skal noteres i en driftsjournal. Tidspunktet for tilsynet skal noteres i driftsjournalen og hvad tilsynet indeholdte, f.eks. om der er konstateret erosion i vandløbet, om vandløbet er uæstetisk, om udløbsledningen er defekt, er der ristestof og/eller fedt ved udledningen, er der slamaflejringer ved udløbet m.v. Udledningerne må jvf. vilkårene ikke medføre uæstetiske forhold i vandløbet eller på vandløbsbrinker. I enkelte tilfælde kan der i vandområdet ses tegn fra udledningen, uden at der er tale om uæstetiske forhold. I vurderingen af om en udledning medfører uæstetiske forhold indgår følgende forhold: slamaflejringer, lammehaler, bakteriebelægninger, fedt/olie, korn samt omfanget af erosion. Vedligeholdelse af regnvandsbassin For at sikre optimal vedligeholdelse af regnvandsbassin, skal der laves en plan for vedligeholdelse af bassinet. I vedligeholdelsesplanen skal indgå en beskrivelse af vedligeholdelsen, som skal sikre bassinets primære funktion som teknisk anlæg, der skal forsinke og rense det udledte vand. Vedligeholdelsesplanen kan løbende justeres, såfremt der er uhensigtsmæssigheder, eller det viser sig, at bassiner f.eks. udvikler sig i en retning der ikke sikre en god renseeffekt. Justeringerne skal godkendes at Randers Kommune. Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder Ifølge 7 stk. 1 jf. 8-9 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), kan kommunen ikke dispensere efter naturbeskyttelseslovens 3, hvis anlæggene efter nærmere vurdering viser sig at kunne skade et internationalt naturbeskyttelsesområde. 2 Jf. Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet, 2012.

8 Side 8 Randers Fjord Udledningen af overfladevand sker via Tjærby Bæk til Randers Fjord og dermed Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Spildevand fra oplandet ledes til Randers Centralrenseanlæg, som udleder til Kristrup Landkanal/Randers Fjord. Udledning af spildevand kan potentielt påvirke arter eller naturtyper, som Natura områder er udpeget for at beskytte. Det gælder også udledninger, der ligger opstrøms sådanne områder, bl.a. som følge af transport af forurenende stoffer via vandløb. I vandplan for Randers Fjord fremgår, at den nuværende målsætning for Randers Fjord ikke er opfyldt. Ud fra beregningsforudsætningerne for spildevandsplan for Randers Kommune vil der være følgende udledning: Vandmæ ngde BOD [kg-o 2 /år[ COD [kg-o 2 /år] Kvælstof [kg-n/år] Fosfor [kg-p/år] [m 3 /år] Udledning Plan , ,6 3,6 I vandplan for Randers Fjord fremgår, at målsætningen for Randers Fjord ikke er opfyldt. Årsagen er angivet til at være en væsentlig belastning med kvælstof og fosfor gennem årene fra landbrug og punktkilder. Den totale belastning til Randers Fjord er for punktkilder angivet til at være 400,6 tons N/år og 42 tons P/år 3. Udledningen fra det ekstra opland fra det nye boligområde (etape 1) vil svare til en forøgelse på 0,007 % for kvælstof og 0,009 % for fosfor for punktkilderne. I vandplanerne for Randers Fjord er det i baseline situationen forudsat, at belastningen med kvælstof og fosfor fra landbrug og punktkilder med gennemførelse af indsatsen i vandplanen er faldende frem til Den kumulative effekt er således en faldende belastning med næringsstoffer, som vil påvirke naturtyper og arter i Natura 2000-området i positiv retning. I vandplanen er det for punktkilder angivet, at belastningen med fosfor i 2015 vil være reduceret til 40,3 tons/år. Herudover har Randers Kommune ikke kendskab til planlagte projekter, der vil forøge udledningen af næringsstoffer til Randers Fjord væsentligt. Selvom projektet i sig selv medfører en mindre forøget belastning med nærringsstoffer, så vurderes det, at den generelle belastning af Natura 2000-området er faldende. Det vurderes på baggrund af dette, at udledningen i sig selv og sammen med andre spildevandsudledninger ikke giver anledning til en uacceptabel påvirkning af Natura 2000-området. Det vurderes derfor, at der kan gives en tilladelse til udledningen fra det nye boligområde. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV Ifølge 11 stk. 1 jf. 8-9 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) kan kommunen ikke meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngleeller rasteområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV. Vurdering Bilag IV Tjærby Bæk er registreret som et muligt levested for bilag IV-arten odder. Det vurderes at ændringen i udledningen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for odderen. Grundvandsforhold ved bassin Regnvandsbassin er placeret i et område med drikkevandsinteresser. Bassinet ligger udenfor indvindingsopland og 300 meter beskyttelseszone til et alment vandværk og enkeltindvindere. Bassinet kan derfor etableres uden membran. 3 Baseline 2010 angivet Vandplan Randers Fjord

9 Side Randers Kommune vurderer samlet at kunne give tilladelse til udledningen og regnvandsbassin, og at tilladelsen er meddelt i overensstemmelse med Regionplan 2005 og vandplan. 7 Klagevejledning Tilladelsen kan påklages i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91. Klageberettigede er enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, ejer af areal, Randers Spildevand A/S, Sundhedsstyrelsen (Embedslægeinstitutionen Nord), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Fiskeriforening jf. miljøbeskyttelseslovens Klageberettigede er desuden: Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål samt lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Foreningens eller organisationens klageret er betinget af, at afgørelsen er af den type, som den lokale forening eller organisation i overensstemmelse med forudgående anmeldelse overfor kommunen efter Miljøbeskyttelseslovens 76, stk. 1 har ønsket underretning om. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser og klagen har til formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse. Lokale afdelinger af de landsdækkende foreninger eller organisationer er efter 100 stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven ikke klageberettiget. Derfor skal en evt. klage indsendes via den landsdækkende forening eller organisation. Natur- og Miljøklagenævnet kan kræve dokumentation for foreningers og organisationers klageberettigelse. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger fra den dag, tilladelsen er meddelt eller offentligt bekendtgjort jf. miljøbeskyttelseslovens 93. Afgørelsen kan endvidere prøves ved en domstol. Søgsmålet skal være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt jf. miljøbeskyttelseslovens 101, eller en eventuel klage er afgjort. En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet jf.

10 Side 10 miljøbeskyttelseslovens 96. Dette giver dog ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. 8 Underretning om afgørelsen Tilladelsen vil blive offentlig annonceret på kommunens hjemmeside. Følgende er underrettet direkte om afgørelsen: Randers Spildevand A/S (mail@randersspildevand.dk) Embedslægeinstitutionen Nord (senord@sst.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk, dnranders-sager@dn.dk) Friluftsrådet (fr@friluftsraadet.dk, oestjylland@friluftsraadet.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Dansk Fritidsfiskerforbund (formanden@fritidsfiskerforbundet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk, randers@dof.dk) Dansk Amatørfiskerforbund (vgram@live.dk) Drbg Tjærby Enges Landvind Lag, Tjærbyvej 132, 8930 Randers NØ (ejer af matrikel 8c, Tjærby By, Gimming. Lars Toke Graugaard, Løvefoddalen 13, 8930 Randers NØ (ejer af matrikel 1h, Tjærby By, Gimming) René Kjær, Kronjydevej 37, 8930 Randers NØ (ejer af matrikel 9a, Tjærby By, Gimming) Dan Kjær, Amtsvejen 103, 8930 Randers NØ (ejer af matrikel 9a, Tjærby By, Gimming) Henrik Tolstrup Kjær, Venusvej 29, 8960 Randers SØ (ejer af matrikel 9a, Tjærby By, Gimming)