Aktivitetsbeskrivelse af følgende temaer. - Mad - Kreativt - Fysisk - Leg - Natur - Dyr

Transkript

1 Aktivitetsbeskrivelse af følgende temaer - Mad - Kreativt - Fysisk - Leg - Natur - Dyr

2 Mad Madlavning i pædagogisk praksis. Klubberne i Tovshøj ligger i et område hvor den generelle sundhed er på prøve. En stor del af områdets beboere døjer med overvægt, som kan medbringe alvorlige følgesygdomme. En anden faktor kan være økonomien, som også kan have indflydelse på, hvilke former for kost områdets beboere får. Klubberne i Tovshøj vil forsøge at sætte fokus på, og arbejde med, hvorledes klubbens børn og unge kan få/har mulighed for at have indflydelse på sundheden i den kost de får. Aktiviteten madlavning er ofte populær da den rummer elementer som alle kan forene sig med. Alle skal dagligt spise, og i og med det er mad vi laver får alle noget ud af aktiviteten. Der er som regel en afslappet og god stemning, omkring det at lave mad. Alle har interesse i at lave mad som de godt kan lide, og derved er alle interesserede i at yde en indsats for at opnå det bedst mulige resultat. Vi er af den opfattelse, at man ikke kan være dårlig til at lave mad, og at alle har noget at byde på i aktiviteten. Det sociale aspekt i at være sammen om noget, samt rummet hvori man kan øge sociale kompetencer.

3 Hvorfor? For at skabe en basis forståelse for hvordan man laver mad, samt hvordan man begår sig i et køkken. For at fremme forståelsen for tilberedning af madvarer og kendskab hertil. For at fremme forståelsen for sundhed gennem kost. For at skabe rum til relations dannelse med mad som et fælles tredje, hvorefter denne relation kan anvendes som afsæt til almen og kognitiv pædagogisk arbejde. For at vise at aktiviteten madlavning kan ses fra mange forskellige vinkler (ex. med en legende, kreativ, æstetisk, motorisk, sundhed- eller læringsmæssig tilgang). Hvordan? Gennem de daglige tepauser, vil vi søge at lave billige og sunde snacks/måltider. Gennem OCN-forløb vil vi have mulighed for at sætte fokus på forskellige problemstillinger inden for området mad og sundhed. Gennem fællesspisninger på klub aftener, vil der på samme måde som gennem OCN forløb, være mulighed for fordybelse inden for forskellige områder, dog vil der her være mere tid til rådighed, hvilket vil kunne åbne op for mere krævende forløb. Ved generelt at have fokus på hvilke madvarer vi ser vores målgruppe indtager, og ligeledes italesætte eller forbyde dårlig kost (ex. YumYum, energidrikke, ec.) i klubben. Ved at italesætte begrebet sundhed, hvad er sundhed?

4 Kreativt Kreative aktiviteter I klubben ligger vi vægt på at tilbyde aktiviteter som er med til at skabe rum for alsidig kreativ udfoldelse hos de unge. Dette gør vi fordi vi ligger vægt på den proces der sker i et menneskets udvikling på flere niveauer. Vi ser det også vigtigt at tilbyde de unge aktiviteter der henvender sig mere til brugen af højre hjernehalvdel, modsat skolen hvor de bruger meget den venstre halvdel. Da vi her arbejder med en mere æstetisk læringsproces, hvor vi arbejder ud fra den tese, at der intet er i forstanden, som ikke først har været i sanserne. Vi arbejder derfor med at de unge tilegner sig viden gennem sanserne, fremfor gennem intellektet og forstanden. Vi er bevidste om at kreativt udfoldelse, kan ske på mange forskellige niveauer og i mange forskellige aktiviteter, men her forholder vi og fordyber os i den kreative aktivitet der hovedsageligt sker i Hobbyrummet og på værkstedet. Igennem kreative processer/aktiviteter, kan den unge få styrket sin kropbevidsthed dette sker gennem finmotoriske bevægelser. Finmotorik er betegnelse for bevægelser hvor de små muskelgrupper i fx. hænder, ansigt, og fødder bliver aktiveret. Når disse bliver aktiveret hos den unge, vil den unge også opleve at få styrket sin kontrol af disse muskler.

5 Aktiviteter som støtter denne udvikling kan fx være ved at tegne, save og fx syning, her ses fx en finmotorisk koordinering, da både hænder og fødder skal samarbejde. Vi arbejder også med forskellige modeller inden for kreative aktiviteter, alt efter hvad vi ønsker at ligge vægt på. De to typer som vi arbejder mest med: - Den spontane aktivitet: Her ønsker vi at den unge selv kan få lov til at bestemme hvad vedkommende ønsker at arbejde med, på den måde er vi med til at skabe et frirum, hvor den unge kan udforske sin kreativitet og lege og bruge sin fantasi. - Den mere voksne styret: Her er det os som voksne som har bestemt hvad der skal laves. Når vi arbejder på denne måde, kan det være fordi vi ønsker at give de unge kendskab til nyt materiale, fx at arbejde i ler. Vi øver også de unge i at blive fastholdt i en aktivitet, og på den måde arbejde med deres koncentrationsevne. Når vi arbejder med kreative projekter er et vigtig element, at alle kan være med uanset evne. Hvert individ kan være med og man kan hurtigt og enkelt tilpasse projekterne så de passer til den enkelte, så alle kan opleve at få succes, igennem kreativitet. Derfor ser vi det også vigtig at vi som pædagoger, og voksne er med til at støtte og hjælpe den unge, uden at overtage for den unge, så det er den unges egne personlige udtryk og produkt den enkelte sidder med til sidst.

6 Fysisk I klubben prioriterer vi at tilbyde vores unge alsidige og forskellige fysiske aktiviteter, da vi mener, at fysisk aktivitet bør være en stor del af de unges hverdag. Vi ser det at være fysisk aktiv og have lyst til at bruge sin krop aktivt, som en afgørende faktor for de unges udvikling af livskvalitet. Vi ser det som vores opgave, både at møde de unge der, hvor de er, men også at udfordre dem samt vise dem nye måder at bruge deres kroppe på. Dette bl.a. igennem forskellige lege og boldspil. Vi ser det som vores opgave, at det er sjovt og udfordrende for de unge at deltage i de fysiske aktiviteter vi tilbyder, og at så mange som muligt af vores unge oplever dette i aktiviteterne, da det er vores opfattelse, at de unge selv vil vælge det fysiske til herved. Vi har kendskab til bevægelser, som kan deles op i finmotorik og grovmotorik. Finmotorik er evnen til at koordinere de små muskler i f.eks. fingrene og ansigtet. Grovmotorik er evnen til at bevæge og koordinere de større muskler i f.eks. armene og benene. Herudover har vi kendskab til de tre grundlæggende sanser; den taktile sans, den vestibulære sans og den kinæstetiske sans.

7 Den taktile sans har med berøring at gøre. Den registrerer gennem huden berøring, tryk, smerte, temperatur, mm. Den taktile sans stimuleres gennem berøring og har bl.a. betydning for identitet, afgrænsning, kropsfornemmelse og krosbevidsthed. Den vestibulære sans fortæller hvor ens krop er (op, ned, liggende på maven, liggende på ryggen, osv.) og hvordan kroppen bevæger sig (langsomt, hurtigt, forover, bagover, osv.) Den har med ligevægt at gøre, og styrkes og udvikles bl.a. ved rotationer eller at gynge, hvilket danner grundlag for beregning af balance i kroppen og hvordan bevægelser skal udføres uden at man mister balancen. Den kinæstetiske sans betyder fornemmelse for muskel og ledfunktion. Dvs. at spænde og slappe af, bøje og rette ud, finde ud af hvor legemsdele befinder sig. For at bevægelser skal fungere, arbejder muskler og led præcist sammen, hvilket skaber bevidsthed om hvor f.eks. ens arme og ben befinder sig i forskellige situationer. Vi skelner mellem to former for fysiske aktiviteter: Den spontane aktivitet og den voksenstyrede aktivitet. Herudover arbejder vi med aktiviteter, der befinder sig i grænselandet herimellem, f.eks. aktiviteter, hvor den voksne har planlagt noget indenfor en bestemt ramme, men hvor der indenfor rammen er mulighed for at være spontan og kreativ fra den unges side. Den spontane aktivitet er kendetegnet ved, at de unge selv bestemmer aktiviteten. Det kan enten være en i forvejen kendt aktivitet, eller en aktivitet, der opstår helt spontant. Vi prioriterer, at der er god plads til spontane aktiviter, da de unge herigennem har rum til at være kreative og udforske deres fantasi. I den voksenstyrede aktivitet, er det de voksne, der sætter en specifik aktivitet i gang. Denne form for aktivitet bruger vi til at udvide de unges horisont i forhold til hvad kroppen kan bruges til, vi bruger den til at sætte bestemte processer i gang og vi bruger den til at styrke de unges evne til at fastholde sig selv i en aktivitet. Vi tilbyder mange grovmotoriske aktiviteter som basketball, battle, cykling, gemmeleg, osv.. I disse aktiviteter er såvel finmotorikken samt sanserne automatisk i spil, og vi er opmærksomme på hvordan vi støtter de unge, der hvor de er. Vi har øje for om de unge har vanskeligheder med specifikke sanser, f.eks. med at holde balancen eller styre deres krop, eller problemer med finmotoriske ting som at gribe en bold eller skifte gear på en cykel. Når vi ser unge med specifikke vanskeligheder, tager vi tiltag, som kan støtte dem i at styrke vanskelighederne. Det kan f.eks. være gennem konkret individuel støtte/ træning med den unge, eller specifikke tiltag i form af aktiviteter rettet mod bestemte unge, med henblik på at styrke bestemte færdigheder. For at de unge skal opleve, at aktiviteterne er sjove og udfordrende, arbejder vi med begrebet flow ud fra Mihaly Csikszentmihalyi. Flow er den selvforglemmende tilstand, hvor forholdet mellem udfordringer og færdigheder er afstemt, og hvor forudsætningen for at lære er størst. Vi er i aktiviteterne opmærksomme på løbende at tilpasse og justere og på at sætte grupper/ hold sammen på bestemte måder, så så mange som muligt i aktiviteterne oplever flow. Dette gælder såvel for de unge, som har behov for ekstra støtte, men også for de unge, som ligger på normalt niveau eller over. Vi har haltider og svømmehalstider, som vi prioriterer at bruge så ofte som muligt. Samtidig prioriterer vi forskellige udendørs aktiviteter året rundt i al slags vejr. Sanserne har brug for forskellige stimuli for at blive udviklet fuldt ud, og kropsbevidstheden øges af forskelligartede erfaringer i al slags vejr, omgivelser, osv.

8 Leg Vi vægter at tilbyde de unge faste aktiviteter, som går under betegnelsen regelstyrede lege. Regelstyrede lege er kendetegnede ved, at der er faste regler, som ikke er til konstant forhandling. Eksempler er bl.a. gemmeleg, dåseskjul, battle, diverse boldlege/ spil, diverse kort og brætspil og diverse computerspil. Der er mulighed for at styrke evnen til at begå sig socialt, bl.a. at gøre sig erfaringer med hvilke spilleregler der gælder i forskellige arenaer. Der er mulighed for at gøre sig erfaringer med hvilken rolle man selv har i forhold til at få en leg/ et spil til at fungere. Der er mulighed for at gøre sig erfaringer med, hvilken rolle man selv har, rent socialt set, for at få et fællesskab til at fungere. Og der er mulighed for at styrke koncentrationsevnen og for at styrke evnen til at blive i en aktivitet og fastholde sig selv i en aktivitet. Som personale bruger vi de regelstyrede lege på flere forskellige måder. Vi sætter dem både i gang, alene fordi det er sjovt eller fordi det lige er det de unge er optagede af pt. Men vi sætter dem også i gang med henblik på at opnå et bestemt mål. Det kan f.eks. være en specifik ung eller en specifik gruppe af unge, som står overfor en specifik udfordring, som vi ønsker at styrke hos den unge/ gruppen. Vi vægter at skabe rum i hverdagen, hvor de unge kan lege rollebaserede lege. I denne alder er de kendetegnede ved løbende forhandlinger om legens indhold og udvikling, samt det at prøve sig selv af i forskellige roller. I klubben ses de rollebaserede lege f.eks., når de unge kører rundt udenfor på mooncars,, alt imens de har en leg kørende. Det ses, når de selv finder på forskellige boldspil på boldbanen, hvor reglerne løbende forhandles. Det ses, når de eksperimenterer med udsmykning og udklædning. Det ses, når

9 de unge prøver sig selv af i forskellige roller, hvilket de f.eks. gør, når de leger gangstere eller fodboldspillere. Det ses, når de er på sociale medier på internettet. Leg er ikke altid leg i den klassiske betydning, rollebaserede lege ses f.eks. også i det spil, der foregår mellem kønnene. Legene har en anden karakter, end da de var små og legede far, mor og børn. Voksenarenaen rykker stadig tættere og tættere på for de unge, hvilket afspejles i legene. De rollebaserede lege foregår oftest uden direkte voksenindblanding og kræver som udgangspunkt frihed og fri tid. Vi vægter at skabe rum for dette, da forskellige ting skal prøves af og udforskes, som en del af den normale identitetsudvikling. Personalets rolle er bl.a. at stille sig selv til rådighed, når de unge kommer med spørgsmål af den ene eller anden karakter i deres prøven sig selv af. Tingene sker hurtigt i denne alder, og vi er som personale bevidste omkring, at de unge har brug for tilgængelige voksne at henvende sig til. Vi vægter, at skabe rum for, at de unge kan gøre sig erfaringer med forskellige konstruktionslege. Konstruktionslege er kendetegnet ved at eksperimentere med forskelligt materiale, og det at være i en proces, hvor det nøjagtige mål eller resultat ikke er kendt, men hvor man undervejs i processen, vha. fantasien hele tiden finder på. Konstruktionslege er leg med fysiske ting, det kan være samlesæt, som man bygger, eller det kan være det at bygge noget fra bunden, som f.eks. en sæbekassebil, et legehus eller en kiste. Vi prioriterer både at være tilgængelige, når de unge selv sætter konstruktionslege i gang, f.eks. ved at gøre materialer og andre konkrete ting tilgængelige, men også ved at vejlede de unge med forskellige ting, de måtte efterspørge i legen/ processen. Ligeledes prioriterer vi også selv, at sætte forskellige konstruktionslege i gang. Årligt deltager vi f.eks. i et sæbekasseløb, hvor de unge selv er med til at lave en sæbekassebil, ligesom vi årligt har et større projekt med 5. årgang, hvor de får mulighed for at eksperimentere med forskelligt materiale i forskellige kreative projekter. Vi vælger at prioritere konstruktionslege, fordi de unge herigennem gør sig brede erfaringer med forskelligt materiale, de gør sig erfaringer med at være i en kreativ proces, hvor kun fantasien sætter grænserne.

10 Natur Klubben ligger i grænseland mellem natur og tæt bebyggelse, dette giver os en mulighed for at arbejde med og i naturen. Vi arbejder med naturen på to planer; den traditionelle nordiske tilgang til friluftsliv og det mere moderne Adventure Education også kaldet AdEd. AdEd: Målet med AdEd er at skabe positive forandringer og bevidsthed herom. dvs. personlig vækst og udvikling. AdEd giver anledning til uddannelse og læring inden for to områder: dels interpersonelle relationer, dvs. udvikling af sociale kompetencer, kommunikation, gruppe dynamik og teambuilding, og egen forståelse, dvs. pædagogisk arbejde med fokus på personlig udvikling.- I det moderne AdEd, er der fokus på grænseoverskridende og ofte udstyrskrævende aktiviteter til som f.eks. mountainbike cykling, ridning, mooncars, svømning, klatring på vores shelters, samt udlandstur hvor der er fokus på fysisk og egen og gruppeudvikling, med bla. River rafting, klatring, rapelling osv. Her er der stor fokus på fysisk aktivitet og konkurrence. Adventure, extreme, out-door og teambuilding opleves i disse aktiviteter. Dette sker når disse tre underpunkter er til stede. Education. (Læring/Reflektering) er den proces der skaber social og moralsk udvikling. Her involverer vi den unges viden og erfaringer samt færdigheder og bruger denne i naturen. Samt at vi søger for, at skabe passende udfordringer, således dette skaber udvikling for den enkelte. Dette sker gennem refleksion og evaluering af de opgaver den unge/gruppen bliver stillet over for. Adventure. (Eventyr/Udfordring) med dette menes der et eventyr, altså en udfordring. For nogle en personlig udfordring, eller en udfordring for gruppen. Der er altså tale om en Aktivitet, hvor man ikke helt på forhånd har kendskab til det resultatet der stiles efter. Outdoor. (Udendørs/Natur) Her er der tale om det rum, hvor AdEd opleves. Ordet outdoor appellerer til, at undervisningen/læringen skal ske udenfor. Men dette kan også være: Indendørs klatrevæge, swimmingpools eller indendørs undervisning, der senere kan tages med ud i et videre forløb i naturen. Det traditionelle nordiske natur og friluftliv er kendetegnet ved at fokusere på det simple liv i naturen, hvor man lever i, med og af naturen. Her skaber og reflekterer man en bevidsthed om naturen samt miljøet. Her er der tale om mange forskellige friluft- og naturoplevelser herunder, bålbygning, brændekløvning, mad over bål, gåture, snakke med kaniner, æble og bærplukning, madlavning af disse. Vi har fokus på at børnene for en forståelse og lyst til at bruge deres nærmiljø på en ny og spændene måde.

11 Dyr Når børn er sammen med dyr, opøver de deres evne til at kommunikere, både verbalt og nonverbalt. Når børn har omgang med dyr, kan det være med til at skabe en lærerig proces omkring omsorg, respekt samt ansvarsfølelse for dyre. Gennem pasning af et dyr, kan børn opnå ansvarsbevidsthed, samt en fornemmelse af andres behov og derved være med til at udvikle en vigtig del af barnets empati kundskaber. Endvidere er samvær med vores dyr med til at giver børnene et rum hvor der er plads til ro og fordybelse, hvor man lære at have fokus på dyret. Vi arbejder med at barnet bliver, ved at aflæse dyrets kropsprog, i stand til at sætte sig ind i hvad dyret har brug for og derved at opøve deres evne til at være opmærksomme på dyrets signaler. Derved kan de blive mere bevidste omkring eget og andres verbale og nonverbale sprog og dette kan være med til at udvide deres kommunikation og sociale evner. Vi arbejder med at børnene kan, i samvær med dyr, tilegne sig evner. Her har vi særligt fokus på ridning, hvilket giver barnet en følelse af mestring og tro på sig selv. Endvidere giver ridning en særlig ro til vores mest udsatte børn. Ridning og samvær med dyr er med til at vække deres sanser. Ved at give dem sansemæssige oplevelser er vi med til, at udvikle større forståelse for egne kropsignaler. Ligeledes kan disse sansemæssige oplevelser virke afstressende på børnene. Samvær med dyr giver børnene en bevidsthed omkring hvor dyrets grænser er, idet dyret vil gøre modstand, når barnet overskrider dets grænser. Vi som voksne er derfor også altid til stede når børnene er sammen med dyr for så, at kunne forklare hvorfor dyret har sagt fra og overføre et sprog som barnet kan forstå. Dette giver dem også en læring i at udvikle evnen til at se andres grænser.