RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2017) 768 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ÅRLIG RAPPORT FOR 2016 OM GENNEMFØRELSEN AF FORORDNING (EF) NR. 300/2008 OM FÆLLES BESTEMMELSER OM SIKKERHED (SECURITY) INDEN FOR CIVIL LUFTFART DA DA

2 RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ÅRLIG RAPPORT FOR 2016 OM GENNEMFØRELSEN AF FORORDNING (EF) NR. 300/2008 OM FÆLLES BESTEMMELSER OM SIKKERHED (SECURITY) INDEN FOR CIVIL LUFTFART INDLEDNING Denne rapport dækker perioden 1. januar 31. december 2016 I 2016 skete der en voldsom stigning i terrortrusselsniveauet, både i almindelighed og for den civile luftfart, hvilket kom til udtryk i terrorangrebene på lufthavnene i Bruxelles og Istanbul. Straks efter angrebet i Bruxelles indkaldte Kommissionen medlemsstaterne til et ekstraordinært møde i forskriftsudvalget om luftfartssikkerhed, hvor de konkluderede, at selv om der var behov for at beskytte lufthavnenes offentlige områder, hvor angrebene fandt sted, var de foranstaltninger, som tog sigte på at beskytte lufthavnenes security-beskyttede områder, ikke egnede til anvendelse ved indgangene til terminalbygninger. Disse områder bør fortsat være offentligt tilgængelige, og der bør træffes foranstaltninger på grundlag af lokale risikovurderinger i samarbejde med alle de relevante myndigheder og interessenter. Som altid i forbindelse med EU's luftfartssikkerhedspolitik bør der opretholdes en balance mellem behovet for sikkerhed og andre vigtige faktorer såsom rejsekomfort, privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger samt facilitering af de operationelle faktorer. Udveksling af erfaringer og bedste praksis er en forudsætning for en vellykket styrkelse af sikkerheden. Kommissionen meddelte, at den agter at lette denne udveksling og fastlægge yderligere tiltag efter omstændighederne. Til dette formål afholdt Kommissionen i november en workshop om sikring af områder med offentlig transport og iværksatte en undersøgelse af beskyttelsen af landside-områderne i EU's lufthavne. FN's Sikkerhedsråd vedtog resolution 2309 (2016) om terrortrusler mod den civile luftfart, hvori der opfordres til et tættere samarbejde om at garantere sikkerheden inden for den globale luftfart og at forhindre terrorangreb. Med denne resolution opfordres alle stater til at samarbejde inden for ICAO for at sikre, at organisationens internationale sikkerhedsstandarder revideres og tilpasses for effektivt at imødegå truslen fra terrorister, der retter deres angreb mod den civile luftfart, for at styrke og fremme en effektiv anvendelse af ICAO's standarder og anbefalede praksis, jf. bilag 17, og for at bistå ICAO med fortsat at forbedre revisions-, kapacitetsopbygnings og uddannelsesprogrammerne med henblik på at støtte deres gennemførelse. Kommissionen bidrager allerede til disse mål gennem sit mangeårige og tætte samarbejde med ICAO og især gennem sit kapacitetsopbyggende initiativ, CASE, som har til formål at forbedre luftfartssikkerheden i Afrika og Mellemøsten. Som i de foregående år har Kommissionen fortsat bestræbelserne på at præcisere, harmonisere og forenkle luftfartssikkerhedslovgivningen i overensstemmelse med EU's målsætninger om bedre regulering. Kommissionen har fortsat overvåget gennemførelsen af medlemsstaternes luftfartssikkerhedsforanstaltninger både via EU-inspektioner i nært samarbejde med medlemsstaterne i løbet af året og via vurdering af medlemsstaternes årlige rapporter om kvalitetskontrol. Efterlevelsesniveauet var stabilt, og der var i 2016 ikke behov for midlertidig 2

3 udelukkelse af nogen EU-lufthavne fra EU's "one-stop-security"-ordning for at afhjælpe alvorlige mangler. DEL I INSPEKTIONERNE 1. GENERELT Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed (security) inden for civil luftfart har til formål at forhindre ulovlige handlinger, der er rettet mod civile luftfartøjer, for at beskytte personer og ejendom. Gennemførelsen af gældende EU-ret på det luftfartssikkerhedsmæssige område er baseret på et system i to lag til overvågning af efterlevelsen, dvs. Kommissionens inspektioner suppleret med vurdering af medlemsstaternes årlige rapporter og national overvågning (sikkerhedsrevisioner, inspektioner og prøver), der udføres af hver enkelt medlemsstat. I medfør af artikel 15 i forordning (EF) nr. 300/2008 er Kommissionen forpligtet til at foretage inspektioner herunder inspektioner i lufthavne, hos operatører og enheder, der anvender luftfartssikkerhedsnormer for at overvåge medlemsstaternes anvendelse af forordningens bestemmelser og om nødvendigt fremsætte henstillinger for at øge luftfartssikkerheden. Schweiz er også omfattet af EU-programmet, mens EFTA-Tilsynsmyndigheden inspicerer Norge og Island i henhold til tilsvarende bestemmelser. Kommissionen rådede over en gruppe på otte fuldtidsansatte luftfartssikkerhedsinspektører til at løse sine inspektionsopgaver i Inspektionsarbejdet understøttes af en pulje på omkring 100 nationale inspektører, som medlemsstaterne, Island, Norge og Schweiz har udnævnt, og som kvalificerer sig til deltagelse i Kommissionens inspektioner gennem uddannelse, som Kommissionen sørger for. Inspektørerne fra EFTA-Tilsynsmyndigheden og Den Europæiske Konference for Civil Luftfart deltager fra 2016 på lige fod som fuldgyldige inspektører i denne proces. Det betydelige antal nationale inspektører, der deltager i Kommissionens inspektioner, sikrer peer review og gør det muligt at udveksle metoder og bedste praksis på tværs af medlemsstaterne. En oversigt over Kommissionens og EFTA-Tilsynsmyndighedens overvågning af efterlevelsen i 2016 er vedhæftet som bilag 1. Kommissionens inspektioner er baseret på forordning (EU) nr. 72/2010 som ændret, hvori der er fastlagt procedurer for gennemførelse af Kommissionens inspektioner på luftfartssikkerhedsområdet. Forordningen indeholder blandt andet bestemmelser om, hvilke kvalifikationer og beføjelser Kommissionens inspektører skal være i besiddelse af, og om gennemførelsen af opfølgende inspektioner. Inspektionsmetoden er blevet udviklet i tæt samarbejde med medlemsstaternes luftfartssikkerhedsmyndigheder og er bygget op om undersøgelser af sikkerhedsforanstaltningernes praktiske gennemførelse. For at fortolke kravene til og procedurerne for gennemførelsen af inspektioner på en harmoniseret måde udarbejder sikkerhedsenheden i Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport håndbøger for lufthavns- og fragtinspektioner, der også ajourføres løbende. Disse håndbøger indeholder også detaljerede påmindelser og vejledninger om alle de luftfartssikkerhedsforanstaltninger, der er påkrævet i henhold til EU-lovgivningen. Ydermere indeholder de også nærmere oplysninger om alle de organisatoriske og praktiske aspekter af 3

4 Kommissionens inspektioner. Håndbøgerne udgør EU-klassificeret information og stilles kun til rådighed for Kommissionens inspektører og de kompetente myndigheder i hver medlemsstat. Kommissionen foretager inspektioner af medlemsstaternes luftfartssikkerhedsmyndigheder (de "kompetente myndigheder) og af et begrænset antal lufthavne, operatører og enheder, der anvender luftfartssikkerhedsnormer. Inspektionerne af de kompetente myndigheder har til formål at bekræfte, om medlemsstaterne har de nødvendige redskaber herunder et nationalt kvalitetskontrolprogram, de nødvendige beføjelser og de relevante ressourcer til at kunne gennemføre Den Europæiske Unions lovgivning om luftfartssikkerhed på forsvarlig vis. Lufthavnsinspektionerne har til formål at kontrollere, om de kompetente myndigheder i tilstrækkelig grad overvåger den praktiske gennemførelse af luftfartssikkerhedsforanstaltningerne, og om de er i stand til hurtigt at opdage og afhjælpe eventuelle mangler. I begge tilfælde skal enhver mangel, som Kommissionens inspektører opdager, afhjælpes inden for en fastlagt tidsramme. Inspektionsrapporterne udveksles blandt alle medlemsstaterne. Samtlige inspektioner blev udført som oprindeligt planlagt med én mindre ændring af datoen for en inspektion af en kompetent myndighed. Med henblik på at give medlemsstaterne feedback fra inspektionerne, øge gennemsigtigheden og harmonisere metoderne til overvågning af efterlevelsen, nedsatte Kommissionen i november en inspektionsarbejdsgruppe med lederne af medlemsstaternes afdelinger for kvalitetskontrol af sikkerheden inden for civil luftfart. 1.1 Kommissionens flerårige overvågning af efterlevelsen Der anvendes en flerårig tilgang til overvågning for således at give Kommissionen passende forsikringer om medlemsstaternes efterlevelsesniveau. Der indhentes derfor hvert andet år dokumentation for anvendelsen af forordning (EF) nr. 300/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser i hver medlemsstat, enten via en inspektion af den kompetente myndighed eller en inspektion af mindst en af medlemsstatens lufthavne. Ydermere indhentes der dokumentation for anvendelsen af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerheden hvert femte år ved tilfældig udvælgelse af EU-lufthavne, som forordning (EU) nr. 300/2008 finder anvendelse på, herunder den største lufthavn i hver medlemsstat udtrykt i antal passagerer. I henhold til kravene i rammeforordningen har medlemsstaterne det primære ansvar for at overvåge gennemførelsen af de fælles grundlæggende normer i lufthavnene, hos luftfartsselskaberne og hos de sikkerhedsansvarlige enheder. Resultaterne af Kommissionens inspektioner hos tilfældigt udvalgte lufthavne er en stærk indikator for det overordnede efterlevelsesniveau i hver medlemsstat. Hyppigheden og omfanget af Kommissionens inspektioner er fastlagt i Generaldirektoratet for Mobilitet og Transports strategi for overvågning af gennemførelsen af EU's luftfartssikkerhedsnormer. Der tages hensyn til størrelsen på hver medlemsstats luftfartssektor, en repræsentativ stikprøve af typen af lufthavnsdrift, gennemførelsesstandarden for luftfartssikkerhedsnormerne, resultaterne af Kommissionens tidligere inspektioner, vurderinger af de nationale årlige rapporter om kvalitetskontrol, sikkerhedsmæssige hændelser (ulovlige handlinger), trusselsniveauet og andre faktorer og vurderinger, der kan påvirke overvågningshyppigheden. 4

5 Siden 2010 er efterlevelsesgraden som fastslået under Kommissionens inspektioner ca. 80 % (2010: 80 %, 2011: 80 %, 2012: 83 %, 2013: 80 %; 2014: 81 %, 2015: 80 %, 2016: 79 %) 1. De relativt stabile tal betyder dog ikke, at medlemsstaterne ikke har øget deres indsats. Tværtimod har medlemsstaterne væsentligt optrappet deres indsats inden for luftfartssikkerheden, da kravene i årenes løb også er blevet strengere, især på områder såsom fragtsikkerhed, kontrol med væsker og geléer samt detektion af spor af sprængstoffer. 2. INSPEKTION AF DE KOMPETENTE NATIONALE MYNDIGHEDER Kommissionen indledte den femte runde inspektioner af kompetente myndigheder i I alt blev der i løbet af året foretaget otte inspektioner af kompetente myndigheder. For de fleste medlemsstaters vedkommende viste disse inspektioner betydelige forbedringer i forhold til tidligere inspektioner. De hyppigst afslørede mangler i 2016 vedrørte manglende gennemførelse af de nationale kvalitetskontrolprogrammer. Visse medlemsstater foretog ikke en fyldestgørende overvågning af, om lufthavnenes, luftfartsselskabernes og de regulerede enheders sikkerhedsprogrammer var dækkende eller af deres gennemførelse, de overvågede ikke udenlandske luftfartsselskaber med den forventede hyppighed, og visse af de metoder til overvågning af efterlevelsen, som kræves i henhold til forordningen, blev ikke anvendt fuldt ud. Dette skyldtes begrænsede ressourcer og et øget antal enheder, der skulle overvåges. Størstedelen af de medlemsstater, hvori der blev foretaget inspektioner, bragte dog deres nationale luftfartssikkerhedsprogrammer i overensstemmelse med EU-lovgivningen, de efterlevede for det meste kravene om sikkerhedsuddannelse, de levede op til minimumshyppigheden for inspektioner af sikkerhedsforanstaltninger i lufthavne, og de sikrede, at de konstaterede mangler blev afhjulpet inden for de fastsatte frister. 3. INDLEDENDE INSPEKTIONER I LUFTHAVNE Der blev i 2016 gennemført 26 indledende inspektioner af lufthavne. Alle kapitler blev dækket i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsområder i hver lufthavn. Den samlede procentdel af de centrale foranstaltninger, som viste sig at være i overensstemmelse med forordningen i 2016, var 79 %, hvilket stort set er det samme som i de foregående år 2. Efter det syvende år af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 300/2008 afspejler resultaterne af inspektionerne indsatsen fra de kompetente myndigheder og enheder. Størstedelen af de sikkerhedskrav, der udspringer af denne krævende lovgivning, blev gennemført korrekt: 1 2 For at sikre sammenligneligheden og gøre det muligt at vurdere efterlevelsesgraden over tid er det kun de centrale, oftest inspicerede sikkerhedskrav, der indgår i Kommissionens metode til beregning af efterlevelsesindikatoren. Dette omfatter kravene vedrørende lufthavnssikkerhed, flysikkerhed, passagersikkerhed og kontrol af både håndbagage og indchecket bagage. Sikkerhedskravene samles og vurderes i grupper, og en fast vægtningsfaktor, der afspejler gennemførelsen af kravene i hver gruppe, anvendes som følger: en gruppe direkte forbundne krav, der betegnes som "fuldt ud efterlevne", vægtes 100 % en gruppe direkte forbundne krav, der betegnes som "efterlevne, men der ønskes forbedringer", vægtes 75 % en gruppe direkte forbundne krav, der betegnes som "ikke efterlevne", vægtes 50 % en gruppe direkte forbundne krav, der betegnes som "ikke efterlevne og med alvorlige mangler", vægtes 25 %. Den overordnede efterlevelsesindikator i et givent år er dermed summen af de vægtede faktorer divideret med antallet af grupper af direkte forbundne foranstaltninger. Se fodnote 1. 5

6 Efterlevelsesindekset for de vigtigste områder af luftfartssikkerheden lå stabilt på ca. 80 %. Der er dog stadig er plads til forbedringer i gennemførelsen af visse foranstaltninger. De fleste af de konstaterede mangler skyldtes fortsat menneskelige faktorer. Disse mangler forekom hovedsagelig i den praktiske gennemførelse på visse områder, hvor de lovgivningsmæssige krav er nye, eller hvor de er blevet væsentligt ændret ved forordningens gennemførelsesretsakter. Især visse bestemmelser om adgangskontrol og screening af personale og håndbagage vil fortsat kræve en indsats fra de kompetente myndigheder, interessenterne fra erhvervslivet og Europa-Kommissionen. Der var også behov for yderligere tiltag inden for flysikkerhedskontrol. Disse problemer bør afhjælpes ved hjælp af øget national kvalitetskontrol på de pågældende områder. I 2016 var der igen et højt efterlevelsesniveau inden for screening af indchecket bagage, forsyninger til flyvningen og lufthavnsleverancer, uddannelse og sikkerhedsudstyr i tråd med de relativt gode resultater, der allerede blev opnået i 2014 og 2015 som følge af øget kendskab til og praktisk erfaring med den reviderede gennemførelseslovgivning, som har gjort foranstaltningerne mere tydelige og konsekvente. 4. OPFØLGENDE INSPEKTIONER I overensstemmelse med artikel 13 i Kommissionens forordning (EU) nr. 72/2010 som ændret udfører Kommissionen rutinemæssigt et begrænset antal opfølgende inspektioner. Disse inspektioner foretages, hvis der er konstateret flere alvorlige mangler i løbet af den indledende inspektion, men også på vilkårligt grundlag for at verificere nøjagtigheden af den nationale overvågning af og rapportering om efterlevelsen. Der blev gennemført fire sådanne besøg i 2016, og de bekræftede, at de fleste af de konstaterede mangler var blevet afhjulpet. 5. VURDERINGER AF MEDLEMSSTATERNES ÅRLIGE RAPPORTER OM KVALITETSKONTROL I henhold til punkt 18 i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 18/2010 af 8. januar 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 med hensyn til specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart er medlemsstaterne pålagt årligt at indsende en rapport til Kommissionen om de foranstaltninger, som de har truffet for at efterleve denne forordning og opfylde deres forpligtelser vedrørende luftfartssikkerhedssituationen ved lufthavne i deres område. Rapportens indhold skal være i overensstemmelse med tillæg III, og der benyttes en model, som Kommissionen stiller til rådighed. Ud over Kommissionens almindelige inspektioner udgør vurderingen af disse rapporter et redskab for Kommissionen til nøje at følge gennemførelsen af de robuste nationale kvalitetskontrolforanstaltninger, hvilket gør det muligt hurtigt at opdage og afhjælpe mangler i hver medlemsstat. Vurderingen omfatter en analyse af den regelmæssige overvågning af lufthavne, luftfartsselskaber og andre enheder med ansvar for luftfartssikkerheden, en analyse af overvågningen af antallet af manddage, som er tilbragt på de overvågede lokaliteter, en analyse af omfanget og hyppigheden af en passende blanding af aktiviteter til overvågning af efterlevelse samt en analyse af nationale efterlevelsesniveauer, opfølgende aktiviteter og anvendelsen af håndhævelsesbeføjelser. Resultaterne af vurderingen af de årlige rapporter fra 2016 viser betydelige forbedringer i forhold til 2015 for så vidt angår omfang, efterlevelse, opfølgende aktiviteter og de håndhævelsesforanstaltninger, der skal sikre, at konstaterede mangler bliver afhjulpet og ikke går 6

7 igen i de fleste af medlemsstaterne. Rapporterne viser dog, at visse medlemsstater stadig har problemer med at gennemføre regelmæssig overvågning af luftfartsselskaber og enheder og med hyppigheden af inspektioner i lufthavne med en betydelig mængde passagertrafik og afprøvning inden for visse områder, der i forordningen kræves dækket. Fremover vil Kommissionen sende en formel individuel omfattende evaluering til hver medlemsstat, hvori der udpeges mangler eller svagheder og medlemsstaterne anmodes om at indsende passende afhjælpningsforanstaltninger. Kommissionen vil følge gennemførelsen af disse handlingsplaner nøje. Hvis medlemsstaterne bekræfter eksistensen af de fremhævede mangler eller svagheder og ikke foreslår passende afhjælpningsforanstaltninger, gribes der formelt ind. Der tages også hensyn til vurderingen af resultaterne i planlægningen af inspektioner i en given medlemsstat, og dette kan føre til mere hyppige inspektioner. 6. VURDERING AF LUFTHAVNE I TREDJELANDE I årets løb blev der foretaget en vurdering af en amerikansk lufthavn inden for rammerne af den arbejdsaftale, der er indgået med USA's transportsikkerhedsmyndighed, Transportation Security Administration (TSA), inden for rammerne af lufttransportaftalen mellem EU og USA 3. Sådanne vurderinger foretages jævnligt i forbindelse med "one-stop-security"-ordningen, og denne vurdering bekræftede, at gennemførelsen af USA's sikkerhedsforanstaltninger fortsat er af en standard svarende til gennemførelsen af de tilsvarende foranstaltninger i henhold til EU's lovgivning om luftfartssikkerhed. Der blev også foretaget en vurdering af gennemførelsen af fragtsikkerhedskontrollen i Djakartas lufthavn på grundlag af en bilateral aftale. 7. UAFSLUTTEDE SAGER, ARTIKEL 15-SAGER OG RETSFORFØLGNING Inspektionssager afsluttes først, når Kommissionen finder det godtgjort, at der er gennemført passende afhjælpende foranstaltninger. En sags varighed afhænger derfor af samarbejdet med den pågældende medlemsstat. 28 inspektionssager (16 sager angående lufthavnsinspektioner og 12 angående inspektioner af kompetente myndigheder) kunne afsluttes. I alt var otte inspektionssager angående kompetente myndigheder og 21 angående lufthavne uafsluttede ved årets udgang. Anses de mangler i gennemførelsen af sikkerhedsforanstaltninger, der konstateres i en lufthavn, for at være så alvorlige, at de i væsentlig grad påvirker den generelle sikkerhed inden for den civile luftfart i Unionen, vil Kommissionen anvende artikel 15 i Kommissionens forordning (EU) nr. 72/2010. Dette indebærer, at alle andre kompetente myndigheder gøres opmærksomme på situationen, og at det bør overvejes at træffe kompenserende foranstaltninger med hensyn til flyvninger fra den pågældende lufthavn. Det var ikke nødvendigt at indlede artikel 15-sager i Uanset om artikel 15 bringes i anvendelse eller ej, er en anden mulighed at indlede traktatbrudssøgsmål, især i sager, hvor der i lang tid ikke rettes op på manglerne, eller ved gentagelse af dem. Et traktatbrudssøgsmål, som blev indledt i 2014 efter inspektion af en national myndighed, og som i 2016 blev forelagt EU-Domstolen, kunne afsluttes. Den pågældende medlemsstat havde undladt at foretage regelmæssig overvågning af, om visse sikkerhedsforanstaltninger blev efterlevet i en række lufthavne på dens område. Efter 3 EUT L 134 af , s. 4. 7

8 medlemsstaten indgav tilfredsstillende dokumentation for, at den ikke længere tilsidesatte EU's lovgivning, kunne Kommissionen trække sagen, som verserede ved Den Europæiske Unions Domstol, tilbage. DEL II LOVGIVNINGEN OG SUPPLERENDE VÆRKTØJER 1. LOVGIVNING Civil luftfart er fortsat et attraktivt mål for terrorgrupper, og for at imødegå denne trussel er det nødvendigt at sikre gennemførelse af proportionale, risikobaserede beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen og medlemsstaterne tilpasser derfor løbende de afbødende foranstaltninger for at opnå det højeste sikkerhedsniveau og samtidig mindske de negative virkninger på driften. I november 2016 vedtog Kommissionen forordning (EU) 2016/2096 af 30. november 2016 om ændring af forordning (EU) nr. 1254/2009 for så vidt angår visse kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger. Med denne forordning har Kommissionen præciseret kravene for risikovurderinger og yderligere præciseret operationstyperne for visse kategorier af lufttrafik, der er anført i denne forordning, for at forbedre den juridiske klarhed. For i det mindste delvist at afhjælpe den kroniske underbemanding hos luftfartssikkerhedsinspektørerne og for at fremme gensidig udveksling har Kommissionen vedtaget Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/472 af 31. marts 2016 om ændring af forordning (EU) nr. 72/2010 for så vidt angår definitionen af "Kommissionens inspektør" (EØSrelevant tekst). I nævnte forordning omfatter gruppen "Kommissionens inspektører" inspektører fra EFTA-staterne, EFTA-Tilsynsmyndigheden og Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC). 2. UNIONENS DATABASE TIL SIKRING AF FORSYNINGSKÆDEN (UDSCS) Databasen over sikkerhedsgodkendte fragtagenter og kendte befragtere 4 har siden den 1. juni 2010 været den eneste lovpligtige base, som sikkerhedsgodkendte fragtagenter skulle konsultere ved modtagelsen af forsendelser fra en anden sikkerhedsgodkendt fragtagent eller kendt befragter. Den 1. februar 2012 blev den udvidet til at omfatte listen over luftfartsselskaber, der er godkendt til at transportere fragt og post til EU fra tredjelandes lufthavne (ACC3). I 2013 blev databasen juridisk udvidet til også at omfatte listen over EU-luftfartssikkerhedsvalidatorer, som er godkendt i medlemsstaterne. Navnet på databasen blev også ændret til "Unionens database til sikring af forsyningskæden" 5 for bedre at afspejle det udvidede anvendelsesområde. Ved udgangen af 2016 indeholdt databasen omtrent registreringer af sikkerhedsgodkendte fragtagenter, kendte 4 5 Kommissionen oprettede denne database, som aktører i forsyningskæden er forpligtet til at anvende i henhold til forordning (EU) nr. 185/2010 og afgørelse C(2010) 774. Kommissionens forordning (EU) nr. 1116/2013 af 6. november 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 185/2010 (EUT L 299 af , s. 1). 8

9 befragtere, uafhængige validatorer og ACC3-enheder. Den fastsatte tilgængelighedsgrad på 99,5 % blev til stadighed opfyldt i DEL III FORSØG, UNDERSØGELSER OG NYE INITIATIVER 1. FORSØG Der er tale om et "forsøg" som omhandlet i EU-lovgivningen om luftfartssikkerhed, når en medlemsstat aftaler med Kommissionen, at den i en begrænset periode vil erstatte en af de anerkendte sikkerhedskontroller med et særligt middel eller en særlig metode, der ikke er anerkendt i henhold til lovgivningen, på betingelse af, at dette forsøg ikke påvirker det samlede sikkerhedsniveau negativt. Udtrykket finder ikke anvendelse i juridisk forstand, når en medlemsstat eller en enhed gennemfører en evaluering af en ny sikkerhedskontrol, som tages i brug i tillæg til en eller flere af dem, der allerede er omfattet af lovgivningen. I løbet af 2016 blev der udført forsøg og evalueringer i Nederlandene og Frankrig. Disse vedrørte anvendelsen af en ny generation af udstyr til screening af håndbagage, uden at det er nødvendigt at fjerne bærbare computere før screening, og anvendelsen af analyseudstyr, der kan detektere både metal og sprængstoffer i sko, kombineret med metaldetektorkarme og securityscannere. Begge forsøg gav positive resultater i 2016, og evalueringsperioderne forventes at ophøre i UNDERSØGELSER OG RAPPORTER I oktober 2016 modtog Kommissionen en undersøgelse 6 om optimering af screeningen af væsker i lufthavne med henblik på en fremtidig ophævelse af restriktioner. Den transatlantiske terrorsammensværgelse i 2006 om at bruge flydende sprængstoffer til at sprænge fly i luften har resulteret i et årti med både skærpede sikkerhedsforanstaltninger i lufthavne i hele verden og gener for passagerer, der ønsker at rejse med almindelige væsker, spray og geléer. I undersøgelsen blev det analyseret, hvor store mængder væsker, spray og geléer passagererne medbragte, samt indvirkningen fra teknologi og den fremtidige udvikling på screeningskapaciteten i lufthavne og dermed udsigten til gradvist eller fuldstændigt at ophæve restriktionerne i fremtiden. 3. NYE INITIATIVER Der blev gjort yderligere fremskridt med hensyn til køreplanen for udvikling af luftfartssikkerhedsteknologier. I køreplanen fastsættes forskellige aktiviteter, som dækker alle aspekter af sikkerhedsteknologi og -metoder, og den tjener som reference for alle europæiske interessenter, der arbejder med luftfartssikkerhedsforskning. I forbindelse med fragt arbejdede Kommissionen fortsat tæt sammen med medlemsstaterne med henblik på at forhandle om gennemførelsen af en ordning for analyse af forudgående fragtinformation før lastning (PLACI). I den forbindelse fortsatte samarbejdet med toldsamfundet i det internationale arbejde inden for rammerne af den fælles ICAO/WCO-arbejdsgruppe om forudgående fragtinformation, hvor Kommissionen spiller en aktiv rolle sammen med 6 Undersøgelsen blev foretaget af konsulentvirksomheden Steer Davies Gleave. 9

10 Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport og Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion. Dette samarbejde med stater og interessenter sigter mod at nå frem til fælles aftalte principper og eventuelt standarder og anbefalet praksis, som skal vedtages og gennemføres, såfremt en stat eller en region skulle beslutte at anvende dette koncept i en eller alle forretningsmodeller på området luftfragt og -post. EU's luftfartssikkerhedsvalidatorer spiller en central rolle i etableringen og driften af robuste og sikre forsyningskæder på området for indgående luftfragt og -post. Som led i sin politik om tæt samarbejde med interessenterne afholdt Kommissionen den 17. og 18. oktober 2016 en workshop for EU's luftfartssikkerhedsvalidatorer, hvor deltagerne blev underrettet om den seneste udvikling inden for luftfragtssikkerhedspolitikken, og hvor de fik lejlighed til at udveksle bedste praksis med henblik på en standardisering af metoderne og mere effektive og virkningsfulde valideringsprocesser. Efter angrebene i 2016 blev der sat fokus på at beskytte områder med offentlig transport såsom lufthavne 7. For at tage fat på dette emne afholdt Kommissionen derfor en workshop den 7. og 8. november 2016, hvor der blev taget hensyn til medlemsstaternes konklusioner efter angrebet på Bruxelles' lufthavn, og hvor det blev understreget, at sådanne offentlige områder fortsat bør være offentlige, og at der bør træffes foranstaltninger på grundlag af lokale risikovurderinger, og dermed søges en balance mellem behovet for sikkerhed, driften og passagerernes komfort. Da sikkerheden i disse områder ofte hører under forskellige myndigheders og interessenters ansvar, var målet at fremme udvekslingen af oplysninger mellem delegerede fra transport- og indenrigsministerierne, politistyrkerne og andre interessenter såsom lufthavns-, operatør- og passagersammenslutninger. Det stod klart, at der ikke findes nogen ensartet løsning, der kan anvendes ens i alle lufthavne. Deltagerne understregede betydningen af lokale risikovurderinger og behovet for i hvert enkelt tilfælde at afhjælpe de konstaterede svagheder ved hjælp af en særlig kombination af teknologiske, proceduremæssige og metodologiske løsninger. Hen imod slutningen af året iværksatte Kommissionen en undersøgelse, som har til formål at indsamle bedste praksis blandt europæiske lufthavne og så vidt muligt evaluere dem ud fra deres cost-benefit-forhold. DEL IV DIALOG MED INTERNATIONALE ORGANER OG TREDJELANDE 1. GENERELT Kommissionen samarbejder med internationale organer og vigtige handelspartnere, og dens deltagelse i de tilknyttede internationale møder med f.eks. ICAO's luftfartssikkerhedspanel sikrer, at EU's holdninger kan koordineres. Der føres bilateral dialog med visse tredjelande såsom USA, Canada, Australien osv., hvilket giver Kommissionen mulighed for at opbygge en god forståelse af og et højt tillidsniveau med lande, der har en ligesindet tilgang til luftfartssikkerhed. 7 Andre typer områder med offentlig transport er jernbane- og metrostationer og multimodale platforme. 10

11 2. INTERNATIONALE ORGANER Kommissionen deltog i ICAO's luftfartssikkerhedspanels årlige møde, som fandt sted i Montreal fra den 14. til den 18. marts 2016, og fremlagde to orienterende dokumenter: et om udviklingen inden for luftfartssikkerhed i Den Europæiske Union og et andet om det europæiske projekt om civil luftfartssikkerhed i Afrika og på Den Arabiske Halvø (CASE). Det første dokument redegjorde for udviklingen i forbedringen af den civile luftfartssikkerhed i Den Europæiske Union og nylige initiativer til indgåelse af "one-stop-security"-aftaler. I øjeblikket er der indgået "one stop security"- aftaler med USA, Canada og Montenegro. Det andet dokument indeholder en beskrivelse af CASEprojektet, som officielt blev iværksat den 1. november Dette fireårige projekt ( ) består af kapacitetsopbyggende aktiviteter til fordel for partnerlandene i Afrika og på Den Arabiske Halvø. Projektet finansieres af Den Europæiske Union og gennemføres af Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC). Kommissionen deltog i det treårlige møde i ICAO-Forsamlingen, som fandt sted i Montreal fra den 27. september til den 7. oktober 2016, og fremlagde tre arbejdsdokumenter. Det første dokument omhandler prioriteterne for luftfartssikkerhed og indeholdt forslag på grundlag af erfaringerne fra gennemførelsen af forsamlingens resolution A38-15 og ICAO's arbejdsprogram for Det andet dokument omhandler cyberrobusthed inden for den civile luftfart og er blevet udarbejdet i samarbejde med USA. I dette dokument blev det anført, at det civile luftfartssystem består af et sammensurium af forbundne komponenter, systemer og netværk. I de seneste år er risikoen for cyberangreb vokset. Sådanne angreb kan sætte kommunikationen og udvekslingen af oplysninger mellem de forskellige interessenter i luftfartsindustrien på spil, påvirke sikkerheden og skade forretningskontinuiteten inden for luftfarten. ICAO anerkender, hvor vigtigt det er at fastlægge en passende strategi for cybersikkerhed inden for den civile luftfart, men der kræves stadig en yderligere indsats for at skabe større bevidsthed herom på globalt plan og videreudvikle globalt sammenhængende strategier for cyberrobusthed i luftfartssystemet. Det tredje dokument omhandler udfordringerne inden for kapacitetsopbygning, og hvordan de skal håndteres. I dette dokument blev det anført, at kapacitetsopbyggende aktiviteter, hvad enten de iværksættes af ICAO, de enkelte medlemsstater, regionale organisationer eller erhvervslivet, spiller en afgørende rolle som støtte for medlemsstaternes indsats for at efterleve ICAO's standarder og anbefalede praksis på en effektiv og bæredygtig måde. Effektiv forvaltning af kapacitetsopbyggende aktiviteter er derfor en afgørende faktor for at kunne skabe håndgribelige resultater. 3. TREDJELANDE Som i tidligere år har Kommissionen aktivt samarbejdet med USA om luftfartssikkerhed i en række fora, især samarbejdsgruppen mellem EU og USA om transportsikkerhed (TSCG). Formålet med TSCG er at fremme samarbejdet på en række områder af gensidig interesse og sikre, at "one-stopsecurity"-ordningen og samarbejdet om gensidig anerkendelse af sikkerhedssystemerne for luftfragt og -post i henholdsvis EU og USA fortsat fungerer. Begge initiativer sparer luftfartsselskaberne tid og penge og reducerer den operationelle kompleksitet. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2426 af 18. december 2015 trådte i kraft den 29. februar 2016 og udvidede "one-stop-security"-ordningen til at omfatte Canada og Montenegro siden den dato. I denne gennemførelsesforordning anerkendes det, at begge lande anvender sikkerhedsnormer svarende til de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed. 11

12 12